Velkommen til 1. lederdag

Transkript

1 Velkommen til 1. lederdag Skolelederne i Herlev 23. september 2014

2 Herlev forløb Forvaltning og skoleledere 13/ / Skoleledere 23/9 7/ Fælles start 8/ / Fælles afslutning Kl august 2014 Didaktik Vejledning Metode Kl april 2015 Læringsvejledere 3/ / / / / / / / Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen 2

3 Mit opdrag I ledelses og forvaltningssporet er målet: At sikre et fokus på målstyring og udvikling omkring elevernes læring og skolens resultater gennem tydelige læringsmål og forventninger At ledelsen er tæt på kerneydelsen og styrer herefter At understøtte læringsvejlederne i arbejdet med målstyring At sikre et understøttende miljø, hvor kulturen har fokus på elevernes læring Mikael Axelsen 3

4 Mål for dagen I opnår viden om de komplekse omstændigheder skolereformens mål skal realiseres i At I med afsæt i denne viden kan se, hvad I som skoleledere med fordel kan fokusere på for at fremme elevernes læring Min plan Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014 Om styringen af folkeskolen i 2014 Om forskning i skoleledelse Om Viviane Robinsons model for skoleledelse Mikael Axelsen 4

5 Først lidt med den store pensel Det moderne projekt I løbet af 1700-tallet Overtroen, traditionen og vanen Kritik: nedbryder og opløser intention sikker, rationel viden tvivlen risikosamfundet Mikael Axelsen 5

6 Er vi så i det moderne eller post-moderne? Det moderne I løbet af 1700-tallet Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede Centralisering, specialisering, bureaukratisering Det post-moderne Nye tendenser efter 1968: Brud, diskontinuitet Individualisering Internationalisering Spontanitet Frihed Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side Mikael Axelsen Bogason

7 Mere om postmoderne tendenser Ændringstempoet er enormt Intens komprimering af tid og sted Kulturel mangfoldighed Teknologisk kompleksitet National uvished Videnskabelig usikkerhed Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 7

8 Den kulturelle frisættelse Traditionerne Normerne Værdierne Autoriteterne Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 8

9 Autoritetsforhold De elektroniske medier - back stage - information forskelle mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol Rolle person - den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet Mikael Axelsen 9

10 Sumning ved bordene til kl. Hvad tænker I om det moderne og det postmoderne? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK september 2014? Mikael Axelsen 10

11 Historisk blik på børn Det onde eller vilde barn barnet skal disciplineres Det uskyldige barn - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762) Det formbare barn barnet skal formes Det naturligt udviklende barn barnet skal stimuleres, men de voksne ved bedst Barndom som position børn skal ses som ligeværdige medspiller Warming: Børneperspektiver 2011 Mikael Axelsen 11

12 En aktuel forståelse af børn og barndom Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv Børn ikke skal betragtes som becomings ud fra et foruddiskonteret voksent endemål, men som beings Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret Kampmann 2006 Mikael Axelsen 12

13 Børns rettigheder Børn har ret til: At have en mening At give udtryk for den Ikke at blive slået At blive støttet og hjulpet At få et godt liv Ikke at blive diskrimineret jf. FN s børnekonvention 1989 Mikael Axelsen 13

14 Vigtige artikler fra konventionen Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 6 ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 børneperspektiv: børns skal høres og har krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed Mikael Axelsen 14

15 Børneperspektiver Barnet kan forstås som: Informant En, der har en viden Med-indflydelse Medspiller En, der har en mening Med-bestemmelse Aktør En der har kompetence til selv at handle Selv-bestemmelse Per Schultz Jørgensen (2000) Mikael Axelsen 15

16 Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar og rettigheder. Per Schultz Jørgensen (2013) Mikael Axelsen 16

17 Så lidt om den moderne familie To grundlæggende udfordringer for familien: Den ene handler om stabiliseringen af den voksnes personlighed Den anden om opdragelsen af børnene Per Schultz Jørgensen 2011 Mikael Axelsen 17

18 Den moderne familie Den gamle familie afgik ved døden i 1960 erne og 1970 erne. Nu er det almindeligt med: dine, mine og vores børn - og lige fra ingen mor/far til to mødre/fædre Den danske børnefamilies samlede bidrag til arbejdsmarkedet ligger i toppen i Europa De nye værdier Tolerance angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn mod 14 pct., der angiver lydighed Ansvarsfølelse ligger også højt med en prioritering fra 81 pct. I bunden ligger gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne. Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen

19 Mere om den moderne familie Også en rastløs familie - Et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer Kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed Balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til dårlig trivsel hos børn. I 2008 mener f.eks. 55 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, at arbejdet er meget vigtigt. Ift. familien, er de tilsvarende tal henholdsvis 83 pct. og 93 pct. Den moderne familie er altså også intenst fokuseret på at udgøre en tryg og stabil følelsesmæssig ramme for voksne hårdt arbejdende forældre Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen

20 Opdragelsesværdier Tolerance, ansvar og selvstændighed er de højest placerede opdragelsesværdier. Men et træk som gode manerer spiller en klart stigende rolle siden forstået som at kunne opføre sig ordentligt og være social. Vi er som samfund i gang med et stort projekt, der hedder: en ny familie i en individualiseret verden. Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen

21 Mere sumning til kl. Kan I genkende beskrivelserne af synet børn og den moderne familie? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK, september 2014? Mikael Axelsen 21

22 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca Velfærdsstat ca erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (bruger) (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til tilskyndelser Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) Mikael Axelsen 22

23 Fra velfærdsstat mod konkurrencestat Konkurrencestaten: søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov fremmer dynamik har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser både i EU og resten af verden for at varetage de nationale interesser I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i samfundsøkonomien. Ove K Petersen (2011) Mikael Axelsen 23

24 Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Min sammenskrivning af folkeskolens formålsparagraf som jo ikke er ændret! 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013 Mikael Axelsen 24

25 Lidt om dannelse i skolen Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng Dannelse kan forstås som: Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj 2013) Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen Mikael Axelsen 25

26 Hildebrandt og Fibæk 2013 Mikael Axelsen 26

27 Mål for dannelse kunne fx være Der er dannelsesmål indbygget i fagenes kompetencemål i de nye Fælles mål At eleven kan: Se verden fra nye perspektiver Fortælle om dilemmaer Udfordres af dilemmaer og træffe valg Involvere sig aktivt Eksperimentere og afprøve Mikael Axelsen 27

28 Udfordringer ift. dannelsesopgaven Hvor går grænsen mellem skolens og forældrenes opgave ift. dannelse? Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på effekt? Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at stemple eller karakterisere eleverne med egenskaber Mikael Axelsen - så vi fastholder troen på udvikling og forandring?

29 Sumning v. bordene Hvad tænker I om skolens dannelsesopgave? Hvordan arbejde I med den? Er der noget, I har brug for at skærpe/udvikle/ændre? Mikael Axelsen 29

30 Om styringen af folkeskolen i 2014 Mikael Axelsen Side 30

31 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM - en STYRINGSREFORM Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse Mikael Axelsen 31

32 Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? Mikael Axelsen 32

33 Det var det med den kerneopgave! Div. Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne, skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Mikael Axelsen Forældreperspektiv 33

34 Arbejdets tilrettelæggelse Ledelsen skal orkestrere alt dette Div. vejledere Samvær med voksne Undervisning Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Skole-hjemsamarbejde Forældreperspektiv Politiske mål Mikael Axelsen 34

35 Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale Ledelsen skal orkestrere alt dette Arbejdets tilrettelæggelse Ressource-personer Undervisning Samvær med voksne Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Kerneopgaven Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Medarbejderperspektiv Skolehjemsamarbejde Politiske mål Forældreperspektiv Mikael Axelsen 35

36 Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession. mellemlederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle Mikael Axelsen 36

37 Søjle 2 er til dels en reaktion på søjle 1 : NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Mikael Axelsen Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011)

38 Det er ikke nødvendigvis let I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse Mikael Axelsen 38

39 Sumning ved bordene frem til kl. Hvordan passer det generelle billede til jeres situation i Herlev? Hvilken betydning har den kommunale styring for jeres håndtering af kerneopgaven? Hvad kunne med fordel ændres/udvikles? Mikael Axelsen 39

40 Om forskning i skoleledelse Mikael Axelsen 40

41 Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Mikael Axelsen 41

42 og også hvordan dette kan understøttes organisatorisk via: - Fælles mål og visioner - Øget samarbejde mellem lærere (fagteam/årgangsteam) / og tværprofessionelt - Ledelse på den enkelte medarbejder i organisationens billede - Reorganiseringer - af inddelinger af eleverne; af undervisningstiden, af samarbejdsflader - Brug af vejledere/ressourcepersoner i pædagogisk ledelse Mikael Axelsen 42

43 ? Men - hvad siger forskningen egentlig om sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte? Mikael Axelsen 43

44 Tre ledelsesformer Instruerende ledelse: Direkte ledelse ift. pædagogik og undervisning Transformativ ledelse: Forandringsledelse Distribueret ledelse: Ledelse er IKKE lig lederen Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 44

45 Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Edmonds, 1979) (Sammons et al. 1995: 17) Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i erne. Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 45

46 Instruerende ledelse Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 46

47 Transformativ ledelse Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003) erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Mikael Axelsen Lonni Hall

48 Transformativ ledelse Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 48

49 Den distributive ledelsesform Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.) Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13) Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 49

50 Den distributive ledelsesform Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere en opgave de gerne vil påtage sig Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 50

51 Distributiv ledelse Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 51

52 Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Faglig ledelse 2,0! Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 52

53 Sumning ved bordene frem til kl. Kan I genkende ledelsesformerne? Hvad tænker I om Lonni s konklusioner Mikael Axelsen 53

54 Viviane Robinson - et integreret perspektiv The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 En model for pædagogisk skoleledelse med skarpt (forskningsbaseret) fokus på kerneopgaven: Sammenhæng mellem skoleledelse & elevers læringsudbytte Sammenhæng mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen 54

55 Hvorfor lige Robinson? Et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan og hvorfor skoleledelse kan få effekt på elevernes læringsudbytte Placerer sig i et større forskningsfelt med fokus på ledelse for læring/læringscentreret skoleledelse Skoleledelsens svar på John Hattie Mikael Axelsen 55

56 Fra best evidence / review viden At sætte mål og forventninger 1. Establishing Goals and Expectations 0,42 Strategisk ressourceforbrug 2. Resourcing Strategically 0,31 Sikring af kvalitet i undervisning 3. Ensuring Quality Teaching 0,42 Ledelse af professionelles 4. Leading Teacher Learning and læring Development og udvikling 0,84 Sikring 5. Ensuring af et ordentligt an Orderly and og Supportive trygt Environment miljø 0,27 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Effect Size Robinson et al 2009; 39 Mikael Axelsen 56

57 forskningsinformeret skoleledelse Best evidence er IKKE det samme som Best practice Mikael Axelsen 57

58 Robinsons forståelse af ledelse LEDELSE ser hun gennemgående som: en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier ikke lig skoleledel-sen, men ledelse på flere niveauer og relationer i skolens som organisation som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen Mikael Axelsen 58

59 WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Mikael Axelsen 59

60 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning Mikael Axelsen 60

61 WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres Historien er, at elevcentreret ledelse (1) sætter klare mål for elevernes læring, (2) tilvejebringer ressourcer [til at opnå] disse mål - og (3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder ledelsen sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne. (4) Ledelsers tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at lære mere effektive undervisningspraksisser. (5) Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til et ordentligt og trygt skolemiljø. (Robinson 2011; 10. Helle Bjerg s oversættelse) Mikael Axelsen 61

62 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson

63 Mere sumning frem til kl. Mikael Axelsen 63