Undervisningsvejledning. Markedskommunikation C Valgfag. Juli 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning. Markedskommunikation C Valgfag. Juli 2008"

Transkript

1 Undervisningsvejledning Markedskommunikation C Valgfag Juli 2008 Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 1

2 Forord Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Der er i denne udgave tilføjet et afsnit om de kreative elementer under afsnit 4.2 prøveform. Citater fra læreplanen er anført i kursiv og med citationstegn. Undervisningsministeriet, juli Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 2

3 Forord Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier Paradigmatiske eksempler Eksempler på undervisningsforløb inden for faget Eksempler på sammenhængende forløb Eksempler på flerfaglige forløb...28 Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 3

4 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets identitet er beskrevet i læreplanen i valgfagsbekendtgørelsen som på følgende måde: Markedskommunikation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, kommunikation samt markedsføringsstrategi- og planlægning. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for at kommunikere til kunder og andre interessenter gennem anvendelse af forskellige former for markedskommunikation. Markedskommunikation beskæftiger sig med virksomhedens planlægning af kommunikationen til omverdenen. Markedskommunikation som kreativt fagområde har sin rod tilbage i slutningen 1800-tallet i Amerika, hvor de første reklamebureauer så dagens lys. Et af de ældste var Ayer & Son s, der blev etableret i I Danmark startede samme år landets første reklamebureau Weber & Sørensen i Århus. I starten af 1900 tallet havde bladannoncerne en altdominerende rolle, men flere og flere vendte opmærksomheden mod andre medier, som reklamefilm, gavlreklame, lysreklame og plakater. I 1924 fik reklamebranchen sin egen forening: Dansk Reklame-Forening, og på Handelshøjskolen i København begyndte man i de efterfølgende år at forske inden for fagområdet. I Amerika fik reklamen en videnskabelig dimension fra 1940 erne, hvor flere teorier, modeller og begreber blev skabt og i dag er grundlaget for den kommercielle kommunikationsteori. To pionerer inden for området var Roser Reeves og Ted Bates, der i 1940 startede reklamebureauet Bates. Reeves tilgang til markedsføringen var en teoretisk analyse af forbrugernes identitet og tænkemåde. Hans tese var at fokus på et produkts særkende er det vigtigste succeskriterium for at kunne differentiere sig fra konkurrenterne. Det samme fokus havde en anden toneangivende amerikaner David Ogilvy, der med sin baggrund hos analyseinstituttet Gallup også arbejdede for at styrke kvantitative metoder til at verificere reklamens effekt. I 1950 erne kom psykologien som disciplin ind i markedskommunikationen med specielt fokus på Sigmund Freud og hans teorier om menneskets forskellige bevidsthedsniveauer. I de efterfølgende år fik begær og seksualitet en fremtrædende position i reklamernes indhold. Helt op til i dag er meget kommunikation præget af Freud og hans samtidige psykoanalytikere. I 1964 skrev Otto Ottesen en banebrydende artikel om markedskommunikation set udfra en strategisk vinkel. Danske forskere som Max Kjær Hansen og Preben Sepstrup har senere bidraget med en række teoretiske aspekter inden for fagområdet. I det nye årtusinde er fokus - stadig med baggrund i mange af de omtalte teorier og modeller på integreret markedskommunikation, hvor bl.a. mediainformationssystemer har fået en central plads, men også et mere holistisk syn på markedskommunikationen har vundet hævd. Virksomhedens opgave er at samordne og koordinere alle organisationens kommunikationsudtryk. 1.2 Formål Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Gennem undervisningen i markedskommunikation skal eleverne udvikle deres evner til at forholde sig reflekterende til virksomhedens markedskommunikation. Det er endvidere formålet at fremme elevernes evne til arbejde med markedskommunikation under hensyn til virksomhedens strategi Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 4

5 samt de markedsmæssige muligheder. Endelig skal eleverne udvikle deres evner til at arbejde med grundlæggende problemstillinger vedrørende markedskommunikation gennem anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Det fremgår endvidere af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal medvirke til at eleverne udvikler selvstændighed og evne til ræsonnement, analyse, generalisering og abstraktion samt innovation og kreativitet. Dette formål kan undervisningen i markedskommunikation støtte op om ved at lade eleverne arbejde selvstændigt med større, casebetonede opgaver. En del af opgaverne kan baseres på, at eleverne skal fremsætte forslag til konkrete kampagner, herunder udarbejde forslag til reklamer. På denne måde arbejdes der direkte i faget med at fremme elevernes kreativitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og fagligt indhold kan beskrives under overskrifterne: Virksomhedens kommunikation, virksomhedens kommunikationsstrategi, kommunikationsplatform og kampagner, medier og kommunikation, medieplaner og effektmålinger. Faget er konstrueret under hensyn til at faget skal kunne skabe sammenhænge til uddannelsens andre fag, samt give eleverne en forståelse af virksomheden som en helhed. Virksomhedens kommunikation Målet er her, at eleverne skal kunne redegøre for virksomhedens kommunikation i forhold til den overordnede strategi. Det betyder, at eleverne skal kunne identificere kommunikationsparametrene og redegøre for relevante kommunikationsmodeller på et grundlæggende niveau. Dette kræver viden om kommunikationsmodeller samt om forskellige former for markedskommunikation. Desuden skal eleverne kunne forklare og redegøre for en virksomheds medieforbrug. Det betyder endvidere, at eleverne skal kunne identificere afsenderen af en given kommunikationskampagne samt redegøre for sammenhængen mellem målgruppe og kampagnens udformning. Virksomhedens kommunikationsstrategi Målet er her, at eleverne skal kunne anvende viden om markedskommunikation og samarbejdspartnere til at diskutere virksomhedens kommunikationsstrategi. Det betyder, at eleverne skal kunne sætte synspunkter op over for hinanden og på baggrund heraf argumentere for en virksomheds forskellige strategiske muligheder i forhold til kommunikation. Dette kræver viden om markedskommunikationens placering i virksomhedens marketingmix samt de enkelte kommunikationsparametre. Desuden skal eleverne kunne identificere vigtige samarbejdspartnere i strategiarbejdet, samt redegøre for sammensætningen af de forskellige kommunikationsparametre. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 5

6 Kommunikationsplatform og kampagner Målet er her, at eleverne skal kunne anvende viden om virksomhedens kommunikationsplatform til at diskutere og udarbejde forslag til kampagner. Det betyder, at eleverne skal kunne sætte synspunkter op over for hinanden og på baggrund heraf argumentere for en virksomheds kommunikationsplatform. Eleverne skal desuden kunne udarbejde et overordnet forslag til en reklamekampagne på baggrund af viden om punkterne i en kommunikationsplatform samt viden om kampagneplanlægning. Med udgangspunkt i en konkret kampagne skal eleverne endvidere kunne identificere de enkelte punkter i en kommunikationsplatform. Medier og kommunikation Målet er her, at eleverne skal kunne anvende viden om medier og kommunikation til at diskutere indhold og udformning af et budskab. Det betyder, at eleverne skal kunne sætte synspunkter op over for hinanden og på baggrund heraf argumentere for indhold og udformning af et budskab. Det kræver viden om kommunikationsparametrene samt reklamemidler og -medier. På baggrund af denne viden skal eleverne kunne vurdere de enkelte kommunikationsparametre, reklamemidler og -mediers relevans i forbindelse med en praktisk problemstilling. Medieplaner Målet er her, at eleverne skal kunne udforme og analysere konkrete medieplaner. Det betyder, at eleverne på baggrund af en konkret situation skal kunne udforme en medieplan. Dette kræver viden om forskellige medier samt deres egnethed i forskellige situationer. Eleverne skal kunne vurdere de enkelte mediers egnethed og herudfra kunne udforme en medieplan. Desuden skal eleverne med udgangspunkt i en medieplan kunne analysere valget af kommunikationsparametre under hensyn til målgruppen for kampagnen. Effektmålinger Målet er her, at eleverne skal kunne redegøre for anvendelse af effektmålinger. Det betyder, at eleverne skal kunne redegøre for formålet med effektmålinger samt kunne forklare sammenhængen mellem kampagneplanlægning og effektmålinger. Dette forudsætter viden om begrebet effekt samt om forskellige metoder til brug for måling af reklamers effekt. Desuden skal eleverne kunne redegøre for brugen af effektmålinger som kontrol af de enkelte kampagneaktiviteter på operationelt plan. Eleverne skal desuden også kunne redegøre for, hvordan effektmålinger kan foretages. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 6

7 2.2 Kernestof Fagets kernestof er integreret markedskommunikation, kommunikationsstrategi, kommunikationsparametre, kommunikationsplatform, kommunikationsmål, kreativ strategi, reklamemidler og - medier, medieplan og effektmåling. I nedenstående tabel er fagets kernestof (genstandsfelter) beskrevet som essentielle emner og sammenstillet med fagets mål. Mål Kernestof Essentielle emner Redegøre for virksomhedens kommunikation i forhold til den overordnede strategi Anvende viden om markedskommunikation og samarbejdspartnere til at diskutere virksomhedens kommunikationsstrategi Anvende viden om kommunikationsplatformen til at udarbejde forslag til kampagner Anvende viden om medier og kommunikation til at diskutere indhold og udformning af et budskab Udforme og analysere konkrete medieplaner Redegøre for anvendelse af effektmålinger Integreret markedskommunikation Kommunikationsparametre Kommunikationsstrategi Kommunikationsplatform Kommunikationsmål Kreativ strategi Reklamemidler og -medier Medieplan Effektmåling Analyse af medieforbrug Medieinformationssystemer Kvalitativ værdivurdering af reklamer Reklame herunder sponsorering Personligt salg Sales promotion PR - herunder publicity Kreativ strategi Mediestrategi Kommunikationsplatform Målfaktorer Kreativitet Budskabsindhold Budskabsudformning Kreative indfaldsvinkler Signal-/medieparametre Direkte/indirekte reklame Individuel/massekommunikation Primære, sekundære og selektive medier Indholdet af en medieplan Aktivitetsplan Tidsplan Budget Pre- og posttests Rentabilitetskontrol Effektivitetskontrol - målopfyldelse Integreret markedskommunikation Inden for integreret markedskommunikation kan der arbejdes med virksomhedens samordning og koordinering af alle organisationens kommunikationsudtryk, således at kommunikationen er entydig. Herunder hører også analyse af medieforbrug. Der arbejdes således med mediainformationssystemer for såvel enkeltmedia som mediagrupper. Desuden kan kvalitativ værdivurdering hos modtageren af reklamers indhold og udformning inddrages i undervisningen. Marketingmixet sættes i relation til virksomhedens interne forhold idé, kultur, kompetencer og code of conduct. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 7

8 Kommunikationsparametre Markedskommunikationen indplaceres i virksomhedens marketingmix. Herefter fokuseres specifikt på kommunikationsparametrene, som kan opdeles i: Reklame, herunder sponsorering. Personligt salg Sales-promotion PR public relations, herunder publicity Samspillet mellem de 4 kommunikationsparametre forklares og eksemplificeres. Indholdet af de 4 grupper af kommunikationsparametre uddybes med eksempler. Kommunikationsstrategi Der arbejdes med virksomhedens grundlæggende kommunikative overvejelser på det strategiske niveau. Virksomhedens stillingtagen til den kreative strategi og mediestrategien set i relation til virksomhedens øvrige strategiske overvejelser kan inddrages i undervisningen. Der arbejdes typisk med sammenhængen mellem virksomhedens kommunikationsstrategi og missionen, målgruppevalget, distributionsforhold og omkostningerne/ressourcerne. Kommunikationsplatform Kommunikationsplatformen præsenteres for eleverne som en køreplan for kommunikationsarbejdet. Platformen kan systematisere arbejdet med kommunikationskampagner. Det præciseres, at platformen skal opfattes som en helhed, hvor der er en logisk sammenhæng mellem de enkelte punkter i modellen, og måden disse udmøntes på. Arbejdsdelingen med udgangspunkt i de enkelte punkter i kommunikationsplatformen kan diskuteres, herunder hvilke medarbejderkategorier, der varetager de enkelte opgaver. Outsourcing af visse funktioner kan også berøres. Kommunikationsmål I opstillingen af kommunikationsmålene kan såvel kendskabsmål, præferencemål, holdnings-mål, imagemål samt omsætningsmål belyses. Endvidere behandles salgs- og indtjeningsmål. Markedskortet inddrages til belysning af arbejdet med kommunikationsmålene. Målene kan tage udgangspunkt i typiske målfaktorer vedrørende kommunikation, det være sig share-of-voice, holdnings- og adfærdsændring hos modtageren samt kendskabsgraden hos forbrugeren til et givet produkt. Begrebet top-of-mind kan inddrages i forskellige produktkategorier. Kreativ strategi Begrebet kreativitet diskuteres. Reklamekampagners tilblivelse tager blandt andet deres udgangspunkt i en kreativ strategi. Herunder kan der fokuseres på en række af de kreative hjælpemidler og værktøjer til udarbejdelse af kampagner. Den kreative udformning og det kreative indhold kan løbende sættes i relation til målgruppevalget. Som udgangspunkt for kampagnens budskabsindhold kan benyttes forskellige kreative synsvinkler, det være sig USP/ESP, før/nu situationer, testimonials, teasers mv. Indholdet af den kreative strategi samt mediestrategien præciseres. Disse sættes i relation til virksomhedens branche, position og størrelse. Desuden kan relevante samarbejdspartnere for en virk- Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 8

9 somhed i forbindelse med kommunikationsarbejdet, herunder reklamebureauer, markedsanalysebureauer, mediebureauer, journalister og pressen inddrages i undervisningen. De enkelte samarbejdspartneres kompetencer og roller diskuteres. Reklamemidler og -medier De enkelte medier vurderes i forhold til målgruppe og signalparameterværdi samt omkostninger ved brug af mediet. Vurdering af mediers egnethed kan tage udgangspunkt i gængse kriterier for valg af reklamemedier. Der kan opstilles referencerammer/kriterier for inddeling og vurdering af reklamemedier. Sondringen midler og medier diskuteres. Desuden kan der skelnes mellem direkte og indirekte reklamemedier, og medierne opdeles i primære, sekundære medier og selektive medier. Medieplan Der kan arbejdes med indhold af og formål med medieplanen. Det præciseres, at en medieplan laves ud fra en konkret kampagne og ofte ud fra et fastlagt visningsbudget. Desuden kan der indarbejdes en tidsplan i medieplanen. Planen kan opdeles i planlæggende, gennemførende og opfølgende aktiviteter før, under, efter kampagnen. Effektmåling Der arbejdes med en diskussion af, hvad effektmåling omfatter før og efter afvikling af et bestemt tiltag inden for markedskommunikation pre- og posttest. Emnet kan behandles ud fra en snæver betragtning, hvor begrebet effektmåling tages for pålydende. man beskæftiger sig her med, om kommunikationskampagnen har haft den ønskede effekt, dvs. indfriet kampagnens målsætning. Ud fra dette kan forskellige metoder til måling af kommunikationens effekt gennemgås. Alternativt kan emnet behandles i bredere forstand, således at der arbejdes med kontrol af kommunikationsindsatsen. Ud over effektmåling fokuseres på rentabilitet, og effektmålingen kan opdeles i før og efter kampagnen. Markedskortet kan inddrages som et eksempel på et redskab til måling af visse effekter. Resultaterne af effektmålingen sættes i relation til kommunikationsmålene. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter aktuelt stof om markedskommunikation, der perspektiverer og uddyber de faglige mål vedrørende indhold og udformning af kampagner. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 pct. af den samlede uddannelsestid. Supplerende stof defineres i markedskommunikation ved enten at tilføre nye genstandfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om helt nye stofområder. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 9

10 Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Dette er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder og modeller til håndtering af problemstillingerne. Det supplerende stof i markedskommunikation vil ofte have enten en afsætningsøkonomisk eller en kreativ dimension. Som valgfag på hhx, hvor faget optræder sammen med økonomiske fag, vil der være behov for, at det supplerende stof indeholder elementer af kreativ karakter. På stx og htx vil der derimod være et behov for at inddrage afsætningsøkonomiske stofområder. Supplerende stof kan også tilføres undervisningen ved at anvende kampagner, nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. I markedskommunikation vil det specielt være relevant at anvende nyhedsstof i forbindelse med begivenheder, der har sit udspring i nye eller anderledes kampagneformer. Anvendelsen af nyhedsstof som materiale for en dialog med eleverne giver gode muligheder for, at eleverne opnår færdigheder i at strukturere og formidle fagligt stof samt formulere faglig argumentation. Endvidere viser erfaringerne, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. Nedenstående ses en oversigt over supplerende stof, som kunne være relevante at inddrage i undervisningen. Listen er ikke udtømmende, men skal opfattes som en inspiration til udvikling af faget. Kernestof Integreret markedskommunikation Kommunikationsstrategi Kommunikationsparametre Kommunikationsplatform Kommunikationsmål Kreativ strategi Reklamemidler og -medier Medieplan Effektmåling Supplerende stof Institutionsanalyse Branding Direct marketing Internationalisering og globalisering Branding Elektronisk markedskommunikation Informationskampagner Product placement Budgettering Reklamepsykologi, herunder semiotik og symbolik. Reklameanalyse. Kulturteorier Journalistik Internationalisering og globalisering Elektronisk markedskommunikation Industriel markedskommunikation Direct marketing Institutionsanalyse Informationskampagner Elektronisk markedskommunikation Direct marketing Product placement Reklameanalyse Branding Neden for er nævnt eksempler på arbejdet med at inddrage det supplerende stof i undervisningen. Flere eksempler på arbejde med supplerende stof og samspil med andre fag kan ses i afsnit 3.4. og i afsnit 5. Product placement kan inddrages som en del af kommunikationsplatformen, idet dette kan betragtes som et ekstra kommunikationsmiddel. Alternativt kan emnet relateres til kommunikationsparamet- Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 10

11 rene og betragtes som en særskilt parameter. Desuden kan emnet diskuteres i forbindelse med lovgivning, da denne sætter grænser for anvendelsen af product placement. Der kan inddrages eksempler fra kendte film, hvor bestemte produkters optræden iscenesættes. Sponsorering kan dels behandles som et kommunikationsmiddel (reklamemiddel) dels som en særskilt kommunikationsparameter. Sponsorering kan også inddrages som en del af virksomhedens kreative strategi, alt efter hvorledes sponsorindsatsen tilrettelægges. Endelig kan sponsorering indgå i medieplanlægningen. Direct marketing Direct marketing bør belyses dels i relation til kommunikation som en integreret del af virksomhedens øvrige markedsføring, dels som selvstændig markedsføringsmetode. Det bør præciseres, at udgangspunktet er, at virksomheden betragter den enkelte kunde som en unik enhed, der skal behandles unikt; det vil sige modtage særlige tilbud om produkter og serviceydelser, som er skræddersyet til netop denne kunde. Det vil være naturligt at inddrage forskellige direct marketing reklamemidler og medier: Adresserede udsendelser Telefon Uadresserede udsendelser Elektroniske medier Kuponannoncer Internettet Journalistik Her kan inddrages journalistens arbejdsredskaber i det journalistiske arbejde. Opbygning af det informationsmateriale en virksomhed kan udsende (brochurer, hæfter og prospekter) kan være en del af arbejdet. Branding kan behandles som en naturlig del af markedskommunikationen, da branding anvendes i mange sammenhænge. Begrebet defineres og herefter kan undervisningen tage udgangspunkt i eksempler på virksomheder og mærker, hvor branding har været anvendt, og effekten heraf kan diskuteres. Formålet med branding kan diskuteres, og eleverne kan evt. fremsætte forslag til en kampagne, der skal have til formål at brande et produkt eller en virksomhed. 3. Tilrettelæggelse Det er vigtigt at tilrettelægge undervisningen ud fra de forudsætninger, eleverne møder med. Nogle elever har givet vis arbejdet med fagets reklamedel i forbindelse med et projekt i folkeskolen eller i faget dansk, så det må forventes, at alle har et om end begrænset kendskab til reklame. Fælles for alle elever er, at de har deres erfaring som forbrugere og dermed modtagere af massekommunikation som baggrund. Dette burde kunne anvendes konstruktivt i en del af fagets problemstillinger. Man bør ved planlægningen af undervisnings- og arbejdsformerne i faget tage hensyn til, på hvilket år af uddannelsen faget udbydes. Faget er et C-niveau-fag, hvilket kompetencemålene er afstemt efter, og det er ikke i selve fagets stof, der skal være en progression i forhold til uddannelsen. Det skal der derimod i forhold til arbejds- og undervisningsformerne, som skal tilrettelægges i samarbejde med de øvrige fags lærere. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 11

12 Faget kan placeres på såvel 2. som 3. år af uddannelsen. Fagets placering i uddannelsen er således bestemmende for de forudsætninger, hvormed eleverne møder til faget. Jo senere placering, jo flere teoretiske forudsætninger må eleverne forventes at være forsynet med. Mht. fordeling af timerne i faget kan man vælge den traditionelle løsning med et fast antal ugentlige timer. Alternativt kan vælges at placere timerne i faget eller dele deraf i blokke. Dette kan være en fordel i forbindelse med projektarbejde og ekskursioner. På hhx vil det være en fordel at placere faget på uddannelsens andet år i studieretninger med afsætning A og/eller virksomhedsøkonomi A, da der er meget tætte relationer til disse fagområder. Fordelen ved at placere faget på andet år er, at der kan arbejdes videre med elevernes projekter på tredje år, og der kan evt. tilføjes en bredere international dimension. Faget kan desuden indgå som en del af undervisningen i erhvervscase. 3.1 Didaktiske principper I læreplanen står der om de didaktiske principper i faget: Undervisningen tilrettelægges med grundlag i aktuelle og autentiske problemstillinger, idet konkrete kampagner analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Undervisningen skal i størst muligt omfang inddrage elevernes erfaringsgrundlag. Teori om markedskommunikation inddrages for at skabe struktur og forståelse. En induktiv og case-baseret undervisningsform har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive og case-baserede undervisningsform fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. Der lægges i undervisningen vægt på fagets kreative del i forbindelse med udvikling af indhold og udformning af kampagner. Med henblik på at tilgodese elevernes muligheder for kreativitet og samarbejde organiseres undervisningen eller dele deraf som emne-, case- eller projektforløb, så der er gode muligheder for at udvikle de personlige og sociale kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem dialogbaseret klasseundervisning, elevpræsentationer og løsning af kreative opgaver om afgrænsede problemstillinger i grupper. Der lægges i undervisningen vægt på fagets kreative del i forbindelse med udvikling af indhold og udformning af kampagner, hvor inddragelse af relevante teorier sker under hensyntagen til elevens forståelse af markedskommunikation som et strategisk vigtigt område for virksomheder og organisationer. Det teoretiske arbejde med faget sker med hyppig inddragelse af eksempler fra praksis. 3.2 Arbejdsformer I læreplanen til faget står der om arbejdsformerne: Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og autentiske kampagner, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med markedskommunikation. I læreplanen står der videre: Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 12

13 Undervisningen tilrettelægges med mindst en længere sammenhængende periode, svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder inden for markedskommunikation fremmes, og således at deres evner til at diskutere og vurdere problemstillinger inden for kommunikation med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. Det sammenhængende forløb kan evt. organiseres som 2 blokdage, hvor eleverne arbejder med en kampagneplanlægning første dag, og fremlægger og øver præsentation dagen efter. Det kan desuden anbefales at lægge den sammenhængende periode i slutningen af skoleåret, da eleverne herved får mulighed for at arbejde mere intenst med udarbejdelse af et kampagneforslag på baggrund af udleveret casemateriale under eksamenslignende forhold. I afsnit 5. ses to eksempler på sammenhængende forløb i faget. Der er gennem hele forløbet fokus på at skabe rammer for, at eleverne kan arbejde med at udvikle selvstændighed og kreativitet. Det er vigtigt at være opmærksom på det faktum, at den kreativitet, som kræves ved udformning af reklamekampagner ofte udspringer af mere utraditionelle undervisningsformer i forhold til, hvad der normalt praktiseres. Det kræver derfor ekstra opmærksomhed fra såvel underviseren som eleverne. Ved inddragelse af virkelighedsnære cases og kampagner skal eleverne demonstrere deres faglige færdigheder ved at diskutere, vurdere og løse kommunikative problemstillinger. Der arbejdes i faget med aktuelle kampagner fra forskellige medier, ligesom det er vigtigt at eleven også selv udarbejder kampagner på baggrund af analyser af markedet, målgruppen og konkurrenterne. Her lægges der vægt på, at elevens kreative evner kommer til udfoldelse, samt at elevens eget erfaringsgrundlag inddrages. Arbejdet i den kreative proces skal bære præg af, at man inddrager reklamebureauer, hvor disse eventuelt fungerer som konsulenter til kampagneprojekter. Samarbejde med reklamebureauer, analyseinstitutter eller virksomheders inhouse reklamebureauer kan endvidere anvendes til perspektivering af fagets emner og som understøttelse af et induktivt undervisningsprincip. Samarbejdet kan inddeles i to trin. Først kan bureauet introducere sig selv og fortælle om deres arbejdsmetoder. Dernæst kan læreren i samarbejdet med bureauet udarbejde en opgave, hvor teori og praksis integreres. I projektperioder kan eleverne udarbejde en logbog, der beskriver gruppens arbejdsdeling og proces. Herved kommer der fokus på elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer, og arbejdsprocesserne gøres transparente. Logbogen afleveres som bilag til givne projektbesvarelser. Gennemgang af visse teoriområder kan organiseres som gruppearbejde, hvor eleverne selv sætter sig ind i de forskellige teorier og præsenterer disse for klassen. Spørgsmål til oplæggene sikrer, at eleverne er nødt til at sætte sig grundigt ind i det fremlagte stofområde og forstå det til bunds. Det anbefales at arbejde med cases, aktuelle artikler og tv-udsendelser som undervisningsmateriale. En del reklamebureauer har uploadet kampagner i form af cases på deres hjemmesider. Disse kan med fordel anvendes i undervisningen. Vha. cases kan eleverne træne systematik ved at udarbejde konkrete kampagner struktureret efter kommunikationsplatformen. Hvis man har adgang til særkørsler/medieplaner fra reklame- og analysebureauer kan disse med fordel anvendes i undervisningen. En række mediehuse/bladhuse ligger desuden inde med materiale vedrørende deres mediers struktur, dækning, priser osv. Disse kan hentes fra internettet eller i visse tilfælde rekvireres gratis fra de pågældende virksomheder. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 13

14 Undervisningsplan Det fremgår af undervisningsbekendtgørelsen 64, at når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere forløb planlægger elever og lærere undervisningen i fællesskab. Undervisningsplanen skal, ud over at være et planlægningsværktøj, give eleverne mulighed for at få indflydelse på undervisningen og motivere eleverne gennem de mål, der hermed sættes for undervisningen. 3.3 It Inddragelse af it er beskrevet i læreplanen på følgende måde: Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentationsprogrammer indgår som værktøjer i elevernes løsning af opgaver og øvelser. I forbindelse med det kreative casearbejde og arbejdet med åbne og virkelighedsnære problemstillinger tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til Internettet og vigtige databaser. It integreres i alle faser af faget og opfattes som elevens naturlige arbejdsredskab. I forbindelse med kampagneudarbejdelse vil såvel databaser som tekst- og præsentationsprogrammer indgå som en naturlig del af elevernes selvstændige arbejde. Desuden kan grafiske programmer og billedbehandlingsprogrammer indgå i arbejdet med de kreative emneområder i faget. Man kan eventuelt inddrage et konferencesystem, hvor eleverne kan inspirere hinanden i den kreative proces, men også diskutere og fordele arbejdsopgaver. På Internettet findes flere fora, hvor markedskommunikation diskuteres, og hvor man kan finde spændende og inspirerende artikler. er et eksempel herpå. 3.4 Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen at Når faget indgår som studieretningsfag, har det et samspil med andre fag omkring kreative processer og idéudvikling og med samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og teknologiske fag om udarbejdelse af projektforløb eller forretningsplaner. Ved samspil med andre fag flyttes fokus fra fagene mod en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne, eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Samarbejdet med andre fag vil ofte tage udgangspunkt i det supplerende stof, som kan være fælles for to eller flere fagområder. Markedskommunikation kan på mange måder være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen, og da faget har en meget kreativ indgangsvinkel, er der mange muligheder for tværfagligt samarbejde. I det følgende anføres, hvorledes markedskommunikation kan indgå i samspil med andre gymnasiale fag. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 14

15 Oversigt over sammenhæng mellem kernestof, supplerende stof og andre fag Kernestof Supplerende stof Fag Integreret markedskommunikation Institutionsanalyse Branding Organisation Afsætning Kommunikationsstrategi Direct marketing Internationalisering og globalisering Kommunikationsparametre Kommunikationsplatform Branding Elektronisk markedskommunikation Informationskampagner Product placement International økonomi Afsætning Dansk Afsætning Afsætning Kommunikationsmål Budgettering Virksomhedsøkonomi Afsætning Kreativ strategi Reklamepsykologi, herunder semiotik og symbolik. Reklameanalyse. Kulturteorier Journalistik Psykologi Dansk Reklamemidler og -medier Medieplan Effektmåling Internationalisering og globalisering Elektronisk markedskommunikation Industriel markedskommunikation Direct marketing Institutionsanalyse Informationskampagner Elektronisk markedskommunikation Direct marketing Product placement Reklameanalyse Branding Dansk Erhvervsret Afsætning Afsætning Dansk Statistik Afsætning Virksomhedsøkonomi Eksempler på fagligt samspil I dette afsnit ses overordnede eksempler på, hvordan markedskommunikation kan indgå i samarbejde med andre fag om forskellige emner. Flere og mere konkrete eksempler kan ses i afsnit 5. Reklamepsykologi, herunder semiotik og symbolik For at forstå hvorfor og hvordan reklamerne påvirker os, kan man som udgangspunkt se på, hvad der præger vores personlighed og dermed vores opfattelse af et reklamebudskab. Under dette emne behandles således modeller og teorier, der beskriver, hvordan vi som modtagere opfatter en reklames budskab. Følgende relevante teorier kan inddrages i det supplerende stof: perceptionspsykologien, gestaltpsykologien, teorien om højre og venstre hjernehalvdel, personlighedsteori, semiotik, ikoner, indeks og symboler. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 15

16 Deltagende fag kan være dansk og psykologi. I dansk vil fokus være på semiotik og symbolik set i et samfundsmæssigt perspektiv. I psykologi vil kunne inddrages perceptionsmodeller, underbevidsthed, og Freuds teorier. Reklameanalyse Analyse af reklamer kan tage udgangspunkt i illustrationers komposition, synspunktet, synsvinkel, det gyldne snit og det optiske midtpunkt, læselinien samt beskæringen. Et særligt område af reklameanalysen er farveteorien, hvor betydningen af sammensætningen af farver er centralt. Desuden bør den visuelle, billedorienterede del af reklameanalysen inddrages samt de verbaltekstlige virkemidler. Lyde og rim, leg med sproget og lån fra andre områder ved udformningen af reklamer kan også inddrages. Deltagende fag kan være dansk, hvor man arbejder med reklametekster i intertekstuelle sammenhænge. Specielt kan der inddrages samtidsdebatterende teksters holdninger til reklamen som kommunikationsmedie. Lovgivning vil primært omfatte regler vedrørende budskabsudformningen, hvor markedsføringsloven og det internationale reklamekodex er relevant at inddrage. Desuden kan regler for anvendelse af bestemte reklamemedier, f.eks. tv og radio inddrages. Lovgivning, der begrænser reklame for bestemte produkter kan også inddrages. Emnet kan med fordel koordineres med faget erhvervsret. Kulturteorier Her arbejdes med emner såsom et kulturelt beredskab, herunder indsigt i og forståelse af begreber som kulturelle værdier, kulturel identitet og kulturel adfærd og begrebernes betydning i opbygning og forståelse af reklamer. Det vil være relevant at give eleverne en indsigt i sammenhængen og samarbejdet mellem almenmenneskelige perceptions- og kognitionsskemaer, kulturelle værdi- og forestillingsmønstre samt livsverdensbetingede relevansstrukturer. 1 Deltagende fag kan være kulturforståelse, hvor sociologiske teorier kan inddrages og relateres til reklamens signalværdier. Internationalisering og globalisering af markedskommunikationen kan relateres til såvel den kreative som den planlæggende del af kommunikationsarbejdet. Mht. den kreative del kan der fokuseres på kulturelle faldgruber, modtagergruppernes intellektuelle stadie (analfabetisme) og deres sociale forhold i øvrigt. På planlægningssiden bør omkostningsproblematikken samt de forhåndenværende medier vurderes. Graden af standardisering/tilpasning af kommunikationen bør indgå og kan relatere til både det kreative og det planlæggende. Deltagende fag kan være kulturforståelse, international økonomi og afsætning. Budgettering af kommunikationsindsatsen har naturlige relationer til målsætningen for indsatsen. I den forbindelse kan build-up og break-down metoderne gennemgås, og det kan diskuteres, om målet skal sætte rammerne for budgettet eller omvendt. Konkrete metoder til budgettering af kommunikationsindsatsen kan gennemgås ud fra opdelingen i build-up og break-down. 1 Selvfølgeligheder. Kulturanalyse som praksis. Ph.d. afhandling, Aalborg Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 16

17 Reklameomkostningerne kan desuden anskues ud fra en opdeling i produktionsomkostninger (kreative omkostninger) og visningsomkostninger (indrykningsomkostninger). Deltagende fag kan være virksomhedsøkonomi eller erhvervsøkonomi. Antireklamer er reklamer, der modarbejder kendte brands, organisationer og virksomheder fx i form af reklamespots, der nedgør produktet eller fokuserer på de uheldige sider. Organisationen Adbusters markerer sig kraftigt på dette felt bl.a. via hjemmesiden Emnet må formodes at motivere eleverne, men det bør angribes på analytisk vis fx kan en antireklame sammenlignes med den virkelige, og der kan fokuseres på motiver for antireklamens tilblivelse, forskelle i budskaberne mellem antireklamen og den originale reklame. De juridiske aspekter ved antireklamer kan ligeledes inddrages. Et samarbejde med erhvervsret, dansk og fremmedsprog kan være relevant. Desuden kan der samarbejdes med afsætning for at diskutere konsekvenserne af antireklamerne. Elektronisk markedskommunikation Emnet kan relateres til medieplan samt reklamemidler og medier samt kreativ strategi. Internettet som reklamemedie er det centrale. Man kan hér belyse hjemmesider, pop-ups, cookies og bannerreklamer. SMS kan desuden inddrages som elektronisk reklamemedie. Deltagende fag kan være relevante typer af informationsteknologiske fag, man kan arbejde med web-design til bannerreklamer, og integrere interaktivitet i kampagneelementer. Journalistik Her kan inddrages journalistens arbejdsredskaber i det journalistiske arbejde. Opbygning af det informationsmateriale en virksomhed kan udsende (brochure, hæfter og prospekter) kan være en del af arbejdet. Deltagende fag kan være dansk, hvor fokus kan være det journalistiske arbejde på en redaktion, og udarbejdelse af tekster udfra nyhedstrekanten. Politisk og ideologisk kommunikation vedrører ikke-kommercielle kommunikationsopgaver. Der bør fokuseres på forskelle og ligheder mellem denne form for kommunikation og den kommercielle markedskommunikation. Idet NGO er kan inddrages, vil det være naturligt at fokusere på, hvorledes disse samarbejder med virksomhederne også i forbindelse med anbefalinger af bestemte produkter, produktionsmetoder osv. Det vil i den forbindelse være naturligt at inddrage etiske problemstillinger. Emnet kan relateres til lovgivning inden for markedskommunikation, og der kan fokuseres på rettigheder i forhold til kommerciel kommunikation mht. medievalg, budskabsudformning osv. 4. Evaluering I det følgende redegøres for, hvorledes evaluering dels kan finde sted løbende gennem undervisningens forløb dels ved eksamen. 4.1 Løbende evaluering Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 17

18 I læreplanen står der om den løbende evaluering: Gennem individuel vejledning og brug af evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Det fremgår af læreplanen, at undervisningen løbende skal evalueres. Elever, lærere og skolens ledelse skal ligeledes løbende informeres om udbyttet af undervisningen i de enkelte fag. Det fremgår endvidere, at den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen. Ligeledes fremgår det, at evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Den har således både et bagudrettet og et fremadrettet element. Den bagudrettede evaluering opsummerer elevens udbytte i forhold til de fastlagte mål. Den fremadrettede evaluering skal indvirke på den daglige undervisning og styrke elevens læring. Den skal forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Ved evaluering af den daglige undervisning kan skriftlige prøver og test inddrages. De har primært det sigte at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen. De fælles diskussioner på holdet og eventuelt individuelle samtaler sigter primært på en fælles refleksion over undervisningen med henblik på tilpasning af den fremtidige undervisning. Gennem individuel vejledning og brug af test opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.2 Prøveform Mundtlig prøve Den mundtlige prøve i markedskommunikation C er ikke obligatorisk, men fastsættes ved udtrækning. Den mundtlige eksamen i markedskommunikation C er en eksamination i fagets kernestof og supplerende stof med udgangspunkt i en mindre case. Der kan vælges mellem to prøveformer, som bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasse/samtlige hold på en skole. I læreplanen står der om de to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på ca. 2-3 normalsider uden bilag og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 18

19 Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Prøvemateriale Der er tale om en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 2-3 normalsider. En normalside er 2300 tegn. Det ukendte tekstmateriale beskriver en begivenhed/ situation for en virksomhed, hvor der rejses en eller flere problemstillinger. Konteksten skal være virkelighedsnær og kan have form af en mindre case. En mindre case kan dels være aktuelle artikler fra aviser og tidsskrifter, dels konstruerede cases med inspiration fra f.eks. virksomheders hjemmesider og reklamekampagner. Man kan evt. anvende flere artikler og bilag i én eksamensopgave. Ved udvælgelsen af eksamenstekster bør man være opmærksom på såvel teksternes sværhedsgrad samt informationsmængden i teksten. Bilag kan være eksempler på reklamer, statistisk materiale mm. Alt bilagsmateriale bør forsynes med dato og kilde. Materialet bør være aktuelt, hvilket betyder, at man skal tilstræbe, at artiklerne højst er et år gamle, da de ellers kan indeholde misvisende oplysninger i forhold til den aktuelle situation på markedet og i samfundet i øvrigt. Man kan med fordel bruge Skolernes databaseservice, samt tidsskriftet Markedsføring, som har mange interessante artikler på et passende fagligt niveau. Tekstmaterialet følges af et antal spørgsmål. Det første spørgsmål skal give eleven mulighed for selvstændigt at indlede eksaminationen og give mulighed for en bred tilgang til problemstillingerne. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyser og vurderinger. Generelt skal prøvematerialet og de stillede spørgsmål have en bredde, der svarer til bredden i undervisningsbeskrivelsen. Et eller flere af spørgsmålene til casen må gerne stille krav af kreativ karakter. Det kan være forslag til et storyboard for en kampagne el.lign. med efterfølgende teoretisk argumentation. Hvis man er særlig kreativ og har talent for at tegne, kunne man måske også forestille sig at nogen elever kunne aflevere et "rough" til en reklame, men det skal man nok gøre valgfrit, så der kan vælges mellem det og et andet kreativt spørgsmål. Spørgsmålene bør udformes således, at de kun kan besvares tilfredsstillende ved inddragelse af case- og evt. bilagsmaterialet. Det anbefales, at prøvematerialet sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøvematerialet godkendes af censor. Eksamination Eksaminanden tildeles ved lodtrækning et ukendt tekstmateriale. Hver eksaminand skal vælge mellem mindst 4 spørgsmål. Eksaminator og censor forestår lodtrækningen af det tekstmateriale, som udleveres. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor kan erstatte censor. Der gives 60 minutters forberedelse, hvorunder alle hjælpemidler er tilladt, dog ikke kommunikation med omverdenen. Tekniske hjælpemidler, herunder it kan indgå under forberedelsen og i eksaminationen i forbindelse med elevens præsentation. Notater udarbejdet i forberedelsestiden og det ukendte tekstmateriale må anvendes under eksaminationen. Eksaminationens varighed er ca. 30 minutter inkl. votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens præsentation af det ukendte tekstmateriale (ca. 5-7 minutter) og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, men censor kan inddrages. Det ukendte tekstmateriale og notater efterlades i lokalet ved eksaminationens ophør. Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 19

20 Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Det samme ukendte materiale må højst anvendes ved 3 eksaminationer den samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. Dog kan mindre elementer af et prøvematerialet indgå i et andet ukendt tekstmateriale. Prøveform b) Af læreplanen fremgår det: Mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvematerialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Prøven er todelt. Eksaminationstiden er sammenlagt på 30 minutter og fordeles ligeligt mellem de to delprøver. Første delprøve: Grundlaget for eksaminationen er et sammenhængende forløb fra undervisningen. Lærer og elever har i samarbejde valgt, hvilket sammenhængende forløb, der skal udgøre eksaminationsgrundlaget. Der gives ingen forberedelsestid til denne del af prøven. Eksaminationen kan tage udgangspunkt i en præsentation på 5-7 minutter af et emne eller en problemstilling fra det sammenhængende forløb. Eleven kan evt. have lavet en powerpoint el. anden præsentation hjemmefra som en del af forberedelsen til eksamen. Eleven vælger selv, hvilken problemstilling eller hvilket emne der skal præsenteres. Præsentationen danner grundlag for en samtale og diskussion, hvor censor også vil kunne inddrages. Censor skal ikke have fremsendt elevernes produkter det være sig synopser, skitser, kampagneforslag el.lign inden eksamen men blot en undervisningsbeskrivelse af forløbet. Anden delprøve Der skal her arbejdes på samme grundlag, som under prøveform a. Ved udformningen af spørgsmål til denne del af eksamen skal man være opmærksom på, at eleven har 30 minutters forberedelsestid til denne del af eksaminationen, som kun varer ca. 15 minutter. Læreren og den enkelte elev kan selv afgøre rækkefælgen af de to delprøver. Undervisningsbeskrivelse Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 20

21 Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 111, at hver lærer ved afslutningen af et skoleår skal udarbejde en skriftlig undervisningsbeskrivelse. I beskrivelserne skal det oplyses, hvilke undervisningsforløb der har været gennemført på det enkelte hold eller i den enkelte klasse. Desuden opgives benyttet litteratur og andet undervisningsmateriale. Undervisningsbeskrivelserne skal sikre et entydigt eksaminationsgrundlag. Rammerne for udformningen af undervisningsbeskrivelserne fastlægges i samarbejde med eleverne på holdet/klassen. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes den af undervisningsministeriet udarbejdede skabelon. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange dette i et bestemt elektronisk format. Formular til undervisningsbeskrivelse kan downloades her : Bedømmelseskriterier I læreplanen står der om bedømmelseskriterierne for faget: I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanderne er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanderne skal herunder kunne: strukturere og formidle fagligt stof demonstrere evne til at inddrage teori ved udarbejdelsen af kampagneforslag demonstrere forståelse og kunne formidle faglige problemstillinger diskutere og vurdere problemstillinger inden for markedskommunikation med anvendelse af fagets teori på en virkelighedsnær og international kontekst. Der gives en karakter ud fra en helhedsbedømmelse. En præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til karakteren 12 i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 448 af 18/05/2006. Nedenstående er en beskrivelse af betydningen af udvalgte karakterer fra den nye karakterskala i relation til bedømmelsen af elever i markedskommunikation C: Karakter 12 Fremragende Beskrivelse fra bkg.- udkast Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Markedskommunikation C Samtalen er udtømmende i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer og formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med få uvæsentlige mangler. Eleven kan med stor sikkerhed inddrage teori ved udarbejdelsen af kampagneforslag, samt diskutere og vurdere problemstillinger inden for markedskommunikation med sikker anvendelse af fagets Valgfagsbekendtgørelsen, juli 2008 bilag 26 21

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgsfagsbekendtgørelsen. Markedskommunikation C

Vejledning / Råd og vink. Valgsfagsbekendtgørelsen. Markedskommunikation C Vejledning / Råd og vink Valgsfagsbekendtgørelsen Markedskommunikation C Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfag, markedskommunikation C, juni 2010 1 Forord Markedskommunikation

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Nordvest, Thisted Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsvejledning for Markedskommunikation C

Undervisningsvejledning for Markedskommunikation C Undervisningsvejledning for Markedskommunikation C 1. del: Om de almene pædagogiske principper i undervisningen. Første del af undervisningsvejledningen omhandler de overordnede og almene pædagogiske principper,

Læs mere

Reklameanalyse og opbygning af reklamemateriale, herunder brug af reklamepsykologi. Reklamemidler og reklamemedier, herunder sociale medier

Reklameanalyse og opbygning af reklamemateriale, herunder brug af reklamepsykologi. Reklamemidler og reklamemedier, herunder sociale medier Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Blå Gymnasium, Haderslev HHX Markedskommunikation,

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Virksomhedens markedskommunikation. Kampagnens målsætning og målgrupper. Positionering og branding. Kommunikationsparametre

Virksomhedens markedskommunikation. Kampagnens målsætning og målgrupper. Positionering og branding. Kommunikationsparametre Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016/17 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation C Mona

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017/ Januar 2018 Institution College 360 - Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016/Juni 2017 Institution Silkeborg Business College, Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - maj 10/11 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Termin Januar 2016 Institution Uddannelse Vestegnen HF & VUC HF enkeltfag Fag og niveau Markedskommunikation C, HF-bekendtgørelsen af 2010 Lærer Sebastian Hauge

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

Markedskommunikation C, valgfag

Markedskommunikation C, valgfag Markedskommunikation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - juni 12/13 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium Handelsgymnasiet, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2014 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018-19 Institution Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /juni 2012 Institution ZBC, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

FIP Markedskommunikation, forår 2017

FIP Markedskommunikation, forår 2017 28. marts, Odense FIP Markedskommunikation, forår 2017 Markedskommunikation Side 1 Program Markedskommunikation Side 2 Overordnede principper Regelforenkling Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Mundtlig eksamen 60 minutters forberedelse 30 minutters eksamination

Mundtlig eksamen 60 minutters forberedelse 30 minutters eksamination Markedskommunikation hhb3mak117 Termin Maj/Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Haderslev Handelsskole HHX Markedskommunikation, C Finn Lund Markedskommunikation hhb3mak117

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Studieplan for Markedskommunikation HH317makb5 Ringkøbing Handelsgymnasium maj 2018 Undervisningsbeskrivelse Lærernavn og initialer Klasse Fag Martin Lykke Bach (MLB) HH317makb5 Markedskommunikation

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Svendborg Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August maj 2014-15 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Markedskommunikation Lærer(e)

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August maj 2011-12 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018/2019 Campus

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2018-2019 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2016)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2016)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2017)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2016)...

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Undervisningsplan/undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Afsætning A Læringsmål og indhold

Afsætning A Læringsmål og indhold Afsætning A - 2018 1. Fagets rolle Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger og undervisningsbeskrivelse Termin Maj/ juni 2015 Institution Uddannelse Vestegnen HF & VUC HF enkeltfag Fag og niveau Markedskommunikation C, HF-bekendtgørelsen af 2010 Lærer Sebastian

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Markedskommunikation niveau

Læs mere