Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden!
|
|
- Helge Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden!
2 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet på Holbæk Seminarium og Aarhus Universitet Sidder i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik Har udgivet en lang række bøger og artikler om pædagogik, undervisning, uddannelse, politik og filosofi. bdm@ucsj.dk
3
4
5 Verden er vidunderlig! Det skabte og det værende! Mærk det! Umiddelbarhed, refleksion og hengivelse i skolens rum. Et sted for nysgerrighed, engagement og kreativitet!
6 Skolens fag I en skole såvel som i enhver anden pædagogisk institution foregår der ting og sager, hvor børn og unge bliver præsenteret for et udsnit af verden på baggrund af nogle voksnes pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser. Verden er som bekendt fuld af ting, former, farver, begivenheder osv., og disse har vi kulturelt kategoriseret på en lang række måder, bla. i form af skolens fag. Spørgsmålet er blot: Hvordan kan man så støtte en elevs møde med sådanne kulturbårne vinduer til verden?
7 Johann Friedrich Herbarts ( ) fire formaltrin: 1. Forberedelsestrinnet, som indebærer repetition af tidligere lært stof, og præsentationstrinnet, der fremlægger nyt stof i passende omfang. 2. Associationstrinnet, hvor det nye stof sammenstilles med allerede eksisterende kundskaber, således at nye og gamle indsigter tilpasses hinanden. 3. Systemtrinnet, som har til formål at etablere logiske og begrebsmæssige sammenhænge, hvormed der kan skabes oversigt og orden i kundskaberne. 4. Metodetrinnet, der skal give den lærende mulighed for at anvende den udvidede viden i nye sammenhænge.
8 Kierkegaard i En literair Anmeldelse: I Tydskland har man endog Haandbøger for Elskende, saa ender det vel med, at elskende Par kan sidde og tale anonymt med hinanden. I Alt har man Haandbøger, og Dannelsen i Almindelighed bestaar snart i at være perfectioneret i et større eller mindre Indbegreb af saadanne Haandbøgers Betragtninger, og man excellerer i Forhold til sin Færdighed i at tage det Enkelte frem, ligesom Sætteren tager Lettere frem. (SV 14:95)
9 Fagene er ikke sandheden om verden! Grundskolens fag har vidt forskellig oprindelse i kulturen. Nogle er klassiske universitetsfag, nogle er opfundet af grundskolen selv, mens endnu andre er politiske nyskabelser. Alle forbinder de sig indholdsmæssigt via stærke idehistoriske rødder til den Vesteuropæiske kultur, og på den baggrund bekender de sig til en række normer for argumentation, nogle bestemte interesser, nogle væsentlighedskriterier og et sæt af metoder og praksisser. Fagenes kulturelle oprindelse medfører altså en række bestemte perspektiver på verden i form af aktive tilvalg og prioriteringer, og dermed også en række fravalg.
10 Fagene er ikke sandheden! I det øjeblik en lærer eller en anden voksen siger prøv at se her, gennem dette mikroskop kan du se, hvordan dette insekt virkelig ser ud eller med brøkregning kan man dele en lagkage retfærdigt, så har man potentielt både åbnet og begrænset elevens perspektiv på verden. Når den voksne beder eleven se her, så ledes perspektivet et bestemt sted hen, mens andet vil blive forbigået.
11 Fagene er ikke sandheden! Når eleven iagttager en mariehøne gennem et mikroskop, vil naturvidenskaben måske mene, at man kommer tættere på sandheden, men hvorfor er oplevelsen mariehønen partout mindre sand, når den opleves uden hjælpemidler? Sluttelig er det slet ikke givet, at brøkregning giver en retfærdig fordeling af lagkagen en sådan kan da sagtens afhænge af, hvor sulten man er, om man vil have et flag eller et lys med, og om man overhovedet kan lide lagkage.
12 Fagene er smukke, men menneskeskabte. De logikker, de enkelte fag gør brug af er formuleret af historiske og potentielt fejlbarlige mennesker, og de knytter sig altid til et bestemt perspektiv, interessefelt eller formål. Det er fornuftigt at se her, hvis det er det, man vil undersøge. Det er fascinerende at studere et insekt i mikroskop, hvis man vil vide, hvordan et sådant tager sig ud helt tæt på. Og det er uden tvivl klogt at bruge brøkregning, hvis man vil dele en lagkage efter kvantitative præmisser.
13 Gert Biesta: Den smukke risiko At åbne sig selv for en sådan mulighed begynder måske med en anerkendelse af, at skolen ikke forstås og bør forstås som et sted for læring hvis man vil, kan man trods alt lære overalt men at det, der gør en skole til en skole, er den kendsgerning, at det er et sted for undervisning, eftersom det er dette, der kendetegner skoler i sammenligning med de fleste, hvis ikke alle sociale institutioner, miljøer og arrangementer. At træde inden for skolens mure med udgangspunkt i den antagelse, at man ikke blot kan lære noget, men måske også kan blive undervist, er måske et meget lille skifte, men det er ikke desto mindre et afgørende og nødvendigt skifte, hvis vores mål er at give undervisningen dens rette plads inden for uddannelsesfeltet eller for at formulere det på en anden måde hvis vores mål er at give undervisningen tilbage til feltet for uddannelse. (Biesta 2014: 85)
14 Kærligheden er grunden! "At opbygge er at forudsætte Kjerlighed; at være kjerlig er at forudsætte Kjerlighed; kun Kjerligheden opbygger. Thi at opbygge er at opføre Noget fra Grunden af, men, aandeligt, er Kjerlighed Alts Grund. Lægge Kjerlighedens Grund i et andet Menneskes Hjerte kan intet Menneske; dog er Kjerligheden Grunden, og opbygge kan man kun fra Grunden af, altsaa kan man kun opbygge ved at forudsætte Kjerlighed. Tag Kjerlighed bort, saa er der Ingen, som opbygger, og Ingen, som opbygges. (Kjerlighedens Gjerninger)
15 Brug skolens smukke svaghed! Alle skolens fag rummer fantastiske indsigter, og alle elever bør inviteres til fagenes fest med fuld menu! Det er helt bestemt skolens opgave at undervise i de kulturelt overleverede fagtraditioner, men også at lade eleven møde verden som et frit, værdigt og myndigt menneske. Det bør man have øje for i enhver didaktisk refleksion, og for enhver pris undgå at undervisning bliver lig med forsimplet færdighedstræning. En lagkage kan deles retfærdigt ved hjælp af brøkregning, men dermed er det ikke sagt, at brøkregning er den retfærdige måde at dele en lagkage på.
16 Lad kreativitet og virkelyst blomstre! Begræns ikke kærligheden til verden og samlivet, men lad den udfolde sig som kreativitet: Engagement i verden!
17 Kreativitet som en kærlighedens gerning Kærligheden kan ikke rationelt kan udsondres, og derfor kan et udførligt regelsæt for korrekt handlen ikke nedfældes, hvis gerningen skal kunne forsvares som oprigtig kærlig det vil sige rettet mod den unikke anden. En kærlighedens gerning må forudsætte en intentionalitet, der er dybtfølt og oprigtig og ikke bunder i rationelle betragtninger over hverken retfærdighed, rimelighed, jordisk lighed eller egennytte
18 Et simpelt didaktisk princip: Undervis aldrig i noget, der ikke i princippet er: - Godt - Smukt - Vigtigt eller - frisættende
19 At sætte den anden fri Kærligheden som en normativ førstebevæger. Nu skal I høre. Denne bog er skrevet før vi kom til, og i mange år har vi i vores kultur sat stor pris på den pga. dens visdom og skønhed. Nu får I lov til at læse/ røre/ føle/ se den.
20 At sætte den anden fri Nu skal du høre. Før du kom til verden, er der sket en hel masse både godt og dårligt. Det fortæller jeg dig nu lidt af, så du har noget at stå på.
21 At sætte den anden fri Nu skal du høre. Det vand, du drikker, kan beskrives som en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Ved frysepunktet bliver det til is. I vores videnskabelige tradition har vand den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Vand er nødvendigt for alle kendte livsformer, og dækker 70 % af jordens overflade. Vil du se et billede af et snefnug? det er så smukt!
22 Hvad er en skole? Begrebet skole stammer det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fri tid, dvs. tid fri for praktisk arbejde, og dermed en mulighed for intellektuel udfoldelse. En skole er altså tid til fri tænkning.
23 Verden er fantastisk! Mærk den! Se den! Føl den! Vi skal åbne livet og verden for eleverne, og skolen og fagene skal hjælpe, ikke begrænse, os! Slip kreativiteten fri! Og stå fast på fødderne!
24 Hvor er kærligheden til mennesket og verden henne? Hvad med kreativiteten?
25 Nogle referencer Biesta, Gert (2014): Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim. Biesta, Gert & Säfström, Carl Anders (2010): A Manifesto for Education. Publiceret online: Dewey, John. (2009): Hvordan vi tænker. Oversat af Joachim Wrang. Aarhus: Klim. Kant, Immanuel (2004): Grundlæggelse af sædernes metafysik. Kbh: Gyldendals Bogklubber Kierkegaard, Søren Aabye (1964): Samlede værker. Bind (3. udgave). København: Gyldendal. Mårtensson, Brian Degn, Thomas Aastrup Rømer, Peter Kemp et al. (2013): Den uddannelsespolitiske fimbulvinter. Kronik i Politiken den 13/ Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst. Vejen: Nyt Askov Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ. Aaarhus: Aaarhus Universitetsforlag. Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks et grundstudie i almen pædagogik. Aarhus: Klim. Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, Jens, Kruse, Søren & Holm, Claus (2007): Viden om uddannelse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rømer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red.) (2011): Uren pædagogik. Aarhus: Klim. Undervisningsministeriet (2014): Den nye folkeskole - en kort guide til reformen : Kbh.: UVM.
26 Tak for i dag Facebook/ Brian Degn Mårtensson bdm@ucsj.dk
Efterskolen som fællesskab
Efterskolen som fællesskab - pædagogik, undervisning og dannelse Efterskoleforeningen 2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereAt blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet!
At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! Skole eller ej? LL 2016 Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik i BUPL`s
Læs mereDannelse i skolen. - om pædagogik, kultur og civilisation. Albertslund Lærerkreds, september 2018
Dannelse i skolen - om pædagogik, kultur og civilisation. Albertslund Lærerkreds, september 2018 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Phd fellow på Aarhus Universitet Tidl. lektor på University College
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik og specialpædagogikken. - inklusion, opbrud og nybrud
Konkurrencestatens pædagogik og specialpædagogikken - inklusion, opbrud og nybrud Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING
ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Hvordan lærer vi bedst? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer
Læs mereLæringsglemsel. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læringsglemsel Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Hvorfor? Læring handler altid om noget. Vi lærer bedst, når vi ikke koncentrerer os om at lære (men i stedet om genstanden for læring)
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereLÆRINGSMÅL OG KREATIVITET
LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDidaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKierkegaard som modernitetskritisk etiker
Kierkegaard som modernitetskritisk etiker skrevet af Brian Degn Mårtensson, DPU udgivet 21. maj 2013 5228 ord Abstract I det følgende vil jeg kritisk undersøge kriterierne for en filosofisk læsning af
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereSkriftlige produktioner
Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor
Kunsten at undervise didaktisk refleksion og faglig dømmekraft i undervisningstilrettelæggelse Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Pædagogisk takt (eller kunsten at undervise) Takt er at sammenligne med en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereKonference. 25. oktober It virker!
Konference 25. oktober 2018 It virker! It virker! Virker it? I Danmark har vi i de senere år investeret milliarder i it i folkeskolen. Nu rejser flere spørgsmålet, om de mange penge overhovedet har haft
Læs mereMålstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?
Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs? Scenen UCL Biblioteket 26. april 2018 Keld Skovmand, lektor, ph.d. Center for Anvendt Skoleforskning
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mere2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65
Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereDannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet
Dannelse og dansk skolepolitik Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik ved Thomas Aastrup Rømer Axeborg, d. 27. februar 2015 www.thomasaastruproemer.dk Hvad skal der ske?
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereRasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og
Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Tidligere formand for Dansk Sociologforening.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs mereKærlighed er vejen ind
Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereBegrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014
Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereFlemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole
Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Vi skaber fremtidens skole 1880 1960 2020 11 mia. mennesker i 2030. (Færre i Europa) Det samfund, som vi i dag er en del af kan ikke blot forstås
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereLÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ
LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereElevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereKompetencer eller kundskaber
Kompetencer eller kundskaber En uddybende kritik af noget, der vist mere er et forsvar end et svar Af Niels Jakob Pasgaard Indledning Jeppe Bundsgaard har svaret på min artikel om skolens formål, der blev
Læs mereDINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI
DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereHvorfor er På Tværs svært?
Hvorfor er På Tværs svært? ATV møde om LAR Schæffergården 26. April 2012 Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs NIRAS 1 når vi ser virkeligheden forskelligt 2 og hvad er det, der er så svært ved det med
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereNørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten
Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mereSpecialpædagogik i praksis -
Danmarks Specialpædagogiske Forening Vingstedkurset 2011 Specialpædagogik i praksis - En særlig indsats! 2. 4. november 2011 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere