Boring paa Værket ved Thorsbro.

Transkript

1 Boring paa Værket ved Thorsbro. DET UNDERJORDISKE KØBENHAVN OM man kunde tænke sig, at det underjordiske København en Dag pludselig nægtede at fungere, at Vand- og Kloakrørene tilstoppedes, Gasrørene sprang, og Elektricitetsledningerne ikke mere kunde lede Strømmen! I Løbet af faa Minutter vilde Byens Liv være lammet; inden en Time vilde det være et Virvar og Raadvildhed. Dampmaskiner og Køkkener stod uden Vand, Sporvogne og elektriske Maskiner standsede, i intet Hus blev Middagsmaden færdig i rette Tid; Kloakerne vilde det sige mindre med, naar der intet Spildevand kom i dem; deres Kalamiteter vilde først vise sig, dersom alt det andet fungerede, og de alene tilstoppedes. Af Byens underjordiske Funktioner afhænger dens overjordiske Velfærd. Hvem tænker vel til daglig paa, at under hans Fødder ligger et Net af Ledninger, uden hvilke Byen ikke eksisterede som By. Aar-

2 Boringer ved Søndersø,

3 404 EN FORSYNLIG BISP sagen til eller Betingelsen for dens Storhed ligger skjult. Der er ligesom hos de rigtige Stormænd, hos hvem det er de indre Egenskaber, der betinger den ydre Glans, og som det kræver et langt og nøjagtigt Studium at lære at kende. Naar man skal anlægge en By, er det første, man spørger efter: Vand. Mennesket lever som bekendt ikke af Luft alene. Fødemidler lader sig langt lettere transportere til en nøgen Plet, men Vand, Vand maa der være. Absalon, vor Bys navnkundige Grundlægger, var, som man har opdaget, en endnu mere forsynlig Mand, end man tænkte. Før Christiansborgs Udgravninger kendte man kun én Absalons Brønd", nu fandt man en fire, fem Stykker. I stort som i smaat har denne Bisp, Feltherre og Bysfader vist sig som en forstandig Mand, han har rimeligvis boret efter Vand, før han lagde Grundstenen til sin Borg; Kloaker kendte man ikke den Gang, Stranden var lige ved. Absalon døde, Byen voksede, der gravedes nye Brønde, indtil det ogsaa en Dag viste sig for smaat og besværligt hver Dag at hente Vand fra Pumperne paa Torve eller i Gaarde. Der gik dog nogle Aar efter Absalons Død, inden København fik sit første Vandværk, det skete først sidst i Halvtredserne i forrige Aarhundrede. Det kom, som alt andet den Gang, til os udefra. Københavns første Vandværk anlagdes efter engelsk Mønster med en central Vandfiltration og et af Dampmaskiner drevet Pumpeanlæg, der gennem et Ledningssystem af Jærnrør førte Vandet under Tryk omkring i Byen, saaledes at det overalt kunde naa op over Husenes øverste Etager. Dette Vandværk var baseret paa Forsyning af Overfladevand, der samledes i Damhussøen, som i de sidste Aar har gjort sig bekendt ved snart at være udtørret, snart atter fyldt. I første Halvdel af Aarhundredet var Opmærksomheden imidlertid blevet henledet paa nogle artesiske Boringer, udførte i Paris og London, hvor man havde fundet vandførende Lag under Skrivekridtet, og Videnskabernes Selskab" begyndte derfor Boringer allerede i Efter 14 Aars Arbejde var man kommen 600 Fod ned og ikke naaet under Skrivekridtet, der i Danmark gaar ca Fod ned, hvorfor man opgav det. Senere, i Begyndelsen af Halvtredserne, kom man imidlertid paa den Tanke, at der mulig kunde findes vandførende Lag over Skrivekridtet, og Boringsforsøgene genoptoges. Ved Taastrup Valby, syd

4 FRA DAMHUSSØEN 405 for Taastrup Station, fandt man da i den ringe Dybde af 40 Fod rigelige vandførende Lag. Den da paabegyndte Boring løber endnu og giver ca Tdr. Vand daglig, men rigtignok kun til Glæde for Beboerne af Taastrup Valby. Man begyndte derpaa Boringer paa højere liggen- Steder, for fra disse at kunne lade Vandet løbe ud til Damhussøen, og Forsøgene foranstaltedes ved Harrestrup, hvor man ogsaa efter at være kommen cirka 50 Fod ned fandt et stærkt vandførende Lag med en Stighøjde af 15 Fod over Terrænhøjden. Disse Boringer kunde derfor u- den Pumpning afgive en ret betydedelig Vandmængde. Og 3 Brønde Boring paa Værket ved Thorsbro. afgav derefter 25,000 Tdr. Vand i Døgnet, ved Pumpning forøget til 75,000 Tdr., som ad aabne, indgrøftede Kanaler, det saakaldte Kildevandsløb, førtes til Damhussøen, og senere udenom denne til St. Jørgenssøerne. Herfra lededes det ind paa Sandfiltrene bag Søen, og derfra til Maskinhuset ved Vesterfarimagsgade. Med det stigende Vandforbrug kunde disse Forsyninger dog ikke slaa til, og i Halvfjerdserne købte Kommunen derpaa den vandrige Søndersø, 240 Tdr. Land stor, beliggende 27s Mil nordvest for København, med sit Vandspejl 39 Fod over daglig Vande. Denne Sø

5 406 KILDEVAND KTR. OVERFLADEVAND førte i flere. Aar 100,000 Tdr. Vand i Døgnet til Damhussøen. Saa kom det mindeværdige Aar 1882, hvor ingen Københavner drak Kommunevand, fordi det smagte af Gud véd hvad, det vil sige af Alger, som man opdagede i Søndersø, og dermed var Søens Saga ude som Vandforsyner for København. Renvandsbeholder paa Værket ved Borups Alle. Saa begyndte man endelig i 1884 Boringerne ved Bredderne af Søndersø, og her fandt man, umiddelbart over Kridtformationen, i 150 Fods Dybde stærkt vandførende Lag, saa stærke, at en 4Vs Tommes Boring som almindelig Springkilde kunde afgive 10,000 Tdr. Vand i Døgnet. Denne Rigdom henledte naturligt Tanken paa udelukkende paa denne Maade at skaffe Byen tilstrækkeligt Vand, og ikke som tidligere væsentlig støtte Forsyningen paa Overfladevand fra Søer og Vandløb, der dels var af mindre god Kvalitet, dels navnlig om Sommeren ikke var righoldigt nok, medens Byens Vandforbrug steg med rivende Fart. Vandet fra de underjordiske Lag var altid af udmærket Beskaffenhed og kimfrit ved dets Fremvælden af Jorden.

6 VANDFORBRUGETS STIGNING 407 I 1886 tog man fat paa en systematisk geologisk og hydrologisk Undersøgelse af hele Byens Omegn, som er bleven fortsat, saa at man nu har et rationelt Grundlag for de fremtidige Vandindvindingsanlæg. Siden 1893 har da København, saavel Sommer som Vinter, udelukkende faaet sin Vandforsyning fra underjordiske Vandgebeter, Tunnel under Bygning. nemlig fra Kildevandsanlæg langs Søndersøens østlige og nordlige Bredder, fra 7 Kildepladser med artesiske Brønde og Boringer vest for Byen i en Afstand af 1 til 2 Mil og endelig, naar det bliver færdigt, det store Anlæg ved Thorsbro syd for Taastrup i Lille Vejleaadalen. Nu ledes Vandet i lukkede Ledninger helt ind til Filtrene i Byen. De gamle Overfladevandforsyninger, Damhussøen samt Peblinge- og Sortedamssøerne, afgiver nu kun Vand til en Del Fabriker, til Statsbanernes Lokomotivforsyning, til Parkerne og Botanisk Have, og endda kan det knibe at skaffe tilstrækkeligt Vand til disse i Sommer- og Efteraarstiden. Hvor mægtigt Københavns Vandforbrug er steget i de sidste halvthundrede Aar, ses af et saadant Tal, som at Forbruget pr. Aar fra 1860 til 1907 er steget fra 19 Mill. Tdr. til 123,4 Mill., medens

7 408 TI MILLIONER I W. C. samtidig Folkemængden er gaaet op fra 155,000 til 434,000. Det vil heraf fremgaa, at Vandforbruget er tiltaget betydeligt stærkere end Befolkningens Tilvækst. Hertil bidrager selvfølgelig de mange Virksomhedsomraader, men ogsaa i de senere Aar Vandklosetudskylningen, hvortil der nu aarlig forbruges ca. 10 Millioner Tønder Vand. Det største Døgnforbrug indtræffer om Sommeren og veksler forøvrigt stærkt efter Sommerens Beskaffenhed. Til Sammenligning med andrebyersvandforbrug kan her opføres en Statistik for nogle andre Storbyer. Statistiken er for Aaret 1901 og angiver det gennemsnitlige Forbrug i hvert Døgn pr. Individ: Arbejdsfolk i Tunnelen. København 91 Liter, Stockholm 101, Hamburg 171, Dresden 101, Berlin 80, Leipzig 73 og Breslau 83. For de 3 sidste Byer er Vandmaaler obligatorisk overalt, deraf det mindre Forbrug. Grunden til Hamburgs kolossale Forbrug er vel væsentlig dens store Fabriksdrift, men mon Stockholms ikke skulde være paa Grund af dens større Renlighed? Efter denne lange Udflugt fra det underjordiske København bliver der meget lidt at bemærke om selve dette, hvad angaar Vandvæsenet. Naar Vandet er gaaet gennem Filtrene enten ved St. Jørgens Sø eller ved det store Vandværksanlæg i Borups Allé, trykkes det gennem Hovedledninger og Stikledninger af Jærn rundt i Byen og op i Husene. Men alle disse Rør ligger godt skjulte i Jordlagene under Gaden og kommer kun frem ved Nynedlægninger, eller naar den sjældne Sensation melder sig, at der er sprungen et Vandrør".

8 KLOAKSYSTEMET 409 Men naar Vandet kommer fra Køkkener og Restaurationer, fra Fabriker og Værksteder og Badeanstalter fra de sidste kommer den mindste Part fra W. C. og Underjordiske" og fra den aabne Himmel, saa gælder det om at skaffe det bort i en Fart, thi det kommer i utrolig kort Tid til mildest talt at lugte ilde. Dertil har man nu Kloakerne. Absalon lod uden videre Vandet løbe i Stranden, maaske har der været en Rendesten, maaske ikke, for det første brugte man ikke saa meget Vand paa den Tid, for det andet var der nogle færre til at bruge det, end der nu er i det moderne Stor-København. I disse Krigstider havde man andet at tænke paa end Kloaker, forresten tænkte man heller ikke paa dem i senere Fredstider. Har man nu Lejlighed til at lære Københavns udmærkede Kloaksystem at kende, skulde man forsværge, at Byen kunde klare sig uden dette for indtil mindre end 50 Aar siden. Indtil 1860 foregik al Vandafledning i Gadernes Rendestene, der samledes i større aabne Løb, som førte Vandet til Havnen og dens Sidekanaler. Denne Ordning medførte ingen større Ulemper for Havnens Vedkommende, fordi Spildevandsmængden endnu var saa ringe, at Strømmen kunde bortføre den, uden at Vandet gik i Forraadnelse. Tilstanden i Byens Gader var derimod mindre vellugtende og til Tider endog farlig for Færdselen, og man begyndte derfor i 1860 at bygge lukkede Kloaker, som skulde føre baade Spildevandet og Regnvandet til Havnen. Byen blev delt i flere Distrikter, hvert med sit særlige Udløb. Dette lod sig gøre, fordi Terrænforholdene i København er saa simple. Hele den lavtliggende Del ligger langs Kysten 6 å 10 Fod over dagligt Vande, og indenfor dette Bælte hæver Terrænet sig jævnt op mod de to Højdepartier omkring Frederiksberg Have og Jagtvejen. Terrænet gennemskæres omtrent helt af en naturlig Kløft ved Søerne, hvortil tidligere kom Fæstningsgravene, hvis Rester endnu findes omkring Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Aborreparken og Tivoli. Kloakerne faldt derved naturligt i 3 Dele, nemlig de udenbyes Kloaker, der afvander Terrænet udenfor Søerne, Fæstningsterrænets Kloaker, der afvander Terrænerne mellem Søerne og Fæstningsgravene, og endelig den tredie Del, som omfatter Kloakerne i den indre By og paa Christianshavn. Kloakerne følger i Reglen Gaderne midt under Kørebanen, men

9 410 FLODEN UNDERJORDEN maa selvfølgelig ofte være under Husrækkerne. Den største af alle Byens Kloaker er Kvægtorvsgadens Kloak, der afvander en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg, samt Størstedelen af Nørrebro helt ud til Tagensvej. Denne Kloak fører for Tiden mellem X U og Vs af hele Byens Spildevandsmængde. Andre store Kloaker er Slagtehusenes Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet, og derfor Hvad jorden skjuler. fører et Afløb af meget uren Beskaffenhed, nemlig Blod, Tarmindhold, Fedtstoffer osv., der let gaar i Forraadnelse. Desuden findes der endnu 2 Kloaker, der tilhører det yderste Distrikt. Hele Byen er iøvrigt gennemkrydset af et Net af Kloaker. Principet for Anlæget af disse Kloaker var, at Ledningerne skulde kunne holde sig rene uden kunstig Rensning, og at de skulde være i Stand til at bortføre den Vandmængde, der er iagttaget at løbe af ved de største bekendte Regnfald i København. Det første er opnaaet ved at give Ledningerne saadanne Profilformer og Fald, at der under det dagligt indtrædende Spildevandsmaksimum kan opnaas en Hurtighed paa Strømmen af 2 27a Fod i Sekundet. Med denne Fart vil Vandet da medføre alt Smuds og Sand og afledes saa hur-

10 LEDNINGER OG HJÆLPELEDNINGER 411 tigt, at Forraadnelsen i selve Kloakerne bliver meget ringe. Dette Princip, der nu er almindelig anerkendt, blev først fastslaaet af Byens tidligere Stadsingeniør, Professor L. A. Colding. Efterhaanden som Bebyggelsen er skreden frem, er Kloakerne blevne for smaa til at modtage ogsaa Regnmængden, og man har derfor anlagt Hjælpeledninger, det vil sige Ledninger, der staar i Forbindelse med de almindelige Kloaker ved et Overfald, saa at Den nye Tunnel. Vandet, naar det under Regn har naaet en vis Højde i Kloaken, gaar over Overfaldene og ned i Hjælpeledningen. Den vigtigste af disse er den store Ledning, som begynder ved Aaboulevarden og følger Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og et Par af de nyere Gader ved Sønderboulevard for omsider at udmunde i Kallebodstrand ved det tidligere Belvedere ved Vesterfælled. Denne Ledning har paa sin nederste Strækning, hvor den har optaget Overskudet fra en Mængde Kloaker i sig, en Diameter af 9 3 A Fod og er den største af alle Københavns Afløbsledninger. Der findes adskillige andre Hjælpeledninger. Inden endnu Anlæget af Københavns Kloaker i Slutningen af Firserne var afsluttet, stod det imidlertid klart, at man maatte skaffe

11 412 MED VISSE VINDE Kloakerne et andet Udløb end til Havnen. Efterhaanden som Spildevandsmængden voksede, blev Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig. Værst var Forholdet naturligvis i de snævre Løb og Kanaler, og særligt i den nu forsvundne Vestre Gasværkshavn. I dette snævre Bassin, hvor der aldrig var nogen nævneværdig Strøm, udmundede ikke alene Byens største Spildevandsledning, Kvægtorvets Kloak, men ogsaa det meget snavsede Afløb fra Slagtehusene. Om Sommeren var Vanderfor i stadig Gæring og udsendte, som Stadsingeniøren dengang skrev: ildelugtende Luftarter, der med visse Vinde bleve baarne ind over store Dele af Vesterbro." Det samme var forøvrigt Tilfældet med Christianshavns Kanal, og her var Forholdene endnu mere Pumpestationen paa Kløvermarksvej. uheldige, eftersom den fører gennem et tætbygget og folkerigt Kvarter. Men selv i Havnen udfor Havnegade og Kvæsthusbroen kunde der om Sommeren ved Strømstille uden Overdrivelse være noget ubehageligt. Og de fleste Københavnere erindrer vist den Odør, som sendtes ind over Byen under Opmundringen af de store Mængder af Slam, som bundfældtes af Kloakvandet. Det kunde vist længe være blevet ved disse Tilstande, dersom ikke et voksende Krav om Indførelsen afvandklosetter havde meldt sig. Man var ogsaa efterhaanden kommen paa det rene med, at den

12 DET NYE SYSTEM 413 tidligere saa stærkt paaberaabte nationaløkonomiske Værdi af Natrenovationen var saa temmelig illusorisk, da Udgifterne ved dens Transport ud paa Landet langt oversteg dens Gødningsværdi, men saa længe der kun var Udløb til Havnen, var Indførelsen af Vandklosetter en Umulighed. Først den 22. Februar 1897 gik det endelige Forslag igennem, Pumpekælder i Maskinhuset paa Værket i Østerfarimagsgade. efter et Utal af Ændringer og Forhalinger. Straks efter begyndte Anlæget af det System afskærende Ledninger langs med Havnen, som fører Spildevandet til en Pumpestation, der atter trykker Kloakvandet ud paa Havdybde langt fra Byen. Følger man nu en Kloak fra den modtager Spildevandet fra Forbrugsstedet, har man hele dens Løb. Indenfor en Linje, der gaar langs Toldbodvej, Store Kongensgade, Øster Voldgade, Gothersgade og Dronning Louises Bro, tilhører alt, hvad der findes syd for denne, altsaa hele den indre By, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg med Valby et System, som fører Vandet til Hovedpumpestationen paa Amager.

13 414 EN SPAND VAND PAA REJSE Foreløbig fungerer et andet System for sig selv, nemlig det som omfatter alt, hvad der ligger udenfor den før omtalte Linje, altsaa hele Østerbro med Blegdamsvejen og Strandvejskvarteret, og dette Distrikts Kloakvand føres til Nordre Kloakpumpestation, beliggende udfor Livjægerallé ved Strandboulevarden og har sit Udløb et Stykke udenfor Østre Gasværkshavn. Men alt det øvrige Spildevand gaar til Hovedkloak- Pumpestationen ved Kløvermarksvej paa Amager. Kommer saaledes en Spand Spildevand i en Stikledning ude ved Lygten paa Nørrebro, føres den gennem Kloaken som løber langs med Lygteaaen og Ladegaardsaaen, Ledninger fra Østre Gasværk. kryd- ser Borups Allé og gaar ind under Aagade, som den følger, indtil den naar Aaboulevarden, som den følger et Stykke; kort før Sofievej drejer den imidlertid af og gaar under Husrækken langs med Sofievej, derpaa hen til Ladegaarden og under Tennisbanerne, drejer af ud under Vodrofvej, som den følger ned til Gamle Kongevej, derfra gennem Stenosgade over Vesterbrogade ind i Viktoriagade, som den imidlertid kun følger kort, idet den drejer af ved Abel Cathrinesgade: Nu er den i Kvægtorvets Kloak, som her danner en afskærende Ledning med Bygværk, denne gaar da langs Godsbanegaarden og Kalvebodbrygge, til den omtrent naar Langebro.

14 PUMPESTATIONEN 415 Her findes den saakaldte Dykker, igennem hvilken Ledning Vandet føres over paa Amagersiden og gaar langs den dækkede Vej til Hovedkloakpumpestationen. Paa Pumpestationen udmunder de vældige Ledninger i en mægtig Brønd, 26 Fod dyb, 120 Fod lang og 15 Fod bred,deri Midten lodret er skilt ved et Ristesystem, i hvilket de større faste Bestanddele bliver hængende. Bag denne mægtige Si findes Sugerørene, gennem hvilke Vandet pumpes op og trykkes ud gennem en dobbelt Ledning, der gaar over Christianshavns Fælled, stikker i Havet imellem Fladerne og Strickers Batteri og gaar ud i Kongedybet. DenneTrykledning har en samlet Ledninger fra Lysstationen i Gothersgade. Længde af 8950 Fod, deraf de 4350 Fod paa Land og de 4600 Fod udenfor Kystlinjen. 1 Tørvejr benyttes kun den ene Ledning. Paa Land har Ledningerne en Diameter af 48 Tommer og bestaar af Støbejærn, i Vandet, eller rettere under Havbunden, har de en Diameter paa 43 Tommer og bestaar af Pitch-Pinetræ, sammenholdte af Bøgetræsringe. Paa Land ligger Rørene i en tilfyldt Grav, udenfor Kystlinjen i en 8 Fod dyb Rende. Ved Udløbet er Havdybden ca. 34 Fod, og Ledningerne er her paa en Længde af ca. 27 Fod aabnede i Toppen, saa Strømmen paa et langt Stykke tager Spildevandet med sig og fordeler det.

15 416 EN VIDTLØFTIG REJSE Er det nu stærkt Regnvejr, vil vor Spand Vånd fra Lygtekvarteret ikke naa saa langt uden at blive forsvarlig fortyndet. Kloakrørene fyldes hurtigt med Regnvandet, og dette fortyndede Vand kommer da i saa store Mængder, at Ledningerne ikke vilde kunne modtage det. Der er derfor anlagt Hjælpeledninger, og vor Spand Vand møder den første af disse allerede ved Aaboulevarden. Vandet, som i Kloaken har naaet sin største Højde, gaar over Over- Dét store Dykkerrør ved Langebro bugseres. faldsvæggen og ind i Hjælpeledningen, som fører Vandet ad H. C. Ørstedsvej, Alhambravej over Vesterbrogade ad Enghavevej, Haderslevsgade, Flensborggade ud i Kallebodstrand tæt ved Vester Fælled som tidligere omtalt. Det Vand, som gaar videre med Kloaken, møder atter en Hjælpeledning paa Hjørnet af Viktoriagade og Abel Kathrinesgade, som fører det overskydende Vand ud i Gasværkshavnen. Dette af Regnvand stærkt fortyndede Kloakvand er ikke til nogen Gene for Havnene. Det er en lang og omstændelig og meget bekostelig Vej, Vandet gaar, fra det kommer op af Jorden som rent Vand et Par Mil udenfor Byen, føres herind, filtreres, pumpes ud i Vandrørene, bruges, og forlader disse for at ende i Havet.

16 ET PAR TAL 417 Men hvem tænker paa det, naar man sidder ved sin Whisky paa Kaféen? Det underjordiske København er dog saa langt fra alene afgjort med Vand- og Kloakledninger. Over hele Byen ligger et System af Gas-, Elektricitets- og Telefonledninger, som ikke tildrager sig Opmærksomheden i samme Grad. Af og til ser man en Rulle med de metalhvide Kabler staa ved en Nedgangsbrønd paa et Gadehjørne, det er elektriske og Telefon-Kabler, der drives igennem Ledningsgangene. En anden Gang ser man en underlig Vogn med en Kasse paa: En Mand staar og smækker med et Laag paa Kassen, som er i Forbindelse med en Brønd i Gaden, og en Gang imellem lyder et skarpt Knald fra Kassen. Det er Gasledningerne, som renses. Naar man tænker paa, at blot Gasledningernes samlede Længde den 31. Marts 1907 udgjorde 1,254,951 Fod, gennem hvilke der gennemsnitlig i Døgnet gik 5,136,551 Kubikfod Gas, og at Elektricitetsværkerne i Aaret producerede 15,773,192,000 Wattimer, faar man dog en Smule Respekt for, hvad en stor By kræver, og hvad den yder sine Borgere, der alligevel altid er utilfredse. Stor-København. II 27