Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København"

Transkript

1 i København I Københavns fremtidige indsats mod kloakoverløb og klimaændringer satses på lokal håndtering af regnvand. Frem for at gøre kloakkerne større skal nedløbsrør og vejbrønde afkobles fra klo akken og regnvandet håndteres i byens landskab såvel synligt over jorden, som usynligt under jorden. Københavns Energi anslår besparelsespotentialet sammenlignet med konventionelle kloakudvidelser til 5-10 milliarder. Marina Bergen Jensen Antje Backhaus Ole Fryd Torben Dam Danske byer skal håndtere mere og mere nedbør. For siden 1870 er den årlige nedbør steget med cirka 100 mm til omkring 745 mm, sommerens regnskyl er blevet voldsom mere cirka 20 procent på kun 25 år, og byerne er vokset i omfang og blevet mindre porøse på grund af flere flisebelagte forhaver, flere P-pladser, m.v. Når man kobler tage, veje og P-pladser i de belastede områder fra det eksisterende kloaksystem, er det et supplement eller alternativ til traditionel kloakering. Det sker ganske enkelt ved at dreje tagenes nedløbsrør og blæn de vejenes nedløbsbrønde, og i stedet sende vandet ud i terrænet (Figur 1). Metoden er simpel og bruges i udlandet, blandt andet i Malmø og Berlin (Figur 2). Dimensioneret til oversvømmelser Lokal nedsivning af regnvand er en robust og fleksibel form for klimatilpasning. Robust fordi de ekstreme regnskyl ( monsterregn ), ikke fører til farligt store oversvømmelser, men derimod små og dermed ukritiske oversvømmelser på tilpassede arealer fordelt over hele oplandet. Centraliserede kloaksystemer dimensioneres af økonomiske årsager til en sjælden gang i mellem at give oversvømmelser (opstuvninger til terræn). Typisk for ventes en fælleskloak, der fører blandet regn og spildevand at giver opstuvninger til terræn én gang hvert 10 år, mens regnvandsledningen i et separatsystem, der kun fører regnafstrømning, normalt dimensioneres til at stuve op på terrænet hvert 5. år. Så når Greve i 2007 blev ramt af 100 mm regn på tre timer, Hillerød i 2009 fik 100 mm på et døgn, Figur 1. Principskitse af kloakbaseret (til venstre) og landskabsbaseret (til højre) regnvandshåndtering. Spørgsmålet er i hvilken grad det kloakbaserede afvandingsparadigme, der er baseret på vidt forgrenede underjordiske rørsystemer, kan suppleres med landskabsba serede løsninger, hvor regnvandet håndteres i terrænet. og København 1 her i sommer udsattes for 80 mm på et par timer, er kloakkerne direkte dimensioneret til ikke at kunne tage vandet. Det betyder at selv med massive investeringer i kloaknettet skal byerne stadig være forberedt på store oversvømmelser. Mere jævn investeringstakt Landskabsbaseret klimatilpasning har større fleksibilitet, fordi afkoblingerne kan ske i takt med at klimaforandringerne viser sig, og behovet opstår. Dermed kan investeringer ne spredes og toppen af problemerne skæ res af simultant over hele byen. Omvendt kræver opgradering af kloaksystemer at en hel streng tages under behandling samlet, med en tilhørende stor investering på ét sted, og dermed begrænsede budgetmuligheder for at yde en indsats andre steder i samme periode. I Christchurch i New Zealand er der efterhånden en del erfaringer med landskabsbaseret regnvandshåndtering, og på den økonomiske side, kan man for det første konstatere, at investeringsmønsteret er blevet mere jævnt, og for det andet, hvilket er mindst lige så interessant, at frem for at tale om afskrivninger af anlæg taler man om opskrivninger. Det tilskrives, at de grønne løsninger skaber en mer-værdi for området, der stiger i takt med at anlæggene vokser til og bliver en integreret del af bybilledet (Simon Swaffield, personlig kommunikation). Fælleskloakerede bydele Tilpasning til voldsommere nedbør er vanskeligt i de ældste bydele. Her er byen tættest og spildevand fra bygningerne løber typisk i det samme kloakrør som også regnvandet sendes ned i (fælleskloak). Stort set hele København er fælleskloakeret (separatkloakering indført omkring 1990, f.eks. i Ørestad), mens øvrige danske byer har en nogenlunde lige fordeling af fælleskloakerede (bydele fra før ca. 1960) og separatkloakerede (bydele opført efter ca. 1960) områder. Når fælleskloakker i centrale bydele skaber oversvømmelser på terræn og kommer ind i bygninger opstår både et 1 Se video af oversvømmelsen 14. august 2010: watch?v=s5iackwdaww 17. årgang nr. 4, december

2 Figur 2. Eksempler på elementer til landskabsbaseret regnvandshåndtering: a) trug (A. Backhaus), b) vådt bassin (M.B.Jensen), c) gennemsivelig belægning (www.eastcoastgreen.info), d) ekstensivt grønt tag (A. Backhaus). hy giejneproblem og et potentielt værditab, knyttet til de gener og skader oversvømmelserne forvolder. Mulighederne for fysisk at løse problemerne hvad enten det er med større kloakker eller landskabsbaserede afkob linger er samtidig stærkt udfordrende, fordi pladsen er trang og fordi der er mange interessenter at tage hensyn til (beboere, for retningsdrivende, trafikanter m.v.). I sepa ratkloakerede områder er kapacitetsproblemerne typisk mindre, pladsforholdene bedre, og interessekonflikterne færre. Og det gælder i endnu højere grad ved byudvidelser og -omdannelser, hvor mulighederne for at vælge bæredygtige og klimarobuste løsninger kun begrænses af fantasien, og hvad der des værre er et reelt problem manglende visio ner hos myndigheder og bygherrer. Kontrollerede kloakoverløb I tilfældet København er kloakkerne godt ved ligeholdt; byens renseanlæg kører fint og episoder med kloakvand på terræn eller i kældre forekommer sjældent. Hovedstadens udfordringer kan derfor koges ned til at være to væsentlige. For det første er der ikke ledig kapacitet i systemerne til at håndtere de varslede ekstra 30 % nedbør frem til år Klo aksystemet følger med andre ord med til nedbørsmønsteret anno 2010, men kun lige netop. For det andet er der for mange af de såkaldte kontrollerede kloakoverløb, hvor blandet regn- og spildevand under kraftig regn sendes direkte og urenset i Harrestrup Å, der danner kommunegrænse mod vest. De kontrollerede kloakoverløb foregår via så kald te bygværker, der er betonkonstruktioner, som skaber forbindelse mellem kloakken og vandløbet, og som aflaster et evt. overtryk i kloakken ved at lade vandet løbe ud i åen. Uden de kontrollerede overløb ville kommunen ikke kunne overholde servicekravet med opstuvning til terræn højst hvert 10. år. Kontrollerede kloakoverløb er naturligvis langt at foretrække frem for ukontrollerede, hvor kloakvandet kommer op af kloakken på tilfældige steder i oplandet, men de udgør en alvorlig - og ifølge landets lovgivning også uacceptabel - belastning af vandmiljøet. Så situationen i København er kort fortalt, at afvandingskapaciteten skal øges med 30 % og de kontrollerede kloakoverløb skal bringes markant ned. Københavns strategi for at imøde komme de to udfordringer består af tre dele nemlig intelligent spildevandshåndtering, landskabsbaseret regnvandshåndtering og konventionel udvidelse af kloaksystemet. Disse er nærmere beskrevet i Faktabox 1. Boks 1. København viser vejen Københavns strategi for at øge kapaciteten til håndtering af regn- og spildevand er baseret på følgende tiltag, i prioriteret rækkefølge: 1) Intelligent spildevandshåndtering. Først skal den eksisterende kapacitet udnyttes maksimalt ved intelligent styring af vandstrømme og vandstande i det eksisterende kloaksystem. Dette baseres på lokale vejrradarer, sensorer til måling af vandstand i bassiner og strømningshastigheder i ledningsnettet, samt spjæld og pumper til at styre volumenerne i systemet med. Udfordringen er at få det store styrings-, regulerings- og overvågningssystem til at fungere korrekt. 2) Landskabsbaseret regnvandshåndtering. Dernæst skal mulighederne for at øge afvandingskapaciteten ved at bruge byens landskab til håndtering af regnafstrømningen udforskes. Mens man har 150 års erfaring med kloaksystemer, starter man fra scratch med de grønne metoder. Udfordringerne er knyttet til a) afstrømningens kvantitet hvor findes pladsen i det lokale landskab til de store mængder vand, uden at omdanne bydelene til fysiske bysumpe b) afstrømningens kvalitet hvordan sikres at den lokale regnvandhåndtering ikke skaber nye problemer ved f.eks. at nedsive forurenet vand til grundvandet eller eksponere borgerne for sundhedsskadeligt vand c) organisering og implementering hvordan skabes incitament til at de mange areal-ejere, kommunale forvaltninger og forsyningsselskabet reelt kobler regnvandet af fælleskloakken, og hvordan sikres at de lokale løsninger bliver gode og forsvarlige. 3) Konventionel udvidelse af kloaksystemet. Kun hvis den nødvendige afvandingskapacitet ikke kan opnås ved hjælp af 1) og 2) vil man igen ty til opførelsen af flere af de katedralstore overløbsbassiner, der ligger under Københavns torve og pladser, og som der i perioden 1990 til 2000 blev opført ca. et af hvert år, til mio kr. stykket. 124 Vand & Jord

3 Figur 3. Projektområde i den vestlige del af Københavns Kommune. Harrestrup Å, der tegner sig som en grøn streg umiddelbart vest for området, løber bag om Damhussøen og ud i Kalveboderne mod syd. Luftfoto Google Earth. Skrivebordseksempel fra København Forskningsprojektet 2BG, som er beskrevet i Faktabox 2, giver et første bud på mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering i København. Specifikt er der kigget på det problematiske opland langs Harrestrup Å, der udgør ca. 1/6 del af kommunens samlede areal, og som omfatter de tæt befolkede by dele Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby (se Figur 3). Spildevand fra boliger og virksom heder herfra ledes via et stort og vidt forgrenet fælleskloak-system til Damhusåens Renseanlæg. Renseanlægget ligger ved Dam husåens udløb i Kalveboderne, der er farvandet mellem Sjælland og Amager syd for Sjællandsbroen (nordlige del af Køge Bugt). Hovedledningerne i kloaksystemet løber parallelt med åen, og under kraftig regn løber en del af kloakvandet over i åen via overløbsbygværkerne, der ligger som ca. 20 grå betonklodser på strækningen fra Damhussøen til udløbet. Disse overløbsbygværker giver overløb op til 25 gange årligt. Det er en belastning for såvel åen som Kalveboderne. Hvis overløbene fra København, og fra nabokommunerne vest for åen, kan reduceres til nogle få per år, kan Kalveboderne sandsynligvis opnå badevandskvalitet stort set året rundt, og dermed kan københavnerne få endnu en strand, oven i købet med den populære Valbyparken som nærmeste nabo. Desuden er vejen banet for at Harrestrup Å kan få sin oprindelige status som bynær biotop og rekreationsområde tilbage. Den traditionelle løsning vil som beskrevet ovenfor - være et antal store, underjordiske bassiner. Her kan man magasinere det overskydende regnvand og spildevand, ind til Damhusåens renseanlæg efter regnens ophør har plads til at tage det. For den københavnske del af Harrestrup Å forventes et overløbsbassin (dimensioneret til forventet nedbør 2100) at koste borgerne i omegnen af 400 millioner kroner. Spørgsmålet er hvordan det landskabsbaserede alternativ ser ud teknisk og økonomisk. Hvis overløbene fra det nuværende kloaksystem til Harrestrup Å skal komme ned på et rimeligt niveau (dvs. 1-2 overløb pr. bygværk pr. år), har Københavns Energi vurderet at regnvandet fra godt halvdelen af alle befæ ste de arealer, dvs. tage, veje og pladser, i Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby skal kobles af. Vurderingen af i hvilket omfang en så massiv afkobling kan lade sig gøre må i praksis nødvendigvis forløbe i en form for iterativ læreproces, hvor erfaringerne med implementering af den første planlagte strategi benyttes som input til næste strategi, hvor hvert loop afdækker en stump mere af potentialet. For afkoblingspotentialet afhænger af områdets biofysiske og aktørmæssige respons, og ingen af delene kan beskrives 100 % på forhånd. Hvor kraftigt responderer grund vandsspejlet på øget nedsivning? Hvor mange borgere vil reelt koble af og under hvilke betingelser? Frem for kun at beskrive de forventede fysiske forhold har vi i 2BGprojektet forsøgt at simulere et første loop ved at skitsere en mulig løsning, der inddrager forventet aktørkompleksitet, og ud fra denne løsnings forventede respons på grundvandsspejlet har vi foreslået en strategi, der kunne tjene som ramme for første loop i den praktiske gennemførelse. Ud fra fælles analyser af de stedsspecifikke betingelser knyttet til arealanvendelsen, udbredelsen af grøn struktur, terrænmæssige-, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold, samt forventet administrativ kompleksitet (se Figur 4) er der skabt et overblik over fysiske og aktørmæssige betingelser. Den stør ste binding er grundvandsforholdene, idet Valby og dele af Vanløse ligger så lavt, at selv en mindre forøgelse af nedsivningen, ifølge den udarbejdede grundvandsmodel, med fører vand på eller nær terræn store dele af året. Disse betingelser er så sammenholdt med mulighederne for at skabe merværdi af regnvandshåndteringen. Ved at gennemgå byens fremtidsvisioner, som de kommer til udtryk i Kommuneplan 2009, er de visioner, der potentielt kan fremmes ved hjælp af den landskabsbaserede regnvandshåndtering identificeret. Det drejer sig f.eks. om på bydelsniveau at sammentænke blå og grønne strukturer, her under nye stiforbindelser for fodgængere og cyklister, at fremme en generel grønnere by, herunder lommeparker, at styrke identitet og orientering i svagt kodede byområder. I et videre perspektiv kan landskabsbaserede løs Figur 4. Vurdering af forventet kompleksitet forbundet med afkobling af forskellige typer befæstede arealer. Kompleksiteten er skønnet ud fra ejer-, plads- og forureningsforhold. 17. årgang nr. 4, december

4 Tabel 1. Oversigt over områdestrategiernes bærende enkeltelementer. Afvandingsstrategi og elementer Områdetype A Blå/grønne parkveje Visse gader udvælges til omdannelse til blå/grønne parkveje, beregnet til at modtage vand fra naboarealer, magasinere, fordampe, og til dels nedsive regnvandet. Mulig synergi med kvarterløft, cykelstier, generel begrønning m.v. ninger måske fremme vandføringen i Harrestrup Å, forbedre vandkvaliteten i Københavns Indre Søer, reducere behovet for im port af grundvand via øget grundvandsdannelse og regnvandsopsamling, fremme biodiversiteten og bynaturen, og øge trafiksikkerhe den, herunder sikre skoleveje. På lo kal planniveau er der oplagte synergimulighe der med planlagte områdefornyelser, renovering af kommunale skoler og idrætsanlæg, og byomdannelser (se figur 5). Ved at sammenholde de fysiske mulighe der med synergimulighederne er der foreslået et design over temaet koblede afkoblinger, hvor de enkelte elementer til regn vands hånd te rin gen, der alle dimensioneres til 5 års regnen, sikres en fornuftig håndtering af ekstremregn, (oversvømmelses-håndtering, også kaldet Plan B) via forbundne overløbs veje. Strukturen herfor er baseret på de naturlige afstrømningsveje i byen, afsløret ved hjælp af digitale højdekort, der i en computermodel oversvømmes med en ekstrem regn. Som vist i Figur 6 er der identificeret fire forskellige arealtyper (A, B, C, D), der foreslås behandlet efter hver sin strategi. Tre strategier I Tabel 1 er elementerne for realisering af de tre landskabsbaserede strategier, dvs. A, B og C områderne, indikeret. For alle strategier gælder at håndteringen altid bør foregå via vegetationsdækkede elementer såsom grønne tage, regnbede, infiltrationsplæner, trug og vadier (se artikel af Cederkvist m.fl. i samme nummer). Disse løsninger fremmer fordampning, og mindsker dermed bekymringen for Områdetype B Transport af regnvand til grønne arealer langs recipienter Afstrømningen fra områder, der naturligt skråner mod grønne områder med åbne vandsystemer, ledes via gaden, eller langs baghaveskel. Mulighed for forsinkelse, rensning og nedsivning inden udledning til det grønne område. Mulig synergi med trafikregulering og gadebegrønning (langs vejene), og stiforløb og bedre bynatur (langs skel i baghaven). Områdetype C Promovering af nedsivning Regnvand håndteres på det enkelte areal i samarbejde med den private grundejer (privatparceller, virksomheder, institutioner). Elementer som grønne tage, vadier, regnbede, trug og infiltration gennem plæner tages i brug. Mulig synergi med havekunst, leg og læring, terapi, sport, m.v. alt efter ejerens interesse. forsumpning af områderne ved lang tids nedsivning. De jordbaserede løsninger har samtidig gode renseegenskaber (se artikel andet steds om filterjord og dobbeltporøs filtrering) og giver dermed en sikkerhed mod grundvandsforurening, også selv om der kun er tale om regnvand fra tage. Ud fra de gennemførte analyser vurderes det, at afkoblinger kan levere en betragtelig, men sandsynligvis ikke fuldt tilstrækkelig forøgelse af afvandingskapaciteten. Dermed kan landskabsbaserede løsninger ikke stå alene, men markant reducere behovet for konventionelle løsninger. Vejen frem er snørklet, men spændende, blandt andet fordi værdien af synergimulighederne kan overraske positivt. Gode udfordringer Mulighederne for at få klimatilpasning til at gå hånd i hånd med grønnere og mere bære dygtige byer er som vist for hovedstaden således talrige og forholdsvis uproblematiske, hvis der satses på lokal håndtering af Figur 5. Landskabsbaseret regnvandshåndtering kan understøtte andre funktioner i byen. Eksempler på synergi, bl.a. leg og læring (M.B. Jensen). regnvandet. Det er teknisk enkelt at tænke håndtering af regnafstrømningen ind i den pri vate have og på etagebyggeriernes grønne områder. Med kreativitet og gode tværgående samarbejder blandt aktørerne, kan det også lade sig gøre på bydels- og byniveau. Der ligger betydelige teknisk-fysiske udfordringer omkring sikring af kvaliteten af det vand, der nedsives, så grundvandet ikke forurenes. Regnvand fra især veje er beskidt og kræver grundig rensning før det nedsives. Vand fra tage er typisk betydeligt renere, men alene baggrundsforureningen kan for nogle stoffers vedkommende ikke overholde kvalitetskrav til grundvand udtrykt i Vandrammedirektiv. En anden stor teknisk-fysisk udfordring er, at forhindre at grundvandsspejlet stiger til kritiske niveauer, dvs. over terræn. Der bør derfor etableres nogle boringer, så ændringer i grundvandsstanden kan registreres, og så ledes at strategien i tilfælde af for høje niveauer kan drejes mere i retning af øget fordampning. Blå Bølge Danmark Kommuner og forsyningsselskaber opfordres til at udforske mulighederne i de landskabsbaserede løsninger på samme måde som i eksemplet fra Harrestrup Å. Vi vinder som nation, hvis vi kan sikre koordineret videndeling, skabe gode innovationsrammer, og sammen optimere løsninger. Alle aktører vil gerne vide hvad anlæggene koster i etable ring og drift, hvor effektive de er, hvordan der op nås synergi med andre formål, osv. Hvis det lykkes danske byer at tilpasse sig til mere regn ved at håndtere regnvandet lokalt og i synergi med andre byformål, vil Danmark fremstå som et eksempel til inspiration. Den ne position vil blive stærkere, jo mere styr vi har på regnvandets kvalitet og ændringerne i grundvandsspejlet, og jo mere visionært vi formår at koble løsningerne til den øvrige byudvikling. Attraktive byer, hvor der er styr på klimaændringerne og rigeligt med rent ferskvand, er en stor mangelvare globalt set, og løsningerne inden for dette felt har et stort eksportpotentiale. Hvordan denne opgave løses, arbejdes der i øjeblikket med i regi af det strategiske partnerskab Vand i Byer (www.vandibyer.dk). Reference Artiklen er baseret på 2BG arbejdsrapporten Koblede afkoblinger, der findes på dansk og engelsk på under output. Marina Bergen Jensen, hortonom, Ph.D, Seniorforsker ved Skov & Landskab. Antje Backhaus, landskabsforvalter, Ph.D-studerende ved Skov & Landskab. 126 Vand & Jord

5 Figur 6. Strategi for afkoblinger i det vestlige København. Områdetype A kobler landskabsbaseret regnvandshåndtering til realiseringen af grønne forbindelser i København. Områdetype B udnytter terrænfald til overfladeafstrømning mod større grønne områder. Områdetype C angiver prioriterede nedsivningsarealer. Indenfor områdetype D ledes regnvand til kloak, evt. i kombination med anlæg til fordampning og forsinkelse af regnvandsafstrømningen. Ole Fryd, byplanlægger, Ph.D-studerende ved Skov & Landskab. Torben Dam, landskabsarkitekt, lektor ved Skov & Landskab. Alle Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Boks 2. 2BG er akronym for det 5-årige ( ) danske forsknings- og udviklingsprojekt Black, Blue & Green Integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems, der fokuserer på håndtering af regnvand ved forsinkelse, nedsivning og fordampning i byens landskab. Projektet er et samarbejde mellem KU, DTU, AU, DHI, Alectia, Grontmij, Odense Vandselskab, Odense Kommune, Århus Kommune, Greve Kommune, Københavns Energi, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, DANVA og Dansk Byplanlaboratorium. Målet er at støtte beslutningsprocesser omkring landskabsbaseret afvanding som alternativ eller supplement til konventionel kloakbaseret afvanding. De forventede slutprodukter er værktøjer til planlægning, dimensionering og kommunikation omkring landskabsbaseret afvanding. I 2009 gennemførte de otte tilknyttede PhD-studerende et fælles casestudium af mulighederne for ved hjælp af landskabsbaseret regnvandshåndtering at begrænse problemerne med kloakoverløb fra kloakkerne i det vestlige København til Harrestrup Å. Undervejs afholdt PhD-studerende og vejledere et antal workshops hvor også Københavns Kommune og Københavns Energi deltog. PhD-studerende (med vejledere) er: Ole Fryd & Antje Backhaus, KU-LIFE (Torben Dam, Marina Bergen Jensen), Jan Jeppesen, Aarhus Universitet, (Steen Christensen), Maria Bergman, DTU (Philip Binning, Peter Steen Mikkelsen, Ole Mark), Simon Toft Ingvertsen, KU-LIFE (Jakob Magid, Marina Bergen Jensen), Heidi Birch, DTU (Hans Chr. Holten Lützhøft, Peter Steen Mikkelsen), Toke Panduro, KU-LIFE (Bo Jellesmark Thorsen, Marina Bergen Jensen), Chiara Fratini, DTU (Morten Elle, Peter Steen Mikkelsen, Marina Bergen Jensen). Grundvandspris for pionérindsats i gennem mere end 30 år Geolog Jens Baadsgaard Pedersen har fået G.O. Andrups Grundvandspris 2010, som uddeles årligt af VandCenter Syd. Prisen blev overrakt af direktør i VandCenter Syd, Anders Bækgaard. G.O. Andrups Grundvandspris er på kr. og uddeles til en eller flere modtagere, der har ydet en særlig indsats for beskyttelse af grundvandet. Målet er at sætte grundvandsbeskyttelse på dagsordenen og belønne de mennesker, der arbejder for sagen. Prisen er opkaldt efter VandCenter Syds visionære tidligere direktør, G.O. Andrup. Jens Baadsgaard fik prisen for sit mange årige arbejde for grundvandsbeskyttelse. I sin karrieres tidlige år var han stærkt engageret i nitratproblematikken og forsuringen. Stiftelsen af firmaet Watertech understregede evnen til at se tendenserne i tiden, sætte høje faglige mål og inddrage nye fagdiscipliner i grundvandsarbejdet. I de senere år er fokus rettet mod udlandet, hvor Jens skaber basis for eksport af dansk viden og teknologi indenfor grundvand i mange fora og sit selskab Danwater. Yderligere information Direktør for VandCenter Syd, Anders Bækgaard, tlf årgang nr. 4, december

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å

2BG. Koblede afkoblinger. HarrestrupÅÅcasestudie. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å 2BG HarrestrupÅÅcasestudie casestudie Harrestrup Koblede afkoblinger Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å Arbejdsrapport 2BG-projektet 2009

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

Præsentation af 19K Oversigt over kuber Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij

3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij 1 Copyright 2013 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij Agenda 2 Lidt om Grontmij Udvikling mod 3D 3D projektering

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

VandkvalitetsCamp 2012

VandkvalitetsCamp 2012 VandkvalitetsCamp 2012 Regn med Kvalitet IP10,Vand i Byer Dias 1 Program - Mandag Velkomst Workshop 1 Tilladelser til udledning og nedsivning af regnafstrømning Seance A Gåtur til Esrum Sø Seance B Vidensdeling

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Katalog over løsningsmuligheder præsenteret ved eksempler. Henrik Lynghus lyn@niras.dk 1 skybrud Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere