Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning"

Transkript

1 Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige og Finland... 3 Eludveksling med lande uden for Norden... 4 Værker i Danmark... 4 Centrale værker... 4 Spids- og reserveanlæg... 5 Decentrale kraftvarmeværker... 6 Vindkraft i Danmark... 7 Modellering af vindkraft... 7 Prognose for udbygning med vindkraft... 8 Solceller i Danmark Forventet udbygning med nettomålerordning til Forventet udbygning efter Store anlæg Biogas i Danmark Geotermi i Danmark Skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet BILAG 1: Metode ved valg af nye anlæg i fremskrivningen

2 Indledning Dette notat beskriver de forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for den del af basisfremskrivning 2012 (BF2012), der foretages på RAMSES-modellen, dvs. beregningerne af el- og fjernvarmeproduktion i perioden Kort beskrivelse af RAMSES RAMSES er en simuleringsmodel for el- og fjernvarmeproduktionen i et vilkårligt antal elområder og et vilkårligt antal fjernvarmeområder. RAMSES beregner el- og fjernvarmeproduktion anlæg for anlæg i tidsskridt ned til én time. Herudover beregnes brændselsforbrug, miljøvirkninger og økonomi for de enkelte anlæg. RAMSES beregner endvidere en række systemparametre så som elpris (spotpris), elmangel, LOLP 1, eloverløb m.m. RAMSES bruger et datasæt indeholdende en værk-database, oplysninger om elforbrug, fjernvarmeforbrug, brændselspriser, brændselsegenskaber, udvekslingskapacitet, afgifter, kvotepriser, tilskud og meget andet. Datasættet dækker p.t. Danmark, Norge, Sverige og Finland. Værkinvesteringer samt eludveksling med lande uden for modellen beskrives eksogent. Figur 1 nedenfor illustrerer input til og output fra RAMSES. Anlægsdata Netdata El- og fjernvarmeproduktion samt økonomi, brændselsforbrug og emissioner for alle anlæg. Brændselspriser, afgifter, tilskud, FV-priser ab værk El- og fjernvarmeforbrug RAMSES Timevariationer Elpris, FV-pris an forbrug, energi/ effektbalancer, eludveksling, forsyningssikkerhed m.m. Figur 1: RAMSES input og output 1 Ét mål for (en del af) forsyningssikkerheden: Loss-Of-Load-Probability. 2

3 Frozen Policy metode BF2012 benytter sig lige som i de forrige basisfremskrivninger af en frozen policy ( fugle i hånden ) tankegang. Heri ligger, at kun gældende regler, støtteordninger, afgifter samt vedtagne investeringsbeslutninger medtages. Herudover antages investeringsbeslutninger at ske på markedsvilkår. Fremskrivningen udarbejdes iterativt. Først indlægges fremskrevet elforbrug og fjernvarmeforbrug fra Energistyrelsens øvrige modeller, bl.a. EMMA-modellen, sammen med det eksisterende produktionssystem. Herudover indlægges kendte produktionsanlæg i pipeline. Modellen køres herefter, og den vil typisk udvise et behov for ny kapacitet sidst i beregningsperioden, hvilket viser sig i høje priser og lav effektreserve. Der indlægges nye værker i den udstrækning disse er rentable på markedsmæssige vilkår. Dette beskrives mere detaljeret i bilag 1. Økonomiske forudsætninger Der benyttes brændselspriser og kvotepris fra New Policy scenariet i IEAs World Energy Outlook Norge, Sverige og Finland For Norge, Sverige og Finland benyttes de seneste offentliggjorte fremskrivninger for udvikling i elforbrug og fjernvarmeforbrug. Med hensyn til el- og fjernvarmeproduktion benyttes ligeledes officielle fremskrivninger samt offentliggjorte oplysninger om kraftværker under bygning eller godkendt. Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte produktionsformer. Kernekraft: Der er et nyt 1600 MW kernekraftværk under bygning i Finland (Olkiluoto 3). Seneste vurdering er, at det går i drift i efteråret Der er lavet prækvalifikationsudbud af reaktor nr. 6, som antages at komme i Regeringen har principgodkendt nr. 7, som er antaget at komme i Der antages 60 års levetid for de finske kernekraftværker, hvilket betyder at de gamle kernekraftværker lever beregningsperioden ud. I Sverige er status fortsat 60 års levetid for de eksisterende kernekraftværker, hvilket betyder, at de første kernekraftværker begynder at blive skrottet i slutningen af beregningsperioden: Oskarshamn 1 ult. 2031, Oskarshamn 2 ult og Ringhals 2 ult Af hensyn til elmangel i Sverige er levetiden forlænget på Oskarshamn 2 og Ringhals 2 så disse forbliver i drift i hele fremskrivningsperioden. Vandkraft: Der antages en vis udbygning med uregulerbar vandkraft i Norge som følge af elcertifikatmarkedet. Den samlede mængde certifikat el skal udgøre 23,4 TWh i Af disse er 8 TWh antaget at være uregulerbar småskala vandkraft. Herudover antages ikke installeret ny vandkraftkapacitet i beregningsperioden. Klimaforandringerne antages at give øget nedbør i Norden og dermed også højere vandkraftproduktion på eksisterende anlæg. Efter anbefaling fra DMI antages 1,3 % ekstra vandkraft i 2020, 2,7 % i 2030 og 3,4 % i 2035 set i forhold til et normalt vandår. Vindkraft: I Norge er der godkendt (givet koncession til) et meget stort antal vindmølleprojekter (ca. 10 TWh i alt). Herudover er der ansøgt om godkendelse af projekter svarende til yderligere 10 TWh. I basisfremskrivningen er det dog antaget, at langt fra alle projekter faktisk realiseres. Dette bygger på erfaringer fra en række godkendte norske gasfyrede kraftværksprojekter, hvoraf langt fra alle blev til noget. 3

4 Termiske værker: I den svenske Långsiktsprognos 2010 forudsættes elcertifikatmarkedet at medføre, at der i 2020 er omkring 14,5 TWh i fjernvarmesystemerne. Dette tilgodeses i RAMSES ved i Sverige at bygge 1000 MW ny biomassekapacitet frem inden Værkerne bygges uanset at der ikke er behov, idet vandkraft og kernekraft sammen med de eksisterende værker kan dække forbruget i mange år. I Norge antages ikke bygget termiske værker i beregningsperioden. Dette begrundes med den stigende tilgang af vind- og vandkraft. I Finland antages bygget 4 værker á 400 MW i perioden Værkerne bygges på kommercielle vilkår. Uden værkerne bliver der effektmangel og stigende elpriser. Eludveksling med lande uden for Norden Eludvekslingen med lande uden for modellen (Holland, Tyskland, Polen, Estland, Litauen og Rusland) indlægges eksogent ved årlig mængde el, kapacitet og døgnvariationer. Der har frem til Basisfremskrivningen i 2011 været benyttes et overvejende historisk, erfaringsbaseret udgangspunkt. Imidlertid betyder stagnerende vækst i elforbruget kombineret med øget tilgang af kernekraft, vindkraft og vandkraft (forstærket af øget nedbør som følge af klimaforandringer), at Norden får dækket næsten hele sit elforbrug af billig el. Dette vil uvægerligt medføre øget eleksport / reduceret elimport på grund af de stærke elforbindelser til kontinentet. Uden dette vil elprisen i Norden falde markant, og kernekraftværkerne vil begynde at være prissættende i lange perioder, hvilket vurderes som urealistisk. Der gøres derfor følgende antagelser om eludvekslingen ud af Norden: Importen fra Rusland til Finland antages at aftage i takt med indfasning af kernekraft-reaktor 6 og 7. Dette er konsistent med den officielle finske energipolitik om uafhængighed af elimport fra Rusland, som i mange år har ligger omkring 11 TWh. Importen fra Rusland antages at falde 3½ TWh hver gang der idriftsættes et kernekraftværk, svarende til at der netto ikke importeres fra Rusland efter idriftsættelsen af den 7. kernekraftreaktor. Der antages desuden en gradvist stigende eleksport mod kontinentet på 3/4 TWh/år i takt med stigende vandkraftproduktion som følge af klimaforandringer samt mere kernekraft og vindkraft. Den ekstra eleksport fordeles på forbindelserne Jylland-Tyskland, Sjælland-Tyskland (KONTEK), Sverige- Tyskland (Viking) og Norge-Holland i forholdet 40:20:20:20, svarende til forholdet mellem kapaciteten på forbindelserne. Værker i Danmark Centrale værker Kapaciteten i centrale kraftværker i Danmark er reduceret i de senere år på grund af skrotninger og mølposelægninger. Af primære værker med væsentlig restlevetid er der følgende 10 tilbage: Værknavn Blok Forkortelse Østdanmark Avedøreværket 1 AVV1 2 AVV2 4

5 Amagerværket 1 AMV1 3 AMV3 Asnæsværket 5 ASV5 Vestdanmark Esbjergværket 3 VKE3 Fynsværket 7 FYV7 Skærbækværket 3 SVS3 Nordjyllandsværket 3 NEV3 Studstrupværket 3 MKS3 Tabel 1: Centrale kraftværker i Danmark De antages at leve i 35 år fra det år, de blev idriftsat. Det betyder, at alle eksisterende centrale kraftværker med undtagelse af Avedøreværkets blok 2 (AVV2) forsvinder i løbet af beregningsperioden, såfremt der ikke gøres noget for at beholde kapaciteten. Det antages i BF2012, at følgende 7 større kraftværksanlæg renoveres efter 35 år: Avedøreværkets blok 1 (AVV1), Amagerværkets blok 3 (AMV3), Asnæsværkets blok 5 (ASV5), Studstrupværkets blok 3 (MKS3), Skærbækværket (SVS3), Nordjyllandsværkets blok 3 (NEV3) og Esbjergværket (VKE3). Ved renoveringen antages uændret brændsel men øget effektivitet (2 pct.-points) og 20 års ekstra levetid. I energiaftalen fra marts 2012 blev aftalt en nettofordelsmodel, som muliggør deling af afgiftsfordelen ved biomasse mellem varmeproducenten og varmekunderne. Dette afspejles i BF2012 ved at en række af de danske kraftværksanlæg ombygger til biomasse, dog således at fossile brændsler fortsat kan anvendes. Det drejer sig om følgende anlæg: MKS3: Ombygges AVV1: Ombygges SVS3: Ombygges NEV3: Ombygges 2015 og Herudover ombygges AMV3, FYV7 og VKE3 i forbindelse med en antaget levetidsforlængelse 35 år efter deres opførelse. Spids- og reserveanlæg Der findes i elsystemet en række gasturbiner og dieselmotorer, som kører meget sjældent, men som bidrager til elforsyningen i nødsituationer. Sådanne anlæg kan leve meget længe. Et markant eksempel er dieselmotoren på H. C. Ørstedsværket, som blev bygget i Dens sidste aktive tjeneste var i 2003, hvor den var med til at genstarte elsystemet efter strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige. Anlægget, der nu er næsten 80 år gammelt, kan stadig køre og startes med jævne mellemrum. Det antages, at de eksisterende anlæg findes i hele beregningsperioden. Det drejer sig om i alt 292 MW. Der findes desuden 2 dampturbineanlæg på Kyndbyværket på tilsammen 520 MW, der anvendes til reserveforsyning. Disse antages (som i BF2011) at skrottes ved udgangen af 2015, hvor de eksisterende aftaler om levering af reserver udløber. Da der her er tale om anlæg til reserveforsyning har dette kun marginal betydning for fremskrivningen af selve energiforbrugene, elpriserne m.v. 5

6 Decentrale kraftvarmeværker De fleste af de decentrale kraftvarmeværker er bygget i perioden , mens et mindre antal værker er bygget i slutningen af firserne. I perioden op til 2020 vil hele denne kapacitet have passeret 20 års alderen, enkelte værker vil endda være 30 år gamle. Værkerne modtager i dag en produktionsuafhængig støtte, der bortfalder i Det er usikkert, hvordan ejerne vil disponere efter bortfald af støtten. Kraftvarmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker har de senere år udvist en svagt faldende tendens. Det skyldes bl.a. at driften på spidslastkedler har været stigende pga. ringe incitament til elproduktion, som igen skyldes forholdet mellem prisen på naturgas og el. Tendensen med faldende elproduktion på de decentrale kraftvarmeværker forventes at fortsætte. Status for decentrale værker er ifølge energiproducenttællingen 2010 som i Tabel 2 nedenfor. Her vises også antagelserne om decentral kraftvarme i BF2012. Antal 2010 Kapacitet 2010 (MW) Kapacitet 2015 (MW) Kapacitet 2020 (MW) Combined Cycle Affald Simple Cycle GT % NG/ 50 % AFF Biomasse Kul/halm (CFB) Gasmotor I alt Tabel 2: Decentral kraftvarmekapacitet i BF2012 Baggrunden for fremskrivningen af de enkelte anlægstyper gennemgås nedenfor. Combined cycle anlæggene på naturgas. Elproduktionen på de 6 største decentrale værker er under pres. Dels pga. forholdet mellem gaspris og elpris, dels fra fjernvarmeproduktion på affaldsfyrede værker. Men uanset lavere produktion er de elproducerende anlæg i drift, og vil indenfor nogle få år være afskrevet. Det antages, at eksisterende kapacitet vil være uændret frem til Eleffekten på de 6 anlæg svarer til ¼ af samlet eleffekt på de decentrale værker (eller ca. til en central kraftvæksblok). Affaldsforbrændingsanlæggene. Affaldsforbrændingskapaciteten bestemmes af affaldsmængden. Der anvendes fremskrivningen fra Miljøstyrelsens ressourcestrategi uden nye initiativer. Her er affaldsmængderne svagt stigende over tid. Simple cycle gasturbineanlæg. De 6 anlæg blev etableret mellem 1987 og De har lav elvirkningsgrad, og hovedparten af anlæggene har lav drifttid. Det antages, at anlæg under 5 MW vil forsvinde, mens de øvrige vil reinvestere i motoranlæg, der evt. baseres på biogas. Nye motoranlæg vil i udgangspunktet have en højere elvirkningsgrad, men samtidig må formodes at der sker en vis nedskalering, så nye anlæg får højere drifttid. Samlet set antages eleffekten på anlæg over 5 MW at være uændret. Affalds/naturgas combined cycle anlæg. De to anlæg antages videreført (erstattet/renoveret), så de er i drift hele beregningsperioden. 6

7 Gasmotoranlæg på naturgas. Med energiaftalen af 22. marts 2012 forudsættes en stor stigning i produktionen af biogas. Det vurderes i stort omfang anvendt til kraftvarmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker. Eksisterende gasmotorer kan ved en minimal ekstra investering anvende biogas. I en særlig gruppe af de små gasmotoranlæg Barmarksværkerne, der samlet udgør ca. 100 MW har ca. 1/3 af værkerne seneste mange år kæmpet med en dårlig projektøkonomi og gentagne gange modtaget forskellige former for støtte. Ca. 2/3 af værkerne har dog en fornuftig økonomi og en varmepris, der ligger under oliereferencen. Det antages, at eleffekten på nogle af barmarksværkerne forvinder. Det antages videre, at der er tilfælde af havarier eller lignende på øvrige anlæg, hvor der ikke foretages nødvendig reinvestering. Det antages at 10 % af elkapaciteten forsvinder frem til De rene biomassekraftvarmeværker er primært mindre anlæg der typisk er dyre i anlæg og drift. Der er dog eksempler på veldrevne værker med meget lav varmepris. Anlæg under 10 MW antages at forsvinde, mens der reinvesteres i anlæggene over 10 MW Industrielle kraftvarmeværker. Kapaciteten i industrielle kraftvarmeværker på godt 450 MW el antages videreført over beregningsperioden. Vindkraft i Danmark Modellering af vindkraft Elproduktionen fra vindkraft beregnes på baggrund af nogle på forhånd fastlagte tidsserier. I BF2011 og i effektvurderingen af Energiaftalen er der regnet med fire tidsserier for vindkraften, to for møller på land og to for møller på havet, jf. nedenstående Tabel 3, der viser de årlige antal fuldlasttimer, der regnes med i modellen. Tidsserierne WL1 og WS1 er baseret på produktionstidsserier for , der var et normalt vindår. Tidsserierne WL2 og WS2 er herefter konstrueret på baggrund af WL1 og WS1, hvor målet har været at ramme de årlige antal fuldlasttimer for nye møller på hhv og Tidsserie Beskrivelse Årligt antal fuldlasttimer WL 1 Gamle møller på land (møller idriftsat til og med 2007) 1982 WL 2 Nye møller på land (møller idriftsat fra 2008 og frem) 3000 WS 1 Gamle møller på havet (møller idriftsat til og med 2007) 3785 WS 2 Nye møller på havet (møller idriftsat fra 2008 og frem) 4100 Tabel 3: Årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2011 og Energiaftale For at opnå en større og mere realistisk udjævning af elproduktionen fra vindkraft, er der blevet indført yderligere to tidsserier til brug for BF2012. I BF2012 opereres således med tidsserierne i nedenstående Tabel 4, hvor der til sammenligning er vist det årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2011 og i effektvurderingen af Energiaftalen. Den større udjævning af elproduktionen fra vindkraft har betydning for den resterende elproduktion i RAMSES, da det tidsmæssige sammenfald i elproduktionen fra vindkraft bliver ændret. De anvendte tidsserier er baseret på produktionsdata for , der ligesom 2008 var et normalt vindår. 2 Kilde: Energinet.dk. 3 De årlige antal fuldlasttimer for nye møller er fastsat på baggrund af observerede fuldlasttimer samt anbefalinger i Energistyrelsens teknologikatalog fra Kilde: Energinet.dk 7

8 Det vurderes at de seks nye tidsserier, der er baseret på egentlige produktionsdata, samlet set giver et mere realistisk billede end de fire tidligere anvendte tidsserier. Tidsserie Beskrivelse Årligt antal fuldlasttimer BF2012 BF2011/Energiaftale WL 1 Møller på land idriftsat til og med WL 2 Møller på land i Østdanmark idriftsat fra 2008 og frem 2984 WL 3 Møller på land i Vestdanmark idriftsat fra 2008 og frem WS 1 Møller på havet idriftsat til og med WS 2 Møller på havet i Østdanmark idriftsat fra 2008 og frem 4026 WS 3 Møller på havet i Vestdanmark idriftsat fra 2008 og frem Tabel 4: Årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2012 Prognose for udbygning med vindkraft Møller på land Nedenstående Figur 2 og Figur 3 viser udbygningen med vindkraft (i hhv. MW og TWh) på land for de tre fremskrivninger. Forskellen mellem udbygningen i effektvurderingen af Energiaftalen og i BF2012 skyldes dels en opdateret vurdering af udfasningen af møller idriftsat til og med 2007 samt opdateret statistik for møller idriftsat i perioden I Energiaftalen indgår der 483 MW nye møller idriftsat i perioden , mens det faktiske tal reelt er 543 MW. I BF2012 er der for 2012 og frem regnet med samme udbygning som i Energiaftalen. Den installerede kapacitet falder frem mod 2020, som følge af at mange gamle møller tages ud af drift. I fremskrivningerne regnes der med en teknisk levetid på 20 år for møllerne, som herefter bliver taget ud af drift. På trods af faldet i kapaciteten stiger elproduktion, som følge af at de nye møller har en væsentlig højere benyttelsestid, jf. afsnittet om modellering ovenfor, sammenlignet med de møller der tages ud af drift. Efter 2020 regnes der med en fortsat udskiftning til nye møller i takt med at den tekniske levetid for de eksisterende møller udløber. I perioden efter 2020 antages det beregningsteknisk, at kapaciteten holdes konstant, mens elproduktionen øges, da gamle ineffektive møller erstattes af nye og mere effektive møller. 8

9 Danmarks Energifremskrivning, Møller på land (MW) Figur 2: Installeret møllekapacitet på land (MW) BF2011 Energiaftale BF Møller på land (TWh) BF2011 Energiaftale BF2012 Figur 3: Produktion fra møller på land (TWh) Storskala havmølleparker Storskala havmølleparker udbygges frem til 2020 med 1400 MW, hvoraf de 1000 MW sker som følge af Energiaftalen fra marts Der udbygges med 400 MW ved Anholt fra 2013 og der udbygges med 400 MW på Horns Rev og 600 MW på Kriegers Flak, begge fra 2018 og fuldt idriftsat fra Ligesom i BF2011 forudsættes det, at når den tekniske levetid for de eksisterende store mølleparker udløber, reinvesteres i ny kapacitet. For de eksisterende mølleparker regnes med en teknisk levetid på 20 år, mens alle nye havmølleparker antages at have en levetid på 25 år. Nedenstående Tabel 5 viser hvornår den tekniske levetid for de eksisterende store mølleparker udløber. 9

10 Møllepark Placering Sidste år i drift i RAMSES Nysted DK-Øst 2023 Horns Rev 1 DK-Vest 2023 Horns Rev 2 DK-Vest 2028 Rødsand DK-Øst 2030 Tabel 5: Oversigt over udløb af teknisk levetid for eksisterende store havmølleparker Kystnære møller Udbygning med kystnære møller indgik ikke i BF2011. Som følge af Energiaftalen opføres 500 MW kystnære møller, der indfases gradvist fra 2015 således at fuld effekt opnås fra I effektvurderingen af Energiaftalen blev det antaget at de kystnære møller ville have 3300 årlige fuldlasttimer. På baggrund af screeningen af placeringer for de kystnære møller, er de kystnære møller i BF2012 beregningsmæssigt modelleret ud fra tidsserien WS1 og dermed har ca årlige fuldlasttimer. Ligesom for de store mølleparker på havet forudsættes det, at i forbindelse med at den tekniske levetid for de kystnære møller udløber, reinvesteres i ny kapacitet. Ligesom for de store mølleparker på havet, regnes der med en teknisk levetid på 25 år. Solceller i Danmark I BF2011 var der en meget begrænset udbygning med solceller til 6 MW samlet kapacitet i Siden denne fremskrivning er der imidlertid sket en markant udvikling i markedet. Prisreduktioner har således gjort det privatøkonomisk rentabelt at etablere solcelleanlæg på private husstande, som kan benytte sig af nettomålerordningen. Efter princippet om frozen-policy vil nettomålerordningen være gældende i hele fremskrivningsperioden. Dette vil bevirke en meget betydelig udbygning med solceller. Ved udgangen af 2010 var der ca anlæg, men siden har udviklingen taget fart, og der er 1. juni 2012 installeret ca anlæg med en samlet effekt på ca. 45 MW. Fortsætter udviklingen, vil der ved udgangen af 2012 være installeret anlæg med en samlet effekt på mere end 100 MW. Forventet udbygning med nettomålerordning til 2020 Det er vanskeligt at forudse, om interessen for solceller fortsætter med at stige, men selv hvis tilvæksten ikke stiger fra de ca anlæg per år, vil der i 2020 være en elproduktion fra solceller på knap 1 TWh. I Tabel 6 nedenfor er der angivet et forløb med en tilvækst på anlæg per år, som anvendes i basisfremskrivning Dette er formentlig en relativ konservativ vurdering ved uændrede vilkår for private solcelleanlæg (nettomålerordning og skattefordele), hvor yderligere prisfald på anlæg i forhold til i dag kan forbedre den privatøkonomiske rentabilitet. Omvendt kan andre forhold, fx egnethed af mulig tagplacering og visuelle hensyn hos den enkelte husejer mv., bidrage til at dæmpe den fremtidige tilvækst. 10

11 År Anlæg MW GWh Tabel 6: Solcelleudbygning i BF2012 (små anlæg) Forventet udbygning efter 2020 Der kan forventes en fortsat vækst efter Der er i basisfremskrivningen beregningsteknisk regnet med en vækst på anlæg pr. år frem til 2035, hvilket giver en samlet installeret effekt på ca MW. Det svarer til, at ca. 40 pct. af alle enfamiliehuse og sommerhuse har et anlæg. Den årlige elproduktion vil være omkring 2,6 TWh svarende til en dækning på ca. 7½ pct. af det nuværende elforbrug i Danmark. Store anlæg Generelt støttes solcellebaseret strøm, der leveres til elnettet, med et pristillæg, der sikrer en afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i de følgende 10 år 5. Det vurderes umiddelbart tvivlsomt at anlæggene med data fra teknologikataloget bliver rentable i større omfang i fremskrivningsperioden. Det vil kræve en fortsættelse af de senere års store omkostningsreduktioner. Det vurderes dog sandsynligt, at der alligevel vil blive etableret et antal større anlæg. Der er i BF2012 derfor regnet med en tilvækst af større anlæg på 5 MW/år i hele fremskrivningsperioden. Biogas i Danmark Med energiaftalen af 22. marts 2012 forventes flg. udbygning med biogas, jf. Tabel 7: År (PJ) , , , , , , , , ,8 Tabel 7: Udbygning med biogas i Energiaftalen, Dvs. at støtten er forskellen mellem elmarkedsprisen og afregningsprisen. 11

12 Af de 16,8 PJ biogas som indgår i fremskrivningen i 2020 er en betydelig andel antaget at være på basis af gylleforgasning, jf.: Vores energi sigter på, at halvdelen af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion i 2020, svarende til en forøgelse af biogasproduktionen til i alt ca. 16,8 PJ i For perioden efter 2020 er der yderligere usikkerhed ift. biogasudbygningen. Det samlede potentiale vurderes at være i størrelsesordenen PJ. Et meget afgørende forhold er, hvorvidt strukturudviklingen i landbruget i retning af færre men større husdyrbesætninger kører videre, hvorved realiseringen af restpotentialet af husdyrgødningen bliver gradvis mere økonomisk, efterhånden som dyrene samles på stadig større besætninger. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt supplerende biomasse fx i form af energiafgrøder er tilgængelige i tilstrækkelige mængder. I BF2012 er det forudsat at udbygningen efter 2020 fortsætter med samme takt som frem til 2020, dvs. 1,5 PJ ekstra per år. Hermed vil ca. 80 pct. af gyllen udnyttes til biogas i 2033, hvor biogasproduktionen når op på 35 PJ. Dermed fås flg. grundforløb for udbygningen frem til 2035: År (PJ) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Tabel 8: Udbygning med biogas i BF2012,

13 Biogasproduktionen kan blive større, hvis der suppleres med energiafgrøder, halm eller lignende. Omvendt kan problemer med infrastrukturudbygningen gøre, at biogasproduktionen bliver mindre. Det må antages, at de driftsøkonomisk mest konkurrencedygtige løsninger til indpasning af biogas i energiforsyningen vil dominere på længere sigt. Det betyder, at infrastrukturen i 2030 potentielt kan indebære billigere distribution af biogas, end de opgraderingsomkostninger, man i dag snakker om. Det vil kunne ske enten via et separat biogasnet, eller via kombinationer med naturgasnettet, hvor mere konkurrencedygtige løsninger så er fundet. Med Energiaftalen af 22. marts 2012 udbredes støtte til biogas til andre anvendelser end kraftvarme. Der er i fremskrivningen beregningsteknisk antaget flg. fordeling af den samlede biogasmængde. År Total Kraftvarme Opgradering Proces Egenproces ,8 0,1 1,5 0, ,6 3,4 0,5 1,8 0, ,9 4,0 0,7 2,2 1, ,3 4,4 1,1 2,6 1, ,8 4,6 1,4 3,3 1, ,5 5,0 1,9 4,3 1, ,1 5,1 2,3 5,1 1, ,2 5,2 2,3 5,8 2, ,8 5,4 2,9 6,4 2, ,3 6,4 3,0 6,5 2, ,8 7,5 3,1 6,6 2, ,3 8,6 3,2 6,7 2, ,8 9,7 3,3 6,8 3, ,3 10,8 3,4 6,9 3, ,8 11,9 3,5 7,0 3, ,3 13,1 3,6 7,1 3, ,8 14,2 3,7 7,2 3, ,3 15,3 3,8 7,3 3, ,8 16,4 3,9 7,4 4, ,3 17,5 4,0 7,5 4, ,8 18,6 4,1 7,6 4, ,6 4,2 7,7 4, ,6 4,2 7,7 4, ,6 4,2 7,7 4,6 Tabel 9: Biogas fordelt op anvendelse (PJ) 13

14 Geotermi i Danmark Ud over de i dag eksisterende geotermianlæg (Thisted og Margretheholm på Amager) er der en række geotermiprojekter, som har opnået 6-årig efterforskningstilladelse efter undergrundsloven. Disse projekter er på forskelligt stade. Alle kendte danske geotermiprojekter baseres på absorptionsvarmepumpe til at hæve temperaturen i geotermivandet til fjernvarmefremløbsniveau. Efterforskningstilladelser givet i: Sønderborg (under opførelse), København, Viborg, Skive, Tønder, Åbenrå, Rønne, Struer, Givskud, Farum, Hjørring og Helsingør. Det er ikke givet, at et geotermiprojekt realiseres, hvis det har fået en efterforskningstilladelse 6. Alle projekterne overvejes i princippet realiseret uden støtte. Dog nævnes i visse sammenhænge et ønske om en statslig garantiordning. Det antages under anvendelse af fugle-i-hånden tankegangen, at to geotermiprojekter realiseres i BF 2012 frem mod 2020, ud over Sønderborg, som er under opførelse. Skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet Ligesom for anlæg indlægges skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet mellem de nordiske lande eksogent i RAMSES. I basisfremskrivningen antages der ikke skrotninger af eksisterende transmissionskapacitet. Mht. investeringer er det i basisfremskrivningen antaget, at udbygningerne i nedenstående Tabel 10 finder sted. Forbindelse Fra til I drift år Kapacitet (MW) Skagerrak4 Danmark Vest Norge Fenno-Skan2 Sverige Finland Fenno-Skan3 Sverige Finland Swe-Lit 8 Sverige Litauen Estlink2 9 Finland Estland Tabel 10: Udbygning med transmissionskapacitet i BF Næste mulighed for at ansøge ligger 1. februar Der er ikke flere godkendte projekter end de her beskrevne. 7 Skagerrak4 er godkendt og under etablering. Forventes i drift i sidste halvdel af Der er ikke regnet med netto-energioverførsel i ledningerne. Der er ikke historiske data at basere sig på. Og skrotninngen af Ignalina kernekraftværket gør det ikke oplagt hvilken retning et evt. energiflow vil få. 9 Samme bemærkning som for Swe-Lit. 14

15 BILAG 1: Metode ved valg af ny produktionskapacitet i fremskrivningen Der bliver på sigt behov for ny kapacitet, som ikke er besluttet eller under bygning i dag. Denne kapacitet antages etableret på kommercielle vilkår, dvs. den etableres, hvis der kan tjenes penge ved at investere, ellers ikke. Det forventes, at private investorer vælger investeringerne ud fra overvejelser om langsigtet elproduktionsomkostninger relativt til den forventede elsalgspris. Derudover kan der være en række planmæssige begrænsninger ift. mulighederne for at investere i en teknologi, fx adgang til kraftværkspladser eller placeringsmuligheder til vindmøller. Den langsigtede elproduktionsomkostning (Long Run Marginal Cost - LRMC) for en elproducerende teknologi kan bestemmes som sum af en række bidrag, jf. Tabel 11 nedenfor, hvor alle bidrag beregnes per MWh produceret el. LRMC er et udtryk for, hvilken pris det er nødvendigt at få for den producerede elektricitet, for at investeringen bliver rentabel. LRMC kan herefter i en meget forenklet betragtning sammenlignes direkte med den forventede børspris for el. Hvis børsprisen er højest, skal der investeres ellers ikke. + Kapitalomkostning + Driftsomkostninger (faste og variable) + Brændselsindkøb + CO2-kvoter + Afgifter +/- Indtjening/udgift ved regulérkraft - Eltilskud - Varmesalg = Elproduktionsomkostning (LRMC) Tabel 11: Komponenterne i LRMC Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte poster i LRMC: 1. Kapitalomkostning: En investors forrentningskrav tager udgangspunkt i den risikofrie forrentning ved en alternativ investering. Dertil kommer et ønske om risikodækning. Som udgangspunkt antages det i denne analyse, at investeringsomkostningen vil sættes i forhold til det antagne forrentningskrav (antaget 10 procent) og afskrivningsperiode (antaget 15 år), samt af den årlige drifttid. Der kan dog være betydelige forskelle på forrentningskravet til forskellige teknologier som følge af forskelle i risici ift. ændrede markedsvilkår, fx. andre brændselspriser eller CO2-priser end forventet. Derudover vil investorer med en større portefølje medtage overvejelser vedr. risikospredning (til optimering af forventet profit uanset udviklingen i markedsvilkår), ligesom det kan indgå i overvejelserne, om man kan opnå et højere afkast for den samme investering, hvis den foretages i et andet land (fx som følge af forskelle på tilskud fra land til land). 2. Driftsomkostninger: Både anlæggenes faste og variable driftsomkostninger indgår i produktionsomkostningerne. Det er omkostninger til mandskab, smøreolie, reservedele m.v. I den konkrete dag til dag drift indgår kun de variable driftsomkostninger. 3. Brændselsindkøb: Brændsel indgår med fuld vægt i både langtids- og korttidsmarginalomkostningerne. Bidraget beregnes som brændselspris divideret med virkningsgrad. 15

16 4. CO2-kvoter: Hvis der anvendes fossilt brændsel, og anlægget indgår i kvoteordningen, bidrager kvoteprisen på marginalen til forøgelse af elproduktionsomkostningen. Bidraget beregnes som kvotepris * emissionsfaktor / virkningsgrad. Heri ligger implicit, at kvoterne slår igennem fuldt ud på marginalprisen. Herfra skal trækkes den årlige værdi af eventuelle gratiskvoter. Gratiskvoterne fungerer som et fast kapitaltilskud. Fra 2013 er der dog ikke længere nogen gratis kvoter til elproduktion, så dette bidrag bortfalder. 5. Afgifter: Energi- og CO2-afgifter indgår i produktionsomkostningerne på kraftvarmeværker. De pålægges typisk den del af brændslet, som går til varmeproduktion. I visse tilfælde beregnes der i stedet en afgift af varmeproduktionen. Herudover indgår svovl- og NOx-afgifter. 6. Regulérkraft: Som elmarkedet fungerer i dag, byder man en forventet elleverance ind. Bliver den faktiske leverance anderledes, skal der betales for op- og nedregulering. Vindmøller og andre vejrafhængige produktionsformer har svært ved at ramme rigtigt og må derfor købe regulérkraft. Andre typer anlæg vil omvendt kunne levere regulérkraft og dermed tjene penge. Det vil dog fordre, at de ikke stiller hele deres kapacitet til rådighed for det almindelige elmarked. 7. Eltilskud: En række anlæg modtager tilskud til elproduktionen. Dette reducerer LRMC tilsvarende. 8. Varmesalg: En indtægt fra varmesalg reducerer elproduktionsomkostningerne på kraftvarmeværker. Varmesalgsprisen er beregnet ud fra generelle principper, idet det ikke har været muligt at skaffe konkrete kontraktlige varmepriser i hvert fjernvarmeområde. Hovedprincippet er, at varmeprisen i centrale kraftvarmeområder beregnes ud fra kulkraftvarme ved delt kraftvarmefordel og i decentrale kraftvarmeområder ud fra varmeproduktionsprisen på naturgasbaseret fjernvarme. Faktisk indtjening Sammenligningen mellem LRMC og børsprisen er i virkeligheden kun første trin i rentabilitetsvurderingen for nye anlæg. Denne bruges til at skønne over hvilke anlæg, der ser ud til at være mest rentable. Disse anlæg lægges ind i datasættet, hvorefter RAMSES foretager en driftssimulering. Nu kan indtægter og udgifter på de enkelte anlæg vurderes mere nøjagtigt. Eksempelvis beregner modellen den rigtige drifttid for de enkelte anlæg og ikke den drifttid, som blev antaget ved beregningen af LRMC. Simuleringen tager også højde for, at nogle teknologier (eks. kondensværker) har mulighed for et indrette deres produktion efter markedsprisen, således at de producerer mest, når prisen er høj, mens andre teknologier (eks. vindmøller og i nogen grad varmebunden produktion) ikke kan styres efter markedsprisen og risikerer at opnå en lavere gennemsnitspris end den gennemsnitlige spotpris set over hele året. Komplicerende faktorer Når beregningen ovenfor er gennemført, ved man i princippet hvilke anlæg markedet vil opføre af sig selv og hvornår. Imidlertid er der en række komplicerende faktorer, man i praksis også må tage hensyn til. Her skal blot nævnes nogle få: - Selv-konkurrence. Hvis en eksisterende elproducent bygger et nyt anlæg, kan dette tage indtægt fra producentens allerede eksisterende anlæg. Dette fænomen (som kunne kaldes selv-konkurrence) findes ikke for en nytilkommen investor. Hvis der ikke var nogen barrierer og rigeligt med byggepladser, ville truslen fra nytilkomne få de eksisterende til at investere tidligere end de ellers ville. I praksis kan det imidlertid være svært for nytilkomne at komme ind på fx det danske elmarked, selv om der ikke er nogen principielle begrænsninger. 16

17 - Vådår og tørår. Beregninger af rentabilitet laves i udgangspunktet på normale år mht. nedbør og vindforhold. Imidlertid viser beregninger, at gevinsten for mange ikke-vandbaserede elproducenter i tørår er større end tabet i vådår. Dette kan alt andet lige motivere til at investere tidligere. - Usikkerhed om svingende brændselspriser. Ved rentabilitetsberegninger tager man typisk udgangspunkt i en given brændselsprisprognose. Hvis denne sammen med investeringerne peger på, at en bestemt anlægstype er billigst, vil investorerne dog ikke nødvendigvis i praksis vælge denne løsning. Men måske i stedet vælge et investeringsmæssigt lidt dyrere anlæg mod at kunne anvende flere forskellige brændsler. Herved garderes for en begrænset omkostning mod væsentlige fremtidige prisforskydninger i forhold til de forventede. 17

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Baggrundsnotat F: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet

Baggrundsnotat F: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet Baggrundsnotat F: Skrotninger og investeringer i produktions- og transmissionskapacitet i RAMSES Skrotninger og investeringer i produktionskapacitet I RAMSES indlægges investeringer eksogent. Brugeren

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 El- og fjernvarmeforbrugets udvikling...

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Analyseforudsætninger 2016

Analyseforudsætninger 2016 Analyseforudsætninger 2016 Workshop d. 1. april 2016 Kasper Nyborg, Systemanalyse 1 Velkommen Årlig workshop To hovedpointer på dagsorden 1) Analyseforudsætninger 2016 2) Temaemne: Scenarier Proces ændringer

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Fremskrivning af elprisen

Fremskrivning af elprisen Fremskrivning af elprisen 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning... 2 3 Metode... 2 3.1 Modellering af el- og fjernvarmesystemet i RAMSES... 2 3.2 Grundforløb og udfaldsrum... 3 3.3 Partielle effektvurderinger...

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Analyseforudsætninger og 2020

Analyseforudsætninger og 2020 Til Miljørapport 2009 Analyseforudsætninger 2009-2018 og 2020 22. april 2009 BFS/BFS Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 2

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere