3 Planlægningsmuligheder for vindmøller

Transkript

1 Åbent punkt 3 Planlægningsmuligheder for vindmøller P Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Teknik- og Miljøudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget Kommunalbestyrelsen Hvem beslutter Teknik- og Miljøudvalget indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Bornholms Regionskommune indkaldte i efteråret 2012 ideer og forslag fra offentligheden forud for en eventuel kommuneplanlægning for nye vindmølleområder på Bornholm. Sideløbende med dette har Teknik & Miljø fået udarbejdet en analyse, som påviser hvilke potentielle vindmølleområder, der findes på Bornholm. Kommunalbestyrelsen har på denne baggrund nu mulighed for at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg for nye vindmølleområder. Uafhængigt af regionskommunens tiltag for mere vindkraft på Bornholm har staten besluttet at udbyde et kystnært havområde på Rønne Bakke ud for Arnager til mulig placering af et havmølleprojekt. Området på Rønne Bakke er i konkurrence med fem andre kystnære områder om at huse ét af mindst tre havmølleprojekter, der skal opføres som led i realiseringen af Energiforlig De projekter, der bydes ind med på de seks områder, kommer til at konkurrere på pris. Som udgangspunkt vil større projekter være mere konkurrencedygtige end mindre projekter. Da der er begrænset kapacitet i søkablet til Sverige, og da alternative måder at lagre og forbruge strømmen lokalt ikke er tilstrækkeligt implementeret, vil nye landmøller på Bornholm formindske den mulige størrelse af et projekt på Rønne Bakke. Kommuneplanlægning for nye vindmøller på land på Bornholm kan derfor reducere sandsynligheden for, at der vil blive opført havmøller på Rønne Bakke. Indstilling og beslutning Områdechefen for Teknik og Forsyning indstiller at sagen drøftes. Teknik- og Miljøudvalget d. 9. april 2013:

2 Udvalget indstiller, at der igangsættes kommuneplanlægning for nye vindmøller på Bornholm Økonomi- og Erhvervsudvalget den 17. april 2013: Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales Kommunalbestyrelsen, den 25. april 2013: Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt, idet der planlægges for både møllerne i gruppe 1 og gruppe 2. For stemte 24: Liste A, V, F, L, B, K og O. Imod stemte 3: Liste C, liste I og Carl Ilsøe. Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke støtte planlægning af møller på land, så længe der ikke er en afklaring af den kystnære havmøllepark. Sagsfremstilling Baggrund Kommunalbestyrelsen har i Energistrategi 2008 formuleret en vision om, at øen er CO 2 -neutral i år Én af handlingerne i energistrategien er at der skal produceres mere strøm fra vindmøller. Visionen blev i 2008 anslået til at være opfyldt ved en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW. Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 30 MW. Herudover er der fornylig vedtaget kommuneplantillæg, der giver mulighed for opsætning af yderligere 9,5 MW til i alt knap 40 MW. En betydelig del af de eksisterende møller er mere end 10 år gamle og vil blive nedtaget indenfor de næste år, hvorved op mod 20 MW installeret effekt vil forsvinde. Visionen om Bornholm som en bæredygtig ø er videreført i Bornholms Udviklingsplan Planen indeholder en vision om, at Bornholm er en grøn ø, der eksporterer alternativ energi og viden om dette emne. Udover at formindske C0 2 -udledningen er hensigten med visionen også, at der kan skabes arbejdspladser og økonomisk vækst på Bornholm. Det er intentionen, at Bornholm skal udnytte sit særlige geografiske og energiteknologiske potentiale overfor danske og internationale virksomheder, der ønsker at teste og demonstrere nye grønne teknologier i en stor skala. Rigelig tilgang til vindenergi produceret på eller ved Bornholm er en forudsætning for, at sådanne forsøgs- og demonstrationsprojekter kan finde sted på et niveau, der omhandler et veldefineret og komplet samfund. Mulighed for kommuneplanlægning for 8 nye vindmølleområder Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. juni 2012 at foretage en forudgående indkaldelse af ideer og forslag inden en eventuel igangsættelse af kommuneplanlægning for nye, større vindmøller på Bornholm. Sideløbende med den offentlige høring har Teknik & Miljø med hjælp fra eksterne konsulenter afsluttet en overordnet analyse af det bornholmske landskab. Analysen identificerer de lokaliteter, der har potentiale til at blive udlagt som områder til nye vindmøller. 8 nye områder er blevet fundet potentielt egnede til nye vindmøller. De forventes samlet at kunne rumme en installeret effekt på 52 MW. På baggrund af den indledende høring samt den udarbejdede analyse, vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg for

3 vindmøller på Bornholm. Et sådant forslag skal sendes i offentlig høring i mindst 8 uger, før det kan vedtages endeligt. Hvis et areal udlægges i kommuneplanen til vindmøller, er det forpligtende for kommunen. En grundejer, som ønsker vindmøller opstillet på et kommuneplanlagt areal, kan herefter kræve, at kommunen igangsætter kommune- og lokalplanlægning inkl. VVM- og miljøredegørelse for hvert enkelt projektområde. Mulighed for kystnære havmøller ved Arnager Der er i Folketinget den 28. november 2012 besluttet at udpege seks områder, herunder ét ved Bornholm, til mulig opstilling af havmøller med en samlet kapacitet på 450 MW. De udvalgte områder udbydes, således at projekter i alle de udbudte områder bliver vurderet samlet, og de tilbudsgivere, der byder ind med den billigste pris, vinder udbuddet. Mindst tre af de udpegede områder kommer til at rumme kystnære havmøller, da hvert projekt max. må være på 200 MW. Områderne vil blive udbudt i slutningen af Der er fra Folketingets side lagt vægt på det lokale engagement i projekterne. Projekter, der kan dokumentere, at mindst 30 pct. af projektet ejes af en bred vifte af lokale virksomheder og borgere, vil således blive begunstiget med en særlig fordelagtig afregningspris for den producerede strøm. Disse projekter har derfor mulighed for at afgive et lavere bud i udbudsrunden og dermed få en større chance for at vinde udbuddet. Opstillerne får endvidere pligt til at udbyde 20 pct. af projekterne til lokale borgere under køberets-bestemmelserne. Interesserede kommuner kan i øvrigt også selv byde ind med et projekt, f.eks. via et kommunalt ejet energiselskab. Kommuner, der måtte gøre dette, vælger selv hvilket afkastkrav de måtte ønske. Herved vil de kunne optimere deres konkurrencesituation i forhold til tilbudsgivere, som opererer på rene kommercielle vilkår. Landmøllers sammenhæng med havmøller Hvis kommunalbestyrelsen udlægger nye vindmølleområder i Bornholms kommuneplan, vil det få konsekvenser for konkurrencepositionen for det område ud for Arnager, som staten vil udbyde til kystnære havmøller. For hver MW, der opføres i form af landmøller, vil et efterfølgende havmølleprojekt skulle være tilsvarende mindre, da kapaciteten i søkablet til Sverige er begrænset. Kablet skal anvendes til at eksportere den overskydende vindmøllestrøm, som produceres i de perioder, hvor det blæser, men hvor produktionen ikke anvendes på Bornholm. Der er ikke nogen klar grænse for hvilken restkapacitet, som er til rådighed. Det afhænger bl.a. af, om der på Bornholm bliver etableret foranstaltninger, som kan anvende den overskudstrøm, der umiddelbart ikke bliver brugt her på øen, og som kablet ikke har kapacitet til at eksportere. Energinet.dk har foreløbigt vurderet restkapaciteten til at være MW, et tal der løseligt anslået vil kunne forøges til op mod 70 til 115 MW ved neddrosling af møllerne i et antal timer i særligt kritiske perioder samt ved implementering af lokale foranstaltninger, der kan lagre energien, f.eks. som varme i fjernevarmesystemerne. Under alle omstændigheder vil det udvalgte område ved Arnager dog kun kunne rumme et relativt lille havmølleprojekt set i forhold til de 450 MW, som Folketinget har besluttet skal opføres kystnært. Mindst tre af de seks udvalgte kystnære områder, vil blive valgt til at huse havmøller, da ingen af de kystnære mølleprojekter må være større end 200 MW. Som udgangspunkt vil de projekter, der kan producere strømmen billigst, blive valgt. På grund af grundudgifter ved etablering af havmølleparker vil et større projekt principielt kunne producere strøm billigere pr. investeret krone end et mindre projekt. Det bør således indgå i overvejelserne om eventuel planlægning for nye møller på Bornholm, at sandsynligheden for at der etableres et havmølleprojekt ved Bornholm kan blive mindsket. Afgørelse om hvilke kystnære havmølleprojekter, der vælges og dermed hvilke af de seks udvalgte områder som kommer til at rumme de fremtidige projekter forventer Energistyrelsen vil foreligge i slutningen af 2015.

4 Det kan oplyses, at mølleprojekternes pris ikke har sammenhæng med den pris, som forbrugeren kommer til at betale for strømmen. Det kan endvidere oplyses, at vindmøller på havet på grund af bedre vindforhold producerer ca. 30 % mere strøm end møller på land med den samme installerede mølleeffekt. Resume af de indkomne høringssvar Den forudgående indkaldelse af ideer og forslag fandt sted i perioden 2. juli til 3. september 2012 på baggrund af et debatoplæg fra Bornholms Regionskommune. Under høringsperioden blev afholdt et offentligt møde om emnet. Teknik & Miljø modtog 18 høringssvar fra enkeltpersoner og fra grupper af varierende størrelser samt fra mølleopstillere. Endvidere foreligger referat fra det offentlige møde. I hovedparten af høringssvarene bliver kommunen anbefalet at undlade at planlægge for flere møller på land. De pågældende ønsker i stedet, at kommunen arbejder for etableringen af den kystnære havmøllepark. Andre borgeres høringssvar forholder sig til nogle af de konkrete lokaliteter, som var nævnt i debatoplægget som potentielle vindmølleområder. Disse høringssvar peger på særlige lokale forhold, herunder kulturhistorie, landskab og natur, som gør, at netop det område, som de pågældende borgere har en særlig viden om, ikke bør udlægges til vindmøller. En lodsejer i ét af de områder, der er nævnt i debatoplægget, er positivt stemt over for muligheden for, at det område, som vedkommende ejer, måske vil blive planlagt til møller. Et politisk parti har sendt et høringssvar, hvor man anbefaler, at kommunen går aktivt ind i bestræbelser på at få den kystnære havmøllepark opført, og først efterfølgende supplerer med planlægning for eventuelle landmøller. Yderligere er der indkommet høringssvar, som nævner at Bornholms generelle landskabelige kvaliteter vil lide under de møllestørrelser og det mølleantal, der er lagt op til i kommunens debatoplæg. Hverken turister eller tilflyttere vil tiltrækkes af en sådan udbygning af Bornholms møllebestand. Herudover har Østkraft sendt et høringssvar, hvori man opfordrer kommunen til at se konstruktivt på selskabets ønsker om at opstille møller på Bornholm. Østkraft har fremlagt en prioriteret liste over navngivne lokaliteter, hvor selskabet har undersøgt muligheden for at få lodsejernes tilladelse til at opstille møller. Listen omhandler både områder, hvor selskabet allerede har indgået aftale med lodsejere, områder hvor lodsejerne har udvist positiv interesse for et muligt samarbejde med Østkraft samt områder, hvor lodsejerne ikke har ønsket samarbejde med Østkraft. Endelig har et privat vindmøllefirma efter aftale med en lodsejer sendt kommunen et ønske om opstilling af møller på vedkommendes arealer. Resume af analyserapporten Analyserapporten Vindmøller på Bornholm identificerer de lokaliteter, der har potentiale til at blive udlagt som områder til kommende vindmøller i de størrelser, som produceres nu. De identificerede områder vil kunne rumme møller med en totalhøjde på mellem 107 og 130 meter. De største møller, der findes på øen i øjeblikket, har til sammenligning en totalhøjde på 100 meter. Udover de nyligt planlagte mølleområder ved Krashave og Tornbygård, samt områderne ved Sose, Sandemandsgård og Kalby, der allerede rummer større møller, er yderligere 8 områder blevet fundet potentielt egnede til nye vindmøller. De 8 områder forventes samlet at kunne rumme en installeret effekt på 52 MW. Teknik & Miljø har prioriteret de 8 områder i to grupper efter en samlet vurdering af deres forventede produktionskapacitet sammenholdt med en foreløbig vurdering af de potentielle projekters indvirkning på miljø og landskab. Der er lagt vægt på møllernes indvirkning på de enkelte landskabers særlige karakter, herunder især skalaforhold og nærhed til kulturhistoriske værdier som kirker og markante gravhøje. Afstand til større veje har også indgået i

5 vurderingen. En vis afstand til større veje er ønskelig for at mindske møllernes dominerende virkning i landskabet, set fra de steder hvor flest mennesker færdes. Gruppe 1, som Teknik & Miljø vurderer at være de bedst egnede er: Buskebro 3 møller 9 MW Kannikegærdet 3 møller 6 MW Egeby A 3 møller 9 MW Elleby Gårde B 3 møller 6 MW I alt 30 MW Gruppe 2, som Teknik & Miljø vurderer at være mindre egnede er: Vest for Svaneke 2 møller 4 MW Pæregård 3 møller 6 MW Grammegårde 3 møller 6 MW Ved Svartingedal 3 møller 6 MW I alt 22 MW Tids- og procesplan Landmøller Efter gennemført kommuneplanlægning, som forventes at kunne afsluttes i slutningen af 2013, vil lodsejere og mølleopstillere kunne anmelde projekter for møller i de områder, der bliver udlagt i kommuneplanen. Ved konkrete anmeldelser af projekter i de udlagte områder vil der skulle gennemføres en ny planlægningsproces med VVM-redegørelser for hvert enkelt projekt. Denne proces vil ideelt set kunne gennemføres på ca.1 år, men kan afhængig af udfordringerne i de enkelte projekter typisk vare flere år, (jf. den nyligt gennemførte proces for et mølleområde ved Tornbygård). I processen indgår tre runder med politisk behandlinger samt to offentlige høringer. For hvert enkelt projekt skal der indkaldes ideer og forslag, udarbejdes VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg, lokalplan samt miljøvurdering. Kystnære havmøller Energistyrelsen har planlagt, at der i 2013 indledes dialoger med potentielle bydere og investorer til de kystnære havmølleprojekter. Samtidigt igangsættes udarbejdelse af VVM-redegørelser og tekniske forundersøgelser for projektområderne. Energiforligskredsen har pålagt Energinet.dk at lave VVM-redegørelser for hver af de 6 placeringer inkl. både havmølleparken, ilandføringsanlægget og de tilknyttede anlæg på land. VVM-redegørelserne vil blive udarbejdet ud fra princippet om den størst tænkelige miljøbelastning (mølleantal, højde, mv.), så der ikke efterfølgende skal udføres VVM-redegørelser for de konkrete mølleprojekter, der vinder udbuddet. Senest i februar 2015 vil de endelige VVM-redegørelser for de udvalgte områder foreligge. Energinet. dk bekoster et tocifret millionbeløb til disse undersøgelser. I efteråret 2015 udløber fristen for afgivelse af tilbud på opførelse af de kystnære mølleprojekter. De endelige bygherrer vælges inden udgangen af Beslutningsmuligheder Kommunalbestyrelsen har nu følgende to principielle beslutningsmuligheder: A. Der igangsættes kommuneplanlægning for flere landmøller på Bornholm. B. Beslutning om igangsættelse af kommuneplanlægning for flere landmøller på Bornholm udskydes, til det er afklaret, om Rønne Bakke kommer til at huse et af de nye kystnære havmølleprojekter. Ad A

6 En beslutning om at igangsætte en planlægning for møller på Bornholm, bør fastsætte hvilket mål i MW, der ønskes opnået med planlægningen. Der vil kunne tages afsæt i Teknik & Miljøs ovenstående prioritering og gruppering af de potentielle områder. Hvis det besluttes, at igangsætte kommuneplanlægning for møller på Bornholm, kan det svække konkurrencepositionen for Rønne Bakke, som i slutningen af 2014 bliver udbudt til opførelse af kystnære havmøller. Ad B Hvis det besluttes at afvente udfaldet af statens udbud af de seks kystnære områder, vil spørgsmålet om planlægning for landmøller på Bornholm blive genoptaget, såfremt Rønne Bakke ikke måtte blive valgt. Afklaring på dette forventer Energistyrelsen vil foreligge i slutningen af Planlægning for landmøller vil endvidere kunne genoptages, hvis der er efter en opførelse af havmøller på Rønne Bakke senere måtte vise sig et behov for en yderligere udbygning af den lokale vindkraft. Økonomiske konsekvenser Klik her for at skrive økonomiske konsekvenser Supplerende sagsfremstilling og/eller Administrativ tilføjelse Klik her for at skrive tilføjelse