Jobcentre og a-kasser i midt og nord Jylland SAMTALER DER VIRKER TEMADAG. d

Transkript

1 SAMTALER DER VIRKER Jobcentre og a-kasser i midt og nord Jylland TEMADAG d

2 Emner I dette oplæg giver vi: Rum til at drøfte hvordan vi øger samtalekapaciteten En kort tilbagemelding på hvad vi har set, hørt, og hvad vi ikke har set og hørt i vores kompetenceudviklingsforløb Indspark til hvad en skarp samtale består af, og hvilke redskaber der kan understøtte de individuelle samtaler, fællessamtalerne og generelt det intensiverede kontaktforløb Hvad alt det her betyder ledelsesmæssigt Og så vil vi gerne høre lidt om jeres tanker, ideer og ikke mindst jeres tro

3 Volumen vs. kvalitet i kontaktforløbet Forudsætninger eller modsætninger?

4 Volumen vs. kvalitet - Er det nødvendigvis et enten eller? FLERE SAMTALER PR. SAGSBEHANDLER STRUKTUR LOGISTIK KVANTITET KOORDINATION KVALITET JOBRETTET FOKUS FLERE SAMTALER PR. BORGER ØGET EFFEKT SAMTALETEKNIK Efter reformen

5 Hvad er den største udfordring i at øge samtale-kadancen? 1. Logistikken omkring fællessamtalerne 2. At øge samtaleflowet og samtidig holde kvaliteten 3. Intern organisering 4. Andet 5. Jeg kender ikke udfordringen

6 SUMMEØVELSE Spørg sidemanden og/eller bordet: Hvordan øger vi samtaleflowet? Erfaringer, tips og tricks I har ca. 7 min. og 30 sekunder

7 Hvordan går det med afholdelsen af fællessamtalerne? 1. Det går rigtig godt - det giver virkelig effekter at holde samtaler fælles 2. Det er kommet fint igagn, og det skal der nok komme effekter ud af 3. Det er ikke helt oppe at køre endnu, og jeg kan faktisk være usikker på effekterne af samtalerne 4. tja, jeg er sgu ærligt talt bange for, at samtalerne reelt bliver en ressourceforbruger fremfor en effektskaber

8 SUMMEØVELSE Drøft rundt om bordet Hvornår giver fællessamtalerne en merværdi, der hjælper borgerne/medlemmerne hurtigere tilbage i arbejde? Hvornår bliver fællessamtalerne efter jeres mening en ressourceforbruger fremfor en effektskaber? I har ca. 15 min.

9 Centrale elementer og krav til gode jobrettede samtaler i kontaktforløbet

10 Den jobrettede samtale - Konteksten har ændret sig Jeres medlemmer og borgere er i en langt større konkurrencesituation end tidligere: Geografisk mobilitet Adgangen til jobopslag og nemheden i jobsøgning Jobfunktioner frem for stillinger (faglig mobilitet) Strukturelt pres på ledigheden (7-4-2) Medfører behov for skarpere og mere målrettet jobsøgning og dermed mere målrettet vejledning og rådgivning

11 Den jobrettede samtale Definition En jobrettet samtale er en samtale, hvor beskæftigelsesrådgiveren/konsulenten med relevant arbejdsmarkedsviden og inddragende samtaleteknik understøtter borgere i selv at tage ansvar og være aktivt jobsøgende Håndbog i jobrettede samtaler, STAR 2015

12 På en skala fra 1-10, hvor højt tror I så, at medarbejdere i jobcentre og a-kasser vurderer deres evne til at holde samtaler? 1 er værst og 10 er bedst

13 Stemmerne - Ny praksis Men hvor højt stemmer de så, når vi synliggør, at vi både skal øge effekten og kadancen?1,2,3,4,5,6,7,8,9 eller 10?

14 Samtalen som redskab - Paradigmeskifte i anvendelse af samtaler i beskæftigelsesindsatsen Myndighedsperson Kontrolfunktion Skemaer og journaler for systemets skyld Informere om ret og pligt Borgeren som passiv modtagende klient Arbejder for borgeren Bemyndigelsesperson Facilitatorfunktion Coachende, Motiverende, Anerkendende Borgeren som aktiv, deltagende medspiller Arbejder sammen med borgeren

15 ABC Jobstrategi Modellen Næsten halvdelen af alle korttidsledige løser komplet andre opgaver end sidste job og de kører længere på arbejde

16 ABC Jobstrategi Modellen Plenumspørgsmål Har I som organisation og som ledelse en systematik til at følge op på bredden i jobsøgningen? (Hvor mange min. fra bopælen søger ledige humanister i København.?)

17 Gamemastery Procesniveau Samtale om samtalen Kontrakt Formål Emne Tid Roller Timeout Genforhandling af kontrakten Afslutning Opsummering Evaluering KONTRAKT TIMEOUT AFSLUTNING MYNDIGHED BORGER

18 Catch all vs. dødvægt 100,0 90,0 80,0 Catch All Massiv investering Alle får ekstra indsats OBS på forlængende effekt Det intensiverede samtaleforløb 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Fremrykket indsats Vi screener borgere med risiko for langtidsledighed og iværksætter særlig indsats for dem Fælles samtaler og afklaringsværktøj Dødvægt Vi venter til skaden er sket Omkostningslet på den korte bane Udfordres af refusionsomlægningen 0,0 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger

19 Den nuværende praksis.

20 Volumen vs. kvalitet i kontaktforløbet Den nuværende praksis Hvad har vi set? Myndigheds- og omsorgsrollen fylder mere end den coachende rolle Udbredt behov for øget struktur på samtalen gamemastery) Behov for at udmønte en horisontal ABC plan og til at motivere borgerne til en bredere jobsøgning Behov for at styrke viden om arbejdsmarkedssituationen I varierende grad udbredt privatpraktiserende samtale praksis Men også: At der faktisk findes et stort potentiale At man sagtens kan holde gode effektive samtaler på 40 min., 30 min., 20 min., og at nogle samtaler måske skal være kortere.. At man vinder på at etablere kollegial supervision

21 Opmærksomhedspunkter og faldgruber i det ledelsesmæssige fokus

22 Lederroller Hvad er god ledelse i relation til opgaven med et tættere samarbejde mellem jobcentre og a-kasser, øget samtaleflow og kvalitet?:

23 4 LEDELSESROLLER Lederroller 4 modeller STRATEGILEDELSE Fastsætte linjen og koordinere samarbejdet Foretage prioriteringer, eksempelvis s prioriteringer af fremrykket indsats Vi ser lyset klart DRFITSLEDELSE Optimere samtalekapaciteten Definere modeller for prioritering mellem medlemmerne og borgerne Ledelsesinformation Vi kommer kapacitetsmæssigt i mål FAGLIG LEDELSE Give sparring på samtalernes indhold samt på anvendelse af redskaber og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger, Arbejde med mindsetudfordring eks. at lange samtaler ikke nødvendigvis er godt Vi kommer fagligt i mål PERSONALELEDELSE Sikre motivation og trivsel i enheden og hos de enkelte medarbejdere Hente og potentielt fjerne årsværk Vi kommer optimeret i mål

24 SUMMEØVELSE I forhold til at øge både kadance og kvalitet drøft nu rundt om bordet: Hvilke dele af lederrollerne, vurderer du, at du som leder har styr på? / hvilke dele af lederrollerne vurderer du, at din ledelse har styr på? Hvilke dele af lederrollerne har du behov for at have mere fokus på?/ hvilke dele af lederrollerne vurderer du, at din ledelse har behov for at få mere fokus på? Hvis du som leder/hvis din ledelse, skulle lave én ændring i næste uge, hvad skulle det så være? I har ca. 20 min.

25 Kan man sige at virksomhedspraktik generelt er godt eller skidt? Nej, men nu prøver vi alligevel På en skala fra 1-10, i hvilken grad vurderer I så, at virksomhedspraktikken er et effektivt redskab til at borgerne/medlemmerne kommer i ordinær beskæftigelse? 1 er mindst og 10 er bedst

26 Virksomhedspraktikker - Hvad betyder det for virksomhederne? Men hvad synes virksomhederne om praktikkerne?

27 Virksomhedspraktikker - Hvad betyder det for CV et? En lille tredjedel vurderer, at praktikker har samme værdi som ansættelser!!! Mens godt 50 % vurderer, at praktikkerne har nogen værdi Med andre ord praktikker har positiv betydning for CV Rekrutteringsanalyse, Ballisager 2015

28 Virksomhedspraktikker - Hvad betyder det i forhold til efterfølgende ansættelser? Næsten 50% har prøvet at ansætte en person efter praktik eller løntilskud Knap en fjerdel gør det ofte Med andre ord praktik kan være en rigtig fornuftig adgangsbillet

29 Virksomhedspraktikker Hvordan lykkedes det så?

30 Virksomhedspraktikker - Vejledningen Men hvordan vejleder vi om praktikken? Lidt karikeret vi vejleder til praktik som en foranstaltning vi kan bruge til CV optimering og i langt, langt mindre grad som en mulighed for at få et arbejde? Hvor ved du det fra? Ved og ved, vi gætter kvalificeret. og ellers, Fra supervision af samtaler Fra egen erfaring som arbejdsgiver

31 SUMMEØVELSE Drøft rundt om bordet Hvordan kan vi anvende virksomhedspraktikkerne mest optimalt? I har ca. 10 min.

32 PARTNERS IN CRIME Fællessamtaler mellem jobcenteret og a-kasser

33 Fælles samtaler - Hvad ser vi fra supervisioner af fællesamtalerne? Udbredt vilje til at ville samarbejde Udbredt fælles dagsorden der handler om at understøtte, hjælpe og kærligt puffe de ledige/medlemmerne i arbejde Dygtig Per og dygtig Lise Konsensus og manglende kant i samtalerne vi udfordrer ikke hinanden nok, og derved risikerer samtalerne at blive uden skarphed Ovenstående skal tages alvorligt og fikses inden 1. juli 2016, hvor fællessamtaler vil udgøre en stor del af de samlede samtaler i det intensive kontaktforløb A-kasser og jobcenter efterspørger redskaber til at strukturere fællessamtalen.

34 Vedblivende kærlighed eller honeymoon? Hvor i samarbejdet med kasserne skal vi være opmærksomme på potentielle konfliktpotentialer og uenigheder? 1. Job-dagsordenen 2. Rådigheds-dagsordenen 3. Opkvalificeringsdagsordenen 4. Der er ingen potentielle uenigheder