Konkurrencen på detailmarkedet for el

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencen på detailmarkedet for el"

Transkript

1 Konkurrencen på detailmarkedet for el DECEMBER 2009

2 Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: Online ISBN 2

3 Forord Liberaliseringen af det danske el-marked startede i 1998, hvor de store erhvervskunder fik frit leverandørvalg. Fra 2003 fik mindre erhvervskunder og private forbrugere (såkaldte skabelonkunder) også frit leverandørvalg, således at alle elkunder i dag har mulighed for selv at vælge el-leverandør. Mange store erhvervskunder har skiftet leverandør siden liberaliseringen, men kun få husholdninger og mindre erhvervsvirksomheder har været aktive på markedet. Der er gennemført en række analyser og initiativer for at følge og styrke konkurrencen på området. Senest blev der, i forbindelse med forhandlingerne om og vedtagelsen af lov nr. 386 af 20. maj 2009 i foråret 2009, efterlyst yderligere analyser af konkurrencen. Klima- og energiministeren anmodede på den baggrund Konkurrencestyrelsen om at supplere undersøgelsen af konkurrenceforholdene på elmarkedet, som blev offentliggjort i Konkurrenceredegørelse 2008, for at afklare, om der er behov for yderligere initiativer til fremme af konkurrencen på detailmarkedet for el. I dette papir fokuseres derfor på konkurrenceforholdene på detailmarkedet til husholdninger mv. med henblik på dels at give status og udvikling for konkurrencen i forhold til resultaterne i Konkurrenceredegørelse 2008, dels at identificere muligheder for yderligere initiativer, der vil kunne styrke konkurrencen på markedet. Denne analyse supplerer således analysen i Konkurrenceredegørelse 2008 og skal ses i sammenhæng hermed. Det er imidlertid samtidig søgt at præsentere analysen, så den kan læses uafhængigt af konkurrenceredegørelsen. Analysen er struktureret således: Resume og konklusioner Beskrivelse af struktur og aktører på detailmarkedet for el Opfølgning på Konkurrenceredegørelse 2008 Konkurrencevilkår 3

4 Kapitel 1 Resume og konklusioner Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 en analyse af detailmarkedet for el. Analysen viste bl.a., at de fleste forbrugere kender til muligheden for at skifte elhandelsselskab og ville også gerne skifte, hvis den økonomiske gevinst var tilstrækkelig stor. Men forbrugerne mangler indsigt i marked, produkter og priser. Der er tilstrækkelig mange udbydere på detailmarkedet til at understøtte konkurrencen, men el-handelsselskaberne med forsyningspligtbevilling dominerer klart med en gennemsnitlig markedsandel på 94 pct. i deres forsyningsområder. Sædvanligvis vil der ikke kunne forventes markante ændringer i konkurrencevilkårene på kort sigt. Siden offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelse 2008 er der imidlertid gennemført flere initiativer, der ser ud til at have styrket konkurrencen. Der er dog også stadig områder, hvor der kan gøres en yderligere indsats. Boks 2.1: Konklusioner og anbefaling Konkurrencevilkårene på detailmarkedet for el er forbedret siden offentliggørelsen af Konkurrenceredegørelse Initiativerne omkring etablering af en datahub og relanceringen af elpristavlen.dk har og vil styrke såvel forbrugernes som nye elhandelsselskabers stilling. Strukturelle forhold på markedet den integrerede struktur mellem netselskaberne og deres handelsselskaber kan virke som en adgangsbarriere for nye leverandører samt være med til at sløre forbrugergennemsigtigheden. De eksisterende muligheder for samfakturering udnyttes stort set ikke af aktørerne på markedet, hertil virker de indbyggede forudsætninger som en barriere. Muligheden for en samlet fakturering har derfor ikke haft den reelle positive betydning for markedsforholdene, som den var tiltænkt. Etablering af helkundeforhold, der i højere grad retter forbrugernes opmærksomhed mod den konkurrenceudsatte del af elmarkedet, kan være med til at mindske adgangsbarrieren for nye, ikke-integrerede elhandelsselskaber. Konkurrencestyrelsen anbefaler på denne baggrund, at der igangsættes et arbejde om kundeforhold med henblik på at analysere mulighederne for at mindske disse barrierer. 4

5 Kapitel 2 Struktur og aktører på detailmarkedet for el En husholdnings elforbrug bygger på to kundeforhold. Dels et direkte kundeforhold til det elhandelsselskab, hvor husholdningen køber sin elektricitet, dels et kundeforhold til et distributionsselskab, der står for transporten af elektriciteten til husholdningen gennem el-nettet, jf. figur 1.1. Kun få forbrugere er opmærksomme på dette, når de skifter elhandelsselskab. Figur 2.1: Strukturen på elmarkedet og elnettet i Danmark i forsimplet form Elmarkedet Elnettet Producenter Transmissionsnettet Elhandelsselskaber Distributionsnettet Forbrugere Kilde: Energitilsynet 5

6 2.1 EL-NETTET El-nettet består af to led: Transmissionsnettet og distributionsnettet. Transmissionsnettet udgør det overordnede net (motorvejen), der transporterer elektriciteten over længere afstande, mens distributionsnettet er det underordnede net, der transporterer elektriciteten helt ud til den enkelte kunde. En husholdnings transportbetaling for elektricitet består både af en betaling til transmissionsnettet, der ejes af Energinet.dk, og en betaling til det lokale distributionsselskab. Betalingen for transmission opkræves af distributionsselskabet, og kunden oplever således ikke et kundeforhold til transmissionsselskabet. En almindelig dansk husholdning betaler godt kr. om året til elnettet 1. Heraf går knap kr. til elnetselskabet (distribution) og godt 700 kr. til Energinet.dk (transmission). 2.2 EL-LEVERANDØRER Der er to typer el-leverandører, der kan levere el til husholdninger. Det drejer sig dels om elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling, dels elhandelsselskaber, der opererer på det frie marked El-leverandører med forsyningspligtbevilling Elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling (forsyningspligtleverandør) er elhandelsselskaber, der har pligt til at levere el til alle de husholdningskunder inden for bevillingsområdet, der ikke selv har valgt en leverandør på det frie marked. Disse kunder bliver således automatisk kunder hos forsyningspligtleverandøren. Forsyningspligtbevillingen, der udstedes af Energistyrelsen, dækker et bestemt geografisk område, der typisk svarer til distributionsselskabernes netområder. Prisen på forsyningspligtproduktet fastsættes hvert kvartal og reguleres af Energitilsynet. Over 90 pct. af de mindre kunder køber et prisreguleret forsyningspligtprodukt. Forsyningspligtleverandørerne fik i forbindelse med tildeling af bevilling overdraget kundekartoteker mv. fra de tidligere vertikalt integrerede forsyningsvirksomheder. Forsyningspligtleverandørerne blev således født med en betydelig volumen inden for deres respektive bevillingsområde. 1 Den samlede netbetaling på 48,4 øre/kwh i Energitilsynets elprisstatistik fra juli 2009 ganget med et årligt forbrug på kwh. 6

7 Mange forsyningspligtleverandører sælger også el-produkter på det frie marked, eller indgår i koncerner, der gør. Konkurrencestyrelsen opgjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 markedsandelene for el-leverandørerne på det samlede marked for husholdningskunder. Tabel 2.1: Markedsandel for el-leverandører med forsyningspligt i det net-område, hvor bevillingen gælder Minimum 61 Gennemsnit 94 Maksimum 99 Note: Anm.: Kilde: I tabellen belyses markedsandelen for 11 el-leverandører med bevilling til forsyningspligt i det netområde, hvor denne bevilling gælder. Markedsandelene er beregnet for skabelonkunder. Dansk Energi. Opgørelsen viste, jf. tabel 2.2, at el-leverandørerne med forsyningspligt generelt har en meget høj markedsandel inden for deres bevillingsområde. De har således en meget høj grad af lokal forankring og er udsat for begrænset konkurrenceaktivitet. Det er også karakteristisk, at leverandørerne med forsyningspligtbevilling er vertikalt integreret i koncerner med netselskaberne. Ofte er der også en høj grad af navnesammenfald mellem netselskab og handelsselskab (fx Dong Energy City Elnet A/S/Dong Energy City forsyning A/S, NRGI Net A/S/NRGI Elsalg A/S m. fl.). Kunderne er derfor ikke særligt opmærksomme på, at de i realiteten er kunde hos og betaler til to forskellige selskaber el-leverandøren og distributionsselskabet. Således er der en sådan høj grad af navnesammenfald mellem elhandelsselskab og netselskab for 28 ud af i alt 36 elhandelsselskaber med forsyningspligt 1. El-handelsselskaber på det frie marked Ud over de ovenfor nævnte leverandører er der en række uafhængige handelsselskaber, der ikke har forsyningspligtbevilling og som ikke indgår i vertikalt integrerede koncerner med netselskaber. Disse handelsselskaber er som regel aktive over hele landet, og tilbyder deres produkter i mange/alle områder. På grund af deres større geografiske virkefelt, skal de 1 Egen opgørelse på baggrund af Energitilsynets registrerede selskaber med forsyningspligtbevilling og selskabernes hjemmesider. 7

8 uafhængige leverandører etablere kommunikation og dataudveksling med op til 100 netoperatører (netselskaber og transformerforeninger). I Konkurrenceredegørelse 2008 blev der opgjort i alt 77 elhandelsselskaber til slutbrugerne. Heraf var 45 leverandører, som kun udbyder forsyningspligtprodukt i lokalområdet og 32 leverandører med andre produkter til husholdninger og timeaflæste kunder, jf. figur 2.2. Strukturen har ikke ændret sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse 2008 blev offentliggjort. Figur 2.2: Antal udbydere Note: Kilde: Mange af el-leverandørerne er koncernforbundne, hvilket medfører, at opgørelsen reelt tæller det samme selskab med flere gange. Antallet af el-leverandører er opgjort på basis af dels og dels Energitilsynets oplysninger. Mange af de 77 leverandører er ejermæssigt forbundet. Det samlede antal af elhandelsselskaber er således langt fra udtryk for antallet af leverandører, der konkurrerer på detailmarkedet. Hertil kommer, at ud af 32 el-leverandører uden forsyningspligtprodukter er der 17 leverandører, som markedsfører sig mod husholdningskunder på mens resten kun har fokus på timeaflæste kunder, jf. figur

9 Kapitel 3 Opfølgning på Konkurrenceredegørelse 2008 Konkurrenceforholdene på detailmarkedet for el er præget af en række forhold, der begrænser den effektive konkurrence. Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i Konkurrenceredegørelse 2008 analyse af detailmarkedet for el (redegørelsens kapitel 5). Analysens hovedkonklusioner var bl.a.: 75 pct. af forbrugerne er klar over, at de kan skifte el-leverandør. Prisen er den vigtigste konkurrenceparameter, men besparelserne skal op i størrelsesordenen 750 kr., før 30 pct. af forbrugerne vil overveje et leverandørskifte. Forbrugerne mangler indsigt i markedet, i produkterne og i priserne. Der er et tilstrækkeligt antal udbydere til at understøtte konkurrencen på markedet. Forsyningspligtselskaber har i gennemsnit en markedsandel på 94 pct. i forsyningspligtområdet, hvilket indikerer manglende konkurrence om husholdningskunder. Kommunikation med 100 forskellige netoperatører udgør en adgangsbarriere for nye aktører (elhandelsselskaber), idet handelsselskaberne skal tage kontakt til hver og en. På baggrunden af analysen anbefalede Konkurrencestyrelsen i 2008, at: at der tages initiativ til at øge forbrugernes kendskab til el-priserne, fx gennem installation af smart meters med prissignaler, at der etableres en datahub, som kan lette dataudvekslingen mellem elleverandører og netoperatører og dermed eliminere markedets største adgangsbarriere, 9

10 at prisreguleringen ophæves, når forbrugernes kendskab til prisen er forbedret ved etablering af smart meters med prissignaler eller tilsvarende tiltag, og når der er etableret en datahub, som forbedrer adgangsvilkårene til markedet for alternative leverandører, at det overvejes at erstatte det nuværende forsyningspligtsystem med et system af forsyningspligtige tilbagefaldsleverandører, og at denne opgave i givet fald udbydes. 3.1 UDVIKLING EFTER KONKURRENCEREDEGØREL- SE 2008 Siden Konkurrenceredegørelse 2008 blev offentliggjort, er der gennemført initiativer i tråd med nogle af analysens anbefalinger. Det drejer sig dels om øget forbrugergennemsigtighed omkring produkter og priser på markedet, dels om etablering af en datahub. Ny elpristavle Energitilsynet har udpeget Elpristavlen.dk som den forbrugerportal, hvor elselskaberne skal offentliggøre deres priser. Elpristavlen har fungeret siden 2005, men på baggrund af et udvalgsarbejde i 2008/2009 med deltagelse af Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk og Dansk Energi blev elpristavlen relanceret i en ny og forbedret udgave i april Hovedtankerne bag relanceringen har været at skabe en mere overskuelig og brugervenlig prisportal for forbrugerne for derigennem at medvirke til at skabe øget forbrugerinteresse for elmarkedet og sikre forbrugerne det bedst mulige grundlag for valg af el-leverandør ved at vise alle relevante og tilgængelige produkter og priser på en overskuelig og tilgængelig måde. Den nye elpristavle evalueres og følges løbende af en følgegruppe med repræsentanter fra Dansk Energi, Dansk Erhverv, Energinet.dk, Energitilsynet, Energistyrelsen, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen med henblik på at optimere gennemsigtigheden for forbrugerne. Datahub Det fremgår af betænkningen til lov nr. lov nr. 386 af 20. maj 2009, at der skal indføres en dansk datahub på el-området. En datahub er en teknisk løsning, der tillader flere forskellige parters (elhandelsselskaber og netselskaber) it-systemer at 10

11 kommunikere med hinanden gennem hubben omkring udveksling af måledata m.v. En datahub vil medvirke til at sikre en effektiv udveksling og adgang til afregningsdata samt forbedre administrationen af flytninger og leverandørskift og derved også medvirke til at forbedre og effektivisere konkurrencen i elmarkedet, ligesom det vil blive nemmere for nye elleverandører at komme ind på og være aktive i markedet. Med en datahub får elhandelsselskaberne således lettere adgang til forbrugernes stamdata og forbrugsdata til afregningsformål. Derved bidrager en datahub til mere gennemsigtighed på elmarkedet og understøtter samtidig udviklingen i konkurrencen på dette marked. Udgifterne ved at etablere en datahub forventes at være relativt små i alt ca. 45 til 85 mio. kr., således at engangsomkostningerne for hver slutbruger forventes at være ca kr. Når datahubben er etableret, forventes det at koste mellem 2-5 kr. om året pr. slutbruger til driften heraf. Det skal imidlertid også tages i betragtning, at indførelsen af datahubben også vil give besparelser på administrations- og IT-omkostninger m.m. Samlet vurderes det, at datahubben netto betyder en økonomisk gevinst for branchen og forbrugerne. Driften af datahubben skal foretages ved det systemansvarlige selskab Energinet.dk, der allerede har taget initiativ til oprettelse af arbejdsgrupper, som skal sikre implementeringen af hubben. Smart meters Digitale el-målere (smart meters) kan være med til at fremme forbrugetdrevet konkurrence på elmarkedet ved at øge forbrugernes bevidsthed og kendskab til priser mv. Betegnelsen smart meters omfatter flere forskellige produkter med meget varierede funktioner fra smart meters, der alene tillader fjernaflæsning til smart meters med tovejs kommunikation, der principielt tillader reelle timespot produkter til forbrugerne. Effekten på konkurrencevilkårene kan derfor være meget forskellig alt efter hvor avancerede smart meters, der er tale om. I Danmark har 3 arbejdsgrupper set på det intelligente elforbrug, der skal understøttes af smart meters.. En arbejdsgruppe vurderede mulighederne for at sænke grænserne for, hvem der skal timemåles og omfattes af intelligent kommunikation (smart meters). En anden arbejdsgruppe vurderede behovet for målestandarder, og den tredje arbejdsgruppe vurderede, om der er markedsbarrierer, der hindrer elhandelsselskaberne i at udvikle salgsprodukter, der understøtter det intelligente elforbrug. Arbejdsgrupperne afrapporterede ultimo juni Klima- og energi- 11

12 ministeren igangsatte på denne baggrund en række initiativer med henblik på at udbrede det intelligente elforbrug, herunder en trinvis nedsættelse af grænsen for hvilke forbrugere, der skal have installeret smart meters. I EU blev det i marts 2009 aftalt, at 80 pct. af alle husstande i EU skal have installeret smart meters inden 2020, hvis det er økonomisk rentabelt. Regeringen fremlagde i efteråret 2008 en redegørelse, som konkluderede, at samfundsøkonomien og brugerøkonomien endnu ikke tilsiger at iværksætte en landsdækkende målerudskiftning. Men på længere sigt kan der blive bedre økonomi i at fremme anvendelsen af det intelligente elforbrug i takt med indpasningen af mere vedvarende energi, således at forbruget i højere grad kan tilpasses svingninger i produktionen af vedvarende energi (fx vindenergi). Forsyningspligt og prisregulering Der er ikke taget konkrete initiativer i forbindelse med Konkurrencestyrelsens anbefalinger om, at ændring af det gældende forsyningspligtsystem med henblik på en senere ophævelse af forsyningspligtreguleringen. Udviklingen i konkurrencen på detailmarkedet for el En indikator for den faktiske konkurrence på detailmarkedet er de rent faktiske leverandørskift, som husholdningerne gennemfører dvs., i hvor høj grad forbrugerne udnytter markedets muligheder. Leverandørskift Dansk Energi har siden liberaliseringen af markedet registreret forbrugernes leverandørskift, jf. figur 3.1. Husholdningskunder mv. omfatter forbrugere med et forbrug under kwh/år, mens erhvervskunder er forbrugere med forbrug over kwh/år tallene omfatter kun 2 kvartaler. Figur 3.1: Leverandørskift Andel af husholdningskun der * År Andel af erhvervskunder Husholdningskunder mv. Erhvervskunder 12

13 Antallet af leverandørskift har ligget stabilt omkring 1 pct. frem til 2007 og 2008, hvor leverandørskiftene steg til ca. 2,8 pct. om året. I 2009 sker der yderligere en stigning, idet der allerede i årets 3 første kvartaler (som er de eneste der foreligger opgørelser for p.t.) var 5 pct. af husholdningerne, der skiftede elhandelsselskab. Udviklingen i leverandørskift tyder således på, at der er ved at komme mere dynamik i markedet bl.a. som følge af de initiativer, der er taget vedrørende den ny elpristavle mv. Fx gav lanceringen af den ny elpristavle anledning til en del medieomtale, der gav en væsentligt øget trafik på elpristavlen. Det kan øge forbrugerinteressen for elmarkedet og mulighederne for, at flere bliver aktive på det frie elmarked. Udviklingen i leverandørskift er én blandt flere indikatorer, der kan beskrive udviklingen i konkurrencen på detailmarkedet for el. I boks 3.1 er beskrevet udviklingen i en række andre konkurrenceindikatorer siden

14 Boks 3.1: Konkurrenceindikatorer Antal leverandører. I Konkurrenceredegørelse 2208 blev det konkluderet, at der er et tilstrækkeligt stort antal leverandører på detailmarkedet for el til at understøtte konkurrencen på markedet. Det er fortsat tilfældet. Ændringer i markedsandele. Leverandørernes markedsandele skønnes ikke at have ændret sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse Det er således fortsat elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling, der har den altovervejende del af markedet. Koncentration på markedet. I Konkurrenceredegørelse 2008 blev det opgjort, at ca. 75 pct. af el-leverandørerne hver havde en markedsandel under én procent af det samlede marked for husholdninger og små erhvervskunder, ca.15 pct. af leverandørerne havde en markedsandel på 1-5 pct. mens blot 10 pct. af leverandørerne havde en markedsandel over 10 pct. Dette billede skønnes heller ikke at have ændret sig markant siden Konkurrenceredegørelse Prisforskelle. Store prisforskelle mellem identiske/sammenlignelige produkter indikerer, at der er konkurrenceproblemer på et marked. På det frie detailmarked for el kan der være relativt store prisforskelle mellem identiske produkter. Eksempelvis lå prisforskellen medio december 2009 mellem ca. 400 kr./år og 700 kr./år for sammenlignelige produkter i Hovedstadsområdet. Det er en relativ høj prisforskel. Samlede peger disse indikatorer i retning, at konkurrencen på detailmarkedet for el ikke har udviklet sig væsentligt siden Konkurrenceredegørelse En øget forbrugerdrevet konkurrence som stigningen i leverandørskift kunne indikere slår således ikke igennem i de andre indikatorer. 14

15 Kapitel 4 Konkurrencevilkår Et effektivt og velfungerende marked er med til at sikre, at samfundets ressourcer bruges bedst muligt, samt at forbrugerne får tilbudt varer og tjenester, der ikke er dyrere end nødvendigt. Dermed fremmer velfungerende markeder velfærd, vækst og innovation. Et velfungerende marked er bl.a. kendetegnet ved fri og åben adgang til markedet, effektiv konkurrence om kunderne og på den anden side ved, at kunderne har adgang til god markedsinformation og benytter denne information aktivt til at træffe forbrugsvalg. Effektiv konkurrence er med til at sikre, at virksomhederne aktivt markedsfører sig over for kunderne i markedet. Konkurrencepresset får virksomhederne til at udvikle nye produkter, serviceydelser og produktionsprocesser til lavest mulige omkostninger. God markedsinformation er med til at sikre, at forbrugerne får mulighed for at agere i markedet og optræde hensigtsmæssigt. Det kræver nem adgang til korrekt information om produkter og producenter, lave søgeomkostninger, god gennemsigtighed med mulighed for at sammenligne produkter, priser og vilkår mv., således at der er tillid til markedet. Adgangen til god markedsinformation er dog ikke i sig selv garant for, at kunderne aktivt benytter denne information i sine forbrugsvalg. Det afhænger helt af kundernes forbrugsvaner, villighed og overskud til samt erfaring med at udøve købmandskab på markedet. Høj gennemsigtighed på et marked er således med til at fremme mulighederne for en forbrugerdrevet konkurrence. Markedsgennemsigtigheden kan imidlertid også have negative effekter for konkurrencen, idet konkurrerende udbyderes muligheder for at koordinere deres markedsadfærd i strid med konkurrenceloven alt andet lige bliver større. Fri og lige adgang til markedet betyder, at der ikke er formelle eller andre barrierer, der forhindrer nye virksomheder i at etablere sig. Sådanne barrierer kan fx være særlige krav til bevilling eller licens mv. Adgangsbarrierer kan imidlertid også ligge i særlige markedsstrukturer o. lign., som kan begunstige de eksisterende virksomheder, men som nye aktører ikke har adgang til. Fri adgang til markedet er med til at sikre, at eksiste- 15

16 rende virksomheder på markedet ikke beskyttes mod konkurrence fra nye aktører. De hidtil gennemførte konkurrencefremmende initiativer omkring forbedret markedsinformation på detailmarkedet for el er med til at forbedre konkurrencevilkårene på markedet. Dels ved at styrke de uafhængige elhandelsselskabers muligheder for at konkurrere, dels ved at styrke forbrugernes muligheder for at orientere sig i markedet og gøre det nemmere for forbrugerne at agere. Initiativerne kan således være med til at fremme en effektiv konkurrence på markedet. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det fremgår bl.a. af Konkurrenceredegørelse 2008 at prisen er den vigtigste konkurrenceparameter, men besparelserne skal op i størrelsesordenen 750 kr./år, før 30 pct. af forbrugerne vil overveje et leverandørskifte. De danske husholdninger har imidlertid et relativt beskedent elforbrug på gennemsnitligt kwh/år. Det begrænser i sig selv de økonomiske fordele, der kan være ved at skifte elhandelsselskab, og gør det ofte vanskeligt at opnå en besparelse på 750 kr./år. Det kan være med til at begrænse forbrugernes interesse for det frie elmarked. Det er imidlertid et grundlæggende konkurrencevilkår. 4.1 GOD MARKEDSINFORMATION Initiativer på efterspørgselssiden Den ny elpristavle forbedrer forbrugernes mulighed for at orientere sig om produkter, priser, betingelser mv. på markedet og skaber dermed en højere grad af gennemsigtighed for forbrugerne. Elpristavlen er samtidig en måde for elhandelsselskaberne at markedsføre sig på overfor forbrugerne, hvor disse umiddelbart kan sammenligne forskellige produkter og priser mv. Energinet.dk har tilkendegivet at ville lancere en landsdækkende informationskampagne om elmarkedet og forbrugernes frie leverandørvalg fra årsskiftet 2009/2010. Det vil øge forbrugernes opmærksomhed omkring marked, priser og muligheder og dermed understøtte den nye elpristavle og den positive udvikling med flere leverandørskift mv., som er set i Initiativerne og udredningsarbejdet omkring smart meters på såvel dansk som europæisk niveau vil også sigt styrke den forbrugerdrevne konkurrence på elmarkedet. For at få det fulde udbytte heraf, er det imidlertid vigtigt, at der vælges smart meters, der sikrer forbrugerne den bedste information, og leverandørerne de bedste muligheder for produktudvikling mv. dvs. smart meters med tovejskommunikation. 16

17 Initiativer på udbudssiden Etablering af datahubben vil lette handelsselskabernes adgang til dels forbrugernes stamdata, dels forbrugsdata til afregningsformål og lette procedurer omkring et leverandørskift for forbrugerne, idet en række af de oplysninger, forbrugerne skal oplyse i forbindelse med leverandørskift, vil blive tilgængelige via datahuben. Og det vil være med til at fjerne en væsentlig barriere for uafhængige elhandelsselskaber. Datahubben vil yderligere gøre det muligt for elhandelsselskaberne at få forbrugsprofiler på forbrugerne. Det vil styrke leverandørernes muligheder for at målrette marketing mv. mod særligt interessante/attraktive kunder og dermed også styrke konkurrenceklimaet på markedet. I oktober 2009 har de nordiske energiministre givet deres støtte til udviklingen af et fælles nordisk slutbrugermarked for el, og har bedt de nordiske elregulatorers samarbejdsorganisation NordREG præsentere en implementeringsplan herfor på ministrenes møde i Tilslutningen til et fælles nordisk slutbrugermarked skal blandt andet ses i lyset af, at NordREG har foreslået, at elhandelsselskaber i de nordiske lande skulle have mulighed for at sælge til forbrugere i alle nordiske lande på ens vilkår fra Adgang til flere elleverandører vil skærpe konkurrencen på markedet. 4.2 FRI OG LIGE ADGANG TIL MARKEDET Der er ingen formelle adgangsbarrierer for elhandelsselskaber, der ønsker at komme ind på det liberaliserede detailmarked for el. Der er således ikke krav om bevilling, licens eller særlige økonomiske forhold mv. Der er imidlertid adgangsbarrierer krav om bevilling til den del af detailmarkedet, der udgøres af forsyningspligtprodukter. Leverandørerne af forsyningspligtprodukter skal således have en bevilling, der regulerer deres ydelser og produkter (hvis priser reguleres af Energitilsynet), men som samtidig sikrer dem monopol på forsyningspligt-leverancer inden for bevillingsområdet. Over 90 pct. af husholdningerne aftager et forsyningspligtprodukt, og de er dermed ikke aktive på det liberaliserede marked. Det gældende forsyningspligtsystem sikrer på den ene side de forbrugere, der ikke har benyttet sig af det frie elmarked, el til konkurrencedygtige priser. På den anden side udgør regelsættet en barriere for nye leverandører, idet den største del af den potentielle kundemasse i realiteten ikke er på markedet. 17

18 Leverandørerne med forsyningspligtbevilling er for størstedelens vedkommende også aktive på det liberaliserede marked enten direkte eller gennem et søsterselskab, der indgår i en integreret struktur med et netselskab. Den integrerede struktur med netselskaberne giver yderligere en barriere for nye eller ikke-integrerede leverandører på markedet, idet strukturen gør det svært for en ny leverandør at bruge sine kundeforhold til branding og profilering over for disse. De vertikalt integrerede elhandelsselskaber har som tidligere omtalt ofte en høj grad af navnefællesskab med netselskabet, og de varetager ofte også forsyningspligten inden for netområdet samtidig med, at de er aktive på det frie marked. Dette indebærer som regel også en høj grad af ensartethed med hensyn til grafisk profil, logo, fremtræden mv. Når en kunde derfor skifter til en ny leverandør, vil der som systemet virker i dag fortsat bestå et kundeforhold til netselskabet (betaling for distributionen, afgifter mv.), med samme eller stort set samme navn, grafiske profil og fremtræden mv. som kundens tidligere forsyningspligtleverandør. Hertil kommer, at den største del af kundernes regning udgøres af distributionsbetaling, PSO betaling 1 og afgifter (samt moms), der opkræves at netselskabet. En kunde, der har skiftet leverandør, vil derfor opleve, dels at få to regninger, dels at regningen til den gamle leverandør stadig udgør langt den største del af den samlede betaling for el, jf. figur 4.1. Figur 4.1: Elprisens sammensætning 20 % 18 % Energi 11 % Netbetaling 42 % 9 % Abonnement Afgifter og betaling for offentlige forpligtigelser Moms 1 PSO-betalingen går først og fremmest til tilskud til miljøvenlig energiproduktion samt herudover til forskning og udvikling mv. og forsyningssikkerhed. 18

19 Kilde: Resultater og Udfordringer 2008, Energitilsynet april 2009 I oktober 2009 var energiprisen således kun knap en femtedel af forbrugernes samlede pris, mens energiafgifter, PSO-betaling og netbetaling (inkl. abonnement) udgjorde 60 pct., mens den resterende del af prisen udgjordes af moms. Netbetaling, afgifter mv. opkræves alle af netselskabet. Da afgifterne er faste, kan de enkelte priselementers andel af den samlede pris kan variere fra år til år afhængig af ændring i PSO-tarif, energipris mv. Det betyder, at leverandørskiftet ikke opleves som særligt gennemskueligt for kunderne, samt at nye, uafhængige leverandørers muligheder for at markere sig og skabe genkendelighed gennem branding og profilering mv. begrænses selv over for deres egne kunder. En mulighed for at overvinde denne barriere er, at skabe bedre muligheder for, at nye leverandører kan etablere et såkaldt helkundeforhold til forbrugerne. Dvs. at leverandøren overtager hele kontakten til kunden, der således kun vil opleve et kundeforhold til leverandøren på det konkurrenceudsatte marked. Helkundeforhold Med den nuværende struktur og rollefordeling i elsektoren, oplever de fleste husholdningskunder og mindre erhvervsdrivende reelt kun en relation til netselskabet. Dette kan illustreres af de roller, som de to aktører netselskab og elhandelsselskab optræder med over for kunderne: Netselskab Transport/stik til leveringsadresse Sikring af kvalitet i levering (dvs. at det er her, kunden skal henvende sig ved strømafbrydelse) Information om strømspareforanstaltninger mv. Forbrugsaflæsning/elmålere Opkrævning af betaling for transport af el (inkl. abonnement og transmissionsbetaling) Opkrævning af energiafgifter & PSO-betaling Elhandelsselskab Levering af el (kwh) i henhold til aftalen med kunden (Netselskabet varetager transporten til kunden) Opkrævning af pris for den leverede mængde kwh 19

20 Som det fremgår, vil kunderne i langt de fleste situationer have kontakt til netselskabet i forbindelse med deres elforbrug, mens kontakten til elhandelsselskabet vil være minimal, når der først er etableret en kontrakt. Etablering af kundeforhold, hvor det er den konkurrenceudsatte aktør elhandelsselskabet der har kundekontakten vil være med til at styrke konkurrencen ved at fremme gennemsigtigheden for forbrugerne samt rette disses opmærksomhed mod det konkurrenceudsatte marked i stedet for som i dag, at rette opmærksomheden mod den del af markedet, der er et naturligt monopol. Mulighed for etablering af helkundeforhold Muligheden for etablering af helkundeforhold er i dag reguleret af en frivillig brancheaftale 1, der giver et elhandelsselskab mulighed for at kræve samlet fakturering (samfakturering) med netselskabet, så forbrugeren kun modtager én samlet regning fra elhandelsselskabet for køb af elektricitet og netydelser mv. Brancheforeningen Dansk Energi har udarbejdet et paradigma på en kontrakt, der kan indgås mellem netvirksomheden og elhandelsselskabet, når ønsket om samfakturering opstår. Elhandelsselskabet aftaler således med netselskabet, at leverandøren rekvirerer og betaler for netbenyttelsen, og netselskabet sender sin faktura vedrørende det aktuelle forbrugssted til elhandelsselskabet, der hæfter for kundens betaling til netselskabet (betaling for netbenyttelse, afgifter og PSO-betaling). Elhandelsselskabet opkræver således hos sin kunde både elforbrug og betalingen til netselskabet for netbenyttelsen, hvori også afgifterne opkræves. Netkunden bliver ved med at være nettilslutningskunde i forhold til netselskabet og har i øvrigt alle rettigheder og forpligtelser desangående, ligesom netselskabet fortsat har ansvaret for, at det i aftagepunktet konstant er muligt at aftage elektricitet, og for elkvaliteten, samt fortsat er forpligtet til at opfylde de lovbundne krav om energirådgivning, måling, opkrævning af afgifter m.m. Kunderne har ikke mulighed for at kræve en samakturering. Den ret har alene elhandelsselskaberne efter aftalen, men kunden kan aftale med sit elhandelsselskab, at der etableres samfakturering. Der imidlertid kun ét enkelt selskab, der har taget initiativ til at etablere samfakturering, og dette selskab har ikke for indeværende fået etableret samfakturering med nogen netselskaber. 1 Efter de gældende regler i elforsyningslovens 22, stk. 4 kan der fastsættes regler om samfakturering af de ydelser forbrugeren modtager i henhold til loven. 20

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11

Detailmarkedet for elektricitet. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Detailmarkedet for elektricitet Konkurrence- og Forbrugeranalyse 11.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for el til forbrugerne. Det er et marked, som har stor betydning

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012

Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 111 Offentligt 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser 7/2012 Beretning om DONG Energy A/S elpriser Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG

1. UDSKYDELSE AF ENGROSMODELLEN ER IKKE EN GRATIS OMGANG ENERGISTYRELSEN Amaliegade 44 1256 København K København, den 10/3 2014. Vedr.: Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning mv. Foreningen for De Frie Energiselskaber takker for muligheden for

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Introduktion til Engrosmodellen

Introduktion til Engrosmodellen Introduktion til Engrosmodellen Juni 2013 Dato - Dok.nr. 1 Intentioner med Engrosmodellen (Uddrag fra bemærkninger til lovforslaget fremsat 25. april 2012, gennemført ved LOV nr 575 af 18/06/2012) forbrugerne

Læs mere

Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden 5. 4. Barrierer på udbudssiden 11

Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden 5. 4. Barrierer på udbudssiden 11 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Konklusion og anbefalinger 3 3. Barrierer på efterspørgselssiden 5 3.1 Forbrugermobilitet 5 3.2 Markedsundersøgelser 5 3.3 Markedsrelaterede barrierer på efterspørgselssiden

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten

Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten 30. maj 2013 J. nr. 2202/1839-6010 BILAG Bilag 1 Elpristavlen Bilag 2 Skabelonafregning Bilag 3 Engrosmodellen Bilag 4 Lovændringen vedr. udbud

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

Resultater og udfordringer 2012

Resultater og udfordringer 2012 Resultater og udfordringer 2012 Indhold Profil 3 Forord 5 Sammenfatning 7 Energipriser 8 Energitilsynet udvikler ny elprisstatistik 20 Elregningen uforståelig eller oplysende? 23 Effektivitet i energisektorerne

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

DataHub hvad er projektets formål?

DataHub hvad er projektets formål? DataHub hvad er projektets formål? Morten Braae Nielsen Afregningschef - El, Elmarked Telefon: +45 7622 4304 Mobil: +45 2333 8509 E-mail: mbn@energinet.dk 1 Problematikker i det danske detailmarked - der

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland

Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland BILAG 1-7 20.august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland I dette bilag sammenlignes elmarkederne i Danmark, Finland, Norge, Sverige

Læs mere

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

December 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD December 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1.

Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1. Til Netvirksomheder, elleverandører, balanceansvarlige og øvrige parter 1 Notat med høringssvar i forbindelse med høring af afsnit 5 i forskrift H1. 04. januar 2013 JOG/JOG Energinet.dk gennemførte en

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren Klik for at redigere i master En fremtidssikret regulering af elsektoren Indledning En velfungerende elsektor er helt afgørende for samfundets funktion og dynamik Reguleringen skal fremover sikre: Et elsystemder

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1)

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2008/2015-0020 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning

NKE-Elnet A/S CVR/SE-nr. 27 41 28 23. Årsrapport 2007. Intern overvågning CVR/SE-nr. 27 41 28 23 Årsrapport 2007 Intern overvågning Årsberetning for intern overvågning og sikring af ikke-diskriminerende adfærd i NKE-Elnet A/S Ærøvej 2 4700 Næstved Tlf.: 55785150 Fax: 55785160

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Midtfyns Elforsyning Amba.

Midtfyns Elforsyning Amba. Midtfyns Elforsyning Amba. Program for intern overvågning. (nov. 2009) 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungrende konkurrencemarked for el er, at adgangen til

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk

Engrosmodel. Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el. Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk Engrosmodel Status for engrosmodel og konkurrencen i detailmarkedet for el Signe Horn Rosted, Afdelingsleder i Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk 2 Om Energinet.dk 09-09-2015 Energinet.dk

Læs mere

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD

November 2014. Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD November 2014 Elprisanalyse Har du sparet på din elregning? Udarbejdet af DAMVAD For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Ejby Elnet A.m.b.a. Program for intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd _Beskrivelse af implementering af bestemmelserne om intern overvågning 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Information til medarbejderne

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg. Afgørelse EnergiMidt Net A/S Tietgensvej 2-4 8600 Silkeborg 29. oktober 2010 Sag 4/0720-0101-0170 / DM Deres ref. Afgørelse ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Energitilsynet

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser

Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser Til Sekretariatet for Energitilsynet USS/SHR 4. september 2014 Metodeanmeldelse af forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold Energinet.dk skal ifølge Bekendtgørelse om netvirksomheders,

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION

Læs mere

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet.

Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold. Træder i kraft den 1.10.2014. Maj 2013. Rev. 1.0 2013 DATE. Energinet. Pseudo-forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold Maj 2013 Rev. 1.0 Træder i kraft den 1.10.2014 2013 DATE NAME DATE NAME REV. DESCRIPTION PREPARED Energinet.dk 16954/11. Dok. 129089-13,

Læs mere

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011 Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S pr. 1. oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Fællesoplysninger... 2 C-kunder ikke timemålt... 3 C-kunder timemålt lavspændingsnet... 4 B-kunder timemålt transformerstation

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /JHE Forbruger: 3760 Gudhjem Energiselskab: Modstrøm Danmark Jagtvej 169 B, 2. sal 2100 København Ø CVR 3388 4788 Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg

NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg NRGi Net A/S Dusager 22 8200 Aarhus N 27. maj 2014 Sag 13/09826 Deres ref. LRN Vejledende udtalelse til NRGi Net A/S om den regulatoriske behandling af et nyt, kollektivt forsyningsanlæg 1. Sagsfremstilling

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 48 Bilag 5 Offentligt Til L48 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning,

Læs mere

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Indhold Vejledning til årsberetning om intern overvågning på elområdet... 3 0. Gennemførsel og kontrol af IO program... 4 Generel gennemgang

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub FynskSupportEl gør en forskel. Du kan støtte en fynsk klub eller forening gennem dit køb af el hos Energi Fyn. Støt din klub og lad os betale FynskSupportEl

Læs mere

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd 1 Indhold Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning...

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 144 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 144 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 144 Bilag 2 Offentligt 26. februar 2015 J.nr. 14-4601203 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Punkt 4 Energitilsynets møde den 26. november 2013 Dato: 26. november 2013 Sag: 13/08889 Afd.: E&T Sagsbehandler: LVM Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Sekretariatet

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Velkommen til Energi Nord

Velkommen til Energi Nord Velkommen til Energi Nord Velkommen )l Energi Nord Om Energi Nord Energi Nord som forhandler af solcelleanlæg Ne7oafregningsordningen ENCOURAGE Energi Nords deltagelse i et EU- projekt Fakta om Energi

Læs mere

--------- --------- r:s!lj. KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen

--------- --------- r:s!lj. KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen ~ r:s!lj --------- --------- KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen NOTAT 29-06-2011 ITE 4/0120-0402-0072 /ASUMAL Godkendelse: Forsyning Helsingør AIS' erhvervelse af enekontrol over Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

N O T A T. Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt

N O T A T. Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt N O T A T Vedr.: Regulering på området for leverance af elektricitet på basis af forsyningspligt 1. Indledning Energistyrelsen har erkendt, at den nuværende ordning for levering af elektricitet omfattet

Læs mere

Forskrift H1: Skift af elleverandør 38472-08. Oktober 2008. Version 4.1. Feb. 2008 Aug. 2008 Aug. 2008 Okt. 2008 MRP LRO LRO MRP NAME. Energinet.

Forskrift H1: Skift af elleverandør 38472-08. Oktober 2008. Version 4.1. Feb. 2008 Aug. 2008 Aug. 2008 Okt. 2008 MRP LRO LRO MRP NAME. Energinet. Forskrift H1: Skift af elleverandør Oktober 2008 Version 4.1 Feb. 2008 Aug. 2008 Aug. 2008 Okt. 2008 DATE MRP LRO LRO MRP NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 38472-08 DOC. NO. DATE

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Introduktion til DataHub projekt

Introduktion til DataHub projekt Introduktion til DataHub projekt Rev. 1 6/4-2010 20/4-2010 DATE JGR MBN NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 20203-10 Energinet.dk Doc. no. DATE NAME Dok. 20203/10, Sag 10/3365 1/11

Læs mere

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S . Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S Indholdsfortegnelse: Side Fællesoplysninger... 2 C-kunder ikke timemålt... 3 C-kunder timemålt lavspændingsnet... 4 B-kunder timemålt transformerstation 0,4 kv målt... 5 B-kunder

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

[...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed

[...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energitilsynet af 12. juli 2004 og 9. september 2004 Elregningers gennemsigtighed Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye

Læs mere

Elforsyningens tariffer & elpriser

Elforsyningens tariffer & elpriser Elforsyningens tariffer & elpriser Pr. 1. januar 2013 April 2013 Elforsyningens tariffer & elpriser pr. 1. januar 2013 April 2013 ISSN 0909-0762 Grafisk design og produktion: Dedicated PrePress ApS, Virum

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation med DataHub i elmarkedet Juni 2014 HBK/ADA Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

ANKENÆVNETS AFGØRELSE ANKENÆVNETS AFGØRELSE Sag: SPA- Sagsbehandler: /SUSJ Forbruger: 4700 Næstved Energiselskab: SEAS- NVE Net CVR 2811 3285 & SEAS-NVE Strømmen CVR 2421 3528 & SEAS-NVE Holding CVR 2578 4413 v/seas-nve Strømmen

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. København, den 10. oktober 2012

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. København, den 10. oktober 2012 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Energiselskabet Natur-Energi A/S Svanevej 12 DK-2400 København NV T: +45 70 27 77 10 www.natur-energi.dk København, den 10. oktober 2012 Vedr.: Høringssvar

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning 1 (Justering af engrosmodellen og udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten) I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november

Læs mere

Sekretariatskontrakt 2015

Sekretariatskontrakt 2015 Sekretariatskontrakt 2015 1 1. Energitilsynet og dets arbejdsfelt Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand, næstformand, fem medlemmer

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup

Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra. Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Tilslutnings- og leveringsbetingelser for energi og vand fra Københavns Lufthavne A/S (CPH), Kastrup Københavns Lufthavne A/S Energiadministrationen Tlf.: 32 31 32 31 E-mail: energi@cph.dk 20. maj 2015

Læs mere

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelserne er gældende pr. 10. januar 2014. Disse betingelser er gældende for levering af naturgas fra DCC Energi A/S, herefter

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

Årsberetning for intern overvågning

Årsberetning for intern overvågning Årsberetning for intern overvågning gældende for Vestforsyning Net A/S Maj 2014 Jf. Elforsyningsloven 20a og bekendtgørelse (BEK nr. 980 af 06.10.2011) om program for intern overvågning skal net- og transmissionsvirksomheder

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V)

GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V) FORMANDENS AFGØRELSE DEN 28. APRIL 2015 GODKENDELSE AF METODER I DETAIL- MARKEDSFORSKRIFTER (ENGROSMODEL M.V) 28. april 2015 Detail & Distribution 14/10476, 14/10478, 15/00115 laa, lrn RESUMÉ 1. Som følge

Læs mere

Til Energitilsynet. Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal. Behov for API til indrapportering af data. Ingen faste produkter

Til Energitilsynet. Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal. Behov for API til indrapportering af data. Ingen faste produkter Til Energitilsynet Høringssvar vedrørende ny elprisportal Viby d. 27/11/2014 Høringssvar fra OK a.m.b.a. vedrørende ny elprisportal Hermed fremsendes OK s kommentarer til de områder, der i OK s øjne er

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013

LEVERINGSBESTEMMELSER. 1. udgave Maj 2013 LEVERINGSBESTEMMELSER 1. udgave Maj 2013 #JobInfo DocName[0]=LevbestForsIDE# #JobInfo Copies[0]=1# [TL-ALN-2013-06-25-00113-00-TL-ALN-2013-06-25.DOCX] Indholdsfortegnelse 1 Ideelle A/S... 03 2 Formål...

Læs mere

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar

Energinet.dk s præcisering af balanceansvar ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde den 19 marts 2013 Sekretariatet for Energitilsynet Energinet.dk s præcisering af balanceansvar Resumé 1. I denne sag anmodes Energitilsynet om at tage stilling

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. Forslag. til Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

Læs mere

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S og Forsyning A/S

Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S og Forsyning A/S Tariffer TRE-FOR EL-NET A/S og Forsyning A/S Indholdsfortegnelse: Side Fællesoplysninger... 2 C-kunder ikke timemålt... 3 C-kunder timemålt lavspændingsnet... 4 B-kunder timemålt transformerstation 0,4

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Jeg vil hermed aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift i selskabet har været

Læs mere