Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr. 3-2013"

Transkript

1 Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 18. årgang nr KFUM og KFUK samler 1200 unge til landsfestivallen Wonderful Days i Hjørring i juli Foto: Christian Roar Pedersen

2 Troen Jesus er Kristus er grundbekendelsen Tekst: Sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen, Sct. Catharinæ Hjørring // Foto: Niels Clemmensen Kristendommen begynder med en skuffelse Det begynder med den skuffelse, at det man tror og håber på, ikke bliver til noget. Således begyndte kristendommen med, at han, som alle troede på, endte på et kors. En stor flok havde forsamlet sig omkring Jesus, og de satte deres håb til, at han skulle opfylde deres drømme og håb. Men da ender det tragisk og smertefuldt på et kors i Jerusalem. Langfredag er dagen, hvor drømme knuses og håb skuffes. Tre dage senere kommer tre kvinder ud til graven. Også de skuffes, men nu på en anden vis. For de kommer ud til graven i sorg og for at opfylde de ritualer, der nu hører sig til, når en er død. Men de finder ikke, hvad de søger. Graven er tom. Kristendommen begynder altså med, at søgende mennesker ikke finder, hvad de søger. For hvis kvinderne havde fundet, hvad de søgte, så havde beretningen endt dér. Så ville kristendommen være en fortælling om, at døden altid får det sidste ord. Men nu finder de graven tom, og en ung mand i hvide klæder, der siger, at graven er tom, fordi Jesus er opstanden. Og for at gøre en lang historie kort, så finder disciplene sammen i bekendelse om, at Jesus er opstanden, eller for at sige det samme: Jesus er Kristus (jf. 1.kor.12,3); Jesus er ham, der overvinder døden og gør alting nyt. Jesus er Kristus Jesus er Kristus er grundbekendelsen. I den første tid findes Det nye Testamente ikke, men den første generation af kristne bruger tid på at skrive det, og de skriver det ud fra den grundbekendelse, og nogle gange lykkes det bedre end andre gange, og derfor skal Skriften altid læses i lyset af, om den forkynder Jesus som Kristus. Efterhånden udvikles også bekendelsen til den trosbekendelse, vi i dag bruger i kirkerne. Allerede i det 2. århundrede er der spor af bekendelsen, som i de kommende århundreder bliver til den, vi kender i dag. Trosbekendelsen er ligesom Skriften opbygget og udbygget af ordene: Jesus er Kristus. Det er kernen. Den bekendelse, vi bruger i kirken, er oprindelig en dåbsbekendelse. Derfor indleder vi også med en forsagelse af Djævlen og alle hans gerninger. Vi tager afstand fra den og det onde. Denne forsagelse er en rest af den oldkirkelige eksorcisme, der er en uddrivelse af den onde. Denne uddrivelse fandt sted ved dåben, og derfor hænger forsagelsen ved bekendelsen. At den gør det, er særegent for Danmark (og Norge med). Det skyldes, at Grundtvig fastholdt bekendelsen som en dåbsbekendelse, og når den lyder i kirken, er det samtidig en påmindelse til os alle om, at vi er døbte Guds børn. Bekendelsen er altid en påmindelse om dåben. Forsagelse er samtidig en væsentlig del af sjælesorgen. Når man overmandes af tunge og knugende tanker og af samvittighedsnag, så skal man sige: Jeg forsager dig!. Forsagelsen er modstand mod mørket, og bagved forsagelse bryder lyset frem i bekendelsen. Troensbekendelsens tre dele Selve trosbekendelsen er opbygget af tre dele, der er indbyrdes forbundet: troen på Gud Fader, troen på Gud Søn og troen på Gud Helligånd - eller troen på Gud som skaber, frelser og levendegører. At delene er indbydes forbundet betyder, at man ikke bare kan tale om dem hver for sig. Alle dele af bekendelsen er udviklet ud af ordene om, at Jesus er Kristus, og man kan derfor ikke bare tale om Gud som skaber løsrevet fra, at Gud også er frelser. Skaberen er ham, der i kærlighed gør alting nyt. Det kan man også først erfare til bunds, når man tror det i lyset af Jesus Kristus og hans gerning. Artiklen om Gud som skaber er nok den sværeste af troens artikler, selvom vi ofte tror det modsatte. Martin Luther siger et sted, at man skal være over tredive år, før end man beskæftiger sig med denne artikel. For talen om skabelse er ikke Troen. Maleri fra 1707 på prædikestolen i Øsløs kirke. En kvindeskikkelse holder et kors med Kristus som troens vigtigste genstand. I venstre hånd holder hun en bog, der repræsenterer Skriften. bare det, at Gud har skabt alt, hvad der er til. Den er også, at Gud i Jesus Kristus gør alting nyt og derved skaber mig til et Guds barn i afhængighed og tillid. Det er, at Gud siger, at jeg skal holde op med at skabe mig, fordi jeg er skabt. Det udfoldes helt til fulde i artiklen om Jesus, der fortæller om hans undfangelse, fødsel, død og opstandelse. Jesus er på samme tid Gud og menneske. I ham bliver både Gud og mennesket sande. I Jesus Kristus får Gud og mennesket samme historie, og det er frelsen. Hvor de to første artikler taler om historiske ting, taler den tredje artikel om Helligånden, og derved taler den om, at disse ting også er virksomme i dag. I Helligånden bliver Gud til virkelighed, og således gør Helligånden Gud forståelig for os. Det kender vi fra hverdagslivet, hvor to kan finde på at sige til hinanden: Hvor er du åndssvag!, hvis de ikke forstår hinanden. Helligånden gør, at vi ikke er åndsvage overfor Gud, men vi forstår Gud. Helligånden er, at vi møder Gud i den rette ånd. Troen - en gave Således hænger bekendelsen til den treenige Gud sammen. Gud som Fader, Søn og Helligånd. Det er fortællingen om den Gud, der altid kommer os i møde, før vi ved af det. Således er troen også en gave. Troen er ikke noget, vi er herre over. Hvis vi tror det, taler vi ikke om troen. Gud skaber troen i os ved at fortælle os historien om sig selv. Igennem ordene skabes troen i os. I fortællingen får vi tro på den, fortællingen handler om. Det er en almindelig erfaring. Kernen i fortællingen er ordene om, at Jesus er Kristus; at han har magt til at gøre alting nyt, fordi han ikke blot er et menneske som dig og mig, men også er Gud Faders enbårne søn. NYT OM PRÆSTER I AALBORG STIFT Fratrådt : Kenneth Berg, Bindslev-Sørig : Gina Maria Vium Andersen, Farstrup-Lundby-Store Ajstrup : Mette Tved Hansen, Als-Ø. Hurup & Skelund-Visborg, ungdomspræst : Johannes Christoffersen, Læsø Nyansatte : Christian Bjørn Krüger, Vejgård : Trine Gjørtz, Vejerslev-Øster Assels-Blidstrup-Vester Assels : Mette Tved Hansen, Skelund-Visborg 2 Aalborg Stiftsavis nr

3 Salmesang uden en lyd Til dåbsgudstjeneste i Randers Tekst: Dorte Haubro // Foto: Marianne Andersen Der er mere end 40 mennesker i kirke i Sankt Andreas Kirke i Randers denne søndag eftermiddag, opmærksomheden er stor hos menigheden, og alle sidder med åbne salmebøger. Det til trods hører man stort set kun præsten og koret synge med på salmerne. Og det er ikke fordi Se nu stiger solen, som er dagens første salme, hører til de mindre kendte heller ikke her i menigheden. Men til en gudstjeneste for døve er der ikke mange, der kan synge med. I stedet følger man teksten i salmebogen, eller man følger præstens tegnsprog, som akkompagnerer sangen, en enkelt synger selv med på tegnsprog. En døvegudstjeneste er i det hele taget en oplevelse for øjnene. I sagens natur foregår alt på tegnsprog, dog også med tale, hvilket har været og stadig er det mest almindelige ved døvegudstjenesterne vest for Storebælt. Dette er ikke er nogen selvfølge, og nogle gudstjenester bliver i dag holdt i rent tegnsprog, der er stumt, fordi det sprog er mere naturligt for den døve. Et udtryksfuldt sprog Som hørende er det dog rart, at der er tale på i dag, for det gør oplevelsen så meget større. På mange måder er tegnsprog nemlig som et hvilket som helst andet fremmedsprog. Ligesom man kan forstå enkelte ord på et sprog, man ikke kender, så kan man også fange betydningen af enkelte tegn, for sproget er meget udtryksfuldt, og at hav er en bølgende bevægelse FAKTA med hånden giver god mening. At lære tegnsprog til bunds kræver dog intensiv undervisning. Uddannelsen til døvepræst kræver udover den teologiske embedseksamen et års undervisning i tegnsprog og døvekultur. Og så kræves det naturligvis, at man bruger det, for ligesom andre sprog er tegnsprog ikke statisk det udvikler sig, nøjagtig som det danske sprog, vi taler. Og så er tegnsprog ikke, som man måske kunne forledes til at tro, internationalt. Erik Lundager fortæller, at der findes omkring 700 tegnsprog verden over, måske endda flere. For nøjagtigt som talesprogene, så har tegnsprogene udviklet sig forskellige steder i verden, hvor døve har været sammen. Enkelte tegn kan ligne hinanden, mens andre er meget forskellige, lige så forskellige som det danske ord hav er fra dets engelske oversættelse sea. Erik Lundager har været døvepræst de sidste 7 år. Han valgte at søge jobbet efter 18 år som almindelig sognepræst for at prøve noget andet, og han har ikke fortrudt det et øjeblik. Jeg har et meget privilegeret job, siger han, jeg kender min menighed bedre i dag, end jeg kendte menigheden i det sogn, jeg tidligere var ansat i, og folk er altid glade for at se mig. Stort sogn lille menighed Erik Lundagers menighed er spredt udover hele Midt- og Nordjylland. Sammen med områdets anden døvepræst, Irene Schjødt, dækker han et Erik Lundager har deltaget i udviklingen af Bibelen på tegnsprog, autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Se område, der strækker sig fra Skagen i nord til Vejle i syd, hvilket udstrækningsmæssigt er et kæmpestort sogn, til gengæld består menigheden kun af ca. 750 medlemmer. Der afholdes gudstjeneste 2 4 gange om måneden forskellige steder i området. Fast base har man i Hans Egedes Kirke i Aalborg og i Langenæskirken i Århus, hvor mindst en af månedens gudstjenester afholdes. Ved de øvrige gudstjenester låner man kirker i den øvrige del af landsdelen, så man kommer så meget omkring som muligt. FAKTA Der er tre døvemenigheder i Danmark: Menigheden øst for Storebælt Menigheden i Syddanmark Menigheden i Midt- og Nordjylland Hver menighed har to præster Menigheden er heldigvis meget mobil og meget trofast, så det er ikke usædvanligt at opleve, at nogen tager turen fra Silkeborg for komme til gudstjeneste i Hjørring. Når menigheden mødes, er der altid et eller andet arrangement udover selve gudstjenesten det kan være kaffebord, men det kan også være banko, foredrag eller en udflugt. Det sociale aspekt er nemlig også meget vigtigt, når døvemenigheden mødes, for som Erik Lundager siger, Når døve mødes, kommunikerer de blandt ligesindede og handicappet bliver underordnet. Det opleves også tydeligt til gudstjenesten, hvor snakken tydeligvis går lystigt, indtil klokkerne ringer, og så er det, man som hørende Jeg siger morgen (sikkert i den første salme takke ham, at morgnen mig end er sød... ) Jeg ved ikke, hvad det er, jeg siger - det er midt i et tegn, og der er flere muligheder, alt efter hvor bevægelsen går hen ad... Dag er optakt, muligheder... (det er altså tegnet for muligheder, jeg laver på billededet). DDS 370, v. 6. Aalborg Stiftsavis nr

4 En drøm går i opfyldelse - præsteindsættelse i Rold og Vebbestrup... hvilken salig jubel, skønt alt er tyst... føler sig handicappet, fordi man ikke aner, hvad der bliver snakket om. Helle synger det samme... Præstens rolle Der har eksisteret døvemenighed i Danmark siden slutningen af år 1900, og i 1904 blev Døvekirken i Købehavn, som er landets eneste egentlige døvekirke, bygget. Siden bredte behovet for døvepræster sig over hele landet, og den nuværende struktur med tre menigheder med i alt seks præster, der dækker hele landet, er ca. 5 år gammel. At der ikke er flere præster betyder, at der er behov for et betydeligt samarbejde præsterne imellem, ikke mindst i forbindelse med ferie, sygdom og orlov. I yderste tilfælde kan det indebære, at Erik Lundager kan risikere at blive sendt til Bornholm for at tage en bisættelse i overmorgen og det gør han så, for sådan er betingelserne. På de fleste områder er døvepræstens vilkår dog som en hvilken som helst anden sognepræsts, men traditionelt set har præsten været en meget central person blandt de døve. Det er kun ca. 30 år siden at uddannelsen som tegnsprogstolk blev oprettet. Det betød, at det ofte var døvepræsterne, man henvendte sig til, når man havde brug for tolkning, f.eks. hvis man skulle i retten. Det gav derfor præsterne en særlig status i døvesamfundet. Og skønt den status ikke er der længere, så er der måske større tilbøjelighed til, at man henvender sig til præsten i svære situationer blandt de døve end blandt de hørende. Det er ikke mange begravelser, jeg har haft, efter jeg er blevet døvepræst, hvor jeg ikke har været sammen med afdøde ganske kort tid, inden vedkommende afgik ved døden, fortæller Erik Lundager, det oplevede jeg kun sjældent, dengang jeg var almindelig sognepræst. FAKTA Døvemenighederne er økonomisk en del af folkekirken. Midlerne til driften kommer fra Fællesfonden. Det koster ca. 3 mio. kr. om året at drive døvemenighederne inkl. Døves Kirke i København Tekst: Dorte Haubro // Foto: Marianne Andersen Det var en barne- og ungdomsdrøm, der gik i opfyldelse for Kathrine Krogh, den dag hun blev indsat i Rold og Vebbestrup kirker. Allerede, dengang hun gik til konfirmationsforberedelse hos sognepræst Bodil Nørager på Mors, blev hendes lyst til at blive præst vakt. Og selvom hun nok igennem teenage-årene overvejede andre muligheder, var det alligevel teologi-studiet hun gang på gang vendte tilbage til, og i sidste ende var det også det, der vandt. Kathrine Krog nåede så langt som til pastoralseminariet, førend der blev sat en stopper for hendes uddannelse, da hendes ene søn blev ramt af leukæmi. Det blev nogle hårde år, hvor Kathrine Krog kom til at tvivle på, om hun nogensinde skulle blive præst, men i efteråret 2012 var sønnen raskmeldt og studierne kunne genoptages, og herefter kunne hun begynde at søge embede. Rold Vebbestrup At det blev i Rold og Vebbestrup, hun kom til at slå sig ned, er Kathrine Krog rigtig glad for. Inden prøveprædiken og samtale havde hun en god snak med provst Carsten Bøgh Pedersen, som kunne fortælle om de tanker og visioner, der er i Hadsund provsti, det provsti som Rold og Vebbestrup sogne hører ind under. Hun glæder sig over, at der er mange yngre præster i provstiet og over, at man samarbejder meget på tværs af sognegrænserne. Som hun selv siger, når hun tænker tilbage på sit første møde med sognet: Der var intet, der skræmte mig, og at hun og hendes mand og deres to drenge ikke er alt for langt fra Kathrine Krog ønskes tillykke af sin søn - her i selskab med provst Carsten Bøgh Pedersen familien på Mors er så kun et ekstra plus. Det var Kathrine Krogs første prøveprædiken d. 22. marts og der var mange nerver på, men jobbet var hjemme efter en god samtale med de to menighedsråd, siden er der blevet arbejdet målrettet frem mod den store dag: Der har været bispeeksamen, prædikenskrivning og salmevalg til indsættelsen, ordination og så tog hun sig i øvrigt også lige tid til at holde båltalen ved Skt. Hans-festen i Vebbestrup. Midt i alt dette, skulle børnene vænnes til tanken om at forlade det kendte, flytningen til den ny-renoverede 250 m 2 store præstebolig skulle planlægges, ja, der har været nok at se til. 4 Aalborg Stiftsavis nr

5 Provstens rolle Igennem hele ansættelsesprocessen og op til indsættelsen har provsten spillet en væsentlig rolle. Carsten Bøgh Pedersen havde allerede før Kathrine Krogs samtale med menighedsrådene i Rold og Vebbestrup talt med både hende og flere af de øvrige ansøgere, han var med ved prøveprædikenen og samtalen med menighedsrådene og de to har igen snakket sammen, da de skulle planlægge hele forløbet omkring indsættelsesdagen, aftale salmer og i det hele taget blive enige om alt det praktiske i forbindelse med gudstjenesten. Ved selve indsættelsen er provsten biskoppens og kirkeministeriets repræsentant. Carsten Bøgh Pedersen beskriver sig selv som: En slags ceremonimester for indgåelsen af ægteskabet mellem præst og menighed og det er vigtigt for ham, at være den udenforstående, der kan binde præst og menighed sammen. Indsættelsen Selve gudstjenesten forløber i det store og hele som en ganske En glad menighed ønsker tillykke og velkommen. almindelig gudstjeneste, fortæller Carsten Bøgh Pedersen, men enkelte forskelle er der dog. Således går præst og provst sammen ind i kirken og det er provsten, der indleder gudstjenesten. Først efter anden salme mødes Carsten Bøgh Pedersen og Kathrine Krog i korbuen, hvor provsten taler til den nye præst. Men egentlig, fortæller han taler jeg primært til menigheden. Jeg vil gerne lægge vægt på, at al den ståhej, der sker i forbindelse med ansættelse af en ny præst - den lange proces, præsteboligen, der skal istandsættes og indsættelsen at alt dette bærer den særlige fest i sig, at nogen på dette sted vil være kirke og derfor har ønsket at kalde en præst. Man kalder en præst, fordi man ikke blot vil have en kirke, men være kirke! Der skal forkyndes og fejres gudstjeneste, døbes, vies og begraves der skal undervises og øves sjælesorg til dem, der har behov. Så al ståhejen og festlighederne er egentlig ikke for den nye præsts skyld det er altså ikke bare en velkomstfest, der skal få den nye præst til at føle sig velkommen, men, synes jeg mest en fest, fordi man på dette sted vil være kirke! Og han tilføjer: Jeg vil også gerne formane menigheden ja, faktisk siger jeg kort fortalt, at en menighed har den præst, de fortjener! Det betyder selvfølgelig ikke, at det kun er menighedens skyld, hvis de har en dårlig præst, men sagen er den, at selv den bedste præst kan gå i frø, hvis ikke menigheden vil være menighed! Præsten har sine pligter, men menigheden har sandelig også sine pligter kirkebænkeembedet er slet ikke at foragte! Efter talen læser provsten kirkeministerens udnævnelse og biskoppens kollats og slutter med ordene: På mit embedes vegne erklærer jeg Kathrine Krog indsat som sognepræst i embedet, hvorefter den ny-indsatte præst overtager gudstjenesten. Og ingen tvivl om, at Kathrine Krog har sommerfugle i maven inden gudstjenesten, men det er på den gode måde, og hun glæder sig rigtig meget til at komme i gang med det job, der i så mange år har stået som drømmejobbet. Det var en barne- og ungdomsdrøm, der gik i opfyldelse for Kathrine Krogh, den dag hun blev indsat i Rold og Vebbestrup kirker. Aalborg Stiftsavis nr

6 Sommerglimt 1200 unge fra hele landet samlet til Wonderful Days i Hjørring med KFUM & K. 150 præster til stiftspræstemøde med revy om paven unge på Nibe Festival kunne besøge kirketeltet og møde en præst. Foto: Christian Roar Pedersen, Allan Mortensen

7

8 18 unge fra hele Norden på besøg i venskabskirke i Cambodja Tekst og foto: Claus Jensen Midt i juli indløb der begejstrede meldinger fra det hold på 18 unge, der den 3. juli begav sig ud på en tur til Cambodja, hvortil de var inviteret af Abildgård Kirkes venskabskirke i landsbyen Preah Sdach. Claus Jensen, der er leder af turen, skriver: Vi er nu kommet godt i gang med en gelsk undervisningen af de lokale elever. - Alle er gået meget engageret til opgaven, og det uanset om undervisningen foregår i en Rejsedeltagerne har inden afrejsen været aktive i forberedelserne til turen, og kuffert erne var fyldte med forskellige ting, bl.a. legoklodser, kuglepenne, bolde, farveblyanter, hæfter, sjippetove m.m. Vi havde forberedt en andagt til dagen, som vi afholdt først. Derefter lavede vi forskellige cambodjanske og danske lege, spiste middagsmad, og vandrede en lang tur i og udenom bjerget. Når vi tager hjem er vore kufferter fyldte med mange gode oplevelser, vi har fået den cambodjanske kultur ind under huden. - En af deltagerne, Heidi, sagde en aften, at hun følte sig tanket landet. Især hold B kørte langt omkring og var udsat for en til tider meget spændende køretur, hvor vejene var fyldte med store huller med vand - og passere planker, der var lagt som broer på ellers ufremkommelige steder... Der var ømme bagdele og kompost. ICC er Danmissions samarbejdspartner. PARCE projektet indeholder små opsparingsgrupper, de kalder det SHGs (Self Help Groups), hvor medlemmerne Risplantningen synes ikke at være særlig kedeligt for holdet! En låne-spare-gruppe fortæller om, hvordan det fungerer. godt solopvarmet kirke med bliktag, under halvtag eller i en landsby med kyllinger, hun de, køer og grise gående lige midt i det hele. De cambodianske elever møder glade op og ser ud til at nyde at have fået gæster fra Danmark. De sidder meget disciplineret på jorden eller på plasticstole og lytter til undervisningen. De er også meget aktive i legene, sangene og sanglegene. På tempelbesøg Vi har bl.a. været ude at se to forskellige templer og er blevet vist rundt af en munk. Det var super spændende med fortælling om det at være munk og buddhist, og hvordan livet i templerne foregår. En anden dag, var vi på udflugt, sammen med de unge, der er tilknyttet kirken i den landsby, vi bor i. Vi var oppe ved et tempel på toppen af et bjerg. op med kærlighed fra alle børnene. Det kunne alle bifalde. Parceprojektet opleves En dag fortalte lederen Rachna om PARCE projektet, der især hjælper de allerfattigste i området. Vi blev delt op i 2 hold og så gik det ellers over stok og sten bag på motorcykler ud på og lettelse, da turen var godt overstået. Det egentlige PARCE projekt var meget spændende at opleve. Vi så modellandbrug, hvor bonden virkelig havde brugt ICC s konsulenters anvisninger: Gårdspladsen var pæn og ryddelig, der var lavet hønsehus og hønsene var hegnet ind. Grisene gik ikke og rodede rundt, men havde en indelukket grisesti, der var grøntsager hver måned mødes og enten indsætter små beløb eller anmoder om et lille lån. På den måde undgår man at skulle ud på det private lånemarked, hvor renten kan være høj. Når disse linjer læses, er hol det forhåbentlig vel tilbage i Danmark. Måske har oplevelserne givet ny indsigt i, hvordan livet leves i Abildgårds venskabs sogn? 8 Aalborg Stiftsavis nr

9 Salmer bygger bro til kirken Med salmer i et nutidigt sprog og med rytmisk musik skal der bygges bro til kirken Tekst: Christian Roar Pedersen // Foto: Allan Mortensen Nye og moderne salmer kan bygge bro og åbne folk for kirken og dens budskab, mener Janne Mark, der netop har udgivet albummet Salmer fra Broen CD-aktuelle Janne Mark optrådte i folkekirkens telt på Nibe Festival Denne pige nyder tydeligt musikken og salmerne. I Danmark er vi gode til at bygge broer. Vi har gjort det i 1200 år. I dag er der over 30 større broer, der forbinder vores landsdele, og sågar har gjort os landfast med Sverige. Sangskriveren og sangeren Janne Mark vil gerne være brobygger. Ikke mellem landsdele, men mellem folk og kirke: Folk er allerede på broen mellem deres liv og kirken. De har bare glemt det, forklarer hun. Med salmer i et nutidigt sprog og med rytmisk musik vil hun slå bro over traditionstabet og vise vej til kirken. Hendes udgangspunkt er det moderne menneske. Som i salmen Nu : Gud jeg tror at vores nu er dig, der kigger forbi. Her i kirken. I et S-tog. På en storbycafe. Her i menneskemylderet. I bøn. I et ord. Står vi midt i et nu s korridor. En salmekonkurrence i Roskilde Stift i 2006 blev startskuddet, og siden har Janne Mark skrevet tekst og musik til en række nye rytmiske salmer. I foråret udkom albummet Salmer fra Broen, hvor hun selv synger. Der er et behov for hele tiden at skrive nyt, fortæller hun og fortsætter: Jeg har et ønske om, at lukke kirken op for kirkefremmede og vise, at den også er for dem. Som i salmen Et hus at komme til : Et hus at komme til. Selv om du ikke du måske ikke vil. Eller har brug for det du tager med dig herfra. Du altid hilses vil. Hvis du en anden gang søger hertil. Et hus at komme til. Bliv her så længe som du vil. Græd dine tårer ud hos Gud. Han rækker ud, hvor håbløsheden gror og planter troens frø dybt i din jord. Janne Mark understreger, at der ikke er noget galt med den autoriserede salmebog. Ja, faktisk er det hendes håb, at hendes salmer kan være med til at lukke nogle af de mere traditionelle salmer op for folk. Netop dette har hun gjort i Brorsonskirken i København, hvor hun er ansat som sanger og børnekirkekoordinator. Salmer skal synges, og fællessangen er vigtig for Janne Mark: Den er mit hjerteblod, siger hun. Derfor håber hun også, at folk vil tage hendes salmer til sig og synge dem i de lokale kirker. Netop sammensmeltningen af musik og tekst gør, at hendes salmer har en fordel frem for andre moderne salmer, hvor tekst og musik ikke altid er tænkt som en helhed. Sammen med sit band optræder Janne Mark i hele landet. I Aalborg Stift kunne hun opleves til Danske Kirkedage, og senest gæstede hun kirketeltet på årets Nibe Festival. Det var en god oplevelse. Det er et intimt og fint telt med en blanding af cafe og afslapning. Stærkt gået af folkekirken, siger hun. Specielt lagde Janne Mark mærke til en pige, der tydeligt nød musikken og salmerne. Pigen hentede sine veninder, og så sad de alle og faldt helt hen. Endnu er bro til kirken er bygget. 40-årige Janne Mark er en aktiv kvinde. Senest har hun færdiggjort 30 melodier til en kommende udgivelse med børnesalmer af Iben Krogsdal. Hun lover også, at der kommer flere både salmer og melodier fra hendes hånd. Tekst og musik er altid tænkt som en helhed. Aalborg Stiftsavis nr

10 Luk vinduet op! Det mellemkirkelige stiftsudvalg Tekst: Henning Thomsen // Foto: Christian Roar Pedersen Studieture, kontakter til venskabsmenigheder, deltagelse i internationale møder og konferencer og indsamlinger til projekter i mellemkirkeligt regi. Det er nogle af de aktiviteter, som det mellemkirkelige stiftsudvalg i Aalborg arbejder med. Udvalget administrerer desuden stiftsrådets økonomiske støtte til mellemkirkelige initiativer og tiltag. Det mellemkirkelige stiftsudvalg repræsenterer Aalborg Stift i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Danske Kirkers Råd, og i Folkekirkens Nødhjælps Råd. Mellemkirkelighed og økumeni handler om at krydse eller nedbryde grænser og skabe dialog på tværs af grænser. Det er derfor også det centrale i det mellemkirkelige udvalgs arbejde, der sigter på at inddrage flest muligt i stiftet i mellemkirkelige og internationale møder og samtaler. Det overordnede mål med udvalgets arbejde er at fremme et bredt mellemkirkeligt arbejde, formidle kontakter og muliggøre enkeltpersoners og gerne unge menneskers - deltagelse i internationale, kirkelige møder og konferencer. På den hjemlige front har Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i en årrække været økonomisk garant for det årlige arrangement, der hedder Nordjysk Kirkedag, og er et lokalt økumenisk initiativ med en baggrundsgruppe med deltagelse af katolikker, baptister, metodister og folk fra Folkekirken. Endelig vil mange kende til udvalget fra vore årsmøder, der holdes rundt omkring i stiftet. I år bliver det i Bistrupkirken i Hjørring den 20. november, hvor vi får besøg af Biskop Niels Henrik Arendt. Inden for det seneste år har udvalget bl.a. givet økonomisk støtte til 16 unge menneskers studietur og besøg hos den lutherske kirke i Cambodja Besøg fra og til venskabsmenigheder En række studieture, seminarer og volontørophold Deltagelse i Tværkulturel sommerlejr Migrantpræstepars deltagelse i konference Fælleskirkelig kirkevandring i Aalborg Udvalget har bl.a. taget initiativ til og givet økonomisk støtte til gennemførelse af en studietur til Norge for at lære af de norske erfaringer med en ny kirkeordning. Udvalget har i de seneste par år ført samtaler om evt. samarbejde med stiftsudvalget for folkekirkens mission og stiftsudvalget for folkekirke og religionsmøde. På Danske Kirkedage 2013 i Aalborg, præsenterede de tre udvalg sig sammen med omdeling af en fælles folder med opfordring til de nye menighedsråd om at igangsætte udadvendte initia Studietur og besøg hos den lutherske kirke i Cambodja. FAKTA Overvejer I nye mellemkirkelige aktiviteter som f.eks. etablering af venskabsforbindelse, rejser og studieture til eller fra kirker i udlandet eller deltagelse i økumeniske konferencer og møder, så send udvalget en ansøgning, hvis der er behov for økonomisk støtte. Udvalget vil gerne være med til at sætte helt nye typer af initiativer i gang, og de kriterier, der gøres brug af ved tildelingen af tilskud er primært: - Initiativets økumeniske karakter - Graden af nyskabelse - Relation til og (folke)kirkeligt engagement i stiftet - Deltagelse af unge - Den forventelige spredningseffekt Hvor er vi på vej hen? Send en ansøgning til udvalget og kontakt os evt. på forhånd og forhør dig om mulighederne. Den globale kirke 496 år efter reformationen Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Aalborg stift inviterer alle interesserede til årsmøde. Oplæg om temaet ved biskop Niels Henrik Arendt. Tid: Onsdag den 20. november 2013 kl Sted: Bistrupkirken, Ringvejen 7, 9800 Hjørring Deltagelse, incl. middag, er gratis. Der arrangeres bustransport fra Thisted, Frederikshavn og Aalborg. Tilmelding senest til udvalgets sekretær, Christen Staghøj Sinding: Yderligere oplysninger på tiver på de tre udvalgs arbejdsområder. Det mellemkirkelige stiftsudvalg har over det seneste år bidraget til at sætte fokus på forfulgte kristne minoriteter ved at opfordre kirkerne i stiftet til at støtte den anglikanske Sct. George kirke i Baghdad, Irak gennem kollekter o.l. Udvalget består af to medlemmer, der udpeges af Stiftsrådet og fire, der vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer for en fire års periode. Biskoppen er desuden født medlem af udvalget. Der er valg til udvalget i januar 2014, og det er netop nu, man kan melde sig eller foreslå andre som kandidat til at deltage i og påvirke udvalgets arbejde. Man kan lade sig opstille som (sideordnet) kandidat til den folkekirkelige fællesliste eller man kan opstille sin egen liste. Henning Thomsen 10 Aalborg Stiftsavis nr

11 Ca. 200 mennesker fulgte Kirkeministeriets indbydelse til debat om en moderne styringsstruktur for folkekirken. Mødet blev holdt 20. juni 2013 i Skalborggård-hallen ved Aalborg. Regeringen nedsatte i september 2012 et udvalg med 20 medlemmer, som skulle komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for Folkekirken. Formanden for udvalget Hans Gammeltoft-Hansen gennemgik udvalgets arbejde. I forsamlingen taltes mindst 8 medlemmer af udvalget. Der holdes lignende møder i alle landets stifter. I efteråret kan oplægget diskuteres i alle menighedsråd, og der kan indgives høringssvar inden udgangen af oktober. Udvalget skal aflevere endelig betænkning i marts Men nu er det tid til debat. Og det kan siges at være på tide. I virkeligheden har kirkefolket ventet siden juni 1849 på at få ordnet Folkekirkens forfatning ved lov, som der står i Grundlovens 66. Det blev aldrig gjort. I stedet blev der lovgivet af Folketinget om alle mulige forhold vedrørende Folkekirkens forhold. I 1849 hørte stort set alle danskere til den evangelisk lutherske kirke, og denne kirke var så at sige værdigrundlaget for statens selvopfattelse. Kirkens forhold blev med tiden ordnet sådan, at de indre anliggender blev ordnet af ministeren efter indstilling fra eller efter samråd med biskopperne. De økonomiske anliggender blev ordnet ved lovgivning i Folketinget. Debatten i dag handler om at ændre på denne balance eller lade være. 80% af befolkningen er medlem af folkekirken. Mange folketingsmedlemmer er ikke medlem af folkekirken, men lovgiver altså om kirkens økonomiske forhold. Skal der åbnes mulighed for valgte råd af præster og læge kirkefolk? Skal der være et eller to råd? Et råd for indre anliggender og et for økonomi eller et råd for begge dele. Hvor meget indflydelse / magt skal der flyttes på? Det handler debatten om nu. Oplæg til debat om mange muligheder for Moderne styring af Folkekirken Tekst: Jens F. Munksgaard // Foto: Christian Roar Pedersen Folkekirkens formål er at forkynde evangeliet om Kristus som hele verdens frelser. Det er udgangspunktet, når der skal diskuteres en moderne styringsstruktur for folkekirken. Der to overordnede områder, som skal holdes klart: Folkekirkens indre anliggender Folkekirkens fælles økonomi og fælles anliggende Udvalgsformand Hans Gammeltoft-Hansen på talerstolen. Alt kan blive som det hele tiden har været. Det kan man jo mene, og det er en mulighed. Men skal der forandring og modernisering til, så kan det ske i større eller mindre grad på hvert af de to områder. Faktisk kan debatten føres om tre modeller for hvert af de to store områder. Model 1 i hvert område giver mindre forandring, model 2 giver mere forandring, og model 3 stor forandring. Indre anliggender er typisk afgørelser vedrørende ritualer, gudstjenesteordninger, bibeloversættelser samt tilsynet med præsternes embedsførelse og forkyndelse. I disse sager er det biskoppen eller biskopperne, der træffer afgørelser. I nogle tilfælde indstiller biskopperne til ministeren. Nogle sager sluttes med en kongelig resolution. Læresager har haft lidt forskellig handling gennem årene. Men har altid hørt under biskoppens område for derefter at blive givet videre til ministeren. Økonomi og fælles anliggender handler om penge. De største poster er udgifter i menighedsrådene, løn til præster, drift af ministerium og stiftsadministrationer samt uddannelsesinstitutioner, Dansk Kirke i Udlandet og Mindelunden i København. I hovedsagen administreres disse ting efter den lovgivning, som Folketinget vedtager. Indre anliggender har altså til dato hovedsageligt været ordnet af biskopperne og ministeren. Økonomi og fælles anliggender har været styret af Folketinget gennem lovgivning. Tre modeller for hver af de to overordnede områder Hvis ikke alt skal blive, som det har været indtil nu, lægges der op til debat om graden af forandring. Og det kan diskuteres, om der skal være lige stor forandring i hvert af de to områder eller forskellig forandring. Nogle kan f.eks. mene, at der ikke skal ske meget forandring vedr. indre anliggende, mens der skal ske store forandringer ved økonomi. Model 1 vil medføre mindre lovændringer i den nuværende ordning Model 2 fører til oprettelse af et Kirkeråd med begrænset kompetence. Model 3 fører til oprettelse af et Kirkeråd med udvidet kompetence. Kirkeråd eller organer kan have forskelligt antal medlemmer, men lægfolket skal på banen ikke mindst i model 2 og 3 f.eks. fra de frivillige kirkelige organisationer. Der er nok at debattere Det lader til, at der virkelig kan komme til at ske store forandringer i styringen af Folkekirken som følge af dette debatoplæg. Brug derfor tid på at drøfte oplægget i menighedsråd og provstiudvalg og i kirkens mange foreninger. Høringssvar skal være i ministeriet inden udgangen af oktober. Der var stor lyst til at debattere oplægget fra Hans Gammeltoft-Hansen på mødet i Skalborggårdhallen 20. juni. Her er nogle af bemærkningerne. Formanden for Humanistisk samfund i Nordjylland J. Rosborg: Forholdet mellem stat og kirke skal ikke styrkes, højst bevares. Hvorfor skal politikerne bestemme, hvad Gud mener? Statens tilskud til Folkekirken bør omlægges til et bloktilskud. Det virker som om udvalget ikke vil omlægge økonomien. Hertil svarede medlem af udvalget biskop Karsten Nissen: Der skal netop være et nært forhold mellem stat og kirke. For grundlovens 66 udtrykker, at der skal være en balance mellem stat og kirke den skal genoprettes! Et andet medlem af udvalget korshærschef Helle Christiansen gav udtryk for, at udvalget havde hørt Humanistisk Samfunds indlæg blive oplæst på andre møder. Hun sagde, at det er vigtigt, kirkefolk engagerer sig. Men folketinget skal fortsat bestemme. Sara Dommerby fra Vrå valgmenighed undrede sig over, at valgmenigheden ikke var indbudt til mødet, når Humanistisk Samfund var det. Inge Kjær Andersen, Aalborg ville have, at magten skulle flyttes fra folketinget til kirken. K. N. Kaptain, Sdr. Tranders ville have model nr. 1 og mente i øvrigt, at 66 var taget i brug, da J. C. Christensen skabte menighedsrådene i Vi skal ikke have en politiserende folkekirke. Vi kan selv styre økonomien. Vi burde i det hele taget bare videreføre det gamle. Vi har slet ikke brug for kejserens nye klæder! Preben Sørensen fra Hasseris menighedsråd påpegede risikoen for, at et kirkeråd ville kunne politisere. Hvordan vil pressen opfatte udtalelser fra kirkerådets formand? Får vi et moralsk folketing? Ulla Morre Bidstrup ville gerne have magt-spredning i folkekirken. Gerne et udvalg for økonomi, men ikke et udvalg for indre anliggender. Ting må gerne gå langsomt, når det drejer sig om det, vi tror på. Aalborg Stiftsavis nr

12 STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER bislevstenen Tekst og foto: Niels Clemmensen, Børglum Enhver, der går en tur på kirkegården i det sogn, hvor man har boet i mange år og kender mange af dem, hvis navne står på stenene, vil fornemme, at fortiden og det liv, der har været levet en gang, bliver levende for en. Gravsten fra fortiden kan også fortælle om et levet liv. I 16- og 1700-tallet var det almindeligt at skrive en lang tekst om den afdøde, så de fortæller næsten af sig selv, selvom ingen længere husker de afdøde. Gravsten fra middelalderen fortæller også noget. Men her vil det for det meste være nødvendigt med en fortolkning. Ofte bærer de kun et kors og en enkel ornamentik uden antydning af, hvem der er begravet, og uden årstal og andre holdepunkter. Kun ganske få sten har en indskrift, der kan give nogle få oplysninger, der dog som regel rejser endnu flere spørgsmål. Der findes faktisk temmelig mange middelalderlige gravsten. Alene i Aalborg Stift plus nogle få kirker i himmerjyske sogne, der grænser op til stiftet, findes der ialt 171 gravsten fordelt på 85 kirker. De færreste af disse gravsten findes i dag på deres oprindelige plads. I tidens løb har det været nødvendigt at sætte kirkernes kvaderstensmure om, og man kan forestille sig, hvordan håndværkerne har forgrebet sig på gravstenene, der har set dem som godt byggemateriale. I hvert fald finder man dem ofte anbragt i murene lige fra soklen til højt oppe i murværket. Nogle gange er de først opdaget ved en ny reparation af murværket, fordi billedsiden har vendt indad. I Bislev Kirke findes en usædvanlig gravsten. Den er så usædvanlig, at det er blevet foreslået, at det slet ikke er en gravsten. Men dens mål og dens trapezformede facon svarer til de middelalderlige gravsten. Tovsnoningen og tovstaven, der indrammer motiverne, er også typisk for en gravsten. Den har været brugt som døroverligger i kirkens syddør med billedsiden nedad. Det er forklaringen på, at billederne er usædvanlig vel bevarede. Men er det dens oprindelige placering? Ved en ombygning af kirken i 1905 blev den flyttet til sin nuværende plads inde i kirken på skibets vestvæg. Det usædvanlige ved stenen er motiverne. Set fra venstre er der to ryttere i kamp, dernæst to soldater til fods, der kæmper med hinanden, og til sidst to ryttere, der fremviser en falk. Det sidste skal nok forstås som en form for magtdemonstration. Rytterkampmotivet findes ikke på andre kendte gravsten. Derfor er det nødvendigt at inddrage andet materiale, hvis man skal sætte den ind i en større sammenhæng. Det første kendte eksempel på anvendelse af rytteri i kamp er slaget ved Fodevig Rytterkampscener findes desuden i kalkmalerier i en række kirker i perioden På den baggrund kan man antage en datering til begyndelsen af 1200-tallet. Der er givet mange fantasifulde forslag til, hvad kampscenerne skal betyde. Thorkild Heilskov Rasmussen, der i 2011 har skrevet en fin bog om Bislev Kirke, foreslår, at motivet er Theodorik, der i 488 fik til opgave at generobre Italien fra den germanske lejetropanfører Odovakar. Tolkningen bygger på, at nogle relieffer i San Zeno Ksirken i Verona har de samme scener og i samme rækkefølge som Bislevstenen. Umiddelbart kan man synes, det lyder vildt, at der skulle være en forbindelse fra Verona til Bislev, men når man tænker på, at der er en stærk kulturel påvirkning (arkitektur og kalkmaleri) fra Norditalien i vore landsbykirker fra den tidlige middelalder, så er det måske ikke så vildt endda. De romanske gravsten fortæller som nutidens gravsten noget om det liv, der blev levet en gang. Men man kan aldrig være helt sikker på, hvad de romanske sten fortæller. STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER Kirkeskibe i Aalborg Stift Jørgen Orlien har besøgt kirkerne i Aalborg Stift og fotograferet samtlige kirkeskibe. Se dem i dette unikke opslagsværk. Pris 300,- kr. + forsendelse Folkekirke TV AALBORG STIFT Sendetider på Kanal Nord: Tirsdag Præstens Værksted Onsdag Vorherrebevares Torsdag Præstens Værksted Fredag Vorherrebevares Lørdag Præstens Værksted Søndag Vorherrebevares Se udsendelserne på aalborgstift.dk Folkekirkeligt TV - Kanal Midtvest Tirsdag Præstens Værksted / Kort nyt Onsdag Magasinprogram 1 Torsdag Magasinprogram Præstens Værksted / Kort nyt (G) Lørdag Præstens Værksted / Kort nyt (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) FOLKEKIRKELIGT TV Jørgen Orlien KIRKESKIBE I AALBORG STIFT Aalborg Stiftsavis Forlag Kan bestilles på Aalborg Stiftsavis Forlag Kirkevej Hurup - Tlf eller Forfatteren Jørgen Orlien tager gerne ud og holder foredrag - kontakt: Sociale medier: Følg Aalborg Stift på: facebook.com/aalborgstift Kanal Midtvest Mandag Præstens værksted Tirsdag Magasinprogram 1 Onsdag Præstens værksted (G) STENENE FORTÆLLER STENENE FORTÆLLER Desuden kan du se tv på Torsdag Magasinprogram Præstens værksted (G) Fredag Præstens værksted (G) Lørdag Magasinprogram 1 (G) Søndag Magasinprogram 2 (G) AALBORG STIFTSAVIS En del af folkekirken Redaktør: Lone Olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf I redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf Mariann Dahl Amby Tlf Christian Roar Pedersen Tlf Niels Clemmensen Tlf Dorte Haubro Tlf Inger Roegild Tlf Priser 2013: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 495 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 165 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) kr. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 25. oktober Næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer efterår Ekspedition og abonnement: Kirkevej Hurup Thy Tlf Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy 12 Aalborg Stiftsavis nr

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 67565/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 19. ordinære møde den 3. juni 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Jens Peter Skjølstrup Madsen (Hjørring

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Margrethe

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 110751/12 MJOH Referat af Stiftsrådets 13. ordinære møde den 25. oktober 2012 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 25493/14 MJOH Referat af Stiftsrådets 18. ordinære møde den 24. februar 2014 i Aalborg Bispegård Til stede: Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti), Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti),

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 76404/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Landsstævne for voksne

Landsstævne for voksne KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det 24. Landsstævne for voksne på Hotel Nyborg Strand den 21.- 23. januar 2011 TEMA: Tid til stilhed tid til Gud... VELKOMMEN KFUM og KFUK i Danmark indbyder til det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 20838/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 6. ordinære møde den 28. februar 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Elin Kristine Klitgaard (Hadsund provsti),

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker August * September * Oktober * November 2014 NYT FRA PASTORATET Høstgudstjenesten i Karrebæk kirke. Søndag den 21. september kl. 10.30, er der høstgudstjeneste i Karrebæk

Læs mere

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort

Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort Høringssvar til 3. runde af Det nye Katolske Danmarkskort 1. udgave juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Høringssvar 3. høringsrunde 3. runde høringssvar fra et mindretal i menighedsrådet ved Sct. Clemens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 Blad nr. 2982 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 25. september 2014 : Anne Rosendal, Jens Arendt, Ulla Thorbjørn Hansen, Elisabeth Fogh Hansen, Annie Larsen, Susanne Malmstrøm, Kirsten Christiansen,

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 21. august 2014

Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 21. august 2014 Blad nr. 2972 Menighedsrådets ordinære møde torsdag den 21. august 2014 Afbud: Rune Viberg og medarbejderrepræsentant Jesper Kronholm. Medarbejderrepræsentanten Bent Skovbro Hansen forlod mødet efter mødets

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne

Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Embedsbeskrivelse for fuldtids stillingen som overenskomst ansat sognepræst i Aulum og Hodsager sogne Stift: Viborg Provsti: Herning Nordre Vi ønsker en præst, der: - kan og vil være præst for alle i sognet

Læs mere

Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr. 2-2012. Barnedåb. Læs side 2 og 3. Foto: Johan Holmriis

Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr. 2-2012. Barnedåb. Læs side 2 og 3. Foto: Johan Holmriis Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 17. årgang nr. 2-2012 Barnedåb Foto: Johan Holmriis Læs side 2 og 3 Dåben Tekst: Thomas Reinholdt Rasmussen Den helt centrale handling i kristendommen er dåben. Det

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg September 2012 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg På bl.a. Facebook kan du se kirkens nye video, hvor medlemmer

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Referat for: Fredericia Provstiudvalg. PU møde 12. december 2014. Kl. 16.00 Mødested: Christiansvej 6. Afbud fra Elli Krog Foldager.

Referat for: Fredericia Provstiudvalg. PU møde 12. december 2014. Kl. 16.00 Mødested: Christiansvej 6. Afbud fra Elli Krog Foldager. Referat for: Fredericia Provstiudvalg PU møde 12. december 2014. Kl. 16.00 Mødested: Christiansvej 6 Afbud fra Elli Krog Foldager. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Der tilføjes et ekstra punkt: Der

Læs mere