AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI"

Transkript

1 AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 2 UDGIVELSESDATO 17 August 2012 UDARBEJDET MOV, MENG, NAKA, ABH, MSJ KONTROLLERET MSJ GODKENDT ABH

4

5 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Resume Konkluderende resume Underbyggende resume 11 3 Konsekvenser og indgrebsmuligheder Metoder og forudsætninger Undersøgte oversvømmelsessituationer Undersøgte løsningsmuligheder 20 4 Samfundsøkonomiske vurderinger Kan det samfundsøkonomisk betale sig at klimatilpasse? Omkostningseffektivitet af kloak og højvandslukker Fælles løsning - kloak/skybrud - break even, Kun København Fælles løsning - kloak/skybrud - break even, Både Frederiksberg og København 32 5 Budgetøkonomiske konsekvenser for de enkelte aktører Finansiering skybrudstiltag 36 6 Serviceniveau for skybrudssikring 40 7 Overordnede vandveje 44 8 Rækkefølgen af indsatsen 49

6

7 SKYBRUDSPLAN, DEL Baggrund Klimatilpasningsplanen for Københavns Kommune og de seneste års meget kraftige regnskyl med store oversvømmelser har vist at der er et stort behov for en skybrudsplan. Denne plan skal indeholde retningslinjer for hvordan man bedst muligt sikrer sig til et acceptabelt niveau mod oversvømmelsesskade og gener fra ekstreme vejrsituationer. Til brug for budgetlægningen og fastlæggelse af fremtidens beskyttelsesniveau er COWI blevet bedt om at belyse konsekvenserne af forskellige ekstrem regn og mulighederne for at sikre byen til forskellige beskyttelsesniveauer. Tekniske og økonomiske beregninger skal indikere hvor stor en økonomisk belastning det vil være samfundsøkonomisk, og for forskellige brugergrupper, at sikre sig. Endvidere skal det vurderes om det kan betale sig at skybrudssikre, frem for at lade stå til eller kun sikre sig mod skader ved de mest hyppige regn. Beregningerne tager udgangspunkt i de beregninger som dannede grundlag for klimatilpasningsplanen og er suppleret med beregninger for den regn der faldt d 2. juli 2011 samt mere budgetøkonomiske beregninger og mere specifikke forslag til indgrebsmuligheder. En væsentlig ændring i de økonomiske forudsætninger i forhold til klimatilpasningsplanen er at klimatilpasningsaktiviteterne nu regnes gennemført i løbet af 20 år og ikke i løbet af 30 år som tidligere forudsat. I fortsættelse af ovenstående er tilsvarende beregninger for Frederiksberg Kommune inddraget i den overordnede skybrudsplanlægning, idet bortledningen af vand fra området må ses som et hele og ikke isoleret indenfor de administrative grænser. Der er således opstillet en samlet overordnet strategi for hele området, med angivelse af hvilken vej vandet skal bortledes når det rigtig bryder løs, hvilke principper der kan tages i anvendelse, hvilke områder der bidrager med regn til de enkelte vandveje samt en overordnet prioritering for gennemførelsen af skybrudsplanen og den fælles overordnede strategi for de to kommuners skybrudshåndtering. Der er endvidere taget hensyn til vand som strømmer til fra de omkringliggende kommuner.

8 8 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI 2 Resume 2.1 Konkluderende resume For at vurdere konsekvenser af skybrud og mulige løsninger som kan begrænse skader og gener fra skybrud, er der set meget detaljeret på den fysiske udbredelse og dynamik i fire udvalgte ekstreme regn. For hver regn er de økonomiske konsekvenser af oversvømmelserne beregnet, dels hvis der ikke gøres noget og dels hvis der ved forskellige metoder sikres op til et niveau, svarende til hver af de undersøgte regn. De undersøgte regn og sikringsniveauer er: Ikke rentabelt isoleret set. Rentabelt ved en fælles løsning. regn Hyppighed i 2010 Hvert XX år Hyppighed i 2110 Hvert XX år Maksimal intensitet (i 1 min ved en 8 timers regn) µm/s Maksimal intensitet (i 1 time ved en 8 timers regn) mm/time 1 20 år 5,5 år år 20 år år 100 år * 2000 år 400 år *) Svarer til regnen d 2. juli 2011 Tabel 2.1 Nøgletal for de undersøgte ekstreme regn og sikringsniveauer for skybrud. Analysen viser at det for Københavns Kommune alene giver et samfundsøkonomisk tab på 2-6 mia. kr. at gennemføre skybrudssikring, hvis kloakken allerede er fuldt opgraderet til kun at blive overbelastet én gang hvert 10 år og alle ejendomme har installeret højvandslukker for at undgå at kloakvand stuver op i kældre. Det er forudsat at det under skybrud kan accepteres at der står op til 15 cm vand på vejene. Se Tabel 2.2. At opgradere kloakken alene, giver også et samfundsøkonomisk tab, hvorfor det er nærliggende at søge en fælles løsning for kloak og skybrud. Analysen viser for København Kommune alene at det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 0,3-1,6 mia.kr. at skybrudssikre, hvis der kan findes en fælles løsning, hvor skybrudssikringen også kan bruges til aflastning af kloaksystemet for en del af regnvandet ved de hyppigere regnskyl. Derved kan en del af udbygningen af

9 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 9 kloaksystemet spares eller helt undgås. Ses på et samlet system for København og Frederiksberg kommuner bliver gevinsten lidt større, nemlig mellem 0,7 og 2,1 mia. kr. ved anvendelse af samme integrerede princip. Bedst økonomi ved sikring mod en 100- års regn. Den største gevinst ved en sådan fælles løsning, fås ved en skybrudssikring op til en regnmængde svarende til et 100 års regnskyl i 2110 (57 mm på en time) mens der kun er en mindre nettogevinst, hvis man alene sikrer sig mod et 20 års regnskyl eller helt op til et skybrud som det d 2. juli Se Tabel 2.3 som gælder for Københavns Kommune alene og se Figur 2.1 der grafisk viser den tilsvarende samlede analyse for Frederiksberg og Københavns kommuner (tiltag til skybrud er dog kun vist for København) Mia kr Gentagelsesperiode (år) Tiltag til Skybrud Nettogevinst Skadesomkostninger efter tiltag Figur 2.1 Nutidsværdi af samfundsøkonomisk nettogevinst ved skybrudssikring til forskellige niveauer i København og Frederiksberg kommuner. Tiltag til skybrud er kun vist for København.. I de økonomiske vurderinger er medtaget direkte økonomiske konsekvenser, mens der ikke er inddraget værdien af øget herlighedsværdi fra åbning og begrønning af byen, sundhedsmæssige aspekter og lignende da de er stort set ligeværdige for de undersøgte principløsninger. Konklusion og Skybrudsplan: Det økonomisk mest fordelagtige, vurderes at være en klimatilpasning, hvor skybrudssikringen koordineres med tilpasningen af kloaksystemet, så der opnås en synergieffekt og dobbelt udnyttelse og udbytte af skybrudsanlæggene. Mest optimalt synes at være en kombineret sikring med overfladeafstrømning og transporttunneler op til en 100 års regn i 2110 og en acceptabel vanddybde på 10 cm under et skybrud af denne størrelse. Undersøgelsen har dog vist at der er meget store lokale forskelle, idet økonomien primært "vælter" for skybrudssikringen, fordi der er områder som det er meget vanskeligt/omkostningsfuldt at sikre. Mere detaljerede undersøgelser med inddragelse af Frederiksberg Kommune har vist at gevinsten bliver større, hvis kommunerne gennemfører en fælles strategi for håndteringen af skybrud. Der er derfor opstillet et forslag til overordnede vandveje

10 10 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI og oplande for de to kommuner, så håndteringen af skybrud kan koordineres og styres så der samlet set opnås den størst mulige synergi, både mht. selve skybrudssikringen, men også for grønne-blå klimakorridorer, grøn byudvikling, udbygningstakst mv. Pris: 8 mia. kr. i alt. 4,2 mia. til skybrud Start med indre by Figur 2.2 viser strategien for det overordne system til håndtering af skybrud op til en 100-års-regn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Anlægsinvesteringerne til det samlede skybrudssystem, inklusive de ekstra foranstaltninger til aflastning af kloakken, er anslået til ca. 8 mia. kr. og vil medføre en drifts og vedligeholdelsesomkostning på ca mio. kr. om året. Ses alene på skybrudsrelaterede anlægsinvesteringer i København vil disse udgøre ca. 4.2 mia. kr., hvilket giver ca. 2,6 mia. kr. i nutidsværdi, hvis der regnes med en diskonteringsrate på 4,9 % og en jævn investering over 20 år. De højst prioriterede områder, vurderet ud fra størst gennemsnitlig reduktion af økonomisk risiko og praktisk gennemførelse, er områderne Indre by, Østerbro, Vesterbro, Ladegårdsåen og Sluseholmen.

11 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 11 Figur 2.2 Overordnede vandveje for skybrudssikring samt tilhørende afstrømningsområder. Blå linjer viser mulige åbne afledningssystemer mens røde viser de skybrudstunneler det vurderes nødvendigt at etablere for at sikre bortledningen fra særligt kritiske områder. Blå linjer viser åbne eller lukkede systemer som leder skybrudsvand frem til hovedvandvejene. Kombineret løsning er økonomisk mest attraktiv. 2.2 Underbyggende resume Der er undersøgt to principielt forskellige skybrudssikringer. En kombineret løsning med overfladeafvanding og opsamlingstunneler er økonomisk mere attraktiv end en løsning hvor der alene satses på bortledning af vandet på overfladen via store kanaler og lignende.

12 12 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Begge løsninger indeholder bortledning og opsamling af så meget vand som muligt på overfladen ved hjælp af veje, grøfter, kanaler og grønne anlæg, så der ikke optræder vand i større dybde en 15 cm de steder hvor det vil kunne gøre skade. Ejendomme må så selv sikre sig mod vanddybder på gaden op til 15 cm, eller mere, hvis de ønsker en højere sikkerhed end det sikringsniveau kommunen vælger eller de har kælderskakter, lyskasser eller lignende som ligger lavere end 15 cm over terræn. Ved den ene løsning søges alt vand fra opsamlingsområderne ledt til havet på overfladen via store kanaler, parkanlæg, åbne vandløb og lignende, mens den anden løsning er en kombineret løsning hvor vandet fra opsamlingsområderne ledes til havet ved hjælp af borede tunneler under byen til havet. De to undersøgte principløsninger omfatter således en løsning hvor afledningen søges løst ved afledning og magasinering på overfladen alene og en kombineret løsning, hvor så meget vand som muligt ledes på overfladen til centrale opsamlingspunkter, hvorfra tunneler kan føre regnvandet til havet, søer eller vandløb. Opsamlings/magasineringssystemer i delområderne: Transport/magasineringssystemer for større mængder vand mod havet:

13 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 13 Figur 2.3 Principløsninger som gennemføres for hele kommunen hvor der for en given ekstrem regn vil stå mere end 15 cm vand. 1) Afledning og magasinering på overfladen alene og 2) Kombineret afledning; først på overfladen og senere i tunneler der kan fører vandet til havet. Det er i grundberegningerne forudsat at kloaksystemet er opgraderet og tilpasset klimaændringerne så servicemålet er opfyldt til enhver tid og at alle ejendomme med kældre har installeret højvandslukke for at undgå tilbagestuvning af kloakvand til kældre. Omkostninger til kloak og højvandslukke er ikke med i omkostningerne til "skybrudsaktiviteter". Løsningerne gennemføres for alle kritiske områder i kommunerne; - ikke kun der hvor der er lette løsninger, men også hvor det forekommer umuligt ud fra de topografiske forhold. Ses over 100 år. Investerer i 20 år. Alle omkostninger og sammenligninger er opgjort som samfundsøkonomi og set over en 100 års periode, hvor løsningerne regnes gennemført i løbet af de første 20 år.

14 14 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Sikringsniveau Hver XX år/ i år, Gevinst af indsats Anlægs- og driftsomkostning Nettogevinst Anlægs- og driftsomkostning Nettogevinst (intensitet i mm pr time) Overflade løsning Overflade løsning Kombi løsning Kombiløsning 20/2010 (28 mm/t) /2010, 20/2110 (41 mm/t) 1,2 4,2-2,9 3,2-2,0 100/2110 (57 mm/t) 2,1 6,4-4,3 4,7-2,5 2. juli 2011 (93mm/t) 2,3 8,2-5,9 5,5-3,2 Skybrudssikring giver ikke en gevinst Fælles løsning bedst Tabel 2.2 Københavns Kommune. Nutidsværdi af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved tiltag set over en 100 års periode, nutidsværdi, mia. kr. Der er samfundsmæssigt ikke nogen direkte økonomisk gevinst ved at investere i skybrudssikring, hvis kloaksystemet er helt opgraderet og alle ejendomme har installeret højvandslukke i deres stikledning. Løsningen med kombineret afledning på overfladen og i tunneler er økonomisk mere attraktiv end en løsning hvor alt vandet skal bortledes på overfladen. Udvikler hyppigheden af ekstreme regn sig meget hurtigere end hidtil antaget kan der evt. opnås en gevinst, ligesom der i ovenstående kun er medtaget de direkte økonomiske gevinster. Vælges i stedet at se på en samlet fælles løsning for kloak og skybrudsaktiviteter, findes at en fælles løsning, hvor skybrudssikringen laves lidt større, så den også kan bruges til at bortlede nogle af de hyppigere regn, giver en stor nettogevinst. Dette skyldes at opgraderingen af kloakkens regnvandssystem kan begrænses eller helt udelades, fordi skybrudsrørene og kanalerne udnyttes dobbelt - både til at aflaste kloakken under meget kraftig regn og til hindring af skader ved skybrud. Sikringsniveau Hver XX år/ i år, Gevinst ved indsats Anlægsomkostning ved udvidet fælles Kombi løsning Nettogevinst ved udvidet fælles Kombi løsning (intensitet i mm pr time) 20/2010 (28 mm/t) /2010, 20/2110 (41 mm/t) 7,9 7,6 0,4 100/2110 (57 mm/t) 9,6 8,0 1,6 2. juli 2011 (93mm/t) 9,8 9,5 0,3 Kombineret fælles løsning til 100 års regn i 2110 giver størst gevinst Tabel 2.3 Københavns Kommune. Nutidsværdi af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved den kombinerede løsning udvidet til også at aflaste kloakken (med højvandslukker, men uden kloakopgradering, idet opgraderingen sker ved at skybrudsanlæggene aflaster kloakken for regnvand) set over en 100 års periode, nutidsværdi, mia. kr. For Københavns Kommune isoleret set er der en særlig stor nettogevinst ved at sikre op til en 100 års regn i 2110, mens der reelt kun er balance ved sikring op til en 20 års regn i 2110 eller helt op til en regn svarende til 2. juli regnen. En mere overordnet vurdering af andre regn end ovenstående, bekræfter at optimum eller break-even ligger omkring en 100 års regn (57 mm/t).

15 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 15 Frederiksberg og København om fælles løsning Skat eller takst? Vurderinger af en samlet løsning for Frederiksberg og Københavns kommuner viser tilsvarende at det er regn i denne størrelsesorden, der giver den største nettogevinst af fælles skybrudssikring og kloakaflastning. Gevinsten øges væsentligt ved at kommunerne går sammen om en fælles strategi. Investeringsforløbet og prioriteringen af udførelsen af skybrudssikring i de enkelte områder har væsentlig indflydelse på, hvor stor en gevinst der kan opnås. Ved grønne overfladeanlæg ligger en stor del af den økonomiske byrde på kommunen og ved kanal, rør og tunnelanlæg ligger den største økonomiske byrde på forsyningen, hvis de bebudede lovændringer om forsyningens kompetencer til at inddrage skybrudsaktiviteter gennemføres. Dette giver stor forskel i finansieringsformen og balancen mellem det skattefinansierede og det takstfinansierede område. Lånefinansieringen vil dog blive nogenlunde den samme uanset om lånene skal optages af kommunen eller forsyningen (hvis vandsektorloven ændres som forventet). Regn: 100/2010, 20/2110 (41 mm/t) 100/2110 (57 mm/t) 2. juli 2011 (93mm/t) Aktør: Kommune Forsyning Kommune Forsyning Kommune Forsyning Overfladetiltag alene Anlæg Drift Kombination (overflade/tunnel) Anlæg Drift Tabel 2.4 Københavns Kommune alene. Fordeling af drift og anlæg i faktorpriser, nutidsværdi, mio. kr. Investeringsforløbet er i Tabel 2.5 givet som eksempel for den kombinerede løsning for sikring op til en 100 års regn i2110, hvor skybrudsanlæggene også er disponeret for at modtage regnvand ved hyppigere regnskyl, så udbygningen af kloaksystemet kan begrænses eller udelades fordi kanal- og tunnelsystemet tager en del af det regnvand, der ellers ville være ført til kloakken. Lav rente, 3% og Kort tilbagebetaling 30 år Høj rente, 4% og Lang tilbagebetaling 50 år Kommune Forsyning Kommune Forsyning Tabel 2.5 Københavns Kommune alene. Fordeling af årlig ydelse mellem kommune og forsyning for en kombineret løsning med fælles udnyttelse af skybrudsanlæggene som er dimensioneret for en 100 års regn i 2100 (den løsning der giver størst gevinst) Note: Faktorpriser og diskonteringsrate på 4,9 for serielån. Ydelse i løbende priser med afdrag og rentebetaling i året efter låntagning.

16 16 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI 3 Konsekvenser og indgrebsmuligheder Kun skybrud "Kloakomkostninger" er ikke medtaget 3.1 Metoder og forudsætninger Denne undersøgelse omfatter alene vurderinger af konsekvenser af ekstreme regnsituationer, populært kaldet skybrud, som ligger ud over de regnsituationer kloaksystemet skal kunne håndtere i henhold til spildevandsplanen. Der er således ikke medregnet tekniske eller økonomiske konsekvensvurderinger af hvordan kloaksystemet løbende skal udbygges, så det til enhver tid kan opfylde det serviceniveau, der er fastsat i spildevandsplanen - også når regnen bliver mere intensiv pga. klimaændringerne. Det er i det efterfølgende forudsat at kloaksystemet løbende udbygges/aflastes så det nugældende serviceniveau opretholdes. Endvidere er det forudsat at ejendomme med kældre har installeret højvandslukkere, som forhindrer at vand trænger ind i kælderen via kloakken. Der er ikke medtaget omkostninger til disse investeringer i "skybrudstiltagene" overfor ekstrem regn. Beregningerne af udbredelse, dynamik og skadesomfang af ekstreme regnsituationer er gennemført med de samme beregningsforudsætninger og metoder som anvendt i baggrundsrapporten for klimatilpasningsplanen (december 2010). Enkelte steder er der dog korrigeret mht. priser og forudsætninger, hvis der siden er kommet nye og bedre oplysninger. Metodebeskrivelse Den anvendte metodik ved undersøgelsen og udredningen er i hovedtræk følgende: 1 Udbredelse, dybde og dynamik af afstrømningen ved forskellige størrelser skybrud bestemmes ved hjælp af avancerede hydrauliske modeller. 2 For hvert skybrud fastlægges hvilke typer bygninger, infrastrukturer, transport mv. der rammes af skadesvoldende oversvømmelser og i hvilken grad. Samfundsværdien af disse skader bestemmes for hvert enkelt skybrud. 3 Ved hjælp af GIS summeres skadesomkostningerne i celler på 100x100 m.

17 SKYBRUDSPLAN, DEL Der opstilles en statistikmodel for sandsynligheden for forekomst af forskellige størrelser skybrud i dag og hen gennem de næste 100 år. 5 Ved at gange skadesomkostninger og sandsynligheden for skade sammen for hvert enkelt skybrud og summere for alle skybrud, findes den samlede økonomiske risiko, svarende til de skadesomkostninger, der må forventes, hvis der ikke ændres på den nuværende arealanvendelse eller gennemføres foranstaltninger til at undgå oversvømmelser. 6 Der opstilles forslag til at imødegå oversvømmelser op til forskellige størrelser af skybrud og for hver situation sammenholdes nutidsværdien af samfundsøkonomien ved indgrebene med de forventede sparede skadesomkostninger for at se om der opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at klimasikre til det undersøgte niveau. 7 For det mest optimale sikringsniveau opstilles en hensigtsmæssig opdeling af byområdet i store topografiske afstrømningsoplande for hvilke det oversvømmende regnvand kan ledes til områdets skybrudsanlæg, der vil føre vandet til steder hvor det ikke gør skade, f.eks. grønne områder og lignende eller transport helt til åbent vand. 8 Ved skybrudsanlæg forstås i denne forbindelse større kanal/park-anlæg og tunneler til opsamling af overskydende vand fra store områder samt sekundære transportsystemer som grøfter, rør, justerede veje og stier mv. så vandet fra kritiske områder med oversvømmelser på mere end 10 cm kan ledes mod de større skybrudsanlæg. Der er ikke medtaget omkostninger til lokale LAR- løsninger og lignende som vil blive gennemført af boligforeninger mv. ved udtræden af kloakforsyningen. Alle skybrudsløsninger er dog forudsat udformet så rekreative og bæredygtige som muligt og med en funktion til også at modtage "rent" regnvand fra kraftige regnskyl, så kloakkerne aflastes og udbygning undgås. Samtidig synliggøres regnfunktionen af skybrudsanlæggene. 9 Der gives et bud på fordelingen af omkostningerne til skybrudsanlæg mellem de forskellige interessenter og finansieringsmulighederne samt investeringsforløb. 10 På basis af en vægtningstabel mht. økonomisk risiko i områderne, mulighederne for gennemførelse af løsninger og synergieffekt med andre aktiviteter, opstilles et overordnet forslag til prioritering af gennemførelsen af skybrudsinitiativerne i de enkelte oplande. 3.2 Undersøgte oversvømmelsessituationer Der er undersøgt fire ekstreme regnsituationer som sammenholdes med en 10-års regn i dag og i fremtiden (2110). 10-års regnen vil kunne klares af det tilpassede kloaksystem og antages ikke at give anledning til oversvømmelser eller skader. De fire valgte ekstreme regnintensiteter beskriver en 20 års regn og en 100 års regn i dag og i fremtiden samt den aktuelle regn som faldt i København d 2. juli Se Tabel 3.1.

18 18 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Der er undersøgt følgende ekstrem regn situationer: regn Hyppighed i 2010 Hvert XX år Hyppighed i 2110 Hvert XX år Maksimal intensitet (i 1 min ved en 8 timers regn) µm/s Maksimal intensitet (i 1 time ved en 8 timers regn) mm/time 1 20 år 5,5 år år 20 år år 100 år * 2000 år 400 år *) den aktuelle regn som faldt d 2. juli 2011 Tabel 3.1 Undersøgte og analyserede ekstreme regnsituationer. Der er endvidere på et mere overordnet niveau undersøgt konsekvenser og løsninger for skybrudsregn svarende til en 50 års og en 200 års regn i Disse skybrudsregn har maksimalintensiteter på henholdsvis 75 µm/s og 97 µm/s. Til sammenligning har et tilsvarende 10-års regnskyl en maksimal intensitet på ca. 41 µm/s i 2010, hvilket forventes at stige til 53 µm/s i 2110 pga. klimaændringer. Alle regn er undersøgt med fuldt dynamiske modeller, der tager hensyn til strømninger i såvel afløbssystemet som på overfladen (MIKE Flood med anvendelse af en hydraulisk oprettet højdemodel samt Frederiksberg Forsynings og KEs rørmodel for afløbssystemet). Udbredelsen af oversvømmelser med en vis dybde kan ses i baggrundsrapporten for klimatilpasningsplanen (december 2010). For at illustrere konsekvenserne af de nævnte regnskyl er der for et område på Amager, vist hvor der på et tidspunkt under skybruddet vil forekomme mere end 15 cm vand, som er den vanddybde, der gennemsnitligt vil udløse skader fra vand der løber oven ind i kældre (ikke opstuvning fra kloak, som vil forekomme meget hyppigere), se Figur 3.1. Endvidere er der på et foto af St. Kongensgade 75-77, ud for Frederiksgade, illustreret hvor højt vandet vil stå ved de angivne regnskyl under forudsætning af at der ikke gennemføres skybrudsaktiviteter, se Figur 3.2. Fotoet kan således også bruges til at illustrere, hvilke situationer man undgår, hvis der gennemføres skybrudsaktiviteter op til forskellige sikringsniveauer. På Utube ligger en video fra regnen d 2. juli 2011 fra netop dette sted, så det også er muligt at se oversvømmelsen og strømningen som den virkeligt tog sig ud.

19 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 19 Figur 3.1 Udbredelse af oversvømmelser hvor vanddybden er over 15 cm ved forskellige ekstreme regnskyl - 15 cm er den dybde der gennemsnitligt medfører at der løber vand fra overfladen og ned i kældrene. Dvs. man får kælderoversvømmelse selvom der evt. er installeret højvandslukke eller lignende på kloakken.

20 20 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Figur 3.2 Beregnet oversvømmelse ud for St. Kongensgade 75-77, hvis der ikke ændres på afløbsforholdene. Tør=20 års regn i dag, Blå=10 cm=100 års regn i dag eller 20 års regn i 2110, Gul=20 cm=100 års regn i 2110 og Rød=29 cm=2juli-regnen fra 2011 De "lette" løsninger er med i klimatilpasningsplanen Giv plads til vandet Åbn naturlige strømningsveje 3.3 Undersøgte løsningsmuligheder I grundlaget for klimatilpasningsplanen blev angivet en række områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre ændringer af overfladen (sænkning af kantsten, omprofilering af veje, omdirigering af vand mv.) samt vist områder, hvor det var stort set umuligt at bortskaffe vandet under ekstreme regnskyl, medmindre der blev investeret meget store beløb og beslaglagt arealer/ejendomme. I grundlaget for klimatilpasningsplanen blev i økonomien kun medtaget de "skybrudsløsninger" der var umiddelbart hensigtsmæssige eller lette at gennemføre, mens der ikke blev medtaget løsninger i de "umulige områder". Et af grundprincipperne for planlægningen har hidtil været, at regnvandet så vidt muligt skulle håndteres lokalt, samtidig med at der blev åbnet for de naturlige strømningsveje for regnvand. Derved kan en del af regnvandet anvendes rekreativt og i ekstreme situationer, hvor kloakken ikke kan følge med, ledes til havet, vandløb eller søer ad de naturlige strømningsveje. I dag er de fleste af disse naturlige strømningsveje ændret eller blokeret af byggeri og infrastruktur. Samtidig er overfladerne blevet belagt med tætte materialer så strømningsvejene belastes af meget mere regnvand, end hvis arealerne havde været uden bebyggelse. På Figur 3.3er de større strømningsveje i København og Frederiksberg Kommuner vist. De følger i nogen udstrækning det naturlige forløb af vandvejene i området, men flere steder har bebyggelse og infrastruktur ændret strømningsbilledet så noget

21 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 21 af vandet søger andre veje end oprindeligt for området. Hvis der terrænmæssigt åbnes for disse strømningsveje og rettes lidt tilbage til det oprindelige forløb, burde det meste regnvand i ekstreme situationer søge til disse "klimakorridorer" og videre mod havet. Nogle steder begrænser den tætte bystruktur og topografien mulighederne for åben bortledning, hvorfor der på nogle strækninger må søges afledning via store rør, der også kan magasinere noget af vandet. Figur 3.3 Overordnede strømningsveje for regnvandet hvis der kommer meget ekstrem nedbør og der ikke ændres på den nuværende bebyggelse, infrastruktur eller øvrig arealanvendelse To princip løsninger I nærværende undersøgelse er der medtaget to principløsninger, der hver gennemføres for hele Københavns kommune - ikke kun de steder hvor det er mest oplagt og nemt, men alle steder hvor der ved de dimensionsgivende regn vil stå mere end 15 cm regnvand. Hver principløsning er vurderet ud fra flere forskellige beskyttelses- eller sikkerhedsniveauer (meget detaljeret: 20-års-regn, 100-års-regn og 2. juli regnen, og overordnet: 50-års-regn og 200-års-regn). De to principløsninger er: 1. Overfladeafledning og magasinering alene - ingen rør, og 2. Kombineret overfladeafledning, magasinering og tunneler mod havet.

22 22 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Principperne i de to løsninger er vist på Figur 3.4 og Figur 3.5. Figur 3.4 Overfladeafledning og magasinering af vand der under skybrud ikke kan bortledes gennem kloakken. Vand samles i lavninger og ledes via veje og grønne områder til steder hvor det gør mindst skade og i videst muligt omfang til havet, vandløb og søer

23 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 23 Figur 3.5 Kombination hvor vand vil strømme over veje, pladser og grønne områder mod opsamlingspunkter hvorfra tunneler leder alt overskydende regn, som ikke kan bortledes via kloakkerne, mod havet/havnen. Vanddybden bliver ikke kritisk og vil ikke medføre skader eller væsentlige gener. Transportvejene for vand på overfladen kan f.eks. indrettes grønt og rekreativt. Omkostningerne til at gennemføre de to principløsninger er overordnet vurderet ud fra oversvømmelseskortene og de muligheder topografien og by-strukturen giver for opsamling og bortledning af de regnvandsmængder som kloakken ikke kan bortlede under de forskellige ekstreme regn (skybrud). Omkostninger for Københavns Kommune til etablering og drift af de to principløsninger til forskellige sikringsniveauer er angivet i Tabel 3.2.

24 24 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Hyppighed hvert XX år /årstal Regn mm/time Anlæg. Overflade Mio.kr. Anlæg. Kombi Mio.kr. Drift. Overflade Mio.kr./år Drift. Kombi Mio.kr./år 20/ / / / juli 2011 (400/2110) Tabel Omkostninger til etablering og drift af to principløsninger for afledning af skybrudshændelser for Københavns Kommune op til forskellige sikringsniveauer mod skybrudsskader. Begge løsninger vil i en vis udstrækning kunne anvendes til daglig bortledning af regnvand og dermed aflaste kloakken og bidrage til en form for separering af regn og spildevand i de områder der ligger tæt op ad skybrudsanlæggene. For kombiløsningen gælder endvidere at den vil kunne anvendes til overløbsvand fra de aflastningsbygværker, der findes i kloaksystemet. Der vil dog eventuelt blive stillet krav om rensning af overfladevandet i normalsituationen, hvis tunnelerne eller kanaler på overfladen anvendes til mere permanent regnvandshåndtering af vejvand. Overslagene og konsekvensvurderingerne er baseret på overordnede skitser og design af de to løsninger, hvor anlæggene er dimensioneret til at kunne klare belastningen fra hver af de udvalgte ekstreme regn. For at illustrere omfanget og kompleksiteten af at gennemføre de to principløsninger i Københavns Kommune er der på de følgende sider vist omfang og tilgængelighed for gennemførelse af sikring op til henholdsvis en 20 års regn i dag og en 100 års regn i Medtages Frederiksberg Kommune i en samlet løsning vil der ske justeringer af den foreløbige udformning af anlæggene ligesom der forventes en besparelse på grund af fælles udnyttelse af skybrudssikringen.

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE Ringsted Kommune NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE 07-10-2013 Projekt nr. 213833 Dokument nr. 128125588 Version 4 Udarbejdet af BMN Kontrolleret af CKD

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet

Projektvejledning. Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Projektvejledning Hel eller delvis frakobling af regnvand fra kloaksystemet Vejledningen er udarbejdet af Annisse Lokalråd i samarbejde med Gribvand Spildevand A/S og COWI A/S Juni 2015 1ste udgave 1 Grundlag.

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv. Intet el-forbrug ved normal drift

Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv. Intet el-forbrug ved normal drift Er du frontløber? - kom nu ind i skybrudskampen... højvandssikring i stor stil! Til store boligkompleks og erhverv Intet el-forbrug ved normal drift Ingen slitage ved normal drift Sikrer en tørskoet løsning

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere