Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsbaseret regnvandshåndtering i København"

Transkript

1 i København I Københavns fremtidige indsats mod kloakoverløb og klimaændringer satses på lokal håndtering af regnvand. Frem for at gøre kloakkerne større skal nedløbsrør og vejbrønde afkobles fra klo akken og regnvandet håndteres i byens landskab såvel synligt over jorden, som usynligt under jorden. Københavns Energi anslår besparelsespotentialet sammenlignet med konventionelle kloakudvidelser til 5-10 milliarder. Marina Bergen Jensen Antje Backhaus Ole Fryd Torben Dam Danske byer skal håndtere mere og mere nedbør. For siden 1870 er den årlige nedbør steget med cirka 100 mm til omkring 745 mm, sommerens regnskyl er blevet voldsom mere cirka 20 procent på kun 25 år, og byerne er vokset i omfang og blevet mindre porøse på grund af flere flisebelagte forhaver, flere P-pladser, m.v. Når man kobler tage, veje og P-pladser i de belastede områder fra det eksisterende kloaksystem, er det et supplement eller alternativ til traditionel kloakering. Det sker ganske enkelt ved at dreje tagenes nedløbsrør og blæn de vejenes nedløbsbrønde, og i stedet sende vandet ud i terrænet (Figur 1). Metoden er simpel og bruges i udlandet, blandt andet i Malmø og Berlin (Figur 2). Dimensioneret til oversvømmelser Lokal nedsivning af regnvand er en robust og fleksibel form for klimatilpasning. Robust fordi de ekstreme regnskyl ( monsterregn ), ikke fører til farligt store oversvømmelser, men derimod små og dermed ukritiske oversvømmelser på tilpassede arealer fordelt over hele oplandet. Centraliserede kloaksystemer dimensioneres af økonomiske årsager til en sjælden gang i mellem at give oversvømmelser (opstuvninger til terræn). Typisk for ventes en fælleskloak, der fører blandet regn og spildevand at giver opstuvninger til terræn én gang hvert 10 år, mens regnvandsledningen i et separatsystem, der kun fører regnafstrømning, normalt dimensioneres til at stuve op på terrænet hvert 5. år. Så når Greve i 2007 blev ramt af 100 mm regn på tre timer, Hillerød i 2009 fik 100 mm på et døgn, Figur 1. Principskitse af kloakbaseret (til venstre) og landskabsbaseret (til højre) regnvandshåndtering. Spørgsmålet er i hvilken grad det kloakbaserede afvandingsparadigme, der er baseret på vidt forgrenede underjordiske rørsystemer, kan suppleres med landskabsba serede løsninger, hvor regnvandet håndteres i terrænet. og København 1 her i sommer udsattes for 80 mm på et par timer, er kloakkerne direkte dimensioneret til ikke at kunne tage vandet. Det betyder at selv med massive investeringer i kloaknettet skal byerne stadig være forberedt på store oversvømmelser. Mere jævn investeringstakt Landskabsbaseret klimatilpasning har større fleksibilitet, fordi afkoblingerne kan ske i takt med at klimaforandringerne viser sig, og behovet opstår. Dermed kan investeringer ne spredes og toppen af problemerne skæ res af simultant over hele byen. Omvendt kræver opgradering af kloaksystemer at en hel streng tages under behandling samlet, med en tilhørende stor investering på ét sted, og dermed begrænsede budgetmuligheder for at yde en indsats andre steder i samme periode. I Christchurch i New Zealand er der efterhånden en del erfaringer med landskabsbaseret regnvandshåndtering, og på den økonomiske side, kan man for det første konstatere, at investeringsmønsteret er blevet mere jævnt, og for det andet, hvilket er mindst lige så interessant, at frem for at tale om afskrivninger af anlæg taler man om opskrivninger. Det tilskrives, at de grønne løsninger skaber en mer-værdi for området, der stiger i takt med at anlæggene vokser til og bliver en integreret del af bybilledet (Simon Swaffield, personlig kommunikation). Fælleskloakerede bydele Tilpasning til voldsommere nedbør er vanskeligt i de ældste bydele. Her er byen tættest og spildevand fra bygningerne løber typisk i det samme kloakrør som også regnvandet sendes ned i (fælleskloak). Stort set hele København er fælleskloakeret (separatkloakering indført omkring 1990, f.eks. i Ørestad), mens øvrige danske byer har en nogenlunde lige fordeling af fælleskloakerede (bydele fra før ca. 1960) og separatkloakerede (bydele opført efter ca. 1960) områder. Når fælleskloakker i centrale bydele skaber oversvømmelser på terræn og kommer ind i bygninger opstår både et 1 Se video af oversvømmelsen 14. august 2010: watch?v=s5iackwdaww 17. årgang nr. 4, december

2 Figur 2. Eksempler på elementer til landskabsbaseret regnvandshåndtering: a) trug (A. Backhaus), b) vådt bassin (M.B.Jensen), c) gennemsivelig belægning (www.eastcoastgreen.info), d) ekstensivt grønt tag (A. Backhaus). hy giejneproblem og et potentielt værditab, knyttet til de gener og skader oversvømmelserne forvolder. Mulighederne for fysisk at løse problemerne hvad enten det er med større kloakker eller landskabsbaserede afkob linger er samtidig stærkt udfordrende, fordi pladsen er trang og fordi der er mange interessenter at tage hensyn til (beboere, for retningsdrivende, trafikanter m.v.). I sepa ratkloakerede områder er kapacitetsproblemerne typisk mindre, pladsforholdene bedre, og interessekonflikterne færre. Og det gælder i endnu højere grad ved byudvidelser og -omdannelser, hvor mulighederne for at vælge bæredygtige og klimarobuste løsninger kun begrænses af fantasien, og hvad der des værre er et reelt problem manglende visio ner hos myndigheder og bygherrer. Kontrollerede kloakoverløb I tilfældet København er kloakkerne godt ved ligeholdt; byens renseanlæg kører fint og episoder med kloakvand på terræn eller i kældre forekommer sjældent. Hovedstadens udfordringer kan derfor koges ned til at være to væsentlige. For det første er der ikke ledig kapacitet i systemerne til at håndtere de varslede ekstra 30 % nedbør frem til år Klo aksystemet følger med andre ord med til nedbørsmønsteret anno 2010, men kun lige netop. For det andet er der for mange af de såkaldte kontrollerede kloakoverløb, hvor blandet regn- og spildevand under kraftig regn sendes direkte og urenset i Harrestrup Å, der danner kommunegrænse mod vest. De kontrollerede kloakoverløb foregår via så kald te bygværker, der er betonkonstruktioner, som skaber forbindelse mellem kloakken og vandløbet, og som aflaster et evt. overtryk i kloakken ved at lade vandet løbe ud i åen. Uden de kontrollerede overløb ville kommunen ikke kunne overholde servicekravet med opstuvning til terræn højst hvert 10. år. Kontrollerede kloakoverløb er naturligvis langt at foretrække frem for ukontrollerede, hvor kloakvandet kommer op af kloakken på tilfældige steder i oplandet, men de udgør en alvorlig - og ifølge landets lovgivning også uacceptabel - belastning af vandmiljøet. Så situationen i København er kort fortalt, at afvandingskapaciteten skal øges med 30 % og de kontrollerede kloakoverløb skal bringes markant ned. Københavns strategi for at imøde komme de to udfordringer består af tre dele nemlig intelligent spildevandshåndtering, landskabsbaseret regnvandshåndtering og konventionel udvidelse af kloaksystemet. Disse er nærmere beskrevet i Faktabox 1. Boks 1. København viser vejen Københavns strategi for at øge kapaciteten til håndtering af regn- og spildevand er baseret på følgende tiltag, i prioriteret rækkefølge: 1) Intelligent spildevandshåndtering. Først skal den eksisterende kapacitet udnyttes maksimalt ved intelligent styring af vandstrømme og vandstande i det eksisterende kloaksystem. Dette baseres på lokale vejrradarer, sensorer til måling af vandstand i bassiner og strømningshastigheder i ledningsnettet, samt spjæld og pumper til at styre volumenerne i systemet med. Udfordringen er at få det store styrings-, regulerings- og overvågningssystem til at fungere korrekt. 2) Landskabsbaseret regnvandshåndtering. Dernæst skal mulighederne for at øge afvandingskapaciteten ved at bruge byens landskab til håndtering af regnafstrømningen udforskes. Mens man har 150 års erfaring med kloaksystemer, starter man fra scratch med de grønne metoder. Udfordringerne er knyttet til a) afstrømningens kvantitet hvor findes pladsen i det lokale landskab til de store mængder vand, uden at omdanne bydelene til fysiske bysumpe b) afstrømningens kvalitet hvordan sikres at den lokale regnvandhåndtering ikke skaber nye problemer ved f.eks. at nedsive forurenet vand til grundvandet eller eksponere borgerne for sundhedsskadeligt vand c) organisering og implementering hvordan skabes incitament til at de mange areal-ejere, kommunale forvaltninger og forsyningsselskabet reelt kobler regnvandet af fælleskloakken, og hvordan sikres at de lokale løsninger bliver gode og forsvarlige. 3) Konventionel udvidelse af kloaksystemet. Kun hvis den nødvendige afvandingskapacitet ikke kan opnås ved hjælp af 1) og 2) vil man igen ty til opførelsen af flere af de katedralstore overløbsbassiner, der ligger under Københavns torve og pladser, og som der i perioden 1990 til 2000 blev opført ca. et af hvert år, til mio kr. stykket. 124 Vand & Jord

3 Figur 3. Projektområde i den vestlige del af Københavns Kommune. Harrestrup Å, der tegner sig som en grøn streg umiddelbart vest for området, løber bag om Damhussøen og ud i Kalveboderne mod syd. Luftfoto Google Earth. Skrivebordseksempel fra København Forskningsprojektet 2BG, som er beskrevet i Faktabox 2, giver et første bud på mulighederne for landskabsbaseret regnvandshåndtering i København. Specifikt er der kigget på det problematiske opland langs Harrestrup Å, der udgør ca. 1/6 del af kommunens samlede areal, og som omfatter de tæt befolkede by dele Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby (se Figur 3). Spildevand fra boliger og virksom heder herfra ledes via et stort og vidt forgrenet fælleskloak-system til Damhusåens Renseanlæg. Renseanlægget ligger ved Dam husåens udløb i Kalveboderne, der er farvandet mellem Sjælland og Amager syd for Sjællandsbroen (nordlige del af Køge Bugt). Hovedledningerne i kloaksystemet løber parallelt med åen, og under kraftig regn løber en del af kloakvandet over i åen via overløbsbygværkerne, der ligger som ca. 20 grå betonklodser på strækningen fra Damhussøen til udløbet. Disse overløbsbygværker giver overløb op til 25 gange årligt. Det er en belastning for såvel åen som Kalveboderne. Hvis overløbene fra København, og fra nabokommunerne vest for åen, kan reduceres til nogle få per år, kan Kalveboderne sandsynligvis opnå badevandskvalitet stort set året rundt, og dermed kan københavnerne få endnu en strand, oven i købet med den populære Valbyparken som nærmeste nabo. Desuden er vejen banet for at Harrestrup Å kan få sin oprindelige status som bynær biotop og rekreationsområde tilbage. Den traditionelle løsning vil som beskrevet ovenfor - være et antal store, underjordiske bassiner. Her kan man magasinere det overskydende regnvand og spildevand, ind til Damhusåens renseanlæg efter regnens ophør har plads til at tage det. For den københavnske del af Harrestrup Å forventes et overløbsbassin (dimensioneret til forventet nedbør 2100) at koste borgerne i omegnen af 400 millioner kroner. Spørgsmålet er hvordan det landskabsbaserede alternativ ser ud teknisk og økonomisk. Hvis overløbene fra det nuværende kloaksystem til Harrestrup Å skal komme ned på et rimeligt niveau (dvs. 1-2 overløb pr. bygværk pr. år), har Københavns Energi vurderet at regnvandet fra godt halvdelen af alle befæ ste de arealer, dvs. tage, veje og pladser, i Husum, Brønshøj, Vanløse og Valby skal kobles af. Vurderingen af i hvilket omfang en så massiv afkobling kan lade sig gøre må i praksis nødvendigvis forløbe i en form for iterativ læreproces, hvor erfaringerne med implementering af den første planlagte strategi benyttes som input til næste strategi, hvor hvert loop afdækker en stump mere af potentialet. For afkoblingspotentialet afhænger af områdets biofysiske og aktørmæssige respons, og ingen af delene kan beskrives 100 % på forhånd. Hvor kraftigt responderer grund vandsspejlet på øget nedsivning? Hvor mange borgere vil reelt koble af og under hvilke betingelser? Frem for kun at beskrive de forventede fysiske forhold har vi i 2BGprojektet forsøgt at simulere et første loop ved at skitsere en mulig løsning, der inddrager forventet aktørkompleksitet, og ud fra denne løsnings forventede respons på grundvandsspejlet har vi foreslået en strategi, der kunne tjene som ramme for første loop i den praktiske gennemførelse. Ud fra fælles analyser af de stedsspecifikke betingelser knyttet til arealanvendelsen, udbredelsen af grøn struktur, terrænmæssige-, hydrogeologiske og forureningsmæssige forhold, samt forventet administrativ kompleksitet (se Figur 4) er der skabt et overblik over fysiske og aktørmæssige betingelser. Den stør ste binding er grundvandsforholdene, idet Valby og dele af Vanløse ligger så lavt, at selv en mindre forøgelse af nedsivningen, ifølge den udarbejdede grundvandsmodel, med fører vand på eller nær terræn store dele af året. Disse betingelser er så sammenholdt med mulighederne for at skabe merværdi af regnvandshåndteringen. Ved at gennemgå byens fremtidsvisioner, som de kommer til udtryk i Kommuneplan 2009, er de visioner, der potentielt kan fremmes ved hjælp af den landskabsbaserede regnvandshåndtering identificeret. Det drejer sig f.eks. om på bydelsniveau at sammentænke blå og grønne strukturer, her under nye stiforbindelser for fodgængere og cyklister, at fremme en generel grønnere by, herunder lommeparker, at styrke identitet og orientering i svagt kodede byområder. I et videre perspektiv kan landskabsbaserede løs Figur 4. Vurdering af forventet kompleksitet forbundet med afkobling af forskellige typer befæstede arealer. Kompleksiteten er skønnet ud fra ejer-, plads- og forureningsforhold. 17. årgang nr. 4, december

4 Tabel 1. Oversigt over områdestrategiernes bærende enkeltelementer. Afvandingsstrategi og elementer Områdetype A Blå/grønne parkveje Visse gader udvælges til omdannelse til blå/grønne parkveje, beregnet til at modtage vand fra naboarealer, magasinere, fordampe, og til dels nedsive regnvandet. Mulig synergi med kvarterløft, cykelstier, generel begrønning m.v. ninger måske fremme vandføringen i Harrestrup Å, forbedre vandkvaliteten i Københavns Indre Søer, reducere behovet for im port af grundvand via øget grundvandsdannelse og regnvandsopsamling, fremme biodiversiteten og bynaturen, og øge trafiksikkerhe den, herunder sikre skoleveje. På lo kal planniveau er der oplagte synergimulighe der med planlagte områdefornyelser, renovering af kommunale skoler og idrætsanlæg, og byomdannelser (se figur 5). Ved at sammenholde de fysiske mulighe der med synergimulighederne er der foreslået et design over temaet koblede afkoblinger, hvor de enkelte elementer til regn vands hånd te rin gen, der alle dimensioneres til 5 års regnen, sikres en fornuftig håndtering af ekstremregn, (oversvømmelses-håndtering, også kaldet Plan B) via forbundne overløbs veje. Strukturen herfor er baseret på de naturlige afstrømningsveje i byen, afsløret ved hjælp af digitale højdekort, der i en computermodel oversvømmes med en ekstrem regn. Som vist i Figur 6 er der identificeret fire forskellige arealtyper (A, B, C, D), der foreslås behandlet efter hver sin strategi. Tre strategier I Tabel 1 er elementerne for realisering af de tre landskabsbaserede strategier, dvs. A, B og C områderne, indikeret. For alle strategier gælder at håndteringen altid bør foregå via vegetationsdækkede elementer såsom grønne tage, regnbede, infiltrationsplæner, trug og vadier (se artikel af Cederkvist m.fl. i samme nummer). Disse løsninger fremmer fordampning, og mindsker dermed bekymringen for Områdetype B Transport af regnvand til grønne arealer langs recipienter Afstrømningen fra områder, der naturligt skråner mod grønne områder med åbne vandsystemer, ledes via gaden, eller langs baghaveskel. Mulighed for forsinkelse, rensning og nedsivning inden udledning til det grønne område. Mulig synergi med trafikregulering og gadebegrønning (langs vejene), og stiforløb og bedre bynatur (langs skel i baghaven). Områdetype C Promovering af nedsivning Regnvand håndteres på det enkelte areal i samarbejde med den private grundejer (privatparceller, virksomheder, institutioner). Elementer som grønne tage, vadier, regnbede, trug og infiltration gennem plæner tages i brug. Mulig synergi med havekunst, leg og læring, terapi, sport, m.v. alt efter ejerens interesse. forsumpning af områderne ved lang tids nedsivning. De jordbaserede løsninger har samtidig gode renseegenskaber (se artikel andet steds om filterjord og dobbeltporøs filtrering) og giver dermed en sikkerhed mod grundvandsforurening, også selv om der kun er tale om regnvand fra tage. Ud fra de gennemførte analyser vurderes det, at afkoblinger kan levere en betragtelig, men sandsynligvis ikke fuldt tilstrækkelig forøgelse af afvandingskapaciteten. Dermed kan landskabsbaserede løsninger ikke stå alene, men markant reducere behovet for konventionelle løsninger. Vejen frem er snørklet, men spændende, blandt andet fordi værdien af synergimulighederne kan overraske positivt. Gode udfordringer Mulighederne for at få klimatilpasning til at gå hånd i hånd med grønnere og mere bære dygtige byer er som vist for hovedstaden således talrige og forholdsvis uproblematiske, hvis der satses på lokal håndtering af Figur 5. Landskabsbaseret regnvandshåndtering kan understøtte andre funktioner i byen. Eksempler på synergi, bl.a. leg og læring (M.B. Jensen). regnvandet. Det er teknisk enkelt at tænke håndtering af regnafstrømningen ind i den pri vate have og på etagebyggeriernes grønne områder. Med kreativitet og gode tværgående samarbejder blandt aktørerne, kan det også lade sig gøre på bydels- og byniveau. Der ligger betydelige teknisk-fysiske udfordringer omkring sikring af kvaliteten af det vand, der nedsives, så grundvandet ikke forurenes. Regnvand fra især veje er beskidt og kræver grundig rensning før det nedsives. Vand fra tage er typisk betydeligt renere, men alene baggrundsforureningen kan for nogle stoffers vedkommende ikke overholde kvalitetskrav til grundvand udtrykt i Vandrammedirektiv. En anden stor teknisk-fysisk udfordring er, at forhindre at grundvandsspejlet stiger til kritiske niveauer, dvs. over terræn. Der bør derfor etableres nogle boringer, så ændringer i grundvandsstanden kan registreres, og så ledes at strategien i tilfælde af for høje niveauer kan drejes mere i retning af øget fordampning. Blå Bølge Danmark Kommuner og forsyningsselskaber opfordres til at udforske mulighederne i de landskabsbaserede løsninger på samme måde som i eksemplet fra Harrestrup Å. Vi vinder som nation, hvis vi kan sikre koordineret videndeling, skabe gode innovationsrammer, og sammen optimere løsninger. Alle aktører vil gerne vide hvad anlæggene koster i etable ring og drift, hvor effektive de er, hvordan der op nås synergi med andre formål, osv. Hvis det lykkes danske byer at tilpasse sig til mere regn ved at håndtere regnvandet lokalt og i synergi med andre byformål, vil Danmark fremstå som et eksempel til inspiration. Den ne position vil blive stærkere, jo mere styr vi har på regnvandets kvalitet og ændringerne i grundvandsspejlet, og jo mere visionært vi formår at koble løsningerne til den øvrige byudvikling. Attraktive byer, hvor der er styr på klimaændringerne og rigeligt med rent ferskvand, er en stor mangelvare globalt set, og løsningerne inden for dette felt har et stort eksportpotentiale. Hvordan denne opgave løses, arbejdes der i øjeblikket med i regi af det strategiske partnerskab Vand i Byer (www.vandibyer.dk). Reference Artiklen er baseret på 2BG arbejdsrapporten Koblede afkoblinger, der findes på dansk og engelsk på under output. Marina Bergen Jensen, hortonom, Ph.D, Seniorforsker ved Skov & Landskab. Antje Backhaus, landskabsforvalter, Ph.D-studerende ved Skov & Landskab. 126 Vand & Jord

5 Figur 6. Strategi for afkoblinger i det vestlige København. Områdetype A kobler landskabsbaseret regnvandshåndtering til realiseringen af grønne forbindelser i København. Områdetype B udnytter terrænfald til overfladeafstrømning mod større grønne områder. Områdetype C angiver prioriterede nedsivningsarealer. Indenfor områdetype D ledes regnvand til kloak, evt. i kombination med anlæg til fordampning og forsinkelse af regnvandsafstrømningen. Ole Fryd, byplanlægger, Ph.D-studerende ved Skov & Landskab. Torben Dam, landskabsarkitekt, lektor ved Skov & Landskab. Alle Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Boks 2. 2BG er akronym for det 5-årige ( ) danske forsknings- og udviklingsprojekt Black, Blue & Green Integrated infrastructure planning as key to sustainable urban water systems, der fokuserer på håndtering af regnvand ved forsinkelse, nedsivning og fordampning i byens landskab. Projektet er et samarbejde mellem KU, DTU, AU, DHI, Alectia, Grontmij, Odense Vandselskab, Odense Kommune, Århus Kommune, Greve Kommune, Københavns Energi, Københavns Kommune, Vejdirektoratet, DANVA og Dansk Byplanlaboratorium. Målet er at støtte beslutningsprocesser omkring landskabsbaseret afvanding som alternativ eller supplement til konventionel kloakbaseret afvanding. De forventede slutprodukter er værktøjer til planlægning, dimensionering og kommunikation omkring landskabsbaseret afvanding. I 2009 gennemførte de otte tilknyttede PhD-studerende et fælles casestudium af mulighederne for ved hjælp af landskabsbaseret regnvandshåndtering at begrænse problemerne med kloakoverløb fra kloakkerne i det vestlige København til Harrestrup Å. Undervejs afholdt PhD-studerende og vejledere et antal workshops hvor også Københavns Kommune og Københavns Energi deltog. PhD-studerende (med vejledere) er: Ole Fryd & Antje Backhaus, KU-LIFE (Torben Dam, Marina Bergen Jensen), Jan Jeppesen, Aarhus Universitet, (Steen Christensen), Maria Bergman, DTU (Philip Binning, Peter Steen Mikkelsen, Ole Mark), Simon Toft Ingvertsen, KU-LIFE (Jakob Magid, Marina Bergen Jensen), Heidi Birch, DTU (Hans Chr. Holten Lützhøft, Peter Steen Mikkelsen), Toke Panduro, KU-LIFE (Bo Jellesmark Thorsen, Marina Bergen Jensen), Chiara Fratini, DTU (Morten Elle, Peter Steen Mikkelsen, Marina Bergen Jensen). Grundvandspris for pionérindsats i gennem mere end 30 år Geolog Jens Baadsgaard Pedersen har fået G.O. Andrups Grundvandspris 2010, som uddeles årligt af VandCenter Syd. Prisen blev overrakt af direktør i VandCenter Syd, Anders Bækgaard. G.O. Andrups Grundvandspris er på kr. og uddeles til en eller flere modtagere, der har ydet en særlig indsats for beskyttelse af grundvandet. Målet er at sætte grundvandsbeskyttelse på dagsordenen og belønne de mennesker, der arbejder for sagen. Prisen er opkaldt efter VandCenter Syds visionære tidligere direktør, G.O. Andrup. Jens Baadsgaard fik prisen for sit mange årige arbejde for grundvandsbeskyttelse. I sin karrieres tidlige år var han stærkt engageret i nitratproblematikken og forsuringen. Stiftelsen af firmaet Watertech understregede evnen til at se tendenserne i tiden, sætte høje faglige mål og inddrage nye fagdiscipliner i grundvandsarbejdet. I de senere år er fokus rettet mod udlandet, hvor Jens skaber basis for eksport af dansk viden og teknologi indenfor grundvand i mange fora og sit selskab Danwater. Yderligere information Direktør for VandCenter Syd, Anders Bækgaard, tlf årgang nr. 4, december

Lokal Afledning af Regnvand - LAR

Lokal Afledning af Regnvand - LAR Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense

Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Hvordan indretter vi byen med mere vand? Eksempler fra bl.a. København, Bornholm og Odense Danske Parkdage 28. september 2011 IDA-mødecenter, Kalvebod Brygge Marina Bergen Jensen Professor i Design og

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Afkobling og rensning af vejvand

Afkobling og rensning af vejvand Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

LAR udfordringer og muligheder

LAR udfordringer og muligheder LAR udfordringer og muligheder Fremtidens Gårdhaver Seminar om LAR-gårdhaver 28. august, 2013, Københavns Kommune, Njalsgården Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk Jens Hvass Enhedens navn Hvad er en LAR-gårdhave?

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

2BG. Klimatilpasning & bæredygtig byudvikling som drivkraft for innovation. Odense Mastercase 2008. Odense Mastercase 2008

2BG. Klimatilpasning & bæredygtig byudvikling som drivkraft for innovation. Odense Mastercase 2008. Odense Mastercase 2008 2BG Odense Mastercase 2008 Odense Mastercase 2008 Klimatilpasning & bæredygtig byudvikling som drivkraft for innovation Eksempel: Håndtering af regn ved hjælp af landskabsbaseret afvanding Fra nummer 14

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand

Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, 1 Tillæg nr. 002 Spildevandsplan 2012-2016 Hørsholm Kommune Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1, Tagvand fra AB Opnæsgård og tag- og overfladevand fra 40 omkringliggende 2 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1

Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1 Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010

Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 2010 2014, DKR 50 mio, 60 partnere, Klimatilpasning og Innovation Formiddag (videndeling) Eftermiddag (Innovation i triple-helix) 1 De omvendte

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

Præsentation af 19K Oversigt over kuber Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere