Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud

Transkript

1 :33 Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: Der er stor forskel på, hvor mange patienter de enkelte praktiserende læger henviser til kommunale sundhedstilbud, og hver fjerde læge har slet ikke henvist nogen patienter til kommunale tilbud i Det viser en ny Momentum-analyse. Centrale aktører finder det afgørende, at lægerne bliver mere opmærksomme på de kommunale tilbud, og de praktiserende lægers formand er enig. Kronisk syge med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme kan få hjælp til et bedre liv på patientuddannelser og træningsforløb i deres kommune, men rigtig mange praktiserende læger henviser ikke patienterne til de kommunale sundhedstilbud. I gennemsnit blev der i 2014 kun henvist 13 patienter pr. praktiserende læge. Det svarer til, at lægerne henviste under en halv procent af borgerne. Det viser en ny Momentum-analyse, der dækker alle henvisninger til kommunale sundhedstilbud via det elektroniske henvisningssystem MedCom i Analysen er begrænset til de 69 kommuner, hvor systemet er implementeret og omfatter henvisninger fra i alt læger med ydernummer.

2 Markant i analysen er, at der er meget stor forskel på, hvor mange henvisninger de enkelte læger laver. En fjerdedel af lægerne henviste slet ingen patienter til kommunale tilbud i 2014, mens de flittigste læger med ydernummer henviste 212 patienter. Samtidig stod halvdelen af lægerne for hele 94 procent af alle henvisningerne, mens den anden halvdel henviste de resterende 6 procent, svarende til mindre end én patient hver anden måned.»at nogle læger henviser 0 og nogle over 200 er rigtig skidt, for man kan ikke forvente, at patienterne selv efterspørger den kommunale undervisning. Nogle vil gøre det, men alle gør det ikke. Det er ikke, fordi borgerne ikke vil have gavn af det, men det ved de bare ikke, og de mener, at deres egen måde at håndtere sygdommen på er fin,«siger Signe Hasseriis, chefrådgiver i Diabetesforeningen, som har mange medlemmer, der er potentielle deltagere i de kommunale sundhedstilbud. Læger og kommuners samarbejde skal forbedres Analysen gør også indtryk på Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg.»Det er ikke tilfredsstillende, når vi kan konstatere, at så mange læger ikke henviser til de kommunale sundhedstilbud. Det er vigtigt, at alle de praktiserende læger går helhjertet ind i samarbejdet med kommunerne, så vi sikrer, at borgerne får den kvalitet, de har behov for, uanset hvor de bor,«siger Thomas Adelskov, som dog samtidig mener, at kommunerne skal blive endnu bedre til at gøre opmærksom på deres sundhedstilbud.

3 I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) erkender formand Christian Freitag, at der skal gøres noget ved hans medlemmers henvisningspraksis.»jeg er ikke i tvivl om, at de praktiserende læger har en del af ansvaret for, at udviklingen på kronikerområdet i kommunerne ikke er gået hurtigt nok. Det er et område, vi skal have opdyrket, for samarbejdet med kommunerne er nødt til at blive mere systematisk. Hvis vi vil den lige adgang til sundhed, hvor vi også hjælper de svageste, så skal vi kunne systematisere vores samarbejde, så vi sikrer, at de borgere, der har behovet, bliver sendt af sted,«siger Christian Freitag. Der er som nævnt meget stor forskel på, hvor mange henvisninger den enkelte læge laver, og når man gør det op på kommuneplan, er forskellen lige så stor. I nogle kommuner er det kun 0,3 promille af borgerne, der bliver henvist til kommunale sundhedstilbud, mens det er knap to procent i andre kommuner. Vejen Kommune er en af de kommuner, hvor de praktiserende læger er flittige til at henvise patienter til kommunale sundhedstilbud. Her er kommunens afdelingschef for sundhed og familie Jette Schøtz ikke i tvivl om vigtigheden af de mange henvisninger.»det betyder alt for os. Selvfølgelig betyder det også noget, at de andre afdelinger i kommunen hjælper med at få borgerne ind i sundhedscentret, men lægernes henvisning betyder, at vi fanger borgerne, lang tid før en sygdom udvikler sig til et stadie med mange indlæggelser,«siger Jette Schøtz. Hun har også et bud på, hvorfor det går bedre i Vejen end i mange andre kommuner. To gange om året mødes kommunen med repræsentanter fra alle de lokale lægehuse, og ved siden af har kommunen ansat en af de lokale læger som praksiskonsulent, der hjælper med den løbende kontakt til sine kolleger.»det, der kendetegner os, er, at vi er rigtig gode til at præsentere vores projekter for vores praktiserende læger. De får at vide, hvad vi starter op, og hvilke muligheder det giver. Vi tager også imod tilbagemeldinger om, hvordan det kan blive lettere for dem at henvise til os. Svaret lyder oftest:

4 Lav noget simpelt til os, som vi let kan få et overblik over,«siger Jette Schøtz. Det er et fælles ansvar Morten Hulvej Rod, forskningsleder for sundhedsfremme og forebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed, kender ikke til detaljerne i Vejen Kommune. Men helt generelt mener han, det er vigtigt, at lægerne har tillid til kommunernes tilbud, og at det kommer, når de får viden om det.»man ved fra andre studier, at hvis lægen har et personligt kendskab til de kommunale tilbud og har tillid til dem, så har det betydning for hans henvisning til dem. Og den allervigtigste forklaring på de store variationer er lægernes tillid og kendskab til de kommunale sundhedstilbud,«siger Morten Hulvej Rod, der derfor også peger på et bedre samarbejde mellem kommuner og læger som centralt for at løse problemet.»vi taler meget om det sammenhængende sundhedsvæsen, og hvis det skal fungere, så kræver det også, at de praktiserende læger kender, har tillid og henviser til de tilbud, der er. Men det er ikke kun de praktiserende lægers ansvar. Det er en relation, der skal opbygges og styrkes, og det kræver helt sikkert noget opmærksomhed fra både læger og kommuner,«siger Morten Hulvej Rod. I Vejen Kommune har lægerne mulighed for at påvirke selve udformningen af de kommunale sundhedstilbud, som ofte bliver forelagt praksiskonsulenten, der vender det med de andre læger.»vi får altid deres uforbeholdne mening, og det kan vi rette os efter eller lade være, men grundlæggende har vi den holdning, at vi ikke får noget ud af ikke at samarbejde,«siger afdelingschef Jette Schøtz, der også betegner de lokale læger som meget åbne. Det tætte samarbejde er en meget vigtig pointe, mener PLO-formand Christian Freitag.»Det handler om tilhørsforhold til hinanden, og i virkeligheden understreger det udfordringen i, at vi praktiserende læger generelt har et stærkere tilhørsforhold til regionerne. Der er nogle læger og kommuner, der har været i stand til at opbygge et stærkt tilhørsforhold til hinanden, og det tror jeg er en del af årsagen til, at nogle kommuner ligger foran andre. I de tilfælde skal man nok rose både kommunerne og lægerne,«siger Christian Freitag. For at lette PLO s oplysningsarbejde kan Christian Freitag ideelt set godt tænke sig, at alle kommuner forpligter sig til at tilbyde en standardpakke til

5 patienter med diabetes, KOL, stress og angst. De kommuner, der vil tilbyde noget derudover, skal have mulighed for det lokalt, mener han. Regeringen har med samme hensigt iværksat forløbsplaner for kroniske patienter i almen praksis, hvor forventningen er, at det kan systematisere lægernes henvisningspraksis. Målet er, at de nye planer skal betyde, at alle nydiagnosticerede patienter får tilbudt den kommunale patientuddannelse, rygestop, træningsforløb og andet relevant, når de sidder over for den praktiserende læge, der laver planen for forløbet. Uanset hvordan det gribes an, er det vigtigt, at lægerne bliver bedre til at henvise, for alternativet er værre. Det mener både Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed, og Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen.»Det helt åbenlyse alternativ er, at der sker ingenting. Det er nok ret oplagt, at det vil ske i mange tilfælde,«siger Morten Hulvej Rod. Signe Hasseriis er bekymret for, at det går hårdest ud over de svageste patienter, hvis lægerne glemmer henvisningerne til de kommunale sundhedstilbud.»de allerfleste kommer hos lægen på et eller andet tidspunkt, så det er interessant, hvordan de henviser. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er en kategori af mennesker, som kommunerne slet ikke hører om, selv om det måske i virkeligheden er dem, der har allermest brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere,«siger Signe Hasseriis. PLO-formand Christian Freitag er enig i, at der er større risiko for, at ressourcesvage patienter går glip af relevant behandling, men han vil ikke sætte lighedstegn mellem manglende henvisning og ingen behandling.»man kan ikke udelukke det. Men der kan sagtens være borgere, der ikke bruger de kommunale tilbud, men får hjælpen på en anden måde, fordi de er patienter et sted, hvor det er systematiseret på en anden måde,«siger Christian Freitag og henviser til lægepraksisser, der nærmest har lavet deres egne kronikerambulatorier, hvor vejledning og træning er sat i system. Endelig peger han på, at teknologien i det elektroniske henvisningssystem kan forklare en del af variationerne mellem lægerne.

6 »Det er ikke alle læger, der synes, at det er deres opgave at løse itproblemer. Andre læger går meget op i det. Hvis det her skal fungere, så skal brugerfladen være i orden, også for læger der ikke har store itkompetencer, og det er den ikke i dag,«siger Christian Freitag. Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Analyse: Bodil Helbech Hansen, Kl's analyseenhed

7 A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til kommunale sundhedstilbud foretaget af almen praktiserende læger i 2014 med brug af data over elektroniske henvisninger fra MedCom. Variationen i antallet af henvisninger lægerne imellem belyses samt geografiske forskelle i henvisningspraksis. Analysens hovedkonklusioner Analysen er foretaget blandt læger i 69 kommuner, som teknisk havde implementeret systemet til at modtage henvisninger med MedComs elektroniske henvisningsstandard fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud. Der er stor variation i antallet af henvisninger til kommunale tilbud pr. læge. Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Variationen ses også geografiske med store forskelle i henvisningspraksis blandt læger i forskellige kommuner (mellem 0, 3 promille og 1,7 procent af borgerne henvises på tværs f kommuner). I gennemsnit henviste lægerne ca. en patient om måneden (13 patienter om året). Det svarer til, at lægerne i gennemsnit henviser under ½ pct. af borgerne til kommunale tilbud om året. En fjerdedel af lægerne (26 pct.) henviste ingen patienter til kommunale tilbud i Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Blandt de læger, som henviste patienter, blev der i gennemsnit henvist 18 patienter i løbet af året, ca. svarende til en patient hver 3. uge. Den tiendedel af lægerne, som henviser færrest patienter, henviser i gennemsnit 1 patient om året, mens den tiendedel, der henviser flest patienter, i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger tilknyttet et ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen kunne forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Variationen i lægernes henvisningspraksis kan dog ikke alene forklares ud fra forskelle i lægernes organisering og patientgrundlag, og det lave antal patienter, som størstedelen af lægerne henviser, må betragtes som et udtryk for en mangelfuld henvisningspraksis, der udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Den 9. oktober 2015 Ref BHH bhh@kl.dk Dir 3876 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/8

8 1. Baggrund Kommunerne tilbyder borgerne en lang række forebyggelses- og sundhedstilbud efter lægehenvisning, herunder henvisninger fra de almen praktiserende læger. Lægernes henvisning til disse tilbud er derfor afgørende for rekrutteringen af borgerne til de kommunale tilbud, og dermed også for potentialet eller effekten ved, at kommunerne investerer i dem. Det kendes fra tidligere analyser, at der er en stor variation i almen praktiserende lægers henvisningspraksis i forhold til henvisninger til speciallæge og sygehuse, som ikke kan forklares af forskelle i lægernes patientgrundlag 1. I denne analyse er formålet at undersøge omfanget af og variationen i antallet af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af Data og metode Analysen er foretaget på et udtræk af data fra MedCom, som leverer den henvisningsstandard, som lægerne skal bruge til at foretage elektroniske henvisninger til kommunale tilbud. Dataudtrækker dækker det samlede antal henvisninger, som hver læge har foretaget gennem det elektroniske henvisningssystem (MedComs henvisningsstandard) i løbet af 2014 til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 i lægens egen kommune og eventuelle andre kommuner. Der er oplysning om alle læger med ydernummer, den kommune lægen praktiserer i og antallet af henvisninger fra den enkelte læge til tilbud i hver kommune i landet. Henvisninger gennem korrespondancemeddelelser er ikke omfattet af dataudtrækket. I 2014 blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud gennem MedComs henvisningsstandard. De fleste henvisninger (74 pct.) er til tilbud i samme kommune, som lægen selv har praksis i. Data omfatter alle elektroniske henvisninger fra i alt læger med ydernummer (de fleste ydernumre dækker kun over én læge (solopraksis), men et ydernummer kan også dække over flere praktiserende læger). Alle almen praktiserende læger har henvisningsstandarden - den elektroniske henvisningsstandard er den samme som benyttes til henvisning til hospital. Det vil sige, at alle læger i princippet kan sende henvisning elektronisk til kommunerne, og er derfor med i data fra MedCom. Men en tredjedel af alle lægerne (642 læger) har ikke henvist nogen patienter ifølge data. Det kan der være flere grunde til. Lægerne kan have henvist patienter uden at bruge den elektroniske henvisningsstandard, fx henvisning gennem en korrespondancemeddelelse (fritekst-besked over det lukkede sundhedsdatanet, en anden MedCom standard). En anden grund til at lægerne ikke henviser patienter kan være, at en del kommuner ikke havde implementeret IT-systemer til at kunne modtage de elektroniske henvisninger fra lægerne (i 2014). De læger, som praktiserer i kommuner, som ikke har taget det elektroniske henvisningssystem i brug i praksis og hvor kommunen derfor ikke kan modtage henvisninger, kan ikke forventes at sende elektroniske henvisninger. Analysen af variationen i lægernes henvisningspraksis begrænses derfor til de læger, som praktiserer i kommuner, som kan modtage elektroniske henvisninger. Denne afgrænsning foretages dels ved at frasortere læger i alle de kommuner, som ifølge MedCom ikke var teknisk klar til at modtage elektroniske henvisninger i starten af 2014 eller som fortsat havde implementeringsudfordringer i løbet af året, eller som blot havde fået tilsendt færre end 30 henvisninger i løbet af året som indikation på tekniske udfordringer. 1 Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark, 2008, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2 Oprindeligt dækkede henvisningen tilbud i forbindelse med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom (KOL, diabetes og hjertesygdomme). Senere også kræftrehabilitering. Nogle kommuner har valgt i samarbejdet med lægepraksis også at bruge systemet til henvisning til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler, mv. Det gælder, fx Frederiksberg og Aalborg kommune. 2

9 I alt bliver 273 læger i 29 kommuner sorteres fra på denne baggrund. Disse læger havde kun foretaget knap 1 pct. af alle henvisninger. Variationen i antal henvisninger blandt lægerne i de resterende 69 kommuner vil således ikke kunne forklares af kommunal variation i implementeringen af henvisningssystemet eller tekniske barrierer i kommunerne, men må derimod primært tilskrives forskelle i lægernes henvisningspraksis. Figur 1. Overblik over data og analysepopulationen Alle data henvisninger læger 98 kommuner Frasorteres: 211 henvisninger 273 læger 29 kommuner Analysedata: henvisninger læger 69 kommuner Note: Læger med praksis i kommuner, som ikke har den tekniske løsning til at modtage henvisninger på plads i begyndelsen af 2014 sorteres fra samt læger i kommuner, hvor der er kendskab til store implementeringsmæssige udfordringer eller hvor kommunen i alt har modtaget færre end 30 henvisninger i løbet af året. Læger i følgende kommuner sorteres fra på denne baggrund: Assens, Dragør, Fanø Faaborg-Midtfyn, Faxe, Greve, Gribskov, Herning, Holstebro, Ikast- Brande, Kerteminde, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Nordfyns, Nyborg, Odder, Ringsted, Samsø, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Vesthimmerland, Ærø og Aabenraa. 3 I analysen opgøres det gennemsnitligt antal af henvisninger til kommunale tilbud i 2014 pr. læge (uanset hvilken kommune der henvises til) samt kvintiler over fordelingen (herunder medianen). Den geografiske variation i antallet af henvisninger pr borgere i hver kommune illustreres på danmarkskort. Da ikke alle læger bruger den elektroniske henvisningsstandard, fordi de i stedet bruger korrespondancemeddelelser, eller fordi de har svært ved at bruge den elektroniske henvisningsstandard i deres eget IT-system, foretages også en analyse begrænset til de læger, som har henvist mindst én patient med den elektroniske henvisningsstandard. Det må formodes, at læger, som har henvist mindst 1 borger, bruger henvisningsstandarden, når de henviser borgere, dvs. at de ikke også henviser med brug af korrespondancemeddelelsen. Denne delanalyser viser således variationen i henvisningspraksis, blandt de læger, som bruger det elektroniske henvisningssystem. Omvendt vil læger, som kan henvise elektronisk, men som af andre grunde ikke gør det, ikke være med, hvorfor variationen i denne analyse vil undervurdere den reelle variation mellem lægernes henvisningspraksis. Generelle forbehold Analysen omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Korrespondancemeddelelser er ikke omfattet. Antallet af henvisninger i denne analyse vil derfor ikke afspejle det totale antal af henvisninger blandt de læger, som (også) bruger korrespondancemeddelelser til at sende henvisninger, eller som først overgår til at bruge henvisningsstandarden i løbet af året. I denne analyse dækker en læge over et ydernummer, som kan omfatte én eller flere læger (oftest kun én). Et ydernummer vil ofte, men ikke altid, dække over en lægepraksis. Antallet af henvisninger pr. læge er derfor reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen i antallet af henvisninger kunne forklares af forskelle i lægernes organisering (varierende antal læger pr. ydernummer) og dermed variationen i hvor mange patienter, der er tilmeldt de enkelte ydernumre. Antallet af henvisninger, som er opgjort i denne analyse, er desuden sandsynligvis højere end antallet af unikke patienter, der henvises, da nogle patienter kan være henvist flere gange. 3 Læger i Samsø kommune sorteres fra, da forebyggelsestilbud foregår på sygehuset, hvorfor der ikke henvises til kommunens tilbud, mens læger i Struer og Herning sorteres fra pga. store implementeringsmæssige udfordringer, selvom den tekniske løsning var på plads. 3

10 3. Resultater Blandt de læger i de 69 inkluderede kommuner blev der i alt foretaget elektroniske henvisninger til kommunale sundhedstilbud i Det svarer til, at hver læge med ydernummer i gennemsnit henviste i alt 13,3 patienter i løbet af året, svarende til godt én henvisning til kommunen om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger pr. ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt endnu lavere. Hvis antallet af henvisninger sættes i forhold til befolkningsstørrelsen svarer det til, at lægerne henviser under ½ procent af borgerne til de kommunale tilbud om året. Det må vurderes som meget lavt i betragtning af, at lægerne har kontakt med ca. 85 pct. af borgerne i løbet af et år, og at næsten hver femte af alle borgere har en kronisk sygdom 4 (en ud af syv udvalgte sygdomme fx KOL, diabetes, hjertesvigt m.fl.). Der er stor variation i antallet af henvisninger, både pr. kommune og pr. læge. Hver kommune modtager mellem 33 (Ringkøbing-Skjern Kommune) og (Københavns Kommune) henvisninger. Sat i forhold til folketallet i hver kommune varierer antallet af henvisninger, som kommunen modtager, fra 0,3 promille af borgerne i Odense Kommune til 1,7 procent af borgerne i Frederiksberg Kommune, jf. figur 2. Som det ses, er variationen stor på tværs af kommuner i hele landet, uden et særligt geografisk mønster i landsdele med hhv. udpræget eller lav henvisningspraksis (med brug af den elektroniske henvisningsstandard). Figur 2. Antal henvisninger pr borgere i 2014 i hver kommune Note: De grå kommuner er sorteret fra ud fra kriterier beskrevet i metodeafsnittet. Det høje antal henvisninger i Frederiksberg og Aalborg kommune, kan skyldes, at der i disse kommuner er et samarbejde mellem læger og kommune omkring at bruge henvisningssystemet til andre formål end sundheds- og forebyggelsestilbud, fx hjemmesygepleje, hjælpemidler mv. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. 4 Indblik i Sundhedsvæsenet Resultater,

11 Antal læger Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i Hver fjerde læge (26 pct.) har slet ikke henvist nogen patienter i løbet af året jf. figur 3. Halvdelen af lægerne har henvist under 6 patienter, dvs. mindre end én patient hver anden måned. Knap hver femte læge har foretaget over 24 henvisninger i løbet af året, dvs. henvist mindst 2 patienter om måneden. Figur 3. Fordeling af læger efter antal henvisninger i Antal henvisninger pr. læge Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Det optimale antal henvisninger til kommunale tilbud pr. læge kendes ikke og varierer naturligvis også med lægernes organisering (antallet af læger pr. ydernummer) og patientgrundlag. De læger med relativt mange henvisninger er sandsynligvis i højere grad ydernumre med flere tilknyttede læger og dermed også et større patientgrundlag. Noget af variationen i antallet af henvisninger kan derfor tilskrives forskelle i lægernes organisering. Det ændrer dog ikke på, at en stor andel af lægerne i denne analyse henviser ingen eller meget få patienter, og den meget store variation i henvisningspraksis vil ikke kunne forklares alene ud fra forskelle i lægernes organisering eller patientgrundlag. En anden måde at anskueliggøre variationen i antallet af henvisninger ses i figur 4. Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne. Da en fjerdedel af lægerne slet ingen henvisninger har foretaget, foretages de resterende 6 pct. af henvisningerne blandt den sidste fjerdedel af læger. De 10 pct. mest henvisende læger står for næsten halvdelen (44 pct.) af alle henvisninger i 2014, og de fem procent mest henvisende læger står for 28 pct. af alle henvisningerne. Den ene procent af lægerne, som henviser flest patienter, står for 9 pct. af alle henvisningerne i løbet af året. 5

12 Andel af alle henvisninger Figur 4. Andel af læger og andel af henvisninger i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100% Andel af alle læger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Den store variation i antal henvisninger pr. læge med ydernummer kan ikke forklares med, at nogle kommuner ikke kan modtage lægernes henvisninger, da analysen er begrænset til læger i de 69 kommuner, som kan og har modtaget elektroniske henvisninger. Men selvom alle læger i princippet kan sende elektroniske henvisninger, gør forskelle i lægernes IT-systemer, at alle læger ikke har lige let ved det. Det kan derfor ikke udelukkes, at den store variation i lægernes brug af elektroniske henvisninger til dels kan forklares af IT-problemer hos lægerne. Det kan være grunden til, at nogle læger slet ikke henviser, eller at lægerne anvender korrespondancemeddelelser i stedet for den elektroniske henvisningsstandard. For at tage højde for dette, undersøges også variationen i antallet af henvisninger blandt de læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard, dvs. som har foretaget mindst én elektronisk henvisning i løbet af 2014 (1.221 læger). Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. læge er af gode grunde højere i denne gruppe af læger. De læger, som bruger den elektroniske henvisningsstandard i 2014, har i gennemsnit henvist 18,0 patient i løbet af året, dvs. ca. en patient hver 3. uge. Variationen i antallet af henvisninger pr. læge er dog stadig stor jf. figur 5. De mest henvisende fem procent af lægerne står for næsten en fjerdedel af alle henvisninger (23 pct.) i løbet af året, og de 10 pct. mest henvisende læger står for 37 pct.af alle henvisninger. 6

13 Andel af alle henvisninger Figur 5. Andel af læger og andel af henvisninger i 2014 blandt læger med henvisninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af alle læger med henvisninger, rangeret fra flest til færrest henvisninger Note: Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. En anden måde at illustrere variationen i antallet af henvisninger pr. læge fremgår af figur 6. Her fremgår det, at den tiendedel af læger med ydernummer, som henviser færrest patienter, i gennemsnit henviser 1 patient om året, mens den tiendedel af læger, der henviser flest patienter i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden. Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, skal der igen gøres opmærksom på, at antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Det er usandsynligt, at nogle læger (ydernumre) kun har én patient om året, der kunne have gavn af de kommunale tilbud, mens andre har grund til at henvise 66 patienter om året. Variationen må derfor konkluders i høj grad at skyldes en uhensigtsmæssig variation i lægernes henvisningspraksis, som udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud. Grunden til, at nogle læger slet ikke henviser eller henviser meget få patienter, kendes ikke (fx manglende motivation, manglende kendskab til tilbud eller skæve incitamenter). 7

14 Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge Figur 6. Gennemsnitligt antal henvisninger pr. læge for hver tiendedel af læger 70 65, , ,0 2,5 4,4 6,7 9,4 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Læger, fordelt fra lavest til højest antal henvisninger 12,6 Note: Den stiplede linje angiver gennemsnittet for alle henvisende læger (18,0). Antallet af henvisninger omfatter kun henvisninger til kommunale forebyggelses- og sundhedstilbud, som sker elektronisk gennem MedComs henvisningsstandard. Henvisningerne er opgjort pr. ydernummer, som kan dække over én eller flere læger. Noget af variationen kan derfor forklares af varierende antal læger pr. ydernummer. Kilde: Egne beregninger baseret på dataudtræk fra MedCom. Delanalysen begrænset til de henvisende læger overvurderer det gennemsnitlige antal henvisninger, da læger, som ingen patienter har henvist, sorteres fra, uanset om alle disse læger rent faktisk har ITproblemer eller bruger korrespondancemeddelelser, som kan forklare deres manglende henvisninger med brug af den elektroniske henvisningsstandard, eller om de bare ikke henviser deres patienter til kommunale tilbud (det er ikke muligt at skelne disse grupper fra hinanden i nærværende datagrundlag). Lægernes henvisningspraksis vil derfor være endnu større, end denne delanalyse viser. 17,3 24,6 8