Boring paa Værket ved Thorsbro.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boring paa Værket ved Thorsbro."

Transkript

1 Boring paa Værket ved Thorsbro. DET UNDERJORDISKE KØBENHAVN OM man kunde tænke sig, at det underjordiske København en Dag pludselig nægtede at fungere, at Vand- og Kloakrørene tilstoppedes, Gasrørene sprang, og Elektricitetsledningerne ikke mere kunde lede Strømmen! I Løbet af faa Minutter vilde Byens Liv være lammet; inden en Time vilde det være et Virvar og Raadvildhed. Dampmaskiner og Køkkener stod uden Vand, Sporvogne og elektriske Maskiner standsede, i intet Hus blev Middagsmaden færdig i rette Tid; Kloakerne vilde det sige mindre med, naar der intet Spildevand kom i dem; deres Kalamiteter vilde først vise sig, dersom alt det andet fungerede, og de alene tilstoppedes. Af Byens underjordiske Funktioner afhænger dens overjordiske Velfærd. Hvem tænker vel til daglig paa, at under hans Fødder ligger et Net af Ledninger, uden hvilke Byen ikke eksisterede som By. Aar-

2 Boringer ved Søndersø,

3 404 EN FORSYNLIG BISP sagen til eller Betingelsen for dens Storhed ligger skjult. Der er ligesom hos de rigtige Stormænd, hos hvem det er de indre Egenskaber, der betinger den ydre Glans, og som det kræver et langt og nøjagtigt Studium at lære at kende. Naar man skal anlægge en By, er det første, man spørger efter: Vand. Mennesket lever som bekendt ikke af Luft alene. Fødemidler lader sig langt lettere transportere til en nøgen Plet, men Vand, Vand maa der være. Absalon, vor Bys navnkundige Grundlægger, var, som man har opdaget, en endnu mere forsynlig Mand, end man tænkte. Før Christiansborgs Udgravninger kendte man kun én Absalons Brønd", nu fandt man en fire, fem Stykker. I stort som i smaat har denne Bisp, Feltherre og Bysfader vist sig som en forstandig Mand, han har rimeligvis boret efter Vand, før han lagde Grundstenen til sin Borg; Kloaker kendte man ikke den Gang, Stranden var lige ved. Absalon døde, Byen voksede, der gravedes nye Brønde, indtil det ogsaa en Dag viste sig for smaat og besværligt hver Dag at hente Vand fra Pumperne paa Torve eller i Gaarde. Der gik dog nogle Aar efter Absalons Død, inden København fik sit første Vandværk, det skete først sidst i Halvtredserne i forrige Aarhundrede. Det kom, som alt andet den Gang, til os udefra. Københavns første Vandværk anlagdes efter engelsk Mønster med en central Vandfiltration og et af Dampmaskiner drevet Pumpeanlæg, der gennem et Ledningssystem af Jærnrør førte Vandet under Tryk omkring i Byen, saaledes at det overalt kunde naa op over Husenes øverste Etager. Dette Vandværk var baseret paa Forsyning af Overfladevand, der samledes i Damhussøen, som i de sidste Aar har gjort sig bekendt ved snart at være udtørret, snart atter fyldt. I første Halvdel af Aarhundredet var Opmærksomheden imidlertid blevet henledet paa nogle artesiske Boringer, udførte i Paris og London, hvor man havde fundet vandførende Lag under Skrivekridtet, og Videnskabernes Selskab" begyndte derfor Boringer allerede i Efter 14 Aars Arbejde var man kommen 600 Fod ned og ikke naaet under Skrivekridtet, der i Danmark gaar ca Fod ned, hvorfor man opgav det. Senere, i Begyndelsen af Halvtredserne, kom man imidlertid paa den Tanke, at der mulig kunde findes vandførende Lag over Skrivekridtet, og Boringsforsøgene genoptoges. Ved Taastrup Valby, syd

4 FRA DAMHUSSØEN 405 for Taastrup Station, fandt man da i den ringe Dybde af 40 Fod rigelige vandførende Lag. Den da paabegyndte Boring løber endnu og giver ca Tdr. Vand daglig, men rigtignok kun til Glæde for Beboerne af Taastrup Valby. Man begyndte derpaa Boringer paa højere liggen- Steder, for fra disse at kunne lade Vandet løbe ud til Damhussøen, og Forsøgene foranstaltedes ved Harrestrup, hvor man ogsaa efter at være kommen cirka 50 Fod ned fandt et stærkt vandførende Lag med en Stighøjde af 15 Fod over Terrænhøjden. Disse Boringer kunde derfor u- den Pumpning afgive en ret betydedelig Vandmængde. Og 3 Brønde Boring paa Værket ved Thorsbro. afgav derefter 25,000 Tdr. Vand i Døgnet, ved Pumpning forøget til 75,000 Tdr., som ad aabne, indgrøftede Kanaler, det saakaldte Kildevandsløb, førtes til Damhussøen, og senere udenom denne til St. Jørgenssøerne. Herfra lededes det ind paa Sandfiltrene bag Søen, og derfra til Maskinhuset ved Vesterfarimagsgade. Med det stigende Vandforbrug kunde disse Forsyninger dog ikke slaa til, og i Halvfjerdserne købte Kommunen derpaa den vandrige Søndersø, 240 Tdr. Land stor, beliggende 27s Mil nordvest for København, med sit Vandspejl 39 Fod over daglig Vande. Denne Sø

5 406 KILDEVAND KTR. OVERFLADEVAND førte i flere. Aar 100,000 Tdr. Vand i Døgnet til Damhussøen. Saa kom det mindeværdige Aar 1882, hvor ingen Københavner drak Kommunevand, fordi det smagte af Gud véd hvad, det vil sige af Alger, som man opdagede i Søndersø, og dermed var Søens Saga ude som Vandforsyner for København. Renvandsbeholder paa Værket ved Borups Alle. Saa begyndte man endelig i 1884 Boringerne ved Bredderne af Søndersø, og her fandt man, umiddelbart over Kridtformationen, i 150 Fods Dybde stærkt vandførende Lag, saa stærke, at en 4Vs Tommes Boring som almindelig Springkilde kunde afgive 10,000 Tdr. Vand i Døgnet. Denne Rigdom henledte naturligt Tanken paa udelukkende paa denne Maade at skaffe Byen tilstrækkeligt Vand, og ikke som tidligere væsentlig støtte Forsyningen paa Overfladevand fra Søer og Vandløb, der dels var af mindre god Kvalitet, dels navnlig om Sommeren ikke var righoldigt nok, medens Byens Vandforbrug steg med rivende Fart. Vandet fra de underjordiske Lag var altid af udmærket Beskaffenhed og kimfrit ved dets Fremvælden af Jorden.

6 VANDFORBRUGETS STIGNING 407 I 1886 tog man fat paa en systematisk geologisk og hydrologisk Undersøgelse af hele Byens Omegn, som er bleven fortsat, saa at man nu har et rationelt Grundlag for de fremtidige Vandindvindingsanlæg. Siden 1893 har da København, saavel Sommer som Vinter, udelukkende faaet sin Vandforsyning fra underjordiske Vandgebeter, Tunnel under Bygning. nemlig fra Kildevandsanlæg langs Søndersøens østlige og nordlige Bredder, fra 7 Kildepladser med artesiske Brønde og Boringer vest for Byen i en Afstand af 1 til 2 Mil og endelig, naar det bliver færdigt, det store Anlæg ved Thorsbro syd for Taastrup i Lille Vejleaadalen. Nu ledes Vandet i lukkede Ledninger helt ind til Filtrene i Byen. De gamle Overfladevandforsyninger, Damhussøen samt Peblinge- og Sortedamssøerne, afgiver nu kun Vand til en Del Fabriker, til Statsbanernes Lokomotivforsyning, til Parkerne og Botanisk Have, og endda kan det knibe at skaffe tilstrækkeligt Vand til disse i Sommer- og Efteraarstiden. Hvor mægtigt Københavns Vandforbrug er steget i de sidste halvthundrede Aar, ses af et saadant Tal, som at Forbruget pr. Aar fra 1860 til 1907 er steget fra 19 Mill. Tdr. til 123,4 Mill., medens

7 408 TI MILLIONER I W. C. samtidig Folkemængden er gaaet op fra 155,000 til 434,000. Det vil heraf fremgaa, at Vandforbruget er tiltaget betydeligt stærkere end Befolkningens Tilvækst. Hertil bidrager selvfølgelig de mange Virksomhedsomraader, men ogsaa i de senere Aar Vandklosetudskylningen, hvortil der nu aarlig forbruges ca. 10 Millioner Tønder Vand. Det største Døgnforbrug indtræffer om Sommeren og veksler forøvrigt stærkt efter Sommerens Beskaffenhed. Til Sammenligning med andrebyersvandforbrug kan her opføres en Statistik for nogle andre Storbyer. Statistiken er for Aaret 1901 og angiver det gennemsnitlige Forbrug i hvert Døgn pr. Individ: Arbejdsfolk i Tunnelen. København 91 Liter, Stockholm 101, Hamburg 171, Dresden 101, Berlin 80, Leipzig 73 og Breslau 83. For de 3 sidste Byer er Vandmaaler obligatorisk overalt, deraf det mindre Forbrug. Grunden til Hamburgs kolossale Forbrug er vel væsentlig dens store Fabriksdrift, men mon Stockholms ikke skulde være paa Grund af dens større Renlighed? Efter denne lange Udflugt fra det underjordiske København bliver der meget lidt at bemærke om selve dette, hvad angaar Vandvæsenet. Naar Vandet er gaaet gennem Filtrene enten ved St. Jørgens Sø eller ved det store Vandværksanlæg i Borups Allé, trykkes det gennem Hovedledninger og Stikledninger af Jærn rundt i Byen og op i Husene. Men alle disse Rør ligger godt skjulte i Jordlagene under Gaden og kommer kun frem ved Nynedlægninger, eller naar den sjældne Sensation melder sig, at der er sprungen et Vandrør".

8 KLOAKSYSTEMET 409 Men naar Vandet kommer fra Køkkener og Restaurationer, fra Fabriker og Værksteder og Badeanstalter fra de sidste kommer den mindste Part fra W. C. og Underjordiske" og fra den aabne Himmel, saa gælder det om at skaffe det bort i en Fart, thi det kommer i utrolig kort Tid til mildest talt at lugte ilde. Dertil har man nu Kloakerne. Absalon lod uden videre Vandet løbe i Stranden, maaske har der været en Rendesten, maaske ikke, for det første brugte man ikke saa meget Vand paa den Tid, for det andet var der nogle færre til at bruge det, end der nu er i det moderne Stor-København. I disse Krigstider havde man andet at tænke paa end Kloaker, forresten tænkte man heller ikke paa dem i senere Fredstider. Har man nu Lejlighed til at lære Københavns udmærkede Kloaksystem at kende, skulde man forsværge, at Byen kunde klare sig uden dette for indtil mindre end 50 Aar siden. Indtil 1860 foregik al Vandafledning i Gadernes Rendestene, der samledes i større aabne Løb, som førte Vandet til Havnen og dens Sidekanaler. Denne Ordning medførte ingen større Ulemper for Havnens Vedkommende, fordi Spildevandsmængden endnu var saa ringe, at Strømmen kunde bortføre den, uden at Vandet gik i Forraadnelse. Tilstanden i Byens Gader var derimod mindre vellugtende og til Tider endog farlig for Færdselen, og man begyndte derfor i 1860 at bygge lukkede Kloaker, som skulde føre baade Spildevandet og Regnvandet til Havnen. Byen blev delt i flere Distrikter, hvert med sit særlige Udløb. Dette lod sig gøre, fordi Terrænforholdene i København er saa simple. Hele den lavtliggende Del ligger langs Kysten 6 å 10 Fod over dagligt Vande, og indenfor dette Bælte hæver Terrænet sig jævnt op mod de to Højdepartier omkring Frederiksberg Have og Jagtvejen. Terrænet gennemskæres omtrent helt af en naturlig Kløft ved Søerne, hvortil tidligere kom Fæstningsgravene, hvis Rester endnu findes omkring Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Aborreparken og Tivoli. Kloakerne faldt derved naturligt i 3 Dele, nemlig de udenbyes Kloaker, der afvander Terrænet udenfor Søerne, Fæstningsterrænets Kloaker, der afvander Terrænerne mellem Søerne og Fæstningsgravene, og endelig den tredie Del, som omfatter Kloakerne i den indre By og paa Christianshavn. Kloakerne følger i Reglen Gaderne midt under Kørebanen, men

9 410 FLODEN UNDERJORDEN maa selvfølgelig ofte være under Husrækkerne. Den største af alle Byens Kloaker er Kvægtorvsgadens Kloak, der afvander en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg, samt Størstedelen af Nørrebro helt ud til Tagensvej. Denne Kloak fører for Tiden mellem X U og Vs af hele Byens Spildevandsmængde. Andre store Kloaker er Slagtehusenes Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet, og derfor Hvad jorden skjuler. fører et Afløb af meget uren Beskaffenhed, nemlig Blod, Tarmindhold, Fedtstoffer osv., der let gaar i Forraadnelse. Desuden findes der endnu 2 Kloaker, der tilhører det yderste Distrikt. Hele Byen er iøvrigt gennemkrydset af et Net af Kloaker. Principet for Anlæget af disse Kloaker var, at Ledningerne skulde kunne holde sig rene uden kunstig Rensning, og at de skulde være i Stand til at bortføre den Vandmængde, der er iagttaget at løbe af ved de største bekendte Regnfald i København. Det første er opnaaet ved at give Ledningerne saadanne Profilformer og Fald, at der under det dagligt indtrædende Spildevandsmaksimum kan opnaas en Hurtighed paa Strømmen af 2 27a Fod i Sekundet. Med denne Fart vil Vandet da medføre alt Smuds og Sand og afledes saa hur-

10 LEDNINGER OG HJÆLPELEDNINGER 411 tigt, at Forraadnelsen i selve Kloakerne bliver meget ringe. Dette Princip, der nu er almindelig anerkendt, blev først fastslaaet af Byens tidligere Stadsingeniør, Professor L. A. Colding. Efterhaanden som Bebyggelsen er skreden frem, er Kloakerne blevne for smaa til at modtage ogsaa Regnmængden, og man har derfor anlagt Hjælpeledninger, det vil sige Ledninger, der staar i Forbindelse med de almindelige Kloaker ved et Overfald, saa at Den nye Tunnel. Vandet, naar det under Regn har naaet en vis Højde i Kloaken, gaar over Overfaldene og ned i Hjælpeledningen. Den vigtigste af disse er den store Ledning, som begynder ved Aaboulevarden og følger Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og et Par af de nyere Gader ved Sønderboulevard for omsider at udmunde i Kallebodstrand ved det tidligere Belvedere ved Vesterfælled. Denne Ledning har paa sin nederste Strækning, hvor den har optaget Overskudet fra en Mængde Kloaker i sig, en Diameter af 9 3 A Fod og er den største af alle Københavns Afløbsledninger. Der findes adskillige andre Hjælpeledninger. Inden endnu Anlæget af Københavns Kloaker i Slutningen af Firserne var afsluttet, stod det imidlertid klart, at man maatte skaffe

11 412 MED VISSE VINDE Kloakerne et andet Udløb end til Havnen. Efterhaanden som Spildevandsmængden voksede, blev Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig. Værst var Forholdet naturligvis i de snævre Løb og Kanaler, og særligt i den nu forsvundne Vestre Gasværkshavn. I dette snævre Bassin, hvor der aldrig var nogen nævneværdig Strøm, udmundede ikke alene Byens største Spildevandsledning, Kvægtorvets Kloak, men ogsaa det meget snavsede Afløb fra Slagtehusene. Om Sommeren var Vanderfor i stadig Gæring og udsendte, som Stadsingeniøren dengang skrev: ildelugtende Luftarter, der med visse Vinde bleve baarne ind over store Dele af Vesterbro." Det samme var forøvrigt Tilfældet med Christianshavns Kanal, og her var Forholdene endnu mere Pumpestationen paa Kløvermarksvej. uheldige, eftersom den fører gennem et tætbygget og folkerigt Kvarter. Men selv i Havnen udfor Havnegade og Kvæsthusbroen kunde der om Sommeren ved Strømstille uden Overdrivelse være noget ubehageligt. Og de fleste Københavnere erindrer vist den Odør, som sendtes ind over Byen under Opmundringen af de store Mængder af Slam, som bundfældtes af Kloakvandet. Det kunde vist længe være blevet ved disse Tilstande, dersom ikke et voksende Krav om Indførelsen afvandklosetter havde meldt sig. Man var ogsaa efterhaanden kommen paa det rene med, at den

12 DET NYE SYSTEM 413 tidligere saa stærkt paaberaabte nationaløkonomiske Værdi af Natrenovationen var saa temmelig illusorisk, da Udgifterne ved dens Transport ud paa Landet langt oversteg dens Gødningsværdi, men saa længe der kun var Udløb til Havnen, var Indførelsen af Vandklosetter en Umulighed. Først den 22. Februar 1897 gik det endelige Forslag igennem, Pumpekælder i Maskinhuset paa Værket i Østerfarimagsgade. efter et Utal af Ændringer og Forhalinger. Straks efter begyndte Anlæget af det System afskærende Ledninger langs med Havnen, som fører Spildevandet til en Pumpestation, der atter trykker Kloakvandet ud paa Havdybde langt fra Byen. Følger man nu en Kloak fra den modtager Spildevandet fra Forbrugsstedet, har man hele dens Løb. Indenfor en Linje, der gaar langs Toldbodvej, Store Kongensgade, Øster Voldgade, Gothersgade og Dronning Louises Bro, tilhører alt, hvad der findes syd for denne, altsaa hele den indre By, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg med Valby et System, som fører Vandet til Hovedpumpestationen paa Amager.

13 414 EN SPAND VAND PAA REJSE Foreløbig fungerer et andet System for sig selv, nemlig det som omfatter alt, hvad der ligger udenfor den før omtalte Linje, altsaa hele Østerbro med Blegdamsvejen og Strandvejskvarteret, og dette Distrikts Kloakvand føres til Nordre Kloakpumpestation, beliggende udfor Livjægerallé ved Strandboulevarden og har sit Udløb et Stykke udenfor Østre Gasværkshavn. Men alt det øvrige Spildevand gaar til Hovedkloak- Pumpestationen ved Kløvermarksvej paa Amager. Kommer saa- ledes en Spand Spildevand i en Stikledning ude ved Lygten paa Nørrebro, føres den gennem Kloaken som løber langs med Lygteaaen og Ladegaardsaaen, Ledninger fra Østre Gasværk. kryd- ser Borups Allé og gaar ind under Aagade, som den følger, indtil den naar Aaboulevarden, som den følger et Stykke; kort før Sofievej drejer den imidlertid af og gaar under Husrækken langs med Sofievej, derpaa hen til Ladegaarden og under Tennisbanerne, drejer af ud under Vodrofvej, som den følger ned til Gamle Kongevej, derfra gennem Stenosgade over Vesterbrogade ind i Viktoriagade, som den imidlertid kun følger kort, idet den drejer af ved Abel Cathrinesgade: Nu er den i Kvægtorvets Kloak, som her danner en afskærende Ledning med Bygværk, denne gaar da langs Godsbanegaarden og Kalvebodbrygge, til den omtrent naar Langebro.

14 PUMPESTATIONEN 415 Her findes den saakaldte Dykker, igennem hvilken Ledning Vandet føres over paa Amagersiden og gaar langs den dækkede Vej til Hovedkloakpumpestationen. Paa Pumpestationen udmunder de vældige Ledninger i en mægtig Brønd, 26 Fod dyb, 120 Fod lang og 15 Fod bred,deri Midten lodret er skilt ved et Ristesystem, i hvilket de større faste Bestanddele bliver hængende. Bag denne mægtige Si findes Sugerørene, gennem hvilke Vandet pumpes op og trykkes ud gennem en dobbelt Ledning, der gaar over Christianshavns Fælled, stikker i Havet imellem Fladerne og Strickers Batteri og gaar ud i Kongedybet. DenneTrykledning har en samlet Ledninger fra Lysstationen i Gothersgade. Længde af 8950 Fod, deraf de 4350 Fod paa Land og de 4600 Fod udenfor Kystlinjen. 1 Tørvejr benyttes kun den ene Ledning. Paa Land har Ledningerne en Diameter af 48 Tommer og bestaar af Støbejærn, i Vandet, eller rettere under Havbunden, har de en Diameter paa 43 Tommer og bestaar af Pitch-Pinetræ, sammenholdte af Bøgetræsringe. Paa Land ligger Rørene i en tilfyldt Grav, udenfor Kystlinjen i en 8 Fod dyb Rende. Ved Udløbet er Havdybden ca. 34 Fod, og Ledningerne er her paa en Længde af ca. 27 Fod aabnede i Toppen, saa Strømmen paa et langt Stykke tager Spildevandet med sig og fordeler det.

15 416 EN VIDTLØFTIG REJSE Er det nu stærkt Regnvejr, vil vor Spand Vånd fra Lygtekvarteret ikke naa saa langt uden at blive forsvarlig fortyndet. Kloakrørene fyldes hurtigt med Regnvandet, og dette fortyndede Vand kommer da i saa store Mængder, at Ledningerne ikke vilde kunne modtage det. Der er derfor anlagt Hjælpeledninger, og vor Spand Vand møder den første af disse allerede ved Aaboulevarden. Vandet, som i Kloaken har naaet sin største Højde, gaar over Over- Dét store Dykkerrør ved Langebro bugseres. faldsvæggen og ind i Hjælpeledningen, som fører Vandet ad H. C. Ørstedsvej, Alhambravej over Vesterbrogade ad Enghavevej, Haderslevsgade, Flensborggade ud i Kallebodstrand tæt ved Vester Fælled som tidligere omtalt. Det Vand, som gaar videre med Kloaken, møder atter en Hjælpeledning paa Hjørnet af Viktoriagade og Abel Kathrinesgade, som fører det overskydende Vand ud i Gasværkshavnen. Dette af Regnvand stærkt fortyndede Kloakvand er ikke til nogen Gene for Havnene. Det er en lang og omstændelig og meget bekostelig Vej, Vandet gaar, fra det kommer op af Jorden som rent Vand et Par Mil udenfor Byen, føres herind, filtreres, pumpes ud i Vandrørene, bruges, og forlader disse for at ende i Havet.

16 ET PAR TAL 417 Men hvem tænker paa det, naar man sidder ved sin Whisky paa Kaféen? Det underjordiske København er dog saa langt fra alene afgjort med Vand- og Kloakledninger. Over hele Byen ligger et System af Gas-, Elektricitets- og Telefonledninger, som ikke tildrager sig Opmærksomheden i samme Grad. Af og til ser man en Rulle med de metalhvide Kabler staa ved en Nedgangsbrønd paa et Gadehjørne, det er elektriske og Telefon-Kabler, der drives igennem Ledningsgangene. En anden Gang ser man en underlig Vogn med en Kasse paa: En Mand staar og smækker med et Laag paa Kassen, som er i Forbindelse med en Brønd i Gaden, og en Gang imellem lyder et skarpt Knald fra Kassen. Det er Gasledningerne, som renses. Naar man tænker paa, at blot Gasledningernes samlede Længde den 31. Marts 1907 udgjorde 1,254,951 Fod, gennem hvilke der gennemsnitlig i Døgnet gik 5,136,551 Kubikfod Gas, og at Elektricitetsværkerne i Aaret producerede 15,773,192,000 Wattimer, faar man dog en Smule Respekt for, hvad en stor By kræver, og hvad den yder sine Borgere, der alligevel altid er utilfredse. Stor-København. II 27

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering

Afløbskontoret. Afløbskontoret Afl. 105/2004. Inventeret aflevering Afløbskontoret Inventeret aflevering Bevaringskriterier: Hovedtegninger, oversigtskort, tegninger før 1900, detailtegninger til markante objekter. Da Afløbskontoret har fået skannet alle tegninger, er

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut

Sikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Sommerhuskloakering i Skovgårde. Program

Sommerhuskloakering i Skovgårde. Program Program 1. Præsentation af AquaDjurs, EnviDan og Danjord. 2. Baggrunden for kloakering af Skovgårde 3. Arbejdets omfang 4. Konsekvenser for sommerhusejeren 5. Arbejdets forløb 6. Spørgsmål 22-06-2013 Dias

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

ny varmetunnel under københavn

ny varmetunnel under københavn ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne

Læs mere

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd 21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Parcelhusgrunde Nåleøjet i Vester Hassing Salgsvilkår er revideret i januar 2015. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten

Parcelhusgrunde Nåleøjet i Vester Hassing Salgsvilkår er revideret i januar 2015. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten 2007-46143 - KJK/tik Nåleøjet På sælger Aalborg Kommune 4 parcelhusgrunde. Grundene er vist på vedhæftede salgsrids (bilag 1). Grundene varierer fra 711 m 2 til 952 m 2. Nåleøjet ligger naturskønt i den

Læs mere

Nye vandledninger i dit område

Nye vandledninger i dit område Nye vandledninger i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye vandrør? Mange af Kalundborg Forsynings vandledninger er gamle og lavet af støbejern. Støbejernsledningerne er ujævne indvendig, så kalk, jern

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversigtskort. Forsyningsarten Varme er ikke fundet.

Oversigtskort. Forsyningsarten Varme er ikke fundet. Oversigtskort Forsyningsarten Varme er ikke fundet. Plottidspunkt: 13-03-2014 10:00 Afløb: Side 1 af 1 er tages forbehold overfor de på tegningen angivne mål, herunder koter. Alle mål skal kontrolleres

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten.

Parcelhusgrunde Duathlonvej, Svenstrup Nord Salgsvilkår er revideret i februar 2014. Ændringer efter denne dato fremgår ikke af teksten. J.nr.: 2013-7963 KJK/tik Duathlonvej Duathlonvej ligger i den nordøstlige del af Svenstrup. Der er planlagt i alt 19 grunde på Duathlonvej indenfor delområde A af lokalplan 6-1-102. Denne 1. etape omfatter

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere