2.2. Kraftig regn og skybrud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.2. Kraftig regn og skybrud"

Transkript

1 2.2. Kraftig regn og skybrud Karakteristika Episoder med kraftig regn og skybrud er to af de typer ekstreme vejrhændelser, som i de seneste år har påvirket danske borgere, boliger, virksomheder, offentlige institutioner og kritisk infrastruktur mest markant. I meteorologisk henseende og som varslingskriterium definerer DMI kraftig regn som en nedbørmængde, der overstiger 24 mm på 6 timer lokalt inden for et varslingsområde. Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt kraftigt regnvejr og defineres som en nedbørmængde, der overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for et varslingsområde. En alternativ forsikringsmæssig definition på betegnelsen voldsomt skybrud, der bliver anvendt af brancheforeningen Forsikring & Pension, lyder på henholdsvis mm regn i løbet af 24 timer eller 1 mm regn pr. minut. Udviklingen af kraftig regn og skybrud påvirkes af mange faktorer i atmosfæren ved ustabil lagdeling mellem varme og kolde luftmasser. Når lokale atmosfæriske forhold er særligt ustabile, kan bygeskyerne vokse sig ekstra store og give kraftig regn og/eller skybrud ofte suppleret af lyn, torden, stærke vindstød og hagl. Forudsætningerne er oftest til stede i varmt vejr, og sommeren er derfor højsæson for kraftig regn og skybrud. Bygerne dannes oftest om dagen pga. solens opvarmning, men kan også dannes om natten ved markant afkøling i toppen af skyerne. De voldsomme byger, som forårsager skybrud, er altid afgrænsede fænomener og skybrud er typisk meget lokale. Nogle byger står stille over et område, mens andre driver og spreder regn over flere og større områder, men udstrækningen af det ramte areal er begrænset sammenlignet med almindeligt regnvejr. Perioden, hvor betingelserne er opfyldt, er desuden oftest kort. Særligt skybrud vil normalt være kendetegnet ved en brat begyndelse og afslutning samt ved en hurtig og til tider meget stor vekslen i regnens mængde og intensitet på kort tid og over korte afstande. Det er derfor heller ikke muligt for meteorologer at forudsige præcist hvor, hvornår, og med hvilken styrke kraftig regn og skybrud vil indtræffe. Et varsel om skybrud gældende for hele Fyn betyder fx ikke, at hele Fyn vil opleve skybrud, men at der nogle steder på Fyn vil falde meget regn og andre steder måske slet ingen regn. Kraftig regn og skybrud kan opstå overalt i Danmark, men ud over forhold i atmosfæren påvirkes deres udvikling også af forhold ved jordens overflade. DMI peger således på, at storbyområder kan være mere udsatte for kraftig regn og skybrud end mindre byområder og landområder. Det skyldes den såkaldte urbane varmeeffekt, bl.a. fra asfalt på de mange veje, som i vindstille sommervejr kan skabe lufttemperaturer over storbyområder, der ligger et par grader over det omliggende land. Kraftig regn og skybrud skaber oversvømmelser som primær konsekvens. Oversvømmelser er komplekse processer, der involverer både hydrologiske og socioøkonomiske faktorer. Der skelnes i den forbindelse mellem rent hydrologiske oversvømmelser, som forekommer i naturområder uden større samfundsmæssige konsekvenser, og skadevoldende oversvømmelser, som rammer befolkede områder og/eller infrastruktur. Konsekvenserne afhænger her både af nedbørens mængde og intensitet og af forhold som: Antallet af borgere, bygninger og infrastruktur, som er eksponeret for oversvømmelsesrisikoen. Hvorvidt terrænet er fladt eller kuperet, så vandet hurtigt kan samle sig i kraftige strømme i lavere dele. Hvor fugtig jorden i det ramte område er i forvejen, hvilket påvirker mængden af opsuget vand i forhold til overfladisk afstrømning, samt hvor fyldte og vandmættede nærliggende åer, vandløb, jorde og andre naturlige dræn eller reservoirer er. Bygningsmassen og graden af overflader befæstet med asfalt og lignende, som vanskeliggør nedsivning. 13

2 Omfang og kvalitet af forebyggende foranstaltninger, herunder hvor effektivt kloaksystemer, overløbsbassiner, afløbsarealer og andre mekanismer transporterer, forsinker eller tilbageholder vandmasserne. Den umiddelbare forebyggende og afhjælpende indsats fra beredskabets aktører samt grundejere med at pumpe vand væk, rense tagrender og riste, flytte genstande op fra kældre, foretage akutte reparationer mv. Bl.a. vil redningsberedskabets kapaciteter i form af store lænsepumper, slangegrupper til vandtransport mv. og prioriteringen af pumpeindsatserne have stor betydning for konsekvensernes omfang. Mulige konsekvenser Erfaringer fra tidligere hændelser i byområder, herunder et særligt ekstremt skybrud i Storkøbenhavn den 2. juli 2011, viser, at de direkte og afledte konsekvenser af kraftig regn og skybrud kan være vidtrækkende. Akut fare for personskader kan bl.a. opstå ved trafikuheld pga. nedsat sigtbarhed, aquaplaning eller manglende trafikregulering i vejkryds på steder, hvor oversvømmelser har ført til strømsvigt. Potentielt farlige situationer kan ligeledes opstå, hvis personer må kæmpe sig gennem dybt vand eller klatre op på installationer, fx efter at have måtte forlade biler med motorstop i lavninger. Andre farekilder kan fx være kloakdæksler, som kan blive skudt op i luften af højt tryk fra vand og sammenpresset luft, eller skoldhed damp fra fjernvarme- og dampledninger, der kan give forbipasserende forbrændinger. Det sidstnævnte fænomen kan opstå, hvis regnvand strømmer ned i varmekamre, og strømsvigt har sat de indbyggede vandpumper ud af drift, hvorved regnvand kan begynde at koge ved kontakt med de varme rør. Konsekvenser for liv, helbred og velfærd kan endvidere opstå, hvis beredskabets aktører kommer under pres. Oversvømmelser kan fx vanskeliggøre kørsel for udrykningskøretøjer og true strømforsyning, nødstrømsanlæg, servere og andet it-udstyr, som er kritisk for driften på alarm- og vagtcentraler, hospitalsafdelinger mv. Erfaringer viser fx også, at redningsberedskabet kan komme under pres ved, at en betragtelig del af brandmandskabet vil være beskæftiget med at rykke ud til alarmer fra automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg), som ved oversvømmelser bliver aktiveret i langt større antal end normalt. Erfaringer viser endvidere, at kraftig regn og skybrud kan skabe angst og utryghed hos kronisk syge personer og patienter med ilt i hjemmet, som er særlig afhængige af strømforsyning, eller som kan have behov for eller ønske om evakuering pga. oversvømmelse eller strømsvigt. Sygdomsrisici for personer, som har været eksponeret for sammenblandet regnvand og kloakvand, kan være en alvorlig konsekvens. Menneskers kontakt med kloakvand, som i sig selv kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, udgør en sygdomsrisiko. Desuden kan bakterieinfektionen leptospirose bl.a. overføres til vand, når druknede rotter skylles rundt i og ud af spildevandsrør. De hyppigste symptomer er diarré, forkølelse/ondt i halsen og hovedpine, men leptospirose kan i sjældne tilfælde medføre gulsot og livsfarligt påvirke nyrer og lunger. Urenset spildevand kan desuden blive ledt ud i havnebassiner, havet, søer og vandløb, men da bakterier dør hurtigt i saltvand og lidt langsommere i ferskvand, vil forureningen typisk forsvinde i løbet af et par døgn. Selvom de mulige sundhedsmæssige konsekvenser ikke bør undervurderes, er det de materielle skader, som udgør langt den største risiko. Ifølge en undersøgelse fra Forsikringsoplysningen har hver 7. danske husejer fx haft skader på sit hus inden for de sidste 5 år som følge af kraftig regn eller skybrud. Det ekstreme skybrud den 2. juli 2011 i Storkøbenhavn var den absolut dyreste enkeltstående hændelse med skadesudbetalinger opgjort til i alt 6,2 mia. kr. fordelt på over skader. Til sammenligning viser beregninger fra Forsikring og Pension, at tidligere års samlede erstatninger pga. kraftig regn og skybrud i Danmark (i perioden 1. juni til 15. september) lå på mellem 135 og 997 mio. kr. i årene 2006 til De totale omkostninger 14

3 er desuden endnu højere end forsikringsudbetalingerne viser, bl.a. fordi staten og mange kommuner er helt eller delvis selvforsikrede. Endvidere lader visse tab og skader sig ikke opgøre økonomisk eller erstatte, som fx vand- eller fugtskadede arkiver, museumsgenstande og anden kulturarv. Endelig kan kraftig regn og skybrud resultere i betydelige udfordringer for opretholdelsen af kritiske samfundsfunktioner. Oversvømmelser påvirker fremkommeligheden på vejnettet, og kan betyde at veje spærres i dagevis. Togdriften kan forstyrres ved, at lavtliggende spor, kabler, sporskifter mv. oversvømmes, og ved at it-tjenester, som er kritiske for trafikafviklingen, går ned pga. oversvømmelser eller lynnedslag. Veje, skinner og jernbanedæmninger kan desuden undermineres og kollapse, hvilket både skaber risiko for personskader, længerevarende gener for trafikken og store reparationsudgifter. På energiområdet kan oversvømmelser og lynnedslag forårsage strømsvigt, og oversvømmede dampbrønde og fjernvarmeledninger kan medføre mangel på varme og varmt vand. På it- og teleområdet kan servere og andet it-udstyr samt tilknyttede køleanlæg, strømforsyningsrelæer og nødstrømsgeneratorer placeret i kældre bryde sammen pga. vandskader, fugtskader, kortslutning og brand. Telefoncentraler og mobilmaster kan ligeledes falde ud pga. oversvømmelse eller lynnedslag. Alle funktioner, som er afhængige af ramt teknologi, kan dermed påvirkes. Tidligere hændelser Et ekstremt skybrud over Gråsten og omegn i det østlige Sønderjylland den 20. august 2007 er sandsynligvis den kraftigste, korterevarende nedbørhændelse siden et skybrud ved Lønstrup i Vendsyssel den 11. august Officielle observationer belyser ikke Gråsten skybruddet grundigt, da DMI s målere i området gik fri af den værste nedbør, men en nyligt nedlagt målestation, hvis resultat DMI vurderer som validt, registrerede 142 mm nedbør på ca. 1½ time ved Fiskbæk 2 km fra Gråsten. En radarestimation indikerede 152,6 mm ved Fiskbæk og en maksimal 10-minutters nedbørmængde på 53 mm. Dette er eksteme værdier set med danske øjne, og DMI har betegnet hændelsen som en konvektiv bombe - et kort, ekstremt kraftigt og helt lokalt bygeområde, hvor langt hovedparten af regnen faldt over et kuperet terræn, hvilket medvirkede til oversvømmelser. Ingen personer kom til skade, men flere veje måtte afspærres, og ved Adsbøl blev et stykke vejbane skyllet væk. En jernbanedæmning mellem Gråsten og Sønderborg blev undermineret, så sporene var frit svævende, hvilket kunne have resulteret i en større ulykke, eftersom et tog kun lige nåede at passere dæmningens svage punkt, inden den brød sammen. Ud over regnen medførte kraftige vindstød og hagl på størrelse med dueæg ligeledes mange materielle skader, og der blev registreret ca lynnedslag, som bl.a. forårsagede strømafbrydelser og en gårdbrand. Selv om Gråsten-skybruddet meteorologisk set var det voldsomste i nyere tid, blegner dets konsekvenser ved sammenligning med det skybrud, som ramte Storkøbenhavn lørdag aften den 2. juli Skybruddet opstod ved en meteorologisk set usædvanlig eksplosiv udvikling af tordenbyger på vej over Øresund. DMI havde i løbet af dagen opdateret en melding om risiko for skybrud over Sjælland, men opgradering til et egentligt varsel skete, under et kvarter før skybruddet gik i land i en sydvestlig bane hen over Storkøbenhavn. Hovedmængden af regnen faldt på halvanden til to timer i kombination med store hagl og tusindvis af lynnedslag. Områder i det centrale København blev hårdest ramt, hvor mange målinger lå over 80 mm, men fra Lyngby i nord, til Taastrup i vest, og til Greve i syd faldt der over 30 mm. I Botanisk Have blev målt 135,4 mm, hvilket er den højeste registrerede værdi i Storkøbenhavn i mindst 65 år. Ved Landbohøjskolen blev nedbørintensiteten målt til 4,5 mm på ét minut og ved Ishøj Varmeværk til 31 mm på 10 minutter og 63 mm på 30 minutter. Der er aldrig før officielt målt så høje 1, 10, og 30 minutters intensiteter i Danmark, og de vurderes kun at være overgået ved Gråsten-skybruddet i Efter 1979 er der kommet udstyr til at måle disse intensiteter, og det er få år siden, at det er blevet landsdækkende. 15

4 Der var ingen dødsfald, mens skybruddet stod på, men efter skybruddet blev der anmeldt fem tilfælde af leptospirose, hvoraf to af de inficerede personer blev indlagt på sygehus, og den ene døde. Endvidere viste en undersøgelse blandt 257 personer, som havde været erhvervsmæssigt eksponeret for sammenblandet regnvand og kloakvand, at 22 pct. var blevet syge. Mange borgere blev desuden bragt i potentielt farlige situationer. Enkelte kom til skade ved oversvømmelsesrelaterede færdselsuheld, og mindst ni personer fik forbrændinger af skoldhed damp fra riste over oversvømmede fjernvarme- og dampledninger. Fare for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser opstod endvidere ved, at ambulancer og akutlægebiler flere steder havde vanskeligt ved at komme frem, og driften på flere af Region Hovedstadens hospitaler blev påvirket af oversvømmelser. Det gik værst ud over Rigshospitalet, hvor bl.a. TraumeCentret og Strålehallen blev oversvømmet. TraumeCentrets modtagelse af svært tilskadekomne måtte midlertidigt flyttes til Herlev Hospital. En kortslutningsbestemt udkobling af forsyningsfeltet for prioriteret el-forsyning til hospitalet varede i to timer og ramte flere intensive afdelinger og en operationsgang, og nødstrømmen fungerede kun delvist. Intensivpatienter blev flyttet internt, og strømforsyningsproblemerne blev håndteret, men der havde været risiko for et strømsvigt, som kunne have krævet evakuering af mange patienter. Set ud fra det materielle skadesomfang var skybruddet den 2. juli 2011 den dyreste naturskabte hændelse i Danmark siden orkanen i 1999, og ifølge et schweizisk genforsikringsselskab den dyreste enkeltbegivenhed i Europa i Skaderne bestod primært i vand- og fugtskader i beboelser, virksomheder og offentlige institutioner. Set fra et beredskabsmæssigt perspektiv var det imidlertid de omfattende nedbrud i infrastruktur, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Ca husstande blev berørt af strømafbrydelser (de fleste dog kun i op til 12 timer) og ca fjernvarmekunder mistede varme og varmt vand i op til en uge. Mange af de mest trafikerede motorveje var spærret i 1-3 dage. Togtrafikken blev bl.a. forstyrret af oversvømmede stationer, spor og tekniske installationer, lynnedslag i elektrisk udstyr, nedbrud i it-systemer og et jordskred over 100 meter. Nogle strækninger var lukket i dagevis og det tog en uge, før driften var normaliseret. Hos Banedanmark medførte en oversvømmet teknikkælder desuden risiko for nedbrud på togstrækninger i hele Danmark. Øvrige påvirkede samfundsvigtige it- og teletjenester inkluderede bl.a. DMI s supercomputer og hjemmeside, trafikken.dk i Vejdirektoratet, TDC-centralen i Blågårdsgade, telefonsystemet hos Københavns Politi, Københavns Kommunes nødkaldeanlæg for byens ældre og Vestre Fængsels it-systemer. Det vurderes, at i alt 70 pct. af Københavns Kommunes tværgående forretningskritiske it-systemer var tæt på ødelæggelse. Alarmnummeret virkede, men oversvømmelse i teknikrummet til Alarmcentralen for Storkøbenhavn medførte svigt på dele af kommunikationsudstyret og disponeringsteknikken samt risiko for systemnedbrud. Eksemplerne fra Gråsten i 2007 og Storkøbenhavn i 2011 udgør to af de voldsomste nyere eksempler, men det bør understreges, at kraftig regn og skybrud rammer byområder næsten hver sommer. Det seneste større eksempel var kraftig regn over Århus-området og Anholt den 26. august 2012, hvor DMI s målestationer begge steder viste mere end 50 mm nedbør. Andre større eksempler fra de seneste år inkluderer bl.a.: Skybruddet i Hovedstadsområdet den 14. august 2010, hvor der ifølge den højest registrerede officielle måling faldt 92 mm regn på seks timer. Skybruddet betød bl.a. afspærring af Helsingørmotorvejen, Holbækmotorvejen, Motorring 3 og Lyngbyvej. Da Emdrup Sø gik over sine bredder, stod vandmasserne så højt på den del af Lyngbyvej, som ligger i en lavning, at flere bilister måtte efterlade deres køretøjer. Skybruddet i Hovedstadsområdet den 11. august 2007, som ganske markant oversteg, hvad DMI kalder en 20-årshændelse i bydele nord og vest for København. Ved Brøndbyvester faldt der fx 62,8 mm på 1 time, og der var hundredvis af skader i Brøndby, Hvidovre, Herlev, Lyngby og Virum. Tre af de mest tra- 16

5 fikerede indfaldsveje måtte spærres, og på Herlev Hospital arbejdede Beredskabsstyrelsen i fem timer med at pumpe vand væk for at undgå skader på højteknologisk udstyr i hospitalets kælder. Kraftig regn over et større område i den nordlige og østlige del af Sjælland den 5. juli 2007, som gav tusindvis af vandskader, trafikkaos på vejene, aflyste S-tog pga. jordskred, og utallige assistancer fra redningsberedskabet m.fl. Greve Kommune blev hårdest ramt, dels fordi det var en usædvanlig kraftig enkelthændelse, dels fordi nedbøren de tre foregående uger i Greve havde svaret til et halvt års normale mængde. Grundvandsmagasinerne var således fyldt op, og den 5. juli var der ikke mere plads i jorden til at optage regnvandet. Vandet løb derfor henover marker og gennem vandløb og gav massive oversvømmelser mange steder i kommunen. I parcelhuskvarteret Godsparken blev beboerne tilbudt evakuering den 6. juli, hvor vandstanden nåede ½-1 meter. Beboere fra 35 ud af 78 huse tog imod tilbuddet, som blev meddelt via megafon og skete med 4-hjulstrukne køretøjer fra hjemmeværnet og gummibåde fra redningsberedskabet. Kvarteret blev herefter bevogtet indtil vandet var væk den 8. juli. Mulige tendenser Som følge af den globale opvarmning øges atmosfærens indhold af vanddamp i takt med, at temperaturen stiger. Beregninger med klimamodeller indikerer, at den globale middelnedbør vil stige med omkring 2 pct., og at antallet af kraftige nedbørhændelser vil stige med omkring 7 pct. for hver grad, lufttemperaturen stiger. Generelt vil nedbørvariationer blive forstærket: Regnfulde områder vil få mere regn og tørre områder vil blive tørrere. Danmark kan forvente øget nedbør om vinteren og flere kraftigere nedbørhændelser hele året, på trods af at somrene sandsynligvis generelt vil få mindre nedbør i gennemsnit. Beregningerne understøttes til dels af officielle observationer af nedbørmønsteret siden 1874, som viser en tydeligt stigende tendens i både antallet, nedbørmængden og intensiteten af episoder med kraftig regn og skybrud. Udviklingen vil påvirke både økosystemer, by- og landmiljøer og infrastrukturer og stiller derfor nye krav til dimensionering af byggeri og anlæg mv. De danske kommuner er i gang med en proces, der vil gøre dem bedre i stand til at håndtere vandet ved kraftig regn og skybrud. Det gælder bl.a. udarbejdelse af kommunale handlingsplaner for klimatilpasning og konkrete tiltag i forhold til kloakker, nedsivning af vand, opsamling af vand samt udbygning af pumpekapacitet og andet beredskabsrelevant materiel. Tilsvarende planlægges og gennemføres der mange initiativer i relation til varsling, forebyggelse og afhjælpning af oversvømmelsesrisici blandt statslige og regionale myndigheder, i erhvervslivet, i forskningsverdenen og i frivilligorganisationer. Initiativerne forudsætter dog i mange tilfælde længere tids implementering. I mellemtiden består risikoen for tilbagevendende alvorligt skadevoldende oversvømmelser, og skybruddet i Storkøbenhavn den 2. juli 2011 tjener som en særlig påmindelse om, hvor sårbare byområder kan være, og hvor afhængige borgere er af fungerende infrastruktur. Skybruddet er blevet betegnet som liggende over eller omkring en nutidig 100-års hændelse, men lav sandsynlighed betyder ikke, at et tilsvarende eller endda endnu voldsommere skybrud ikke kan ramme igen på kort sigt. Under alle omstændigheder kan mindre voldsomme, men stadig alvorlige episoder med kraftig regn og skybrud ventes at ramme såvel dele af Storkøbenhavn som andre byer i landet med jævne mellemrum. Beregninger af fremtidens nedbørforhold i Danmark er publiceret på klimatilpasning.dk, som stilles til rådighed af Videncentret for Klimatilpasning under Naturstyrelsen. Her vises bl.a. kort udarbejdet af DMI på baggrund af modelberegninger for tre alternative scenarier for perioden Der er endvidere vist beregninger for ét muligt scenarie, der opfylder EU s målsætning om max. 2 graders global temperaturstigning i Endelig er der for et af scenarierne udført beregninger for den nære fremtidsperiode Kortsamlingen er suppleret med tabeller, som viser tilsvarende gennemsnit for hele Danmark, og kortene udtrykker hver for sig et realistisk bud på nedbørændringer sammenlignet med perioden

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Nationalt Risikobillede (NRB)

Nationalt Risikobillede (NRB) Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk ISBN: 978-87-91590-69-6 Udgivet: 9. april 2013 2 Indhold Forord... 4 1. Indledning...

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation Jakob Larsen og Lars Hviid, Aarhus Brandvæsen Mogens Bjørn Nielsen og Lone Mossin, Kontekst: Byens vand er en

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader

Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Skybrud, regnvejr og oversvømmelse sådan forebygger du skader Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive så overbelastet, at der stiger vand op. Vand kan gøre store skader på dit hjem og dine ting

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet.

Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Artikel fra BioMar magasinet, efteråret 2010 Sikkerhed af el-installationer og alarmer på fiskeopdræt Færre strømsvigt, færre driftsforstyrrelser, færre alarmer... mere ro i sindet. Siden 1960'erne har

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok?

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? gør det enkelt Det er ikke småting dit hus kan komme ud for Hvert år bliver tusindvis af husejere ramt af skader,

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op? Katalog over løsningsmuligheder præsenteret ved eksempler. Henrik Lynghus lyn@niras.dk 1 skybrud Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser

Læs mere