Kl med besigtigelse ved Tåstrup. Søren Højager, (SH), Danmarks Naturfredningsforening

Transkript

1 Referat af Det Grønne Råds møde onsdag den 17. august 2016 Samt kort referat af emner på besigtigelsesturen til Natura området ved Tåstrup og Harlev Fredningen Side 1 af 6 Mødedato: Onsdag 17. august 2016 Mødetid og - sted: Deltagere: Kl med besigtigelse ved Tåstrup Søren Højager, (SH), Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus Erik Moes, (EM), Friluftsrådet i Århus Bugt Torben Ankjærø, (TA), Danmarks Sportsfiskerforbund Søren Hald, (SHA), Naturstyrelsen, Søhøjlandet Morten Laursen, (ML), Østjysk Familielandbrug Hans Paarup Thomsen, (HPT), Dansk Botanisk Forening Mogens Bjørn Nielsen, (MBN), Teknik og Miljø, Formand Lene Vinther Larsen, (LVL), Teknik og Miljø, Sekretær og referent Desuden deltog: Sebastian Jonshøj, (SJ), Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus Klaus Bergulf, (KB), Friluftsrådet i Århus Bugt TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks Viby J Telefon: Direkte telefon: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte leja@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Lene Vinther Larsen Afbud Jens Gammelgaard, (JG), Landboforeningerne Nicolai Sass Esben, (NSE), Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen Aarhus Adam Knuth, (AK), Dansk Skovforening Jørgen Vesterager, (JV), Fællesrådene i Aarhus Lars Pank, (LP), Jagtforeningernes kommunale fællesråd Bent Hviid, (BH), Idrætssamvirket Århus Trine Jensen, (TJ), Verdens Skove, ad hoc medlem

2 1) Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde Dagsorden godkendt Side 2 af 6 2) Opfølgning på referat fra seneste møde Ingen bemærkninger 3) Meddelelser og orientering a) Vandområdeplaner Den 27. juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vandområdeplaner for anden planperiode ( ) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt høringsnotater og sammenfattende redegørelser. Vandområdeplanerne bygger på de forslag de lokale vandråd og kommunerne har udarbejdet. Forslagene omhandler hvilke vandløbsstrækninger, der skal have en ekstra indsats for at forbedre det fysiske forhold i strækningerne, og hvilke indsatser der skal bruges. Staten har afsat midler til indsatserne. Første ansøgningsrunde er fra 1. august til den 20. september b) Naturplaner Statens naturplaner blev offentliggjort den 20. april Kommunerne skal inden den 20. april 2017 have vedtaget kommunale handleplaner. Forslag til de kommunale handleplaner kommer i 8 ugers høring senest den 20. oktober Byrådet vedtog i december 2012 kommunale handleplaner Vi har på et tidligere møde gennemgået kommunens tiltag i 1. planperiode og statens forslag til naturplaner Der er som nævnt kun mindre ændringer i udpegninger og målsætninger fra 1. planperiode til 2. planperiode, dog med en ny indsats om bekæmpelse af den invasive art, Rynket Rose, langs kysterne i den sydlige del af kommunen. SHA: Det tidligere Naturstyrelsen har i 2012 opdateret basisanalyserne, der ligger til grund for naturplaner I forbindelse med dette arbejde er der indhentet flere oplysninger og viden. Det giver udslag i justeringer af naturplanerne. Staten vil inden 2019 foretage en ny kortlægning af arealerne til brug for basisanalysen til den 3. planperiode. Forslaget til kommunale naturhandleplaner vil være på dagsordenen på næste møde i Det Grønne Råd onsdag den 30. november c) Kommunens budgetforhandlinger Kommunens budgetforhandlinger er i september. Inden for naturområdet, har Socialdemokraternes Steen B. Andersen i en artikel i Lokalavisen lagt op til, at der skal afsættes kommunale midler til skovrejsning. Skovrejsning er en fordel for borgernes sundhed, friluftsaktiviteter, vores drikkevand og biodiversiteten. HPT: Skove kommer også, hvis vi lader arealerne vokser til af sig selv.

3 MBN: Det er vi enige i, og Aarhus Kommune er gået inde i et forskningssamarbejde med Aarhus Universitet, hvor vi har rejst en biodiversitetsskov øst for Beder med mange kvadrater. Her følges udviklingen af skov med forskelligt udgangspunkt i de mange kvadrater de næste mange årtier. Her er der selvsåning i et af kvadraterne. I Åbo skovrejsning har Aarhus Kommune arealer, der får lov at ligge urørt hen, og springer selv i skov, mens vandet er bragt tilbage i landskabet på andre arealer, og ses som store søer i området. Fremover vil der også blive set på, hvor der er behov for traditionel skovrejsning, og hvor tilgroning o.l. kan komme i spil. Uanset hvad, skal der midler til enten at erhverve arealerne eller til den ændrede arealanvendelse. SHA: Staten vil meget gerne i dialog om ideer til fremtidens skov, og en tur rundt til forskellige skove kunne være en idé. KB: Aarhus Kommune har støttet DDS-spejderne i Skæring med at opføre Fremtidens Spejderhytte i Sorring Skov. Herunder er også sket nyplantning samt etablering af hytter/shelters i trætoppene. Dette område er bestemt et besøg værd med, og tak fra spejderne til Århus Kommune for muliggørelsen af projektet, der også var støttet af LOA og Friluftsrådet. Side 3 af 6 d) Løsninger ved Vilhelmsborg Indstillingen er til behandling i det politiske system. Der er talt om løsninger, der er i tråd med det som Det Grønne Råd har anbefalet. EM: Hvad siger Kulturmiljøudvalget? MBN: Kulturmiljøudvalget har, få dage efter hændelsen fandt sted i september 2015, udtalt sig. Siden har kommunen, som en del af arbejdet med indstillingen, hørt bl.a. Moesgaard Museum om Vilhelmsborg. Det viser sig, at Vilhelmsborg Sø ikke er en traditionel møllesø, men har bidraget til at drive en jævnstrømsgenerator til Vilhelmsborg. Kulturmiljøerne langs Giber Å er derimod knyttet til Fulden Mølle og Rokballe Mølle. De steder er der bl.a. af kommunen gjort en del for at bevare og genskabe kulturmiljøet tilknyttet de to møllesøer. 4) Eventuelt Ingen emner denne gang 5) Næste møde Onsdag den 30. november 2016 på Aarhus Rådhus.

4 REFERAT af emner på besigtigelsesturen Side 4 af 6 Fredningen ved Harlev Formålet med at rejse fredning for et skov- og naturområde syd for Harlev i Aarhus og Skanderborg Kommuner er at skabe et større sammenhængende naturområde med gode adgangsmuligheder for offentligheden ved at binde to adskilte habitatområder sammen. Fredningen begrundes i områdets mange fine kvaliteter af både national og international karakter, såvel som truslerne mod disse. Det er et mål med fredning af området at sikre og forbedre naturværdierne ved at ekstensivere jordbrugsdriften og skovdriften. Derigennem muliggøres også opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de habitatnaturtyper og arter, som området er udpeget for. De første overvejelser om en fredning er helt tilbage i 1970 erne.

5 Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune blev i 2008 kontaktet af Danmarks Naturfredningsforening, DN vedr. fredning af området ved Harlev. I april 2012 blev fredningsforslaget fremsendt til Fredningsnævnet med begge kommuner som medrejsere af fredningen. Forinden havde kommunerne været i dialog med lodsejerne i området, og borgermøder afholdt sammen med DN. Dialog om en fredning tager lang tid og koster en del ressourcer, men er absolut nødvendig for at nå frem til et i hvert fald for naturen og kulturen i området - godt resultat. Side 5 af 6 Fredningsnævnet kom den 19. januar 2016 med sin afgørelse om at frede den sammenhængende natur og landskabet syd for Harlev i Skanderborg og Aarhus Kommuner. Sagen skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, idet erstatningerne til lodsejerne i området overstiger kr. Desuden er der kommet syv klager over afgørelsen om fredning ind, som DN har set på, og i øjeblikket er klagerne til besvarelse i de to berørte kommuner. Klagerne skal ligeledes behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Samlet kan der forventes at gå i hvert fald et år før sagen er gennem Natur- og Miljøklagenævnet. Offentlighedens adgang vil blive forbedret i området, men der vil også være passager, hvor det på nogle tidspunkter af året, vil være nødvendigt med vandtæt fodtøj for at kunne færdes. I det fredede område vil der med fredningen være forbud mod gødskning og sprøjtning, mens den hidtidige anvendelse af arealer til skydebane opretholdes med mindre tilpasninger, der allerede er iværksat af hensyn til naturen. Jægerne sørger bl.a. for at holde arealer i mosen lysåbne, og tager høslet på skydebanearealerne hvert år. Natura 2000-området Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose er omfattet af statens naturplaner. Natura 2000-området indeholder bl.a. naturtyperne næringsrig sø, rigkær samt skovnaturtyperne bøg på muld og elle- og askeskove. Natura 2000-planens målsætninger og indsatsprogram er væsentlige elementer i beskyttelsen af disse og af en generel sikring og forbedring af områdets naturværdier. Natura 2000-området har et areal på 135 ha. Natura 2000-området består af to separate dele med Lillering Skov og Tåstrup Mose i den nordlige del og Tåstrup Sø og Stjær Stenskov i den sydlige del. Det er disse to områder, som Fredningen ved Harlev binder sammen.

6 De væsentligste naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-området knytter sig til fortsat sikring af en ekstensiv drift på de lysåbne naturarealer for at forhindre tilgroning med høje urter og vedplanter. Side 6 af 6 Vores besigtigelsestur startede i området ved Tåstrup Mose, som for store deles vedkommende er bevokset med tætte krat af pil og rød-el. Mosen indeholder rester af rigkær, og vi så de mange gamle tørvegrave, som er delvist overgroet med vegetation, og ligger godt gemt i området. Herefter så vi et samarbejdsprojekt med lodsejerne. Arealet skal blive kalkoverdrev. Der er i vinteren fjernet mange træer og buske, så der nu kun er enkelte solitære, store træer tilbage på arealet. Arealet skal hegnes og afgræsses i 2017 i samarbejde med lodsejerne. Herefter gik turen til Fugletårnet nær Tåstrup Sø. Fugletårnet er opsat i og af Skanderborg Kommune. En lang trægangbro fører ind til tårnet, hvorfra der er udsigt over et stort naturområde med rørsump, akse/elleskov samt Tåstrup Sø et stykke væk.