TRAFIK. Status. De øvrige veje er lokalveje. Disse veje betjener i princippet kun trafik med ærinde i det lokale område.

Transkript

1 Status Trafikplanlægning Trafikplanlægningen omfatter vejnettet (trafikveje og lokalveje), stinettet, parkeringsforhold i bykernen og den kollektive trafik. Trafikplanen Kommuneplanens trafikplan er en langtidsskitse, der rækker ud over planperioden, d.v.s. til efter 12. Trafikplanen gør det muligt at reservere arealer og ruter for de forskellige trafikantgrupper. Trafikplanens gennemførelse indebærer en række nyanlæg i forbindelse med en fremtidig byudvikling, men der er ikke taget stilling til det nærmere tidspunkt for anlæggenes etablering eller til selve udformningen af anlæggene. Dette vil foregå i den videre detailplanlægning. Trafikplanen indeholder desuden ændring/ ombygning af en række eksisterende strækninger/ kryds. Disse projekter er nærmere fastlagt i en handlingsplan for trafik og miljø. I handlingsplanen er fastsat en tidsplan for projekternes gennemførelse. For en del af trafikanlæggenes etablering forudsættes statens/ amtets medvirken - også økonomisk. Der indgås forhandling med staten/ amtet herom. De øvrige veje er lokalveje. Disse veje betjener i princippet kun trafik med ærinde i det lokale område. Trafikvejene bør ikke gennemskære sammenhængende områder og ikke skille boligområder fra deres skoler, butikker eller rekreative arealer. Kan dette ikke undgås, bør trafikvejene udføres med fartdæmpning eller strækningen sikres på anden måde. Veje med busbetjening bør så vidt muligt være trafikveje. På lokalveje bør trafikmængde og bilers hastighed begrænses mest muligt. Trafikvejnettet Vejnettet i Kalundborg by opbygges omkring følgende overordnede trafikveje: Holbækvej Hovvej Asnæsvej. Slagelsevej - Hareskovvej - Sydhavnsvej - Østre Havnevej - Slagelsevej - Sct. Jørgensbjerg - Rubjerg Allé. Holbækvej (fra Hovvej) - Nørre Allé - Esbern Snaresvej Røsnæsvej (indtil Ulstrup). Holbækvej (mellem Nørre Allé og Slagelsevej). Klosterparkvej (fra Esbern Snaresvej) - Volden - Bredgade - Elmegade. Østre Havnevej (fra Sydhavnsvej) - Vænget. Juelsmindevej. Trafikveje og lokalveje Vejnettet opdeles i trafikveje og lokalveje. På trafikvejene afvikles den gennemkørende biltrafik. Trafikveje opdeles i overordnede trafikveje og sekundære trafikveje. De overordnede trafikveje forbinder Kalundborg by med omverdenen. Desuden forbinder de bydelene med hinanden og giver adgang til bykernen og havneområdet. De sekundære trafikveje forbinder de enkelte boligområder med det overordnede vejnet. I landområderne udgør de forbindelser til landsbyer og sommerhusområder. Rundkørsel ved Sydhavnsvej/Østre Havnevej 96

2 Desuden er vejnettet i Kalundborg by opbygget omkring en planlagt overordnet trafikvej Jernbanevej (fra Vænget) - Stationsvej (fra Slagelsevej) gennem DSB s jernbaneareal. Vejadgangen til Østbyen, Midtbyen og Vestbyen foregår fra disse veje. Adgangen til bykernens parkeringspladser foregår fra Elmegade, Østre Havnevej-Vænget og Klosterparkvej - Volden. Adgangen til bykernens parkeringspladser vil desuden komme til at foregå fra den planlagte overordnede trafikvej Jernbanevej (fra Vænget) - Stationsvej (fra Slagelsevej). Havne- og færgetrafikken foregår ad Holbækvej - Hovvej - Asnæsvej/ Slagelsevej - Hareskovvej Sydhavnsvej - Østre Havnevej/ Juelsmindevej. Trafikken mellem boligområderne i Vestbyen og erhvervsområderne i Østbyen foregår ad Nørre Allé - Rubjerg Allé - og videre mod Sydhavnsvej. Herved skånes bl.a. bykernen for gennemkørende trafik. Handlingsplan for trafik og miljø Kalundborg Kommune udarbejdede i 1995 en handlingsplan for trafik og miljø for hele kommunen. Handlingsplanen indeholder resultaterne af en kortlægning af trafikkens nuværende miljøbelastning, beskrivelse af den forventede fremtidige miljøbelastning, opstilling af målsætninger for trafik og miljø, en handlingsplan for hvorledes de lokale målsætninger søges opnået samt konsekvensvurderinger af de foreslåede tiltag. Handlingsplanen er et redskab for den fremtidige indsats på trafikområdet i Kalundborg Kommune. Målsætning og planhensigter Målsætning for trafikplanlægningen Det er målsætningen for trafikplanlægningen: at sikre et trafikvejnet, der trafiksikkerhedsmæssigt og miljømæssigt er velegnet. at forbedre trafiksikkerheden. at sikre et sammenhængende hovedstinet, der forbinder boligområderne med bykernen, erhvervsområderne, fritidsområderne/ rekreative områder og skolerne. at indfaldsvejene og andre veje i byen forbedres og gøres smukkere. at forbedre trafikafviklingen og at gøre bybilledet smukkere ved etablering af rundkørsler. at sikre gode vejforbindelser til bykernen, havneområdet og erhvervsområderne. at skabe bedre sammenhæng inden for bykernens centerområde, således at Kordilgadeområdet (gågadeområdet) knyttes tættere sammen med tilstødende områder bl.a. ved en trafiksanering af Bredgade. at fastholde og eventuelt forbedre parkeringsforholdene i bykernen. at fastholde og eventuelt forbedre den kollektive trafik i Kalundborg by og landområderne. Målsætning i handlingsplanen for trafik og miljø I handlingsplanen for trafik og miljø opstilles der inden for de forskellige trafikale miljøfaktorer følgende målsætninger: Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden skal forbedres og antal trafikuheld skal reduceres, herunder specielt uheld med lette trafikanter. Kommunen ønsker at reducere antallet af uheld med personskade med 25% inden år 04 (i forhold til 1995). Støjbelastning Antal boliger belastet med et støjniveau over 65 db(a) reduceres med 2/3, svarende til det landspolitiske mål, og antallet af boliger, der i 97

3 LANGTIDSSKITSE Nostrup TIL TRAFIKVEJNET I BYOMRÅDE Nyrup TRAFIK Raklev Spangsbro RØSNÆS Ulstrup Tømmerup U 98 KALUNDBORG ASNÆS Overordnet trafikvej Sekundær trafikvej Ureguleret vejkryds Signalreguleret vejkryds Lerchenborg Rundkørsel eller anden regulering Byzone 01 Kommunegrænse Melby 0 Årby Meter

4 LANGTIDSSKITSE TIL TRAFIKVEJNET I LANDOMRÅDE Bjørnstrup RØSNÆS Ulstrup Kongstrup Vollerup Kallerup Svenstrup Saltbæk Brokkebjerg Illerup SALTBÆK VIG Nostrup Nyrup Raklev KALUNDBORG FJORD Spangsbro Tømmerup Ubberup - KALUNDBORG Overordnet trafikvej ASNÆS Sekundær trafikvej Lerchenborg Ureguleret vejkryds Melby Rundkørsel, evt. anden regulering Byzone 01 JAMMERLAND BUGT Årby Bastrup Kommunegrænse Meter 5000 dag er belastet med et støjniveau mellem 55 og 65 db(a) må ikke stige (i forhold til 1995). Energiforbrug og luftforurening Det samlede energiforbrug skal mindskes og luftforureningen reduceres. Barriereeffekt og risikovirkning Hastigheden reduceres og krydsningsmuligheder forbedres, hvor lette trafikanter har stort krydsnings- og færdselsbehov. Der skal især ske forbedringer, hvor skolebørn har behov for at færdes. Visuelt miljø Byen og især indfaldsvejene gøres smukkere. For indfaldsvejenes vedkommende ved hjælp af etablering af rundkørsler og beplantning. Det visuelle miljø i byområdet forbedres generelt under hensyntagen til de enkelte områders specielle karakter. Der udarbejdes en designmanual, der fastlægger principper for beplantning, belægning, belysning og skiltning. Planhensigter For trafikplanlægningen er der følgende planhensigter: På baggrund af målsætningen for trafikplanlægningen og de opstillede målsætninger i handlingsplanen for trafik og miljø for reduktioner af den trafikskabte miljøbelastning, opstilles i det følgende projekter, der har til hensigt at forbedre miljøforholdene. For i videst muligt omfang at rette indsatsen på trafikområdet mod opfyldelse af de lokale målsætninger for trafik og miljø, er der ved projektforslagene taget udgangspunkt i den foretagne kortlægning således, at især strækninger og kryds med stor miljøbelastning ændres. 99

5 NYE VEJANLÆG Nostrup Nyrup TRAFIK Raklev Spangsbro RØSNÆS Ulstrup Tømmerup U 100 Overordnet trafikvej Sekundær trafikvej Offentlig vej som nedlægges KALUNDBORG ASNÆS Genåbning af lukket vej Signalreguleret vejkryds Rundkørsel eller anden regulering Fartdæmpende foranstaltninger på overordnet trafikvej Lerchenborg Fartdæmpende foranstaltninger på sekundær trafikvej Byzone 01 Kommunegrænse Melby 0 Årby Meter

6 I det følgende beskrives de enkelte projekter kort: 1. Røsnæsvej/ Kysttoften Krydset ombygges til en 4-benet rundkørsel for at nedsætte hastigheden og sikre bedre krydsningsmuligheder. Ved udformning af rundkørslen tages der hensyn til, at det planlagte boligområde på Søndergårdens jorder nord for Røsnæsvej tilsluttes rundkørslen. Samtidigt udbygges fartdæmpningen af Gl. Røsnæsvej dels for at undgå, at Gl. Røsnæsvej anvendes som smutvej til bykernen, mod øst og til sydbyen, og dels for at tilgodese beboernes ønsker om lavere hastighed på vejen. 2. Nørre Allé/ Holbækvej Krydset ombygges til rundkørsel eller signalreguleret kryds. Krydsningsforholdene i dag er meget uoverskuelige, hvorfor det ved ombygning er vigtigt, at krydsningsmulighederne forbedres. 3. Rubjerg Allé/ Sct. Jørgensbjerg Krydset ændres således, at primærruten, som er Rubjerg Allé - Sct. Jørgensbjerg - Slagelsevej, synliggøres. Dette kan gøres ved at lave et blødt sving mellem Rubjerg Allé og Sct. Jørgensbjerg, og hægte den vestlige del af Sct. Jørgensbjerg på som sidevej. Alternativt kan der etableres en minirundkørsel. 4. Sct. Jørgensbjerg mellem Rubjerg Allé og Kordilgade Strækningen ombygges med fartdæmpende foranstaltninger (evt. til sivegade), der samtidigt kan medvirke til at give en visuel oplevelse af, at man kører ind til bykernen. Det visuelle indtryk styrkes ved beplantning, og trafiksikkerheden øges dels ved den nedsatte hastighed og dels ved indsnævring af kørebanearealet. 5. Klosterparkvej/ Esbern Snaresvej Krydsningsforhold og trafiksikkerhed forbedres bl.a. ved udvidelse af kørebanen, så der kan oprettes midterhelle og svingbaner til smidigere trafikafvikling. 6. Klosterparkvej Trafiksikkerheden, især for de lette trafikanter, forbedres ved etablering af cykelstier. Den derved fremkomne smallere kørebane (min. 6 meter) er desuden medvirkende til at nedsætte bilernes hastighed. Det markeres eventuelt, at vejen fungerer som indkørsel til bykernen. 7. Slagelsevej/ Elmegade Krydset ombygges til rundkørsel for at fremme afviklingen af trafikken. 8. Slagelsevej/ Østre Havnevej Ombygning til et blødere sving og med endnu mere tydelig markering af, at den sydlige del af Slagelsevej er en "sidevej". Samtidig nedlægges signalreguleringen. 9. Slagelsevej mellem Østre Havnevej og Holbækvej Forskønnelse i forbindelse med krydsombygninger (se projekt 7 og 8). 10. Sydhavnsvej - Hareskovvej Strækningen er en meget dårlig visuel oplevelse, der er barriereeffekt og uheld. Ombygning med hensigtsmæssig beplantning og etablering af cykelstier skal især sikre, at strækningen forskønnes. Desuden placeres midterheller på steder med krydsningsbehov. Eventuelt flyttes togspor til vestsiden af Sydhavnsvej, hvorved der undgås krydsninger mellem vej og bane. 11. Slagelsevej/ Hareskovvej/ Engvej Etablering af rundkørsel, hvor Slagelsevej åbnes for kørende trafik (under ton) ved udmundingen i Hareskovvej. 12. Slagelsevej mellem Gl. Hovvej og Asnæsvej/ Hovvej Strækningen forskønnes og fartdæmpes. Det bemærkes dog, at en åbning af Slagelsevej (se projekt 11) vil have indflydelse på miljøbelastningen på strækningen. 101

7 13. Nørre Allé - Esbern Snaresvej - Røsnæsvej Strækningernes brede profil og de store trafikmængder betyder, at barriereeffekt og risikovirkning er stor. Der etableres cykelstier og krydsningsmulighederne forbedres ved etablering af midterheller blandt andet ved den østlige opkørsel til Gl. Røsnæsvej. Desuden placeres der evt. en midterhelle midt på Nørre Allé mellem Holbækvej og Nyvangsvej. Fra Klosterparkvej mod vest males kantlinier for visuelt at indsnævre strækningen. Kantlinierne kan samtidig fungere som smalle cykelbaner. Alternativt til kantlinier kan der etableres en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af Esbern Snaresvej fra Gl. Røsnæsvej til Klosterparkvej. 14. Vestre Havnevej Der etableres cykelstier og foretages evt. fartdæmpning. 15. Slagelsevej mellem Asnæsvej og Østre Havnevej Dette projekt bør afvente virkningerne af projekt 8, ombygning af krydset Slagelsevej/ Østre Havnevej, idet denne kan forbedre forholdene på strækningen tilstrækkeligt. Der etableres yderligere fartdæmpning, især for at sænke årsdøgntrafikken yderligere. Dette kan reducere den støjbelastning, der forekommer på strækningen. Desuden kan mindre trafik på denne del af Slagelsevej være medvirkende til at sænke antallet af uheld i krydset Asnæsvej/ Slagelsevej. 16. Bredgade Hele området ved Bredgade, dvs. kørebane, fortove og parkeringsarealer trænger til en forbedring og forskønnelse. Trafikken afvikles uensartet og mange ind- og udkørsler medfører forsinkelser i trafikafviklingen. Desuden er der dårlige krydsningsmuligheder. På en delstrækning kan Bredgade ombygges til lavhastighedsområde med tilhørende korttidsparkering. Belægningsskift kan danne cykelstier, fodgængerarealer og krydsningsmuligheder. Resten af Bredgade ombygges i samspil med lavhastighedsområdet. Ved udformningen markeres cykelstier eller -baner. I sammenhæng med ombygningen opprioriteres Jernbanevej, således at en del af Bredgades trafik kan afvikles her (se projekt 17), men samtidig er det vigtigt, at der ved ombygningen tages hensyn til, at der stadig skal kunne afvikles en del trafik i Bredgade. Vurderingerne er foretaget under forudsætning af, at Jernbanevej samtidig opprioriteres (projekt 17). 17. Jernbanevej Det gøres mere attraktivt at anvende Jernbanevej som fordelingsvej i bykernen, og samtidig forskønnes området med en tilpasset beplantning. Langs jernbanelinien oprettes langtidsparkeringspladser (på DSB's areal). 18. Elmegade Elmegade forskønnes og ombygges så der bliver sammenhæng til den nye udformning af Bredgade. Desuden etableres der cykelstier eller cykelbaner. 19. Vænget Parkeringsarealet ved Vænget forskønnes.. Volden Trafiksikkerheden er dårlig. I 1994 blev der dog etableret 3 yderligere fodgængerovergange, hvorfor en evt. ombygning bør afvente uheldstal for de kommende år. Generelt Der afsættes et fast årligt beløb på anlægsbudgettet til forbedring af de trafik- og miljømæssige forhold i kommunens villakvarterer og mindre landsbyer. Tiltag i disse områder vurderes i de enkelte tilfælde under hensyntagen til foreliggende muligheder samt områdernes oprindelige karakter. Der udarbejdes en trafiksaneringsplan, herunder fastlæggelse af et sammenhængende cykelstinet. 102

8 OVERVEJELSER OM NYE TRAFIKVEJE DER IKKE ER INDEHOLDT I KOMMUNEPLANEN TRAFIK Eksisterende vej (Nyrupvej fra Nyrupvej/ Røsnæsvej til Raklev Nyrupvej/Hestehavebakken), der kan indgå i en samlet vejforbindelse fra Nostrup til Holbækvej. Ny omfartsvej (fra Nyrupvej/Hestehavebakken til Holbækvej) nord om byområdet der kan indgå i en samlet vejforbindelse fra Nostrup til Holbækvej S 103 Ny omfartsvej (overordnet trafikvej) Ny vej (sekundær trafikvej) Overordnet trafikvej Sekundær trafikvej Ureguleret vejkryds Signalreguleret vejkryds Rundkørsel eller anden regulering Byzone 01

9 Ny trafikvej Jernbanevej (fra Vænget) - Stationsvej (fra Slagelsevej) Der er planlagt en ny trafikvej (overordnet trafikvej) mellem Jernbanevej (fra Vænget) og Stationsvej (fra Slagelsevej). Den nye trafikvej vil omfatte de eksisterende veje Jernbanevej og Stationsvej samt et nyt vejstykke gennem DSB s jernbaneareal, der forbinder de eksisterende veje. Det nye vejstykke etableres i samarbejde med DSB. Den nye trafikvej vil sikre en god vejforbindelse til bykernen og dens parkeringspladser, og vil desuden kunne fungere som "gennemfartsvej" og aflaste Bredgade og Elmegade. Nye trafikveje i forbindelse med en fremtidig byudvikling Udover de projekter der er indeholdt i handlingsplanen for trafik og miljø er der i kommuneplanen planlagt nye trafikveje i forbindelse med en fremtidig byudvikling: Klostergårdens jorder Til betjening af det planlagte boligområde på Klostergårdens jorder skal der etableres nye trafikveje (sekundære trafikveje). Statoil En udbygning af Statoilraffinaderiet mod syd (syd for Asnæs Skovvej) og øst (øst for Melbyvej) vil kræve omlægning af såvel Asnæs Skovvej som Melbyvej, hvor der skal etableres nye trafikveje (sekundære trafikveje). Den nye trafikstruktur med etablering af nye trafikveje (sekundære trafikveje) er planlagt under hensyn til at sikre såvel Statoil de fornødne udviklingsmuligheder som at sikre lokalområderne (Melby m.v.) hensigtsmæssige trafikforhold. Overvejelser om nye trafikveje som ikke er indeholdt i kommuneplanen Ny omfartsvej mellem Nyrupvej og Holbækvej øst for byen Det overvejes at etablere en ny omfartsvej (overordnet trafikvej) nord om byområdet fra Nyrupvej til Holbækvej øst for byen. Med den nye omfartsvej vil der således være mulighed for at etablere en samlet vejforbindelse fra Nostrup til Holbækvej. Vejforbindelsen vil omfatte den eksisterende vej Nyrupvej fra Nyrupvej/ Røsnæsvej til Nyrupvej/ Hestehavebakken samt den nye omfartsvej fra Nyrupvej/ Hestehavebakken til Holbækvej i rundkørslen ved Tømmerup. Med den nye vejforbindelse fra Nostrup til Holbækvej vil der blive tilvejebragt en ny samlet vejforbindelse gennem/ langs den nordlige del af byområdet, og den nye vejforbindelse vil betyde en aflastning af Røsnæsvej og give en hurtigere forbindelse mellem en stor del af Kalundborg by og omverdenen. Etableringen af en omfartsvej skal ses i sammenhæng med overvejelserne om at udlægge et nyt boligområde nord for Bredekildevejskvarteret i forbindelse med den nye skole Skolen på Herredsåsen. I forbindelse med opførelsen af den nye skole er Klosterparkvej forlænget frem til skolen, og ved en yderligere forlængelse af vejen til den nye omfartsvej (til Nyrupvej), vil der være mulighed for etablering af et nyt boligområde med vejadgang fra den nye vej. Etableringen af en omfartsvej vil desuden betyde, at Klosterparkvej forlænges mod nordøst og tilsluttes omfartsvejen ved Lerchenfeldvej. Cykelstiruter De nuværende cykelstiruter er udpeget på grundlag af en kortlægning af vigtige stimål, såsom bykernen, erhvervsområderne, fritidsområder/ rekreative anlæg og skoler. Forbindelserne mellem disse stimål og boligområderne udgør cykelstirutenettet. Dette består af separate cykelstier og cykelstier langs trafikveje samt stiruter ad trafikveje og lokalveje. På trafikvejene er det ønskeligt at adskille de lette og de tunge trafikanter. Langs trafikveje bør der derfor enten være separate stier eller cykelstier. 104

10 LANGTIDSSKITSE TIL CYKELSTIRUTENET I LANDOMRÅDE Bjørnstrup RØSNÆS Ulstrup Kongstrup Saltbæk Svenstrup Vollerup Illerup Kallerup Brokkebjerg SALTBÆK VIG Nostrup Nyrup Raklev KALUNDBORG FJORD Spangsbro Tømmerup Ubberup Cykelsti/cykelbane Separat cykelsti Cykelstirute ad trafikvej Cykelstirute ad lokalvej Vandrespor Byzone 01 ASNÆS JAMMERLAND BUGT KALUNDBORG Lerchenborg Melby Årby Bastrup Kommunegrænse Meter 5000 På sekundære trafikveje kan det i visse tilfælde accepteres, at cyklister benytter kørebanen, hvis biltrafikkens hastighed ikke er for stor. På lokalvejene accepteres en sammenblanding af lette og tunge trafikanter. Ved stikrydsninger af trafikveje skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på trafikvejene for at sikre krydsningspunktet. Fartdæmpende foranstaltninger kan anvendes ved stikrydsninger eller på længere strækninger, hvis der er behov for at passere vejen flere steder, eller der ikke er mulighed for at adskille cyklister fra den tunge trafik. De nuværende cykelstier/ stiruter udbygges til et sammenhængende stinet. Nye cykelstiforbindelser etableres i forbindelse med byudviklingen på Klostergårdens jorder og den ændrede trafikstruktur som følge af Statoils udviklingsmuligheder. De fleste nyanlæg skal forbedre sikkerheden og fremkommeligheden på de nuværende stiruter. Der bør anlægges cykelstier langs de trafikveje, hvor der i dag ingen adskillelse er. Der bør etableres punktvise fartdæmpende foranstaltninger en række steder, hvor cykelstiruter krydser trafikveje. Regionale rekreative stier Der planlægges for etablering af regionale rekreative stier (for cyklister og fodgængere eller kun for fodgængere) i henhold til regionplanen. De regionale rekreative stier antages med mindre korrektioner at kunne forløbe ad eksisterende lokalveje, stier og markveje. De regionale rekreative stiruter er placeret rundt om Røsnæs langs sydkysten og nordkysten og gennem Røsnæs både på langs og på tværs af halvøen. Desuden er stiruterne placeret mod 105

11 LANGTIDSSKITSE Nostrup TIL CYKELSTIRUTENET I BYOMRÅDE Nyrup TRAFIK Raklev Spangsbro RØSNÆS Ulstrup Tømmerup Ubber 106 KALUNDBORG Cykelsti/cykelbane ASNÆS Separat cykelsti Cykelstirute ad trafikvej Cykelstirute ad lokalvej Gågade Lerchenborg Vandrespor Byzone 01 Kommunegrænse Melby 0 Årby Meter

12 NYE CYKELSTIANLÆG Nostrup Nyrup Raklev TRAFIK Spangsbro RØSNÆS Ulstrup Tømmerup Ubber 107 KALUNDBORG ASNÆS Cykelsti /cykelbane Separat cykelsti Signalreguleret vejkryds Lerchenborg Rundkørsel eller anden regulering Byzone 01 Kommunegrænse Melby 0 Årby Meter

13 øst og syd med forbindelse til nabokommunerne. Rekrative stier til skovrejsningsområder Der planlægges for etablering af rekreative stier fra Kalundborg by og de mindre byer til de nye skove i skovrejsningsområderne. Ridestier Der planlægges for etablering af ridestier. Ridestierne kan eventuelt etableres sammen med rekreative stier. Vandrespor Der planlægges for etablering af en separat sti (for fodgængere) i form af et vandrespor langs Røsnæs' kyster rundt om Røsnæs. Den præcise placering fastlægges ikke i kommuneplanen, men planlægges nøjere på grundlag af Røsnæs og Raklev Kommunes dispositionsplaner samt rapporten "Naturfredningsforhold i Kalundborgs kommuneplan" fra 1982, udarbejdet af en studiekreds under LOF. Parkering i bykernen I forbindelse med udarbejdelse af en parkeringsanalyse er der i 1996 registreret i alt 1858 offentligt tilgængelige parkeringspladser i bymidten af pladserne er offentlige, 415 pladser er ved kantsten og 340 af pladserne er privatejede. Langt de fleste parkeringspladser ligger med vejadgang fra Elmegade og Bredgade. Parkeringsplads i Bredgade PARKERINGSPLADSER I BYKERNEN - EKSISTERENDE PARKERINGSPLADSER 00 OG PLANLAGTE PARKERINGSPLADSER Eksisterende parkeringspladser 00 Planlagte parkeringspladser Bykernen 108

14 Det nuværende antal parkeringspladser opretholdes. De centralt beliggende parkeringspladser langs Bredgade pålægges så vidt muligt tidsbegrænsning. Syd for Jernbanevej etableres i samarbejde med DSB en parkeringsplads, der bruges til langtidsparkering for DSB-kunder og butiksansatte i bykernen og som ekstra parkeringspladser for bykernens forretninger ved spidsbelastninger. Herved kan alle parkeringspladser i Bredgade pålægges tidsbegrænsning. Parkeringen på Torvet søges begrænset, således at Torvet i større grad vil fremtræde som en bilfri plads. Der etableres en større parkeringsplads ved J. Hagemann-Petersens Allé på arealet, hvor Munkesøskolen var beliggende. I forbindelse med beslutningen om at nedlægge og nedrive Munkesøskolen er der blevet mulighed for at etablere et større antal parkeringspladser tæt ved centerområdet og tæt ved erhvervsskolen, gymnasiet, Kalundborghallerne og Torvet. Den kollektive trafik Der er togforbindelse mellem Kalundborg og København. Busnettet består af regionale og lokale ruter. De regionale ruter forbinder Kalundborg med Holbæk og Slagelse samt nabokommunerne. Bybusserne forbinder Kalundborg bykerne med de forskellige bykvarterer og landområderne i kommunen. Desuden betjener de skolerne og deres skoleoplande. Alle busruter udgår fra banegården. Bybussernes linieføring tilpasses ændringer i trafikvejnettet. Nye boligområder skal sikres en rimelig betjening. Der er færgeforbindelse fra Kalundborg til Århus (Molslinien) og Samsø (Samsølinien). 109

15 TRAFIK OFFENTLIG TRANSPORT RØSNÆS Saltbæk Bjørnstrup Ulstrup SALTBÆK VIG Svenstrup Kongstrup Vollerup Illerup Kallerup Brokkebjerg Nostrup Nyrup Raklev KALUNDBORG FJORD Spangsbro Tømmerup Ubberup J JJ JJ Je ee ee errrrrrn nn nn nb bb bb ba aa aa an nn nn ne ee ee e KALUNDBORG Lerchenborg JAMMERLAND BUGT Kommunegrænse ASNÆS Melby Årby Bastrup Meter 5000