JÆGERSBORGGADE. et casestudie af en transformativ proces i praksis ! "!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JÆGERSBORGGADE. et casestudie af en transformativ proces i praksis ! "!"

Transkript

1 JÆGERSBORGGADE!! "! et casestudie af en transformativ proces i praksis Et integreret speciale af: Jun Philip Kamata Plan, by og proces, Geografi Vejledere: John Andersen, Keld Buciek Roskilde Universitetscenter 2013

2 Titelblad Titel: Forfatter: Jægersborggade et casestudie af en transformativ proces i praksis Jun Philip Kamata Institut: ENSPAC, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Forandrng Plan, By og Proces. Geografi Dato: 31. Maj 2013 Vejleder: Projekt: John Andersen, Keld Buciek Integreret speciale Abstract: This master s thesis: Jægersborggade et casestudie af en transformativ proces i praksis focuses on community-based planning, more precisely by examining Jægersborggade in the Nørrebro district of Copenhagen. The thesis is situated in the academic context of urban geography and planning, employing qualitative research methods of interviews, document research, and more. Theoretically, the thesis utilises theories of various concepts of space, and theories within an empowerment framework. Jægersborggade has within recent years, been thru a significant transformation and change. A change solely planned by the streets community. Once in state of decline, and a stronghold for gang related activities, Jægersborggade has become one of Copenhagen s trendiest and wellvisited streets, within a surprisingly short period of time. Using this urban scenario as a case-study research, the thesis analyses - thru the concepts of empowerment, social capital and asset based community development - the various placemakingand social capacities and capabilities, that lies behind this transformative process. Furthermore the thesis will involve an analysis, of how the sudden community change, affects the sense of place and usage of space, examined thru the narratives of the streets occupants, neighbors and storeowners. The thesis shows that community based planning and change, can be a strenuous long-term process in the effort to build and mobilize capacities and resources. It also shows that empowerment processes, in some respect, can succeed without bonding social capital, but also lead to financial dangers, not foreseen by the community. I conclude that community change doesn t emerge by itself, but needs to be pushed forward by an individual and collective imagination and effort. I furthermore conclude that community based planning can loose oversight of its activities, when based on the individual instead of the collective.

3 Forord Den forståelse og viden jeg har opnået gennem specialeskrivningen er først og fremmest muliggjort af en række personer, som jeg gerne vil takke. Først og fremmest tak til de medvirkende interviewpersoner: Birgitte Glerup, Cecillie Skelbo, Gitte Jul, Maja Langeland, Signe Rasmussen, John Hansen, Nils Wasman, Carsten Jakobsen, Jesper Langebæk, Lasse Andersen, Agust Einthorsson og AB. Hernæst vil jeg gerne takke mine to vejledere for grundig og engageret vejledning, og for at bringe specialet på ret køl: John Andersen, Keld Buciek Ydermere en stor tak til alle andre som har bidraget med informationer og viden om undersøgelsesfeltet, og på anden vis motiveret mig i specialeskrivningen. Stor tak til: Julie Køie, Sofus Kring, Tobias Bjerregaard, Donald Fagen, Emmy Laura Perez Fjalland, Line Thorup, Ditte Klerens, Jose Roberto Bertrami, Lotte Rosenholm, Kris Parker, Peter Moltesen, Johanne Kure Kortegaard, Malcolm X, Anne Rask, Chuck D., Charlotte Sprogøe, George Clinton, Anna Bisgaard, James Brown, Sandra Engen, EPMD, Frederik Birket-Smith, Willie Colón & Héctor Lavoe, Anna Holst Birket-Smith,Tito Puente, Maren Astrup Sørensen, Ane Kristensen og Jakob Graulund.

4 Indholdsfortegnelse:. 1.#Indledning#...#2. 1.1#Problemfelt#...#3. 1.2#Problemstilling#...#6. 1.3#Problemformulering#...#7. 1.4#Beskrivende#kapiteloversigt#...#8. 2.#Videnskabsteori,#metodevalg#og#valg#af#casestudiet#...#9. 2.1#Socialkonstruktivisme#som#videnskabsteori#i#specialet#...#9. 2.2#Empiri#og#metode#...# Dokumentindsamling Observationsstudie Kvalitative.interviews #Brugen#af#casestudiet,#dens#gyldighed#og#generaliserbarhed#...#15. 3.#Introduktion#til#Jægersborggade#...# #Jægersborggade#i#Nørrebro#Park#Kvarter#...# #Gadens#fysiske#sammensætning#...# #Handelsgaden#...# #Jægersborggades#historie#P#fra#grusvej#til#andelsforening#...# Skodejendomme.i.modvind Rockere,.hash.og.dårligt.image Kvarterløft.Nørrebro.Park #Opsummering#...#28. 4#Lokalsamfund#som#undersøgelsesfelt#...#28. 5.#Teori#...# #Stedsforståelse#og#sociorummelig#praksis#...# Stedsforståelse Sociorummelig.praksis #Transformativ#empowerment#...# Empowerment.begrebet Transformativ.empowerment.i.marginaliserede.områder Social.Kapital Afgrænsende.social.kapital Brobyggende.social.kapital Praksisfællesskabet Grænser.i.praksisfællesskabet Ildsjælen.som.brobygger ABCD.V.Ressourcebaseret.lokalområde.planlægning #Opsummering#...# #Teoretiske#overvejelser#...#50. 6#Forandringer#i#forståelse#af#sted#og#rummelig#praksis#...# #De#tidlige#beboere#...# #Starten#på#en#gentrificering#...# #Pusherne#præ#handelsgaden#...# #Handelsgadens#udvikling#...# #Gadens#nuværende#sociorummelige#praksis#...# #Som#Berlin,#men#ikke#som#Østerbro#...# #Pusherne#post#handelsgaden# #som#værn#mod#pænheden#...# #Delkonklusion#...#73. 1

5 7#Handlingskapacitet#og#praksis#...# #Incitamenter#...# Et.økonomisk.incitament Et.socialt.inkluderende.incitament Et.imagemæssigt.incitament #Opbygning#og#anvendelse#af#ressourcer#...# De.lokale.beboere De.lokale.foreninger.og.institutioner De.lokale.fysiske.rammer De.lokale.økonomiske.rammer #Handelsgaden#...# En.ildsjæl Genopdagelsen.af.en.handelsgade Eksklusion.af.pusherne Born.Global..en.svær.fødsel Grænser.og.udfordringer.i.etableringsfasen Butiksmiljøets.sociale.kapital Handelsgadens.konsekvenser.for.beboerfællesskabet #Finansielle#manøvre#...# Den.kreative.finansiering.kort.fortalt Opkøb.af.ejendomme En.ildsjælsformand.i.modvind Konsekvenser.for.beboerV.og.praksisfælleskabet Finanskrisen.og.den.kreative.finansierings.følgevirkninger #Delkonklusion#...#94. 8#Konklusion#...#95. Litteratur:#...# #Indledning. I nærværende speciale vil jeg med afsæt i et casestudie af Jægersborggade på Nørrebro i København, undersøge hvordan beboere i en andelsforening har forsøgt at revitalisere og imageforandre en tydelig nedslidt og stigmatiseret gade. Mere specifikt ligger min erkendelsesinteresse i, hvordan beboere formår at forandre deres nærmiljø og levevilkår i praksis. Denne interesse er båret af et ideal om, at borgerdrevede processer kan spille en større og selvstændig rolle i spørgsmålet om stedskonstruktionen af byen. I dette ideal findes der ligeledes en tanke om, at sådanne processer er bedre til at skabe sammenhæng mellem borgernes præferencer og stedet som ramme for hverdagslivet og det rekreative liv, hvorfor man i bestræbelserne på at skabe en bedre by, må søge at samle viden og erfaring fra borgerdrevede processer der medkonstituerer byens rum. 2

6 Med udgangspunkt i denne forståelse, tager specialet afsæt i en antagelse om, at Jægersborggades største andelsforening A/B Jæger, har formået at transformere en gade i dens eget billede - ved at initiere en forandringsproces, der har søgt at vende gadens negative udvikling. Specialet vil i dette scenarie søge at analysere, hvordan denne forandringsproces kan forstås ud fra beboernes, butiksejernes og naboernes ændrede stedsforståelser og brug af stedet - samt søge at anskueliggøre den handlingskapacitet og de ressourcer der ligger til grund for denne proces. 1.1.Problemfelt. Jægersborggades seneste udvikling kan anskues på mange måder. Det er dog tydeligt at gaden inden for få år, har været gennem en omfattende transformation. Hvor gaden før virkede nedslidt, utryg og præget af et stærkt forankret hashmarked, er dens fysiske fremtoning og dets byliv blomstret op i takt med de mange iværksætter-prægede butikker, caféer og restauranter, der efterhånden fylder langt det meste af gadebilledet i dag. Pusherne er således, i skrivende stund, fortrængt fra gaden og opholder sig blot et stenkast væk i udkanten af Nørrebroparken, tydeligvis erstattet af cafégæster og restaurantbesøgende, butikskunder, turister og nysgerrige forbipasserende. Dertil har en række til tider sensationsprægede avisartikler, omhandlende gadens banderelaterede problemer og kreative finansieringsmetoder, gennem tiden skabt et kaotisk billede af gaden og dens største andelsforening A/B Jæger. Umiddelbart fremstår gaden som en vital forandring i det samlede Nørrebro Park Kvarter. Det kan derfor virke nærværende at kæde gadens udvikling sammen med nogen af de udfordringer, i byudviklingen, København står med i dag. Nærmere bestemt i forbindelse med de indsatser der sker i form af områdefornyelser og helhedsorienterede tiltag i udsatte boligområder, og hvordan byliv er en voksende del af disse bestræbelser. Dertil breder gadens udvikling sig over en række spørgsmål, som grundlæggende kan tilskrives en nysgerrighed over, hvordan borgerdrevede processer skaber forandring i byens rum, og hvorledes en sådan transformation kan begrebsliggøres. Jeg vil i nedenstående udrede hvorledes disse perspektiver kan sammenkædes. Indsatser i udsatte boligområder og de igangværende områdefornyelser, er en stadig vigtig del af Københavns velfærdsorienterede bypolitik og indsats for byens borgere og byen som helhed (Teknik- og Miljøforvaltningen 2011:8). Tager man et historisk 3

7 tilbageblik har den velfærdsorienterede bypolitik, i en Københavnsk kontekst, de seneste år 20 år groft karikeret - været indlejret i en dialektisk byomdannelsesproces og bypolitik. En proces der, ifølge Andersen og Pløger (2004) kan betegnes som en bypolitik, tvedelt mellem et globalt vækstrationale og et lokalt velfærdsrationale. Byudviklingsprojekter som Ørestad, omdannelsen af Københavns Havn til kontordomiciler, hoteller og lejlighedskomplekser, opførelsen af Operaen og en stærk fokusering på at opføre arkitektoniske perler i verdensklasse, samt et øget fokus på kultur, kunst og eventaliseringen af byens rum (Andersen og Pløger 2004: Carlberg & Christensen 2005:69 + Pløger 2008:3), kan tilskrives en entreprenørisk byudviklingsstrategi (David Harvey 1989) der med ovenstående eksempler, forsøger at cementere København som en fremadstræbende og vækstorienteret storby, og placerer sig således i rækken af andre globaliserede storbyer, der indbyrdes konkurrerer om at tiltrække de rette virksomheder, talentmasser og kreative vidensarbejdere (Andersen og Nørgård 2004). I København, og som i mange af de andre globaliserede storbyer (Andersen et. al. 1999), har dette betydet en allokering af ressourcer og midler til bestemte by- og policyområder, der som konsekvens skaber en ulige byudvikling, der med tiden forslummer forskellige samspilsramte områder i byen (Kristensen 1999: TMF 2012:4-5). Det er disse ugunstige udviklingstendenser og potentielle negative udviklingsspiraler man søger at afhjælpe vha. områdefornyelser og den velfærdsorienterede bypolitik, som har været en igangværende proces siden midten af 90 erne. I en nuværende kontekst søger den velfærdsorienterede bypolitik, i et helhedsorienteret perspektiv, at forbedre de socio-materielle, socio-økonomiske og sociokulturelle vilkår for de implicerede områder. Dette udmønter sig i indsatser, der forsøger at forbedre mulighederne for beskæftigelse, uddannelse og sammenhængskraften i kvarteret og i bydelen. I den forbindelse anses et områdes fysiske og æstetiske kvaliteter og heri byrummet, som et vigtigt element i et områdes civile og kulturelle sammenhængskraft. Dette anskues ud fra tanken om, at byrummet tilbyder en øget mulighed for uformelle møder, rekreation, og mødet med den fremmede, der som resultat heraf kan øge mangfoldigheden, fællesskabet og tolerancen (Gehl 2006:86). Dette fremgår også af Københavns Kommunes generelle målsætninger for bolig og byliv: At skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer, der skaber rammer for et sundt og aktivt liv. At udvikle varierede byrum, der indbyder til ophold, aktivitet, og oplevelser for alle grupper af borgere. (Bolig og Byliv, Københavns Kommune 2012) Dertil er byrummet og bykvarteret, en vigtig del af byens karakteristika og en vigtig 4

8 komponent i vores mentale forståelse af byen som helhed: Da bydelens kvarterer er meget forskellige, ønsker Nørrebro Lokaludvalg, at de enkelte kvarterer udvikler sig i sin egen retning, med udgangspunkt i egne stærke karakteristika og baseret på kvarterets egne præmisser. Samtidig skal bydelen som helhed bindes sammen gennem fælles projekter, begivenheder, samarbejder og mødesteder på kryds og tværs af bydelens kvarterer. (Københavns Kommune, 2011: 25) Idéen om at skabe det gode byrum, er således at udvikle steder, der fremmer en mening og følelse af identitet - og en oplevelse af tilhørsforhold til steder gennem formelle som uformelle fællesskaber (Larsen 2004: ). Man kan heraf antage, at byrummet, bylivet og fællesskabet, udgør en normativ treenighed i de forskellige områdefornyelsesprocesser, og i det bypolitiske forsøg på at skabe det godt liv (Pløger 2004:107). En anden hjørnesten i områdefornyelsesprocessen, er hvormed man i planlægningen, i større grad har rettet blikket mod borgerne som forandringsagent og erfaringskapital i løsningen på de bymæssige udfordringer - et styringsrationale som indenfor planfaget under en bred betegnelse kaldes den kommunikative planlægning. Hvor man i efterkrigstiden og op igennem 60-80'erne benyttede sig af en rationel, fornuftsbaseret og top-down styret planlægning, er planlægningen i dag i større grad et forsøg på at nedbryde den hierarkiske tænkning, med omdrejningspunkt om en kommunikativ, konsensussøgende, bottom-up proces, der går på tværs af det offentlige og det private. Denne vending indenfor planlægningen skyldes en øget erkendelse af, at det repræsentative demokrati har svært ved at holde trit med udviklingen i et komplekst og individualiseret samfund (Sørensen og Torfing 2006:4), og at tidligere tiders planlægningsrationaler har vist sig utidssvarende i forhold til en stadig mere politiseret og individuel livsverden, hvor flere forskellige interessenter ønsker medindflydelse på hverdagslivet, arbejdspladsen, i hjemmet og i lokalområdet (Agger 2007:34). Ved at inddrage beboere, foreninger, erhvervslivet og institutionerne og deres lokale viden i en omdannelsesproces, styrker man således projektets fundament og handlingskapacitet, der samtidig medvirker til at kunne legitimere den efterfølgende handlen, og giver samtidig ejerskab og demokratiske handlekompetencer til de involverede parter (Agger og Hoffmann 2008). Der har dog med tiden været andre alternative fremgangsmåder og betragtninger udenfor den kommunikative planlægning. Specifikt indebærer disse planlægningsarenaer et mere autonomt styret planbegreb, i mere eller mindre løsrivende grad fra den kommunikative 5

9 planlægningsdiskurs. Oppositionel planlægning (Sandercock, 1999), ressourcebaseret planlægning (Kretzmann og McKnight 1993) og empowerment planlægning (Andersen et al, 2003) forfægter alternative mulighedsscenarier for, hvordan steder og områder kan udvikles. Kendetegnet for disse plantypologier er, at de tager udgangspunkt i hvordan et givent lokalsamfund kan udvikle sig indefra og ud, og tager således afsæt i et 'helhjertet' bottom-up perspektiv. Her ligger fokus ikke på hvordan en forvaltning eller et områdefornyelsessekretariat kan fremskynde en proces med inddragelse af de lokale beboere og aktører, men omvendt hvordan beboere kan skabe forandring, ved at udvikle deres egen forandringsstrategi og ressource opbygge deres eget spillerum. Sammenfatter man kommunen og planfagets fokus på skabelsen af det rekreative rum, og hvordan man generelt søger at inddrage borgerne og deres viden, og i forlængelse heraf, hvorledes alternative planlægningsdiskurser søger at indplacere sig planfeltet, finder jeg det interessant at se på Jægersborggades udviklingshistorie og de forhold der ligger som byggesten for gadens forandring. 1.2.Problemstilling. I relation til de ovennævnte byudviklingsmæssige udfordringer der præger København og involveringen af borgerne, i de nyere former for planlægningsmetoder, er det relevant at undersøge udviklingsprocessen bag Jægersborggade. Mere specifikt ser jeg specialet som en undersøgelse af, hvordan forskellige aktører afhængigt og uafhængigt af hinanden former og transformerer et sted. Jeg betragter planlægning og spørgsmålet om det spatiale, som et komplekst sammenspil af, forskellige sociale, kulturelle og økonomiske konstruktioner over tid. Undersøgelsen af Jægersborggade er derfor også en undersøgelse af hvilke deliberative såvel som stedsrelaterede forhold, der gør sig gældende for denne udvikling. Centrale problemstillinger i undersøgelsen, vil være omkring hvilke forhold der har ligget som incitament for udviklingen af Jægersborggade, hvilken handlingskapacitet man kan tilskrive denne udvikling, og hvordan gadens ændrede karakter opleves og anvendes i praksis. Dette leder mig til en problemformulering med afsæt i Jægersborggade som søger at skabe indsigt i en stedsrelateret udviklingsproces.... 6

10 1.3.Problemformulering. Hvilken handlingskapacitet og praksis har fremdrevet Jægersborggades transformative proces og hvorledes afspejles gadens forandring i stedforståelsen og den sociorummelige praksis? For at belyse den ovenstående problemformulering, har jeg udarbejdet en række arbejdsspørgsmål som vil sikre at den røde tråd kan følges igennem specialet. Spørgsmålene er centreret omkring specifikke områder, der kan føre frem til en besvarelse af den overordnede problemformulering og skal således ses som delelementer og en hjælp til at udkrystalisere de forskellige dele, der til sidst vil udgøre helheden i specialet: Hvilke forhold gør sig gældende for informanternes beskrivelser af gadens forandring? Hvilke sociorummelige praksisser har defineret Jægersborggade? Hvordan ændres stedsforståelsen i takt med gadens udvikling? Hvilke grupperinger danner rammen om stedsforståelsen? Hvilke incitamenter ligger til grund for Jægersborggades forandringsproces? Hvilke ressourcer har man anvendt i forandringsprocessen? Hvilken type social kapital har man anvendt i gadens forandringsproces? Hvad karakteriserer andelsforeningen A/B Jægers praksisfællesskab? Hvilke konsekvenser har gadens udvikling haft for A/B Jæger og dens medlemmer? 7

11 1.4.Beskrivende.kapiteloversigt. Her vil jeg kort beskrive specialets opbygning. Kapitel 2: Videnskabsteori, metodevalg og valg af casestudiet I dette kapitel vil jeg beskrive mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, mine metodiske valg og de empiriske data min analyse bygger på. Herunder vil jeg introducere mine interviewpersoner, og hvad de bidrager med af viden til specialet. Afslutningsvis vil jeg begrunde mit valg af casestudiet, i forhold til borgerdrevede forandringsprocesser. Kapitel 3: Introduktion til Jægersborggade Dette kapitel indeholder en introduktion til Jægersborggade, og indbefatter en beskrivelse af gadens fysiske sammensætning og handelsgaden, samt et kort oprids af Jægersborggades historie. Kapitel 4: Lokalsamfundet som undersøgelsesfelt I dette kapitel vil jeg redegøre for min tilgang til Jægersborggade som lokalsamfund og undersøgelsesfelt. Kapitel 5: Teori Dette kapitel indeholder en præsentation af de anvendte teorier, og en overvejelse af deres anvendelighed i forhold til undersøgelsesfeltet. Kapitel 6: Forandringer i forståelse af sted og rummelig praksis I dette kapitel vil jeg analysere Jægersborggades forandring, som det kommer til udtryk gennem informanternes narrativer, stedsforståelser og sociorummelige praksis. Ved at anvende teori om stedsforståelse om sociorummelige praksis i et tidsligt perspektiv, er det således muligt, at analysere de relationelle forandringsprocesser på Jægersborggade. Kapitel 7: Handlingskapacitet og praksis Dette kapitel vil rette fokus på de incitamenter og ressourcer der ligger som fundament for Jægersborggades forandrings proces, hvorefter analysen, ud fra to betydningsfulde hændelsesforløb i gadens udviklingshistorie, vil analysere den bagvedliggende handlingskapacitet og praksis der ligger til grund herfor. Kapitel 8: Konklusion I dette kapitel besvares specialets problemformulering. 8

12 2.#Videnskabsteori,"metodevalg!og#valg#af#casestudiet. I følgende afsnit vil jeg beskrive det videnskabsteoretiske afsæt, de anvendte metoder og casestudiet, som ligger til grund for specialet og empiriindsamlingen. Empirien er en vital del af specialet og vil sammen med den valgte teori ligge til basis for udarbejdelse af analysen og konklusionen. De forskellige anvendte metoder skal ses som en empirisk triangulering, der belyser og begrebsliggøre de forskellige aspekter af Jægersborggades transformative proces, i synergi med de valgte teorier og valget af socialkonstruktivismen som videnskabsteoretisk ramme. Jeg vil derfor i første del af kapitlet beskæftige mig med socialkonstruktivismen som videnskabsteori og hernæst præsentere de anvendte metoder, samt afslutningsvis uddybe mit valg af casestudiet i forhold til borgerdrevede processer. 2.1.Socialkonstruktivisme.som.videnskabsteori.i.specialet. Jeg vil i følgende redegøre for min anvendelse af socialkonstruktivismen som videnskabsteori, der således ligger til grund for projektets overordnede forståelsesramme. Jeg vil opsummere kernebegreber og hovedforståelser indenfor denne videnskabsteoretiske retning, samt reflektere over, hvad valget af socialkonstruktivisme betyder for forståelsen af Jægersborggade transformative proces, og hvorledes det har influeret min empiriske tilgang. Kerneopfattelsen indenfor socialkonstruktivismen er, at al erkendelse må baseres på en bestemt social kontekst, og at virkeligheden præges og formes af denne erkendelse (Rasborg 2004:349). I socialkonstruktivismen betegnes denne opfattelse som antirealistisk idet det hævdes, at vores viden og erkendelse ikke er en direkte afspejling af virkeligheden, men altid er betinget af et kontekstuelt kulturelt og historisk perspektiv, som er styrende for vores fortolkninger i kraft af sproget, billeder og andre symboler (Hansen & Simonsen, 2004:135 + Rasborg 2004:351). Socialkonstruktivismen anfægter derfor den opfattelse, at den sociale virkelighed kan forstås som værende uforanderlig. Samtidig er der tale om en kulturel og epistemologisk relativisme, eftersom Der er ingen ydre standard, der kan afgøre, at én forståelse af verden er bedre eller mere sand end andre. (Hansen & Simonsen, 2004:136). Antagelsen om, at virkeligheden er foranderlig, og at forskellige personer har forskellige fortolkninger og forståelser af de fænomener, som udgør deres respektive virkelighed, 9

13 har været væsentlig i min forståelse af Jægersborggades forandringsproces. Dette muliggør at undersøge relevante aktørers forståelser og handlemåder i forhold til særlige forhold, og ligeledes, at det valgte perspektiv, er meningsfuldt at beskæftige sig med. Begrebet anti-essentialismen, som er et andet kernebegreb indenfor socialkonstruktivismen, henfører til, at både individet og samfundet er skabt gennem sociale og diskursive processer og ikke på forhånd har en given essens (Hansen & Simonsen, 2004: Rasborg 2004:351). Dette har konsekvenser for arbejdet med specialet, eftersom der i den forstand ikke kan være nogen given, determineret karakter ved verden. Hensigten er derfor ikke at undersøge tingenes sande natur, men derimod, hvordan givne sociorummelige forhold anvendes og gøres til genstand for en tranformativ borgerdrevet proces i byen rum. Indenfor socialkonstruktivistisk forskning arbejdes der med, hvorledes det menneskelige fællesskab i gensidig interaktion former og skaber viden og institutioner. Derfor vil jeg, i mit forsøg på at afdække, hvorledes mennesker i gensidig interaktion skaber en særlig form for viden og praksis, benytte mig af den kvalitative interviewform. En kvalitativ metodisk tilgang finder jeg særligt anvendelig, med det for øje, at undersøge bestemte informanters oplevelser, holdninger og opfattelser af de spatiale og sociale forhold, der gør sig gældende på Jægersborggade. Informanterne skal i forlængelse af dette benyttes til at se på, hvordan forholdene har og til stadighed ændrer sig, samt hvilke faktorer der har muliggjort en forandringsproces. I tilknytning til socialkonstruktivismen kan dette materiale i anskues som udtryk for indikatorer på processer, der er foranderlige og historiske. 2.2.Empiri.og.metode. Specialets arbejdsspørgsmål, fokuserer på Jægersborggades transformation og nuværende anvendelse og dens konsekvenser for beboere og brugere af gaden, der derfor er undersøgelsesfeltet og dette speciales omdrejningspunkt. Dette må indebære en undersøgelse af gaden i et historisk som nuværende udviklingsperspektiv. For at opnå en større empirisk nuancering og gyldighed hertil, består det indsamlede materiale af forskellige empiriske metoder, som følgende: Dokumentindsamling 10

14 Observationsstudier Kvalitative interviews De forskellige metodiske vinkler er samtidig med til at styrke validiteten af empirien, da det således er muligt foretage en triangulering af materialet, ved at sammenstille de forskellige kilder. Empirien er indsamlet i perioden mellem andet kvartal af 2012 og første kvartal af 2013, og skal betragtes som et tidsligt strata og retrospektivt vue over gadens udvikling. Empirien skal derfor ikke betragtes som en definitiv færdig undersøgelse af Jægersborggade, da den i sagens natur vil udvikle sig fortløbende. Jeg vil i følgende beskrive de forskellige anvendte metoder Dokumentindsamling. Dokumentindsamlingen består af en systematisk søgning og gennemgang af forskellige dokumenter herunder; referater fra andelsforeningen A/B Jægers bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i perioden , enkelte eksempler af det udgåede beboerblad Jægerposten, historiske arkiver, avis- og internetartikler der omhandler Jægersborggade og evalueringsrapporter fra Nørrebro Park Kvarterløft mv. Dokumenterne er fremskaffet via andelsforeningen AB Jægers hjemmeside, Infomedia og diverse dagblades hjemmesider. Det historiske arkivmateriale er modtaget af lokalhistoriker og beboer på Jægersborggade, John Hansen og hvor det resterende historiske arkivmateriale, er indsamlet via Indsamlingen og gennemgangens primære formål har været, at få indblik i A/B Jægers bestyrelsesarbejde og hermed overblik over andelsforeningens dispositioner over tid. Hernæst har dokumentindsamlingen haft til formål at nærstudere de strukturelle og lokale forhold, der har haft indflydelse på Jægersborggades udvikling Dokumentindsamlingen har således været behjælpelig med at producere viden, der enten kunne indgå direkte i specialet eller virke som krydsreference til den viden, der blev skabt i forbindelse med de kvalitative interviews og observationerne på Jægersborggade. De anvendte referater fra generalforsamlinger, bestyrelsesmøder mv., er vedlagt som bilag og nummereret som Bilag R1 Bilag R10 på cd-rom. Eksempler fra Jægerposten er ligeledes vedlagt som bilag og nummereret som Bilag J1 Bilag J5. 11

15 2.2.2.Observationsstudie.. Jeg har løbende under empiriindsamlingen foretaget en række observationer i Jægersborggade af længere varighed. Observationerne er foretaget i forskellige tidsrum af døgnet, enten ved ophold på selve gaden eller ved at opholde mig i butikker og caféer, og ved forskellige lejligheder, som eksempelvis til gadefester og loppemarkeder. Formålet med observationerne har været at gøre mig familiær og stedskendt med gadens forskellige flow i løbet af dagen og observere hvorledes gaden anvendes. Dertil har observationerne, udover et udvidet indblik i gadens liv, givet mig mulighed for at stille uformelle spørgsmål til gadens beboere, besøgende og butiksejere, der således har skabt forskellige indgangsvinkler og indsigter til brug i den senere empiriindsamling. I enkelte tilfælde har observationerne derudover givet mig mulighed for at opstille kvalitative interviews på stedet. Observationsstudiet bidrager yderligere til specialet, ved at ligge til grund for introduktionen til Jægersborggade (jf. kapitel 3), hvor gadens fysiske karakter og sammensætning søges illustreret og beskrevet Kvalitative.interviews. For at opnå en kvalitativ empirisk undersøgelse af Jægersborggade, har jeg foretaget 12 interviews af en varighed på mellem 30 min 1 time. De forskellige informanter om end der er overlap kan inddeles i følgende typer; medlemmer/tidligere medlemmer af AB Jægers bestyrelse, beboere, naboer til gaden, butiksejere og en enkelt person fra det tidligere Nørrebropark Kvarterløfts sekretariat. Informanterne er fundet på forskellig vis, enten som sneboldseffekt, hvor den ene informant leder videre til den næste, eller ved at henvende mig til personer direkte på gaden og i enkelte tilfælde gennem eget netværk. Der har i min udsøgning af informanterne, været en prioritering af personer, der enten havde en særlig viden, vinkel eller et tilhørsforhold til gaden, således at empirien kommer til live både i bredden og i dybden. De forskellige interviews indeholder en række overordnede temaer, der herefter forgrener sig videre ud i mere centrerede spørgsmål, alt efter hvilken informant type jeg har beskæftiget mig med. Dertil har jeg været åben for informanternes egne indskydelser, for at give plads til, at nye vinkler og perspektiver kunne komme til syne i empirien. Jeg har i dette ladet mig inspirere af Kvale og Brinkmanns syv faser af en interview undersøgelse i Interview til et håndværk (2009) og Clifford et al, Key Methods in Geography Semistructured Interviews and Focus Groups (2010). Dertil har jeg så vidt muligt holdt interviewsne på Jægersborggade, enten 12

16 på caféer, i butikker eller i udkanten af Nørrebroparken, så informanterne var i vante og afslappede omgivelser, og samtidig kunne forklare, pege og se på hvad de fortalte om. Alle interviews er optaget på diktafon, og er senere blevet transskriberet for at lette empiribearbejdningen og for give mulighed for at lade dem indgå i analysen. Transskriberingerne er vedlagt og nummereret som Bilag 1- Bilag 12 vedlagt på cd-rom Herunder følger en kort introduktion af hver enkelt informant: Jesper Langebæk har siddet som projektleder i det tidligere Nørrebropark kvarterløft ( ). Derudover har han boet på Nørrebro siden starten af 80 erne, og har et indgående historisk kendskab til området omkring Jægersborggade. Han har i forbindelse med sit arbejde i kvarterløftet, viden omkring A/B Jægers bestyrelse og det samarbejde der opstod mellem andelsforeningen og kvarterløftet i forbindelse med etableringen af handelsgaden. Birgitte Glerup har boet på Jægersborggade siden midten af 90 erne, og har siddet i A/B Jægers bestyrelse i perioden , hvor hun i en årrække udgjorde den ene halvdel af et to-mands udvalg, som tog sig af erhvervslejemålene i forbindelse med etableringen af handelsgaden. Glerup giver et vigtigt indblik i handelsgadens tilblivelsesproces, samt gadens generelle udvikling. Interviewet foregik hjemme hos Glerup. Carsten Jakobsen er gift og bor sammen med førnævnte Birgitte Glerup, og har derfor ligeledes boet i gaden siden midten af 90 erne. Jakobsen har siden 2006 fungeret som ejendomsadministrator for gaden og har forskellige ansvarsområder. Herunder; salg af lejligheder, vedligeholdelse af gaden og gadens ejendomme. Jakobsen bidrager med et indblik i hvordan gaden har udviklet sig med tiden, og med viden omkring A/B Jægers arbejde i forbindelse med gadens forandringsproces, og de problematikker det har medført. Interviewet foregik på A/B Jægers ejendomskontor. John Hansen har boet på Jægersborggade siden starten af 80 erne og har siddet som suppleant i A/B Jægers bestyrelse. I 2004 udgav han en lokalhistorisk samling om Jægersborggade, med titlen Historien om een gade. Hansen bidrager med et indblik i gadens tidlige historie. Interviewet foregik på Coffee Collective på Jægersborggade. AB ønskede at være anonym, men ville gerne indgå i specialet. AB, som jeg vælger at kalde vedkommende, har boet i gaden siden starten af 90 erne og er ansat af A/B Jæger i forbindelse med gadens nuværende renovationsarbejde. AB bidrager med et indblik i 13

17 gadens seneste udviklingshistorie. Interviewet foregik på en bænk i udkanten af Nørrebropark. Signe Rasmussen har boet på Jægersborggade i lidt over to år. Hun sidder i A/B Jægers bestyrelse på første år, og har derfor kendskab til andelsforeningens nuværende bestyrelsesarbejde, samt de problematikker andelsforeningen står med i dag. Interviewet foregik på Terroiristen Vinbar på Jægersborggade. Cecillie Skelbo Slot har boet som lejer på Jægersborggade de sidste tre til fire år sammen med sin kæreste. Sammen og overvejer de at købe lejligheden hun bor i. Skelbo bidrager med viden omkring gaden og butiksmiljøets seneste udvikling. Interviewet foregik på cafe Taxa på Hørsholmsgade. Agust Einthorsson er medindehaver af café Lyst der åbnede i 2010, og bidrager således med viden omkring den seneste udvikling af butiksmiljøet. Interviewet foregik ude foran Lyst på Jægersborggade. Lasse Andersen er indehaver af Grød på Jægersborggade, der har eksisteret siden slutningen af Andersen giver et indblik i det praksisfællesskab der er omkring handelsgaden. Interviewet foregik ude foran Grød på Jægersborggade. Maja Langeland er indehaver af galleributikken CMYK KLD som har eksisteret på Jægersborggade siden Hun er desuden del af Late Night Hunting, som er en sammenslutning af nogle af gadens butikker og serveringssteder, der hver første torsdag i måneden holder aftenåbent. Langeland bidrager med en viden omkring de første butikker der åbnede på Jægersborggade, samt det butiksfællesskab der er på gaden. Interviewet foregik inde i Langelands butik. Gitte Jul er nabo til Jægersborggade og har boet i området siden starten af 80 erne. Jul bidrager et med indblik i gadens udvikling, og hvordan hendes brug og opfattelse af gaden har ændret sig med tiden. Interviewet foregik på Coffee Collective. Niels Wassmann er ligeledes nabo til gaden og har boet i nabolaget siden starten 80 erne, og bidrager med et indblik i gadens udvikling samt hvordan brugen og opfattelsen af gaden har ændret sig med tiden. Interviewet foregik på cafe Lyst. Det skal afslutningsvis tilføjes, at jeg gennem to ombæringer har forsøgt at interviewe pusherne, der i skrivende stund står i udkanten af Nørrebroparken og som tidligere 14

18 havde deres tilholdssted i Jægersborggade. I det ene tilfælde blev muligheden for at gennemføre et interview vanskeliggjort ved at informanten var hovedtiltalt i en retssag, og ved en senere henvendelse med en anden pusher, blev der ikke givet tilladelse til et interview af pushergruppens leder. Da dele af specialet omhandler pushernes rolle i Jægerborggades forandringsproces, havde det været fyldestgørende at kunne inkludere pushernes opfattelse af gadens transformering. Dog mener jeg alligevel, at beboerne og de øvrige aktørers udsagn er anvendelige i forståelsen af pushernes rolle i forandringsprocessen. 2.3.Brugen.af.casestudiet,.dens.gyldighed.og.generaliserbarhed.. Formålet med specialet er at få et dybere indblik i en konkret borgerdrevet forandringsproces. Jeg vil i følgende begrunde og reflektere over brugen af casestudiet (Flyvbjerg 2006) i undersøgelsen af Jægersborggade og sideløbende diskutere empiriens gyldighed og casens generaliserbarhed. Jeg har valgt casestudiet i forbindelse med borgerdrevne processer af flere årsager. Dels fordi casestudiet giver mig mulighed for at koncentrere mig om et specifikt sted. Hernæst muliggør dette en undersøgelse, der kommer langt tættere på de omstændigheder og den praksis der opstår heri. Eller som Flyvbjerg udtrykker det: The advantage of the case study is that it can close in on real-life situations and test views directly in relation to phenomena as they unfold in practice (Flyvbjerg 2006:235) Casestudiet bliver oftest anklaget for at indeholde bias i forhold til det genstandsfelt man beskæftiger sig med, således at konklusionerne drages på forhånd fordi feltet vælges ud fra forskerens præferencer. Flybjerg argumenterer for, at forskeren netop pga. den større kontekstnærhed, oftest må revidere sine præforståelser og antagelser fordi;..even single case studies are multiple in most research efforts because ideas and evidence may be linked in many different ways (ibid). Ligeledes skal den viden som er opnået gennem specialeforløbets empiriindsamling, ses som sammenhængende og i synergi. Det er således synergien mellem alle de empiriske elementer, der tilsammen udgør den samlede mængde data, der ligger til grund for en forståelse af processen bag Jægersborggades transformation. Den samlede empiri differentierer sig i forskellige retninger og har således udvidet min forståelseshorisont og skabt indblik i flere og nye problemstillinger omkring Jægersborggade. 15

19 Derudover arbejder man med forskellige case typer inden for casestudiet. Her finder jeg, at den ekstremt afvigende case type stemmer overens med Jægersborggade som genstandsfelt. Den ekstremt afvigende case er den usædvanlige case som kan være særlig problematisk eller særlig vellykket, i en snæver defineret forstand (Flyvbjerg 2006:230). Processen omkring Jægersborggade kan antages at have været både problemfyldt, men også betegnes som særlig vellykket, idet udviklingen omkring gaden har været præget af en ekstrem grad af kriminalitet, forfald, og et negativt image (jf. næste kapitel), mens gaden på det seneste har taget en omvendt drejning i forhold til gadens omdømme og dens anvendelse. Dertil kan man karakterisere Jægersborggades transformation som stærkt borgerdrevet, som man sjældent ser det i planlægningen af byens rum. Hertil mener Flyvbjerg, at ekstreme cases typisk vil åbenbare en større mængde information, fordi de oftest inddrager flere aktører og heraf flere grundlæggende mekanismer, hvilket leder mig videre til casens generaliserbarhed og empiriens gyldighed. Det kan med rette diskuteres, om min case er for kontekst specifik og indeholder for mange særegne variabler som gør, at gyldighedsområdet kan være svært at generalisere ud fra. Fx. er Jægersborggades forandringsproces initieret af en af Danmarks største privatejede andelsforeninger, der således har et betydeligt større råderum over deres nærmiljø end andre andelsforeninger. I forlængelse af dette kunne man formode, at andelsforeningen i mangel af et bedre ord har lettere ved at tage sine beslutninger i forhold til eksempelvis et områdefornyelses sekretariat, der har langt flere interessenter og offentlige krav at skulle forholde sig til. På denne måde er andelsforeningen unikt stillet, både i dens omfang men også i dens frihed til at arbejde ud fra egne interesser. Ligeledes er de tendenser der kan udledes igennem interview, dokumenter og observationer, baseret på de holdninger, meninger og omstændigheder, der var gældende på netop det tidspunkt, disse blev foretaget. Jeg er derfor bevidst om, at anvendelsen af den ovenstående empiri kan diskuteres, i forhold til den viden der produceres og derfor ikke vil kunne generaliseres til andre projekter der evt. kan sidestilles med Jægersborggade. Dog kan man diskutere om en høj grad af generaliserbarhed er ønskeligt. Min undersøgelsestype, har frem for et generaliserbart eksempel, mere karakter af en caseudfoldelse, hvor jeg søger at gå i dybden til hændelsesforløbets forhold og komplekse kerne, som jeg mener giver mening at kortlægge i sig selv. Dette betyder at resultaterne 16

20 uundgåeligt vil blive mere kontekstafhængige end generelle. Dertil kan det diskuteres om planlægning i det hele taget kan generaliseres. Byens rum og steder bliver skabt ud fra vidt forskellige kontekster, incitamenter og inden for forskellige tidshorisonter og omstændigheder. Til trods for dette vil jeg mene at casestudiet af Jægersborggade, som Flyvbjerg argumenterer for i forbindelse med den ekstreme case type, vil kunne åbenbare spor af grundlæggende mekanismer sådan som det udfolder sig i den sociale praksis omkring transformationen af Jægersborggade. Sat firkantet op er omstændighederne omkring Jægersborggade specielle, men tillader alligevel en udfoldelse af generelle sociale praksisformer, som vil blive belyst nærmere i analysen og i forhold til den anvendte teori. 3.#Introduktion#til#Jægersborggade#. Følgende introduktion til Jægersborggade vil i korte træk beskrive gadens placering på Nørrebro, hernæst dens fysiske sammensætning og en introduktion til den nuværende handelsgade, samt et oprids af Jægersborggades historie. Skitseringen af Jægersborggades historie har til formål, at give læseren et overblik over de omstændigheder der har tegnet Jægerborggades udvikling, samt et indblik i de fysiske, økonomiske, sociale omstændigheder der har præget gaden gennem tiden. Den historiske beskrivelse skal ikke forstås som udtømmende for Jægersborggades udvikling, men som beskrivelser af væsentlige markører i gadens historie, der leder op til Jægersborggades transformative proces. Fig. 1 - Kilde: Google Maps 17

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Midlertidighed anno 2011

Midlertidighed anno 2011 Midlertidighed anno 2011 Nicolai Carlberg www.hausenberg.dk nc@hausenberg.dk Tlf. 23 29 02 96 Cultural Planning Fleeting architecture Popup city Ildsjæle Urbane indianere Midlertidige aktiviteter Kreative

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER...

KAPITEL 2 METODE... 12 PROJEKTOPBYGNING... 12 VALG AF TEORI OG EMPIRI... 12 ANALYSESTRATEGI... 13 Feltet... 14 ETISKE OVERVEJELSER... Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDENDE AFSNIT... 4 INDLEDNING OG MOTIVATION... 4 PROBLEMFELT... 5 Områdefornyelsen Centrale Vesterbro... 6 Ønsket om det gode liv... 8 Problemformulering... 10 ARBEJDSSPØRGSMÅL...

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere