Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen"

Transkript

1 Hevringholm, Vivild sogn Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen Ved den højre bred af den å, som adskiller Rougsø fra Sønderhald Herred lå i Vivild sogn fordum Ridderborgen Hevringholm. Navnet skrives: Hyfringholm, Heffringholm, Høringholm, Heufringholm og Hovringholm. Som man i bjerglandene byggede Borgene på klippetinder for at gøre dem utilgængelige for fjenden, således opførte man dem her midt ude i moradser og kær for at gøre adgangen vanskelig. Hevringholm ligger i et meget stort kær, som strækker sig på begge sider af førnævnte å ud til Kattegat. Foruden denne naturlige gode beliggenhed har den ved grave endnu været mere sikret mod overfald, som medfølgende grundtegning viser. Banken, hvorpå borgen lå, er firkantet, 74 skridt lang og 72 skridt bred. Omkring denne plads er en omtrent 20 skridt bred borggrav, der på udsiden endnu er meget lige og står fuld af vand. Uden for denne er mod øst pladsen hvor ladegården har stået, og mod vest haven, der endnu er meget kendelig ved gamle Lindetræer, som står omkring den, og en del deraf benyttes endnu til have af en familie, som boer på ladegårdspladsen. Denne såvel som er atter omgivet med en 7 skridt bred, dyb og med vand opfyldt grav. Langs denne grav på borgens østre side er tydelige spor af, at der har stået en stor ladebygning, thi hele bunden er oversået med røde munkestensbrokker. Fra gården fører en vej mod S.Ø. gennem ladegården op mod det nuværende Julianeholm, den ene parcel af Hevringholm. Broen over den egentlige borggrav har vel fra først af, som ved gamle gårde i almindelighed, været en Vindebro, men senere er den blevet opmuret fra grunden af, som endnu kan ses. Borgen selv havde tre fløje af to etager, foruden de høje hvælvede kjældre. Da borgen blev nedbrudt, som det så ofte sker, på spekulation og for at tjene penge, så har man omhyggeligt pillet alle stene ud, hvorved kælderen, især under den forreste østre længe, er kommet til syne. Mod syd har stået et Tårn, som synes at have været bygget op til muren inde i den inderste borggård. Denne har været omtrent 20 skridt i kvadrat. Borgen der havde et smukt Kapel, var i dens sidste skikkelse bygget 1650 af den rige Franz Lykke og Frue Elisabeth Brok, hvis navne og våben med årstallet fandtes over porten. Og i den grå oldtid når Hevringholms tilværelse og dens oprindelse er aldeles ubekendt. Geb. Danm. Hist. 1, 32., nævner blandt Kongens faste pladser i Nørrejylland i 13.århundrede: Hyfringholm, men enten må der have været flere af det navn, eller også er det en fejltagelse, thi gården har før Knud den stores tid været i Rosenkranzernes eje. Denne familie skal efter genealogernes mening nedstamme fra Greverne af Gleichen og Eberstein, men de fejler i almindelighed i at bestemme disse borges beliggenhed. De lod sig nemlig vildlede af Rosenkranzernes nuværende våben, hvori findes en kronet sølv løve, thi en sådan førte også de gamle grever af Gleichen, en borg i Thyringen. Eberstein lå i Schvaben, og var et grevskab for sig selv, som slet intet havde med hint Gleichen at bestille. Derimod findes i kongeriget Hanover i fyrstendømmet Dalenberg to slotte Gleichen og Eberstein ikke ret langt fra hinanden, af hvilke det sidste, der lå ved Veseren, tillige var hovedsæde for et grevskab af samme navn, hvis ejendomme strakte sig ind i det nuværende Braunschweig-Wolsenbuttel.

2 Her turde man søge oprindelsen til disse grever af Gleichen og Eberstein, som Hvidtfeld på flere steder omtaler, og som tidligt nedsatte sig i Danmark, hvor de siden fik navnet Rosenkranz. Hvad nu deres våben angår, da er den løve, de nu fører dobbelt i skjoldet næppe deres oprindelige skjoldmærke. I Mariemalene kirke i Sønderhald herred findes i hvælvingen et våben med en venstre skaktavlet skråbjælke, øverste felt sort og nederste grønt. På hjelmen skaktavlede Vesselhorn. Neden under står med munkeskrift Hr. Niels Eriksen ridder til Bjørnholm. Men man ser ved første øjekast at farverne er i skjoldet er opmalede og forfuskede. Derimod findes samme mands og hans frues våben indbrændt i en rude over prædikestolen i samme kirke; Her er øverste felt sølv og nederste blåt. Skaktavlen, det nederste blå felt og de skaktavlede vædderhorn passer ypperligt til Rosenkranzernes nuværende våben, og det hosstående våben er altså nok familiens oprindelige skjoldmærke. Dette bekræftes ved Danske Mag.1,348. Hvor der siges at Rosenkranzernes våben 1490 lignede skaktavl Friisernes. Den anførte ridder Niels Eriksen levede 1500 og var gift med Fru Birgitte Thott, hvis våben også fandtes rigtigt indbrændt i ruden, firdelt, første og fjerde felt rødt, og andet og tredie guld. Niels Eriksens farfader Hr. Otto Nielsen har bygget Mariemalene kirke, hvorom mere under Kalø. Dog må familien snart efter denne tid have antaget deres nuværende våben, thi i et kapel ved Tistrup kirke i Sønderherred hænger 5 runde tavler, som Niels Eriksens søn Henrik Rosenkranz har ladet opsætte over sig og sine forfædre, og som har årstallet På disse er våbenet, som familien nu føre det, nemlig kvadreret og skrå firdelt (gestændert) af rødt og blåt. Over dette felt går en venstre skaktavlet skråbjelke og i de to øvrige felter to guldkronede springende sølv løver. På hjelmen skaktavlede vesselhorn med 7 grønne påfjer, neden om en krans af hvide og røde roser istedet for hjelmpude (Wulst). Den første af denne stamme, som genealogierne nævner, er Hr. Erik Rosenkranz til Høvringholm, som var den første kristne mand af den slægt. Han levede på Knud den Stores tid (ikke 1232, som genealogien i Hofm. fund har) og gjorde med kongen selv 1032 eller senere med Stig Hvide til Bistrup, Stenalt og Bjørnholm en rejse til Rom, hvor han af paven skal have fået en krans af roser til foræring, hvilken han anbragte omkring sin hjelm og deraf fik navnet Rosenkranz. Det har næppe været en rosenkrans til at bede bønner efter, som Paven forærede ham. Den kunne han vel nok skaffe sig selv, eller har som god katolsk kristen været forsynet med, men det var ej sjældent at paverne forærede konger og fornemme Riddersmænd blomster af guld, der især fik deres værd af den velsignelse paven havde lyst over dem. Hr. Erik skal have bygget det østre kapel ved Ørsted kirke (om denne forresten existerede dengang, nu er der slet ingen kapeller), men vilde ikke begraves der, men i en høj på Hevringholms mark hos sine forfædre; Disse havde da allerede tidligere boet på Hevringholm. Efter ham forekommer hans søn Hr. Ivar Eriksen og efter denne atter hans søn Hr. Mauritz Ivarsen, som riddere på Hevringholm. Genealogierne mener at denne sidste er den Hr. Mathias Drost, som Hvidtfeld p. 274 nævner ved året 1270, og om hvem han fortæller; at han blev sendt til Livland for at komme kongens besætning i Reval til hjælp, da denne trængtes af de hedenske landets indvånere, men blev i kampen uagtet de danske vandt slaget. Men denne mening har ingen medhold. Mauritz Iversen må have levet i sidste halvdel af det 12.

3 århundrede, thi hans søn var gift med Esbern Snares (d.1204) datter. Denne hans søn var Albert Mauritzen til Hevringholm, rigets marsk og den første af familien om hvem pålidelige historiske vidnesbyrd findes. Hvidtfeld kalder ham endnu Greve af Gleichen og Eberstein p.441. Han har 1214 med de tyske rigsstænder underskrevet det stadfæstelses-brev, som Kejser Frederik 2. gav Kong Waldemar 2. på herredømmet over de lande, som de danske konger havde erobret sønden for Ejderen, 1238 var han tilligemed sin broder Grev Ernst af Gleichen tilstede i Steensby, da Waldemar 2. ifølge pavens dom fik Lenshøjhed over Reval og Estland og med de tyske ridderes hærmester indgik et forbund om gensidig hjælp til hedningernes omvendelse eller måske rettere til at erobre deres lande. Han var gift med Fru Sidsel en datter af Esbern Snare, og havde med hende tre sønner; Ivar, Ludvig og Albert Af disse fik den ældste Hr. Ivar Albertsen Halmstad, for at vælge Kronprinsen Hans til Danmarks, Norges og Sveriges Konge. Han var gift med Birgitte Rønnov af Hvidkilde i Fyen. Efter ham følger hans søn Ejler Styggesen til Hæffringholm. Ham har jeg fundet først omtalt i et tingsvidne af 1507 og som levede måske endnu Han var gift med frue Kirsten Skram og havde 2 sønner og 3 døtre. Af døtrene var Birgitte gift med Hans Lindenov, til Fobbislet i Holsteen. Af sønnerne blev den ældre Stygge Ejlersen Biskop i Børglum efter genealogien; Hvidtfeld har ham ikke, den yngre derimod Christopher Eilersen D.R.R. fik Hevringholm var han lensmand på Hald, og i 1553 købte han Lynderupgård, i Viborg Stift, af Kong Christian 3. Hans frue var Kirsten Gyldenstierne og med hende havde han 5 sønner og 2 døtre. Af sønnerne ligger tre begravne i Vivild kirke, der er sognekirke til Hevringholm, nemlig: Jørgen Rosenkranz d. 7. Januar Erik Rosenkranz d. 24 April1561 og Peder Rosenkranz d. 24. Januar Af disse har kun Erik været gift. Hans frue var Mette Hvidtfeld. Han var måske ejer af gården, men da jeg ikke har fundet faderens dødsår, kan jeg ej bestemme det. Peder Rosenkranz har bestemt været ejer af Hevringholm, og ved hans død 1570 kom den til hans broder Stygge Rosenkranz. Han havde en langsom trette med Jørgen Lykke til Overgård, der ejede to boel i Lystrup, om nogle enge i Hevringholms kær, som sidstnævnte påstod at tilhøre hine to boel. Kong Frederik 2. har i et brev dat. Kjøbenhavn Slot den 4. April 1541 befalet Holger Rosenkranz, Jørgen Rosenkranz, Axel Vissert, Erik Løkke Eriksen, Erik Kås og Erik Podebusk, at de skulle dømme dem imellem. Dog har Stygge Rosenkranz næppe oplevet denne dom, thi han døde endnu samme år 1571 og er begraven i Lynderup kirke, Rinds herred Viborg stift. Foruden Hevringholm ejede han Lynderupgård og Gundsløsgård. Han var gift med Marine Knob til Gyllebo, som levede og ejede gården til Året derpå blev deres eneste datter Kirsten Rosenkranz gift med Niels Skram til Urop, en søn af Per Skram, Danmarks riges vovehals, på den måde blev han ejer af Hevringholm og Lynderupgård. Hans våben er en til højre springende halv sort Eenhjørning i sølv felt. På hjelmen 12 grønne Påfjer. Niels Skram var 1584 lensmand på Hald slot; befalingsmand på Dronningborg og 1596 blev han lensmand på Bygholm. Han har også haft flere grænsestridigheder med de omkringboende godsejere, hvorom jeg fandt en hel del documenter, som forresten ikke er af vigtighed på dette sted. Han havde også en fordring på 400 rigsdaler til en del af Rougsø herreds beboere og Kong Christian 4. befaler dem i et brev, dat. Kjøge den 17. August 1591 at udlægge og kengøre os elskel. Niels Skram til Urup, vor mand tjener og befalingmand på vort slot Dronningborg, hovedgæld og faldsmål, kost, tæring, brev, penge og anden skade han for deres skyld fanget

4 og lidt haver, hvilket alt var taxeret til de 400 rdl.,- for egt og arbejde, som de have siddet ham overhørig med. Efter at denne stævning er gentaget i den 23. April 1592, havde beboerne desårsag indgivet en forestilling til Kongen, og denne formår derfor Niels Skram i en anden skrivelse, dat. Københavns slot d. 30. maj 1592, at han vil lade sin tiltale falde, eftersom deres forseelse ikke findes så stor eller så grov, at den jo kan lettelig tilgives og det især anseende deres arme vilkår og lejlighed, at de ikke plat med alle skulle blive forarmet. Dog 1594 var bønderne med rigets forfylling? gjort fredløse og dømt fra deres hals. Dette havde gjort dem svigelige og d. 16. Jan tilforpligtede de sig på Roxø Herreds ting at være Niels Skram hørig og lydig i alle måder og gør nogen derimod, da skal samme forfylling stå ham åben for igen.. Dermed lod Niels Skram dem aldeles kvit og fri for alle de dele lovmål og forfølgelse, han havde til denne dag, og det skal ikke komme dem til nogen hinder eller skade i nogen måde,- undtagen de det selv forbryde. Niels Skams Frue Kirsten Rosenkranz siges i, Danske Atlas, at være død 1597, men det er urigtigt efter den indskrift, som findes over døren på Østbirk kirke, der er sognekirke til Urop. Der står nemlig; Denne Kirketårn og Våbenhus, som hun nu er, lod ærlig og velbyrdig mand Niels Skram til Urop med sin kjære hustru Frue Kirsten Rosenkranz således opbygge og forbedre anno Altså er hun først død 1598 eller senere. De har 1589 også givet altertavlen i Østbirk kirke. Anden gang var Niels Skram gift med Agathe Sehested og han døde på Urop den 16. juni Han havde en datter jomfru Elsebe Skram til Urop, og da hun arvede alle faderens ejendomme, så har hun nok ingen søskende haft. Hun blev 1603 gift med Eske Bilde til Svanholm, som foruden denne ejede 5 andre gårde, men få år senere døde i fattigdom var han død. I dette år solgte Fru Elsebe Skram Hevringholm til Eske Brok til Estrup. Skødet på papir har jeg fundet og vil her indrykke det, for at give en oversigt over gårdens tilliggende gods på den tid. Jeg Elsebe Skram til Urop Eske Bildes efterlevende til Svanholm, kendes og gør vitterligt udi dette åbne brev, og for mig og mine arvinger det jeg for evig ejendom har solgt, skødet og afhændet, og nu med dette mit åbne brev for evig ejendom, sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger, og til ærlig og velbyrdig mand Eske Brok til Estrup, befalingsmand på Dronningborg og hans arvinger, min hovedgård Hefringholm, liggende udi Nørre Jylland udi Sønderhald Herred i Vivild sogn, så og det efterskrevne jordegods (Sønderhald Herred: Udkiærby 6 gd. 3 huse. Hevring mølle; Lystrup by 8 gd. 11 hs. Vivild 7 gd. 1 hs. Nørager 1 gd. Lihme 1 gd. Sønderherred Krarup 1 gd. Rougsø Herred Hevring 14 gd. 10 hs. Ørsted 2 gd. 1 hs. Ingerslev 6 gd. Østerlisberg Herred Ommestrup 12 gd. 2 hs. Uggelbølle 14 gd. 7 hs,. Mørke 2 gd. 2 hs. Bjørstrup 2 gd. 2 hs,. Balleby 1 gd. 1 hs., Nørrehald Herred Handest 2 gd., 2 hs., Års Herred(Ålborg Amt) Dronningsholm. Rinds Herred, (Viborg Amt) Løstrup 3 gd,) Hvilken min forbemeldte hovedgård Hevringholm med alt foreskrevne mit jordegods, med al herlighed og ejendom være sig skov eller mark, fiskevand og fægang vådt og tørt, inden og over markskel intet med alle undtagelser i nogen måde, som der nu tilligger, skal følge forbemelte Eske Brok og hans arvinger, for evig ejendom, ej skellende, så vel som og alt løsøre som på og ved Hevringholm findes og mig har tilhørt, være sig fedekvæg, hopper og alt andet løsøre rørende og berørende intet udi nogen måde undtaget. Og kender jeg mig Elsebe Skram for bemeldte hovedgård, gods, mølle og løsøre, af forbemeldte Eske Brok at have oppebåret fyldest og fuldværdi god redelig betaling, så jeg takker ham for god betaling i

5 alle måder. Thi forpligter jeg mig Elsebe Skram og mine arvinger på vores gode tro og adelige love, at fri frelse, hjemle og fuldkommelig at tilstå forbemeldte Eske Brok og hans arvinger forbemeldte Hevringholm med alt forbemeldt jordegods og dets tilliggende ejendom i alle måder, så og Hevring mølle med sin højeste flodmol og dambund udi lige måde, og alt løsøre som forbemeldt er. Og dersom det skete, det gud forbyde, at enten forbemeldte hovedgård, gods, mølle eller løsøre eller noget den ejendom eller herlighed der nu er tilliggende, bliver forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger udi nogen dom eller rettergang, for min vanhjemmels skyld fradømt, da forpligter jeg mig Elsebe Skram og mine arvinger på vores gode tro og adelige love, sex uger efter at jeg eller de skriftlige eller mundtlige af forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger advaret bliver, at udlægge til forn. Eske Brok eller hans arvinger, så godt gods, ejendom eller løsøre, og ham så vel belejligt, at holde ham og hans arvinger skadesløs i alle måder. At således af mig og mine arvinger uden argelist i alle måder og ubrødeligt holdes og efterkommes skal, til des ydermere forvaring har jeg trykt mit signet her nede for og med egen hånd underskrevet og venligt bedt ærlige og velbyrdige mænd, Brede Randzou til Randzouholm, stathoder i København, Mogens Gye til Gunderslev, Kong. Maz. jegermester og befalingsmand på Sæbygård, Eske Bilde til Ællinge, Kong. Maz. befalingsmand på Helsingborg Slot, Hans Lindenou til Gaunø og Envold og Envold Sefeld til Visborg, med mig til vitterlighed at forsegle og underskrive, givet udi København den 22. juli anno Og forpligter jeg mig forbemeldte Elsebe Skram og mine arvinger, at give og gøre forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger ydermere skøde og forvaring på pergament. På samme forbemeldte hovedgård med dens forskrevne gårde, gods mølle og løsøre og anden rette tilliggende udi alle måder, når det af mig eller mine arvinger af forn. Eske Brok eller hans arvinger begæret vorder. Datum ut supra. Elsebe Skram, salig Eske Bildes, egen hånd,-manns Giøe, Egenh. Eske Byldæ, egen handt. Enualdt Seffeldt Æ.H.. Således kom gården til Eske Brok og heraf ses, at de visse efterretninger, som Hoffman fund. 3, 174. vil have haft, og som gentages i Danske Atlas 4, 323, at Gert Ranzau til Breidenborg har ejet Hevringholm, er såre uvisse. Familien Broks våben er en blå opstående spids i sølv felt. På hjelmen stålklædte arme, som holder et med guld ramme og skaft forsynet spejl. Eske Brok var befalingsmand på Dronningborg efter Niels Skram fra , da han døde. Han var gift med Christence Vissert, som døde før han i 1624, og med hvem han havde en søn Lave Brok, der var født på Dronningborg 1597, men døde allerede 1619 i Paris og 2 døtre, af hvilke den ene Elisabeth Brok blev gift med Franz Lykke til Overgård, og den anden Jytte Brok med Jørgen Scheel til Svostrup. Faderens gårde deltes mellem dem, og således kom Hevringholm til familien Lykke og Gammel Estrup til Scheelerne.

6 Lykkernes våben er firdelt. Første og fjerde felt er rødt med en sølv tværbjelke belagt med løvværk; andet og tredie felt sølv, med et sort møllehjul. På hjelmen røde vædderhorn omvundne med løvværket i sølv bjelke og møllehjulet imellem sig. Franz Lykke til Overgård D.R.R. var 1591 født på Vordingborg Slot, hvor hans fader Henrik Lykke til Overgård D.R.R., dengang var befalingsmand. Hans moder var Frue Karen Banker. Faderen døde 1611 og derved kom Franz Lykke i besiddelse af Overgård. Han kaldtes den rige, da han ejede alene 12 Herregårde har han foretaget betydelige reparationer på Hevringholm eller måske endog opbygget den helt, thi hans og hans Frues våben fandtes over porten. Ved hans død i 1655 kom Hevringholm med hans øvrige gårde til hans søn, den bekendte Kaj Lykke. Han var på den tid den rigeste og smukkeste adelsmand i Danmark. Han ejede 13 godser, og deriblandt alene i Randers amt: Overgård, Hevringholm, Estruplund, Skovgård og Rudtgård eller Rygård. Han var så smuk, at man havde det mundheld: Enhver skjøn Jomfrue hun ønsker sig; Gud give, Kaj Lykke vil have mig. Den lykkelige eller måske rettere den ulykkelige blev Øllegård Gyldenstjerne. Men hans rigdom og skønhed gjorde ham stolt og hovmod går for fald siger det gamle mundheld. Skønt han var gift, skrev han til en smuk gift præstekone, hvori han udbad sig en gunst af hende, som han forsikrede det allerfornemste fruentimmer i landet ikke vilde nægte ham. Det fruentimmer han havde skrevet til, søgte at hævne sig, og gjorde det på en meget nedrig måde; lod brevet vise til Dronning Sophie Amalie, med den forklaring, at det allerfornemste fruentimmer ikke kunde være andet end hende selv. Man lagde proces an imod ham for crimen læsæ majestatis. Processen blev for højeste ret ført på den måde, at General- Fiskalen under ed forsikrede i Kongens navn, at man havde et brev, som overbeviste ham om at være skyldig i majestætsfornærmelse, men brevet eller indholdet vilde man ikke vise,- og på grund deraf blev han dømt fra ære liv og gods, alle hans store ejendomme faldt, på 20,000 rdl. nær, som hans kone beholdt, til kronen, han Echapperte (flygtede) selv, men dommen blev fuldført på hans effigies (billede), hans våben blev sønderbrudt i højeste rets nærværelse af skarpretteren; et billede af træ blev gjort i samme størrelse som hans, foran på brystet sad et helt ark papir og derpå var skrevet med store bogstaver de ord: Kaj Lykke er af højeste ret formedelst crimen læsæ Majestatis dømt til at lide sådan straf.- Den højre hånd og hovedet blev hugget af, på et rettersted uden for børsen, legemet lå nogle dage i skarpretterens hus, blev vist for penge, og senere begravet under galgen. Dette skete Han havde en umådelig gæld og for at betale den blev en del af godset udlagt til hans kreditorer, det øvrige tilfaldt kongen. Enten har han været meget ødsel og brugt meget til sin husholdning, eller han har været studepranger en gros og købt op uden at betale, da han skyldte alene nogle af Hevringholms og Estruplunds bønder 1001 rdl. for et parti øxne og heste han hos dem haver bekommet. For sådan en sum måtte på de tider kunne købes et betydeligt antal kvæg, især af godsets egne bønder. De anordnede kommisærer til at udskifte Kejes som kaldtes Løche hans fradømte formue var; Jørgen Bjelke, B. Lange og Christen Steensen. Hevringholms underliggende bøndergods

7 blev splittet ad i flere end 200 lodder, nogle store, andre meget små, og de, som fik dem, havde fri rådighed over godset fra Philippi Jacobi (den 1. maj 1662) af; dog med en reluitionsret, så at de, der blev ejere af hovedgårdene måtte for lige godt gods, indløse hele hovedgårdens tilliggende ejendom, uden at panthaverne turde undslå sig for et sådant bytte, når de fik fyldest derfor. Hovedgården kom til Oluf Daa. Hvorledes han har fået den, har jeg ikke fundet omtalt. Der siges blot et sted i et ikke officielt document, at han fik Hevringholms hovedgård af Frederik 3. Hvilket synes at henpege til, at han ikke har fået den udlagt som en godtgørelse for en gæld hos Kaj Lykke. Måske hovedgården slet ikke blev udlagt til creditorerne?. Det være nu som det vil, han har fået den kort efter at godset var udstykket. Daaernes våben er fra højre side skrådelt af rødt og blåt med 6 muurtindinger, af hvilke de røde står opad. På hjelmen afvexlende blå og røde vædderhorn med 7 grønne påfjer. Oluf Daa var gift med Anna Brahe, en datter af Tycho Brahe til Mattrup og Frue Birgitte Brok. De havde tre sønner, Claus, Henrik og Brok Daa, og en datter Christence. Som mødrene arvegods var børnene udlagt gården Eskebjerg (nu Scheelenborg) i Fyn, men da forældrene deels ved krigen med Karl Gustav, deels ved at koste meget på deres børn, (sønnerne havde studeret omtrent 10 år i Frankrig), deels ved andre omstændigheder ( Jeg er kommen om huus og hjem, og mit ringe gods og formue over Sal. Hr. Arnfeldts jordefærds bekostning og derover må nu leve i armod, siger Oluf Daa i et indlæg) var forarmede, så blev som recessen virkelig tillader umyndiges gods at må sælges sønnernes nære venner, Eskebjerg solgt til Erik Krag og Hevringholms hovedgård, samt 2000 rdlr., som endnu hos Jens Lassen på Eskebjerg køb resterer udlagt til børnene for deres mødrene arv, efter en højesterets dom af 13. august Claus Daa var på den tid i sit 24. år, Henrik Daa endnu umyndig og Broch Daa i udlandet, og havde længe intet lade høre fra sig, så brødrene udgav ham for død, som dog faderen Oluf Daa forsikrer at være ham aldeles uvitterligt. Claus Daa bestyrede gården i sig eget og broderens navn, men fandt den så lidet indbringende, at han allerede det følgende år indlod sig på egne og broderens vegne i handel med Hans Friis til Clausholm og solgte ham gården. Derimod protesterede imidlertid faderen, fordi han anså dette salg for skadeligt for sønnerne, og for en stor del nok også, fordi sønnerne havde tilstået ham frit ophold på gården, sålænge han levede, og sagen gik til højesterets dom. Blandt indlæggene i denne sag forekommer eet, som jeg vil anføre, da det oplyser en deel om gårdens daværende tilstand. Vi begære underdanigst og formode visseligen, at det køb, vi have gjort med Velb. Hans Friis om vores hovedgård Hevringholm nådigst confirmeres, eftersom det er i alles vi søskendes vores indstændige begæring og øjensynlige gavn. Thi først er det en stor gård, som intet kan drives uden mange bønder, og dem har vi ingen middel til at købe. For det andet er vi ej heller født til plov og harve, og derfor og selv intet kan drive jorden, så vi i den korte tid vi har haft gården, har mere tabt end transporteret på den, dertil går den og af den til Hs. Majestæt en stor Contribution årlig, som gården alene, uden bønder aldrig kan indbringe, hvorudaf vi lettelig i længden kunde komme i større skade og fortræd, og er intet vissere end dersom vi den således længere skulde have beholdt, den havde blevet alles vores totale ruin; så vi hellere måtte have ønsket, at vi aldrig havde seet eller fået gård, hvilket flere med os skal vidne.

8 For det tredie er det vel en stor vidtløftig bygning, men så er dog deraf det ene hus i ladegården, som var det bedste og mest fornødne, ganske afbrændt, det øvrige og både i borggård og ladegård således slet ruineret og forfalden, at det ikke med mange 1000 rdl. skal kunde igen repareres, som intet er vores tarv, (det er sært at den kunde være så forfalden, da Franz Lykke for en snes år siden havde opbygt, eller i det mindste betydeligt forbedret den), og dersom vi end var så dårlige at sætte os i vidtløftighed derfor, så kunde vi dog siden kun holde den ved lige årlig med den hele års indkomst, sålledes som vi den have, og af bygningen (i hvor det end kunde være) kan vi intet leve, langt mindre betale sine skatter eller gøre vore andre expenser, eftersom den importerer intet, men tager daglig den avl, vi og selv skulde holde folk til at drive; som enhver fornuftig, der med slig er bevandt, lettelig eragter, hvad fordel vi skulde have af. Over alt dette er der lidt nok til een og intet til flere, hvorfor og efterdi ingen af os søskende selv havde middel at kunde købe med hinanden, vi samtlig fandt rådeligt at sælge tilsammen, eftersom fælled for søskende er sjælden god. Formoder derfor underdanigst at vores alles gavn herudi af I høviske Herrer snarere befordres end hindres, og forbemeldte vores køb derfor nådigst confirmeres. Claus Daa. Henrik Daa. I et andet indlæg siges, at gården dengang havde 72 td. hartkorn. Oluf Daas indlæg mod handelen er meget vidtløftigt og oplyser adskilligt i forholdet mellem hans børn og ham, som ikke har været det bedste, og, hvis det er sandt, geråder sønnerne til liden ære. De påstod således, at faderen havde forødt deres store gods og ejendom, da det dog var anvendt deels på deres egen opdragelse, deels til at dække deres fælles gæld med, som for en stor del hæftede på deres mødrene arv. Da Hevringholm blev dem udlagt for mødrene arv, opbrød de faderens kammer og fratog ham alle hans papirer. De fratog mig, siger Oluf Daa, alle breve, regnskaber og beviser, item copieraf den ordre og instrux jeg havde gjort om deres optugtelse i Frankrig, sigende nu deres fortæring ukkun at have været 4000 nogle hundrede franske gylden, dem kommer man ikke vidt med. Thi 4 sønner (den fjerdes navn har jeg ikke fundet) ungefæhr i 10 år at holde udenlands, dertil vil mere til. Og et andet sted siger han; Det var forleden år mellem mine sønner og mig accorderet, at datteren skulde have 2000 rdl. for hendes anpart i Hevringholm med sine renter, som hos Hr. Jens Lassen resterer, med sønnernes fortæring, fordi de havde meget kostet udenfor riget og hun intet. Vil sønnerne det holde, så haver hun intet med Hevringholms køb at bestille. For Claus Daaes anpart er ingen modsigelse, at han jo nok sin anpart kan sælge og afhænde, ja slet give bort, som han fast gør, og det vil angre ham i sin tid, og jeg havde hans brev at nyde og besidde gården min livstid, og så længe jeg levede, det tog han mig fra igen, da han tog de andre breve. Jeg må dermed være tilfreds. Uagtet alle disse indsigelser faldt højeste rets dom dog ud til børnenes fordel. Dommen lyder således

9 Efterdi det er samtlige Oluf Daaes børns gavn og bedste, at Hevringholms hovedgård og bygning, som dem for en del af deres mødrene arv er udlagt, bliver solgt da bør Claus Daa på sine egne og de 2 tilforordnede tilsyns værger på Henrik og Brok Daaes vegne samme hovedgård tilbørlig at skøde til Hans Friis, for den pris derom allerede er handlet, hvorimod samme tilsynsværger nøjagtig forsikring af Hans Friis have at tage på Brok Daaes anpart i hovedgården og bygninger, at han for sin del kan ske fyldest om så er, han endnu er i live, og eftersom søsteren jomfru Christenze Daa ikke kan få del i hovedgård og bygninger, medens løsøre er til, da bør hendes tilforordnede værge at tage til sig obligationen på de 2000 rdl., Landsdommer Jens Lassen efter en højeste rets dom til Oluf Daaes børn er skyldig, forsåvidt hende for en søsterlod kan tilkomme, hvilken obligation Claus Daa strax til Jomfruens værge skal levere og det øvrige af samme penge bør brødrene enhver pro quaota at nyde. Datum torsdagen den 30. juli år Årsagen, hvorfor Hans Friis så meget attråede at få gården og måske, som Oluf Daa beskyldte ham for at have forsnakket sønnerne handelen, var at han ejede en ikke liden deel af det underliggende bøndergods, som var ham udlagt for en kapital af 8135 rdl.21 m., hvilke Kaj Lykke havde været ham skyldig. Claus Daa havde allerede udstædt skøde på gården før højeste rets dommen faldt, men Oluf Daa havde vægret sig ved at underskrive skødet på Henrik og Brok Daas vegne, som deres værge. Kort før dommen faldt, havde kongen derfor beskikket Erk Rosenkranz til Rosenholm, stiftbefalingsmand i Aarhus og Waldemar Daa (måske en farbroder) at påtegne skødet som værger for Henrik og Brok Daa. Men denne Waldemar Daa havde også gjort knuder, så kongen endelig i en skrivelse af 16. august 1669 befaler Erik Rosenkranz at underskrive skødet alene uden Waldemar Daa. Hans Friis havde imidlertid allerede i det foregående år betalt gården og derpå fået følgende forsikring: Jeg Claus Daa og Henrik Daa kendes herved at have fået af erlig og velbyrdig mand Hans Friis til Clausholm vores fulde betaling ved hans obligation for begge vores part i Hevringholms gård og bygning med alt underliggende, som vi ham solgt haver, og ham af den højeste ret confirmeret, så vi ønsker ham al lykke dermed og takker ham i alle måder, hvorfor vi og hermed for os og vore arvinger hermed fuldkommen kvitterer ham og hans arvinger for samme køb. Dernæst forpligter vi os og vore arvinger een for alle, inden den 24. januar førstkommende at skaffe ham efter højeste bemeldte doms indhold vores nøjagtige, af alle vedkommende underskrevne og forseglede skøde, tillige med den attesterede kopi af dommen. Deslige lover vi og for vore arvinger, een for alle og alle for een, at tilstå ham, hvad tømmer vi har solgt ham, så og holde ham fri for alle forfaldne og resterende skatter og contributione af gården, for så længe vi den haft haver og bør dertil at svare, for den øvrige tid til dato haver vores Hr, Fader selv derfor tilbørlig at klarere. Og som vi og haver solgt ham forgangen års rugsæds afgrøde til forbemeldt vores gård Hevringholm, som han os erligen og vel med 200 rdl. har betalt, så lover vi også, at tilstå ham den og holde ham derudi fri for hver mands tiltale, derpå kan have at sige i nogen måder. Og som jeg Claus Daa i særdeleshed for 250 rdl. kapital har pantsat min part af Hevringholms gård og bygning til Mallene Sal.

10 Rasmus Nielsens i Aars, så lover jeg samme pantebrev fra hende inden førstkommende snapstin oprigtig at indfri og til Velb. Hans Friis at levere, så alle forskrevet skal være og blive velbemeldte Hans Friis og hans arvinger af os og vore arvinger, een for alle og alle for een aldeles uden skade og skadesløs holdt i alle måder. Til dets forsikring har vi nærværende vores forpligtelse med egen hånd underskrevet og forseglet, forpligter os også at omskrive den på trykt papir, så det begæres og haves kan, eftersom deraf intet er ved hånden, og imidlertid denne samme at være ligeså god og fuld gyldig som den derpå var skrevet. Datum Clausholm den 7. october Claus Daa. Henrik Daa.. Nedenunder er skrevet med Hans Friiss hånd: Angående det pant fra Mallene på de 250 rdl. at indløse, så er det efterkommet, hvorfor Claus Daa for denne post kvitteres. Datum viborg den 24 jan. an. 69. H. Friis. Anno 1669 den 10 septbr. har Mons. Daa leveret mig en kongl. befaling til Erik Rosenkranz om skødets underskrift, så denne post derfor også har sin rigtighed.. Dat. Clausholm den 10 septbr. ut supra. H. Friis Således kom da Hevringholm til Hans Friis. Han var af de Friser, hvis våben har en højre skaktavlet skråbjelke i blåt og rødt felt; På hjelmen skaktavlede vædderhorn med 7 påfjer. Hans Friis, en søn af Kansler Christian Friis til Kragerup og frue Barbara Vittrup, var født 1625 og tilbragte sin ungdom i Biskop Brochmanns hus. Senere kom han på Sorø Akademi. I sin modnere alder blev han brugt i mange statsaffærer og var flere gange gesandt ved udenlandske Hoffer. Senere var han befalingsmand på Silkeborg, ja han havde endog 1658 hele Silkeborg Len i pant af Frederik 3. for 30,000 rdl., men efter freden 1660 blev han betalt i strøgods. Han blev 1649 den 20. maj gift med Helvig Marsvin (født 1612), en datter af Otto Marsvin til Clausholm og Mette Brahe. Hun bragte ham Clausholm og desuden ejede han Tustrup og Essenbek i Sønderhald herred. Førstnævnte havde han selv 1657 oprettet af 4 bøndergårde, som han havde købt nogle år i forvejen. Med Helvig Marsvin havde han to døtre; Mette Margrethe født 1651, og døde samme dag, og Catharine Barbara født på Clausholm den 2. november Hun blev 1678 gift med Johan Ranzau til Ørslevkloster og Bramminge, men døde allerede 1679, hvorved Clausholm tilfaldt hendes mand. Fru Helvig Marsvin var nemlig allerede død den 4. februar 1678, og da Hans Friis nogen tid efter atter

11 giftede sig, så faldt Clausholm som mødrene arv til datteren. Hans Friises anden Frue var Dorothea Brokdorf, en datter af Ditlev Brokdorf til Rizdorf og Øllegård Catharine Ranzau til Breidenburg. Hun var født den 25 marts 1644 og døde på Hevringholm den 19. marts 1693, hvorpå Hans Friis 1697 ligeledes gik ind til den evige hvile. Samme år har han stiftet et hospital i Hørning i Sønderhald herred for 14 fattige af godset, hvor der var den clausul at denne stiftelse, hvis godset kom fra familien, skulde stå under Aarhus bispestols umiddelbare bestyrelse. Han må have været meget rig, thi foruden ovennævnte sum af 30,000 rdl., som han havde forstrakt kongen, fik han 1653 af kongen udlagt en del gods for 2670 rdl., som han til vores og kronens flådes udrustning underdanigst har betalt. Da han havde tilhandlet sig Hevringholm, indløste han efter ovennævnte relutions ret hele det tilliggende gods, så at hovedgården igen blev komplet. Kongen har i den anledning udstædt en befaling, hvoraf jeg har fundet en kopi sålydende: Frederik 3. etc. Da vi før har os nådigst forbeholden ved den udlagte formue til hans creditorer, at de som fik godset fra hovedgårdene skulde det igen afstå til hvem vi hovedgårdene nådigst overdrog, da eftersom os elskl. Hans Friis har med vores nådigste konsens købt sig Heffringholm, har vi af særlig kongelig nåde forundt ham såvidt af godset, som der før har ligget til gården, at han må sig igen for samme vare tilhandle. Thi er vores nådigste villie og befaling til enhver, som samme gods har fået, at de det igen for lige godt og velbesat jordegods, efter os elskl. Erik Rosenkranz til Rosenholm og Mårten Skinkels til Østergård, som vi det nådigst har anbefalet, deres liqvidation skulde afstå til Hans Friis, som vi det på samme måde har forundt ham den 7. september overdrog Kong Christian 5. til Hans Friis jura patronatus til efterskrevne kirker; Kalø amt, Sønderhald herred: Aarslev, Hørning, Vivild, Vejlby, Christrup, Søby og Skader. I Dronningborg amt Galten herred, Halling og Rud for 4270 rdl 30 sk. Hver daler til 96 sk. dansk. Han fik dem med al herlighed og ret til at kalde præster og degne. Dog skal præsterne tage confirmation i vores danske Cancellie. Han skulde betale studieskat, catedraticum og andre contributioner, som kan tilkomme kirkerne at udgive og må ikke afkorte embedsmændene noget. Han ligger begravet i Hørning Kirke, hvor der findes et pragtfuldt monument af hvid marmor over ham. Han ligger i rustning knælende i legemstørrelse; til begge sider er anbragt brystbilleder af hans to Fruer, af hvilke Dorothea Brokdorf har været af udmærket skønhed. Hele Epitafiet er arbejde af en quilinius antverpensis, rimeligvis dog en italiener. I sit andet ægteskab havde Hans Friis ingen børn og han havde derfor i tide tænkt på at skaffe sig arvinger til sine gårde den 18. marts overdrog han Hevringholm som et stamhus og Essenbek til sin brodersøn Oberst Christen Friis. Tustrup oprettedes ligeledes til et stamhus for Oberstløjtnant Gregers Friis, broder til førnævnte Christen Friis, dog med den betingelse, at det hele skulde tilfalde den længstlevende, så at godset kunde forblive samlet.

12 Disse to brødre havde ved den lejlighed måttet forpligte sig til at betale Hans Friises gæld. Han skyldte, efter to højesterets domme af 17. september 1685 til Hr. Baron Diederich Fiuren, Kapital og rente 5500 rdl. 3 mk. 2 sk. og til Landkommisær Thomas Friis Kapital og rente 3226 rd. 3 mk. 4 sk. Efter en højesterets dom af 13. februar 1688 skyldte han til brigader og Oberst Johan Rannnzau, hans svigersøn, kapital og rente 453 rd. 2 mk. 13 sk.;altså tilsammen 9180 rd. 3 mk. 3 sk. Denne hele gæld havde Johan Ranzau indløst til sig. Men da han efter en Kommisærie dom af 13. februar 1688 var tilkendt at betale til Hans Friis 3029 rdl. 2 mk. 13 sk. så beløb hele gælden sig nu kun til 6151 rdl.6 mk. hvilke fornævnte, Christen og Gregers Friis påtog sig at betale. Gregers Friis til Tustrup tilkøbte sig 1708 den 6. marts Lihme Kirke og al hendes jus patronatus og kirketiende med al sin herlighed og rette tilliggende, intet deraf i nogen måde undtaget, ved hvad navn nævnes kan, som efter ny matrikel er hartkorn 16 td. 1 fjk. 2 alb. og årlig skylder efter gammel taxt 8 ørter rug og 4 ørter byg, udregnet efter forord. af 30 august 1687 til 10 td. rug og 6 td. byg af Anna Brahe til Bruusgård, Salig Holger Rosenkranzes efterleverske. Han døde allerede 1711, og nu faldt hele godset altså til Oberst Christen Friis. Han var en søn af Jørgen Friis til Lindholm, Amtmand på Vardehuus og frue Helvig Sophie Urne og var født For at fuldkomme farbroderen Hans Friises villie, oprettede han den 15 februar 1726 Tustrup og Essenbek til et stamhus, og bestemte, at de skulde følge med det første stamhus Hevringholm den 2. april fik han af kong Frederik 4. skøde på reluitionsretten til en del bøndergods i Kalø amt, som Frederik 3. havde pantsat til Hans Friis med forebeholden reluitionsret. Christen Friis var aldrig gift og døde den 2. juli 1727 på Rønningaard Søgård i Fyn, som han også ejede. Han er efter eget forlangende jordet i en høj på Vivild kirkegård, et sted hvor han ofte havde siddet og fornøjet sig over den vide udsigt, når han undertiden kom for tidligt til kirke. Efter hans død tilfaldt det samlede gods General-Løjtnant Christian Ranzau Friis. Han var en søn af den ovennævnte Johan Ranzau til Ørslevkloster og Bramminge med hans anden Frue Sophia Amalie Friis, der var en kusine til hans første frue og datter af General Christian Friis til Kragerup og Lundbygård og Øllegård Gyldenstjerne. Hans våben er sammensat af Ranzaus og Friises, som følgende tegning viser, der er taget efter hans segl. Christian Ranzau Friis var født den 21 octobet Han var med i det felttog, som de danske tropper gjorde i den spanske Successionskrig, som hjælpetropper for England og holland, var Oberstløjtnant og Generaladjudant hos Hertugen af Marlborough, og som sådan med i slaget ved Ramillies Året derefter den 22. oktober giftede han sig i Holland med Anna Benedicta Steensen, men 1709, da krigen med Sverrig brød ud, vendte han hjem fra udlandet med de øvrige tropper og døde på Tustrup den 15 marts Han synes ingen børn at have haft, thi efter hans død opstod der proces om stamhusene mellem familierne Belov og Bek i Skåne. Hvorlænge denne har varet ved jeg ikke, men højesteret afgjorde sagen til fordel for Bek, og gården kom således til Grev Jochum Bek, der fra den tid kaldte sig Bek Friis. Hans våben har jeg ikke fundet. I et dokument af 1764 kaldes han: Høj og Velbårne Hr. Jochum Bek-Friis til Hevringholm, Tustrup, Essenbek, Brammingekloster og Slemminge med Ebbessø. Kongl. Majestæts af Sverrige Tremand? Og Landshøvding over Kronborg Len kalder han sig: Jochum Bek-Friis, Greve, Hans

13 Kongl. Majestæts til Sverrige etc. Arving til Norge etc. min allernådigste Konges og Herres højtbetroede mand og Rigets Råd. Ridder og Commandør af Kongl. Majestæts Orden. Han havde den 30. october 1782 af dankongen fået tilladelse til at sælge Tustrup og Essenbek fra stamhuset, og 1784 solgte han det til General-auditør Christian Kallager, som ved Essenbek nærmere skal blive omtalt. Da jeg selv har haft en af daværende notarius publicus i København, Justitsråd Schmidt verificeret (skrevet) kopi af skødet fra 1785 i hænde, så ved jeg ikke hvad det er for en efterretning i Hoffm. Fund. 3, 143 (som er trykt 1758), at Jochum Bek-Friises broder Major Corfux Ludvig Bek, efter førstnævntes død (1758) har fået gården. Få år efter solgte Jochum Bek-Friis Hevringholm til Laurs Sørensen, ejer af Høvring Mølle. Denne ejede den 1789 og solgte den rimeligvis kort derpå til Kammerherre Føns, der var Amtmand i Randers og ejer af Løvenholm. Han solgte godset til bønderne og nedbrød hovedgården(vel omtrent ved begyndelsen af dette århundrede); men bestemt angive, hvornår alt dette skete, kan jeg af mangel på documenter ikke. Verschwunden ist Glanz und Edle Pracht,- Aus der Ahnherrn prangendem Saale- (Forsvunden er glans og ædel pragt, fra de -- prangende sale) Es schlummern die Helden in tiefer Nacht,-Nichts wecket der Ritter gewaltige Macht (Her slumrer heltene i den dybe nat, ikke vænket er Ridderens vældige magt) Tief unter dem steinernen Mahle. (dybt under stenenens --). udskrift fra Gotisk Kildeskrift Danske Ridderborge af Carl Hansen 1832 Inga Ladefoged 1999.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kisteplader - og hvad de kan fortælle

Kisteplader - og hvad de kan fortælle Kisteplader - og hvad de kan fortælle På menighedsrådets foranledning blev der i 2011 opsat en "ny" gammel dekoration i våbenhuset. Forhistorien var, at konservartor Kurt Nedergård, Aalborg, i forsommeren

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3022/3023

Generation XI Ane nr. 3022/3023 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Madsen og Anna Christensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Madsen og Anna Christensdatter Torpe Ane nr. 3022/3023

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.

Egholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere