AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI"

Transkript

1 AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 2 UDGIVELSESDATO 17 August 2012 UDARBEJDET MOV, MENG, NAKA, ABH, MSJ KONTROLLERET MSJ GODKENDT ABH

4

5 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Resume Konkluderende resume Underbyggende resume 11 3 Konsekvenser og indgrebsmuligheder Metoder og forudsætninger Undersøgte oversvømmelsessituationer Undersøgte løsningsmuligheder 20 4 Samfundsøkonomiske vurderinger Kan det samfundsøkonomisk betale sig at klimatilpasse? Omkostningseffektivitet af kloak og højvandslukker Fælles løsning - kloak/skybrud - break even, Kun København Fælles løsning - kloak/skybrud - break even, Både Frederiksberg og København 32 5 Budgetøkonomiske konsekvenser for de enkelte aktører Finansiering skybrudstiltag 36 6 Serviceniveau for skybrudssikring 40 7 Overordnede vandveje 44 8 Rækkefølgen af indsatsen 49

6

7 SKYBRUDSPLAN, DEL Baggrund Klimatilpasningsplanen for Københavns Kommune og de seneste års meget kraftige regnskyl med store oversvømmelser har vist at der er et stort behov for en skybrudsplan. Denne plan skal indeholde retningslinjer for hvordan man bedst muligt sikrer sig til et acceptabelt niveau mod oversvømmelsesskade og gener fra ekstreme vejrsituationer. Til brug for budgetlægningen og fastlæggelse af fremtidens beskyttelsesniveau er COWI blevet bedt om at belyse konsekvenserne af forskellige ekstrem regn og mulighederne for at sikre byen til forskellige beskyttelsesniveauer. Tekniske og økonomiske beregninger skal indikere hvor stor en økonomisk belastning det vil være samfundsøkonomisk, og for forskellige brugergrupper, at sikre sig. Endvidere skal det vurderes om det kan betale sig at skybrudssikre, frem for at lade stå til eller kun sikre sig mod skader ved de mest hyppige regn. Beregningerne tager udgangspunkt i de beregninger som dannede grundlag for klimatilpasningsplanen og er suppleret med beregninger for den regn der faldt d 2. juli 2011 samt mere budgetøkonomiske beregninger og mere specifikke forslag til indgrebsmuligheder. En væsentlig ændring i de økonomiske forudsætninger i forhold til klimatilpasningsplanen er at klimatilpasningsaktiviteterne nu regnes gennemført i løbet af 20 år og ikke i løbet af 30 år som tidligere forudsat. I fortsættelse af ovenstående er tilsvarende beregninger for Frederiksberg Kommune inddraget i den overordnede skybrudsplanlægning, idet bortledningen af vand fra området må ses som et hele og ikke isoleret indenfor de administrative grænser. Der er således opstillet en samlet overordnet strategi for hele området, med angivelse af hvilken vej vandet skal bortledes når det rigtig bryder løs, hvilke principper der kan tages i anvendelse, hvilke områder der bidrager med regn til de enkelte vandveje samt en overordnet prioritering for gennemførelsen af skybrudsplanen og den fælles overordnede strategi for de to kommuners skybrudshåndtering. Der er endvidere taget hensyn til vand som strømmer til fra de omkringliggende kommuner.

8 8 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI 2 Resume 2.1 Konkluderende resume For at vurdere konsekvenser af skybrud og mulige løsninger som kan begrænse skader og gener fra skybrud, er der set meget detaljeret på den fysiske udbredelse og dynamik i fire udvalgte ekstreme regn. For hver regn er de økonomiske konsekvenser af oversvømmelserne beregnet, dels hvis der ikke gøres noget og dels hvis der ved forskellige metoder sikres op til et niveau, svarende til hver af de undersøgte regn. De undersøgte regn og sikringsniveauer er: Ikke rentabelt isoleret set. Rentabelt ved en fælles løsning. regn Hyppighed i 2010 Hvert XX år Hyppighed i 2110 Hvert XX år Maksimal intensitet (i 1 min ved en 8 timers regn) µm/s Maksimal intensitet (i 1 time ved en 8 timers regn) mm/time 1 20 år 5,5 år år 20 år år 100 år * 2000 år 400 år *) Svarer til regnen d 2. juli 2011 Tabel 2.1 Nøgletal for de undersøgte ekstreme regn og sikringsniveauer for skybrud. Analysen viser at det for Københavns Kommune alene giver et samfundsøkonomisk tab på 2-6 mia. kr. at gennemføre skybrudssikring, hvis kloakken allerede er fuldt opgraderet til kun at blive overbelastet én gang hvert 10 år og alle ejendomme har installeret højvandslukker for at undgå at kloakvand stuver op i kældre. Det er forudsat at det under skybrud kan accepteres at der står op til 15 cm vand på vejene. Se Tabel 2.2. At opgradere kloakken alene, giver også et samfundsøkonomisk tab, hvorfor det er nærliggende at søge en fælles løsning for kloak og skybrud. Analysen viser for København Kommune alene at det vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 0,3-1,6 mia.kr. at skybrudssikre, hvis der kan findes en fælles løsning, hvor skybrudssikringen også kan bruges til aflastning af kloaksystemet for en del af regnvandet ved de hyppigere regnskyl. Derved kan en del af udbygningen af

9 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 9 kloaksystemet spares eller helt undgås. Ses på et samlet system for København og Frederiksberg kommuner bliver gevinsten lidt større, nemlig mellem 0,7 og 2,1 mia. kr. ved anvendelse af samme integrerede princip. Bedst økonomi ved sikring mod en 100- års regn. Den største gevinst ved en sådan fælles løsning, fås ved en skybrudssikring op til en regnmængde svarende til et 100 års regnskyl i 2110 (57 mm på en time) mens der kun er en mindre nettogevinst, hvis man alene sikrer sig mod et 20 års regnskyl eller helt op til et skybrud som det d 2. juli Se Tabel 2.3 som gælder for Københavns Kommune alene og se Figur 2.1 der grafisk viser den tilsvarende samlede analyse for Frederiksberg og Københavns kommuner (tiltag til skybrud er dog kun vist for København) Mia kr Gentagelsesperiode (år) Tiltag til Skybrud Nettogevinst Skadesomkostninger efter tiltag Figur 2.1 Nutidsværdi af samfundsøkonomisk nettogevinst ved skybrudssikring til forskellige niveauer i København og Frederiksberg kommuner. Tiltag til skybrud er kun vist for København.. I de økonomiske vurderinger er medtaget direkte økonomiske konsekvenser, mens der ikke er inddraget værdien af øget herlighedsværdi fra åbning og begrønning af byen, sundhedsmæssige aspekter og lignende da de er stort set ligeværdige for de undersøgte principløsninger. Konklusion og Skybrudsplan: Det økonomisk mest fordelagtige, vurderes at være en klimatilpasning, hvor skybrudssikringen koordineres med tilpasningen af kloaksystemet, så der opnås en synergieffekt og dobbelt udnyttelse og udbytte af skybrudsanlæggene. Mest optimalt synes at være en kombineret sikring med overfladeafstrømning og transporttunneler op til en 100 års regn i 2110 og en acceptabel vanddybde på 10 cm under et skybrud af denne størrelse. Undersøgelsen har dog vist at der er meget store lokale forskelle, idet økonomien primært "vælter" for skybrudssikringen, fordi der er områder som det er meget vanskeligt/omkostningsfuldt at sikre. Mere detaljerede undersøgelser med inddragelse af Frederiksberg Kommune har vist at gevinsten bliver større, hvis kommunerne gennemfører en fælles strategi for håndteringen af skybrud. Der er derfor opstillet et forslag til overordnede vandveje

10 10 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI og oplande for de to kommuner, så håndteringen af skybrud kan koordineres og styres så der samlet set opnås den størst mulige synergi, både mht. selve skybrudssikringen, men også for grønne-blå klimakorridorer, grøn byudvikling, udbygningstakst mv. Pris: 8 mia. kr. i alt. 4,2 mia. til skybrud Start med indre by Figur 2.2 viser strategien for det overordne system til håndtering af skybrud op til en 100-års-regn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Anlægsinvesteringerne til det samlede skybrudssystem, inklusive de ekstra foranstaltninger til aflastning af kloakken, er anslået til ca. 8 mia. kr. og vil medføre en drifts og vedligeholdelsesomkostning på ca mio. kr. om året. Ses alene på skybrudsrelaterede anlægsinvesteringer i København vil disse udgøre ca. 4.2 mia. kr., hvilket giver ca. 2,6 mia. kr. i nutidsværdi, hvis der regnes med en diskonteringsrate på 4,9 % og en jævn investering over 20 år. De højst prioriterede områder, vurderet ud fra størst gennemsnitlig reduktion af økonomisk risiko og praktisk gennemførelse, er områderne Indre by, Østerbro, Vesterbro, Ladegårdsåen og Sluseholmen.

11 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 11 Figur 2.2 Overordnede vandveje for skybrudssikring samt tilhørende afstrømningsområder. Blå linjer viser mulige åbne afledningssystemer mens røde viser de skybrudstunneler det vurderes nødvendigt at etablere for at sikre bortledningen fra særligt kritiske områder. Blå linjer viser åbne eller lukkede systemer som leder skybrudsvand frem til hovedvandvejene. Kombineret løsning er økonomisk mest attraktiv. 2.2 Underbyggende resume Der er undersøgt to principielt forskellige skybrudssikringer. En kombineret løsning med overfladeafvanding og opsamlingstunneler er økonomisk mere attraktiv end en løsning hvor der alene satses på bortledning af vandet på overfladen via store kanaler og lignende.

12 12 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Begge løsninger indeholder bortledning og opsamling af så meget vand som muligt på overfladen ved hjælp af veje, grøfter, kanaler og grønne anlæg, så der ikke optræder vand i større dybde en 15 cm de steder hvor det vil kunne gøre skade. Ejendomme må så selv sikre sig mod vanddybder på gaden op til 15 cm, eller mere, hvis de ønsker en højere sikkerhed end det sikringsniveau kommunen vælger eller de har kælderskakter, lyskasser eller lignende som ligger lavere end 15 cm over terræn. Ved den ene løsning søges alt vand fra opsamlingsområderne ledt til havet på overfladen via store kanaler, parkanlæg, åbne vandløb og lignende, mens den anden løsning er en kombineret løsning hvor vandet fra opsamlingsområderne ledes til havet ved hjælp af borede tunneler under byen til havet. De to undersøgte principløsninger omfatter således en løsning hvor afledningen søges løst ved afledning og magasinering på overfladen alene og en kombineret løsning, hvor så meget vand som muligt ledes på overfladen til centrale opsamlingspunkter, hvorfra tunneler kan føre regnvandet til havet, søer eller vandløb. Opsamlings/magasineringssystemer i delområderne: Transport/magasineringssystemer for større mængder vand mod havet:

13 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 13 Figur 2.3 Principløsninger som gennemføres for hele kommunen hvor der for en given ekstrem regn vil stå mere end 15 cm vand. 1) Afledning og magasinering på overfladen alene og 2) Kombineret afledning; først på overfladen og senere i tunneler der kan fører vandet til havet. Det er i grundberegningerne forudsat at kloaksystemet er opgraderet og tilpasset klimaændringerne så servicemålet er opfyldt til enhver tid og at alle ejendomme med kældre har installeret højvandslukke for at undgå tilbagestuvning af kloakvand til kældre. Omkostninger til kloak og højvandslukke er ikke med i omkostningerne til "skybrudsaktiviteter". Løsningerne gennemføres for alle kritiske områder i kommunerne; - ikke kun der hvor der er lette løsninger, men også hvor det forekommer umuligt ud fra de topografiske forhold. Ses over 100 år. Investerer i 20 år. Alle omkostninger og sammenligninger er opgjort som samfundsøkonomi og set over en 100 års periode, hvor løsningerne regnes gennemført i løbet af de første 20 år.

14 14 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Sikringsniveau Hver XX år/ i år, Gevinst af indsats Anlægs- og driftsomkostning Nettogevinst Anlægs- og driftsomkostning Nettogevinst (intensitet i mm pr time) Overflade løsning Overflade løsning Kombi løsning Kombiløsning 20/2010 (28 mm/t) /2010, 20/2110 (41 mm/t) 1,2 4,2-2,9 3,2-2,0 100/2110 (57 mm/t) 2,1 6,4-4,3 4,7-2,5 2. juli 2011 (93mm/t) 2,3 8,2-5,9 5,5-3,2 Skybrudssikring giver ikke en gevinst Fælles løsning bedst Tabel 2.2 Københavns Kommune. Nutidsværdi af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved tiltag set over en 100 års periode, nutidsværdi, mia. kr. Der er samfundsmæssigt ikke nogen direkte økonomisk gevinst ved at investere i skybrudssikring, hvis kloaksystemet er helt opgraderet og alle ejendomme har installeret højvandslukke i deres stikledning. Løsningen med kombineret afledning på overfladen og i tunneler er økonomisk mere attraktiv end en løsning hvor alt vandet skal bortledes på overfladen. Udvikler hyppigheden af ekstreme regn sig meget hurtigere end hidtil antaget kan der evt. opnås en gevinst, ligesom der i ovenstående kun er medtaget de direkte økonomiske gevinster. Vælges i stedet at se på en samlet fælles løsning for kloak og skybrudsaktiviteter, findes at en fælles løsning, hvor skybrudssikringen laves lidt større, så den også kan bruges til at bortlede nogle af de hyppigere regn, giver en stor nettogevinst. Dette skyldes at opgraderingen af kloakkens regnvandssystem kan begrænses eller helt udelades, fordi skybrudsrørene og kanalerne udnyttes dobbelt - både til at aflaste kloakken under meget kraftig regn og til hindring af skader ved skybrud. Sikringsniveau Hver XX år/ i år, Gevinst ved indsats Anlægsomkostning ved udvidet fælles Kombi løsning Nettogevinst ved udvidet fælles Kombi løsning (intensitet i mm pr time) 20/2010 (28 mm/t) /2010, 20/2110 (41 mm/t) 7,9 7,6 0,4 100/2110 (57 mm/t) 9,6 8,0 1,6 2. juli 2011 (93mm/t) 9,8 9,5 0,3 Kombineret fælles løsning til 100 års regn i 2110 giver størst gevinst Tabel 2.3 Københavns Kommune. Nutidsværdi af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved den kombinerede løsning udvidet til også at aflaste kloakken (med højvandslukker, men uden kloakopgradering, idet opgraderingen sker ved at skybrudsanlæggene aflaster kloakken for regnvand) set over en 100 års periode, nutidsværdi, mia. kr. For Københavns Kommune isoleret set er der en særlig stor nettogevinst ved at sikre op til en 100 års regn i 2110, mens der reelt kun er balance ved sikring op til en 20 års regn i 2110 eller helt op til en regn svarende til 2. juli regnen. En mere overordnet vurdering af andre regn end ovenstående, bekræfter at optimum eller break-even ligger omkring en 100 års regn (57 mm/t).

15 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 15 Frederiksberg og København om fælles løsning Skat eller takst? Vurderinger af en samlet løsning for Frederiksberg og Københavns kommuner viser tilsvarende at det er regn i denne størrelsesorden, der giver den største nettogevinst af fælles skybrudssikring og kloakaflastning. Gevinsten øges væsentligt ved at kommunerne går sammen om en fælles strategi. Investeringsforløbet og prioriteringen af udførelsen af skybrudssikring i de enkelte områder har væsentlig indflydelse på, hvor stor en gevinst der kan opnås. Ved grønne overfladeanlæg ligger en stor del af den økonomiske byrde på kommunen og ved kanal, rør og tunnelanlæg ligger den største økonomiske byrde på forsyningen, hvis de bebudede lovændringer om forsyningens kompetencer til at inddrage skybrudsaktiviteter gennemføres. Dette giver stor forskel i finansieringsformen og balancen mellem det skattefinansierede og det takstfinansierede område. Lånefinansieringen vil dog blive nogenlunde den samme uanset om lånene skal optages af kommunen eller forsyningen (hvis vandsektorloven ændres som forventet). Regn: 100/2010, 20/2110 (41 mm/t) 100/2110 (57 mm/t) 2. juli 2011 (93mm/t) Aktør: Kommune Forsyning Kommune Forsyning Kommune Forsyning Overfladetiltag alene Anlæg Drift Kombination (overflade/tunnel) Anlæg Drift Tabel 2.4 Københavns Kommune alene. Fordeling af drift og anlæg i faktorpriser, nutidsværdi, mio. kr. Investeringsforløbet er i Tabel 2.5 givet som eksempel for den kombinerede løsning for sikring op til en 100 års regn i2110, hvor skybrudsanlæggene også er disponeret for at modtage regnvand ved hyppigere regnskyl, så udbygningen af kloaksystemet kan begrænses eller udelades fordi kanal- og tunnelsystemet tager en del af det regnvand, der ellers ville være ført til kloakken. Lav rente, 3% og Kort tilbagebetaling 30 år Høj rente, 4% og Lang tilbagebetaling 50 år Kommune Forsyning Kommune Forsyning Tabel 2.5 Københavns Kommune alene. Fordeling af årlig ydelse mellem kommune og forsyning for en kombineret løsning med fælles udnyttelse af skybrudsanlæggene som er dimensioneret for en 100 års regn i 2100 (den løsning der giver størst gevinst) Note: Faktorpriser og diskonteringsrate på 4,9 for serielån. Ydelse i løbende priser med afdrag og rentebetaling i året efter låntagning.

16 16 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI 3 Konsekvenser og indgrebsmuligheder Kun skybrud "Kloakomkostninger" er ikke medtaget 3.1 Metoder og forudsætninger Denne undersøgelse omfatter alene vurderinger af konsekvenser af ekstreme regnsituationer, populært kaldet skybrud, som ligger ud over de regnsituationer kloaksystemet skal kunne håndtere i henhold til spildevandsplanen. Der er således ikke medregnet tekniske eller økonomiske konsekvensvurderinger af hvordan kloaksystemet løbende skal udbygges, så det til enhver tid kan opfylde det serviceniveau, der er fastsat i spildevandsplanen - også når regnen bliver mere intensiv pga. klimaændringerne. Det er i det efterfølgende forudsat at kloaksystemet løbende udbygges/aflastes så det nugældende serviceniveau opretholdes. Endvidere er det forudsat at ejendomme med kældre har installeret højvandslukkere, som forhindrer at vand trænger ind i kælderen via kloakken. Der er ikke medtaget omkostninger til disse investeringer i "skybrudstiltagene" overfor ekstrem regn. Beregningerne af udbredelse, dynamik og skadesomfang af ekstreme regnsituationer er gennemført med de samme beregningsforudsætninger og metoder som anvendt i baggrundsrapporten for klimatilpasningsplanen (december 2010). Enkelte steder er der dog korrigeret mht. priser og forudsætninger, hvis der siden er kommet nye og bedre oplysninger. Metodebeskrivelse Den anvendte metodik ved undersøgelsen og udredningen er i hovedtræk følgende: 1 Udbredelse, dybde og dynamik af afstrømningen ved forskellige størrelser skybrud bestemmes ved hjælp af avancerede hydrauliske modeller. 2 For hvert skybrud fastlægges hvilke typer bygninger, infrastrukturer, transport mv. der rammes af skadesvoldende oversvømmelser og i hvilken grad. Samfundsværdien af disse skader bestemmes for hvert enkelt skybrud. 3 Ved hjælp af GIS summeres skadesomkostningerne i celler på 100x100 m.

17 SKYBRUDSPLAN, DEL Der opstilles en statistikmodel for sandsynligheden for forekomst af forskellige størrelser skybrud i dag og hen gennem de næste 100 år. 5 Ved at gange skadesomkostninger og sandsynligheden for skade sammen for hvert enkelt skybrud og summere for alle skybrud, findes den samlede økonomiske risiko, svarende til de skadesomkostninger, der må forventes, hvis der ikke ændres på den nuværende arealanvendelse eller gennemføres foranstaltninger til at undgå oversvømmelser. 6 Der opstilles forslag til at imødegå oversvømmelser op til forskellige størrelser af skybrud og for hver situation sammenholdes nutidsværdien af samfundsøkonomien ved indgrebene med de forventede sparede skadesomkostninger for at se om der opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at klimasikre til det undersøgte niveau. 7 For det mest optimale sikringsniveau opstilles en hensigtsmæssig opdeling af byområdet i store topografiske afstrømningsoplande for hvilke det oversvømmende regnvand kan ledes til områdets skybrudsanlæg, der vil føre vandet til steder hvor det ikke gør skade, f.eks. grønne områder og lignende eller transport helt til åbent vand. 8 Ved skybrudsanlæg forstås i denne forbindelse større kanal/park-anlæg og tunneler til opsamling af overskydende vand fra store områder samt sekundære transportsystemer som grøfter, rør, justerede veje og stier mv. så vandet fra kritiske områder med oversvømmelser på mere end 10 cm kan ledes mod de større skybrudsanlæg. Der er ikke medtaget omkostninger til lokale LAR- løsninger og lignende som vil blive gennemført af boligforeninger mv. ved udtræden af kloakforsyningen. Alle skybrudsløsninger er dog forudsat udformet så rekreative og bæredygtige som muligt og med en funktion til også at modtage "rent" regnvand fra kraftige regnskyl, så kloakkerne aflastes og udbygning undgås. Samtidig synliggøres regnfunktionen af skybrudsanlæggene. 9 Der gives et bud på fordelingen af omkostningerne til skybrudsanlæg mellem de forskellige interessenter og finansieringsmulighederne samt investeringsforløb. 10 På basis af en vægtningstabel mht. økonomisk risiko i områderne, mulighederne for gennemførelse af løsninger og synergieffekt med andre aktiviteter, opstilles et overordnet forslag til prioritering af gennemførelsen af skybrudsinitiativerne i de enkelte oplande. 3.2 Undersøgte oversvømmelsessituationer Der er undersøgt fire ekstreme regnsituationer som sammenholdes med en 10-års regn i dag og i fremtiden (2110). 10-års regnen vil kunne klares af det tilpassede kloaksystem og antages ikke at give anledning til oversvømmelser eller skader. De fire valgte ekstreme regnintensiteter beskriver en 20 års regn og en 100 års regn i dag og i fremtiden samt den aktuelle regn som faldt i København d 2. juli Se Tabel 3.1.

18 18 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Der er undersøgt følgende ekstrem regn situationer: regn Hyppighed i 2010 Hvert XX år Hyppighed i 2110 Hvert XX år Maksimal intensitet (i 1 min ved en 8 timers regn) µm/s Maksimal intensitet (i 1 time ved en 8 timers regn) mm/time 1 20 år 5,5 år år 20 år år 100 år * 2000 år 400 år *) den aktuelle regn som faldt d 2. juli 2011 Tabel 3.1 Undersøgte og analyserede ekstreme regnsituationer. Der er endvidere på et mere overordnet niveau undersøgt konsekvenser og løsninger for skybrudsregn svarende til en 50 års og en 200 års regn i Disse skybrudsregn har maksimalintensiteter på henholdsvis 75 µm/s og 97 µm/s. Til sammenligning har et tilsvarende 10-års regnskyl en maksimal intensitet på ca. 41 µm/s i 2010, hvilket forventes at stige til 53 µm/s i 2110 pga. klimaændringer. Alle regn er undersøgt med fuldt dynamiske modeller, der tager hensyn til strømninger i såvel afløbssystemet som på overfladen (MIKE Flood med anvendelse af en hydraulisk oprettet højdemodel samt Frederiksberg Forsynings og KEs rørmodel for afløbssystemet). Udbredelsen af oversvømmelser med en vis dybde kan ses i baggrundsrapporten for klimatilpasningsplanen (december 2010). For at illustrere konsekvenserne af de nævnte regnskyl er der for et område på Amager, vist hvor der på et tidspunkt under skybruddet vil forekomme mere end 15 cm vand, som er den vanddybde, der gennemsnitligt vil udløse skader fra vand der løber oven ind i kældre (ikke opstuvning fra kloak, som vil forekomme meget hyppigere), se Figur 3.1. Endvidere er der på et foto af St. Kongensgade 75-77, ud for Frederiksgade, illustreret hvor højt vandet vil stå ved de angivne regnskyl under forudsætning af at der ikke gennemføres skybrudsaktiviteter, se Figur 3.2. Fotoet kan således også bruges til at illustrere, hvilke situationer man undgår, hvis der gennemføres skybrudsaktiviteter op til forskellige sikringsniveauer. På Utube ligger en video fra regnen d 2. juli 2011 fra netop dette sted, så det også er muligt at se oversvømmelsen og strømningen som den virkeligt tog sig ud.

19 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 19 Figur 3.1 Udbredelse af oversvømmelser hvor vanddybden er over 15 cm ved forskellige ekstreme regnskyl - 15 cm er den dybde der gennemsnitligt medfører at der løber vand fra overfladen og ned i kældrene. Dvs. man får kælderoversvømmelse selvom der evt. er installeret højvandslukke eller lignende på kloakken.

20 20 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Figur 3.2 Beregnet oversvømmelse ud for St. Kongensgade 75-77, hvis der ikke ændres på afløbsforholdene. Tør=20 års regn i dag, Blå=10 cm=100 års regn i dag eller 20 års regn i 2110, Gul=20 cm=100 års regn i 2110 og Rød=29 cm=2juli-regnen fra 2011 De "lette" løsninger er med i klimatilpasningsplanen Giv plads til vandet Åbn naturlige strømningsveje 3.3 Undersøgte løsningsmuligheder I grundlaget for klimatilpasningsplanen blev angivet en række områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre ændringer af overfladen (sænkning af kantsten, omprofilering af veje, omdirigering af vand mv.) samt vist områder, hvor det var stort set umuligt at bortskaffe vandet under ekstreme regnskyl, medmindre der blev investeret meget store beløb og beslaglagt arealer/ejendomme. I grundlaget for klimatilpasningsplanen blev i økonomien kun medtaget de "skybrudsløsninger" der var umiddelbart hensigtsmæssige eller lette at gennemføre, mens der ikke blev medtaget løsninger i de "umulige områder". Et af grundprincipperne for planlægningen har hidtil været, at regnvandet så vidt muligt skulle håndteres lokalt, samtidig med at der blev åbnet for de naturlige strømningsveje for regnvand. Derved kan en del af regnvandet anvendes rekreativt og i ekstreme situationer, hvor kloakken ikke kan følge med, ledes til havet, vandløb eller søer ad de naturlige strømningsveje. I dag er de fleste af disse naturlige strømningsveje ændret eller blokeret af byggeri og infrastruktur. Samtidig er overfladerne blevet belagt med tætte materialer så strømningsvejene belastes af meget mere regnvand, end hvis arealerne havde været uden bebyggelse. På Figur 3.3er de større strømningsveje i København og Frederiksberg Kommuner vist. De følger i nogen udstrækning det naturlige forløb af vandvejene i området, men flere steder har bebyggelse og infrastruktur ændret strømningsbilledet så noget

21 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 21 af vandet søger andre veje end oprindeligt for området. Hvis der terrænmæssigt åbnes for disse strømningsveje og rettes lidt tilbage til det oprindelige forløb, burde det meste regnvand i ekstreme situationer søge til disse "klimakorridorer" og videre mod havet. Nogle steder begrænser den tætte bystruktur og topografien mulighederne for åben bortledning, hvorfor der på nogle strækninger må søges afledning via store rør, der også kan magasinere noget af vandet. Figur 3.3 Overordnede strømningsveje for regnvandet hvis der kommer meget ekstrem nedbør og der ikke ændres på den nuværende bebyggelse, infrastruktur eller øvrig arealanvendelse To princip løsninger I nærværende undersøgelse er der medtaget to principløsninger, der hver gennemføres for hele Københavns kommune - ikke kun de steder hvor det er mest oplagt og nemt, men alle steder hvor der ved de dimensionsgivende regn vil stå mere end 15 cm regnvand. Hver principløsning er vurderet ud fra flere forskellige beskyttelses- eller sikkerhedsniveauer (meget detaljeret: 20-års-regn, 100-års-regn og 2. juli regnen, og overordnet: 50-års-regn og 200-års-regn). De to principløsninger er: 1. Overfladeafledning og magasinering alene - ingen rør, og 2. Kombineret overfladeafledning, magasinering og tunneler mod havet.

22 22 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Principperne i de to løsninger er vist på Figur 3.4 og Figur 3.5. Figur 3.4 Overfladeafledning og magasinering af vand der under skybrud ikke kan bortledes gennem kloakken. Vand samles i lavninger og ledes via veje og grønne områder til steder hvor det gør mindst skade og i videst muligt omfang til havet, vandløb og søer

23 SKYBRUDSPLAN, DEL 1 23 Figur 3.5 Kombination hvor vand vil strømme over veje, pladser og grønne områder mod opsamlingspunkter hvorfra tunneler leder alt overskydende regn, som ikke kan bortledes via kloakkerne, mod havet/havnen. Vanddybden bliver ikke kritisk og vil ikke medføre skader eller væsentlige gener. Transportvejene for vand på overfladen kan f.eks. indrettes grønt og rekreativt. Omkostningerne til at gennemføre de to principløsninger er overordnet vurderet ud fra oversvømmelseskortene og de muligheder topografien og by-strukturen giver for opsamling og bortledning af de regnvandsmængder som kloakken ikke kan bortlede under de forskellige ekstreme regn (skybrud). Omkostninger for Københavns Kommune til etablering og drift af de to principløsninger til forskellige sikringsniveauer er angivet i Tabel 3.2.

24 24 SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI Hyppighed hvert XX år /årstal Regn mm/time Anlæg. Overflade Mio.kr. Anlæg. Kombi Mio.kr. Drift. Overflade Mio.kr./år Drift. Kombi Mio.kr./år 20/ / / / juli 2011 (400/2110) Tabel Omkostninger til etablering og drift af to principløsninger for afledning af skybrudshændelser for Københavns Kommune op til forskellige sikringsniveauer mod skybrudsskader. Begge løsninger vil i en vis udstrækning kunne anvendes til daglig bortledning af regnvand og dermed aflaste kloakken og bidrage til en form for separering af regn og spildevand i de områder der ligger tæt op ad skybrudsanlæggene. For kombiløsningen gælder endvidere at den vil kunne anvendes til overløbsvand fra de aflastningsbygværker, der findes i kloaksystemet. Der vil dog eventuelt blive stillet krav om rensning af overfladevandet i normalsituationen, hvis tunnelerne eller kanaler på overfladen anvendes til mere permanent regnvandshåndtering af vejvand. Overslagene og konsekvensvurderingerne er baseret på overordnede skitser og design af de to løsninger, hvor anlæggene er dimensioneret til at kunne klare belastningen fra hver af de udvalgte ekstreme regn. For at illustrere omfanget og kompleksiteten af at gennemføre de to principløsninger i Københavns Kommune er der på de følgende sider vist omfang og tilgængelighed for gennemførelse af sikring op til henholdsvis en 20 års regn i dag og en 100 års regn i Medtages Frederiksberg Kommune i en samlet løsning vil der ske justeringer af den foreløbige udformning af anlæggene ligesom der forventes en besparelse på grund af fælles udnyttelse af skybrudssikringen.

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 UDKAST 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for

Læs mere

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning 1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske

Læs mere

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET KAPACITETSPROJEKTETS HISTORIE Borgmestermødet 14. oktober 2011 om skybrud Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 Borgmestermøde om første

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj

Læs mere

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Skybrudsikring af bygninger

Skybrudsikring af bygninger Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter NÆRHEDEN Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKSNISK NOTAT PROJEKTNR.

Læs mere

Borgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn

Borgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn Borgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn Program for borgermødet 19:00 19:05 Velkomst v. Charlotte Korsgaard, TMF 19:05 19:20 Skybrudsprojektet på Sankt Annæ Plads v. Jan Rasmussen, TMF

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

Vandets vej gennem Hvalsø

Vandets vej gennem Hvalsø Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Økonomioversigt ved forskellige investeringsscenarier

Økonomioversigt ved forskellige investeringsscenarier Miljøudvalget 20.01.2011 Sag nr. 1 bilag 4 Fra: Nordvand A/S Til: Gladsaxe Kommune J.nr.: Proj. nr.: 6. januar 2011 Nærværende notat er et grafisk sammendrag af økonomiske nøgletal for Gladsaxe Spildevand

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Analyse & Udvikling Københavns Ejendomme Ørestad Skole 1 Agenda Udgangspunktet Erfaringer fra skybrud Plangrundlag

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Projektområde og problemstilling

Projektområde og problemstilling Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen

Læs mere

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Assens den 1. februar 2018 Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster. Økonomiudvalget har på møde den 22. januar 2018 behandlet

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

4 PARTS AFTALE. mellem

4 PARTS AFTALE. mellem 4 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE (Kommunerne) og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, & FREDERIKSBERG KLOAK A/S (Vandselskaberne) om koordinering af fælles klimatilpasnings- og

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere