Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning"

Transkript

1 Baggrundsnotat C: Dokumentation af elog fjernvarmefremskrivning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 Norge, Sverige og Finland... 3 Eludveksling med lande uden for Norden... 4 Værker i Danmark... 4 Centrale værker... 4 Spids- og reserveanlæg... 5 Decentrale kraftvarmeværker... 6 Vindkraft i Danmark... 7 Modellering af vindkraft... 7 Prognose for udbygning med vindkraft... 8 Solceller i Danmark Forventet udbygning med nettomålerordning til Forventet udbygning efter Store anlæg Biogas i Danmark Geotermi i Danmark Skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet BILAG 1: Metode ved valg af nye anlæg i fremskrivningen

2 Indledning Dette notat beskriver de forudsætninger og antagelser, der ligger til grund for den del af basisfremskrivning 2012 (BF2012), der foretages på RAMSES-modellen, dvs. beregningerne af el- og fjernvarmeproduktion i perioden Kort beskrivelse af RAMSES RAMSES er en simuleringsmodel for el- og fjernvarmeproduktionen i et vilkårligt antal elområder og et vilkårligt antal fjernvarmeområder. RAMSES beregner el- og fjernvarmeproduktion anlæg for anlæg i tidsskridt ned til én time. Herudover beregnes brændselsforbrug, miljøvirkninger og økonomi for de enkelte anlæg. RAMSES beregner endvidere en række systemparametre så som elpris (spotpris), elmangel, LOLP 1, eloverløb m.m. RAMSES bruger et datasæt indeholdende en værk-database, oplysninger om elforbrug, fjernvarmeforbrug, brændselspriser, brændselsegenskaber, udvekslingskapacitet, afgifter, kvotepriser, tilskud og meget andet. Datasættet dækker p.t. Danmark, Norge, Sverige og Finland. Værkinvesteringer samt eludveksling med lande uden for modellen beskrives eksogent. Figur 1 nedenfor illustrerer input til og output fra RAMSES. Anlægsdata Netdata El- og fjernvarmeproduktion samt økonomi, brændselsforbrug og emissioner for alle anlæg. Brændselspriser, afgifter, tilskud, FV-priser ab værk El- og fjernvarmeforbrug RAMSES Timevariationer Elpris, FV-pris an forbrug, energi/ effektbalancer, eludveksling, forsyningssikkerhed m.m. Figur 1: RAMSES input og output 1 Ét mål for (en del af) forsyningssikkerheden: Loss-Of-Load-Probability. 2

3 Frozen Policy metode BF2012 benytter sig lige som i de forrige basisfremskrivninger af en frozen policy ( fugle i hånden ) tankegang. Heri ligger, at kun gældende regler, støtteordninger, afgifter samt vedtagne investeringsbeslutninger medtages. Herudover antages investeringsbeslutninger at ske på markedsvilkår. Fremskrivningen udarbejdes iterativt. Først indlægges fremskrevet elforbrug og fjernvarmeforbrug fra Energistyrelsens øvrige modeller, bl.a. EMMA-modellen, sammen med det eksisterende produktionssystem. Herudover indlægges kendte produktionsanlæg i pipeline. Modellen køres herefter, og den vil typisk udvise et behov for ny kapacitet sidst i beregningsperioden, hvilket viser sig i høje priser og lav effektreserve. Der indlægges nye værker i den udstrækning disse er rentable på markedsmæssige vilkår. Dette beskrives mere detaljeret i bilag 1. Økonomiske forudsætninger Der benyttes brændselspriser og kvotepris fra New Policy scenariet i IEAs World Energy Outlook Norge, Sverige og Finland For Norge, Sverige og Finland benyttes de seneste offentliggjorte fremskrivninger for udvikling i elforbrug og fjernvarmeforbrug. Med hensyn til el- og fjernvarmeproduktion benyttes ligeledes officielle fremskrivninger samt offentliggjorte oplysninger om kraftværker under bygning eller godkendt. Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte produktionsformer. Kernekraft: Der er et nyt 1600 MW kernekraftværk under bygning i Finland (Olkiluoto 3). Seneste vurdering er, at det går i drift i efteråret Der er lavet prækvalifikationsudbud af reaktor nr. 6, som antages at komme i Regeringen har principgodkendt nr. 7, som er antaget at komme i Der antages 60 års levetid for de finske kernekraftværker, hvilket betyder at de gamle kernekraftværker lever beregningsperioden ud. I Sverige er status fortsat 60 års levetid for de eksisterende kernekraftværker, hvilket betyder, at de første kernekraftværker begynder at blive skrottet i slutningen af beregningsperioden: Oskarshamn 1 ult. 2031, Oskarshamn 2 ult og Ringhals 2 ult Af hensyn til elmangel i Sverige er levetiden forlænget på Oskarshamn 2 og Ringhals 2 så disse forbliver i drift i hele fremskrivningsperioden. Vandkraft: Der antages en vis udbygning med uregulerbar vandkraft i Norge som følge af elcertifikatmarkedet. Den samlede mængde certifikat el skal udgøre 23,4 TWh i Af disse er 8 TWh antaget at være uregulerbar småskala vandkraft. Herudover antages ikke installeret ny vandkraftkapacitet i beregningsperioden. Klimaforandringerne antages at give øget nedbør i Norden og dermed også højere vandkraftproduktion på eksisterende anlæg. Efter anbefaling fra DMI antages 1,3 % ekstra vandkraft i 2020, 2,7 % i 2030 og 3,4 % i 2035 set i forhold til et normalt vandår. Vindkraft: I Norge er der godkendt (givet koncession til) et meget stort antal vindmølleprojekter (ca. 10 TWh i alt). Herudover er der ansøgt om godkendelse af projekter svarende til yderligere 10 TWh. I basisfremskrivningen er det dog antaget, at langt fra alle projekter faktisk realiseres. Dette bygger på erfaringer fra en række godkendte norske gasfyrede kraftværksprojekter, hvoraf langt fra alle blev til noget. 3

4 Termiske værker: I den svenske Långsiktsprognos 2010 forudsættes elcertifikatmarkedet at medføre, at der i 2020 er omkring 14,5 TWh i fjernvarmesystemerne. Dette tilgodeses i RAMSES ved i Sverige at bygge 1000 MW ny biomassekapacitet frem inden Værkerne bygges uanset at der ikke er behov, idet vandkraft og kernekraft sammen med de eksisterende værker kan dække forbruget i mange år. I Norge antages ikke bygget termiske værker i beregningsperioden. Dette begrundes med den stigende tilgang af vind- og vandkraft. I Finland antages bygget 4 værker á 400 MW i perioden Værkerne bygges på kommercielle vilkår. Uden værkerne bliver der effektmangel og stigende elpriser. Eludveksling med lande uden for Norden Eludvekslingen med lande uden for modellen (Holland, Tyskland, Polen, Estland, Litauen og Rusland) indlægges eksogent ved årlig mængde el, kapacitet og døgnvariationer. Der har frem til Basisfremskrivningen i 2011 været benyttes et overvejende historisk, erfaringsbaseret udgangspunkt. Imidlertid betyder stagnerende vækst i elforbruget kombineret med øget tilgang af kernekraft, vindkraft og vandkraft (forstærket af øget nedbør som følge af klimaforandringer), at Norden får dækket næsten hele sit elforbrug af billig el. Dette vil uvægerligt medføre øget eleksport / reduceret elimport på grund af de stærke elforbindelser til kontinentet. Uden dette vil elprisen i Norden falde markant, og kernekraftværkerne vil begynde at være prissættende i lange perioder, hvilket vurderes som urealistisk. Der gøres derfor følgende antagelser om eludvekslingen ud af Norden: Importen fra Rusland til Finland antages at aftage i takt med indfasning af kernekraft-reaktor 6 og 7. Dette er konsistent med den officielle finske energipolitik om uafhængighed af elimport fra Rusland, som i mange år har ligger omkring 11 TWh. Importen fra Rusland antages at falde 3½ TWh hver gang der idriftsættes et kernekraftværk, svarende til at der netto ikke importeres fra Rusland efter idriftsættelsen af den 7. kernekraftreaktor. Der antages desuden en gradvist stigende eleksport mod kontinentet på 3/4 TWh/år i takt med stigende vandkraftproduktion som følge af klimaforandringer samt mere kernekraft og vindkraft. Den ekstra eleksport fordeles på forbindelserne Jylland-Tyskland, Sjælland-Tyskland (KONTEK), Sverige- Tyskland (Viking) og Norge-Holland i forholdet 40:20:20:20, svarende til forholdet mellem kapaciteten på forbindelserne. Værker i Danmark Centrale værker Kapaciteten i centrale kraftværker i Danmark er reduceret i de senere år på grund af skrotninger og mølposelægninger. Af primære værker med væsentlig restlevetid er der følgende 10 tilbage: Værknavn Blok Forkortelse Østdanmark Avedøreværket 1 AVV1 2 AVV2 4

5 Amagerværket 1 AMV1 3 AMV3 Asnæsværket 5 ASV5 Vestdanmark Esbjergværket 3 VKE3 Fynsværket 7 FYV7 Skærbækværket 3 SVS3 Nordjyllandsværket 3 NEV3 Studstrupværket 3 MKS3 Tabel 1: Centrale kraftværker i Danmark De antages at leve i 35 år fra det år, de blev idriftsat. Det betyder, at alle eksisterende centrale kraftværker med undtagelse af Avedøreværkets blok 2 (AVV2) forsvinder i løbet af beregningsperioden, såfremt der ikke gøres noget for at beholde kapaciteten. Det antages i BF2012, at følgende 7 større kraftværksanlæg renoveres efter 35 år: Avedøreværkets blok 1 (AVV1), Amagerværkets blok 3 (AMV3), Asnæsværkets blok 5 (ASV5), Studstrupværkets blok 3 (MKS3), Skærbækværket (SVS3), Nordjyllandsværkets blok 3 (NEV3) og Esbjergværket (VKE3). Ved renoveringen antages uændret brændsel men øget effektivitet (2 pct.-points) og 20 års ekstra levetid. I energiaftalen fra marts 2012 blev aftalt en nettofordelsmodel, som muliggør deling af afgiftsfordelen ved biomasse mellem varmeproducenten og varmekunderne. Dette afspejles i BF2012 ved at en række af de danske kraftværksanlæg ombygger til biomasse, dog således at fossile brændsler fortsat kan anvendes. Det drejer sig om følgende anlæg: MKS3: Ombygges AVV1: Ombygges SVS3: Ombygges NEV3: Ombygges 2015 og Herudover ombygges AMV3, FYV7 og VKE3 i forbindelse med en antaget levetidsforlængelse 35 år efter deres opførelse. Spids- og reserveanlæg Der findes i elsystemet en række gasturbiner og dieselmotorer, som kører meget sjældent, men som bidrager til elforsyningen i nødsituationer. Sådanne anlæg kan leve meget længe. Et markant eksempel er dieselmotoren på H. C. Ørstedsværket, som blev bygget i Dens sidste aktive tjeneste var i 2003, hvor den var med til at genstarte elsystemet efter strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige. Anlægget, der nu er næsten 80 år gammelt, kan stadig køre og startes med jævne mellemrum. Det antages, at de eksisterende anlæg findes i hele beregningsperioden. Det drejer sig om i alt 292 MW. Der findes desuden 2 dampturbineanlæg på Kyndbyværket på tilsammen 520 MW, der anvendes til reserveforsyning. Disse antages (som i BF2011) at skrottes ved udgangen af 2015, hvor de eksisterende aftaler om levering af reserver udløber. Da der her er tale om anlæg til reserveforsyning har dette kun marginal betydning for fremskrivningen af selve energiforbrugene, elpriserne m.v. 5

6 Decentrale kraftvarmeværker De fleste af de decentrale kraftvarmeværker er bygget i perioden , mens et mindre antal værker er bygget i slutningen af firserne. I perioden op til 2020 vil hele denne kapacitet have passeret 20 års alderen, enkelte værker vil endda være 30 år gamle. Værkerne modtager i dag en produktionsuafhængig støtte, der bortfalder i Det er usikkert, hvordan ejerne vil disponere efter bortfald af støtten. Kraftvarmeproduktionen på de decentrale kraftvarmeværker har de senere år udvist en svagt faldende tendens. Det skyldes bl.a. at driften på spidslastkedler har været stigende pga. ringe incitament til elproduktion, som igen skyldes forholdet mellem prisen på naturgas og el. Tendensen med faldende elproduktion på de decentrale kraftvarmeværker forventes at fortsætte. Status for decentrale værker er ifølge energiproducenttællingen 2010 som i Tabel 2 nedenfor. Her vises også antagelserne om decentral kraftvarme i BF2012. Antal 2010 Kapacitet 2010 (MW) Kapacitet 2015 (MW) Kapacitet 2020 (MW) Combined Cycle Affald Simple Cycle GT % NG/ 50 % AFF Biomasse Kul/halm (CFB) Gasmotor I alt Tabel 2: Decentral kraftvarmekapacitet i BF2012 Baggrunden for fremskrivningen af de enkelte anlægstyper gennemgås nedenfor. Combined cycle anlæggene på naturgas. Elproduktionen på de 6 største decentrale værker er under pres. Dels pga. forholdet mellem gaspris og elpris, dels fra fjernvarmeproduktion på affaldsfyrede værker. Men uanset lavere produktion er de elproducerende anlæg i drift, og vil indenfor nogle få år være afskrevet. Det antages, at eksisterende kapacitet vil være uændret frem til Eleffekten på de 6 anlæg svarer til ¼ af samlet eleffekt på de decentrale værker (eller ca. til en central kraftvæksblok). Affaldsforbrændingsanlæggene. Affaldsforbrændingskapaciteten bestemmes af affaldsmængden. Der anvendes fremskrivningen fra Miljøstyrelsens ressourcestrategi uden nye initiativer. Her er affaldsmængderne svagt stigende over tid. Simple cycle gasturbineanlæg. De 6 anlæg blev etableret mellem 1987 og De har lav elvirkningsgrad, og hovedparten af anlæggene har lav drifttid. Det antages, at anlæg under 5 MW vil forsvinde, mens de øvrige vil reinvestere i motoranlæg, der evt. baseres på biogas. Nye motoranlæg vil i udgangspunktet have en højere elvirkningsgrad, men samtidig må formodes at der sker en vis nedskalering, så nye anlæg får højere drifttid. Samlet set antages eleffekten på anlæg over 5 MW at være uændret. Affalds/naturgas combined cycle anlæg. De to anlæg antages videreført (erstattet/renoveret), så de er i drift hele beregningsperioden. 6

7 Gasmotoranlæg på naturgas. Med energiaftalen af 22. marts 2012 forudsættes en stor stigning i produktionen af biogas. Det vurderes i stort omfang anvendt til kraftvarmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker. Eksisterende gasmotorer kan ved en minimal ekstra investering anvende biogas. I en særlig gruppe af de små gasmotoranlæg Barmarksværkerne, der samlet udgør ca. 100 MW har ca. 1/3 af værkerne seneste mange år kæmpet med en dårlig projektøkonomi og gentagne gange modtaget forskellige former for støtte. Ca. 2/3 af værkerne har dog en fornuftig økonomi og en varmepris, der ligger under oliereferencen. Det antages, at eleffekten på nogle af barmarksværkerne forvinder. Det antages videre, at der er tilfælde af havarier eller lignende på øvrige anlæg, hvor der ikke foretages nødvendig reinvestering. Det antages at 10 % af elkapaciteten forsvinder frem til De rene biomassekraftvarmeværker er primært mindre anlæg der typisk er dyre i anlæg og drift. Der er dog eksempler på veldrevne værker med meget lav varmepris. Anlæg under 10 MW antages at forsvinde, mens der reinvesteres i anlæggene over 10 MW Industrielle kraftvarmeværker. Kapaciteten i industrielle kraftvarmeværker på godt 450 MW el antages videreført over beregningsperioden. Vindkraft i Danmark Modellering af vindkraft Elproduktionen fra vindkraft beregnes på baggrund af nogle på forhånd fastlagte tidsserier. I BF2011 og i effektvurderingen af Energiaftalen er der regnet med fire tidsserier for vindkraften, to for møller på land og to for møller på havet, jf. nedenstående Tabel 3, der viser de årlige antal fuldlasttimer, der regnes med i modellen. Tidsserierne WL1 og WS1 er baseret på produktionstidsserier for , der var et normalt vindår. Tidsserierne WL2 og WS2 er herefter konstrueret på baggrund af WL1 og WS1, hvor målet har været at ramme de årlige antal fuldlasttimer for nye møller på hhv og Tidsserie Beskrivelse Årligt antal fuldlasttimer WL 1 Gamle møller på land (møller idriftsat til og med 2007) 1982 WL 2 Nye møller på land (møller idriftsat fra 2008 og frem) 3000 WS 1 Gamle møller på havet (møller idriftsat til og med 2007) 3785 WS 2 Nye møller på havet (møller idriftsat fra 2008 og frem) 4100 Tabel 3: Årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2011 og Energiaftale For at opnå en større og mere realistisk udjævning af elproduktionen fra vindkraft, er der blevet indført yderligere to tidsserier til brug for BF2012. I BF2012 opereres således med tidsserierne i nedenstående Tabel 4, hvor der til sammenligning er vist det årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2011 og i effektvurderingen af Energiaftalen. Den større udjævning af elproduktionen fra vindkraft har betydning for den resterende elproduktion i RAMSES, da det tidsmæssige sammenfald i elproduktionen fra vindkraft bliver ændret. De anvendte tidsserier er baseret på produktionsdata for , der ligesom 2008 var et normalt vindår. 2 Kilde: Energinet.dk. 3 De årlige antal fuldlasttimer for nye møller er fastsat på baggrund af observerede fuldlasttimer samt anbefalinger i Energistyrelsens teknologikatalog fra Kilde: Energinet.dk 7

8 Det vurderes at de seks nye tidsserier, der er baseret på egentlige produktionsdata, samlet set giver et mere realistisk billede end de fire tidligere anvendte tidsserier. Tidsserie Beskrivelse Årligt antal fuldlasttimer BF2012 BF2011/Energiaftale WL 1 Møller på land idriftsat til og med WL 2 Møller på land i Østdanmark idriftsat fra 2008 og frem 2984 WL 3 Møller på land i Vestdanmark idriftsat fra 2008 og frem WS 1 Møller på havet idriftsat til og med WS 2 Møller på havet i Østdanmark idriftsat fra 2008 og frem 4026 WS 3 Møller på havet i Vestdanmark idriftsat fra 2008 og frem Tabel 4: Årlige antal fuldlasttimer anvendt i BF2012 Prognose for udbygning med vindkraft Møller på land Nedenstående Figur 2 og Figur 3 viser udbygningen med vindkraft (i hhv. MW og TWh) på land for de tre fremskrivninger. Forskellen mellem udbygningen i effektvurderingen af Energiaftalen og i BF2012 skyldes dels en opdateret vurdering af udfasningen af møller idriftsat til og med 2007 samt opdateret statistik for møller idriftsat i perioden I Energiaftalen indgår der 483 MW nye møller idriftsat i perioden , mens det faktiske tal reelt er 543 MW. I BF2012 er der for 2012 og frem regnet med samme udbygning som i Energiaftalen. Den installerede kapacitet falder frem mod 2020, som følge af at mange gamle møller tages ud af drift. I fremskrivningerne regnes der med en teknisk levetid på 20 år for møllerne, som herefter bliver taget ud af drift. På trods af faldet i kapaciteten stiger elproduktion, som følge af at de nye møller har en væsentlig højere benyttelsestid, jf. afsnittet om modellering ovenfor, sammenlignet med de møller der tages ud af drift. Efter 2020 regnes der med en fortsat udskiftning til nye møller i takt med at den tekniske levetid for de eksisterende møller udløber. I perioden efter 2020 antages det beregningsteknisk, at kapaciteten holdes konstant, mens elproduktionen øges, da gamle ineffektive møller erstattes af nye og mere effektive møller. 8

9 Danmarks Energifremskrivning, Møller på land (MW) Figur 2: Installeret møllekapacitet på land (MW) BF2011 Energiaftale BF Møller på land (TWh) BF2011 Energiaftale BF2012 Figur 3: Produktion fra møller på land (TWh) Storskala havmølleparker Storskala havmølleparker udbygges frem til 2020 med 1400 MW, hvoraf de 1000 MW sker som følge af Energiaftalen fra marts Der udbygges med 400 MW ved Anholt fra 2013 og der udbygges med 400 MW på Horns Rev og 600 MW på Kriegers Flak, begge fra 2018 og fuldt idriftsat fra Ligesom i BF2011 forudsættes det, at når den tekniske levetid for de eksisterende store mølleparker udløber, reinvesteres i ny kapacitet. For de eksisterende mølleparker regnes med en teknisk levetid på 20 år, mens alle nye havmølleparker antages at have en levetid på 25 år. Nedenstående Tabel 5 viser hvornår den tekniske levetid for de eksisterende store mølleparker udløber. 9

10 Møllepark Placering Sidste år i drift i RAMSES Nysted DK-Øst 2023 Horns Rev 1 DK-Vest 2023 Horns Rev 2 DK-Vest 2028 Rødsand DK-Øst 2030 Tabel 5: Oversigt over udløb af teknisk levetid for eksisterende store havmølleparker Kystnære møller Udbygning med kystnære møller indgik ikke i BF2011. Som følge af Energiaftalen opføres 500 MW kystnære møller, der indfases gradvist fra 2015 således at fuld effekt opnås fra I effektvurderingen af Energiaftalen blev det antaget at de kystnære møller ville have 3300 årlige fuldlasttimer. På baggrund af screeningen af placeringer for de kystnære møller, er de kystnære møller i BF2012 beregningsmæssigt modelleret ud fra tidsserien WS1 og dermed har ca årlige fuldlasttimer. Ligesom for de store mølleparker på havet forudsættes det, at i forbindelse med at den tekniske levetid for de kystnære møller udløber, reinvesteres i ny kapacitet. Ligesom for de store mølleparker på havet, regnes der med en teknisk levetid på 25 år. Solceller i Danmark I BF2011 var der en meget begrænset udbygning med solceller til 6 MW samlet kapacitet i Siden denne fremskrivning er der imidlertid sket en markant udvikling i markedet. Prisreduktioner har således gjort det privatøkonomisk rentabelt at etablere solcelleanlæg på private husstande, som kan benytte sig af nettomålerordningen. Efter princippet om frozen-policy vil nettomålerordningen være gældende i hele fremskrivningsperioden. Dette vil bevirke en meget betydelig udbygning med solceller. Ved udgangen af 2010 var der ca anlæg, men siden har udviklingen taget fart, og der er 1. juni 2012 installeret ca anlæg med en samlet effekt på ca. 45 MW. Fortsætter udviklingen, vil der ved udgangen af 2012 være installeret anlæg med en samlet effekt på mere end 100 MW. Forventet udbygning med nettomålerordning til 2020 Det er vanskeligt at forudse, om interessen for solceller fortsætter med at stige, men selv hvis tilvæksten ikke stiger fra de ca anlæg per år, vil der i 2020 være en elproduktion fra solceller på knap 1 TWh. I Tabel 6 nedenfor er der angivet et forløb med en tilvækst på anlæg per år, som anvendes i basisfremskrivning Dette er formentlig en relativ konservativ vurdering ved uændrede vilkår for private solcelleanlæg (nettomålerordning og skattefordele), hvor yderligere prisfald på anlæg i forhold til i dag kan forbedre den privatøkonomiske rentabilitet. Omvendt kan andre forhold, fx egnethed af mulig tagplacering og visuelle hensyn hos den enkelte husejer mv., bidrage til at dæmpe den fremtidige tilvækst. 10

11 År Anlæg MW GWh Tabel 6: Solcelleudbygning i BF2012 (små anlæg) Forventet udbygning efter 2020 Der kan forventes en fortsat vækst efter Der er i basisfremskrivningen beregningsteknisk regnet med en vækst på anlæg pr. år frem til 2035, hvilket giver en samlet installeret effekt på ca MW. Det svarer til, at ca. 40 pct. af alle enfamiliehuse og sommerhuse har et anlæg. Den årlige elproduktion vil være omkring 2,6 TWh svarende til en dækning på ca. 7½ pct. af det nuværende elforbrug i Danmark. Store anlæg Generelt støttes solcellebaseret strøm, der leveres til elnettet, med et pristillæg, der sikrer en afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i de følgende 10 år 5. Det vurderes umiddelbart tvivlsomt at anlæggene med data fra teknologikataloget bliver rentable i større omfang i fremskrivningsperioden. Det vil kræve en fortsættelse af de senere års store omkostningsreduktioner. Det vurderes dog sandsynligt, at der alligevel vil blive etableret et antal større anlæg. Der er i BF2012 derfor regnet med en tilvækst af større anlæg på 5 MW/år i hele fremskrivningsperioden. Biogas i Danmark Med energiaftalen af 22. marts 2012 forventes flg. udbygning med biogas, jf. Tabel 7: År (PJ) , , , , , , , , ,8 Tabel 7: Udbygning med biogas i Energiaftalen, Dvs. at støtten er forskellen mellem elmarkedsprisen og afregningsprisen. 11

12 Af de 16,8 PJ biogas som indgår i fremskrivningen i 2020 er en betydelig andel antaget at være på basis af gylleforgasning, jf.: Vores energi sigter på, at halvdelen af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion i 2020, svarende til en forøgelse af biogasproduktionen til i alt ca. 16,8 PJ i For perioden efter 2020 er der yderligere usikkerhed ift. biogasudbygningen. Det samlede potentiale vurderes at være i størrelsesordenen PJ. Et meget afgørende forhold er, hvorvidt strukturudviklingen i landbruget i retning af færre men større husdyrbesætninger kører videre, hvorved realiseringen af restpotentialet af husdyrgødningen bliver gradvis mere økonomisk, efterhånden som dyrene samles på stadig større besætninger. Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt supplerende biomasse fx i form af energiafgrøder er tilgængelige i tilstrækkelige mængder. I BF2012 er det forudsat at udbygningen efter 2020 fortsætter med samme takt som frem til 2020, dvs. 1,5 PJ ekstra per år. Hermed vil ca. 80 pct. af gyllen udnyttes til biogas i 2033, hvor biogasproduktionen når op på 35 PJ. Dermed fås flg. grundforløb for udbygningen frem til 2035: År (PJ) , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Tabel 8: Udbygning med biogas i BF2012,

13 Biogasproduktionen kan blive større, hvis der suppleres med energiafgrøder, halm eller lignende. Omvendt kan problemer med infrastrukturudbygningen gøre, at biogasproduktionen bliver mindre. Det må antages, at de driftsøkonomisk mest konkurrencedygtige løsninger til indpasning af biogas i energiforsyningen vil dominere på længere sigt. Det betyder, at infrastrukturen i 2030 potentielt kan indebære billigere distribution af biogas, end de opgraderingsomkostninger, man i dag snakker om. Det vil kunne ske enten via et separat biogasnet, eller via kombinationer med naturgasnettet, hvor mere konkurrencedygtige løsninger så er fundet. Med Energiaftalen af 22. marts 2012 udbredes støtte til biogas til andre anvendelser end kraftvarme. Der er i fremskrivningen beregningsteknisk antaget flg. fordeling af den samlede biogasmængde. År Total Kraftvarme Opgradering Proces Egenproces ,8 0,1 1,5 0, ,6 3,4 0,5 1,8 0, ,9 4,0 0,7 2,2 1, ,3 4,4 1,1 2,6 1, ,8 4,6 1,4 3,3 1, ,5 5,0 1,9 4,3 1, ,1 5,1 2,3 5,1 1, ,2 5,2 2,3 5,8 2, ,8 5,4 2,9 6,4 2, ,3 6,4 3,0 6,5 2, ,8 7,5 3,1 6,6 2, ,3 8,6 3,2 6,7 2, ,8 9,7 3,3 6,8 3, ,3 10,8 3,4 6,9 3, ,8 11,9 3,5 7,0 3, ,3 13,1 3,6 7,1 3, ,8 14,2 3,7 7,2 3, ,3 15,3 3,8 7,3 3, ,8 16,4 3,9 7,4 4, ,3 17,5 4,0 7,5 4, ,8 18,6 4,1 7,6 4, ,6 4,2 7,7 4, ,6 4,2 7,7 4, ,6 4,2 7,7 4,6 Tabel 9: Biogas fordelt op anvendelse (PJ) 13

14 Geotermi i Danmark Ud over de i dag eksisterende geotermianlæg (Thisted og Margretheholm på Amager) er der en række geotermiprojekter, som har opnået 6-årig efterforskningstilladelse efter undergrundsloven. Disse projekter er på forskelligt stade. Alle kendte danske geotermiprojekter baseres på absorptionsvarmepumpe til at hæve temperaturen i geotermivandet til fjernvarmefremløbsniveau. Efterforskningstilladelser givet i: Sønderborg (under opførelse), København, Viborg, Skive, Tønder, Åbenrå, Rønne, Struer, Givskud, Farum, Hjørring og Helsingør. Det er ikke givet, at et geotermiprojekt realiseres, hvis det har fået en efterforskningstilladelse 6. Alle projekterne overvejes i princippet realiseret uden støtte. Dog nævnes i visse sammenhænge et ønske om en statslig garantiordning. Det antages under anvendelse af fugle-i-hånden tankegangen, at to geotermiprojekter realiseres i BF 2012 frem mod 2020, ud over Sønderborg, som er under opførelse. Skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet Ligesom for anlæg indlægges skrotninger og investeringer i transmissionskapacitet mellem de nordiske lande eksogent i RAMSES. I basisfremskrivningen antages der ikke skrotninger af eksisterende transmissionskapacitet. Mht. investeringer er det i basisfremskrivningen antaget, at udbygningerne i nedenstående Tabel 10 finder sted. Forbindelse Fra til I drift år Kapacitet (MW) Skagerrak4 Danmark Vest Norge Fenno-Skan2 Sverige Finland Fenno-Skan3 Sverige Finland Swe-Lit 8 Sverige Litauen Estlink2 9 Finland Estland Tabel 10: Udbygning med transmissionskapacitet i BF Næste mulighed for at ansøge ligger 1. februar Der er ikke flere godkendte projekter end de her beskrevne. 7 Skagerrak4 er godkendt og under etablering. Forventes i drift i sidste halvdel af Der er ikke regnet med netto-energioverførsel i ledningerne. Der er ikke historiske data at basere sig på. Og skrotninngen af Ignalina kernekraftværket gør det ikke oplagt hvilken retning et evt. energiflow vil få. 9 Samme bemærkning som for Swe-Lit. 14

15 BILAG 1: Metode ved valg af ny produktionskapacitet i fremskrivningen Der bliver på sigt behov for ny kapacitet, som ikke er besluttet eller under bygning i dag. Denne kapacitet antages etableret på kommercielle vilkår, dvs. den etableres, hvis der kan tjenes penge ved at investere, ellers ikke. Det forventes, at private investorer vælger investeringerne ud fra overvejelser om langsigtet elproduktionsomkostninger relativt til den forventede elsalgspris. Derudover kan der være en række planmæssige begrænsninger ift. mulighederne for at investere i en teknologi, fx adgang til kraftværkspladser eller placeringsmuligheder til vindmøller. Den langsigtede elproduktionsomkostning (Long Run Marginal Cost - LRMC) for en elproducerende teknologi kan bestemmes som sum af en række bidrag, jf. Tabel 11 nedenfor, hvor alle bidrag beregnes per MWh produceret el. LRMC er et udtryk for, hvilken pris det er nødvendigt at få for den producerede elektricitet, for at investeringen bliver rentabel. LRMC kan herefter i en meget forenklet betragtning sammenlignes direkte med den forventede børspris for el. Hvis børsprisen er højest, skal der investeres ellers ikke. + Kapitalomkostning + Driftsomkostninger (faste og variable) + Brændselsindkøb + CO2-kvoter + Afgifter +/- Indtjening/udgift ved regulérkraft - Eltilskud - Varmesalg = Elproduktionsomkostning (LRMC) Tabel 11: Komponenterne i LRMC Nedenfor knyttes en række bemærkninger til de enkelte poster i LRMC: 1. Kapitalomkostning: En investors forrentningskrav tager udgangspunkt i den risikofrie forrentning ved en alternativ investering. Dertil kommer et ønske om risikodækning. Som udgangspunkt antages det i denne analyse, at investeringsomkostningen vil sættes i forhold til det antagne forrentningskrav (antaget 10 procent) og afskrivningsperiode (antaget 15 år), samt af den årlige drifttid. Der kan dog være betydelige forskelle på forrentningskravet til forskellige teknologier som følge af forskelle i risici ift. ændrede markedsvilkår, fx. andre brændselspriser eller CO2-priser end forventet. Derudover vil investorer med en større portefølje medtage overvejelser vedr. risikospredning (til optimering af forventet profit uanset udviklingen i markedsvilkår), ligesom det kan indgå i overvejelserne, om man kan opnå et højere afkast for den samme investering, hvis den foretages i et andet land (fx som følge af forskelle på tilskud fra land til land). 2. Driftsomkostninger: Både anlæggenes faste og variable driftsomkostninger indgår i produktionsomkostningerne. Det er omkostninger til mandskab, smøreolie, reservedele m.v. I den konkrete dag til dag drift indgår kun de variable driftsomkostninger. 3. Brændselsindkøb: Brændsel indgår med fuld vægt i både langtids- og korttidsmarginalomkostningerne. Bidraget beregnes som brændselspris divideret med virkningsgrad. 15

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 Til Energinet.dk's analyseforudsætninger 2012-2035, juli 2012 24. juli 2012 CHR/CHR 1. Indledning... 2 2. Beregningsperiode... 2 3. Økonomiske nøgletal... 2 4. Brændselspriser... 3 5. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23

Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035. April 2013. 16. april 2013 CHR/CHR. Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Energinet.dk s analyseforudsætninger 2013-2035 April 2013 16. april 2013 CHR/CHR Dok. 78482/13, Sag 12/427 1/23 Indhold 1. Indledning... 3 2. Økonomiske nøgletal... 3 3. Brændselspriser... 4 4. CO 2 -kvotepriser...

Læs mere

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014

Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Til Energinet.dk Markedets aktører Energinet dk's analyseforudsætninger 2014-2035, opdatering september 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 16. september 2014 CHR/CHR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

miljøberetning miljøberetning

miljøberetning miljøberetning miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport MODELBEREGNINGER AF SCENARIER FOR FJERN- VARMENS UDVIKLING I FREMTIDENS ENERGISYSTEM 21-1-214 2 Fjernvarmeanalyse - bilagsrapport, modelberegninger af scenarier for fjernvarmens

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet

Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Scenarier for udbygning af el- og kraftvarmekapacitet Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Juni 2005 www.isbn: 87-7844-534-5 Indhold Denne rapport beskriver de forudsætninger, som antages

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR

Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035. Indholdsfortegnelse. 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR Energinet.dk's analyseforudsætninger 2015-2035 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Primære ændringer fra sidste års analyseforudsætninger... 2 8. maj 2015 SPG-D'Accord/DGR 2. Økonomiske nøgletal...

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING

BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING BAGRUNDSRAPPORT: M10 FORSYNINGSSEKTORFREM- SKRIVNING I dette dokument præsenteres resultater og anvendte forudsætninger til forsyningssektorfremskrivning i Miljø og Økonomi 2010. Forsyningssektorfremskrivningen

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT

Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT Forsyningssektorfremskrivning MILJØ OG ØKONOMI 2013 BAGGRUNDSRAPPORT 04-03-2013 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5

Indhold. Miljørapport 2010. 1. Energinet.dk og denne rapport... 5 1.1 Miljørapport 2010 indhold... 5 Miljørapport 2010 Indhold Miljørapport 2010 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 1500 stk. Rapporten kan fås ved henvendelse til: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP

18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP B E REGNI NG AF E FFEKTTILSTRÆKKELIGHED P Å SISYF OS - MO DELLEN 18-06-2015 J.nr. 2014/7849 Ref. SLP Side 1 Indhold Resumé.... 3 SISYFOS modellen.... 7 Datagrundlag... 8 Geografisk opløsning.... 8 Produktionskapacitet....

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere