REGIONERNE KORT FORTALT

Transkript

1 REGIONERNE KORT FORTALT

2 INDHOLD Forord srådene... 5 erne... 7 Opgaver og økonomi Sundhed Psykiatri Socialområdet og specialundervisning al udvikling Jordforurening Kollektiv trafik Sådan kontaktes regionerne... 27

3 FORORD Den 1. januar 2007 startede de fem nye regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Med REGIONERNE - KORT FORTALT ønsker Danske er at give et overblik over opgaver og økonomi for de fem regioner.

4

5 REGIONSRÅDENE ernes styrende organer er regionsrådene med 41 folkevalgte medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. I spidsen for srådet står regionsrådsformanden, der vælges af srådet. Det første regionsrådsvalg blev afholdt den 15. november Socialdemokratiet blev det største parti med 77 medlemmer, mens der blev valgt 60 fra Venstre. Tre af regionsrådsformændene er fra Socialdemokratiet, mens to er fra Venstre. srådsvalget 15. november 2005 A B C F K O V Ø L Stemme- Kvinder srådsprocent formand Hovedstaden ,6 18 (44%) A Sjælland ,4 11 (27%) V Syddanmark ,4 14 (34%) V Midtjylland ,2 14 (34%) A Nordjylland ,0 12 (29%) A Ialt ,4 69 (34%) - A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative Folkeparti F. Socialistisk Folkeparti K. Kristendemokraterne O. Dansk Folkeparti V. Venstre Danmarks Liberale Parti Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne L. Lokallister Kilde: Opgørelse i Danske er 5

6

7 REGIONERNE De enkelte regioner omfatter følgende tidligere områder: Hovedstaden: Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms skommune samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Sjælland: Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Syddanmark: Ribe, Sønderjylland og Fyns amter samt sydlige del af Vejle Amt (9 kommuner). Midtjylland: Ringkjøbing og Århus amter, nordlige del af Vejle Amt (7 kommuner), sydlige del af Viborg Amt (12 kommuner). Nordjylland: Nordjyllands Amt, nordlige del af Viborg Amt (5 kommuner samt Mariager kommune fra Århus Amt (ekskl. Havndal-området). 7

8 Nordjylland Aalborg ernes befolkningstal varierer fra ca indbyggere i Nordjylland til personer i Hovedstaden Arealmæssigt er Hovedstaden mindst med km2 og Midtjylland størst med km2. Viborg Midtjylland Hillerød Hovedstaden Vejle Syddanmark Sorø Sjælland 8

9 Areal og indbyggertal (1. januar 2007) Indbyggere Areal Indbyggere pr. km2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik Aldersfordeling i pct. (1. januar 2007) 0-14 år år år 65+ år Hovedstaden 17,8 5,2 62,3 14,6 Sjælland 18,9 6,0 59,0 16,1 Syddanmark 18,9 6,3 58,7 16,2 Midtjylland 19,4 6,2 60,0 14,4 Nordjylland 18,3 6,3 58,9 16,5 Hele landet 18,6 5,9 60,1 15,3 Kilde: Danmarks Statistik 9

10 Forventet relativ befolkningstilvækst ,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Note: Der kan være betydelig forskel i den forventede befolkningstilvækst inden for de enkelte regioner 10

11 OPGAVER OG ØKONOMI ernes opgaver er sundhedsvæsenet, drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling. erne vil i 2008 umiddelbart få driftsudgifter på ca. 87 mia. kr. I udgiftstallet indgår ikke omsætningen på social- og specialundervisningsområdet, da udgifterne her finansieres fuldt ud gennem takstindtægter fra kommunerne. Omsætningen vil andrage ca. 5 mia. kr. erne har lidt over fuldstidsansatte. erne finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne (herunder takstbetalinger). Økonomien er opdelt i tre kasser sundhed, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. De tre områder finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance. 11

12 ernes opgaver ernes finansiering Sundhed Somatisk sygehusvæsen Sygesikring Behandlingspsykiatri Social- og specialundervisningsområdet Drift af institutioner for udsatte grupper al udvikling, bl.a. vedrørende Erhvervsfremme Turisme Natur og miljø Beskæftigelse Uddannelse og kultur Udvikling i udkantsområder og landdistrikter Jordforurening og råstofkortlægning og -planlægning Kollektiv trafik Sundhed Bloktilskud Statsligt aktivitetsbestemt tilskud Kommunalt grundbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Social- og specialundervisningsområdet Takstfinansiering og objektiv finansiering al udvikling Bloktilskud Kommunalt udviklingsbidrag 12

13 erne har det ansvaret for det samlede sygehusvæsen, herunder behandlingspsykiatrien, samt sygesikringsområdet. De samlede driftsudgifter udgør foreløbigt ca. 85 mia. kr. i Udgifterne til sundhedsområdet udgår ca. 9 procent af af BNP (2005). I perioden har andelen været svagt voksende, men er dog stort set uændret i forhold til I samme periode er udgiftsandelen vokset i mange af de lande vi traditionelt sammenligne os med. Offentlige og private sundhedsudgifter i pct. af BNP udvalgte lande Land Storbritanien 5,6 6,0 7,3 7,5 7,7 7,8 8,1 8,3 USA 8,8 11,9 13,2 13,9 14,7 15,2 15,2 15,3 Sverige 9,0 8,3 8,4 8,7 9,1 9,3 9,1 9,1 Norge 7,0 7,6 8,4 8,8 9,8 10,0 9,7 9,1 Holland 7,5 8,0 8,0 8,3 8,9 9,1 9,2 New Zealand 5,9 6,9 7,7 7,8 8,2 8,0 8,5 9,0 Danmark 8,9 8,3 8,3 8,6 8,8 9,1 9,2 9,1 Finland 6,3 7,7 6,6 6,7 7,0 7,3 7,4 7,5 Frankrig 7,0 8,4 9,6 9,7 10,0 10,9 11,0 11,1 Belgien 6,3 7,2 8,6 8,7 9,0 10,1 10,2 10,3 Tyskland 8,4 8,3 10,3 10,4 10,6 10,8 10,6 10,7 Kilde: OECD Health data

14 Der er en årlig aktivitet på de somatiske sygehusafdelinger på ca. 1,1 mio. udskrivninger, ca. 4,6 mio. sengedage og ca. 9,9 mio. ambulante besøg. Den gennemsnitlige liggetid ved indlæggelser er 4,3 dage. Nøgletal, somatik sygehusbehandling 2006, regionsfordelt Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Antal ambulante besøg Hovedstaden , Sjælland , Midtjylland , Syddanmark , Nordjylland , Ialt , Kilde: Landspatientregisteret

15 ernes opgaver på sundhedsområdet finansieres af fire former for tilskud: Et bloktilskud fra staten, et statsligt aktivitetsbestemt tilskud, et kommunalt grundbidrag og et kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag. Det statslige bloktilskud, som fordeles efter objektive fordelingskriterier, udgør ca. 75 pct. af finansieringen. Det statslige aktivitetsbestemte tilskud udgør op til fem pct. af finansieringen. Det kommunale grundbidrag udgør ca. 10 pct. af finansieringen. I 2007 udgør beløbet kr. pr. indbygger. Det kommunale aktivitetsafhængige bidrag, som udgør ca. 10 pct. af finansieringen, afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet. Finansiering af regionernes sundhedsudgifter 10% 5% 10% Statsligt bloktilskud Statsligt aktivitetsbestemt bidrag Kommunalt grundbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag 75% 15

16 På sygesikringsområdet indgår regionerne overenskomster med praktiserende læger, tandlæger mv. om hvilke ydelser, regionerne giver tilskud til. erne afholder dermed udgifterne til lægehjælp og giver tilskud til tandlægehjælp, medicin mv. De største ydergrupper er alment praktiserende læger med ca , tandlæger med ca og fysioterapeuter med ca Praktiserende behandlere, 1. halvår 2007 Antal behandlere Antal indbyggere pr. behandler 2007 Alment praktiserende læger Speciallæger Tandlæger Fysioterapeuter Kiropraktorer Anm: Tallene viser antal behandlere og ikke antal ydere Kilde: Danske er og DST 16

17 Befolkningen har årligt ca. 7,0 konsultationer pr. indbygger til alment praktiserende læger. Antallet varierer fra 6,2 i region Hovedstaden til 7,4 i region Syddanmark. Konsultationer pr. indbygger til praktiserende læger 2006, regionsfordelt 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Danske er Anm: Med konsultationer forstås: Alm. Konsultationer, forebyggelseskonsultationer, tlf-konsultationer, -konsultationer og sygebesøg foretaget af praktiserende læger på gruppe 1. sikrede patienter. Den 1. januar 2007 overtog kommunerne opgaver inden for genoptræning og forebyggelse. Til at understøtte arbejdet med kommunerne blev der etableret sundhedskoordinerede udvalg, som har sikret sammmenhæng i den regionale og kommunale indsats vedrørende genoptræning, forebyggelse og pleje. Der blev desuden indgået sundhedsaftaler, som indeholder aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre og aftaler om forebyggelse og genoptræning. 17

18 Psykiatri erne har ansvaret for den behandlende psykiatri. Behandlingspsykiatrien omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger. Desuden omfatter den distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteam og andre udgående team. Derudover skal regionerne yde konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner. Der er en årlig aktivitet på ca udskrivninger, ca. 1,16 mio sengedage og ca ambulante besøg. Den gennemsnitlige liggetid ved indlæggelser er 29,4 dage. Nøgletal, behandlingspsykiatri 2006, regionsfordelt Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) Antal ambulante besøg Hovedstaden , Sjælland , Midtjylland , Syddanmark , Nordjylland , Ialt , Kilde: Danske er 18

19 Socialområdet og specialundervisning Kommunerne fik i 2007 det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for amternes hidtidige opgaver på social- og specialundervisningsområdet. erne har en lovbestemt leverandørpligt i forhold til kommunerne for en række af de sociale tilbud og viderefører og udvikler de tidligere amtslige tilbud, som kommunerne af faglige og økonomiske grunde ikke ønskede at drive. De enkelte regioner og kommunerne i regionen indgår årlige rammeaftaler, som fastlægger kommunernes benyttelse af de regionale tilbud. ernes udgifter dækkes primært af brugerkommunerne gennem omkostningsbaserede takster. På de landsog landsdelsækkende specialundervisningstilbud består en del af finansieringen dog af en basisfinansiering efter objektive kriterier fra alle kommuner. ernes budget- og kapacitetstal for de aktiviteter, som regionsrådene, har aftalt med kommunalbestyrelserne i forbindelse med rammeaftalerne 2008 Institutioner Antal pladser Driftsomkostninger 2008 Daginstitution, børn og unge Døgninstitution, børn og unge Dagtilbud, voksne Døgntilbud, voksne Kommunikationscentre Specialundervisning, B&U Specialundervisning, voksne Total

20 al udvikling erne skal sikre, at der regionalt opstilles mål for den regionale udvikling. erne skal udarbejde regionale udviklingsplaner og får ansvaret for at nedsætte de regionale vækstfora. Den regionale udviklingsplan skal beskrive en vision for regionens udvikling, herunder regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Hvert regionsråd og Bornholms regionskommune har nedsat et regionalt vækstfora. Vækstforaene består af repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og politikere fra regionen og kommunerne. Vækstforaene har til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Der skal udarbejdes en regional erhvervsudviklingsstrategi, som udgør en del af grundlaget for regionsrådets udviklingsplan. srådene stiller sekretariat til rådighed for de regionale vækstfora. De regionale vækstfora får endvidere til opgave at prioritere anvendelsen af EU s strukturfondsmidler under Socialfonden og alfonden. Midlerne omfatter ca. 400 mio. kr. om året, som vil gå til at styrke den regionale konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse. De regionale erhvervsudviklingsaktiviteter kan f.eks. omfatte: Innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, turisme og udvikling i yderområder. erne varetager herudover opgaver i forbindelse med at koordinere ungdomsuddannelser og at iværksætte regionale kulturtilbud. 20

21 ernes driftsudgifter til regionale udviklingsopgaver, inklusiv kolletiv trafik og jordforurening forventes at udgøre 2,3 mia.kr. i Udgifterne finansieres dels af et statsligt bloktilskud, dels af et kommunalt udviklingstilskud, som i 2007 er 113 kr. pr. indbygger. Udgifterne fordeler sig med ca. 45 pct. på kollektiv trafik, ca. 15 pct. på jordforureningsopgaver og 40 pct. på øvrig regional udvikling. Udgiftsfordeling regional udvikling Kollektiv trafik 40 pct. 45 pct. Jordforurening Øvrige udgifter 15 pct. 21

22 Ledighed 2007, regionsfordelt Væksterhverv 2007, regionsfordelt 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele Landet 37,0% 36,0% 35,0% 34,0% 33,0% 32,0% 31,0% 30,0% 29,0% 28,0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik. Ledigheden er opgjort for 2. kvartal (rullende år). Kilde: Midtjylland Note: Diagrammet illustrerer, hvor stor en andel af regionernes arbejdspladser, der er placeret inden for brancher, som på landsplan havde en vækst på mindst 10 pct. i perioden Beskæftigede 2006, fordelt på erhverv og regioner Uddannelsesprofil for beskæftigede 2006, regionsfordelt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Primære erhverv Fremstilling Bygge og anlæg Handel og service Offentlig tjenesteydelser mv. Hele landet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Ingen kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU LVU 22 Kilde: Midtjylland

23 Jordforurening erne har ansvaret for indsatsen mod jordforurening. Den indebærer: Kortlægning og undersøgelse af jordforurening. Overvågning af jordforurening. Prioritering og gennemførelse af den offentlige oprydningsindsats på forurenede grunde. Behandling af sager efter værditabsordningen og Oliebranchens Miljøpulje. ernes driftsudgifter i 2008 forventes at udgøre ca. 300 mio. kr. På miljøområdet har regionerne også ansvaret for råstofkortlægning og -planlægning. 23

24 Forventet omfang af oprydningsopgaven Antal ejendomme, der forventes kortlagt som muligt forurenede Forventet antal indledende og supplerende undersøgelser Forventet antal oprydninger, grundvand og indeklimaproblemer Forventet antal oprydninger, boliggrunde Kilde: Videncenter for Jordforurening Note: Tabellen viser et estimat over omfanget af den samlede oprydningsopgave 24

25 Kollektiv trafik Opgaver vedrørende lokal og regional offentlig bustrafik skal varetages af nye trafikselskaber, som regionerne skal oprette i et samarbejde med kommunerne. Af de ni medlemmer i trafikselskabernes bestyrelser udpeger regionerne to og kommunerne syv. Der vil blive seks trafikselskaber. Et i region Nordjylland, et i region Midtjylland, to i region Syddanmark, et på Sjælland og et på Bornholm. Det er fastlagt ved lov, at der skal etableres et samlet selskab på Sjælland, som omfatter region Hovedstaden og region Sjælland. Trafikselskaberne får bl.a. ansvaret for busdrift i regionen, fastsættelse af takster og billetteringssystemer, køreplaner, handicapkørsel og privatbanerne. Trafikselskaberne finansieres gennem takstindtægter og tilskud fra regioner og kommuner. erne finansierer regional buskørsel, privatbanerne samt administrationsudgifter. ernes udgifter hertil i 2008 vil udgøre ca. 1 mia. kr. 25

26 Aktivitet kollektiv bustrafik og privatbaner 2004 Kollektiv bustrafik i 2006 Tilskud pr. indbygger (kr.) Passagerfinansieringsandel (pct.) 414 kr. 57 pct. Køreplantimer pr. indbygger 1,5 Privatbaner (tog) i 2006 Antal rejser (mio.) 10,9 Gennemsnitlig rejselængde (km.) 17,8 Kilde: Trafikstyrelsen 26

27 Sådan kontaktes regionerne Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød E-post: regionh@regh.dk Telefon: Midtjylland Skottenborg Viborg E-post: kontakt@regionmidtjylland. dk Telefon: Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø E-post: region@rn.dk Telefon: Sjælland Alleen Sorø E-post: regionsjaelland@regionsjaelland.dk Telefon: Syddanmark Damhaven Vejle E-post: kontakt@regionsyddanmark.dk Telefon: Danske er Dampfærgevej København Ø E-post: regioner@regioner.dk Telefon:

28 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Telefon Telefax E-post: Danske er, marts 2008 Redaktion: Velfærdsøkonomisk Kontor, Danske er Grafik: Kristine Wulff, Danske er Tryk: Danske er ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave PUBL: 08557