Konkurrencen på detailmarkedet for el
|
|
- Lise Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konkurrencen på detailmarkedet for el DECEMBER 2009
2 Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: ks@ks.dk Online ISBN 2
3 Forord Liberaliseringen af det danske el-marked startede i 1998, hvor de store erhvervskunder fik frit leverandørvalg. Fra 2003 fik mindre erhvervskunder og private forbrugere (såkaldte skabelonkunder) også frit leverandørvalg, således at alle elkunder i dag har mulighed for selv at vælge el-leverandør. Mange store erhvervskunder har skiftet leverandør siden liberaliseringen, men kun få husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder har været aktive på markedet. Der er gennemført en række analyser og initiativer for at følge og styrke konkurrencen på området. Senest blev der, i forbindelse med forhandlingerne om og vedtagelsen af lov nr. 386 af 20. maj 2009 i foråret 2009, efterlyst yderligere analyser af konkurrencen. Klima- og energiministeren anmodede på den baggrund Konkurrencestyrelsen om at supplere undersøgelsen af konkurrenceforholdene på elmarkedet, som blev offentliggjort i Konkurrenceredegørelse 2008, for at afklare, om der er behov for yderligere initiativer til fremme af konkurrencen på detailmarkedet for el. I dette papir fokuseres derfor på konkurrenceforholdene på detailmarkedet til husholdninger mv. med henblik på dels at give status og udvikling for konkurrencen i forhold til resultaterne i Konkurrenceredegørelse 2008, dels at identificere muligheder for yderligere initiativer, der vil kunne styrke konkurrencen på markedet. Denne analyse supplerer således analysen i Konkurrenceredegørelse 2008 og skal ses i sammenhæng hermed. Det er imidlertid samtidig søgt at præsentere analysen, så den kan læses uafhængigt af konkurrenceredegørelsen. Analysen er struktureret således: Resume og konklusioner Beskrivelse af struktur og aktører på detailmarkedet for el Opfølgning på Konkurrenceredegørelse 2008 Konkurrencevilkår 3
4 Kapitel 1 Resume og konklusioner Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 en analyse af detailmarkedet for el. Analysen viste bl.a., at de fleste forbrugere kender til muligheden for at skifte elhandelsselskab og ville også gerne skifte, hvis den økonomiske gevinst var tilstrækkelig stor. Men forbrugerne mangler indsigt i marked, produkter og priser. Der er tilstrækkelig mange udbydere på detailmarkedet til at understøtte konkurrencen, men el-handelsselskaberne med forsyningspligtbevilling dominerer klart med en gennemsnitlig markedsandel på 94 pct. i deres forsyningsområder. Sædvanligvis vil der ikke kunne forventes markante ændringer i konkurrencevilkårene på kort sigt. Siden offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelse 2008 er der imidlertid gennemført flere initiativer, der ser ud til at have styrket konkurrencen. Der er dog også stadig områder, hvor der kan gøres en yderligere indsats. Boks 2.1: Konklusioner og anbefaling Konkurrencevilkårene på detailmarkedet for el er forbedret siden offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelse Initiativerne omkring etablering af en datahub og relanceringen af elpristavlen.dk har og vil styrke såvel forbrugernes som nye elhandelsselskabers stilling. Strukturelle forhold på markedet den integrerede struktur mellem netselskaberne og deres handelsselskaber kan virke som en adgangsbarriere for nye leverandører samt være med til at sløre forbrugergennemsigtigheden. De eksisterende muligheder for samfakturering udnyttes stort set ikke af aktørerne på markedet, hertil virker de indbyggede forudsætninger som en barriere. Muligheden for en samlet fakturering har derfor ikke haft den reelle positive betydning for markedsforholdene, som den var tiltænkt. Etablering af helkundeforhold, der i højere grad retter forbrugernes opmærksomhed mod den konkurrenceudsatte del af elmarkedet, kan være med til at mindske adgangsbarrieren for nye, ikke-integrerede elhandelsselskaber. Konkurrencestyrelsen anbefaler på denne baggrund, at der igangsættes et arbejde om kundeforhold med henblik på at analysere mulighederne for at mindske disse barrierer. 4
5 Kapitel 2 Struktur og aktører på detailmarkedet for el En husholdnings elforbrug bygger på to kundeforhold. Dels et direkte kundeforhold til det elhandelsselskab, hvor husholdningen køber sin elektricitet, dels et kundeforhold til et distributionsselskab, der står for transporten af elektriciteten til husholdningen gennem el-nettet, jf. figur 1.1. Kun få forbrugere er opmærksomme på dette, når de skifter elhandelsselskab. Figur 2.1: Strukturen på elmarkedet og elnettet i Danmark i forsimplet form Elmarkedet Elnettet Producenter Transmissionsnettet Elhandelsselskaber Distributionsnettet Forbrugere Kilde: Energitilsynet 5
6 2.1 EL-NETTET El-nettet består af to led: Transmissionsnettet og distributionsnettet. Transmissionsnettet udgør det overordnede net (motorvejen), der transporterer elektriciteten over længere afstande, mens distributionsnettet er det underordnede net, der transporterer elektriciteten helt ud til den enkelte kunde. En husholdnings transportbetaling for elektricitet består både af en betaling til transmissionsnettet, der ejes af Energinet.dk, og en betaling til det lokale distributionsselskab. Betalingen for transmission opkræves af distributionsselskabet, og kunden oplever således ikke et kundeforhold til transmissionsselskabet. En almindelig dansk husholdning betaler godt kr. om året til elnettet 1. Heraf går knap kr. til elnetselskabet (distribution) og godt 700 kr. til Energinet.dk (transmission). 2.2 EL-LEVERANDØRER Der er to typer el-leverandører, der kan levere el til husholdninger. Det drejer sig dels om elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling, dels elhandelsselskaber, der opererer på det frie marked El-leverandører med forsyningspligtbevilling Elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling (forsyningspligtleverandør) er elhandelsselskaber, der har pligt til at levere el til alle de husholdningskunder inden for bevillingsområdet, der ikke selv har valgt en leverandør på det frie marked. Disse kunder bliver således automatisk kunder hos forsyningspligtleverandøren. Forsyningspligtbevillingen, der udstedes af Energistyrelsen, dækker et bestemt geografisk område, der typisk svarer til distributionsselskabernes netområder. Prisen på forsyningspligtproduktet fastsættes hvert kvartal og reguleres af Energitilsynet. Over 90 pct. af de mindre kunder køber et prisreguleret forsyningspligtprodukt. Forsyningspligtleverandørerne fik i forbindelse med tildeling af bevilling overdraget kundekartoteker mv. fra de tidligere vertikalt integrerede forsyningsvirksomheder. Forsyningspligtleverandørerne blev således født med en betydelig volumen inden for deres respektive bevillingsområde. 1 Den samlede netbetaling på 48,4 øre/kwh i Energitilsynets elprisstatistik fra juli 2009 ganget med et årligt forbrug på kwh. 6
7 Mange forsyningspligtleverandører sælger også el-produkter på det frie marked, eller indgår i koncerner, der gør. Konkurrencestyrelsen opgjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 markedsandelene for el-leverandørerne på det samlede marked for husholdningskunder. Tabel 2.1: Markedsandel for el-leverandører med forsyningspligt i det net-område, hvor bevillingen gælder Minimum 61 Gennemsnit 94 Maksimum 99 Note: Anm.: Kilde: I tabellen belyses markedsandelen for 11 el-leverandører med bevilling til forsyningspligt i det netområde, hvor denne bevilling gælder. Markedsandelene er beregnet for skabelonkunder. Dansk Energi. Opgørelsen viste, jf. tabel 2.2, at el-leverandørerne med forsyningspligt generelt har en meget høj markedsandel inden for deres bevillingsområde. De har således en meget høj grad af lokal forankring og er udsat for begrænset konkurrenceaktivitet. Det er også karakteristisk, at leverandørerne med forsyningspligtbevilling er vertikalt integreret i koncerner med netselskaberne. Ofte er der også en høj grad af navnesammenfald mellem netselskab og handelsselskab (fx Dong Energy City Elnet A/S/Dong Energy City forsyning A/S, NRGI Net A/S/NRGI Elsalg A/S m. fl.). Kunderne er derfor ikke særligt opmærksomme på, at de i realiteten er kunde hos og betaler til to forskellige selskaber el-leverandøren og distributionsselskabet. Således er der en sådan høj grad af navnesammenfald mellem elhandelsselskab og netselskab for 28 ud af i alt 36 elhandelsselskaber med forsyningspligt 1. El-handelsselskaber på det frie marked Ud over de ovenfor nævnte leverandører er der en række uafhængige handelsselskaber, der ikke har forsyningspligtbevilling og som ikke indgår i vertikalt integrerede koncerner med netselskaber. Disse handelsselskaber er som regel aktive over hele landet, og tilbyder deres produkter i mange/alle områder. På grund af deres større geografiske virkefelt, skal de 1 Egen opgørelse på baggrund af Energitilsynets registrerede selskaber med forsyningspligtbevilling og selskabernes hjemmesider. 7
8 uafhængige leverandører etablere kommunikation og dataudveksling med op til 100 netoperatører (netselskaber og transformerforeninger). I Konkurrenceredegørelse 2008 blev der opgjort i alt 77 elhandelsselskaber til slutbrugerne. Heraf var 45 leverandører, som kun udbyder forsyningspligtprodukt i lokalområdet og 32 leverandører med andre produkter til husholdninger og timeaflæste kunder, jf. figur 2.2. Strukturen har ikke ændret sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse 2008 blev offentliggjort. Figur 2.2: Antal udbydere Note: Kilde: Mange af el-leverandørerne er koncernforbundne, hvilket medfører, at opgørelsen reelt tæller det samme selskab med flere gange. Antallet af el-leverandører er opgjort på basis af dels og dels Energitilsynets oplysninger. Mange af de 77 leverandører er ejermæssigt forbundet. Det samlede antal af elhandelsselskaber er således langt fra udtryk for antallet af leverandører, der konkurrerer på detailmarkedet. Hertil kommer, at ud af 32 el-leverandører uden forsyningspligtprodukter er der 17 leverandører, som markedsfører sig mod husholdningskunder på mens resten kun har fokus på timeaflæste kunder, jf. figur
9 Kapitel 3 Opfølgning på Konkurrenceredegørelse 2008 Konkurrenceforholdene på detailmarkedet for el er præget af en række forhold, der begrænser den effektive konkurrence. Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 analyse af detailmarkedet for el (redegørelsens kapitel 5). Analysens hovedkonklusioner var bl.a.: 75 pct. af forbrugerne er klar over, at de kan skifte el-leverandør. Prisen er den vigtigste konkurrenceparameter, men besparelserne skal op i størrelsesordenen 750 kr., før 30 pct. af forbrugerne vil overveje et leverandørskifte. Forbrugerne mangler indsigt i markedet, i produkterne og i priserne. Der er et tilstrækkeligt antal udbydere til at understøtte konkurrencen på markedet. Forsyningspligtselskaber har i gennemsnit en markedsandel på 94 pct. i forsyningspligtområdet, hvilket indikerer manglende konkurrence om husholdningskunder. Kommunikation med 100 forskellige netoperatører udgør en adgangsbarriere for nye aktører (elhandelsselskaber), idet handelsselskaberne skal tage kontakt til hver og en. På baggrunden af analysen anbefalede Konkurrencestyrelsen i 2008, at: at der tages initiativ til at øge forbrugernes kendskab til el-priserne, fx gennem installation af smart meters med prissignaler, at der etableres en datahub, som kan lette dataudvekslingen mellem elleverandører og netoperatører og dermed eliminere markedets største adgangsbarriere, 9
10 at prisreguleringen ophæves, når forbrugernes kendskab til prisen er forbedret ved etablering af smart meters med prissignaler eller tilsvarende tiltag, og når der er etableret en datahub, som forbedrer adgangsvilkårene til markedet for alternative leverandører, at det overvejes at erstatte det nuværende forsyningspligtsystem med et system af forsyningspligtige tilbagefaldsleverandører, og at denne opgave i givet fald udbydes. 3.1 UDVIKLING EFTER KONKURRENCEREDEGØREL- SE 2008 Siden Konkurrenceredegørelse 2008 blev offentliggjort, er der gennemført initiativer i tråd med nogle af analysens anbefalinger. Det drejer sig dels om øget forbrugergennemsigtighed omkring produkter og priser på markedet, dels om etablering af en datahub. Ny elpristavle Energitilsynet har udpeget Elpristavlen.dk som den forbrugerportal, hvor elselskaberne skal offentliggøre deres priser. Elpristavlen har fungeret siden 2005, men på baggrund af et udvalgsarbejde i 2008/2009 med deltagelse af Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk og Dansk Energi blev elpristavlen relanceret i en ny og forbedret udgave i april Hovedtankerne bag relanceringen har været at skabe en mere overskuelig og brugervenlig prisportal for forbrugerne for derigennem at medvirke til at skabe øget forbrugerinteresse for elmarkedet og sikre forbrugerne det bedst mulige grundlag for valg af el-leverandør ved at vise alle relevante og tilgængelige produkter og priser på en overskuelig og tilgængelig måde. Den nye elpristavle evalueres og følges løbende af en følgegruppe med repræsentanter fra Dansk Energi, Dansk Erhverv, Energinet.dk, Energitilsynet, Energistyrelsen, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen med henblik på at optimere gennemsigtigheden for forbrugerne. Datahub Det fremgår af betænkningen til lov nr. lov nr. 386 af 20. maj 2009, at der skal indføres en dansk datahub på el-området. En datahub er en teknisk løsning, der tillader flere forskellige parters (elhandelsselskaber og netselskaber) it-systemer at 10
11 kommunikere med hinanden gennem hubben omkring udveksling af måledata m.v. En datahub vil medvirke til at sikre en effektiv udveksling og adgang til afregningsdata samt forbedre administrationen af flytninger og leverandørskift og derved også medvirke til at forbedre og effektivisere konkurrencen i elmarkedet, ligesom det vil blive nemmere for nye elleverandører at komme ind på og være aktive i markedet. Med en datahub får elhandelsselskaberne således lettere adgang til forbrugernes stamdata og forbrugsdata til afregningsformål. Derved bidrager en datahub til mere gennemsigtighed på elmarkedet og understøtter samtidig udviklingen i konkurrencen på dette marked. Udgifterne ved at etablere en datahub forventes at være relativt små i alt ca. 45 til 85 mio. kr., således at engangsomkostningerne for hver slutbruger forventes at være ca kr. Når datahubben er etableret, forventes det at koste mellem 2-5 kr. om året pr. slutbruger til driften heraf. Det skal imidlertid også tages i betragtning, at indførelsen af datahubben også vil give besparelser på administrations- og IT-omkostninger m.m. Samlet vurderes det, at datahubben netto betyder en økonomisk gevinst for branchen og forbrugerne. Driften af datahubben skal foretages ved det systemansvarlige selskab Energinet.dk, der allerede har taget initiativ til oprettelse af arbejdsgrupper, som skal sikre implementeringen af hubben. Smart meters Digitale el-målere (smart meters) kan være med til at fremme forbrugetdrevet konkurrence på elmarkedet ved at øge forbrugernes bevidsthed og kendskab til priser mv. Betegnelsen smart meters omfatter flere forskellige produkter med meget varierede funktioner fra smart meters, der alene tillader fjernaflæsning til smart meters med tovejs kommunikation, der principielt tillader reelle timespot produkter til forbrugerne. Effekten på konkurrencevilkårene kan derfor være meget forskellig alt efter hvor avancerede smart meters, der er tale om. I Danmark har 3 arbejdsgrupper set på det intelligente elforbrug, der skal understøttes af smart meters.. En arbejdsgruppe vurderede mulighederne for at sænke grænserne for, hvem der skal timemåles og omfattes af intelligent kommunikation (smart meters). En anden arbejdsgruppe vurderede behovet for målestandarder, og den tredje arbejdsgruppe vurderede, om der er markedsbarrierer, der hindrer elhandelsselskaberne i at udvikle salgsprodukter, der understøtter det intelligente elforbrug. Arbejdsgrupperne afrapporterede ultimo juni Klima- og energi- 11
12 ministeren igangsatte på denne baggrund en række initiativer med henblik på at udbrede det intelligente elforbrug, herunder en trinvis nedsættelse af grænsen for hvilke forbrugere, der skal have installeret smart meters. I EU blev det i marts 2009 aftalt, at 80 pct. af alle husstande i EU skal have installeret smart meters inden 2020, hvis det er økonomisk rentabelt. Regeringen fremlagde i efteråret 2008 en redegørelse, som konkluderede, at samfundsøkonomien og brugerøkonomien endnu ikke tilsiger at iværksætte en landsdækkende målerudskiftning. Men på længere sigt kan der blive bedre økonomi i at fremme anvendelsen af det intelligente elforbrug i takt med indpasningen af mere vedvarende energi, således at forbruget i højere grad kan tilpasses svingninger i produktionen af vedvarende energi (fx vindenergi). Forsyningspligt og prisregulering Der er ikke taget konkrete initiativer i forbindelse med Konkurrencestyrelsens anbefalinger om, at ændring af det gældende forsyningspligtsystem med henblik på en senere ophævelse af forsyningspligtreguleringen. Udviklingen i konkurrencen på detailmarkedet for el En indikator for den faktiske konkurrence på detailmarkedet er de rent faktiske leverandørskift, som husholdningerne gennemfører dvs., i hvor høj grad forbrugerne udnytter markedets muligheder. Leverandørskift Dansk Energi har siden liberaliseringen af markedet registreret forbrugernes leverandørskift, jf. figur 3.1. Husholdningskunder mv. omfatter forbrugere med et forbrug under kwh/år, mens erhvervskunder er forbrugere med forbrug over kwh/år tallene omfatter kun 2 kvartaler. Figur 3.1: Leverandørskift Andel af husholdningskun der * År Andel af erhvervskunder Husholdningskunder mv. Erhvervskunder 12
13 Antallet af leverandørskift har ligget stabilt omkring 1 pct. frem til 2007 og 2008, hvor leverandørskiftene steg til ca. 2,8 pct. om året. I 2009 sker der yderligere en stigning, idet der allerede i årets 3 første kvartaler (som er de eneste der foreligger opgørelser for p.t.) var 5 pct. af husholdningerne, der skiftede elhandelsselskab. Udviklingen i leverandørskift tyder således på, at der er ved at komme mere dynamik i markedet bl.a. som følge af de initiativer, der er taget vedrørende den ny elpristavle mv. Fx gav lanceringen af den ny elpristavle anledning til en del medieomtale, der gav en væsentligt øget trafik på elpristavlen. Det kan øge forbrugerinteressen for elmarkedet og mulighederne for, at flere bliver aktive på det frie elmarked. Udviklingen i leverandørskift er én blandt flere indikatorer, der kan beskrive udviklingen i konkurrencen på detailmarkedet for el. I boks 3.1 er beskrevet udviklingen i en række andre konkurrenceindikatorer siden
14 Boks 3.1: Konkurrenceindikatorer Antal leverandører. I Konkurrenceredegørelse 2208 blev det konkluderet, at der er et tilstrækkeligt stort antal leverandører på detailmarkedet for el til at understøtte konkurrencen på markedet. Det er fortsat tilfældet. Ændringer i markedsandele. Leverandørernes markedsandele skønnes ikke at have ændret sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse Det er således fortsat elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling, der har den altovervejende del af markedet. Koncentration på markedet. I Konkurrenceredegørelse 2008 blev det opgjort, at ca. 75 pct. af el-leverandørerne hver havde en markedsandel under én procent af det samlede marked for husholdninger og små erhvervskunder, ca.15 pct. af leverandørerne havde en markedsandel på 1-5 pct. mens blot 10 pct. af leverandørerne havde en markedsandel over 10 pct. Dette billede skønnes heller ikke at have ændret sig markant siden Konkurrenceredegørelse Prisforskelle. Store prisforskelle mellem identiske/sammenlignelige produkter indikerer, at der er konkurrenceproblemer på et marked. På det frie detailmarked for el kan der være relativt store prisforskelle mellem identiske produkter. Eksempelvis lå prisforskellen medio december 2009 mellem ca. 400 kr./år og 700 kr./år for sammenlignelige produkter i Hovedstadsområdet. Det er en relativ høj prisforskel. Samlede peger disse indikatorer i retning, at konkurrencen på detailmarkedet for el ikke har udviklet sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse En øget forbrugerdrevet konkurrence som stigningen i leverandørskift kunne indikere slår således ikke igennem i de andre indikatorer. 14
15 Kapitel 4 Konkurrencevilkår Et effektivt og velfungerende marked er med til at sikre, at samfundets ressourcer bruges bedst muligt, samt at forbrugerne får tilbudt varer og tjenester, der ikke er dyrere end nødvendigt. Dermed fremmer velfungerende markeder velfærd, vækst og innovation. Et velfungerende marked er bl.a. kendetegnet ved fri og åben adgang til markedet, effektiv konkurrence om kunderne og på den anden side ved, at kunderne har adgang til god markedsinformation og benytter denne information aktivt til at træffe forbrugsvalg. Effektiv konkurrence er med til at sikre, at virksomhederne aktivt markedsfører sig over for kunderne i markedet. Konkurrencepresset får virksomhederne til at udvikle nye produkter, serviceydelser og produktionsprocesser til lavest mulige omkostninger. God markedsinformation er med til at sikre, at forbrugerne får mulighed for at agere i markedet og optræde hensigtsmæssigt. Det kræver nem adgang til korrekt information om produkter og producenter, lave søgeomkostninger, god gennemsigtighed med mulighed for at sammenligne produkter, priser og vilkår mv., således at der er tillid til markedet. Adgangen til god markedsinformation er dog ikke i sig selv garant for, at kunderne aktivt benytter denne information i sine forbrugsvalg. Det afhænger helt af kundernes forbrugsvaner, villighed og overskud til samt erfaring med at udøve købmandskab på markedet. Høj gennemsigtighed på et marked er således med til at fremme mulighederne for en forbrugerdrevet konkurrence. Markedsgennemsigtigheden kan imidlertid også have negative effekter for konkurrencen, idet konkurrerende udbyderes muligheder for at koordinere deres markedsadfærd i strid med konkurrenceloven alt andet lige bliver større. Fri og lige adgang til markedet betyder, at der ikke er formelle eller andre barrierer, der forhindrer nye virksomheder i at etablere sig. Sådanne barrierer kan fx være særlige krav til bevilling eller licens mv. Adgangsbarrierer kan imidlertid også ligge i særlige markedsstrukturer o. lign., som kan begunstige de eksisterende virksomheder, men som nye aktører ikke har adgang til. Fri adgang til markedet er med til at sikre, at eksiste- 15
16 rende virksomheder på markedet ikke beskyttes mod konkurrence fra nye aktører. De hidtil gennemførte konkurrencefremmende initiativer omkring forbedret markedsinformation på detailmarkedet for el er med til at forbedre konkurrencevilkårene på markedet. Dels ved at styrke de uafhængige elhandelsselskabers muligheder for at konkurrere, dels ved at styrke forbrugernes muligheder for at orientere sig i markedet og gøre det nemmere for forbrugerne at agere. Initiativerne kan således være med til at fremme en effektiv konkurrence på markedet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det fremgår bl.a. af Konkurrenceredegørelse 2008 at prisen er den vigtigste konkurrenceparameter, men besparelserne skal op i størrelsesordenen 750 kr./år, før 30 pct. af forbrugerne vil overveje et leverandørskifte. De danske husholdninger har imidlertid et relativt beskedent elforbrug på gennemsnitligt kwh/år. Det begrænser i sig selv de økonomiske fordele, der kan være ved at skifte elhandelsselskab, og gør det ofte vanskeligt at opnå en besparelse på 750 kr./år. Det kan være med til at begrænse forbrugernes interesse for det frie elmarked. Det er imidlertid et grundlæggende konkurrencevilkår. 4.1 GOD MARKEDSINFORMATION Initiativer på efterspørgselssiden Den ny elpristavle forbedrer forbrugernes mulighed for at orientere sig om produkter, priser, betingelser mv. på markedet og skaber dermed en højere grad af gennemsigtighed for forbrugerne. Elpristavlen er samtidig en måde for elhandelsselskaberne at markedsføre sig på overfor forbrugerne, hvor disse umiddelbart kan sammenligne forskellige produkter og priser mv. Energinet.dk har tilkendegivet at ville lancere en landsdækkende informationskampagne om elmarkedet og forbrugernes frie leverandørvalg fra årsskiftet 2009/2010. Det vil øge forbrugernes opmærksomhed omkring marked, priser og muligheder og dermed understøtte den nye elpristavle og den positive udvikling med flere leverandørskift mv., som er set i Initiativerne og udredningsarbejdet omkring smart meters på såvel dansk som europæisk niveau vil også sigt styrke den forbrugerdrevne konkurrence på elmarkedet. For at få det fulde udbytte heraf, er det imidlertid vigtigt, at der vælges smart meters, der sikrer forbrugerne den bedste information, og leverandørerne de bedste muligheder for produktudvikling mv. dvs. smart meters med tovejskommunikation. 16
17 Initiativer på udbudssiden Etablering af datahubben vil lette handelsselskabernes adgang til dels forbrugernes stamdata, dels forbrugsdata til afregningsformål og lette procedurer omkring et leverandørskift for forbrugerne, idet en række af de oplysninger, forbrugerne skal oplyse i forbindelse med leverandørskift, vil blive tilgængelige via datahuben. Og det vil være med til at fjerne en væsentlig barriere for uafhængige elhandelsselskaber. Datahubben vil yderligere gøre det muligt for elhandelsselskaberne at få forbrugsprofiler på forbrugerne. Det vil styrke leverandørernes muligheder for at målrette marketing mv. mod særligt interessante/attraktive kunder og dermed også styrke konkurrenceklimaet på markedet. I oktober 2009 har de nordiske energiministre givet deres støtte til udviklingen af et fælles nordisk slutbrugermarked for el, og har bedt de nordiske elregulatorers samarbejdsorganisation NordREG præsentere en implementeringsplan herfor på ministrenes møde i Tilslutningen til et fælles nordisk slutbrugermarked skal blandt andet ses i lyset af, at NordREG har foreslået, at elhandelsselskaber i de nordiske lande skulle have mulighed for at sælge til forbrugere i alle nordiske lande på ens vilkår fra Adgang til flere elleverandører vil skærpe konkurrencen på markedet. 4.2 FRI OG LIGE ADGANG TIL MARKEDET Der er ingen formelle adgangsbarrierer for elhandelsselskaber, der ønsker at komme ind på det liberaliserede detailmarked for el. Der er således ikke krav om bevilling, licens eller særlige økonomiske forhold mv. Der er imidlertid adgangsbarrierer krav om bevilling til den del af detailmarkedet, der udgøres af forsyningspligtprodukter. Leverandørerne af forsyningspligtprodukter skal således have en bevilling, der regulerer deres ydelser og produkter (hvis priser reguleres af Energitilsynet), men som samtidig sikrer dem monopol på forsyningspligt-leverancer inden for bevillingsområdet. Over 90 pct. af husholdningerne aftager et forsyningspligtprodukt, og de er dermed ikke aktive på det liberaliserede marked. Det gældende forsyningspligtsystem sikrer på den ene side de forbrugere, der ikke har benyttet sig af det frie elmarked, el til konkurrencedygtige priser. På den anden side udgør regelsættet en barriere for nye leverandører, idet den største del af den potentielle kundemasse i realiteten ikke er på markedet. 17
18 Leverandørerne med forsyningspligtbevilling er for størstedelens vedkommende også aktive på det liberaliserede marked enten direkte eller gennem et søsterselskab, der indgår i en integreret struktur med et netselskab. Den integrerede struktur med netselskaberne giver yderligere en barriere for nye eller ikke-integrerede leverandører på markedet, idet strukturen gør det svært for en ny leverandør at bruge sine kundeforhold til branding og profilering over for disse. De vertikalt integrerede elhandelsselskaber har som tidligere omtalt ofte en høj grad af navnefællesskab med netselskabet, og de varetager ofte også forsyningspligten inden for netområdet samtidig med, at de er aktive på det frie marked. Dette indebærer som regel også en høj grad af ensartethed med hensyn til grafisk profil, logo, fremtræden mv. Når en kunde derfor skifter til en ny leverandør, vil der som systemet virker i dag fortsat bestå et kundeforhold til netselskabet (betaling for distributionen, afgifter mv.), med samme eller stort set samme navn, grafiske profil og fremtræden mv. som kundens tidligere forsyningspligtleverandør. Hertil kommer, at den største del af kundernes regning udgøres af distributionsbetaling, PSO betaling 1 og afgifter (samt moms), der opkræves at netselskabet. En kunde, der har skiftet leverandør, vil derfor opleve, dels at få to regninger, dels at regningen til den gamle leverandør stadig udgør langt den største del af den samlede betaling for el, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Elprisens sammensætning 20 % 18 % Energi 11 % Netbetaling 42 % 9 % Abonnement Afgifter og betaling for offentlige forpligtigelser Moms 1 PSO-betalingen går først og fremmest til tilskud til miljøvenlig energiproduktion samt herudover til forskning og udvikling mv. og forsyningssikkerhed. 18
19 Kilde: Resultater og Udfordringer 2008, Energitilsynet april 2009 I oktober 2009 var energiprisen således kun knap en femtedel af forbrugernes samlede pris, mens energiafgifter, PSO-betaling og netbetaling (inkl. abonnement) udgjorde 60 pct., mens den resterende del af prisen udgjordes af moms. Netbetaling, afgifter mv. opkræves alle af netselskabet. Da afgifterne er faste, kan de enkelte priselementers andel af den samlede pris kan variere fra år til år afhængig af ændring i PSO-tarif, energipris mv. Det betyder, at leverandørskiftet ikke opleves som særligt gennemskueligt for kunderne, samt at nye, uafhængige leverandørers muligheder for at markere sig og skabe genkendelighed gennem branding og profilering mv. begrænses selv over for deres egne kunder. En mulighed for at overvinde denne barriere er, at skabe bedre muligheder for, at nye leverandører kan etablere et såkaldt helkundeforhold til forbrugerne. Dvs. at leverandøren overtager hele kontakten til kunden, der således kun vil opleve et kundeforhold til leverandøren på det konkurrenceudsatte marked. Helkundeforhold Med den nuværende struktur og rollefordeling i elsektoren, oplever de fleste husholdningskunder og mindre erhvervsdrivende reelt kun en relation til netselskabet. Dette kan illustreres af de roller, som de to aktører netselskab og elhandelsselskab optræder med over for kunderne: Netselskab Transport/stik til leveringsadresse Sikring af kvalitet i levering (dvs. at det er her, kunden skal henvende sig ved strømafbrydelse) Information om strømspareforanstaltninger mv. Forbrugsaflæsning/elmålere Opkrævning af betaling for transport af el (inkl. abonnement og transmissionsbetaling) Opkrævning af energiafgifter & PSO-betaling Elhandelsselskab Levering af el (kwh) i henhold til aftalen med kunden (Netselskabet varetager transporten til kunden) Opkrævning af pris for den leverede mængde kwh 19
20 Som det fremgår, vil kunderne i langt de fleste situationer have kontakt til netselskabet i forbindelse med deres elforbrug, mens kontakten til elhandelsselskabet vil være minimal, når der først er etableret en kontrakt. Etablering af kundeforhold, hvor det er den konkurrenceudsatte aktør elhandelsselskabet der har kundekontakten vil være med til at styrke konkurrencen ved at fremme gennemsigtigheden for forbrugerne samt rette disses opmærksomhed mod det konkurrenceudsatte marked i stedet for som i dag, at rette opmærksomheden mod den del af markedet, der er et naturligt monopol. Mulighed for etablering af helkundeforhold Muligheden for etablering af helkundeforhold er i dag reguleret af en frivillig brancheaftale 1, der giver et elhandelsselskab mulighed for at kræve samlet fakturering (samfakturering) med netselskabet, så forbrugeren kun modtager én samlet regning fra elhandelsselskabet for køb af elektricitet og netydelser mv. Brancheforeningen Dansk Energi har udarbejdet et paradigma på en kontrakt, der kan indgås mellem netvirksomheden og elhandelsselskabet, når ønsket om samfakturering opstår. Elhandelsselskabet aftaler således med netselskabet, at leverandøren rekvirerer og betaler for netbenyttelsen, og netselskabet sender sin faktura vedrørende det aktuelle forbrugssted til elhandelsselskabet, der hæfter for kundens betaling til netselskabet (betaling for netbenyttelse, afgifter og PSO-betaling). Elhandelsselskabet opkræver således hos sin kunde både elforbrug og betalingen til netselskabet for netbenyttelsen, hvori også afgifterne opkræves. Netkunden bliver ved med at være nettilslutningskunde i forhold til netselskabet og har i øvrigt alle rettigheder og forpligtelser desangående, ligesom netselskabet fortsat har ansvaret for, at det i aftagepunktet konstant er muligt at aftage elektricitet, og for elkvaliteten, samt fortsat er forpligtet til at opfylde de lovbundne krav om energirådgivning, måling, opkrævning af afgifter m.m. Kunderne har ikke mulighed for at kræve en samakturering. Den ret har alene elhandelsselskaberne efter aftalen, men kunden kan aftale med sit elhandelsselskab, at der etableres samfakturering. Der imidlertid kun ét enkelt selskab, der har taget initiativ til at etablere samfakturering, og dette selskab har ikke for indeværende fået etableret samfakturering med nogen netselskaber. 1 Efter de gældende regler i elforsyningslovens 22, stk. 4 kan der fastsættes regler om samfakturering af de ydelser forbrugeren modtager i henhold til loven. 20
Behov for ændringer på detailmarkedet for el
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 82 Offentligt Behov for ændringer på detailmarkedet for el Resumé: Næsten ingen husstande og små virksomheder skifter elselskab i Danmark, og skifteprocenten
Læs mereDet vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.
20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet
15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små
Læs mereDataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk
DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig
Læs merePRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER
1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er
Læs mereUndersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el
15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen
Læs mereInformationsmateriale til boligudlejningsforeninger
Informationsmateriale til boligudlejningsforeninger Dette informationsmateriale henvender sig til dig, der har kontakt med boligudlejere. Materialet gennemgår de konkrete konsekvenser, de kommende ændringer
Læs mere10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016
10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mere5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018
5. APRIL 2018 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mere1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)
Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11
Detailmarkedet for elektricitet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for el til forbrugerne. Det er et marked, som har stor betydning
Læs mereElprisstatistik 3. kvartal 2018
Elprisstatistik 3. kvartal 2018 DEN 9. OKTOBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mere13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
13. JULI 2018 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 Side 2/9 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger
Læs mere10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017
10. JANUAR 2018 ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 4. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereElprisstatistik 1. kvartal 2019
Elprisstatistik 1. kvartal 2019 DEN 16. APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/10 FORSYNINGSTILSYNET ELPRISSTATISTIK
Læs mereElprisstatistik 2. kvartal 2012
Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,
Læs mereStatsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 7 Beretning om DONG Energy A/S' elpriser Offentligt 7/2012
Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 7 Beretning om DONG Energy A/S' elpriser Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender
Læs mereElprisstatistik 1. kvartal 2012
Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra
Læs mere27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017
27. APRIL 2017 ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 1. KVARTAL 2017 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereRAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS
RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...
Læs mereForslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten
30. maj 2013 J. nr. 2202/1839-6010 Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten Indhold 1 Indledning... 2 2 Sammenfatning... 2 2.1 Baggrund vedr. forsyningspligtreguleringen... 3 2.2. Reguleringsudvalgets
Læs mereUNDERSØGELSE AF PRODUKTFORDELING PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR EL
PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 19. MAJ 2015 UNDERSØGELSE AF PRODUKTFORDELING PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR EL 14. april 2015 Engros & Transmission 15/01560 LVM RESUMÉ Sekretariatet for Energitilsynet
Læs mereElprisstatistik juli 2007
ENERGITILSYNET Elprisstatistik i 27 Elprisstatistikken er revideret med virkning fra 1. januar 27. Som følge af ændret statistikgrundlag kan elprisstatistikker opgjort efter 1. januar 27 ikke umiddelbart
Læs mereDansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el
Sekretariatet for Energitilsynet post@energitilsynet.dk Dok. ansvarlig: HGB Sekretær: Sagsnr: 2003-209 Doknr: d2012-6272-3.0 31-08-2012 Dansk Energis kommentarer til Energitilsynets analyse af konkurrencen
Læs mere17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016
17. OKTOBER 2016 ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 3. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt
Læs mereInformationsmateriale til boligadvokater
Informationsmateriale til boligadvokater Dette informationsmateriale henvender sig til dig, der har kontakt med boligkøbere og udlejere. Materialet gennemgår de konkrete konsekvenser, som de kommende ændringer
Læs merePrisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 3. kvartal 2014
Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 3. kvartal 2014 09. oktober 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om DONG Energy A/S elpriser. Marts 2013
Beretning til Statsrevisorerne om DONG Energy A/S elpriser Marts 2013 BERETNING OM DONG ENERGY A/S ELPRISER Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund... 4 B.
Læs mereFinansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger
Læs mereFør markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet
Betingelser og vilkår for distribution af naturgas I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der er anvendt ved fastlæggelsen af betingelser og vilkår for distribution
Læs mereHøringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse"
Til Høringsparterne Høringsnotat vedr. tilføjelse til udkast til Vilkår for elleverandørers betaling af ydelser fra Energinet.dk og sikkerhedsstillelse" 1. september 2015 HSF/LJD Energinet.dk har i peroden
Læs mereENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION
ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.
Læs mereBestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.
Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har
Læs mereIntroduktion til Engrosmodellen
Introduktion til Engrosmodellen Juni 2013 Dato - Dok.nr. 1 Intentioner med Engrosmodellen (Uddrag fra bemærkninger til lovforslaget fremsat 25. april 2012, gennemført ved LOV nr 575 af 18/06/2012) forbrugerne
Læs mereBilag 1 E. Opgavebeskrivelse
20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens
Læs mere1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG
ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for
Læs merePrisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 2. kvartal 2014
Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 2. kvartal 2014 4. august 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet
Læs mereRAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER
RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD
Læs merePRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED
1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken
Læs mereGodkendelse af SE Elnet s ændring i betalingskadance
Syd Energi Net A/S Edison Park 1 6715 Esbjerg N Att: Jens Ammitzbo Sendt med mail til: jeam@se.dk og net@se.dk Dato: 26-06-2014 Sagsnr.: 14/05431 Sagsbehandler: PAJ Afd.: Ret og Administration AFGØRELSE
Læs mereMulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren
18. januar 2012 J.nr. 3401/1001-3796 Ref. Energiforsyning Mulige gevinster/besparelser ved et reguleringseftersyn af elsektoren Indledning og sammenfatning Dette notat beskriver potentielle besparelser
Læs mereDataHub. Systemet bag Engrosmodellen. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling Energinet.dk 1
DataHub Systemet bag Engrosmodellen Signe Horn Rosted, Afdelingsleder, Detailmarkedsudvikling 31-03-2016 Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 31-03-2016 Energinet.dk
Læs mereResultater og udfordringer 2010
Resultater og udfordringer 2010 Maj 2011 Indhold Energisektorerne i forandring 3 Resume 5 Energipriser 6 Effektivitet i energisektorerne 37 Implementeringen af EU s 3. energiliberaliseringspakke i Danmark
Læs mereBilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne
Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er
Læs merePrisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014
Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet
Læs mereElprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014
11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For
Læs mereResultater og udfordringer 2010
Resultater og udfordringer 2010 Maj 2011 Indhold Energisektorerne i forandring 3 Resume 5 Energipriser 6 Effektivitet i energisektorerne 37 Implementeringen af EU s 3. energiliberaliseringspakke i Danmark
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0677/2009 af Maria Luise Rau, tysk statsborger, om det spanske elselskab Iberdrolas opkrævning
Læs mereElprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014
7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54
Læs mereDataHub hvad er projektets formål?
DataHub hvad er projektets formål? Morten Braae Nielsen Afregningschef - El, Elmarked Telefon: +45 7622 4304 Mobil: +45 2333 8509 E-mail: mbn@energinet.dk 1 Problematikker i det danske detailmarked - der
Læs mereMetodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 2007
Metodebeskrivelse for elprisstatistik udarbejdet efter 1. januar 07 Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en
Læs mereBekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet 1)
BEK nr 1353 af 12/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020
Læs mereInternetkonkurrence Spørgsmål om anmodet eller uanmodet telefonhenvendelse Aftaleindgåelse Hæftelse. FORMAND Poul Gorm Nielsen
AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /SUSJ Forbruger: Energiselskab: 4200 Slagelse NRGi Elsalg CVR 3228 5759 v/ NRGi Netservice CVR 2654 8950 Dusager 22 8200 Aarhus N Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Læs mereOpkrævning for solcellekunder
side 1 / 5 Opkrævning for solcellekunder Vi skal som elhandelsselskab opkræve betaling for alt det, der omhandler køb og levering af strøm til din adresse. Vi opkræver derfor også betaling på vegne af
Læs mereN O T AT 26. februar 2015
N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført
Læs merePrisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 4. kvartal 2013
Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 4. kvartal 2013 23. januar 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet
Læs mereElforsyningens tariffer & elpriser
Elforsyningens tariffer & elpriser Pr. 1. januar 2015 April 2015 Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2015 April 2015 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS, Virum
Læs mereTagensvej 87, København N. Aftaleindgåelse - Samtykke til telefonisk henvendelse - Flytning - Fritagelse for betaling
AFGØRELSE Sag: SPA- Forbruger: Marc Bank Havnealle 23, 2 8700 Horsens Sagsbehandler: /KSV Energiselskab: Gul Strøm CVR 3603 9485 Tagensvej 87, 1. 2200 København N Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN
Læs mereBlue Energy Havnegade 31, st København K CVR:
AFGØRELSE Sag: SPA- Forbruger: Sagsbehandler: /JHE 5750 Ringe Energiselskab: Blue Energy Havnegade 31, st. 1058 København K CVR: 3460 8784 Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens
Læs mereRolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.
Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,
Læs mereIntroduktion til Engrosmodellen
Introduktion til Engrosmodellen Juni 2015 1 Formålet med Engrosmodellen - Fremme konkurrencen på elmarkedet - Elleverandører vil få den primære kontakt til kunderne - Kunder vil kun modtage elregning fra
Læs mereEngrosmodellen. 26 nov Henrik Hornum
Engrosmodellen 26 nov. 2013 ENGROSMODELLEN Informations- og betalingsstrømme Betaling Måledata og tarifoplysninger Data hub Net Energinet.dk Elhandel Forbruger SKAT Energistyrelsen 26 nov. 2013 Engrosmodellens
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Energinet.dks erhvervelse af ti regionale transmissionsselskaber.
Dato: 13. august 2012 Sag: ITE-12/06453 Sagsbehandler: /MOH, LVS KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Energinet.dks erhvervelse af ti regionale
Læs mereBekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGAS DETAILMARKEDSRAPPORT. Sagnr. 17/07092 Dato:
GAS DETAILMARKEDSRAPPORT 2016 Sagnr. 17/07092 Dato: 24.08.2017 1 INDHOLD 1. Introduktion 2. Aktører på detailmarkedet 3. Forudsætninger og datagrundlag 4. Målersteder fordelt på distributionsområder 5.
Læs mereBekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-
Læs mereNotat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1.
Til Netvirksomheder, elleverandører, balanceansvarlige og øvrige parter 1 Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1. 04. januar 2013 JOG/JOG Energinet.dk gennemførte en
Læs mereProduktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017
Produktfordelingen på det danske detailmarked for naturgas i 2017 ANALYSE DEN 28. NOVEMBER 2018 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk
Læs mereENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)
Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 1/7 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereElforsyningens tariffer & elpriser
Elforsyningens tariffer & elpriser Pr. 1. januar 2014 Marts 2014 Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2014 Marts 2014 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS, Virum
Læs mereo At projektet vedrører en begrænset købergruppe o At SE offentliggør alle resultater vedr. tariferingen i pilotprojektet
Syd Energi c/o Dansk Energi Rosenørns Alle 9 1970 Frederiksberg C 9. februar 2012 Sag 4/0720-8901-0211 /LBA Deres ref. Ansøgning vedrørende pilotprojekt med afregning med dynamiske nettariffer 1. SE (Syd
Læs mereKUNDERNE OG ELPRISEN I 2015
KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet
Læs mereTREFOR El-Net CVR & EWII Energi CVR Kokbjerg Kolding
AFGØRELSE Sag: SPA- Forbruger: Sagsbehandler: /SUSJ 6000 Kolding Energiselskab: Klageemne: TREFOR El-Net CVR 2080 6397 & EWII Energi CVR 2081 0440 v/ EWII CVR 2829 7947 Kokbjerg 30 6000 Kolding Flytteopgørelse
Læs mereNr. 2 - Januar Detailmarkedsrapport. Dok. 15/
Nr. 2 - Januar 2016 Detailmarkedsrapport 05-02-2016 Dok. 15/12493-5 1. Introduktion Indhold Energinet.dk ejer og driver den danske DataHub landets centrale register over danskernes elforbrug og aktiviteterne
Læs mereFlexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018
Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE
28. marts 2017 Ret & Administration 16/13465 SBCL ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE BAGGRUND 1. Ret og Administration har
Læs mereANKENÆVNETS AFGØRELSE
ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA-12/09731 Sagsbehandler: /MRO/SUSJ Forbruger: John Johannesen Dagmarsgade 36 2200 København Elhandelsselskab: Klageemne: Energiselskabet Natur-Energi CVR 3091 3728 Svanevej
Læs mereFASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)
FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har
Læs mereI det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv.
Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 18. december 2015 J nr. 2015-5895 / XB Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om energivirksomheders oplysning til forbrugere om energiforbrug og fakturering Udkast
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereMyndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006
Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:
Læs mereSmart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?
Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør
Læs mereOVERVEJER DU SOLCELLER?
OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte
Læs mereResultater og udfordringer 2012
Resultater og udfordringer 2012 Indhold Profil 3 Forord 5 Sammenfatning 7 Energipriser 8 Energitilsynet udvikler ny elprisstatistik 20 Elregningen uforståelig eller oplysende? 23 Effektivitet i energisektorerne
Læs mereRadius Elnet CVR Teknikerbyen Virum. Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia]
AFGØRELSE Sag: SPA- Forbruger: Sagsbehandler: /KAO 3450 Allerød Energiselskab: Klageemne: Radius Elnet CVR 2991 5458 Teknikerbyen 25 2830 Virum [CVR-adresse: DONG Energy Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000
Læs mereNETVIRKSOMHEDERS SÆRSKILTE IDENTI- TET VED FAKTURERERING AF ENGROS- KUNDER
SIDE 1 AF 7 PUNKT 4 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 10. APRIL 2018 NETVIRKSOMHEDERS SÆRSKILTE IDENTI- TET VED FAKTURERERING AF ENGROS- RESUMÉ 1. Sagen forelægges for Energitilsynet, idet sagen er af principiel
Læs mereElselskab for første gang
Elselskab for første gang En guide til at træffe den rigtige beslutning, når du skal vælge elleverandør for første gang Super nyttig guide #2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor skal jeg skifte elselskab? 2.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
2012/1 LSV 58 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0126 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
Læs mereRAPPORT, SEPTEMBER 2017
RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN
Læs mereBekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.
BEK nr 1395 af 25/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-5534
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereVejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning
Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereVejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning
Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....
Læs mere