Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen"

Transkript

1 Hevringholm, Vivild sogn Beskrevet 1832 i bogen Danske Ridderborge. af lærer Karl Hansen Ved den højre bred af den å, som adskiller Rougsø fra Sønderhald Herred lå i Vivild sogn fordum Ridderborgen Hevringholm. Navnet skrives: Hyfringholm, Heffringholm, Høringholm, Heufringholm og Hovringholm. Som man i bjerglandene byggede Borgene på klippetinder for at gøre dem utilgængelige for fjenden, således opførte man dem her midt ude i moradser og kær for at gøre adgangen vanskelig. Hevringholm ligger i et meget stort kær, som strækker sig på begge sider af førnævnte å ud til Kattegat. Foruden denne naturlige gode beliggenhed har den ved grave endnu været mere sikret mod overfald, som medfølgende grundtegning viser. Banken, hvorpå borgen lå, er firkantet, 74 skridt lang og 72 skridt bred. Omkring denne plads er en omtrent 20 skridt bred borggrav, der på udsiden endnu er meget lige og står fuld af vand. Uden for denne er mod øst pladsen hvor ladegården har stået, og mod vest haven, der endnu er meget kendelig ved gamle Lindetræer, som står omkring den, og en del deraf benyttes endnu til have af en familie, som boer på ladegårdspladsen. Denne såvel som er atter omgivet med en 7 skridt bred, dyb og med vand opfyldt grav. Langs denne grav på borgens østre side er tydelige spor af, at der har stået en stor ladebygning, thi hele bunden er oversået med røde munkestensbrokker. Fra gården fører en vej mod S.Ø. gennem ladegården op mod det nuværende Julianeholm, den ene parcel af Hevringholm. Broen over den egentlige borggrav har vel fra først af, som ved gamle gårde i almindelighed, været en Vindebro, men senere er den blevet opmuret fra grunden af, som endnu kan ses. Borgen selv havde tre fløje af to etager, foruden de høje hvælvede kjældre. Da borgen blev nedbrudt, som det så ofte sker, på spekulation og for at tjene penge, så har man omhyggeligt pillet alle stene ud, hvorved kælderen, især under den forreste østre længe, er kommet til syne. Mod syd har stået et Tårn, som synes at have været bygget op til muren inde i den inderste borggård. Denne har været omtrent 20 skridt i kvadrat. Borgen der havde et smukt Kapel, var i dens sidste skikkelse bygget 1650 af den rige Franz Lykke og Frue Elisabeth Brok, hvis navne og våben med årstallet fandtes over porten. Og i den grå oldtid når Hevringholms tilværelse og dens oprindelse er aldeles ubekendt. Geb. Danm. Hist. 1, 32., nævner blandt Kongens faste pladser i Nørrejylland i 13.århundrede: Hyfringholm, men enten må der have været flere af det navn, eller også er det en fejltagelse, thi gården har før Knud den stores tid været i Rosenkranzernes eje. Denne familie skal efter genealogernes mening nedstamme fra Greverne af Gleichen og Eberstein, men de fejler i almindelighed i at bestemme disse borges beliggenhed. De lod sig nemlig vildlede af Rosenkranzernes nuværende våben, hvori findes en kronet sølv løve, thi en sådan førte også de gamle grever af Gleichen, en borg i Thyringen. Eberstein lå i Schvaben, og var et grevskab for sig selv, som slet intet havde med hint Gleichen at bestille. Derimod findes i kongeriget Hanover i fyrstendømmet Dalenberg to slotte Gleichen og Eberstein ikke ret langt fra hinanden, af hvilke det sidste, der lå ved Veseren, tillige var hovedsæde for et grevskab af samme navn, hvis ejendomme strakte sig ind i det nuværende Braunschweig-Wolsenbuttel.

2 Her turde man søge oprindelsen til disse grever af Gleichen og Eberstein, som Hvidtfeld på flere steder omtaler, og som tidligt nedsatte sig i Danmark, hvor de siden fik navnet Rosenkranz. Hvad nu deres våben angår, da er den løve, de nu fører dobbelt i skjoldet næppe deres oprindelige skjoldmærke. I Mariemalene kirke i Sønderhald herred findes i hvælvingen et våben med en venstre skaktavlet skråbjælke, øverste felt sort og nederste grønt. På hjelmen skaktavlede Vesselhorn. Neden under står med munkeskrift Hr. Niels Eriksen ridder til Bjørnholm. Men man ser ved første øjekast at farverne er i skjoldet er opmalede og forfuskede. Derimod findes samme mands og hans frues våben indbrændt i en rude over prædikestolen i samme kirke; Her er øverste felt sølv og nederste blåt. Skaktavlen, det nederste blå felt og de skaktavlede vædderhorn passer ypperligt til Rosenkranzernes nuværende våben, og det hosstående våben er altså nok familiens oprindelige skjoldmærke. Dette bekræftes ved Danske Mag.1,348. Hvor der siges at Rosenkranzernes våben 1490 lignede skaktavl Friisernes. Den anførte ridder Niels Eriksen levede 1500 og var gift med Fru Birgitte Thott, hvis våben også fandtes rigtigt indbrændt i ruden, firdelt, første og fjerde felt rødt, og andet og tredie guld. Niels Eriksens farfader Hr. Otto Nielsen har bygget Mariemalene kirke, hvorom mere under Kalø. Dog må familien snart efter denne tid have antaget deres nuværende våben, thi i et kapel ved Tistrup kirke i Sønderherred hænger 5 runde tavler, som Niels Eriksens søn Henrik Rosenkranz har ladet opsætte over sig og sine forfædre, og som har årstallet På disse er våbenet, som familien nu føre det, nemlig kvadreret og skrå firdelt (gestændert) af rødt og blåt. Over dette felt går en venstre skaktavlet skråbjelke og i de to øvrige felter to guldkronede springende sølv løver. På hjelmen skaktavlede vesselhorn med 7 grønne påfjer, neden om en krans af hvide og røde roser istedet for hjelmpude (Wulst). Den første af denne stamme, som genealogierne nævner, er Hr. Erik Rosenkranz til Høvringholm, som var den første kristne mand af den slægt. Han levede på Knud den Stores tid (ikke 1232, som genealogien i Hofm. fund har) og gjorde med kongen selv 1032 eller senere med Stig Hvide til Bistrup, Stenalt og Bjørnholm en rejse til Rom, hvor han af paven skal have fået en krans af roser til foræring, hvilken han anbragte omkring sin hjelm og deraf fik navnet Rosenkranz. Det har næppe været en rosenkrans til at bede bønner efter, som Paven forærede ham. Den kunne han vel nok skaffe sig selv, eller har som god katolsk kristen været forsynet med, men det var ej sjældent at paverne forærede konger og fornemme Riddersmænd blomster af guld, der især fik deres værd af den velsignelse paven havde lyst over dem. Hr. Erik skal have bygget det østre kapel ved Ørsted kirke (om denne forresten existerede dengang, nu er der slet ingen kapeller), men vilde ikke begraves der, men i en høj på Hevringholms mark hos sine forfædre; Disse havde da allerede tidligere boet på Hevringholm. Efter ham forekommer hans søn Hr. Ivar Eriksen og efter denne atter hans søn Hr. Mauritz Ivarsen, som riddere på Hevringholm. Genealogierne mener at denne sidste er den Hr. Mathias Drost, som Hvidtfeld p. 274 nævner ved året 1270, og om hvem han fortæller; at han blev sendt til Livland for at komme kongens besætning i Reval til hjælp, da denne trængtes af de hedenske landets indvånere, men blev i kampen uagtet de danske vandt slaget. Men denne mening har ingen medhold. Mauritz Iversen må have levet i sidste halvdel af det 12.

3 århundrede, thi hans søn var gift med Esbern Snares (d.1204) datter. Denne hans søn var Albert Mauritzen til Hevringholm, rigets marsk og den første af familien om hvem pålidelige historiske vidnesbyrd findes. Hvidtfeld kalder ham endnu Greve af Gleichen og Eberstein p.441. Han har 1214 med de tyske rigsstænder underskrevet det stadfæstelses-brev, som Kejser Frederik 2. gav Kong Waldemar 2. på herredømmet over de lande, som de danske konger havde erobret sønden for Ejderen, 1238 var han tilligemed sin broder Grev Ernst af Gleichen tilstede i Steensby, da Waldemar 2. ifølge pavens dom fik Lenshøjhed over Reval og Estland og med de tyske ridderes hærmester indgik et forbund om gensidig hjælp til hedningernes omvendelse eller måske rettere til at erobre deres lande. Han var gift med Fru Sidsel en datter af Esbern Snare, og havde med hende tre sønner; Ivar, Ludvig og Albert Af disse fik den ældste Hr. Ivar Albertsen Halmstad, for at vælge Kronprinsen Hans til Danmarks, Norges og Sveriges Konge. Han var gift med Birgitte Rønnov af Hvidkilde i Fyen. Efter ham følger hans søn Ejler Styggesen til Hæffringholm. Ham har jeg fundet først omtalt i et tingsvidne af 1507 og som levede måske endnu Han var gift med frue Kirsten Skram og havde 2 sønner og 3 døtre. Af døtrene var Birgitte gift med Hans Lindenov, til Fobbislet i Holsteen. Af sønnerne blev den ældre Stygge Ejlersen Biskop i Børglum efter genealogien; Hvidtfeld har ham ikke, den yngre derimod Christopher Eilersen D.R.R. fik Hevringholm var han lensmand på Hald, og i 1553 købte han Lynderupgård, i Viborg Stift, af Kong Christian 3. Hans frue var Kirsten Gyldenstierne og med hende havde han 5 sønner og 2 døtre. Af sønnerne ligger tre begravne i Vivild kirke, der er sognekirke til Hevringholm, nemlig: Jørgen Rosenkranz d. 7. Januar Erik Rosenkranz d. 24 April1561 og Peder Rosenkranz d. 24. Januar Af disse har kun Erik været gift. Hans frue var Mette Hvidtfeld. Han var måske ejer af gården, men da jeg ikke har fundet faderens dødsår, kan jeg ej bestemme det. Peder Rosenkranz har bestemt været ejer af Hevringholm, og ved hans død 1570 kom den til hans broder Stygge Rosenkranz. Han havde en langsom trette med Jørgen Lykke til Overgård, der ejede to boel i Lystrup, om nogle enge i Hevringholms kær, som sidstnævnte påstod at tilhøre hine to boel. Kong Frederik 2. har i et brev dat. Kjøbenhavn Slot den 4. April 1541 befalet Holger Rosenkranz, Jørgen Rosenkranz, Axel Vissert, Erik Løkke Eriksen, Erik Kås og Erik Podebusk, at de skulle dømme dem imellem. Dog har Stygge Rosenkranz næppe oplevet denne dom, thi han døde endnu samme år 1571 og er begraven i Lynderup kirke, Rinds herred Viborg stift. Foruden Hevringholm ejede han Lynderupgård og Gundsløsgård. Han var gift med Marine Knob til Gyllebo, som levede og ejede gården til Året derpå blev deres eneste datter Kirsten Rosenkranz gift med Niels Skram til Urop, en søn af Per Skram, Danmarks riges vovehals, på den måde blev han ejer af Hevringholm og Lynderupgård. Hans våben er en til højre springende halv sort Eenhjørning i sølv felt. På hjelmen 12 grønne Påfjer. Niels Skram var 1584 lensmand på Hald slot; befalingsmand på Dronningborg og 1596 blev han lensmand på Bygholm. Han har også haft flere grænsestridigheder med de omkringboende godsejere, hvorom jeg fandt en hel del documenter, som forresten ikke er af vigtighed på dette sted. Han havde også en fordring på 400 rigsdaler til en del af Rougsø herreds beboere og Kong Christian 4. befaler dem i et brev, dat. Kjøge den 17. August 1591 at udlægge og kengøre os elskel. Niels Skram til Urup, vor mand tjener og befalingmand på vort slot Dronningborg, hovedgæld og faldsmål, kost, tæring, brev, penge og anden skade han for deres skyld fanget

4 og lidt haver, hvilket alt var taxeret til de 400 rdl.,- for egt og arbejde, som de have siddet ham overhørig med. Efter at denne stævning er gentaget i den 23. April 1592, havde beboerne desårsag indgivet en forestilling til Kongen, og denne formår derfor Niels Skram i en anden skrivelse, dat. Københavns slot d. 30. maj 1592, at han vil lade sin tiltale falde, eftersom deres forseelse ikke findes så stor eller så grov, at den jo kan lettelig tilgives og det især anseende deres arme vilkår og lejlighed, at de ikke plat med alle skulle blive forarmet. Dog 1594 var bønderne med rigets forfylling? gjort fredløse og dømt fra deres hals. Dette havde gjort dem svigelige og d. 16. Jan tilforpligtede de sig på Roxø Herreds ting at være Niels Skram hørig og lydig i alle måder og gør nogen derimod, da skal samme forfylling stå ham åben for igen.. Dermed lod Niels Skram dem aldeles kvit og fri for alle de dele lovmål og forfølgelse, han havde til denne dag, og det skal ikke komme dem til nogen hinder eller skade i nogen måde,- undtagen de det selv forbryde. Niels Skams Frue Kirsten Rosenkranz siges i, Danske Atlas, at være død 1597, men det er urigtigt efter den indskrift, som findes over døren på Østbirk kirke, der er sognekirke til Urop. Der står nemlig; Denne Kirketårn og Våbenhus, som hun nu er, lod ærlig og velbyrdig mand Niels Skram til Urop med sin kjære hustru Frue Kirsten Rosenkranz således opbygge og forbedre anno Altså er hun først død 1598 eller senere. De har 1589 også givet altertavlen i Østbirk kirke. Anden gang var Niels Skram gift med Agathe Sehested og han døde på Urop den 16. juni Han havde en datter jomfru Elsebe Skram til Urop, og da hun arvede alle faderens ejendomme, så har hun nok ingen søskende haft. Hun blev 1603 gift med Eske Bilde til Svanholm, som foruden denne ejede 5 andre gårde, men få år senere døde i fattigdom var han død. I dette år solgte Fru Elsebe Skram Hevringholm til Eske Brok til Estrup. Skødet på papir har jeg fundet og vil her indrykke det, for at give en oversigt over gårdens tilliggende gods på den tid. Jeg Elsebe Skram til Urop Eske Bildes efterlevende til Svanholm, kendes og gør vitterligt udi dette åbne brev, og for mig og mine arvinger det jeg for evig ejendom har solgt, skødet og afhændet, og nu med dette mit åbne brev for evig ejendom, sælger, skøder og afhænder fra mig og mine arvinger, og til ærlig og velbyrdig mand Eske Brok til Estrup, befalingsmand på Dronningborg og hans arvinger, min hovedgård Hefringholm, liggende udi Nørre Jylland udi Sønderhald Herred i Vivild sogn, så og det efterskrevne jordegods (Sønderhald Herred: Udkiærby 6 gd. 3 huse. Hevring mølle; Lystrup by 8 gd. 11 hs. Vivild 7 gd. 1 hs. Nørager 1 gd. Lihme 1 gd. Sønderherred Krarup 1 gd. Rougsø Herred Hevring 14 gd. 10 hs. Ørsted 2 gd. 1 hs. Ingerslev 6 gd. Østerlisberg Herred Ommestrup 12 gd. 2 hs. Uggelbølle 14 gd. 7 hs,. Mørke 2 gd. 2 hs. Bjørstrup 2 gd. 2 hs,. Balleby 1 gd. 1 hs., Nørrehald Herred Handest 2 gd., 2 hs., Års Herred(Ålborg Amt) Dronningsholm. Rinds Herred, (Viborg Amt) Løstrup 3 gd,) Hvilken min forbemeldte hovedgård Hevringholm med alt foreskrevne mit jordegods, med al herlighed og ejendom være sig skov eller mark, fiskevand og fægang vådt og tørt, inden og over markskel intet med alle undtagelser i nogen måde, som der nu tilligger, skal følge forbemelte Eske Brok og hans arvinger, for evig ejendom, ej skellende, så vel som og alt løsøre som på og ved Hevringholm findes og mig har tilhørt, være sig fedekvæg, hopper og alt andet løsøre rørende og berørende intet udi nogen måde undtaget. Og kender jeg mig Elsebe Skram for bemeldte hovedgård, gods, mølle og løsøre, af forbemeldte Eske Brok at have oppebåret fyldest og fuldværdi god redelig betaling, så jeg takker ham for god betaling i

5 alle måder. Thi forpligter jeg mig Elsebe Skram og mine arvinger på vores gode tro og adelige love, at fri frelse, hjemle og fuldkommelig at tilstå forbemeldte Eske Brok og hans arvinger forbemeldte Hevringholm med alt forbemeldt jordegods og dets tilliggende ejendom i alle måder, så og Hevring mølle med sin højeste flodmol og dambund udi lige måde, og alt løsøre som forbemeldt er. Og dersom det skete, det gud forbyde, at enten forbemeldte hovedgård, gods, mølle eller løsøre eller noget den ejendom eller herlighed der nu er tilliggende, bliver forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger udi nogen dom eller rettergang, for min vanhjemmels skyld fradømt, da forpligter jeg mig Elsebe Skram og mine arvinger på vores gode tro og adelige love, sex uger efter at jeg eller de skriftlige eller mundtlige af forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger advaret bliver, at udlægge til forn. Eske Brok eller hans arvinger, så godt gods, ejendom eller løsøre, og ham så vel belejligt, at holde ham og hans arvinger skadesløs i alle måder. At således af mig og mine arvinger uden argelist i alle måder og ubrødeligt holdes og efterkommes skal, til des ydermere forvaring har jeg trykt mit signet her nede for og med egen hånd underskrevet og venligt bedt ærlige og velbyrdige mænd, Brede Randzou til Randzouholm, stathoder i København, Mogens Gye til Gunderslev, Kong. Maz. jegermester og befalingsmand på Sæbygård, Eske Bilde til Ællinge, Kong. Maz. befalingsmand på Helsingborg Slot, Hans Lindenou til Gaunø og Envold og Envold Sefeld til Visborg, med mig til vitterlighed at forsegle og underskrive, givet udi København den 22. juli anno Og forpligter jeg mig forbemeldte Elsebe Skram og mine arvinger, at give og gøre forbemeldte Eske Brok eller hans arvinger ydermere skøde og forvaring på pergament. På samme forbemeldte hovedgård med dens forskrevne gårde, gods mølle og løsøre og anden rette tilliggende udi alle måder, når det af mig eller mine arvinger af forn. Eske Brok eller hans arvinger begæret vorder. Datum ut supra. Elsebe Skram, salig Eske Bildes, egen hånd,-manns Giøe, Egenh. Eske Byldæ, egen handt. Enualdt Seffeldt Æ.H.. Således kom gården til Eske Brok og heraf ses, at de visse efterretninger, som Hoffman fund. 3, 174. vil have haft, og som gentages i Danske Atlas 4, 323, at Gert Ranzau til Breidenborg har ejet Hevringholm, er såre uvisse. Familien Broks våben er en blå opstående spids i sølv felt. På hjelmen stålklædte arme, som holder et med guld ramme og skaft forsynet spejl. Eske Brok var befalingsmand på Dronningborg efter Niels Skram fra , da han døde. Han var gift med Christence Vissert, som døde før han i 1624, og med hvem han havde en søn Lave Brok, der var født på Dronningborg 1597, men døde allerede 1619 i Paris og 2 døtre, af hvilke den ene Elisabeth Brok blev gift med Franz Lykke til Overgård, og den anden Jytte Brok med Jørgen Scheel til Svostrup. Faderens gårde deltes mellem dem, og således kom Hevringholm til familien Lykke og Gammel Estrup til Scheelerne.

6 Lykkernes våben er firdelt. Første og fjerde felt er rødt med en sølv tværbjelke belagt med løvværk; andet og tredie felt sølv, med et sort møllehjul. På hjelmen røde vædderhorn omvundne med løvværket i sølv bjelke og møllehjulet imellem sig. Franz Lykke til Overgård D.R.R. var 1591 født på Vordingborg Slot, hvor hans fader Henrik Lykke til Overgård D.R.R., dengang var befalingsmand. Hans moder var Frue Karen Banker. Faderen døde 1611 og derved kom Franz Lykke i besiddelse af Overgård. Han kaldtes den rige, da han ejede alene 12 Herregårde har han foretaget betydelige reparationer på Hevringholm eller måske endog opbygget den helt, thi hans og hans Frues våben fandtes over porten. Ved hans død i 1655 kom Hevringholm med hans øvrige gårde til hans søn, den bekendte Kaj Lykke. Han var på den tid den rigeste og smukkeste adelsmand i Danmark. Han ejede 13 godser, og deriblandt alene i Randers amt: Overgård, Hevringholm, Estruplund, Skovgård og Rudtgård eller Rygård. Han var så smuk, at man havde det mundheld: Enhver skjøn Jomfrue hun ønsker sig; Gud give, Kaj Lykke vil have mig. Den lykkelige eller måske rettere den ulykkelige blev Øllegård Gyldenstjerne. Men hans rigdom og skønhed gjorde ham stolt og hovmod går for fald siger det gamle mundheld. Skønt han var gift, skrev han til en smuk gift præstekone, hvori han udbad sig en gunst af hende, som han forsikrede det allerfornemste fruentimmer i landet ikke vilde nægte ham. Det fruentimmer han havde skrevet til, søgte at hævne sig, og gjorde det på en meget nedrig måde; lod brevet vise til Dronning Sophie Amalie, med den forklaring, at det allerfornemste fruentimmer ikke kunde være andet end hende selv. Man lagde proces an imod ham for crimen læsæ majestatis. Processen blev for højeste ret ført på den måde, at General- Fiskalen under ed forsikrede i Kongens navn, at man havde et brev, som overbeviste ham om at være skyldig i majestætsfornærmelse, men brevet eller indholdet vilde man ikke vise,- og på grund deraf blev han dømt fra ære liv og gods, alle hans store ejendomme faldt, på 20,000 rdl. nær, som hans kone beholdt, til kronen, han Echapperte (flygtede) selv, men dommen blev fuldført på hans effigies (billede), hans våben blev sønderbrudt i højeste rets nærværelse af skarpretteren; et billede af træ blev gjort i samme størrelse som hans, foran på brystet sad et helt ark papir og derpå var skrevet med store bogstaver de ord: Kaj Lykke er af højeste ret formedelst crimen læsæ Majestatis dømt til at lide sådan straf.- Den højre hånd og hovedet blev hugget af, på et rettersted uden for børsen, legemet lå nogle dage i skarpretterens hus, blev vist for penge, og senere begravet under galgen. Dette skete Han havde en umådelig gæld og for at betale den blev en del af godset udlagt til hans kreditorer, det øvrige tilfaldt kongen. Enten har han været meget ødsel og brugt meget til sin husholdning, eller han har været studepranger en gros og købt op uden at betale, da han skyldte alene nogle af Hevringholms og Estruplunds bønder 1001 rdl. for et parti øxne og heste han hos dem haver bekommet. For sådan en sum måtte på de tider kunne købes et betydeligt antal kvæg, især af godsets egne bønder. De anordnede kommisærer til at udskifte Kejes som kaldtes Løche hans fradømte formue var; Jørgen Bjelke, B. Lange og Christen Steensen. Hevringholms underliggende bøndergods

7 blev splittet ad i flere end 200 lodder, nogle store, andre meget små, og de, som fik dem, havde fri rådighed over godset fra Philippi Jacobi (den 1. maj 1662) af; dog med en reluitionsret, så at de, der blev ejere af hovedgårdene måtte for lige godt gods, indløse hele hovedgårdens tilliggende ejendom, uden at panthaverne turde undslå sig for et sådant bytte, når de fik fyldest derfor. Hovedgården kom til Oluf Daa. Hvorledes han har fået den, har jeg ikke fundet omtalt. Der siges blot et sted i et ikke officielt document, at han fik Hevringholms hovedgård af Frederik 3. Hvilket synes at henpege til, at han ikke har fået den udlagt som en godtgørelse for en gæld hos Kaj Lykke. Måske hovedgården slet ikke blev udlagt til creditorerne?. Det være nu som det vil, han har fået den kort efter at godset var udstykket. Daaernes våben er fra højre side skrådelt af rødt og blåt med 6 muurtindinger, af hvilke de røde står opad. På hjelmen afvexlende blå og røde vædderhorn med 7 grønne påfjer. Oluf Daa var gift med Anna Brahe, en datter af Tycho Brahe til Mattrup og Frue Birgitte Brok. De havde tre sønner, Claus, Henrik og Brok Daa, og en datter Christence. Som mødrene arvegods var børnene udlagt gården Eskebjerg (nu Scheelenborg) i Fyn, men da forældrene deels ved krigen med Karl Gustav, deels ved at koste meget på deres børn, (sønnerne havde studeret omtrent 10 år i Frankrig), deels ved andre omstændigheder ( Jeg er kommen om huus og hjem, og mit ringe gods og formue over Sal. Hr. Arnfeldts jordefærds bekostning og derover må nu leve i armod, siger Oluf Daa i et indlæg) var forarmede, så blev som recessen virkelig tillader umyndiges gods at må sælges sønnernes nære venner, Eskebjerg solgt til Erik Krag og Hevringholms hovedgård, samt 2000 rdlr., som endnu hos Jens Lassen på Eskebjerg køb resterer udlagt til børnene for deres mødrene arv, efter en højesterets dom af 13. august Claus Daa var på den tid i sit 24. år, Henrik Daa endnu umyndig og Broch Daa i udlandet, og havde længe intet lade høre fra sig, så brødrene udgav ham for død, som dog faderen Oluf Daa forsikrer at være ham aldeles uvitterligt. Claus Daa bestyrede gården i sig eget og broderens navn, men fandt den så lidet indbringende, at han allerede det følgende år indlod sig på egne og broderens vegne i handel med Hans Friis til Clausholm og solgte ham gården. Derimod protesterede imidlertid faderen, fordi han anså dette salg for skadeligt for sønnerne, og for en stor del nok også, fordi sønnerne havde tilstået ham frit ophold på gården, sålænge han levede, og sagen gik til højesterets dom. Blandt indlæggene i denne sag forekommer eet, som jeg vil anføre, da det oplyser en deel om gårdens daværende tilstand. Vi begære underdanigst og formode visseligen, at det køb, vi have gjort med Velb. Hans Friis om vores hovedgård Hevringholm nådigst confirmeres, eftersom det er i alles vi søskendes vores indstændige begæring og øjensynlige gavn. Thi først er det en stor gård, som intet kan drives uden mange bønder, og dem har vi ingen middel til at købe. For det andet er vi ej heller født til plov og harve, og derfor og selv intet kan drive jorden, så vi i den korte tid vi har haft gården, har mere tabt end transporteret på den, dertil går den og af den til Hs. Majestæt en stor Contribution årlig, som gården alene, uden bønder aldrig kan indbringe, hvorudaf vi lettelig i længden kunde komme i større skade og fortræd, og er intet vissere end dersom vi den således længere skulde have beholdt, den havde blevet alles vores totale ruin; så vi hellere måtte have ønsket, at vi aldrig havde seet eller fået gård, hvilket flere med os skal vidne.

8 For det tredie er det vel en stor vidtløftig bygning, men så er dog deraf det ene hus i ladegården, som var det bedste og mest fornødne, ganske afbrændt, det øvrige og både i borggård og ladegård således slet ruineret og forfalden, at det ikke med mange 1000 rdl. skal kunde igen repareres, som intet er vores tarv, (det er sært at den kunde være så forfalden, da Franz Lykke for en snes år siden havde opbygt, eller i det mindste betydeligt forbedret den), og dersom vi end var så dårlige at sætte os i vidtløftighed derfor, så kunde vi dog siden kun holde den ved lige årlig med den hele års indkomst, sålledes som vi den have, og af bygningen (i hvor det end kunde være) kan vi intet leve, langt mindre betale sine skatter eller gøre vore andre expenser, eftersom den importerer intet, men tager daglig den avl, vi og selv skulde holde folk til at drive; som enhver fornuftig, der med slig er bevandt, lettelig eragter, hvad fordel vi skulde have af. Over alt dette er der lidt nok til een og intet til flere, hvorfor og efterdi ingen af os søskende selv havde middel at kunde købe med hinanden, vi samtlig fandt rådeligt at sælge tilsammen, eftersom fælled for søskende er sjælden god. Formoder derfor underdanigst at vores alles gavn herudi af I høviske Herrer snarere befordres end hindres, og forbemeldte vores køb derfor nådigst confirmeres. Claus Daa. Henrik Daa. I et andet indlæg siges, at gården dengang havde 72 td. hartkorn. Oluf Daas indlæg mod handelen er meget vidtløftigt og oplyser adskilligt i forholdet mellem hans børn og ham, som ikke har været det bedste, og, hvis det er sandt, geråder sønnerne til liden ære. De påstod således, at faderen havde forødt deres store gods og ejendom, da det dog var anvendt deels på deres egen opdragelse, deels til at dække deres fælles gæld med, som for en stor del hæftede på deres mødrene arv. Da Hevringholm blev dem udlagt for mødrene arv, opbrød de faderens kammer og fratog ham alle hans papirer. De fratog mig, siger Oluf Daa, alle breve, regnskaber og beviser, item copieraf den ordre og instrux jeg havde gjort om deres optugtelse i Frankrig, sigende nu deres fortæring ukkun at have været 4000 nogle hundrede franske gylden, dem kommer man ikke vidt med. Thi 4 sønner (den fjerdes navn har jeg ikke fundet) ungefæhr i 10 år at holde udenlands, dertil vil mere til. Og et andet sted siger han; Det var forleden år mellem mine sønner og mig accorderet, at datteren skulde have 2000 rdl. for hendes anpart i Hevringholm med sine renter, som hos Hr. Jens Lassen resterer, med sønnernes fortæring, fordi de havde meget kostet udenfor riget og hun intet. Vil sønnerne det holde, så haver hun intet med Hevringholms køb at bestille. For Claus Daaes anpart er ingen modsigelse, at han jo nok sin anpart kan sælge og afhænde, ja slet give bort, som han fast gør, og det vil angre ham i sin tid, og jeg havde hans brev at nyde og besidde gården min livstid, og så længe jeg levede, det tog han mig fra igen, da han tog de andre breve. Jeg må dermed være tilfreds. Uagtet alle disse indsigelser faldt højeste rets dom dog ud til børnenes fordel. Dommen lyder således

9 Efterdi det er samtlige Oluf Daaes børns gavn og bedste, at Hevringholms hovedgård og bygning, som dem for en del af deres mødrene arv er udlagt, bliver solgt da bør Claus Daa på sine egne og de 2 tilforordnede tilsyns værger på Henrik og Brok Daaes vegne samme hovedgård tilbørlig at skøde til Hans Friis, for den pris derom allerede er handlet, hvorimod samme tilsynsværger nøjagtig forsikring af Hans Friis have at tage på Brok Daaes anpart i hovedgården og bygninger, at han for sin del kan ske fyldest om så er, han endnu er i live, og eftersom søsteren jomfru Christenze Daa ikke kan få del i hovedgård og bygninger, medens løsøre er til, da bør hendes tilforordnede værge at tage til sig obligationen på de 2000 rdl., Landsdommer Jens Lassen efter en højeste rets dom til Oluf Daaes børn er skyldig, forsåvidt hende for en søsterlod kan tilkomme, hvilken obligation Claus Daa strax til Jomfruens værge skal levere og det øvrige af samme penge bør brødrene enhver pro quaota at nyde. Datum torsdagen den 30. juli år Årsagen, hvorfor Hans Friis så meget attråede at få gården og måske, som Oluf Daa beskyldte ham for at have forsnakket sønnerne handelen, var at han ejede en ikke liden deel af det underliggende bøndergods, som var ham udlagt for en kapital af 8135 rdl.21 m., hvilke Kaj Lykke havde været ham skyldig. Claus Daa havde allerede udstædt skøde på gården før højeste rets dommen faldt, men Oluf Daa havde vægret sig ved at underskrive skødet på Henrik og Brok Daas vegne, som deres værge. Kort før dommen faldt, havde kongen derfor beskikket Erk Rosenkranz til Rosenholm, stiftbefalingsmand i Aarhus og Waldemar Daa (måske en farbroder) at påtegne skødet som værger for Henrik og Brok Daa. Men denne Waldemar Daa havde også gjort knuder, så kongen endelig i en skrivelse af 16. august 1669 befaler Erik Rosenkranz at underskrive skødet alene uden Waldemar Daa. Hans Friis havde imidlertid allerede i det foregående år betalt gården og derpå fået følgende forsikring: Jeg Claus Daa og Henrik Daa kendes herved at have fået af erlig og velbyrdig mand Hans Friis til Clausholm vores fulde betaling ved hans obligation for begge vores part i Hevringholms gård og bygning med alt underliggende, som vi ham solgt haver, og ham af den højeste ret confirmeret, så vi ønsker ham al lykke dermed og takker ham i alle måder, hvorfor vi og hermed for os og vore arvinger hermed fuldkommen kvitterer ham og hans arvinger for samme køb. Dernæst forpligter vi os og vore arvinger een for alle, inden den 24. januar førstkommende at skaffe ham efter højeste bemeldte doms indhold vores nøjagtige, af alle vedkommende underskrevne og forseglede skøde, tillige med den attesterede kopi af dommen. Deslige lover vi og for vore arvinger, een for alle og alle for een, at tilstå ham, hvad tømmer vi har solgt ham, så og holde ham fri for alle forfaldne og resterende skatter og contributione af gården, for så længe vi den haft haver og bør dertil at svare, for den øvrige tid til dato haver vores Hr, Fader selv derfor tilbørlig at klarere. Og som vi og haver solgt ham forgangen års rugsæds afgrøde til forbemeldt vores gård Hevringholm, som han os erligen og vel med 200 rdl. har betalt, så lover vi også, at tilstå ham den og holde ham derudi fri for hver mands tiltale, derpå kan have at sige i nogen måder. Og som jeg Claus Daa i særdeleshed for 250 rdl. kapital har pantsat min part af Hevringholms gård og bygning til Mallene Sal.

10 Rasmus Nielsens i Aars, så lover jeg samme pantebrev fra hende inden førstkommende snapstin oprigtig at indfri og til Velb. Hans Friis at levere, så alle forskrevet skal være og blive velbemeldte Hans Friis og hans arvinger af os og vore arvinger, een for alle og alle for een aldeles uden skade og skadesløs holdt i alle måder. Til dets forsikring har vi nærværende vores forpligtelse med egen hånd underskrevet og forseglet, forpligter os også at omskrive den på trykt papir, så det begæres og haves kan, eftersom deraf intet er ved hånden, og imidlertid denne samme at være ligeså god og fuld gyldig som den derpå var skrevet. Datum Clausholm den 7. october Claus Daa. Henrik Daa.. Nedenunder er skrevet med Hans Friiss hånd: Angående det pant fra Mallene på de 250 rdl. at indløse, så er det efterkommet, hvorfor Claus Daa for denne post kvitteres. Datum viborg den 24 jan. an. 69. H. Friis. Anno 1669 den 10 septbr. har Mons. Daa leveret mig en kongl. befaling til Erik Rosenkranz om skødets underskrift, så denne post derfor også har sin rigtighed.. Dat. Clausholm den 10 septbr. ut supra. H. Friis Således kom da Hevringholm til Hans Friis. Han var af de Friser, hvis våben har en højre skaktavlet skråbjelke i blåt og rødt felt; På hjelmen skaktavlede vædderhorn med 7 påfjer. Hans Friis, en søn af Kansler Christian Friis til Kragerup og frue Barbara Vittrup, var født 1625 og tilbragte sin ungdom i Biskop Brochmanns hus. Senere kom han på Sorø Akademi. I sin modnere alder blev han brugt i mange statsaffærer og var flere gange gesandt ved udenlandske Hoffer. Senere var han befalingsmand på Silkeborg, ja han havde endog 1658 hele Silkeborg Len i pant af Frederik 3. for 30,000 rdl., men efter freden 1660 blev han betalt i strøgods. Han blev 1649 den 20. maj gift med Helvig Marsvin (født 1612), en datter af Otto Marsvin til Clausholm og Mette Brahe. Hun bragte ham Clausholm og desuden ejede han Tustrup og Essenbek i Sønderhald herred. Førstnævnte havde han selv 1657 oprettet af 4 bøndergårde, som han havde købt nogle år i forvejen. Med Helvig Marsvin havde han to døtre; Mette Margrethe født 1651, og døde samme dag, og Catharine Barbara født på Clausholm den 2. november Hun blev 1678 gift med Johan Ranzau til Ørslevkloster og Bramminge, men døde allerede 1679, hvorved Clausholm tilfaldt hendes mand. Fru Helvig Marsvin var nemlig allerede død den 4. februar 1678, og da Hans Friis nogen tid efter atter

11 giftede sig, så faldt Clausholm som mødrene arv til datteren. Hans Friises anden Frue var Dorothea Brokdorf, en datter af Ditlev Brokdorf til Rizdorf og Øllegård Catharine Ranzau til Breidenburg. Hun var født den 25 marts 1644 og døde på Hevringholm den 19. marts 1693, hvorpå Hans Friis 1697 ligeledes gik ind til den evige hvile. Samme år har han stiftet et hospital i Hørning i Sønderhald herred for 14 fattige af godset, hvor der var den clausul at denne stiftelse, hvis godset kom fra familien, skulde stå under Aarhus bispestols umiddelbare bestyrelse. Han må have været meget rig, thi foruden ovennævnte sum af 30,000 rdl., som han havde forstrakt kongen, fik han 1653 af kongen udlagt en del gods for 2670 rdl., som han til vores og kronens flådes udrustning underdanigst har betalt. Da han havde tilhandlet sig Hevringholm, indløste han efter ovennævnte relutions ret hele det tilliggende gods, så at hovedgården igen blev komplet. Kongen har i den anledning udstædt en befaling, hvoraf jeg har fundet en kopi sålydende: Frederik 3. etc. Da vi før har os nådigst forbeholden ved den udlagte formue til hans creditorer, at de som fik godset fra hovedgårdene skulde det igen afstå til hvem vi hovedgårdene nådigst overdrog, da eftersom os elskl. Hans Friis har med vores nådigste konsens købt sig Heffringholm, har vi af særlig kongelig nåde forundt ham såvidt af godset, som der før har ligget til gården, at han må sig igen for samme vare tilhandle. Thi er vores nådigste villie og befaling til enhver, som samme gods har fået, at de det igen for lige godt og velbesat jordegods, efter os elskl. Erik Rosenkranz til Rosenholm og Mårten Skinkels til Østergård, som vi det nådigst har anbefalet, deres liqvidation skulde afstå til Hans Friis, som vi det på samme måde har forundt ham den 7. september overdrog Kong Christian 5. til Hans Friis jura patronatus til efterskrevne kirker; Kalø amt, Sønderhald herred: Aarslev, Hørning, Vivild, Vejlby, Christrup, Søby og Skader. I Dronningborg amt Galten herred, Halling og Rud for 4270 rdl 30 sk. Hver daler til 96 sk. dansk. Han fik dem med al herlighed og ret til at kalde præster og degne. Dog skal præsterne tage confirmation i vores danske Cancellie. Han skulde betale studieskat, catedraticum og andre contributioner, som kan tilkomme kirkerne at udgive og må ikke afkorte embedsmændene noget. Han ligger begravet i Hørning Kirke, hvor der findes et pragtfuldt monument af hvid marmor over ham. Han ligger i rustning knælende i legemstørrelse; til begge sider er anbragt brystbilleder af hans to Fruer, af hvilke Dorothea Brokdorf har været af udmærket skønhed. Hele Epitafiet er arbejde af en quilinius antverpensis, rimeligvis dog en italiener. I sit andet ægteskab havde Hans Friis ingen børn og han havde derfor i tide tænkt på at skaffe sig arvinger til sine gårde den 18. marts overdrog han Hevringholm som et stamhus og Essenbek til sin brodersøn Oberst Christen Friis. Tustrup oprettedes ligeledes til et stamhus for Oberstløjtnant Gregers Friis, broder til førnævnte Christen Friis, dog med den betingelse, at det hele skulde tilfalde den længstlevende, så at godset kunde forblive samlet.

12 Disse to brødre havde ved den lejlighed måttet forpligte sig til at betale Hans Friises gæld. Han skyldte, efter to højesterets domme af 17. september 1685 til Hr. Baron Diederich Fiuren, Kapital og rente 5500 rdl. 3 mk. 2 sk. og til Landkommisær Thomas Friis Kapital og rente 3226 rd. 3 mk. 4 sk. Efter en højesterets dom af 13. februar 1688 skyldte han til brigader og Oberst Johan Rannnzau, hans svigersøn, kapital og rente 453 rd. 2 mk. 13 sk.;altså tilsammen 9180 rd. 3 mk. 3 sk. Denne hele gæld havde Johan Ranzau indløst til sig. Men da han efter en Kommisærie dom af 13. februar 1688 var tilkendt at betale til Hans Friis 3029 rdl. 2 mk. 13 sk. så beløb hele gælden sig nu kun til 6151 rdl.6 mk. hvilke fornævnte, Christen og Gregers Friis påtog sig at betale. Gregers Friis til Tustrup tilkøbte sig 1708 den 6. marts Lihme Kirke og al hendes jus patronatus og kirketiende med al sin herlighed og rette tilliggende, intet deraf i nogen måde undtaget, ved hvad navn nævnes kan, som efter ny matrikel er hartkorn 16 td. 1 fjk. 2 alb. og årlig skylder efter gammel taxt 8 ørter rug og 4 ørter byg, udregnet efter forord. af 30 august 1687 til 10 td. rug og 6 td. byg af Anna Brahe til Bruusgård, Salig Holger Rosenkranzes efterleverske. Han døde allerede 1711, og nu faldt hele godset altså til Oberst Christen Friis. Han var en søn af Jørgen Friis til Lindholm, Amtmand på Vardehuus og frue Helvig Sophie Urne og var født For at fuldkomme farbroderen Hans Friises villie, oprettede han den 15 februar 1726 Tustrup og Essenbek til et stamhus, og bestemte, at de skulde følge med det første stamhus Hevringholm den 2. april fik han af kong Frederik 4. skøde på reluitionsretten til en del bøndergods i Kalø amt, som Frederik 3. havde pantsat til Hans Friis med forebeholden reluitionsret. Christen Friis var aldrig gift og døde den 2. juli 1727 på Rønningaard Søgård i Fyn, som han også ejede. Han er efter eget forlangende jordet i en høj på Vivild kirkegård, et sted hvor han ofte havde siddet og fornøjet sig over den vide udsigt, når han undertiden kom for tidligt til kirke. Efter hans død tilfaldt det samlede gods General-Løjtnant Christian Ranzau Friis. Han var en søn af den ovennævnte Johan Ranzau til Ørslevkloster og Bramminge med hans anden Frue Sophia Amalie Friis, der var en kusine til hans første frue og datter af General Christian Friis til Kragerup og Lundbygård og Øllegård Gyldenstjerne. Hans våben er sammensat af Ranzaus og Friises, som følgende tegning viser, der er taget efter hans segl. Christian Ranzau Friis var født den 21 octobet Han var med i det felttog, som de danske tropper gjorde i den spanske Successionskrig, som hjælpetropper for England og holland, var Oberstløjtnant og Generaladjudant hos Hertugen af Marlborough, og som sådan med i slaget ved Ramillies Året derefter den 22. oktober giftede han sig i Holland med Anna Benedicta Steensen, men 1709, da krigen med Sverrig brød ud, vendte han hjem fra udlandet med de øvrige tropper og døde på Tustrup den 15 marts Han synes ingen børn at have haft, thi efter hans død opstod der proces om stamhusene mellem familierne Belov og Bek i Skåne. Hvorlænge denne har varet ved jeg ikke, men højesteret afgjorde sagen til fordel for Bek, og gården kom således til Grev Jochum Bek, der fra den tid kaldte sig Bek Friis. Hans våben har jeg ikke fundet. I et dokument af 1764 kaldes han: Høj og Velbårne Hr. Jochum Bek-Friis til Hevringholm, Tustrup, Essenbek, Brammingekloster og Slemminge med Ebbessø. Kongl. Majestæts af Sverrige Tremand? Og Landshøvding over Kronborg Len kalder han sig: Jochum Bek-Friis, Greve, Hans

13 Kongl. Majestæts til Sverrige etc. Arving til Norge etc. min allernådigste Konges og Herres højtbetroede mand og Rigets Råd. Ridder og Commandør af Kongl. Majestæts Orden. Han havde den 30. october 1782 af dankongen fået tilladelse til at sælge Tustrup og Essenbek fra stamhuset, og 1784 solgte han det til General-auditør Christian Kallager, som ved Essenbek nærmere skal blive omtalt. Da jeg selv har haft en af daværende notarius publicus i København, Justitsråd Schmidt verificeret (skrevet) kopi af skødet fra 1785 i hænde, så ved jeg ikke hvad det er for en efterretning i Hoffm. Fund. 3, 143 (som er trykt 1758), at Jochum Bek-Friises broder Major Corfux Ludvig Bek, efter førstnævntes død (1758) har fået gården. Få år efter solgte Jochum Bek-Friis Hevringholm til Laurs Sørensen, ejer af Høvring Mølle. Denne ejede den 1789 og solgte den rimeligvis kort derpå til Kammerherre Føns, der var Amtmand i Randers og ejer af Løvenholm. Han solgte godset til bønderne og nedbrød hovedgården(vel omtrent ved begyndelsen af dette århundrede); men bestemt angive, hvornår alt dette skete, kan jeg af mangel på documenter ikke. Verschwunden ist Glanz und Edle Pracht,- Aus der Ahnherrn prangendem Saale- (Forsvunden er glans og ædel pragt, fra de -- prangende sale) Es schlummern die Helden in tiefer Nacht,-Nichts wecket der Ritter gewaltige Macht (Her slumrer heltene i den dybe nat, ikke vænket er Ridderens vældige magt) Tief unter dem steinernen Mahle. (dybt under stenenens --). udskrift fra Gotisk Kildeskrift Danske Ridderborge af Carl Hansen 1832 Inga Ladefoged 1999.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.

En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. En dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm. Dorothy Jones Christian Gyldenstjerne var elev på Herlufsholm Skole helt fra skolens start. Hans far var rigsråd Mogens Gyldenstjerne, en meget nær ven af

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

H.K.Kristrnsen: Øster N. herred, side 37, Visti Lassen og Michel Nielsen. Side 257, gården Have 1537 som Niels Michelsen bebor, Kronens skøder.

H.K.Kristrnsen: Øster N. herred, side 37, Visti Lassen og Michel Nielsen. Side 257, gården Have 1537 som Niels Michelsen bebor, Kronens skøder. Denne fil er et forsøg på følgende: At undersøge om Jens Abildtrups bog Slægten Abildtrup II er i overensstemmelse med de virkelige forhold. Jeg har forsket en del i diverse arkivalier, og mener at have

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.)

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) Udskiftning af Harring og Koldby Byer. (Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) (Ved Lærer A. Christensen, Harring. ANNO 1792, den 15. Oktober mødte Amtmanden og Landvæsenskommissærerne

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Suldrup sogn: Albæk hovedgård med Risgård og Hvingelhat, takseret for 32 tdr, 2½ skp ½ fjk

Suldrup sogn: Albæk hovedgård med Risgård og Hvingelhat, takseret for 32 tdr, 2½ skp ½ fjk Amtsstuematriklen af 1664. samtlige sogne. Originalen til amtsstuematriklen findes i fotokopi på læsesalen, hvorfor denne afskrift ikke medtager bøndernes landgildeydelser, men blot ejeren, fæsteren og

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006 j Loge nr. 4 PROGRES Program til 125 års stiftelsesfest Lørdag den 2. december 2006. Festloge Gæster og brødre føres ind Storlogen føres ind v br. Storrepræsentant Svend Guldager Nielsen Velkomst ved br.overmester

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere