Neonatal dehydrering (tørstefeber) hos nyfødte børn
|
|
- Kirsten Birthe Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB / 2. NOV 2005 Neonatal dehydrering (tørstefeber) hos nyfødte børn ORIGINALARTIKEL - RESUME Del Dato 2. Nov 2005 Forfattere Gitte Zachariassen & Pekka Juvonen Introduktion: Dehydrering og utilstrækkelig vægtøgning hos et nyfødt barn som følge af ammeproblemer er kendt og beskrevet gennem det seneste årti. Formålet med denne opgørelse er at karakterisere mødre og nyfødte børn med dehydrering/tørstefeber i Sønderjyllands Amt i en periode på 21 måneder. Materiale og metoder: Journaler på alle nyfødte børn, der blev indlagt med dehydrering, ammeproblemer, ikterus uden specifikation og tørstefeber på neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus i perioden fra den 1. januar 1999 og frem til den 30. september 2000 blev gennemgået retrospektivt. Mødrenes alder og paritet samt børnenes gestationsalder, fødselsvægt, vægttab i procent af fødselsvægten ved indlæggelsen, alder ved indlæggelsen, indlæggelsesårsagen, indlæggelsestemperaturen, blodsukkeret og serum-natrium blev registreret. Resultater: Der indgik 54 nyfødte børn i opgørelsen. Heraf havde 35 børn temperaturforhøjelse ved indlæggelsen (37,6-39,7 C). Der var 37 børn, som havde tabt 8-23,3% af fødselsvægten ved indlæggelsen. Der var 20 børn, som havde hypernatriæmisk dehydrering med serum-natrium-værdier, der lå mellem 147 mmol/l og 159 mmol/l. Fire børn med hypernatriæmisk dehydrering havde tabt mindre end 8% af fødselsvægten. Der fandtes en øget forekomst af børn (ti af 54), der var large for gestational age (LGA) i sammenligning med en kontrolgruppe (p = 0,003). Der fandtes desuden en øget forekomst af førstegangsfødende mødre og mødre på 30 år og derover. Ud af 50 mødre var 31 førstegangsfødende (p = 0,002). Ud af 54 mødre var der 31, der var 30 år eller derover (p = 0,05). Der var en positiv korrelation mellem vægttab og serum-natrium-værdier hos de indlagte børn (p = 0,01). Diskussion: Et symptom på dehydrering og utilstrækkelig vægtøgning kan være temperaturforhøjelse. Symptomer på dehydrering og hypernatriæmi kan også optræde ved vægttab på mindre end 10% af fødselsvægten samt hos LGA-børn.
2 I det seneste årti er der publiceret flere studier og caserapporter, der omhandler neonatal hypernatriæmisk dehydrering og utilstrækkelig vægtøgning (1-4). Børnene har ved indlæggelserne et stort vægttab, ikterus og hypernatriæmi. En enkelt kasuistik beskriver, at børnene er dehydrerede og har temperaturforhøjelse (5). Temperaturforhøjelse hos et nyfødt barn i første leveuge kan skyldes infektion eller øget varme fra omgivelserne. Temperaturforhøjelse og et vægttab >10% af fødselsvægten kan skyldes dehydrering, og betegnes som dehydration fever /tørstefeber (6). Temperaturforhøjelse kan opstå hos et ammebarn, hvor væskeindtaget har været særlig lavt. De første tegn på neonatal dehydrering omfatter nedsat afføringshyppighed eller uratkrystaller i urinen i kombination med vægttab (1). Urinmængde og vandladningshyppighed reduceres. Indsunken fontanel, tørre slimhinder og nedsat hudtugor kan ses, men disse er sjældent særlig tydelige (1). På grund af opretholdelsen af det intravaskulære volumen ved hypernatriæmi er symptomerne på dehydrering sjældent til stede, før tabet af vand er stort (>15%) (7). Konsekvenserne af manglende væskeindtag varierer fra hyperbilirubinæmi, sult, utilstrækkelig vægtøgning til livstruende og fatal dehydrering (7). Der er beskrevet alvorlige komplikationer til hypernatriæmisk dehydrering som kramper, cerebralt ødem, intrakranial blødning og dural sinustrombose (8, 9). Grænserne for, hvor meget de nyfødte børn må tabe i vægt, varierer i litteraturen. Generelt er man enige om, at det er normalt for spædbørn at tabe i vægt i den første leveuge. Normale nyfødte børn i trivsel taber mindre end 10% af fødselsvægten og kommer over fødselsvægten inden de er to uger gamle (6, 10, 11). Gartner & Herschel (12) angiver et vægttab på 5-7% eller mere som udtryk for en ikkevelfungerende amning. Livingstone et al (1) beskriver et vægttab på op til 7% af fødselsvægten inden for den første uge som værende normalt. De beskriver et hurtigt vægttab eller et vægttab på over 7% af fødselsvægten som bekymrende. Neifert (13) beskriver et vægttab på 8-10% af fødselsvægten og manglende vægtøgning på fjerde- eller femtedagen som tegn på ammeproblemer. Børnene i vores opgørelse, som alene blev indlagt pga. vægttab, havde alle tabt over 10% af fødselsvægten ved indlæggelsen. Vi har dog retrospektivt valgt at se på børn med et vægttab over 8% af fødselsvægten, blandt andet for at se på eventuelle sammenhænge mellem hypernatriæmi, temperaturforhøjelse og vægttab. Velkendte risikofaktorer for udvikling af spiseproblemer hos det nyfødte barn er blandt andet: præmaturitet inklusive borderline- præmaturitet (født i uge 36-37), small for gestational age (SGA), flerfoldsfødsel, systemsygdom hos barnet, neuromotoriske problemer hos barnet, fototerapi ved ikterus, spiseproblemer pga. læbe-gane-spalte, infektioner, hjerteproblemer, respiratoriske problemer og svær asfyksi ved fødslen, overdrevent brug af sut, problemer med at få fat på brystvorterne og stress hos moderen (7, 11). Eftersom afdelingen har oplevet et stort antal indlæggelser af børn med symptomer på spiseproblemer, ønskede vi at vurdere omfanget samt at karakterisere børnene og mødrene med henblik på forebyggende foranstaltninger. Materiale og metoder Neonatalafdelingen på Sønderborg Sygehus har hele Sønderjyllands Amt som optageområde. I opgørelsesperioden fra den 1. januar 1999 og frem til den 30. september 2000 blev der født børn i Sønderjyllands Amt. Der er tre obstetriske afdelinger i amtet (i henholdsvis Sønderborg, Haderslev og Tønder). Den obstetriske afdeling i Sønderborg har været erklæret baby-friendly siden november Journaler på børn, der har været indlagt under diagnoserne dehydratio neonati, forstyrrelse i temperaturregulering hos nyfødt, ammeproblemer hos nyfødt, ikterus uden specifikation og hyponutritio neonati, blev gennemgået retrospektivt. Inklusionskriterier for opgørelsen: Børnene skulle have tabt >8% af fødselsvægten eller have en temperatur >37,5 C ved indlæggelsen for at blive inkluderet i opgørelsen. De skulle være født til terminen (gestationsalder fra 37+1 til 42+0 uger), og fødselsvægten skulle være over gram. Alle
3 børnene blev ammet. Ingen af børnene i opgørelsen havde infektion eller blev behandlet profylaktisk med antibiotika. Ingen af børnene havde haft svær asfyksi (apgar score 3 efter et minut). Ingen af børnene havde ikterus pga. immunisering. I alt 54 nyfødte børn, der blev indlagt på neonatalafdelingen i opgørelsesperioden, opfyldte inklusionskriterierne. Tredive børn blev indlagt pga. temperaturforhøjelse, otte børn pga. vægttab, 13 børn pga. ikterus og to børn pga. hypoglykæmi. Et barn blev indlagt pga. cyanoseanfald. Ba rselsgangene i Tønder og Haderslev behandler selv børn med ukompliceret ikterus med fototerapi. Børn med komplikationer bliver sendt videre til neonatalafdelingen i Sønderborg. Børn fra barselsgangen i Sønderborg med ikterus, uanset genese, bliver alle behandlet på sygehusets neonatalafdeling. I denne opgørelse indgår kun ikterusbørn fra barselsgangen i Sønderborg, da data på ikterusbørn på de to øvrige obstetriske afdelinger ikke var tilgængelige. Journalerne blev gennemgået med henblik på registrering af mødrenes alder og paritet samt børnenes fødselsforløb, indlæggelsesårsagen, indlæggelsestemperaturen, fødselsvægten, indlæggelsesvægten og laboratorieværdierne (serum-natrium-værdier og blodglukoseværdier). Der blev indlagt 24 piger og 30 drenge i opgørelsesperioden. Der var to tvillinger. Syv børn var forløst ved akut sectio. Fødselsvægten blev sat i relation til gestationsalderen og sammenlignet med vækstkurver fra 1994 udarbejdet af Michaelsen et al (14). Børn under 10- percentilen blev defineret som SGA og børn over 90-percentilen som LGA (large for gestational age). For at afgøre, om andelen af LGA- og SGA-børn afveg fra normalen, blev fødejournaler for år 2000 gennemgået for at notere gestationsalder, køn og fødselsvægt på 240 nyfødte. Der blev tilfældigt udvalgt 20 per måned. Denne gruppe børn kaldes kontrolgruppen og bruges kun til vurdering af forekomsten af SGA- og LGA-børn. Der var 144 drenge og 96 piger i kontrolgruppen. Normalområdet for serum-natrium-koncentrationen blev defineret som mmol/l i første leveuge og mmol/l i anden leveuge (15). Kapillær blodglukose under 2,5 mmol/l blev defineret som hypoglykæmi. C-reaktivt protein defineres som normal under 10 mg/l. Resultater Fem børn var udskrevet fra barselsgangene og blev genindlagt 5-11 dage gamle. Der var 49 børn, som blev overflyttet direkte fra barselsgangene. Mødrene Der var 31 mødre, som var førstegangsfødende, 19 var flergangsfødende og om fire var der ingen oplysninger. Førstegangsfødende var overrepræsenteret sammenlignet med fødende kvinder i amtet i opgørelsesperioden (observeret: 31/50, forventet: 2.090/5.122, χ2 -test: p = 0,002). Der var 31 ud af 54 mødre på 30 år eller derover, hvilket var en overrepræsentation sammenlignet med fødende kvinders alder i amtet i 1999 og 2000 (observeret: 31/54, forventet: 2.639/5.976, χ2 -test: p = 0,05). Hypernatriæmi Tyve børn (ni piger og 11 drenge) havde hypernatriæmisk dehydrering (Tabel 1 ). Serumnatrium-værdierne faldt til normalværdier inden for få dage efter, at der blev påbegyndt sondeernæring med moderens mælk og/eller modermælks-erstatning. Serum-natriumværdierne var ukendte hos 14 af børnene i opgørelsen. Fødselsvægt Fødselsvægten for de 54 børn lå mellem og gram. Der var tre børn, som var SGA. Ti børn (fem piger og fem drenge) var LGA. I kontrolgruppen var der 7 SGA-børn og 15 LGAbørn. En sammenligning mellem de 54 børn og kontrolgruppen viste, at gruppen af SGA-børn hverken var over- eller underrepræsenteret (observeret: 3/54, kontrolgruppe: 7/240, χ2 -test: p
4 = 0,33). Der fandtes en overrepræsentation af LGA-børn i vores materiale sammenlignet med kontrolgruppen (observeret: 10/54, kontrolgruppe: 15/240, χ2 -test: p = 0,003). De ti LGA-børn var 1,5-5 dage gamle ved indlæggelsen og havde et vægttab på 5,2-13,7%. Otte LGA-børn blev indlagt pga. temperaturforhøjelse, hvor den højeste målte temperatur var på 38,6 C. To LGAbørn blev indlagt pga. et vægttab på over 10% af fødselsvægten. Fire LGA-børn havde en serum-natrium-værdi på over 146 mmol/l. Vægttab Det største vægttab var på 23,3%. I alt fire børn havde tabt mere end 15% af fødselsvægten. I alt havde 37 af børnene i opgørelsen tabt over 8% af fødselsvægten ved indlæggelsen. Temperaturforhøjelse Tredive børn blev indlagt pga. temperaturforhøjelse med en temperatur >37,5 C. Fem børn, som blev indlagt af andre årsager end temperaturforhøjelse, havde også temperaturforhøjelse ved indlæggelsen. Den højeste målte temperatur var 39,7 C hos en to døgn gammel dreng. Han havde en serum-natrium-værdi på 152 mmol/l. Temperaturen blev normaliseret inden for få timer efter påbegyndelse af ernæring med modermælkserstatning. For ti børn var temperaturen ved indlæggelsen ukendt. Ikterus Tretten børn blev indlagt pga. ikterus. Tolv af dem havde tabt mere end 8% af fødselsvægten. Kun syv fik målt en serum-natrium-værdi. En af dem havde en serum-natrium-værdi på 153 mmol/l. Ligeledes fik kun syv målt en temperatur ved indlæggelsen. Tre havde en temperatur på >37,5 C. Alle ikterusbørnene blev behandlet med fototerapi og modermælk og/eller modermælkserstatning. Hypoglykæmi To børn blev indlagt pga. hypoglykæmi. Den ene var en 2,5 dage gammel dreng, som havde en blodsukker-værdi på 0,6 mmol/l som årsag til indlæggelsen. Han havde en serum-natriumværdi på 148 mmol/l. I alt 16 børn havde en blodsukkerværdi <2,5 mmol/l. De blev primært indlagt pga. temperaturstigning, vægttab og ikterus, og et barn pga. cyanoseanfald. De 16 børn var 1-9 dage gamle. Elleve af dem havde tabt >8% af fødselsvægten. Ti af dem havde en temperatur på >37,5 C. Syv af børnene havde hypernatriæmi. Blodsukkerværdierne hos 11 af 54 børn var ukendt. En evt. sammenhæng mellem temperaturforhøjelse, serum-natrium-værdi og vægttab blev undersøgt ved Pearsons korrelationstest. Den viste en sammenhæng mellem vægttab og serum-natrium-værdier (r = 0,40; df = 40; p = 0,01). Serum-natrium-værdierne var højest ved de største vægttab. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem temperaturforhøjelse og serum-natrium-værdier (r = 0,14; df = 31; p = 0,45) eller mellem temperaturforhøjelse og vægttab (r = -0,29; df = 31; p = 0,1). Diskussion Der var ingen børn med infektion i vores materiale. Tredive børn blev indlagt pga. temperaturstigning. Fem af børnene havde CRP-stigninger (24-56 mg/l) ved indlæggelsen. De blev ikke behandlet med antibiotika, og CRP-værdierne faldt, efter at de havde fået modermælk og/eller modermælkserstatning. Nyfødte børn med hypernatriæmisk dehydrering kan virke irritable og urolige (16), og symptomerne kan ligne en infektion, hvorfor børn med temperaturforhøjelse kræver skærpet opmærksomhed. I vores materiale var ti børn ud af 54 LGA. Dette er en overrepræsentation (p = 0,003) ved sammenligning med kontrolgruppen. LGA-børn må ud fra vores data betegnes som en gruppe af børn, som kræver skærpet opmærksomhed omkring amningen.
5 Ikterus hos nyfødte børn er ofte multifaktoriel. Men hos ammebørn kan utilstrækkelig amning, specielt i første leveuge, øge intensiteten af ikterus. En forværring af ikterus kan således være tegn på en ikkevelfungerende amning. En vurdering af det nyfødte barn med ikterus kan omfatte en klinisk undersøgelse af barnet inklusive vejning og en vurdering af amningen (12). Oddie et al (17) beskriver i deres opgørelse en fejlslagen amning som eneste årsag til hypernatriæmi. I vores materiale blev alle børnene ammet. Vi har set hypernatriæmi hos nyfødte børn med vægttab på 6-23,3% af fødselsvægten. Der er beskrevet tilfælde, hvor der er målt en høj natriumko ncentration i brystmælk hos mødre til børn, som blev indlagt med svær dehydrering (3, 4, 18). Den kliniske betydning af forhøjet natrium i brystmælk er fortsat usikker. En forhøjet koncentration af natrium i brystmælk kan dog være sekundær til en nedsat mælkeproduktion og er muligvis udtryk for en forsinkelse i modningen fra colostrum til moden mælk (1, 3). Høj natriumkoncentration i brystmælk ser ud til at være et resultat af manglende mælkeproduktion. Der opstår en selvforstærkende cyklus, hvor spædbarnets sugekraft mindskes som følge af manglende mad/væske, hvorved mælkeproduktionen falder tilsvarende, og en cyklus af faldende krav og produktion er etableret, hvilket resulterer i underernæring, dehydrering og hypernatriæmi hos barnet og en forhøjet koncentration af natrium i brystmælken hos moderen (2, 3). I vores opgørelse har vi ikke undersøgt moderens mælk med henblik på natriumkoncentration. I USA og Canada er der i det seneste årti beskrevet et stigende antal indlæggelser med specielt neonatal dehydrering og ikterus. Man har i disse to lande fundet en sammenhæng mellem tidlig udskrivelse postpartum og en øget incidens af indlæggelser med specielt neonatal dehydrering (19). I vores opgørelse er det ikke udskrivelsestidspunktet, som er afgørende for at børnene indlægges, da kun fem børn har været udskrevet postpartum. De resterende 49 børn er overflyttet direkte fra barselsgangene. I vores opgørelse var der 31 førstegangsfødende mødre, hvoraf 28 havde børn, som blev overflyttet direkte fra barselsgangen. Mødrene til børn med spiseproblemer beskrives som førstegangsfødende, veluddannede og velmotiverede til amning, men beskrives også at have manglende erfaring og registrerer ikke børnenes kritiske vægttab (3). Børnene beskrives som urolige og skrigende efter måltider, og tolkes som havende kolik, mens andre beskrives som rolige og sover meget og tolkes som tilfredse (7). Personalet på barselgangene må være opmærksomme på mødre og børn, som kan udvikle problemer omkring amningen, før børnene udvikler symptomer. Powers (11) skriver i 1999, at opprioriteringen af amningen hos raske mødre og børn, bl.a. via Baby-Friendly Hospital Initiative, vil kunne give flere og mere komplicerede situationer omkring amning og utilstrækkelig ernæring af de nyfødte. Det er således vigtig at identificere mødre med ammeproblemer og at vurdere børnene. Vejning af børnene er en god parameter til vurdering af amningen (7). Manganaro et al foreslår daglig vejning i de første dage, hvilket er en nem og effektiv metode til tidlig identifikation og behandling af nyfødte med dehydrering, før barnet får alvorlig hypernatriæmi (20). Hvis der opstår ammeproblemer, eller hvis barnet taber for meget i vægt, bør det tilbydes væske i form af moderens udmalkede mælk eller modermælkserstatning, indtil amningen er etableret. Dehydrering og utilstrækkelig vægtøgning som følge af problemer med amningen, kan således opstå ikke kun hos kendte risikobørn, men også hos børn med normal vægt og hos LGA-børn. Symptomer på dehydrering og hypernatriæmi kan også optræde ved vægttab på mindre end 10% af fødselsvægten. Børn med spiseproblemer reagerer forskelligt såvel klinisk som paraklinisk. Ved større vægttab er risikoen for hypernatriæmi størst. Et af symptomerne på manglende væske/ernæring kan være temperaturforhøjelse. Vejning kan være med til at identificere nyfødte børn med dehydrering. Gitte Zacharissen, Vimmelsbækvej 1, Kirkendrup, DK-5270 Odense N. gittez@dadlnet.dk Antaget den 7. maj 2002.
6 Sønderborg Sygehus, børneafdelingen, og Odense Universitetshospital, børneafdelingen. 1. Livingstone VH, Willis CE, Abdel-Wareth LO, Thiessen P, Lockitch G. Neonatal hypernatriemic dehydration associated with breast-feeding malnutrition: a retrospective survey. CMAJ 2000; 162: Cooper WO, Atherton HD, Kahana M, Kotagal UR. Increased incidence of severe breastfeeding malnutrition and hypernatremia in a metropolitan area. Pediatrics 1995; 96: Sofer S, Ben-Ezer D, Dagan R. Early severe dehydration in young breast-fed newborn infants. Isr J Med Sci 1993; 29: Rand SE, Kolberg A. Neonatal hypernatremic dehydration secondary to lactation failure. J Am Board Fam Pract 2001; 14: Ng PC, Chan HB, Fok TF, Lee CH, Chan KM, Wong W et al. Early onset of hypernatraemic dehydration and fever in exclusively breast-fed infants. J Paediatr Child Health 1999; 35: Roberton NRC. Care of the normal term newborn baby. I: Rennie JM, Roberton NRC, eds. Textbook of neonatology. Edinburgh: Churchill Livingstone, 1999: Neifert MR. Prevention of breastfeeding tragedies. Ped Clin N Am 2001; 48: Gebara BM, Everett KO. Dural sinus thrombosis complicating hypernatremic dehydration in a breastfed neonate. Clin Pediatr 2001; 40: Mocharla R, Schexnayder SM, Glaiser CM. Fatal cerebral edema and intracranial hemorrhage associated with hypernatremic dehydration. Pediatr Radiol 1997; 27: Powers NG. How to assess slow growth in the breastfed infant. Ped Clin N Am 2000; 48: Powers NG. Slow weight gain and low milk supply in the breastfeeding dyad. Clin Perinat 1999; 26: Gartner LM, Herschel M. Jaundice and breastfeeding. Ped Clin N Am 2000; 48: Neifert MR. The optimization o REFERENCE: Ugeskr Læger 2002;164(42): BLAD NUMMER: 42/2002 SIDETAL:
7 1. Livingstone VH, Willis CE, Abdel-Wareth LO, Thiessen P, Lockitch G. Neonatal hypernatriemic dehydration associated with breast-feeding malnutrition: a retrospective survey. CMAJ 2000; 162: Cooper WO, Atherton HD, Kahana M, Kotagal UR. Increased incidence of severe breastfeeding malnutrition and hypernatremia in a metropolitan area. Pediatrics 1995; 96: Sofer S, Ben-Ezer D, Dagan R. Early severe dehydration in young breast-fed newborn infants. Isr J Med Sci 1993; 29: Rand SE, Kolberg A. Neonatal hypernatremic dehydration secondary to lactation failure. J Am Board Fam Pract 2001; 14: Ng PC, Chan HB, Fok TF, Lee CH, Chan KM, Wong W et al. Early onset of hypernatraemic dehydration and fever in exclusively breast-fed infants. J Paediatr Child Health 1999; 35: Roberton NRC. Care of the normal term newborn baby. I: Rennie JM, Roberton NRC, eds. Textbook of neonatology. Edinburgh: Churchill Livingstone, 1999: Neifert MR. Prevention of breastfeeding tragedies. Ped Clin N Am 2001; 48: Gebara BM, Everett KO. Dural sinus thrombosis complicating hypernatremic dehydration in a breastfed neonate. Clin Pediatr 2001; 40: Mocharla R, Schexnayder SM, Glaiser CM. Fatal cerebral edema and intracranial hemorrhage associated with hypernatremic dehydration. Pediatr Radiol 1997; 27: Powers NG. How to assess slow growth in the breastfed infant. Ped Clin N Am 2000; 48: Powers NG. Slow weight gain and low milk supply in the breastfeeding dyad. Clin Perinat 1999; 26: Gartner LM, Herschel M. Jaundice and breastfeeding. Ped Clin N Am 2000; 48: Neifert MR. The optimization of breastfeeding in the perinatal period. Clin Perinat 1998; 25: Michaelsen KF, Petersen S, Greisen G, Thomsen BL. Weight, length, head circumference, and growth velocity in a longitudinal study of Danish infants. Dan Med Bull 1994; 41: Green A, Keffler S. Neonatal biochemical reference ranges. I: Rennie JM, Roberton NRC, eds. Textbook of neonatology. Edinburgh: Churchill Livingstone, 1999: Adelman RD, Solhaug MJ. Pathophysiology of body fluids and fluid therapy. I: Behrman RE, Kliegmann RM, Jenson HB, eds. Nelson textbook of pediatrics. Philadelphia : W.B. Saunders Company, 2000: Oddie S, Richmond S, Coulthard M. Hypernatraemic dehydration and breast feeding: a population study. Arch Dis Child 2001; 85: Heldrich FJ, Shaw SS. Case report and review of literature: hypernatraemia in breast-fed infants. Md Med J 1990; 39: Danielsen B, Castles AG, Damberg CL, Gould JB. Newborn discharge timing and readmissions: California, Pediatrics 2000; 106: Manganaro R, Mami C, Marrone T, Marseglia L, Gemelli M. Incidence of dehydration and hypernatremia in exclusively breast-fed infants. J Pediatr 2001; 139: Del
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereHypernatriæmisk dehydrering hos nyfødte hvorfor stigende incidens?
1227 forskningstunge, blandt andre de intern medicinske specialer, dermatologi, pædiatri og gynækologi/obstetrik [16], forsker kvinderne i lige så høj grad som deres mandlige kollegaer (ingen signifikant
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereAktionsdiagnoser for nyfødte
Aktionsdiagnoser for nyfødte Eksempler på børnediagnoser med uklare definitioner: Fødselskomplikation UNS med følger for nyfødt(dp039). Intrauterin hypoxi UNS (DP209). Hypertone veer med følger for nyfødt
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereGulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereÅrsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Læs mereDårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereMålet for denne behandlingsstandard er at undgå potentielt toksiske TsB niveauer og dermed udvikling af bilirubin encefalopati.
Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi en introduktion. Jesper Padkær, Margrethe Møller, Hristo Stanchev, Rikke Maimburg, Jesper Bjerre, Finn Ebbesen. Definition af patientgruppen Nyfødte.
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte dokumentation
25. september 2017 SALS CHHV Monitorering af indlæggelse af nyfødte dokumentation Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed, udskrivningstidspunkt og genindlæggelse
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereFødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest
Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest Spørgeskemaet er udsendt til 825 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2016. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereSocial baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling?
Social baggrund, fysisk sundhed og psykosociale forhold: Hvad betyder mest for barnets sunde udvikling? Landskonference for sundhedsplejersker august 2018: Fremtidens sundhedspleje - set fra barnets perspektiv
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300
Læs mereDen tidlige barselsperiode
N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereFødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereOverordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau
LUP Fødende 2015 - Kvinder Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning
Læs mereStøtte og vejledning ved amning
Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive
Læs mereDiabetes - graviditet og fødsel
Diabetes - graviditet og fødsel Denne vejledning henvender sig til dig, der har diabetes før graviditeten. Diabetes og graviditet Må alle kvinder med diabetes blive gravide? Principielt ja! Dog kan sendiabetiske
Læs merePatientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født
Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs mereBarsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereStatus for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Læs mereanbefalinger for svangreomsorgen
anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereRegion Hovedstaden. Graviditet og fødsel
Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereKuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn
Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereBRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN
AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereHar barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)
SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL
Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereLUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017
LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2016 Fortroligt indtil 15. marts 2017 1 Om LUP 2016 Undersøgelser i LUP 2016 Planlagt ambulante patienter i RSYD Planlagt indlagte patienter i RSYD
Læs mereKendt jordemoder-ordning
Velkommen i... Kendt jordemoder-ordning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinik Hvad er Kendt jordemoder-ordning? I Kendt jordemoder-ordning er vi et team af tre jordemødre,
Læs mereBørn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus
Børn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus Ammekursus modul 4, 2013 Susanne Langberg sundhedsplejerskekonsulent, ganespalteafdelingen IKH Århus sundhedsplejerske, Aabenraa Kommune, IBCLC certificeret
Læs mereUndgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg
Undgå adskillelse af mor og barn Vores erfaringer fra udviklingsprojektet Undgå adskillelse af mor og barn Ved neonatalsygeplejersker Janika Vijayam, Stine Rahr og Natasha Olsen Medicinsk videnskab Lokal
Læs mere