Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uhelbredelig kræft"

Transkript

1 Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Livet med uhelbredelig kræft

2 Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Psykolog Marianne Kruse Jurist Charlotte Hjeds Foto: Colourbox Tegninger: Børn på Kræftrådgivningen i Ålborg Livsblomst efter ide af Inge Kaldahl Friberg Layout: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as Januar udgave august

3 At leve med uhelbredelig kræft er en særlig udfordring. Pludselig er døden noget ganske nærværende, som man ikke bare kan skubbe fra sig. Det kan føles uretfærdigt, og man kan tænke hvorfor lige mig?. Det kan være skræmmende og svært at acceptere situationen, men flere oplever samtidig at livet med bevidstheden om at skulle dø kan indeholde stunder med et særligt nærvær. Denne pjece giver nogle råd til, hvordan du og din familie kan være i livet i jeres sidst tid sammen. Læs den ud fra din situation og pluk det ud, der passer til dig og din familie. 3

4 4

5 Indhold Livet med uhelbredelig kræft 7 Hverdagen 8 At føle sig alene 9 Giv dig selv lov til at være glad 11 Tal sammen 13 Familie og nære pårørende 14 Tal om døden 14 Spørgsmål, det kan være rart at få talt om 15 Tal om livet 16 Livsblomsten 16 Eksempel på en livsblomst 17 Skabelon til Livsblomsten 18 Børn 19 Vær opmærksom og opsøgende 19 Konkrete og eksistentielle spørgsmål 19 Tegn sammen 20 Rådgivning og støtte 20 Hvis du har et lille netværk 23 Når døden er nær 25 Hvor ønsker du at dø? 27 Arv og testamente 27 Økonomi 27 Rådgivning og støtte 29 Livsblomst-skabelon 30 Noter 31 Læs mere 32 Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, 33 end du tror 5

6 6

7 Livet med uhelbredelig kræft Hverdagen 8 At føle sig alene 9 Giv dig selv lov til at være glad 11 7

8 Livet med uhelbredelig kræft Hvad gør jeg som pårørende? At få konstateret kræft er livsændrende. Hverdagen væltes i bogstaveligste forstand omkuld, og livet forandres både kropsligt og sjæleligt. Hvis kræften viser sig at være uhelbredelig, kastes de fleste igen ud i en periode præget af kaos og afmagt. Et virvar af store og små spørgsmål trænger sig på. Mange rammes af en følelse af meningsløshed og af at være alene. Angst for døden og de smerter, der måske kommer til at gå forud, for tab af værdighed, for at miste sine kære og for, hvordan det skal gå dem, når man er væk, kan præge tankerne. For nogle er sygdomsforløbet kort og intensivt. Andre lever i mange år med uhelbredelig kræft. Derfor er det meget forskelligt, hvordan man oplever tiden efter diagnosen. Mange begynder at fokusere på det liv, de har levet, og det, de gerne vil nå, når diagnosen kommer lidt mere på afstand. Det kan tage lang tid at nå dertil både for den kræftsyge og de pårørende, og nogle bliver ikke så afklarede. Bebrejd ikke dig selv, hvis du har det sådan. Forvent i det hele taget ikke af dig selv og dine nære, at I kan passes ind en skabelon for, hvordan Hvis du har brug for hjælp til at få styr på tankerne eller til at snakke sammen i familien, er du meget velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger landet over. Se kontaktoplysninger bagerst i pjecen. man helst skal reagere eller handle. Det er forskelligt fra person til person og fra familie til familie. Respekter hinandens måde at takle sygdommen på og tag udgangspunkt i, at I hver især gør det bedste, I kan, ud fra hvor I er i jeres liv. Hverdagen Hvordan hverdagen bliver er individuelt og afhænger af den enkeltes sygdom og behandling. For de fleste vil hverdagen dog være en anden end før kræftdiagnosen. Nogle vælger at fortsætte med at arbejde nogle timer om ugen, hvis de magter det. Andre koncentrerer sig om eventuel behandling og familie. Gør det, du har energi til, og det, der er meningsfuldt for dig. Nogle oplever, at de glimtvis glemmer, at de er alvorligt syge. At erkende sin sygdom er ikke ensbetydende med at være opslugt af den hele tiden. Mange oplever at svinge som et pendul imellem forskellige følelser. Det ene øjeblik kan tankerne være præget af angst og bekymring i forbindelse med sygdommen og i det næste øjeblik, kan de fyldes af glæde ved at være til stede i nuet og have sine kære omkring sig. For nogle kan det kræve overvindelse at foretage sig almindelige ting som at handle, gå tur eller tage til en fest, fordi de er nervøse for, hvad andre tænker. Det gælder måske især, hvis du ikke længere kan passe dit arbejde. Der er ingen grund til at føle dårlig samvittighed. Sæt i stedet pris på, at der er mange ting, du stadig kan, til trods for sygdommen. Det er kun positivt, at du også kan nyde dit liv og formår at være til 8

9 stede i nuet. Stol på, at du selv kan mærke, hvad du har energi til at lave. Nogle har positive erfaringer med at lave en liste over det, de gerne vil nå. Det kan være en hjælp til at afstikke den bedst mulige kurs gennem det ukendte og give nuet retning. For mange er tanken om at skulle forlade dem, de elsker, meget svær. Ofte kan det være en hjælp og en stor glæde for de nærmeste, hvis du skriver breve til dem om jeres fælles oplevelser og ønsker for deres fremtid. Du kan også ordne fotoalbummet og skrive kommentarer til billederne. Nogle skriver breve, indtaler bånd eller optager en video til deres børn, som de kan få til deres konfirmation, fødselsdag eller andre mærkedage. At føle sig alene At leve med en uhelbredelig kræftsygdom sætter mange følelser og tanker i gang. Diagnosen river tæppet væk under både den, der rammes af kræft, og familien. Mange oplever, at de mister kontrol over deres liv, og får en følelse af at være alene. Det kan være meget angstfyldt. Man kan føle angst for sygdommen, og hvad den vil føre med sig, for døden og for at skulle miste og efterlade sine nærmeste. Smerten over, at der er ting, man måske ikke når at være med til, kan også fylde meget. Som kræftramt konfronteres du med det livsvilkår, at vi som mennesker kommer til verden alene og dør alene. Uanset hvor mange mennesker vi omgiver os med, er vi eksistentielt alene. Når døden kommer tæt på, bliver det pludselig meget tydeligt En ting er at skulle finde kræfter til at kæmpe mod sygdommen første gang. Men anden gang At få tilbage fald er ligesom dødsdommen, så livsmodet forsvinder totalt, og det er svært at finde styrken. Mand, 63 år og kan være overvældende og skræmmende. Husk på, at selv om vi er nødt til at forholde os til døden på egen hånd, kan vores medmennesker være med os rigtig langt. Når vores nærmeste og andre støttepersoner tør være sammen med os i alenefølelsen, kan den blive lettere at takle. Det kan være svært at fjerne angsten, men man kan forsøge at få mere kontrol over den. For nogen hjælper det, hvis de pårørende tør tale om angsten og måske også tale om, hvad det især er, som man er angst for. Er du for eksempel angst for døden, så forsøg at spore dig ind på, hvad det er ved døden, der skræmmer dig. Er det selve dødsøjeblikket? Er det smerterne inden? Er det tanken om, hvad der sker med dine børn? Finder du for eksempel frem til, at det, der skræmmer dig, er tanken om, hvad der skal ske med dine børn, kan du sørge for, at I får talt om det i familien. Det vil ofte gøre angsten mindre. 9

10 Det, der fylder meget for mig, er, at jeg er ved at miste livsmodet. Jeg kan mærke, at jeg fysisk ikke har det så godt, som jeg har haft, og jeg er nødt til at erkende, at jeg faktisk er syg. Det er mig, der er syg, og jeg kan ikke leve evigt. Der er ting, jeg ikke kommer til at opleve. Sygesikringen vil ikke dække, hvis jeg rejser til udlandet, så jeg kommer ikke til at rejse sydpå med min familie, som jeg altid har gjort. Jeg kommer heller ikke til Verona, som jeg har drømt om. Det er hårdt. Jeg tror, jeg har brug for at tilgive mig selv for nogle ting, jeg har gjort igennem livet. Jeg er nødt til at turde se på de ting, der har skuffet mig, og som har været smertefulde, og sige til mig selv, at jeg gjorde det så godt, jeg kunne. Og så tror jeg, det vil give mig mere livsmod at snakke med andre, der er uhelbredeligt syge af kræft. Kvinde, 62 år 10

11 Det kan også være en god ide at tale sammen i familien om, hvordan man lever videre i de pårørendes minder, i børn og børnebørn. For eksempel kan I tegne en livsblomst sammen og bruge den til at snakke ud fra. Se eksemplet side 21. Giv dig selv lov til at være glad Selv om døden er nærværende, når man har uhelbredelig kræft, er omdrejningspunktet stadig livet. For mange endda i højere grad end før de fik kræft og ikke havde samme bevidsthed om at skulle dø. Nogle oplever, Nogle gange kan man blive så kistelykkelig, at man i en kort stund glemmer, at man er syg, og hvor man bare er dybt taknemmelig for det liv, man har. Mand, 59 år at de bliver mere nærværende i nuet og sætter større pris på familien, vennerne og hver dagens små glæder. Mød andre med kræft Mange har stor glæde af at tale med andre i en lignende situation. Det gælder både den, der har kræft, og de pårørende. Du kan få hjælp til at møde andre gennem din lokale kræftrådgivning (se kontaktoplysninger bagerst i pjecen). Du kan også oprette en profil på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses online mødested for patienter og pårørende. Her kan du blandt andet søge efter andre med samme diagnose som dig, læse om andres erfaringer og dele dine egne, hvis du har lyst. Besøg cancerforum.dk 11

12 12

13 Tal sammen Familie og nære pårørende 14 Tal om døden 14 Spørgsmål, det kan være rart at få talt om 15 Tal om livet 16 Livsblomsten 16 Eksempel på en livsblomst 17 Skabelon til Livsblomsten 18 Børn 19 Vær opmærksom og opsøgende 19 Konkrete og eksistentielle spørgsmål 19 Tegn sammen 20 Rådgivning og støtte 20 Hvis du har et lille netværk 23 13

14 Tal sammen Hvordan klarer jeg hverdagen? Familie og nære pårørende Både for den, der har kræft, og familien omkring, kan det være svært at vide, hvordan I bedst er der for hinanden, når kræft har slået benene væk under jeres normale liv og hverdag også selv om I kender hinanden rigtig godt. Det kan være en hjælp at snakke sammen om de tanker og behov, I hver i sær har, så I ikke skal gætte på, hvad den anden har brug for. I kan for eksempel bruge disse spørgsmål at snakke ud fra: - Hvor meget tænker du på sygdommen? - Hvornår tænker du mest på den? - Hvad har du brug for fra mig, når du tænker på sygdommen? - Må jeg fortælle dig, når jeg bliver bekymret? - Hvordan finder jeg ud af, om du har brug for noget fra mig? - Skal jeg spørge dig hver dag eller mere/ mindre, hvordan du har det? - Skal jeg spørge dig hver dag eller mere/ mindre, om du har lyst til at tale om sygdommen? Tal om døden Når man får konstateret uhelbredelig kræft, bliver døden særdeles nærværende og vil fylde meget i de flestes tanker uanset om vi taler om den eller ej. Faktisk oplever mange, at døden kommer til at fylde mindre, når de får talt med deres nærmeste om den. Det frigiver plads til at leve livet. Langt de fleste synes, at det er rigtig svært at tale med sine nære om døden. Man kan være bange for at gøre de andre kede af det og føle, at man derved også siger, at Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Normalt er jeg ikke en kylling, men når det kommer til dét, er jeg en mega-kylling. Jeg har ikke turdet snakke med hende om, hvad der skal ske, når hun dør. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Og jeg har ikke det mod, der skal til for at få taget hul på den her snak. Mand, 39 år der ikke er mere liv tilbage. Nogle er bange for, at den anden part den syge eller den pårørende ikke selv har tænkt på døden. I langt de fleste tilfælde har den syge og ofte også den pårørende gjort sig mange tanker om døden og bliver glad for, at du spørger. For nogle er det nemmere at snakke sammen om døden, når den ikke er alt for tæt på. Prøv derfor at snakke sammen i god tid, hvis I har muligheden for det. Hvis det er svært at tage hul på snakken, kan du eventuelt skrive ned, hvad du gerne vil have sagt. Det kan være rart at have en notesbog liggende ved sengen, fordi tankerne tit melder sig om natten. Skriv dem ned, så du har på papir, hvad der er vigtigt for dig at få sagt. Øv dig gerne i at sige de tanker og spørgsmål, du har skrevet ned, højt. Det er lettere at få de svære ord over læberne, hvis du har vænnet dig til at sige ordene højt for dig selv og fornemmet, 14

15 Spørgsmål, det kan være rart at få talt om: Hvem vil du gerne have skal pleje dig, hvis du bliver meget syg i en periode? Hvor vil du gerne dø? Hjemme, på sygehus eller hospice? Hvem vil du gerne have er hos dig, når du skal dø? Vil du gerne bisættes eller begraves? Hvor vil du gerne begraves/bisættes? Er der noget bestemt tøj, du gerne vil have på? Er der bestemte salmer eller sange, du gerne vil have sunget ved begravelsen/bisættelsen? Er der bestemte blomster eller farver, du gerne vil have ved begravelsen/bisættelsen? Hvem skal (eller skal ikke) bære kisten? Hvad skal der ske med børnene efter din død? Hvilke tanker og håb har du for børnenes/din partners/din pårørendes fremtid? Hvordan vil du gerne huskes/leve videre i dine pårørendes minder? (Brug f.eks. livsblomsten på side 16 som hjælp, så I får udfoldet historierne for hvert enkelt blad sammen). Hvordan vil særlige traditioner i familien blive holdt i hævd, når du ikke er her mere? Spørgsmålene er her stillet til den syge, men snak gerne om de tanker, I hver især har gjort jer om emnerne. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for dig og dine pårørende, de er tænkt som inspiration. 15

16 hvilke formuleringer der føles rigtigt. Husk, at I ikke nødvendigvis behøver at sætte jer over for hinanden ved et bord for at tale sammen. Hvis I plejer at snakke godt, når I går en tur, er det måske dér, du skal tage emnet op. Det kan i det hele taget være lettere, hvis I ikke er nødt til at se hinanden i øjnene hele tiden, men er side om side i stedet. Spørg for eksempel til helt konkrete emner som begravelse og gravsted eller ønsker til, hvordan den sidste tid skal være. Begynd eventuelt med at sige, at du synes, det er rigtig svært, men at der er nogle ting, du gerne vil have, at I snakker om. Tal om livet Brug også tid på at tale om det liv, I lever nu, og minder, I har sammen i familien og med nære venner. Fortæl hinanden om, hvad der har givet livet værdi. Snak om de mål og drømme, I har. For børn til den syge kan drømmen være, at far eller mor ser dem spille en fodboldkamp, eller at mor eller far kan komme med i svømmehallen igen. For voksne er det måske mærke dage som et bryllup eller en fødselsdag, man gerne vil nå at have med. Det kan selvfølgelig være smertefuldt at snakke om, når man ved, at man skal herfra og derfor måske ikke når at opleve det. Men det kan samtidig være utrolig livsbekræftende. Alene det at tale sammen om drømmene giver liv og glæde og gør, at I på jeres egen måde har nået at dele oplevelsen i jeres samtaler. Livsblomsten Ved at tale om det levede liv får I også mulighed for at snakke om, hvad I betyder for hinanden gennem helt konkrete oplevelser. Ikke mindst de pårørende føler ofte et stort behov for at fortælle den syge, hvor meget han eller hun betyder. Hvad man kommer til at savne, og hvad man vil huske. Et enkelt redskab til at sætte ord på tankerne er at tegne en livsblomst sammen. Du kan se et eksempel på en livsblomst på næste side. Sådan gør I: Brug skabelonen på side 18 eller tegn en cirkel midt på et stykke papir. Skriv navnet på den person, I vil beskrive, inde i cirklen. Rundt om cirklen kan I nu tegne blade, der hver kan få sin egen egenskab, som I synes kendetegner mor, far, ægtefælle, eller hvem blomsten er til. Det kan være stort som småt; at far smører verdens bedste madder til madpakken, at han er en kærlig ægtemand osv. Til sidst har I en blomst, som I kan give til den syge og bruge til at snakke sammen ud fra, så I på den måde udfolder historien bag det enkelte blomsterblad. 16

17 Livsblomsten (eksempel) Ide: Inge Kaldahl Friberg 17

18 Livsblomsten (skabelon) Skriv navnet på den, I vil beskrive, i midten. Brug hvert blad til at beskrive en egenskab, I værdsætter, hos netop det menneske. Idé: Inge Kaldahl Friberg 18

19 Børn Det er svært at fortælle sine børn eller børnebørn, at man har fået kræft, og at det er en sygdom, man kan dø af. Er sygdommen uhelbredelig, er det særlig svært, men også særlig vigtigt at få talt med børnene om, at mor eller far på et tidspunkt vil dø af sygdommen. Det er ikke en god løsning at lade være med at fortælle børnene om sygdommen for at beskytte dem, eller fordi de måske umiddelbart ikke ser ud til at have bemærket, at mor eller far er syg. Mange børn oplever, at det værste for dem, i forbindelse med alvorlig sygdom i familien, er fornemmelsen af at blive holdt udenfor. De føler sig ensomme, fordi deres forældre, i bedste mening, forsøger at skåne dem fra sygdommen. Selv om børn ikke nødvendigvis giver udtryk for det, er børn gode til at fornemme den ændrede stemning, sygdommen medfører i hjemmet. Er den syge forælder mærket af sygdommen, vil børnene også opdage, at mor eller far har det dårligt. Vær opmærksom og opsøgende Børn reagerer forskelligt og i forskelligt tempo. Bliv ikke ked af det, hvis dit barn i første omgang ikke siger så meget og måske går i gang med at lege eller vil se tv, når du har fortalt om sygdommen. Nogle børn har brug for tid til at fordøje budskabet. Børn har samtidig en fantastisk evne til at gå ind og ud af de svære følelser. Det ene øjeblik kan de være kede af det og bekymrede og det næste lege og glemme sygdommen i et stykke tid. Det hjælper barnet til at klare den voldsomme situation. Vær imødekommende, når barnet selv åbner op for emnet, selv om det kan være i en helt anden sammenhæng. Spørg også selv løbende ind til sygdommen. Mange børn forsøger at hjælpe de voksne ved at virke glade og hjælpsomme, og kommer derfor ikke selv og spørger til sygdommen eller fortæller om deres bekymringer. Derfor er det den voksne, som må påtage sig ansvaret for, at der bliver talt om sygdommen. Konkrete og eksistentielle spørgsmål Ofte er det lettere at få børn og unge i tale, hvis du fortæller om dine egne tanker og følelser. Nogle af spørgsmålene øverst på side 14 er også gode i samtaler med børn og unge. F.eks. hvornår og hvor meget, de tænker på sygdommen og hvor meget de ønsker, at man skal spørge dem om sygdommen. Det kan også være godt at spørge, hvor meget de gerne vil vide om sygdommen og behandlingen. Børn kan tænke meget eksistentielt, når sygdom rammer en i familien. Hvad er meningen med livet, hvis vi alligevel skal dø? Hvad sker der, når vi dør? Kan man dø, selv om man ikke er gammel? Men de kan samtidig have meget konkrete bekymringer og spørgsmål, det er vigtigere for dem at få svar på nu og her. Kan mor eller far stadig læse godnathistorier for mig, 19

20 selv om han eller hun er syg? Hvor skal jeg bo, hvis mor eller far dør? Hvem skal trøste mig, når jeg bliver ked af det? Ofte er det lettere at snakke sammen, hvis man ikke behøver at have den direkte øjenkontakt. I behøver ikke at sidde ved et bord over for hinanden. Det kan være lettere at fortælle om sygdommen, når I er i gang med noget sammen; laver puslespil, bager, går en tur eller lignende. Tegn sammen Hvis det er svært at snakke med børnene om de tanker og bekymringer, de går med omkring sygdommen, kan det være en hjælp at lade barnet tegne sine følelser. Rådgivning og støtte Du kan læse mere om børn i kræftramte familier i pjecen Når far eller mor får kræft, der fås gratis på cancer.dk/netbutik eller ved at ringe på Du er også velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelse, hvis du ønsker hjælp til at snakke med dine børn. På vores kræftrådgivninger landet over kan du gratis få rådgivning og støtte (se kontaktoplysninger bagerst i pjecen). Det er f.eks. muligt at få familierådgivning sammen med dine børn. Du kan også ringe til vores telefonrådgivning Kræftlinjen på Ofte er det lettere for børn at udtrykke de mange svære følelser og bekymringer ved at tegne. Gennem tegningen får I noget håndgribeligt at snakke sammen ud fra. Det kan også være rigtig fint for voksne at tegne, fordi det er med til at konkretisere angsten og kaosset af følelser. Når angsten bliver mere konkret, er det nemmere at takle den. Det kan også være en god idé at bruge livsblomsten, der er beskrevet på side 16-18, sammen med børnene. 20

21 Dreng på 10 år beskriver, hvordan han har det, ved at tegne en sort bange-klump. Der er sund, blå ilt, der strømmer ned i maven, men i maven forhindrer bange-klumpen ilten i at komme videre. Pige på 9 år beskriver, hvordan hun har det, ved at tegne to engle: En, der tænker glad og pop-tanker, og en, der er sur og græder. 21

22 Gode råd Forsøg ikke at skjule for børnene, at mor eller far har fået kræft. Børn fornemmer hurtigt ændrede stemninger i hjemmet Snak f.eks. sammen, når I laver puslespil, bager, går en tur eller lignende. Det kan være lettere end at sætte sig over for hinanden for at snakke Prøv at lade barnet tegne, hvordan han eller hun har det. Det kan være en hjælp til at få sat ord på bekymringer og følelser Vær løbende opmærksom og opsøgende. Det er ikke sikkert, at spørgsmål og bekymringer melder sig, lige når barnet har fået beskeden Jeg vil gerne være stærk. Jeg vil gerne bevare facaden og lade være med at græde. Men her i weekenden kom mor og mig op at skændes, og så kom vi begge til at græde. Det var faktisk rigtig dejligt. Jeg følte, at jeg blev 20 kg lettere og var glad indvendig. Det var rart at kunne være kede af det sammen. Pige, 16 år 22

23 Hvis du har et lille netværk Hvis du ikke har nærtstående familiemedlemmer at trække på og føler dig alene med din sygdom, kan det være en god ide at tænke over, hvem du kunne have lyst til at tale med. Det kan være den lokale præst eller din praktiserende læge. Hvis du er tryg ved ham eller hende, er det en god ide løbende at tale med lægen om din sygdom, og hvordan du har det, så du ikke føler, at du står alene i svære situationer. Det kan også være en fjernere slægtning eller en god ven eller veninde, du kan hente støtte hos. Nogle er bange for at overbebyrde den pågældende og tænker, at han eller hun har nok at bekymre sig om i sin egen hverdag. Forestil dig den omvendte situation, hvor det er din ven, der har fået en livstruende sygdom og har brug for dig. Ville du ikke gerne være der for ham eller hende? Gør det også klart, at det er i orden at sige fra, når han eller hun ikke har overskud. Du er altid velkommen til at bruge Kræftens Bekæmpelse, hvis du har brug for rådgivning eller støtte. Du kan kontakte den gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på eller besøge en af vores kræftrådgivninger landet over. Her er der ud over professionel rådgivning mulighed for at møde andre, der lever med kræft. Se kræftrådgivningernes kontaktoplysninger bagerst i pjecen. På Cancerforum.dk, der er Kræftens Bekæmpelses mødested på nettet, har du mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre kræftramte døgnet rundt. Hvis personen ikke selv har tilbudt sin støtte, kan det skyldes, at han eller hun ikke vil trænge sig på og tænker, at du har andre mere nærtstående, du hellere vil tale med. Det er derfor vigtigt, at du giver din ven eller dit familiemedlem tilladelse til at dele din situation med dig. Vis din åbenhed. 23

24 24

25 Når døden er nær Hvor ønsker du at dø? 27 Arv og testamente 27 Økonomi 27 25

26 Når døden er nær Der hersker mange usagte normer i samfundet om, hvordan vi bør takle døden. Mange har et billede af, at dødsøjeblikket bør være på en bestemt måde. For eksempel at de nærmeste skal være til stede, og at man når at sige de rigtige ting til hinanden. For nogle vil det være sådan, for andre ikke det afhænger af sygdomsforløbet og den enkelte familie. Nogle pårørende vil rigtig gerne være ved den, der skal dø, mens andre har svært ved det. Den syge har ofte også et ønske om, hvem der skal være til stede. Mærk efter, hvad der føles rigtigt for jer. Hvis I kan, så snak sammen om, hvad I forestiller jer. Når døden er ganske nær, glider mange over i en halvdøsende og drømmeagtig tilstand, der kan vare i timer eller dage. Sanserne svækkes. Høre- og følesanserne er de sidste, der forsvinder, og huden kan blive ekstra følsom. Derfor er det især gennem berøring og ord, du som pårørende kan vise din omsorg og kærlighed. Nogen pårørende oplever at deres kære dør netop i det øjeblik, hvor de er gået ud for at spise lidt mad eller hente en kop kaffe. Måske er dette helt tilfældigt, men for nogen patienter skyldes det måske, at det er nemmere at tage afsked med livet, når familien ikke står lige ved siden af en. For de mennesker, hvor døden sker pludseligt, eller hvor de sidste dage er lidelsesfulde, kan det være, at det sidste farvel finder sted på et tidligere tidspunkt, hvor man måske ikke vidste, at det var den sidste snak, man ville få sammen. Som pårørende kan man stå tilbage med følelsen af En uge før min mand døde, følte jeg, at hans sjæl var forsvundet. Han havde mange smerter og fik meget smertestillende medicin. Jeg havde svært ved at være i det. Derfor tog jeg afsked med ham den dag på hospice. Det besluttede jeg, og det har jeg det godt med. Jeg ved, at min mand ville have givet mig fri til det. Den dag, han døde, gik jeg ude ved havet, og jeg følte en stor samhørighed med ham. Kvinde, 52 år Jeg ville bare være hos min far. Jeg ville ikke i skole, jeg ville ikke være andre steder. Dreng, 11 år ikke at have fået sagt de ting, man ville, eller omvendt ikke at have været klar til at lytte til det, den syge gerne ville fortælle. Døden kan ikke passes ind i en skabelon. Bebrejd ikke dig selv. Husk på, at det smukke i jeres sidste tid sammen også ligger i små ting som et særligt blik eller et knus. 26

27 Godt at tænke over Hvor ønsker du at dø? Nogle vil gerne dø i hjemmet, andre foretrækker hospice, plejehjem eller et hospital. Hvis du ønsker at dø hjemme, er det vigtigt at tale sammen om, hvorvidt dine pårørende magter at varetage plejen. Det er hårdt både fysisk og psykisk og kan strække sig over lang tid. Derfor er der ikke noget forkert i at sige fra som pårørende. Der er mange andre muligheder, og I må tale sammen om, hvad der passer bedst for jer. Den praktiserende læge kan være god at tale med om jeres mulig heder. Han eller hun kan også fortælle jer nærmere om smertelindring og mulig heden for at få forskellige former for praktiske hjælpemidler og hjemmehjælp. Du kan også læse mere på Arv og testamente Hvis du ikke har skrevet et testamente, bliver det, du efterlader dig, fordelt efter arvelovens regler, der som udgangspunkt har børn og ægtefælle som arvinger. Det er vigtigt at understrege, at arveloven kun anerkender en registreret ægtefælle som arving og altså ikke en samlever. Hvis du har ønsker for, hvordan din formue og dine ejendele skal fordeles, bør du oprette et testamente. På den måde får du indflydelse på eftertiden og kan samtidig sikre, at der ikke opstår misforståelser blandt dine nærmeste. testamentet. Derudover skal testamentet registreres hos en notar, hvis du vil være helt sikker på, at det bliver fulgt. Der er tilknyttet en notar på dommerkontoret i din retskreds, se nærmere kontaktinformation på Du kan læse nærmere om arvelovens regler og om at oprette et testamente på cancer.dk og i pjecen Værd at vide om dit testamente, som kan bestilles gratis på cancer.dk/netbutik eller ved at ringe på Du kan også ringe til Kræftens Bekæmpelses afdeling for arvesager på , hvis du har spørgsmål omkring arv og testamente. Økonomi Mange har behov for at afklare den økonomiske situation for de efterladte efter deres død. Hvis du har en ægtefælle eller samlever, er det f.eks. væsentligt at se på, om han eller hun kan blive i jeres bolig efter din død. Det er også en god ide at undersøge, hvordan dine pensionsord ninger og livsforsikringer er indrettet, og hvem der får en eventuel forsikringssum udbetalt. Sørg også for, at både du og din partner har adgang til jeres bankkonti. Kontakt f.eks. jeres bankrådgiver eller en advokat for at få overblik over, hvordan den økonomiske situation er for jer. Selv ved enkle testamenter kræver det generelt nogen indsigt i arveloven at sikre, at testamentet er, som du ønsker det. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at kontakte en advokat, der kan hjælpe med at udforme 27

28 28

29 Rådgivning og støtte Hjælp hos Kræftens Bekæmpelse 30 Noter 31 29

30 Rådgivning og støtte Det er en tung byrde at blive ramt af uhelbredelig kræft, og det påvirker hele familiens liv. Mange har stor glæde af at få støtte og rådgivning udefra. Det kan være en hjælp til at finde rundt i tankevirvaret og kan også være en støtte til at få talt sammen om de svære emner, der trænger sig på. Hos den praktiserende læge kan både patienter og pårørende få en henvisning til psykologhjælp med offentligt tilskud inden for 6 måneder (og i nogle tilfælde 12 måneder) efter diagnosen. Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, har du mulighed for at få yderligere tilskud herfra. Hjælp hos Kræftens Bekæmpelse Du er også meget velkommen hos Kræftens Bekæmpelse, uanset om du har kræft eller er pårørende. Du kan ringe til vores gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på eller besøge din lokale kræftrådgivning, hvor du kan få gratis rådgivning og støtte (se kontaktoplysninger bagerst i pjecen). Du kan få rådgivning alene eller sammen med din pårørende. Der er også mulighed for familierådgivning sammen med dine børn. Først troede jeg, det var vigtigt med et professionelt terapiforløb. Jeg følte, at jeg havde nogle ting, jeg skulle forsones med. Så troede jeg, at det var en præst, jeg havde brug for at tale med. Men nu er jeg i et kor på kræftrådgivningen med andre i samme situation. Det er så forløsende. Vi snakker sammen om, hvordan vi har det, og bagefter synger vi. Det giver et fællesskab og får virkelig livsglæden frem. Kvinde, 63 år Mange føler et behov for at tale med andre kræftramte. Kræftens Bekæmpelse hjælper gerne med at etablere kontakt med andre i samme situation. Kontakt din lokale kræftrådgivning eller besøg vores online mødested cancerforum.dk, hvor patienter og pårørende kan dele tanker og erfaringer døgnet rundt. Her kan du også søge efter andre med samme diagnose eller livssituation. 30

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uheldbredelig kræft

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Livet med uheldbredelig kræft Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Livet med uheldbredelig kræft Tekst: Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber Kilder: Psykolog Inge Kaldahl Friberg Psykolog Charlotte Møller Winther Psykolog Marianne

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Et liv som pårørende. at være tæt på en kræftpatient Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Psykolog Lise Stampe Møller-Jørgensen Psykolog

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kræft og sorg. Til efterladte

Kræft og sorg. Til efterladte Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En arbejdsbog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Familierådgivning Kræftens Bekæmpelse Når far eller mor får kræft En bog til kræftramte familier Indholdsfortegnelse Når far eller mor får kræft....................... 1 Til hele familien.............................

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende

ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet. At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At tage afsked i eget hjem en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

hvordan støtter jeg bedst mine børn?

hvordan støtter jeg bedst mine børn? hvordan støtter jeg bedst mine børn? 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen - En pjece til forældre om raske søskende til kræftsyge børn - Indhold: FORORD:... 1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SØSKENDE?... 2 ÆNDRINGER I FAMILIEN:... 3 Eksempler

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere