Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
|
|
- Rudolf Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK
2 Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen Beskrivelse: I notat vises beregningseksempler og konsekvensberegninger for en nettoafregnet varmepumpe. Kontakt: 2
3 Opsummering En varmepumpe placeret på et kraftvarmeværk i et fjernvarmesystem skal afregne afgifter og el-tariffer med elnettet på timebasis uafhængigt af kraftvarmeanlæggets drift, som Energinet.dk s forskrifter 1 er udformet. Er varmepumpen i drift samtidigt med kraftvarmeanlægget, har det ingen afregningsmæssig betydning, om kraftvarmeanlægget de facto leverer varmepumpens elforbrug direkte uden anvendelse af det kollektive elnet eller om elforbruget leveres direkte fra det kollektive elnet. Et kraftvarmeværk i et fjernvarmenet diskrimineres med regelsættet i forhold til industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke pålægges tariffer på timebasis af den elektricitet som produceres til eget forbrug (nettoafregning) 2. Grøn Energi mener at en ligestilling af fjernvarmeselskabers kraftvarmeproduktion med industriel kraftvarmeproduktion for så vidt angår nettoafregning på timebasis vil være en løsning, som vil kunne give selskabsøkonomiske incitamenter til at fremme store varmepumper. Flere analyser viser at antallet af driftstimer for kraftvarmeenheder er stærkt faldende. Det understøttes af at kedlerne producerer billigere varme end kraftvarmeenheder med de nuværende elpriser. Ved at etablere en varmepumpe i forbindelse med en kraftvarmeenhed vil det samlede system kunne producere varme til konkurrencedygtige priser såfremt det kan nettoafregnes og dermed fortrænge produktion på kedlen. I dette notat beregnes varmeproduktionspriser for en nettoafregnet varmepumpe afhængig af afregningsformer. 1 Bilag til forskrift E - Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter.pdf 2 Kilde: Grøn Energi: Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter 3
4 Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Etablering af store varmepumper i kraftvarmeanlæg vil kunne tjene flere formål: 1. Bidrage til effektiv elektrificering af energisystemet 2. Øge forbruget af elektricitet når den er relativ billig 3. Agere grundlast for fjernvarmevarmeproduktionen i stedet for kedler Varmepumpen vil dog ikke sikre, at kraftvarmeanlægget bliver stående efter 2018, idet især de naturgasfyrede kraftvarmeanlæg har så høj marginal elproduktionspris, at de ikke uden tilskud vil kunne opretholde tilstrækkelige indtægter til at dække drift og vedligehold samt investeringer i eventuelle levetidsforlængelser med de nuværende elpriser. Etablering af store varmepumper vil derfor ikke alene kunne sikre et ægte SMART energisystem, idet den vekselvirkning der burde være mellem kraftvarme og elforbrug med en varmepumpen ikke finder sted under nuværende regler da varmepumpen i stor grad vil fungere som grundlast. Beregninger uden nettoafregning I beregningerne i dette notat antages det at elprisen er 250 kr./mwh, gasprisen inkl. transport og lagerbetalinger er 2,1 kr./nm 3, el distributionsprisen er 100 kr./mwh-el, COP for varmepumpen er 3,5 og at varmekilden som varmepumpen udnytter er gratis. Der henvises til tabellerne i bilaget bagerst i notatet for yderligere information om antagelser. Med disse priser beregnes den variable varmepris for et kraftvarmeanlæg og en naturgaskedel overslagsmæssigt. Resultaterne er vist i tabel 1. Varmeproduktionsteknologi Varmeproduktionspris kr/mwh-varme Kraftvarmeanlæg (naturgas) 471 Kedel (naturgas) 437 Table 1: Varmeproduktionspriser for et kraftvarmeanlæg og en naturgas kedel Hvis man på tilsvarende måde beregner en varmeproduktionspris fra en varmepumpe, se figur 1, vil varmepumpen køre i over 6000 timer (med de nuværende forventninger til elpriserne) om året og der vil stort set ingen elproduktion være på kraftvarmeanlægget. Dermed er kraftvarmeanlægget ikke rentabelt. Skæringspunktet for hvornår kraftvarmeanlægget sættes i drift flyttes fra ca. 300 kr./mwh-el (skæring mellem kedel og kraftvarmeanlæg) til ca. 420 kr./mwh-el (skæring mellem varmepumpe og kraftvarmeanlæg) ved etablering af varmepumpen. Varmepumpen medfører derfor færre driftsstimer på kraftvarmeanlægget og øger 4
5 Figure 1: Varmeproduktionspris naturgas kedel, motor og eldrevet varmepumpe uden investeringer. sandsynlighed for lukningen af denne. Løsningen medfører ikke et ægte SMART energisystem med både forbrug og produktion styret af elprissignaler. Investering, priser og tariffer medfører endvidere, at varmepumpen med investeringer får en samlet varmepris, som er for høj i forhold til de konkurrerende individuelle opvarmningsformer. Dette forhold er illustreret i figur 2 3, som angiver en varmeproduktionspris på 350 kr./mwh-varme som konkurrencedygtig i forhold til individuel opvarmning. Hvis varmepumpen fritages for PSO-tariffen og afregnes med nedsatte nettariffer kan den gøres konkurrencedygtig, men det løser ikke problemet med, at den udfaser kraftvarmeanlægget pga. mange driftstimer på varmepumpen og få driftstimer på kraftvarmeanlægget. Kraftvarmeanlægget kan sættes i Ø-drift med en varmepumpe, således at al elproduktion fra kraftvarmeanlægget anvendes direkte til at drive en varmepumpe. Denne løsning vil medføre en varmepris på niveau med en biomassekedel og være attraktiv for fjernvarmeværket. Det er dog ikke en løsning som understøtter et SMART elsystem, idet kraftvarmeanlægget herefter ikke længere vil deltage i elmarkedet overhovedet og producere elektricitet til elnettet når elsystemet mangler effekt. 3 Kilde: Grøn Energi: Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper 5
6 Figure 2: Gennemsnitlig årlig varmeproduktionspris for varme produceret på varmepumpe. Eksempel med nettoafregning hvor elforbruget i varmepumpen svarer til produktionen fra kraftvarmeanlæg En variant af Ø-drift er en nettoafregningsmodel tilsvarende den der gælder for industrielle kraftvarmeanlæg. I figur 3 angiver den grønne kurve varmeproduktionsprisen for et nettoafregnet kraftvarmeanlæg, hvor kraftvarmeanlæggets elproduktion præcist svarer til varmepumpens behov for elektricitet. Ved en elpris lavere end ca. 150 kr./mwh-el vil varmepumpen forsynes med elektricitet fra det kollektive elnet. Ved elpriser mellem ca. 150 og 550 kr./mwh-el vil kraftvarmeanlægget forsyne varmepumpen med elektricitet og ved elpriser over 550 kr./mwh-el vil kraftvarmeanlægget køre alene. Når varmepumpen bruger el fra nettet betales både afgifter og tariffer, når krafvarmeanlægget forsyner varmepumpen betales afgifter af elektriciteten og nedsat PSO-tarif og når kraftvarmeanlægget leverer el til elnettet betales indfødningstarif. I perioder med lav og moderat varmebehov vil kraftvarmeanlægget optimere driften, således at der køres flest mulige driftstimer ved lave hhv. høje elpriser. Løsningen vil sikre at kraftvarmeanlægget forbliver på det kollektive net og vil give tilstrækkeligt med driftstimer til dækning af faste omkostninger på kraftvarmeanlægget samt til drift og vedligehold. Grøn Energi har ved adskillige lejligheder anført, at store varmepumper, som balancerer elsystemet, bør fritages for PSO-tariffen, idet betalingen af PSO-tariffen medfører at anlæggene ikke bliver bygget. Hvis varmepumpen fritages for PSO-tariffen vil varmeprisen fra varmepumpen ændres, se figur 4. I den situation vil det være ved elpriser mellem ca. 350 og 550 kr/mwh-el, at kraftvarmeanlægget og varmepumpen kører samtidigt. Under ca. 350 kr./mwh 6
7 Figure 3: Nettoafregning naturgasbaseret kraftvarme. Figure 4: Nettoafregning naturgasbaseret kraftvarme inkl. fritagelse PSO tarif varmepumpe. kører varmepumpen alene (og aftager el fra nettet) og over ca. 550 kr./mwh kører kraftvarmeanlægget alene (og producerer el til nettet). 7
8 Eksempel med nettoafregning hvor elforbruget i varmepumpen ikke svarer til produktionen fra kraftvarmeanlæg I praksis kan eksisterende kraftvarmeanlæg kun vanskeligt tilpasses til udelukkende at producere nok elektricitet til varmepumpen, da varmepumpen vil dimensioneres til en størrelse som måske kun er 1/3 af den elproduktionskapacitet som kraftvarmeanlægget besidder. Det skyldes dels investeringens størrelse, men også det forhold, at der er flere billige timer med elektricitet end der er timer med dyr elektricitet. Kraftvarmeanlæggene kan teknisk ændres til at køre på dellast, men vil måske få dårligere virkningsgrader og relativt større drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Det betyder at kraftvarmeanlægget formentligt i mange tilfælde vil vælge en vis elproduktion til nettet samtidigt med nettoafregningen af varmepumpen. I figur 5 er denne situation vist for et anlæg hvor 50 % af elproduktionen på kraftvarmeanlægget anvendes til egetforbrug på varmepumpen ved nettoafregning og 50 % sælges til elnettet. I dette eksempel betaler varmepumpen PSO afgift. Figure 5: Kombineret nettoafregning og elsalg til nettet (50 % egetforbrug og 50 % salg). Eksemplet viser at nettoafregningen sker i intervallet ca kr./mwh-el. Bemærk i øvrigt den meget positive effekt på den variable varmepris, som i eksemplet ikke overstiger 300 kr./mwh-varme. Opsummering af fordele og ulemper ved nettoafregning Nettoafregningen i forhold til anvendelse af varmpumper medfører mange fordele og kun få ulemper. Fordele: 8
9 Naturgaskedel udfases hvilket medfører lavere varmepriser samt mindre miljøbelastning. Et vist gassalg til kraftvarme opretholdes og kan erstattes af VE-gas på sigt. En samlet kraftvarmeproduktion med meget høje samlede virkningsgrader opnås. Fleksibel kraftvarmekapacitet opretholdes evt. fordelt på flere værker. Relativt set højere elpriser i lavlastperioder pga. øget efterspørgsel. Ingen provenutab for SKAT ved samme antal varmepumper på nuværende ordning. Konkurrencedygtig med biomassekedler (mindre pres på biomasse samt mindre provenutab til SKAT sammenlignet med overgang til biomasse). Fortsat sammenspil mellem el, varme og gassystemet og sikring af anlæg til VE-gas. Store varmepumper bliver ikke grundlast elforbrug, dvs. de trækker ikke el ved relative høje priser. Sikrer højt elforbrug i vådår samt afbrydelig elforbrug i tørår. Kan være med til at fjerne behovet for et strategisk kapacitetsmarked, idet kraftvarmeanlæg holdes i driftsklar tilstand. Afkastet fra kraftvarmeanlægget kan anvendes til forvarmning af varmekilde til varmepumpe, hvilket øger effektiviteten af systemet yderligere. Ulemper: Kraftvarmeværker melder højere marginale elproduktionspriser ind på elmarkedet for kraftvarme både i forhold til naturgaskedel men også i forhold til varmepumpe ved nuværende afregning. Løsningen medvirker til at fossile brændsler til kraftvarme er konkurrencedygtige i længere tid pga. høje virkningsgrader. Kraftvarmeanlæg på dellast mister virkningsgrad. Kraftvarmeværker må investere i eget transformatorsystem, idet spændingsniveauet på generatoren måske er 10 kv, hvorimod elforbruget for varmepumpen måske er på 400 V. 9
10 Bilag Forudsætninger for beregning af varmeproduktionspris Elpris: kr/mwh-el 250 Gaspris (Variabel inkl. transport): kr/m 3 2,25 Afgift (Den valgte metode: V eller E-formel): E-formel er bedst E Indfødningstarif el: kr/mwh-el 3 Energiafgift på naturgas kr/nm 3 : kr/m 3 2,158 CO 2 -afgift naturgas kr/nm 3 : kr/m 3 0,384 CO x -afgift naturgas motoranlæg *: kr/m 3 0,146 Metan-afgift motoranlæg *: kr/m 3 0,066 Energiafgift fjernvarme ved kedeldrift: kr/mwh-varme 163 CO 2 -afgift fjernvarme ved kedeldrift kr/nm 3 : kr/mwh-varme 49 CO x -afgift naturgas kedelanlæg: kr/m 3 0,042 Elvirkningsgrad i %: % 40 Varmevirkningsgrad i %: % 55 Totalvirkningsgrad i %: % 95 Drift og vedligehold af kraftvarmeanlæg: kr/mwh-el 50 Drift og vedligehold af kraftvarmeanlæg: kr/mwh-varme 36 Kedelvirkningsgrad i %: % 95 Drift og vedligehold af kedelanlæg: kr/mwh-varme 5 Table 2: Forudsætninger for beregning af varmeproduktionspris Beregning af varmeproduktionsprisen for 1 MWh varme på kedel og på kraftvarmeanlægget Elproduktion i MWh pr. produceret MWh-varme: MWh-el/MWh-varme 0,73 Naturgasforbrug i alt pr MWh-varme: m 3 /MWh-varme 165 Afgiftsfritaget naturgas til elproduktion: m 3 /MWh-varme 99 Afgiftsbelagt naturgas: m 3 /MWh-varme 67 Udgift til naturgas: kr/mwh-varme 372 Udgift til afgift: kr/mwh-varme 242 Udgift i alt kraftvarme: kr/mwh-varme 651 Indtægter elsalg: kr/mwh-varme 180 Varmeproduktionspris kraftvarme: kr/mwh-varme 471 Varmeproduktionspris kedel: kr/mwh-varme 437 Table 3: Beregning af varmeproduktionsprisen for 1 MWh varme på kedel og kraftvarmeanlæg 10
11 Beregning af varmeproduktionsprisen for varmepumpe Elpris: kr/mwh-el 250 COP: 3,5 Transmissionstarif: kr/mwh-el 42 Systemtarif: kr/mwh-el 27 PSO-tarif: kr/mwh-el 217 Distributionstarif: kr/mwh-el 100 Handelsomkostninger el: kr/mwh-el 5 Energiafgift kr/mwh-el: kr/mwh-el 380 Elomkostninger inkl. afgifter: kr/mwh-el 1016 Varmeproduktionspris: kr/mwh-varme 290 Table 4: Beregning af varmeproduktionsprisen for varmepumpe Beregning af nettoafregnet varmeproduktionspris for varmepumpe PSO-tarif egenproduktion: kr/mwh-el 12 Elomkostninger inkl. afgifter: kr/mwh-el 392 Elvarmevirkningsgrad: % 140 Totalvirkningsgrad: % 195 Elproduktion i MWh pr. produceret MWh-varme: MWh-el/MWh-varme 0,21 Naturgasforbrug i alt pr MWh-varme: m 3 /MWh-varme 47 Afgiftsfritaget naturgas til elproduktion: m 3 /MWh-varme 28 Afgiftsbelagt naturgas: m 3 /MWh-varme 19 Elomkostninger inkl. afgifter: kr/mwh-varme 80 Omkostninger til naturgas: kr/mwh-varme 105 Omkostninger til afgifter naturgas: kr/mwh-varme 68 Varmeproduktionspris: kr/mwh-varme 254 Table 5: Beregning af nettoafregnet varmeproduktionspris for varmepumpe 11
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereAf chefkonsulent John Tang
Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereOverskudsvarme. store varmepumper. John Tang
Overskudsvarme Øget udnyttelse af overskudsvarme ved hjælp af store varmepumper John Tang Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereDansk Fjernvarme 24-04-2013 1
Afgifter og økonomi for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer version 2014 Dansk Fjernvarme JT 24-04-2013 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 Disponering... 3 Konklusion og anbefaling...
Læs mereEL TIL FJERNVARME TEMADAG DANSK VINDMØLLEFORENING 1. SEPTEMBER John Tang, Dansk Fjernvarme
EL TIL FJERNVARME TEMADAG DANSK VINDMØLLEFORENING 1. SEPTEMBER 2017 John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereFJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme
FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereIntegrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser
Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereNaturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1
Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk
Læs mereREFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme
REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE John Tang, Dansk Fjernvarme PROGRAM Gennemgang af elpatron reglerne v. John Tang Klagesagen og afgørelsen v. Ivan Ibsen Opgørelse af ekstra godtgørelse
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereDriftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S
Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning
Læs mereHøring af udkast til tilkendegivelse fra Energitilsynet vedr. tariferingsmodel 2.0 samt revideret rådighedsbetaling for anlæg uden produktionsmålere
Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Svar sendt pr. e-mail til: post@energitilsynet.dk Høring af udkast til tilkendegivelse fra Energitilsynet vedr. tariferingsmodel 2.0 samt revideret rådighedsbetaling
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse Hvordan beregnes energibesparelsen så den understøtter den grønne omstilling? Nina Detlefsen, Kasper Nagel og Christian Holmstedt Hansen Grøn Energi er fjernvarmens tænketank.
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereFALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG
FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG Antallet af fuldlasttimer fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker er faldet med 88 % siden 2000 Grøn Energis medlemmer Titel Faldende driftstimer
Læs mereFjernvarmeprisen 2014
Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereVARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme
VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER 3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne
Læs mereNotat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013
Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereProjektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK
Læs mereFjernvarmeprisen 2015
Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereRejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter
Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile
Læs mereGRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?
GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereMulighederne for den fremtidige fjernvarmeproduktion i decentrale områder
Mulighederne for den fremtidige fjernvarmeproduktion i decentrale områder Analyse nr. 9 4. december 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Introduktion... 7 3 Status for den decentrale kraftvarme på
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereSTORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi
STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereIfølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.
Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2016 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato J nr. MSK/MRO/JRI Indledning
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereHusstandsmøller afregningsregler
Husstandsmøller afregningsregler 17. september 2010 Henrik Lawaetz Energistyrelsen Afregningen afhænger af følgende forhold: Nettilslutning Størrelse Afregningsaftale Elforbrug Elafgifter Skatteforhold
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mere