Udkast til slutdokument

Transkript

1 Udkast til slutdokument Omstillingsgruppen: Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Indledning Hermed præsenterer omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet forslag til, hvordan Holbæk Kommune kan få flere udsatte kontanthjælpsmodtagere over 30 i arbejde. Forslagene er blevet til på baggrund af fire møder, hvor gruppen arbejdede fra generering af ideer over løsningsforslag til udarbejdelse af principper for løsningen af den økonomiske udfordring. Det foreliggende er en præsentation af fire styrende principper samt et katalog med konkrete ideer i tilknytning til principperne. Dem, det handler om Målgruppen for omstillingsgruppens arbejde er kontanthjælpsmodtagere over 30, som ud over ledighed også har andre udfordringer i tilværelsen. Med udfordringer menes blandt andet generelt lavere uddannelsesniveau end flertallet af befolkningen, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, flere sundhedsproblemer, fysiske såvel som psykiske, samt flere sociale problemer. Udfordringer, der i høj grad går i arv til borgernes børn. Omstillingsgruppens to målsætninger Det ene mål var klart allerede inden første møde. Det var hele rammen for omstillingsgruppens arbejde, nemlig en besparelse på i alt 21 millioner over fire år. (Se også bilag med beregninger af besparelsespotentialet). Udmeldingen var, at målet skulle nås i kraft af, at flere borgere i målgruppen kommer i arbejde. Det andet mål stod klart i forbindelse med de første to møder. Det viste sig, at det ikke kun handlede om beskæftigelse, men også om de afledte positive effekter ved beskæftigelse; arbejdsidentitet, selvtillid, stoltheden ved selvforsørgelse, den forbedrede sundhed, det at være et forbillede for sine børn. Vi opsummerer disse kvaliteter med ordet trivsel, og derfor har omstillingsgruppen arbejdet ud fra følgende to mål: Det hårde mål: Beskæftigelse som middel til besparelse Det bløde mål: Beskæftigelse som middel til øget trivsel Det ville ændre hele mit liv der har da været perioder hvor jeg hverken kunne eller ville ud på arbejdsmarkedet men min største drøm er da at kunne forsørge sig selv Sagt af en borger i målgruppen på spørgsmålet om, hvad et job ville betyde for ham. 1

2 Effektmål For at afdække, om målene er nået, vil administrationen opstille nogle effektmål for de to målsætninger. For det hårde mål vil effektmålet være, om der sker en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, og om besparelsen nås. For det bløde mål, vil vi opstille nogle parametre, som afdækker, hvordan beskæftigelse fører til øget trivsel. Det kan for eksempel ske via spørgeskemaundersøgelser. Omstillingsgruppens fire principper vil - hvis de bliver indfriet - have en positiv effekt for borgeren, dels i forhold til at komme i beskæftigelse, dels i forhold til oplevelsen af samarbejdet med kommune og andre aktører. Dette vil administrationen opstille nogle parametre for. Principperne På de første møder præsenterede medlemmerne af omstillingsgruppen en lang række ideer og forslag til løsning af udfordringen med de to målsætninger. Det stod hurtigt klart, at de fleste løsningsforslag kunne sammenfattes i en række principper for, hvordan omstillingsgruppen forestillede sig, at de to målsætninger blev mødt. Efter at have diskuteret princippernes udformning, ønsker omstillingsgruppen i dag at anbefale, at følgende fire principper skal være styrende for, hvordan de to målsætninger bliver indfriet. 1) En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats 2) Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune 3) Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommunen 4) Nye veje til, at alle kan bidrage Hvis målsætningerne skal indfris, er det vigtigt, at alle involverede tager ejerskab for principperne. Der skal arbejdes aktivt for, at skabe engagement og enigheden om retningen. 2

3 Princip 1. En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats Omstillingsgruppen anbefaler, at indsatsen over for borgeren i målgruppen er tidlig, vedvarende og tværfaglig med udgangspunkt i idealet om det gode møde mellem borger og kommune. Med tidlig mener vi, at der sættes ind så hurtigt som muligt efter at borgeren er kommet på kontanthjælp. Dette er nødvendigt, fordi det ofte går nedad bakke for den ledige, hvis man er på kontanthjælp i lang tid. Man mister sin arbejdsidentitet og sin selvtillid, økonomien skrider og netværket bliver mindre. Jo længere, man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage især hvis man også har andre problemer end ledighed, hvilket langt størstedelen af denne borgergruppe har. Omstillingsgruppen mener at indsatsen skal være vedvarende, fordi forløb med udsatte borgere kan tage sin tid. For nogle borgere kan der være andre udfordringer, som der skal gøres noget ved, før det er realistisk at komme i job. Når man aldrig har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, er der ikke noget, der hedder et hurtigt fix. Og når borgeren er i job, skal det stadig være muligt at søge hjælp til at håndtere sine udfordringer og dermed forblive i jobbet. Samtidig skal vi huske, at det er borgerens ressourcer og ikke hans eller hendes mangler, vi skal bygge videre på. Med tværfaglig mener vi, at indsatsen skal ske på tværs af fagområder og i et tæt samarbejde mellem medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Inspiration til dette kunne være stjernehøring, som man kender det fra det tekniske område. I dag er Holbæk Kommune organiseret således, at man har stort fokus på at yde service til borgerne inden for det enkelte fagområde, fx Arbejdsmarkedscentret, Socialcentret eller Familiecentret. Det sker ud fra et ønske om det bedst mulige faglige fokus på borgerens udfordring. Desuden er det på nogle områder et krav fra lovgivningen. Mange udsatte borgere har imidlertid komplekse udfordringer, som ikke kan løses indenfor et fagområde. For at efterleve princippet fordrer det, at de involverede fagområder og dets medarbejdere udvikler et fælles værdisæt for opgaven og en fælles forståelse af det de, er sat i verden for, altså kerneopgaven og omvendt, at vi fjerner de arbejdsgange, der ikke understøtter kerneopgaven. Det fordrer også, at fagområderne løser opgaven for borgeren og i samarbejde med borgeren og eventuelt andre relevante og berørte parter. Det fordrer, at vi ikke behandler borgerne ens, men tager udgangspunkt i den enkelte borgeres ressourcer og udfordringer sammen med borgeren og uden berøringsangst i forhold til borgeren. Tanken om hjælp til selvhjælp skal mere i spil. Endelig fordrer en efterlevelse af princippet, at vi foruden at bruge den viden vi allerede har, også udvikler vores kompetencer på tværs af fagområder til styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Giver princippet en besparelse? Hvis vi koordinerer indsatsen for borgeren bedre på tværs af fagområder, så er der penge at spare. Vi undgår at sætte ting i gang, som ikke fører til noget, fordi tiltagene går på tværs af eller imod andre indsatser. Samtidig skulle borgeren gerne opleve, at tiltagene peger i samme retning. 3

4 Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen har tilknytning til princippet Saml relevant viden og kompetence ét sted, så borgerne har én indgang. Lav et pilotprojekt, der afprøver ideen. Lav motivationsgrupper på tværs af AMC, Socialpsykiatrien og Familiecentret. Boliger/boligmuligheder og strategi for udsatte samt flygtninge og indvandrere. Se også idekataloget, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. I Hedensted Kommune møder den udsatte borger ikke kun en sagsbehandler fra jobcentret. Borgeren kommer til møde med medarbejdere fra bl.a. kommunens misbrugscenter, familieafdeling, jobcenter, sundhed og forebyggelse og det socialpsykiatriske område. Selvom der er mange med kasketter, er der god plads til borgeren. Borgeren starter med at fortæller om situation med egne ord. Herefter drøfter teamet og træffer beslutning om videre. Borgeren lytter med, også når der vurderes og besluttes. Det bliver lavet en borgerplan af sagsbehandler i jobcentret og borgeren, der beskriver borgerens egne målsætninger. I Hedensted kommer borgerne hurtigere i arbejde end gennemsnittet. 4

5 Princip 2. Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Praktik eller job med løntilskud i en virksomhed er de tiltag, der virker allerbedst, når det drejer sig om at hjælpe ledige i job. Det er i mødet med virkeligheden i form af en jobfunktion, kollegaer, chefer, mv., at den ledige opnår kompetencer, selvtillid og/eller netværk, som kan føre til job. Derfor er store dele af Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats i dag koncentreret om, at den ledige skal prøve sig selv af i en virksomhed. Men vi kan gøre det endnu mere målrettet, og vi kan arbejde på, at den udsatte ledige føler større tryghed og tilfredshed med forløbet i virksomheden. I dag gør Holbæk Kommune meget for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i job, men væsentligt mindre når først borgeren er i job. Omstillingsgruppen anbefaler at både kommunen og andre oplagte parter gør mere for at fastholde borgeren i beskæftigelse for at forhindre, at borgeren vender tilbage til kontanthjælp. Forventningsafstemning om formålet med praktik i en virksomhed Kontanthjælpsmodtagere i praktik kan være tættere eller længere fra det ordinære job. Nogle kontanthjælpsmodtagere har en reel chance for, at praktikken fører til job i virksomheden. Andre er så langt fra ordinært job, at praktikforløbet skal ses som en øvebane, en træning i det at gå på arbejde. Det ordinære job kommer senere - i en anden virksomhed. Med så forskelligartede formål med praktikken kan det ske, at borgeren bliver skuffet, hvis forventningerne mellem borger, virksomhed og kommune ikke er ordentligt afstemt. Vi skal afstemme forventningerne til praktikken, så borgeren ikke mister motivationen, men forstår formålet med praktikken og helst er enig i formålet. Om samarbejde mellem kommune og erhvervsliv Holbæk Kommune har i dag kun samarbejde med ca. 35 procent af Holbæks virksomheder. Der er potentielle, nye samarbejdspartnere blandt virksomhederne, og det bør afdækkes systematisk for at finde mulige jobåbninger for borgerne og mulige nye praktikpladser. Omstillingsgruppen foreslår også at samarbejdet med relevante aktører prioriteres og styrkes, herunder Det Lokale Beskæftigelsesråd, men også fagforeninger direkte, Erhvervsrådet, brancheforeninger mv. Det kunne eksempelvis ske under overskriften Holbæk i fællesskab og i form af partnerskaber og konkrete aftaler, der tilgodeser alle parter. Det kræver mange ressourcer at holde en god kontakt til alle virksomheder, som har borgere i praktik. Derfor vil nogle virksomheder med praktikanter nogen gange opleve, at de ikke får den støtte og opbakning fra kommunen, som de kunne ønske sig. Det bør vi kunne gøre bedre og meget gerne individuelt efter den enkelte virksomheds behov. Virksomheder, der har udsatte borgere i praktik, har ofte valgt dette, også fordi de ønsker at støtte den enkelte borger i dennes vej til(bage) på arbejdsmarkedet. Omstillingsgruppen vurderer, at der er et potentiale i at styrke et regulært og ligeværdigt samarbejde med disse virksomheder, og dermed mere aktivt bruge den gode kontakt, viden og forståelse, som virksomheden kan have om borgeren. 5

6 Særligt om fastholdelse i job Vi ved, at et stort flertal af borgere, som har været på kontanthjælp, vender tilbage til systemet efter en kort periode i job. Kun to ud af ti får et varigt job. Hvis vi kan hjælpe flere til at forblive i jobbet, er det en stor trivselsgevinst for borgerne, samtidig med at det vil spare ressourcer. Holbæk Kommune skal blive bedre til at støtte udsatte kontanthjælpsmodtagere, der går i job. Understøtningen koster ressourcer, men investeringen kan betale sig, hvis vi fastholder flere borgere i job. Ideelt set skal vi hjælpe borgerne til at blive i job så længe, at de ikke mister jobbet. Vi ved, at de første seks måneder er afgørende, så det er værd at lægge indsatsen der. Endelig skal Holbæk Kommune bidrage til, at både borger og virksomhed og kolleger får mere, brugbar viden om, hvad der styrker den nye medarbejders job. Det kan være meget skræmmende at vide, at der ikke er nogen steder at gå hen, når man så er kommet i arbejde. At den dag man starter på arbejde, så er det slut med hjælp det er ikke motiverende overhovedet i forhold til at komme i gang Sagt af en borger i målgruppen. Giver princippet en besparelse? Omstillingsgruppen tror på, at flere borgere kommer i arbejde, hvis: kommunen og udvalgte virksomheder forbedrer samarbejdet virksomheder får mere og bedre støtte til at løse opgave der laves bedre forventningsafstemning mellem borger, arbejdsmarkedscenter og virksomhed fastholdelsen af nyansatte udsatte borgere styrkes. For at nå målet kan det blive nødvendigt for Arbejdsmarkedscentret at ansætte flere virksomhedskonsulenter. Denne investering skal trækkes fra gevinsten ved at få flere borgere i arbejde. Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen har tilknytning til princippet Ambitiøst partnerskab mellem erhvervsråd, kommune, fagforeninger, borgere samt evt flere under overskriften Holbæk i fælleskab. Partnerskabet indeholder forskellige konkrete aktiviteter. Netværk mellem virksomheder, som har praktikanter, hvor virksomhederne kan udveksle viden men hvor borgerne også kan re-matches til en anden virksomhed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Hermed undgås et brudt forløb. (Evt. virksomheder med særlige profiler) Mentor-telefonen - en hotline til virksomheder og til borger i virksomhed. Ring uanset, hvad problemet er. Investér i det gode match Del det arbejde, der er Se også idekataloget, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. 6

7 7

8 Princip 3. Samarbejde mellem frivillige, foreninger og kommune Omstillingsgruppen tror på, at civilsamfund og foreninger samt de miljøer, der findes omkring de udsatte kontanthjælpsmodtagere, kan bidrage væsentligt til at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Fritidslivet er et stærkt fællesskab og netværk med adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er der en stærkt stigende interesse i at være frivillig og hjælpe dem, der har udfordringer. Fritidslivet og frivillighed er en stor lokal ressource, som vi kan forvente også påtager sig et ansvar for udsatte borgere. Det er Holbæk Kommune, der har ansvaret for at understøtte de frivillige bidrag til at løse opgaven. Holbæk Kommune har gode forudsætninger for at gøre dette. Det har vi blandt andet i kraft af, at vi allerede i dag arbejder struktureret og professionelt med at understøtte den frivillige sektor. Denne opgave løses i særlig grad af kultur- og fritidsområdet men i et tværfagligt samarbejde med alle fagområder i kommunen. Opgaven i lyset af vores målgruppe bliver, på tværs af de relevante fagområder, at sætte et særligt fokus på udsatte kontanthjælpsmodtagere og deres vej til beskæftigelse, det være sig lønnet beskæftigelse på arbejdsplads, eller ulønnet beskæftigelse som frivillig i en forening eller lignende. For nogle vil ulønnet beskæftigelse måske på sigt føre til et lønnet job. For andre vil ulønnet beskæftigelse være deres vej til at opleve øget trivsel samt at bidrage til fælleskabet. Giver princippet en besparelse? Vi er usikre på, om frivillige indsatser kan medføre en besparelse på en korte sigt, som årene må siges at være. Når vi alligevel anbefaler et øget samarbejde mellem kommune og den frivillige sektor, er det fordi, vi ser det som et væsentligt og værdifuldt supplement til den kommunale indsats. Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til princippet Rådgivningscafe med foredrag og individuel rådgivning Erhvervsmentor Se også idekataloget, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. Fire ud af ti jobcentre benytter frivillige organisationer til at vejlede og opkvalificere ledige. I Syddjurs Kommune betyder samarbejdet med en frivillig café, at flere er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. 8

9 Princip 4. Nye veje til, at alle kan bidrage Dette princip kaster lys på muligheder, vi ikke har gjort så meget brug af i Holbæk, men som omstillingsgruppen tror, også understøtter borgerens lyst til og mulighed for at få et arbejde. Princippet understreger, at vi ikke blot skal gøre mere af det, vi plejer at gøre. Holbæk Kommune skal forsøge at gøre tingene på en anden måde i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv, samt foreninger og frivillige. Et spor indenfor dette princip, som omstillingsgruppen ønsker at udforske, er etableringen af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder i kort form, SØV er - er karakteriset ved, at de arbejder for at fremme et formål, som kan være af social, sundhedsmæssig eller miljømæssig art. Et formål kan for eksempel være at ansætte medarbejdere, som har brug for job på særlige vilkår. Socialøkonomiske virksomheder får deres indtjening via salg af produkter eller tjenesteydelser, men er typisk også støttet af offentlige eller private midler. Dog er SØV er organisatorisk uafhængige af offentlige instanser, fx kommunen. Et eventuelt overskud geninvesteres typisk i udviklingen af virksomheden eller i det formål, virksomheden er sat i verden for at støtte. Giver princippet en besparelse? Princippet rummer flere og meget forskelligartede - forslag. Vi tror, at der muligvis er en besparelse på lang sigt, hvis vi gennemfører et eller flere af forslagene. Men vi tror ikke på, at vi vil kunne se en besparelse inden for årene , hvor omstillingsgruppen har til opgave at finde de 21 millioner. Når vi alligevel foreslår en række tiltag, er det fordi vi tror, at de kan være væsentlige supplementer til de øvrige principper og forslag. Samtidig vil flere af forslagene l kunne bidrage til at opfylde det bløde mål om beskæftigelse som middel til øget trivsel. Endelig markerer princippet at udfordringerne med de alt for mange udsatte borgere, der har del i arbejds-fælleskabet ikke kun er udfordringer, som kun vedrører den enkelte borger og Holbæk Kommune. De vedrører os alle og derfor skal vi også søge løsninger i fælleskab. Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til princippet Flere socioøkonomiske virksomheder Mere brug af supplerende kontanthjælp Brug udfordringsretten Singlefester i Bjergmarks-hallen Noget for noget-bank Se også idekataloget, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. 9

10 10

11 Udkast til idekatalog Omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet I det følgende er der samlet konkrete ideer, som omstillingsgruppen har formuleret i løbet af forløbet. Flere af de ideer, som omstillingsgruppen har formuleret, har haft karakter som et tema eller et pejlemærke. De er derfor flettet ind i beskrivelserne af de fire principper, og fremgår ikke i denne oversigt. Ideer til princip 1. En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats 1) Pilotprojekt: Hvordan kan vi få en tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats. Vi foreslår etableringen af en tværfaglig gruppe bestående af medarbejdere på tværs af sektorer. Det tværfaglige team har fælles mål og kerneopgave, som er at få borgerne i målgruppen i beskæftigelse. Teamet har desuden fælles økonomi til gennemførelse af aktiviteter. Medarbejderne i projektet skal have både de faglige kompetencer og økonomisk råderum til at handle. Primære samarbejdspartnere skal være AMC, socialcentret og socialpsykiatrien. Foruden denne gruppe skal der være en mere perifær gruppe, som man kan trække på med specialister inden for hjælpemidler, frivillighedssektoren, forsorgssektoren, misbrugsområdet m.fl. Vi forestiller os, at der på den måde spares penge ved, at parallelindsatser kan koordineres til én indsats. Projektet skal baserer sig på den eksisterende, evidensbaserede viden på området. Det er vigtigt, at de borgere, der bliver en del af pilotprojektet, er motiverede og interesserede i at samarbejde om, at der bliver gjort en ekstra indsats for dem 2) Boliger/boligmuligheder og strategi for udsatte samt flygtninge og indvandrere 3) Lav motivationsgrupper på tværs af AMC, Socialpsykiatrien og Familiecentret. Ideer til princip 2. Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune 4) Netværk mellem virksomheder, som har praktikanter Vi foreslår, at Holbæk Kommune etablerer netværk mellem virksomheder, der stiller sig til rådighed med praktikpladser for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Formålet er videndeling mellem andre virksomheder i netværket med borgerne og med kommunen til styrkelse af borgerens fastholdelse i praktik eller job. Netværket kan også bruges til at afsøge mulige jobåbninger hos andre 11

12 virksomheder i netværket, og til re-matchning til en anden virksomhed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Hermed undgås et brudt forløb. Eventuel skal virksomheder have med særlige profiler. 5) Mentor-telefonen En hotline til virksomheder og til borger i virksomhed. Ring uanset, hvad problemet er. 6) Ambitiøst partnerskab mellem erhvervsråd, kommune, fagforeninger, sociale foreninger, borgere samt evt. flere under overskriften Holbæk i fælleskab. Partnerskabet består bl.a. af en række konkrete aftaler (hensigtserklæringer), der adresserer de udfordringer der er). En aftale kan fx være: Bonus: Virksomhederne får kr. efter 9 måneder, en udsat ledig har været fastholdt i arbejde Sociale klausuler for leverandører En social forening trækker på sin goodwill og finder praktikpladser i private virksomheder. For disse tilbyder kommunen tilsvarende antal på egne arbejdspladser Partnerskabet består desuden af en række konkrete aktiviteter. Det kan fx være: Netværk mellem praktikvirksomheder - som gør at der ikke afbrydes forløb for borger Det simple gode arbejde, hvor virksomhedskonsulenten planter Holbæk i fælleskab i forbindelse med det fortløbende arbejde Forskellige tiltag rettet mod virksomheder afhængig af virksomhedsstørrelse, men fælles for tiltagene er at de hjælper virksomhederne til at tage ejerskab. 7) Invester i det gode match Det gode match kræver højt kendskab til og forståelse af både borger (tag fat, der hvor det giver mening for borgeren) og virksomhed (fx branchekendskab). Kræver styrkelse af virksomhedskonsulenten, både ift ressourcer og kompetencer. Manglende kvalifikationer kan nogle gange være det eneste, der står i vejen for et godt match. Derfor: Hurtig kvalifikationsløft af medarbejder. 8) Del det arbejde, der er 9) Væk med det administrative bøvl Dette ærgerligt, hvis arbejdsgiverne vælger samarbejdet med kommunen fra, fordi det er for besværligt. 10) Imagekampagne for Holbæk Jobcenter "Din partner i jagten på de nye medarbejdere! Holbæk jobcenter - "vi har den medarbejder du mangler!" - vi har kun motiverede kandidater Holbæk jobcenter: - " vi finder den rette kandidat til dig". Vii skal gå efter en diskursændring. Væk med "dum i arbejde" "jeg er sendt ud" "tvangsaktivering" og ind med vi er din parter i jagten på job. Vi laver indsatser, der giver mening! Vi møder dig individuelt og går efter jobbet! 12

13 Ideer til princip 3. Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommunen 11) Rådgivningscafe med foredrag og individuel rådgivning En cafe, som har åbent måske et par gange om ugen. Mulighed for kaffe og brød er med til at trække borgerne til. I cafeen er der relevante oplæg om for eksempel sundhed, økonomi, arbejdsmarkedet, Nem Id, skat, bibliotekets tilbud mv. Oplæggene leveres af frivillige. I tilgift til dette kunne der måske også være individuel rådgivning, blandt andet frivillig gældsrådgivning. Samarbejdspartnere kunne for eksempel være kommunens frivilligheds-koordinatorer og veletablerede frivillige organisationer som Dansk Røde Kors. 12) Erhvervsmentor Ideer til princip 4. Nye veje til, at alle kan bidrage 13) Mere brug af supplerende kontanthjælp Kombinationen af job med supplerende kontanthjælp skal mere i brug i Holbæk Kommune. 14) Brug udfordringsretten Lad os gå til ministerierne, når der er regler, der virker unødvendige og ressourcekrævende. 15) Flere socialøkonomiske virksomheder Det må dog ikke være konkurrenceforvridende Hvis man kan lave noget, der koster lidt, kan man måske spare penge senere. Hvem kan f.eks. være med til at realisere ideen: Cafeer (f.eks. 10 faste jobs og 20 job på særlige vilkår) De nye plejecentre Oprydningshold (Vej og Park) Vedligeholdelsesarbejde 16) Singlefester i Bjergmarks-hallen Vi ønsker alle en kæreste og et job. Lad os begynde med at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i retning af det første det giver trivsel! 17) Noget for noget-bank Noget for noget -bank bygger på tanken om, at alle har ressourcer (men systemet ser ikke ressourcerne hos denne målgruppe). Ønsket er, at få borgerens ressourcer bragt i spil og finde veje 13

14 til, at borgeren kan hjælpe andre med noget. Kan to borgere hjælpe hinanden i stedet for at det altid er systemet, som skal ind over? Når sagsbehandler møder borgeren, skal man huske at spørge, hvad borger er god til dette skal på en eller anden måde registreres i en bank, som understøttes af kommunen. Hvad kan det give borgeren: Selvtillid at opleve at der er brug for én Følelse af at kunne bidrage Styrke basisforudsætningerne for at passe sit job Hvad kan det give kommunen: Besøgsven-ordning Lettere hjemmehjælp Spare på sundhedsbudgettet 18) Mikrolån-ordning til voksne udsatte Kommunen yder borgeren et lille lån til at komme i gang med egen virksomhed. Kommunen giver konsulentstøtte i opstartsperioden. 14