JÆGERSBORGGADE. et casestudie af en transformativ proces i praksis ! "!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JÆGERSBORGGADE. et casestudie af en transformativ proces i praksis ! "!"

Transkript

1 JÆGERSBORGGADE!! "! et casestudie af en transformativ proces i praksis Et integreret speciale af: Jun Philip Kamata Plan, by og proces, Geografi Vejledere: John Andersen, Keld Buciek Roskilde Universitetscenter 2013

2 Titelblad Titel: Forfatter: Jægersborggade et casestudie af en transformativ proces i praksis Jun Philip Kamata Institut: ENSPAC, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Forandrng Plan, By og Proces. Geografi Dato: 31. Maj 2013 Vejleder: Projekt: John Andersen, Keld Buciek Integreret speciale Abstract: This master s thesis: Jægersborggade et casestudie af en transformativ proces i praksis focuses on community-based planning, more precisely by examining Jægersborggade in the Nørrebro district of Copenhagen. The thesis is situated in the academic context of urban geography and planning, employing qualitative research methods of interviews, document research, and more. Theoretically, the thesis utilises theories of various concepts of space, and theories within an empowerment framework. Jægersborggade has within recent years, been thru a significant transformation and change. A change solely planned by the streets community. Once in state of decline, and a stronghold for gang related activities, Jægersborggade has become one of Copenhagen s trendiest and wellvisited streets, within a surprisingly short period of time. Using this urban scenario as a case-study research, the thesis analyses - thru the concepts of empowerment, social capital and asset based community development - the various placemakingand social capacities and capabilities, that lies behind this transformative process. Furthermore the thesis will involve an analysis, of how the sudden community change, affects the sense of place and usage of space, examined thru the narratives of the streets occupants, neighbors and storeowners. The thesis shows that community based planning and change, can be a strenuous long-term process in the effort to build and mobilize capacities and resources. It also shows that empowerment processes, in some respect, can succeed without bonding social capital, but also lead to financial dangers, not foreseen by the community. I conclude that community change doesn t emerge by itself, but needs to be pushed forward by an individual and collective imagination and effort. I furthermore conclude that community based planning can loose oversight of its activities, when based on the individual instead of the collective.

3 Forord Den forståelse og viden jeg har opnået gennem specialeskrivningen er først og fremmest muliggjort af en række personer, som jeg gerne vil takke. Først og fremmest tak til de medvirkende interviewpersoner: Birgitte Glerup, Cecillie Skelbo, Gitte Jul, Maja Langeland, Signe Rasmussen, John Hansen, Nils Wasman, Carsten Jakobsen, Jesper Langebæk, Lasse Andersen, Agust Einthorsson og AB. Hernæst vil jeg gerne takke mine to vejledere for grundig og engageret vejledning, og for at bringe specialet på ret køl: John Andersen, Keld Buciek Ydermere en stor tak til alle andre som har bidraget med informationer og viden om undersøgelsesfeltet, og på anden vis motiveret mig i specialeskrivningen. Stor tak til: Julie Køie, Sofus Kring, Tobias Bjerregaard, Donald Fagen, Emmy Laura Perez Fjalland, Line Thorup, Ditte Klerens, Jose Roberto Bertrami, Lotte Rosenholm, Kris Parker, Peter Moltesen, Johanne Kure Kortegaard, Malcolm X, Anne Rask, Chuck D., Charlotte Sprogøe, George Clinton, Anna Bisgaard, James Brown, Sandra Engen, EPMD, Frederik Birket-Smith, Willie Colón & Héctor Lavoe, Anna Holst Birket-Smith,Tito Puente, Maren Astrup Sørensen, Ane Kristensen og Jakob Graulund.

4 Indholdsfortegnelse:. 1.#Indledning#...#2. 1.1#Problemfelt#...#3. 1.2#Problemstilling#...#6. 1.3#Problemformulering#...#7. 1.4#Beskrivende#kapiteloversigt#...#8. 2.#Videnskabsteori,#metodevalg#og#valg#af#casestudiet#...#9. 2.1#Socialkonstruktivisme#som#videnskabsteori#i#specialet#...#9. 2.2#Empiri#og#metode#...# Dokumentindsamling Observationsstudie Kvalitative.interviews #Brugen#af#casestudiet,#dens#gyldighed#og#generaliserbarhed#...#15. 3.#Introduktion#til#Jægersborggade#...# #Jægersborggade#i#Nørrebro#Park#Kvarter#...# #Gadens#fysiske#sammensætning#...# #Handelsgaden#...# #Jægersborggades#historie#P#fra#grusvej#til#andelsforening#...# Skodejendomme.i.modvind Rockere,.hash.og.dårligt.image Kvarterløft.Nørrebro.Park #Opsummering#...#28. 4#Lokalsamfund#som#undersøgelsesfelt#...#28. 5.#Teori#...# #Stedsforståelse#og#sociorummelig#praksis#...# Stedsforståelse Sociorummelig.praksis #Transformativ#empowerment#...# Empowerment.begrebet Transformativ.empowerment.i.marginaliserede.områder Social.Kapital Afgrænsende.social.kapital Brobyggende.social.kapital Praksisfællesskabet Grænser.i.praksisfællesskabet Ildsjælen.som.brobygger ABCD.V.Ressourcebaseret.lokalområde.planlægning #Opsummering#...# #Teoretiske#overvejelser#...#50. 6#Forandringer#i#forståelse#af#sted#og#rummelig#praksis#...# #De#tidlige#beboere#...# #Starten#på#en#gentrificering#...# #Pusherne#præ#handelsgaden#...# #Handelsgadens#udvikling#...# #Gadens#nuværende#sociorummelige#praksis#...# #Som#Berlin,#men#ikke#som#Østerbro#...# #Pusherne#post#handelsgaden# #som#værn#mod#pænheden#...# #Delkonklusion#...#73. 1

5 7#Handlingskapacitet#og#praksis#...# #Incitamenter#...# Et.økonomisk.incitament Et.socialt.inkluderende.incitament Et.imagemæssigt.incitament #Opbygning#og#anvendelse#af#ressourcer#...# De.lokale.beboere De.lokale.foreninger.og.institutioner De.lokale.fysiske.rammer De.lokale.økonomiske.rammer #Handelsgaden#...# En.ildsjæl Genopdagelsen.af.en.handelsgade Eksklusion.af.pusherne Born.Global..en.svær.fødsel Grænser.og.udfordringer.i.etableringsfasen Butiksmiljøets.sociale.kapital Handelsgadens.konsekvenser.for.beboerfællesskabet #Finansielle#manøvre#...# Den.kreative.finansiering.kort.fortalt Opkøb.af.ejendomme En.ildsjælsformand.i.modvind Konsekvenser.for.beboerV.og.praksisfælleskabet Finanskrisen.og.den.kreative.finansierings.følgevirkninger #Delkonklusion#...#94. 8#Konklusion#...#95. Litteratur:#...# #Indledning. I nærværende speciale vil jeg med afsæt i et casestudie af Jægersborggade på Nørrebro i København, undersøge hvordan beboere i en andelsforening har forsøgt at revitalisere og imageforandre en tydelig nedslidt og stigmatiseret gade. Mere specifikt ligger min erkendelsesinteresse i, hvordan beboere formår at forandre deres nærmiljø og levevilkår i praksis. Denne interesse er båret af et ideal om, at borgerdrevede processer kan spille en større og selvstændig rolle i spørgsmålet om stedskonstruktionen af byen. I dette ideal findes der ligeledes en tanke om, at sådanne processer er bedre til at skabe sammenhæng mellem borgernes præferencer og stedet som ramme for hverdagslivet og det rekreative liv, hvorfor man i bestræbelserne på at skabe en bedre by, må søge at samle viden og erfaring fra borgerdrevede processer der medkonstituerer byens rum. 2

6 Med udgangspunkt i denne forståelse, tager specialet afsæt i en antagelse om, at Jægersborggades største andelsforening A/B Jæger, har formået at transformere en gade i dens eget billede - ved at initiere en forandringsproces, der har søgt at vende gadens negative udvikling. Specialet vil i dette scenarie søge at analysere, hvordan denne forandringsproces kan forstås ud fra beboernes, butiksejernes og naboernes ændrede stedsforståelser og brug af stedet - samt søge at anskueliggøre den handlingskapacitet og de ressourcer der ligger til grund for denne proces. 1.1.Problemfelt. Jægersborggades seneste udvikling kan anskues på mange måder. Det er dog tydeligt at gaden inden for få år, har været gennem en omfattende transformation. Hvor gaden før virkede nedslidt, utryg og præget af et stærkt forankret hashmarked, er dens fysiske fremtoning og dets byliv blomstret op i takt med de mange iværksætter-prægede butikker, caféer og restauranter, der efterhånden fylder langt det meste af gadebilledet i dag. Pusherne er således, i skrivende stund, fortrængt fra gaden og opholder sig blot et stenkast væk i udkanten af Nørrebroparken, tydeligvis erstattet af cafégæster og restaurantbesøgende, butikskunder, turister og nysgerrige forbipasserende. Dertil har en række til tider sensationsprægede avisartikler, omhandlende gadens banderelaterede problemer og kreative finansieringsmetoder, gennem tiden skabt et kaotisk billede af gaden og dens største andelsforening A/B Jæger. Umiddelbart fremstår gaden som en vital forandring i det samlede Nørrebro Park Kvarter. Det kan derfor virke nærværende at kæde gadens udvikling sammen med nogen af de udfordringer, i byudviklingen, København står med i dag. Nærmere bestemt i forbindelse med de indsatser der sker i form af områdefornyelser og helhedsorienterede tiltag i udsatte boligområder, og hvordan byliv er en voksende del af disse bestræbelser. Dertil breder gadens udvikling sig over en række spørgsmål, som grundlæggende kan tilskrives en nysgerrighed over, hvordan borgerdrevede processer skaber forandring i byens rum, og hvorledes en sådan transformation kan begrebsliggøres. Jeg vil i nedenstående udrede hvorledes disse perspektiver kan sammenkædes. Indsatser i udsatte boligområder og de igangværende områdefornyelser, er en stadig vigtig del af Københavns velfærdsorienterede bypolitik og indsats for byens borgere og byen som helhed (Teknik- og Miljøforvaltningen 2011:8). Tager man et historisk 3

7 tilbageblik har den velfærdsorienterede bypolitik, i en Københavnsk kontekst, de seneste år 20 år groft karikeret - været indlejret i en dialektisk byomdannelsesproces og bypolitik. En proces der, ifølge Andersen og Pløger (2004) kan betegnes som en bypolitik, tvedelt mellem et globalt vækstrationale og et lokalt velfærdsrationale. Byudviklingsprojekter som Ørestad, omdannelsen af Københavns Havn til kontordomiciler, hoteller og lejlighedskomplekser, opførelsen af Operaen og en stærk fokusering på at opføre arkitektoniske perler i verdensklasse, samt et øget fokus på kultur, kunst og eventaliseringen af byens rum (Andersen og Pløger 2004: Carlberg & Christensen 2005:69 + Pløger 2008:3), kan tilskrives en entreprenørisk byudviklingsstrategi (David Harvey 1989) der med ovenstående eksempler, forsøger at cementere København som en fremadstræbende og vækstorienteret storby, og placerer sig således i rækken af andre globaliserede storbyer, der indbyrdes konkurrerer om at tiltrække de rette virksomheder, talentmasser og kreative vidensarbejdere (Andersen og Nørgård 2004). I København, og som i mange af de andre globaliserede storbyer (Andersen et. al. 1999), har dette betydet en allokering af ressourcer og midler til bestemte by- og policyområder, der som konsekvens skaber en ulige byudvikling, der med tiden forslummer forskellige samspilsramte områder i byen (Kristensen 1999: TMF 2012:4-5). Det er disse ugunstige udviklingstendenser og potentielle negative udviklingsspiraler man søger at afhjælpe vha. områdefornyelser og den velfærdsorienterede bypolitik, som har været en igangværende proces siden midten af 90 erne. I en nuværende kontekst søger den velfærdsorienterede bypolitik, i et helhedsorienteret perspektiv, at forbedre de socio-materielle, socio-økonomiske og sociokulturelle vilkår for de implicerede områder. Dette udmønter sig i indsatser, der forsøger at forbedre mulighederne for beskæftigelse, uddannelse og sammenhængskraften i kvarteret og i bydelen. I den forbindelse anses et områdes fysiske og æstetiske kvaliteter og heri byrummet, som et vigtigt element i et områdes civile og kulturelle sammenhængskraft. Dette anskues ud fra tanken om, at byrummet tilbyder en øget mulighed for uformelle møder, rekreation, og mødet med den fremmede, der som resultat heraf kan øge mangfoldigheden, fællesskabet og tolerancen (Gehl 2006:86). Dette fremgår også af Københavns Kommunes generelle målsætninger for bolig og byliv: At skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. At udvikle varierede byrum, der indbyder til ophold, aktivitet, og oplevelser for alle grupper af borgere. (Bolig og Byliv, Københavns Kommune 2012) Dertil er byrummet og bykvarteret, en vigtig del af byens karakteristika og en vigtig 4

8 komponent i vores mentale forståelse af byen som helhed: Da bydelens kvarterer er meget forskellige, ønsker Nørrebro Lokaludvalg, at de enkelte kvarterer udvikler sig i sin egen retning, med udgangspunkt i egne stærke karakteristika og baseret på kvarterets egne præmisser. Samtidig skal bydelen som helhed bindes sammen gennem fælles projekter, begivenheder, samarbejder og mødesteder på kryds og tværs af bydelens kvarterer. (Københavns Kommune, 2011: 25) Idéen om at skabe det gode byrum, er således at udvikle steder, der fremmer en mening og følelse af identitet - og en oplevelse af tilhørsforhold til steder gennem formelle som uformelle fællesskaber (Larsen 2004: ). Man kan heraf antage, at byrummet, bylivet og fællesskabet, udgør en normativ treenighed i de forskellige områdefornyelsesprocesser, og i det bypolitiske forsøg på at skabe det godt liv (Pløger 2004:107). En anden hjørnesten i områdefornyelsesprocessen, er hvormed man i planlægningen, i større grad har rettet blikket mod borgerne som forandringsagent og erfaringskapital i løsningen på de bymæssige udfordringer - et styringsrationale som indenfor planfaget under en bred betegnelse kaldes den kommunikative planlægning. Hvor man i efterkrigstiden og op igennem 60-80'erne benyttede sig af en rationel, fornuftsbaseret og top-down styret planlægning, er planlægningen i dag i større grad et forsøg på at nedbryde den hierarkiske tænkning, med omdrejningspunkt om en kommunikativ, konsensussøgende, bottom-up proces, der går på tværs af det offentlige og det private. Denne vending indenfor planlægningen skyldes en øget erkendelse af, at det repræsentative demokrati har svært ved at holde trit med udviklingen i et komplekst og individualiseret samfund (Sørensen og Torfing 2006:4), og at tidligere tiders planlægningsrationaler har vist sig utidssvarende i forhold til en stadig mere politiseret og individuel livsverden, hvor flere forskellige interessenter ønsker medindflydelse på hverdagslivet, arbejdspladsen, i hjemmet og i lokalområdet (Agger 2007:34). Ved at inddrage beboere, foreninger, erhvervslivet og institutionerne og deres lokale viden i en omdannelsesproces, styrker man således projektets fundament og handlingskapacitet, der samtidig medvirker til at kunne legitimere den efterfølgende handlen, og giver samtidig ejerskab og demokratiske handlekompetencer til de involverede parter (Agger og Hoffmann 2008). Der har dog med tiden været andre alternative fremgangsmåder og betragtninger udenfor den kommunikative planlægning. Specifikt indebærer disse planlægningsarenaer et mere autonomt styret planbegreb, i mere eller mindre løsrivende grad fra den kommunikative 5

9 planlægningsdiskurs. Oppositionel planlægning (Sandercock, 1999), ressourcebaseret planlægning (Kretzmann og McKnight 1993) og empowerment planlægning (Andersen et al, 2003) forfægter alternative mulighedsscenarier for, hvordan steder og områder kan udvikles. Kendetegnet for disse plantypologier er, at de tager udgangspunkt i hvordan et givent lokalsamfund kan udvikle sig indefra og ud, og tager således afsæt i et 'helhjertet' bottom-up perspektiv. Her ligger fokus ikke på hvordan en forvaltning eller et områdefornyelsessekretariat kan fremskynde en proces med inddragelse af de lokale beboere og aktører, men omvendt hvordan beboere kan skabe forandring, ved at udvikle deres egen forandringsstrategi og ressource opbygge deres eget spillerum. Sammenfatter man kommunen og planfagets fokus på skabelsen af det rekreative rum, og hvordan man generelt søger at inddrage borgerne og deres viden, og i forlængelse heraf, hvorledes alternative planlægningsdiskurser søger at indplacere sig planfeltet, finder jeg det interessant at se på Jægersborggades udviklingshistorie og de forhold der ligger som byggesten for gadens forandring. 1.2.Problemstilling. I relation til de ovennævnte byudviklingsmæssige udfordringer der præger København og involveringen af borgerne, i de nyere former for planlægningsmetoder, er det relevant at undersøge udviklingsprocessen bag Jægersborggade. Mere specifikt ser jeg specialet som en undersøgelse af, hvordan forskellige aktører afhængigt og uafhængigt af hinanden former og transformerer et sted. Jeg betragter planlægning og spørgsmålet om det spatiale, som et komplekst sammenspil af, forskellige sociale, kulturelle og økonomiske konstruktioner over tid. Undersøgelsen af Jægersborggade er derfor også en undersøgelse af hvilke deliberative såvel som stedsrelaterede forhold, der gør sig gældende for denne udvikling. Centrale problemstillinger i undersøgelsen, vil være omkring hvilke forhold der har ligget som incitament for udviklingen af Jægersborggade, hvilken handlingskapacitet man kan tilskrive denne udvikling, og hvordan gadens ændrede karakter opleves og anvendes i praksis. Dette leder mig til en problemformulering med afsæt i Jægersborggade som søger at skabe indsigt i en stedsrelateret udviklingsproces.... 6

10 1.3.Problemformulering. Hvilken handlingskapacitet og praksis har fremdrevet Jægersborggades transformative proces og hvorledes afspejles gadens forandring i stedforståelsen og den sociorummelige praksis? For at belyse den ovenstående problemformulering, har jeg udarbejdet en række arbejdsspørgsmål som vil sikre at den røde tråd kan følges igennem specialet. Spørgsmålene er centreret omkring specifikke områder, der kan føre frem til en besvarelse af den overordnede problemformulering og skal således ses som delelementer og en hjælp til at udkrystalisere de forskellige dele, der til sidst vil udgøre helheden i specialet: Hvilke forhold gør sig gældende for informanternes beskrivelser af gadens forandring? Hvilke sociorummelige praksisser har defineret Jægersborggade? Hvordan ændres stedsforståelsen i takt med gadens udvikling? Hvilke grupperinger danner rammen om stedsforståelsen? Hvilke incitamenter ligger til grund for Jægersborggades forandringsproces? Hvilke ressourcer har man anvendt i forandringsprocessen? Hvilken type social kapital har man anvendt i gadens forandringsproces? Hvad karakteriserer andelsforeningen A/B Jægers praksisfællesskab? Hvilke konsekvenser har gadens udvikling haft for A/B Jæger og dens medlemmer? 7

11 1.4.Beskrivende.kapiteloversigt. Her vil jeg kort beskrive specialets opbygning. Kapitel 2: Videnskabsteori, metodevalg og valg af casestudiet I dette kapitel vil jeg beskrive mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, mine metodiske valg og de empiriske data min analyse bygger på. Herunder vil jeg introducere mine interviewpersoner, og hvad de bidrager med af viden til specialet. Afslutningsvis vil jeg begrunde mit valg af casestudiet, i forhold til borgerdrevede forandringsprocesser. Kapitel 3: Introduktion til Jægersborggade Dette kapitel indeholder en introduktion til Jægersborggade, og indbefatter en beskrivelse af gadens fysiske sammensætning og handelsgaden, samt et kort oprids af Jægersborggades historie. Kapitel 4: Lokalsamfundet som undersøgelsesfelt I dette kapitel vil jeg redegøre for min tilgang til Jægersborggade som lokalsamfund og undersøgelsesfelt. Kapitel 5: Teori Dette kapitel indeholder en præsentation af de anvendte teorier, og en overvejelse af deres anvendelighed i forhold til undersøgelsesfeltet. Kapitel 6: Forandringer i forståelse af sted og rummelig praksis I dette kapitel vil jeg analysere Jægersborggades forandring, som det kommer til udtryk gennem informanternes narrativer, stedsforståelser og sociorummelige praksis. Ved at anvende teori om stedsforståelse om sociorummelige praksis i et tidsligt perspektiv, er det således muligt, at analysere de relationelle forandringsprocesser på Jægersborggade. Kapitel 7: Handlingskapacitet og praksis Dette kapitel vil rette fokus på de incitamenter og ressourcer der ligger som fundament for Jægersborggades forandrings proces, hvorefter analysen, ud fra to betydningsfulde hændelsesforløb i gadens udviklingshistorie, vil analysere den bagvedliggende handlingskapacitet og praksis der ligger til grund herfor. Kapitel 8: Konklusion I dette kapitel besvares specialets problemformulering. 8

12 2.#Videnskabsteori,"metodevalg!og#valg#af#casestudiet. I følgende afsnit vil jeg beskrive det videnskabsteoretiske afsæt, de anvendte metoder og casestudiet, som ligger til grund for specialet og empiriindsamlingen. Empirien er en vital del af specialet og vil sammen med den valgte teori ligge til basis for udarbejdelse af analysen og konklusionen. De forskellige anvendte metoder skal ses som en empirisk triangulering, der belyser og begrebsliggøre de forskellige aspekter af Jægersborggades transformative proces, i synergi med de valgte teorier og valget af socialkonstruktivismen som videnskabsteoretisk ramme. Jeg vil derfor i første del af kapitlet beskæftige mig med socialkonstruktivismen som videnskabsteori og hernæst præsentere de anvendte metoder, samt afslutningsvis uddybe mit valg af casestudiet i forhold til borgerdrevede processer. 2.1.Socialkonstruktivisme.som.videnskabsteori.i.specialet. Jeg vil i følgende redegøre for min anvendelse af socialkonstruktivismen som videnskabsteori, der således ligger til grund for projektets overordnede forståelsesramme. Jeg vil opsummere kernebegreber og hovedforståelser indenfor denne videnskabsteoretiske retning, samt reflektere over, hvad valget af socialkonstruktivisme betyder for forståelsen af Jægersborggade transformative proces, og hvorledes det har influeret min empiriske tilgang. Kerneopfattelsen indenfor socialkonstruktivismen er, at al erkendelse må baseres på en bestemt social kontekst, og at virkeligheden præges og formes af denne erkendelse (Rasborg 2004:349). I socialkonstruktivismen betegnes denne opfattelse som antirealistisk idet det hævdes, at vores viden og erkendelse ikke er en direkte afspejling af virkeligheden, men altid er betinget af et kontekstuelt kulturelt og historisk perspektiv, som er styrende for vores fortolkninger i kraft af sproget, billeder og andre symboler (Hansen & Simonsen, 2004:135 + Rasborg 2004:351). Socialkonstruktivismen anfægter derfor den opfattelse, at den sociale virkelighed kan forstås som værende uforanderlig. Samtidig er der tale om en kulturel og epistemologisk relativisme, eftersom Der er ingen ydre standard, der kan afgøre, at én forståelse af verden er bedre eller mere sand end andre. (Hansen & Simonsen, 2004:136). Antagelsen om, at virkeligheden er foranderlig, og at forskellige personer har forskellige fortolkninger og forståelser af de fænomener, som udgør deres respektive virkelighed, 9

13 har været væsentlig i min forståelse af Jægersborggades forandringsproces. Dette muliggør at undersøge relevante aktørers forståelser og handlemåder i forhold til særlige forhold, og ligeledes, at det valgte perspektiv, er meningsfuldt at beskæftige sig med. Begrebet anti-essentialismen, som er et andet kernebegreb indenfor socialkonstruktivismen, henfører til, at både individet og samfundet er skabt gennem sociale og diskursive processer og ikke på forhånd har en given essens (Hansen & Simonsen, 2004: Rasborg 2004:351). Dette har konsekvenser for arbejdet med specialet, eftersom der i den forstand ikke kan være nogen given, determineret karakter ved verden. Hensigten er derfor ikke at undersøge tingenes sande natur, men derimod, hvordan givne sociorummelige forhold anvendes og gøres til genstand for en tranformativ borgerdrevet proces i byen rum. Indenfor socialkonstruktivistisk forskning arbejdes der med, hvorledes det menneskelige fællesskab i gensidig interaktion former og skaber viden og institutioner. Derfor vil jeg, i mit forsøg på at afdække, hvorledes mennesker i gensidig interaktion skaber en særlig form for viden og praksis, benytte mig af den kvalitative interviewform. En kvalitativ metodisk tilgang finder jeg særligt anvendelig, med det for øje, at undersøge bestemte informanters oplevelser, holdninger og opfattelser af de spatiale og sociale forhold, der gør sig gældende på Jægersborggade. Informanterne skal i forlængelse af dette benyttes til at se på, hvordan forholdene har og til stadighed ændrer sig, samt hvilke faktorer der har muliggjort en forandringsproces. I tilknytning til socialkonstruktivismen kan dette materiale i anskues som udtryk for indikatorer på processer, der er foranderlige og historiske. 2.2.Empiri.og.metode. Specialets arbejdsspørgsmål, fokuserer på Jægersborggades transformation og nuværende anvendelse og dens konsekvenser for beboere og brugere af gaden, der derfor er undersøgelsesfeltet og dette speciales omdrejningspunkt. Dette må indebære en undersøgelse af gaden i et historisk som nuværende udviklingsperspektiv. For at opnå en større empirisk nuancering og gyldighed hertil, består det indsamlede materiale af forskellige empiriske metoder, som følgende: Dokumentindsamling 10

14 Observationsstudier Kvalitative interviews De forskellige metodiske vinkler er samtidig med til at styrke validiteten af empirien, da det således er muligt foretage en triangulering af materialet, ved at sammenstille de forskellige kilder. Empirien er indsamlet i perioden mellem andet kvartal af 2012 og første kvartal af 2013, og skal betragtes som et tidsligt strata og retrospektivt vue over gadens udvikling. Empirien skal derfor ikke betragtes som en definitiv færdig undersøgelse af Jægersborggade, da den i sagens natur vil udvikle sig fortløbende. Jeg vil i følgende beskrive de forskellige anvendte metoder Dokumentindsamling. Dokumentindsamlingen består af en systematisk søgning og gennemgang af forskellige dokumenter herunder; referater fra andelsforeningen A/B Jægers bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i perioden , enkelte eksempler af det udgåede beboerblad Jægerposten, historiske arkiver, avis- og internetartikler der omhandler Jægersborggade og evalueringsrapporter fra Nørrebro Park Kvarterløft mv. Dokumenterne er fremskaffet via andelsforeningen AB Jægers hjemmeside, Infomedia og diverse dagblades hjemmesider. Det historiske arkivmateriale er modtaget af lokalhistoriker og beboer på Jægersborggade, John Hansen og hvor det resterende historiske arkivmateriale, er indsamlet via Indsamlingen og gennemgangens primære formål har været, at få indblik i A/B Jægers bestyrelsesarbejde og hermed overblik over andelsforeningens dispositioner over tid. Hernæst har dokumentindsamlingen haft til formål at nærstudere de strukturelle og lokale forhold, der har haft indflydelse på Jægersborggades udvikling Dokumentindsamlingen har således været behjælpelig med at producere viden, der enten kunne indgå direkte i specialet eller virke som krydsreference til den viden, der blev skabt i forbindelse med de kvalitative interviews og observationerne på Jægersborggade. De anvendte referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesmøder mv., er vedlagt som bilag og nummereret som Bilag R1 Bilag R10 på cd-rom. Eksempler fra Jægerposten er ligeledes vedlagt som bilag og nummereret som Bilag J1 Bilag J5. 11

15 2.2.2.Observationsstudie.. Jeg har løbende under empiriindsamlingen foretaget en række observationer i Jægersborggade af længere varighed. Observationerne er foretaget i forskellige tidsrum af døgnet, enten ved ophold på selve gaden eller ved at opholde mig i butikker og caféer, og ved forskellige lejligheder, som eksempelvis til gadefester og loppemarkeder. Formålet med observationerne har været at gøre mig familiær og stedskendt med gadens forskellige flow i løbet af dagen og observere hvorledes gaden anvendes. Dertil har observationerne, udover et udvidet indblik i gadens liv, givet mig mulighed for at stille uformelle spørgsmål til gadens beboere, besøgende og butiksejere, der således har skabt forskellige indgangsvinkler og indsigter til brug i den senere empiriindsamling. I enkelte tilfælde har observationerne derudover givet mig mulighed for at opstille kvalitative interviews på stedet. Observationsstudiet bidrager yderligere til specialet, ved at ligge til grund for introduktionen til Jægersborggade (jf. kapitel 3), hvor gadens fysiske karakter og sammensætning søges illustreret og beskrevet Kvalitative.interviews. For at opnå en kvalitativ empirisk undersøgelse af Jægersborggade, har jeg foretaget 12 interviews af en varighed på mellem 30 min 1 time. De forskellige informanter om end der er overlap kan inddeles i følgende typer; medlemmer/tidligere medlemmer af AB Jægers bestyrelse, beboere, naboer til gaden, butiksejere og en enkelt person fra det tidligere Nørrebropark Kvarterløfts sekretariat. Informanterne er fundet på forskellig vis, enten som sneboldseffekt, hvor den ene informant leder videre til den næste, eller ved at henvende mig til personer direkte på gaden og i enkelte tilfælde gennem eget netværk. Der har i min udsøgning af informanterne, været en prioritering af personer, der enten havde en særlig viden, vinkel eller et tilhørsforhold til gaden, således at empirien kommer til live både i bredden og i dybden. De forskellige interviews indeholder en række overordnede temaer, der herefter forgrener sig videre ud i mere centrerede spørgsmål, alt efter hvilken informant type jeg har beskæftiget mig med. Dertil har jeg været åben for informanternes egne indskydelser, for at give plads til, at nye vinkler og perspektiver kunne komme til syne i empirien. Jeg har i dette ladet mig inspirere af Kvale og Brinkmanns syv faser af en interview undersøgelse i Interview til et håndværk (2009) og Clifford et al, Key Methods in Geography Semistructured Interviews and Focus Groups (2010). Dertil har jeg så vidt muligt holdt interviewsne på Jægersborggade, enten 12

16 på caféer, i butikker eller i udkanten af Nørrebroparken, så informanterne var i vante og afslappede omgivelser, og samtidig kunne forklare, pege og se på hvad de fortalte om. Alle interviews er optaget på diktafon, og er senere blevet transskriberet for at lette empiribearbejdningen og for give mulighed for at lade dem indgå i analysen. Transskriberingerne er vedlagt og nummereret som Bilag 1- Bilag 12 vedlagt på cd-rom Herunder følger en kort introduktion af hver enkelt informant: Jesper Langebæk har siddet som projektleder i det tidligere Nørrebropark kvarterløft ( ). Derudover har han boet på Nørrebro siden starten af 80 erne, og har et indgående historisk kendskab til området omkring Jægersborggade. Han har i forbindelse med sit arbejde i kvarterløftet, viden omkring A/B Jægers bestyrelse og det samarbejde der opstod mellem andelsforeningen og kvarterløftet i forbindelse med etableringen af handelsgaden. Birgitte Glerup har boet på Jægersborggade siden midten af 90 erne, og har siddet i A/B Jægers bestyrelse i perioden , hvor hun i en årrække udgjorde den ene halvdel af et to-mands udvalg, som tog sig af erhvervslejemålene i forbindelse med etableringen af handelsgaden. Glerup giver et vigtigt indblik i handelsgadens tilblivelsesproces, samt gadens generelle udvikling. Interviewet foregik hjemme hos Glerup. Carsten Jakobsen er gift og bor sammen med førnævnte Birgitte Glerup, og har derfor ligeledes boet i gaden siden midten af 90 erne. Jakobsen har siden 2006 fungeret som ejendomsadministrator for gaden og har forskellige ansvarsområder. Herunder; salg af lejligheder, vedligeholdelse af gaden og gadens ejendomme. Jakobsen bidrager med et indblik i hvordan gaden har udviklet sig med tiden, og med viden omkring A/B Jægers arbejde i forbindelse med gadens forandringsproces, og de problematikker det har medført. Interviewet foregik på A/B Jægers ejendomskontor. John Hansen har boet på Jægersborggade siden starten af 80 erne og har siddet som suppleant i A/B Jægers bestyrelse. I 2004 udgav han en lokalhistorisk samling om Jægersborggade, med titlen Historien om een gade. Hansen bidrager med et indblik i gadens tidlige historie. Interviewet foregik på Coffee Collective på Jægersborggade. AB ønskede at være anonym, men ville gerne indgå i specialet. AB, som jeg vælger at kalde vedkommende, har boet i gaden siden starten af 90 erne og er ansat af A/B Jæger i forbindelse med gadens nuværende renovationsarbejde. AB bidrager med et indblik i 13

17 gadens seneste udviklingshistorie. Interviewet foregik på en bænk i udkanten af Nørrebropark. Signe Rasmussen har boet på Jægersborggade i lidt over to år. Hun sidder i A/B Jægers bestyrelse på første år, og har derfor kendskab til andelsforeningens nuværende bestyrelsesarbejde, samt de problematikker andelsforeningen står med i dag. Interviewet foregik på Terroiristen Vinbar på Jægersborggade. Cecillie Skelbo Slot har boet som lejer på Jægersborggade de sidste tre til fire år sammen med sin kæreste. Sammen og overvejer de at købe lejligheden hun bor i. Skelbo bidrager med viden omkring gaden og butiksmiljøets seneste udvikling. Interviewet foregik på cafe Taxa på Hørsholmsgade. Agust Einthorsson er medindehaver af café Lyst der åbnede i 2010, og bidrager således med viden omkring den seneste udvikling af butiksmiljøet. Interviewet foregik ude foran Lyst på Jægersborggade. Lasse Andersen er indehaver af Grød på Jægersborggade, der har eksisteret siden slutningen af Andersen giver et indblik i det praksisfællesskab der er omkring handelsgaden. Interviewet foregik ude foran Grød på Jægersborggade. Maja Langeland er indehaver af galleributikken CMYK KLD som har eksisteret på Jægersborggade siden Hun er desuden del af Late Night Hunting, som er en sammenslutning af nogle af gadens butikker og serveringssteder, der hver første torsdag i måneden holder aftenåbent. Langeland bidrager med en viden omkring de første butikker der åbnede på Jægersborggade, samt det butiksfællesskab der er på gaden. Interviewet foregik inde i Langelands butik. Gitte Jul er nabo til Jægersborggade og har boet i området siden starten af 80 erne. Jul bidrager et med indblik i gadens udvikling, og hvordan hendes brug og opfattelse af gaden har ændret sig med tiden. Interviewet foregik på Coffee Collective. Niels Wassmann er ligeledes nabo til gaden og har boet i nabolaget siden starten 80 erne, og bidrager med et indblik i gadens udvikling samt hvordan brugen og opfattelsen af gaden har ændret sig med tiden. Interviewet foregik på cafe Lyst. Det skal afslutningsvis tilføjes, at jeg gennem to ombæringer har forsøgt at interviewe pusherne, der i skrivende stund står i udkanten af Nørrebroparken og som tidligere 14

18 havde deres tilholdssted i Jægersborggade. I det ene tilfælde blev muligheden for at gennemføre et interview vanskeliggjort ved at informanten var hovedtiltalt i en retssag, og ved en senere henvendelse med en anden pusher, blev der ikke givet tilladelse til et interview af pushergruppens leder. Da dele af specialet omhandler pushernes rolle i Jægerborggades forandringsproces, havde det været fyldestgørende at kunne inkludere pushernes opfattelse af gadens transformering. Dog mener jeg alligevel, at beboerne og de øvrige aktørers udsagn er anvendelige i forståelsen af pushernes rolle i forandringsprocessen. 2.3.Brugen.af.casestudiet,.dens.gyldighed.og.generaliserbarhed.. Formålet med specialet er at få et dybere indblik i en konkret borgerdrevet forandringsproces. Jeg vil i følgende begrunde og reflektere over brugen af casestudiet (Flyvbjerg 2006) i undersøgelsen af Jægersborggade og sideløbende diskutere empiriens gyldighed og casens generaliserbarhed. Jeg har valgt casestudiet i forbindelse med borgerdrevne processer af flere årsager. Dels fordi casestudiet giver mig mulighed for at koncentrere mig om et specifikt sted. Hernæst muliggør dette en undersøgelse, der kommer langt tættere på de omstændigheder og den praksis der opstår heri. Eller som Flyvbjerg udtrykker det: The advantage of the case study is that it can close in on real-life situations and test views directly in relation to phenomena as they unfold in practice (Flyvbjerg 2006:235) Casestudiet bliver oftest anklaget for at indeholde bias i forhold til det genstandsfelt man beskæftiger sig med, således at konklusionerne drages på forhånd fordi feltet vælges ud fra forskerens præferencer. Flybjerg argumenterer for, at forskeren netop pga. den større kontekstnærhed, oftest må revidere sine præforståelser og antagelser fordi;..even single case studies are multiple in most research efforts because ideas and evidence may be linked in many different ways (ibid). Ligeledes skal den viden som er opnået gennem specialeforløbets empiriindsamling, ses som sammenhængende og i synergi. Det er således synergien mellem alle de empiriske elementer, der tilsammen udgør den samlede mængde data, der ligger til grund for en forståelse af processen bag Jægersborggades transformation. Den samlede empiri differentierer sig i forskellige retninger og har således udvidet min forståelseshorisont og skabt indblik i flere og nye problemstillinger omkring Jægersborggade. 15

19 Derudover arbejder man med forskellige case typer inden for casestudiet. Her finder jeg, at den ekstremt afvigende case type stemmer overens med Jægersborggade som genstandsfelt. Den ekstremt afvigende case er den usædvanlige case som kan være særlig problematisk eller særlig vellykket, i en snæver defineret forstand (Flyvbjerg 2006:230). Processen omkring Jægersborggade kan antages at have været både problemfyldt, men også betegnes som særlig vellykket, idet udviklingen omkring gaden har været præget af en ekstrem grad af kriminalitet, forfald, og et negativt image (jf. næste kapitel), mens gaden på det seneste har taget en omvendt drejning i forhold til gadens omdømme og dens anvendelse. Dertil kan man karakterisere Jægersborggades transformation som stærkt borgerdrevet, som man sjældent ser det i planlægningen af byens rum. Hertil mener Flyvbjerg, at ekstreme cases typisk vil åbenbare en større mængde information, fordi de oftest inddrager flere aktører og heraf flere grundlæggende mekanismer, hvilket leder mig videre til casens generaliserbarhed og empiriens gyldighed. Det kan med rette diskuteres, om min case er for kontekst specifik og indeholder for mange særegne variabler som gør, at gyldighedsområdet kan være svært at generalisere ud fra. Fx. er Jægersborggades forandringsproces initieret af en af Danmarks største privatejede andelsforeninger, der således har et betydeligt større råderum over deres nærmiljø end andre andelsforeninger. I forlængelse af dette kunne man formode, at andelsforeningen i mangel af et bedre ord har lettere ved at tage sine beslutninger i forhold til eksempelvis et områdefornyelses sekretariat, der har langt flere interessenter og offentlige krav at skulle forholde sig til. På denne måde er andelsforeningen unikt stillet, både i dens omfang men også i dens frihed til at arbejde ud fra egne interesser. Ligeledes er de tendenser der kan udledes igennem interview, dokumenter og observationer, baseret på de holdninger, meninger og omstændigheder, der var gældende på netop det tidspunkt, disse blev foretaget. Jeg er derfor bevidst om, at anvendelsen af den ovenstående empiri kan diskuteres, i forhold til den viden der produceres og derfor ikke vil kunne generaliseres til andre projekter der evt. kan sidestilles med Jægersborggade. Dog kan man diskutere om en høj grad af generaliserbarhed er ønskeligt. Min undersøgelsestype, har frem for et generaliserbart eksempel, mere karakter af en caseudfoldelse, hvor jeg søger at gå i dybden til hændelsesforløbets forhold og komplekse kerne, som jeg mener giver mening at kortlægge i sig selv. Dette betyder at resultaterne 16

20 uundgåeligt vil blive mere kontekstafhængige end generelle. Dertil kan det diskuteres om planlægning i det hele taget kan generaliseres. Byens rum og steder bliver skabt ud fra vidt forskellige kontekster, incitamenter og inden for forskellige tidshorisonter og omstændigheder. Til trods for dette vil jeg mene at casestudiet af Jægersborggade, som Flyvbjerg argumenterer for i forbindelse med den ekstreme case type, vil kunne åbenbare spor af grundlæggende mekanismer sådan som det udfolder sig i den sociale praksis omkring transformationen af Jægersborggade. Sat firkantet op er omstændighederne omkring Jægersborggade specielle, men tillader alligevel en udfoldelse af generelle sociale praksisformer, som vil blive belyst nærmere i analysen og i forhold til den anvendte teori. 3.#Introduktion#til#Jægersborggade#. Følgende introduktion til Jægersborggade vil i korte træk beskrive gadens placering på Nørrebro, hernæst dens fysiske sammensætning og en introduktion til den nuværende handelsgade, samt et oprids af Jægersborggades historie. Skitseringen af Jægersborggades historie har til formål, at give læseren et overblik over de omstændigheder der har tegnet Jægerborggades udvikling, samt et indblik i de fysiske, økonomiske, sociale omstændigheder der har præget gaden gennem tiden. Den historiske beskrivelse skal ikke forstås som udtømmende for Jægersborggades udvikling, men som beskrivelser af væsentlige markører i gadens historie, der leder op til Jægersborggades transformative proces. Fig. 1 - Kilde: Google Maps 17

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16 Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16 Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Beboerne_som_motor_i_udviklingen 14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Trends og design for skilteteknik Indholdsfortegnelse 2 Forord Trine Kromann har deltaget den indledende fase og venligst bidraget med

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere