KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

Transkript

1 KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

2 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date Ramboll Nørregade 7A DK-1165 Copenhagen K Denmark T F

3 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 3 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Sårbarhedskortlægning 6 3. Kloakker 9 4. Bygninger Afvanding af veje Investeringsefterslæb på vejområdet 18 BILAG Teknisk appendiks

4 4 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for KL (Kommunernes Landsforening). Rapporten indeholder en vurdering af investeringsbehovet relateret til klimatilpasning indenfor følgende udvalgte områder: Kloakker, bygninger og veje. I vurderingen indgår desuden en identifikation af hvilke kystområder, der vil være særligt hårdt ramt af stigende vandstand. Derudover indgår en vurdering af investeringsefterslæbet på vedligehold af det kommunale vejnet. Fælles for vurderingerne af behovet for klimatilpasning er, at de i overvejende grad tager udgangspunkt i eksisterende data og analyser. Disse analyser supplerer hinanden og bliver desuden suppleret med yderligere ekspertvurderinger og beregninger. Behovet for klimatilpasninger opgøres med IPCC's klimascenarie A2 som referencepunkt. Det er altså de klimamæssige forudsætninger fra IPCC's analyser, der danner rammen om vurderingerne i rapporten. Det kommunale investeringsefterslæb på veje er baseret på en eksisterende opgørelse af tilstanden på det kommunale vejnet. Derudover ligger en række ekspertevaluerede antagelser og vurderinger til grund for opgørelsen. Samlet set giver rapporten et overblik over hvilke investeringer kommunerne kan stå over for i de kommende år indenfor de nævnte områder, samt størrelsesordenen af disse. Rapportens tekniske appendiks gennemgår i mere detaljeret grad udregninger og antagelser. Derudover er følsomhedsanalyser ved hjælp af Monte Carlo simulationer foretaget for alle områder.

5 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 5 KYSTKOMMUNER VIL OPLEVE EN ØGET RISIKO FOR OVERSVØMMELSER Flere stormfloder og højere vandstand i fremtiden vil betyde, at omkring hektar vil have øget risiko for oversvømmelser. Imødegåelse af dette vil bl.a. omfatte investeringer i kystsikring og pumpeanlæg til udledning af regnvand.

6 6 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2. SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Den globale opvarmning vil medføre stigende vandstande i havene omkring Danmark. Det betyder at en del kommuner vil opleve, at flere områder oftere står under vand; dels på grund af generelt stigende havvandstand og dels på grund af flere stormfloder. De lavtliggende områder nær Danmarks kyster vil være særligt udsatte i tilfælde af havvandsstigninger. Kombineret med en øget risiko for stormfloder vil oversvømmelser forekomme hyppigere i fremtiden i disse områder. Kommuner inde i landet vil opleve øget pres på åer og søer som følge af forøget afstrømning, og der vil derfor være behov for investeringer i pumpeanlæg. Diger ved åer og hav er et muligt værn mod oversvømmelser af risikofyldte arealer. Ådiger findes typisk i kystnære, lavtliggende områder, hvor der er forhøjet risiko for oversvømmelse fra vandløbene ved højvande i havet. Kendte eksempler på ådiger ses langs Gudenåens nedre løb samt ved flere åer i Vadehavet. Kystdirektoratet har tilsynet med digerne i Vadehavet, mens kommunerne har overtaget tilsynet med øvrige diger efter amterne. Ansvaret for digers vedligehold er typisk organiseret i digelag. Oplysninger om digerne, herunder deres tilstand og ejerforhold, er meget sparsomme. Derfor er det ikke muligt at opgøre et eventuelt klimabetinget investeringsbehov for de danske diger.

7 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 7 SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Vurdering af sårbarhed Kortet viser et groft skøn over områder, der vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Opgørelsen er lavet på baggrund af en grov højdemodel, der indeholder oplysninger om det danske landskab. Ud fra modellen estimeres det, at et samlet areal i størrelsesordenen ha. vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Forhøjet vandstand og forøget afstrømning fra åer og vandløb kan betyde, at udledning af regnvand til disse skal sikres ved fx etablering af pumpeanlæg. Disse initiativer skønnes at betyde øgede investeringer på mio. DKK pr. kystkommune og mio. DKK for kommuner inde i landet. Antages de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet at fordele investeringerne jævnt ud på perioden frem til 2040 betyder det samlede årlige investeringer på omkring 70 mio. DKK. og en nutidsværdi på 1 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018 udgør omkring 0,5 mia. DKK.

8 8 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKERS KAPACITET SKAL FORØGES Klimaudviklingen stiller øgede krav til kloakkernes evne til at håndtere kraftige regnskyl. Der kan derfor ses frem til et forøget investeringsbehov på området. Analyser peger på en nødvendig forøgelse af investeringerne på omkring 490 mio. DKK årligt.

9 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 9 3. KLOAKKER Området Udfordring Kloakkerne spiller en central rolle i håndteringen af regnvand. Det danske kloaknet består af ca km kloakledning som årligt udleder omkring 800 mio. m 3 vand. Et velfungerende kloaknet er derfor nødvendigt for at undgå oversvømmelser med vandskader til følge. Det skønnes at 20 procent af kloaknettet skal renoveres eller fornys inden for kort tid. Den samlede værdi af kloaksystemet er ifølge undersøgelse fra Rambøll anslået til ca. 100 mia. DKK i Samme undersøgelse konkluderer, at værdien af det offentlige kloaksystem er faldet med 32 mia. DKK siden Den store klimamæssige udfordring for det danske kloaknet er de kraftigere regnskyl. Kloaknettet er dimensioneret til at håndtere de nuværende nedbørsmængder, men med de øgede regnvandsmængder og manglende udvidelser på nettet vil risikoen for oversvømmelser stige. Det skønnes, at kloakkernes kapacitet skal udvides, så de kan klare 30 procent mere regnvand end i dag. Der findes ingen opgørelser over de kommunale forskelle, men behovet for kapacitetsforøgelse vil variere fra kommune til kommune. Der er flere muligheder for at håndtere de kraftige regnskyl. Den første mulighed er at udvide kapaciteten ved at udvide rørene. Det er dog også muligt at reducere belastningen af kloaksystemet ved at anlægge underjordiske bassiner eller kanaler hvori regnvandet kan tilbageholdes. En sidste mulighed er at mindske belastningen på kloaknettet ved at bygge lokale systemer til håndtering af regnvand. I flere kommuner er man i gang med at planlægge den fremtidige håndtering af de ekstreme regnhændelser set i lyset af den øgede risiko for forekomsten af disse.

10 10 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER Investeringsbehov Rambøll har opgjort det nødvendige investeringsbehov for at klargøre det danske kloaknet til klimaudviklingen. Opgørelsen tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser af behovet for investeringer i kloaknettet og af det øgede behov som følge af klimaudviklingen. Forskellige analyser har undersøgt de forventede investeringer til kloakfornyelse uden hensyn til klimaudviklingen, og disse opgøres til omkring 2,2 mia. DKK årligt. Undersøgelser lavet af Miljøstyrelsen og detailanalyser fra Rambøll viser imidlertid, at de anslåede investeringer til kloakfornyelse skal forøges med procent som følge af klimaændringer. Baseret på dette skønnes det, at investeringerne skal øges med 490 mio. DKK årligt. Såfremt disse øgede investeringer skal afholdes årligt frem til år 2040 svarer den samlede forøgelse til en nutidsværdi på 7,3 mia. DKK. Nutidsværdien af årlige investeringer på 490 mio. DKK frem til år 2018 udgør 3,8 mia. DKK. Forøgelsen i investeringsbehovet er udregnet på baggrund af en forøgelse af kloakkernes kapacitet som tilpasning til klimaforandringerne. Der vil dog være mulighed for at foretage alternative tiltag som f.eks. etablering af bassiner eller fjernelse af regnvand fra kloakkerne ved etablering af søer/vådområder/kanaler i byerne. Fordelingen af investeringsbehovet på de forskellige handlemuligheder er ikke mulig at opgøre, da beslutningen om hvilken løsning, der benyttes i en given kommune, er afhængig af mange forskellige forhold. I nogle tilfælde vil det være økonomien i de forskellige projektforslag, der er bestemmende for, om der fx skal laves en udvidelse af kloakrørene, eller om der skal anlægges kanaler til aflastning af kloakkerne. I andre tilfælde vil den rekreative værdi af kanaler o.l. være afgørende for beslutningen. I forskningsprojektet 2BG (Black, Blue, Green) er der anført to eksempler på, hvor store forskellene kan være fra område til område. 2BG er et samarbejde mellem universiteter, kommuner og virksomheder m.m. og projektet omhandler bæredygtig håndtering af vand i byerne. I forbindelse medlandskabsbaseret afvanding i Odense Kommune har 2BG opstillet omkostninger for traditionelle afvandingssystemer i et par konkrete tilfælde. Det første eksempel er Skibhuskvarteret med et kloakopland på ca. 270 ha og med omkring indbyggere. Villaer og veje i området har i flere tilfælde været oversvømmet. Traditionelle forslag til afvanding er etablering af regnvandsbassiner til mio. DKK, et mindre bassin samt tunnelledning til pumpestation hvilket angives at koste mio. DKK eller et system til afledning vha. pumper og gravitation til mio. DKK. Det andet eksempel er Bolbro området med et kloakopland på ca. 200 ha og omkring indbyggere. Idrætsparken har i to tilfælde været oversvømmet med konsekvenser for idrætshallernes gulve. Regnvandsbassiner i området vil koste mio. DKK mens en regnvandspumpestation med samme kapacitet opgøres til mio. DKK. Endelig vil en regnvandspumpestation med større kapacitet koste mio. DKK. Disse to eksempler giver et indtryk af omkostningsniveauet for traditionelle afvandingsløsninger, og samtidig tydeliggør de, at omkostningerne er meget afhængige af de specifikke forhold i området.

11 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 11 BYGNINGER SKAL TILPASSES KLIMAÆNDRINGER Fremtidens varmere somre vil stille krav til ventilation og køling, ligesom det fugtige klima vil forøge risikoen for skimmel og svamp i kommunale bygninger. Kommunerne står derfor over for væsentlige investeringer hvis deres bygninger skal tilpasses klimaudviklingen. Samlet set repræsenter investeringerne en nutidsværdi på omkring 6,4 mia. DKK.

12 12 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 4. BYGNINGER Området Udfordring De danske kommuner ejer tilsammen mere end bygninger med varierende anvendelse, størrelse og alder. Således står kommunerne, udover administrative bygninger, for driften af skoler, plejehjem, daginstitutioner og idrætshaller m.m. Den gennemsnitlige alder på kommunale bygninger er mere end 40 år, og en stor del af bygningsmassen er derfor opført uden hensyn til de fremtidige ventede klimaændringer. De øgede mængder nedbør, højere vandstand, varmere somre og større antal kraftige storme stiller krav til bygningernes stand. Bygningsmassen vil indenfor en række områder have behov for tilpasning til det ændrede klima. Særligt indeklimaet og fugtisoleringen er nødvendige at tilpasse til fremtiden, da højere vandstand i lavt placerede områder og mere vinterregn fører til et øget fugtindhold i bygningsmaterialet. For at imødegå skimmel og svamp er tilpasninger derfor nødvendige. Der er ligeledes særligt behov for at ændre installationer i bygningerne, fx køling med grundvand eller andre tiltag i en del af bygningsmassen. Især i de kommunale institutioner og plejehjem m.m. vil de varmere somre desuden betyde udgifter til ventilation og køling. Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringer. Tilpasningen til det ændrede klima er ikke kun nødvendig i forhold til de etablerede bygninger. Også i forbindelse med opførelse af nye bygninger skal de ændrede klimaforhold tages med i betragtning. Over 70 procent af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke lever op til tidens krav i forhold til klimaændringer og krav til lavt energiforbrug.

13 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 13 BYGNINGER Investeringsbehov Rambøll har anslået det nødvendige investeringsbehov for at imødegå konsekvenserne af de ændrede klimaforhold i forhold til de kommunale bygninger. Analysen af investeringsbehovet tager udgangspunkt i databasen OIS (Den Offentlige Informationsserver), der indeholder detaljerede oplysninger om samtlige bygninger i Danmark. For hver af de kommunale bygninger er trukket oplysninger om anvendelse, alder og størrelse. Dette er vurderet som de mest betydningsfulde faktorer for investeringsbehovet baseret på klimaændringer, og disse parametre danner derfor grundlag for opgørelsen af det samlede investeringsbehov. Beregningen er baseret på en række skønnede investeringsbehov pr. m 2. Investeringsbehovet varierer alt efter anvendelse og opførelsesår, og er opdelt efter hvornår investeringerne forventes afholdt. Samlet set skønnes de gennemsnitlige årlige investeringer frem til år 2100 til omkring 0,6 mia. DKK og nutidsværdien af investeringsbehovet opgøres til omkring 6,4 mia. DKK. Størstedelen af investeringsbehovet vedrører perioden fra 2071 til 2100; grundet tidshorisonten udgør nutidsværdien af investeringsbehovet i denne periode dog væsentligt mindre end investeringer i den nære fremtid. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018, hvor den gennemsnitlige årlige investering skønnes at være 0,3 mia. DKK, udgør 2,6 mia. DKK.

14 14 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE OVER KM KOMMUNALE VEJE BEHØVER NYE AFVAN- DINGSSYSTEMER De øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringer betyder et øget behov for afvanding af det kommunale vejnet. Det skønnes, at der skal etableres afvandingssystemer på 6 procent af de veje, hvor der ikke er afvanding i dag. Derudover medfører klimaændringer øgede omkostninger til renovering af de eksisterende afvandingssystemer.

15 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Området Udfordring Kommunerne står for drift og vedligehold af afvandingssystemer til det kommunale vejnet, der omfatter omkring km vej. Vejnettet er sammensat af flere forskellige vejtyper og afvandingssystemer. Nogle veje har ingen aktiv afvanding, mens andre har grøfter med nedsivning, drænsystem med slutrecipient m.m. Øgede mængder nedbør på grund af klimaforandringer øger belastningen på afvandingssystemerne til de kommunale veje. Det betyder, at renoveringsomkostningerne til afvandingssystemerne forventes at stige som følge af klimaændringerne. Der findes ingen samlet opgørelse af afvandingssystemerne på vejnettet. Det estimeres på baggrund af oplysninger fra enkelte kommuner, at der er afvandingssystem på 70 procent af trafikvejene og 25 procent af lokalvejene. For trafikveje sker afvandingen primært vha. dræn, mens grøfter er den mest almindelige afvandingstype på lokalveje. Ligesom omfanget af afvandingssystemerne ikke er opgjort, er der heller ingen landsdækkende opgørelse af udgifterne til afvanding af de kommunale veje. Baseret på en undersøgelse foretaget af Vejdirektoratet i 2006, udregnes de samlede udgifter til vejvedligehold i kommuner uden for Københavnsområdet til omkring 2,6 mia. DKK. Rambølls undersøgelse baseret på interviews med enkelte kommuner peger på, at omkring 10 procent af de samlede udgifter til vejvedligehold bruges på vedligehold af afvandingssystemer. Københavnsområdet udgør kun omkring 3 procent af det samlede vejnet. Da der i høj grad er tale om byområde vil afvandingen af vejene i større udstrækning end resten af landet foregå ved hjælp af kloakker. Derudover vil der være øget behov for afvanding af vejnettet. En stor del af vejnettet har i dag ikke et afvandingssystem, hvilket betyder, at vandet løber ud over rabatterne til omkringliggende marker o.l. Flere af disse vejstykker vil i fremtiden have behov for afvandingssystemer, hvilket betyder at der er behov for nyanlæg af afvandingssystemer. De øgede vandmængder kan, udover de øgede udgifter, betyde, at vejstykker oftere bliver afspærret som følge af oversvømmelser. Administration og udførelse af afspærring samt tabt arbejdstid m.m. vil betyde yderligere samfundsmæssige omkostninger.

16 16 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Investeringsbehov Rambølls undersøgelse afdækker de øgede udgifter til renovering af eksisterende afvandingssystemer samt til nyanlæg af afvandingssystemer. Samfundsmæssige omkostninger som følge af flere afspærrede veje er således udeladt. De nuværende udgifter til renovering af afvandingssystemer opgøres til at udgøre omkring 260 mio. DKK. Det antages, at forøgelsen af omkostningerne er i samme størrelsesorden som på kloakområdet, da begge påvirkes af de øgede regnmængder. Med en forventet stigning på procent skønnes de øgede omkostninger til renovering at udgøre omkring 60 mio. DKK årligt. Hvis denne øgede udgift afholdes årligt til år 2040 er nutidsværdien af investeringen omkring 0,9 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringsbehovet frem til år 2018 opgøres til godt 0,4 mia. DKK. På baggrund af oplysninger fra udvalgte kommuner fordeles det kommunale vejnet efter afvandingstype. Det antages at omkring 6 procent af vejene uden afvandingssystemer har behov for nyanlæg af afvandingssystemer. Med en omkostning pr. km på 0,2 mio. DKK for grøfter på lokalveje og 1 mio. DKK for rør på trafikveje opgøres de samlede omkostning, ved jævn investering på godt 20 mio. DKK årligt frem til år 2040, til at have en nutidsværdi på omkring 350 mio. DKK. Nutidsværdien af investeringerne til nyanlæg frem til år 2018 udgør i alt omkring 180 mio. DKK.

17 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 17 INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ DE KOMMUNALE VEJE UDGØR 12 MIA. DKK. Tilstanden på de km kommunale veje vurderes at være nedadgående. Det skønnes, at der er behov for investeringer med en nutidsværdi omkring 12 mia. DKK.

18 18 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 6. INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ VEJOMRÅDET Kommunerne overtog pr. 1. januar 2007 omkring km amtsveje og står nu for vedligeholdelsen af et vejnet på omkring km. Baseret på opgørelser fra SAMKOM (landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet) skønnes veje i byerne at udgøre 46 procent af det samlede vejareal. Seneste opgørelse af vejenes tilstand er opgjort af SAMKOM i 2005, og opgørelsen bygger på vurderinger af mere end 40 procent af vejnettet. Den gennemsnitlige tilstand på de kommunale veje var dengang repræsenteret ved en karakter på 8,3 på en skala fra Et eksempel på et vejnet med karakteren 8 er hvor en stor del (ca procent) af vejnettet er skadesfrit, en tilsvarende del (40-50 procent) er lidt skadet, mens den resterende del af vejnettet (ca. 10 procent) er jævnt eller meget skadet. SAMKOM har ikke lavet opgørelser af tilstanden siden 2005, men vurderingen i State of the Nation, som er udarbejdet af Rambøll for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, lyder at vejenes tilstand er nedadgående. Vejenes tilstand varierer meget på tværs af landets kommuner, så mens nogle kommuner har et vejnet, der er meget tæt på perfekt, står andre kommuner overfor udfordringen med et meget slidt vejnet. Investeringsefterslæb En beregning af det investeringsmæssige efterslæb på det kommunale vejnet, uafhængig af klimaændringer, tager afsæt i en række forudsætninger omkring målsætning, tilstand og omkostninger: Vejnettets tilstand skal forbedres tilsvarende en karakter på 9, der skønnes at være det samfundsøkonomisk optimale niveau. Det skønnes, at tilstanden på vejene er forværret med 2 procent årligt siden 2005 og nu er på karakteren 7,7. De tidligere amtsveje havde en kvalitet tilsvarende en karakter på 9 ved overdragelsen til kommunerne, men har siden udviklet sig som de øvrige kommunale veje. En forbedring af karakteren med 1 point forudsætter en investering på mellem 13,5 og 27,8 DKK/m 2. Forbedringen er dyrest for veje i god stand. SAMKOM's opgørelse er baseret på et repræsentativt udsnit af vejene. Disse hovedforudsætninger, der er baseret på ekspertskøn og oplysninger fra SAMKOM, danner grundlag for beregningen af det samlede investeringsefterslæb. Baseret på disse forudsætninger, kan investeringsefterslæbet opgøres. Såfremt investeringerne afholdes frem til år 2018 opgøres det årlige investeringsbehov til omkring 1,5 mia. DKK, tilsvarende en nutidsværdi på 12 mia. DKK. Omkring 1 mia. DKK af nutidsværdien kan henføres til de tidligere amtsveje, hvor behovet for investeringer er noget mindre set i forhold til vejnettets størrelse. Efterslæbet angiver, hvor store investeringer der skal lægges i vejnettet udover de almindelige driftsudgifter for at hæve tilstanden.

19 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 19 TEKNISK APPENDIKS

20 20 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. GENERELLE FORUDSÆTNINGER De følgende afsnit giver overblik over de tekniske forudsætninger og tilgangen i de forskellige undersøgelser. Derudover indeholder de resultater fra Monte Carlo simulationer med formål at belyse resultaternes følsomhed for variationer i forudsætningerne. En række generelle forudsætninger er gældende for alle områder. Disse gennemgås nedenfor: Ved beregning af nutidsværdier benyttes en kalkulationsrente på 6 procent (jf. Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet 1999) Da der er tale om kommunernes investeringsbehov og ikke en konsekvensberegning for hele samfundet er resultaterne ikke korrigeret med nettoafgiftsfaktor samt effekten af skatteforvridning. Ifølge dagbladet Information har Finansministeren varslet en revision af ovennævnte vejledning i Det ventes at kalkulationsrenten sættes ned, således at bl.a. klimainvesteringer er mere fordelagtige. Der foreligger imidlertid ikke officielle oplysninger om hvor meget renten reguleres og derfor benyttes den seneste vejledning. En sænkning af renten vil have betydning for de beregnede nutidsværdier af investeringer, især hvor hovedparten af investeringerne ligger i relativt fjern fremtid.

21 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE SÅRBARHEDSKORTLÆGNING 2.1 Data Kortlægningen tager udgangspunkt i en grov højdemodel, der inddeler Danmark i højdeintervaller på 1 m. 2.2 Forudsætninger I analysen tages der udgangspunkt i en vandspejlsstigning på 2 m. Analysen skal forstås således, at der ikke er tale om en permanent stigning, men nærmere en øget risiko for vandstandsstigning. Således er en stigning på 2 m i dag en 100-års hændelse mens den om 100 år vil være en 5- eller 10-års hændelse. Økonomiske størrelser er fastlagt på basis af ekspertskøn. 2.3 Analysetilgang Med udgangspunkt i terrænmodellen er de oversvømmede arealer opgjort på landsplan. Resultaterne krydstjekkes med stikprøve undersøgelser fra den detaljerede højdemodel med inddeling i 10 cm højdeintervaller. Denne kontrol sikrer kvaliteten af analysen og danner grundlag for eventuelle korrektioner. 2.4 Resultater Undersøgelsen kortlægger hvilke arealer i Danmark, der forventes at blive oversvømmet ved en stigning i vandstanden på 2 m. Kortlægningen præsenteres i form af et danmarkskort samt et groft skøn for oversvømmelsestruede arealer: Skønnet areal med øget risiko for oversvømmelse ca ha Derudover er der foretaget grove skøn for investeringsbehovet i landets kommuner. Disse udgør et forventet gennemsnitligt investeringsbehov pr. kommune til at imødegå den øgede risiko. Det vægtede gennemsnit er opgjort på baggrund af investeringsbehovet for de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet. Skønnet investeringsbehov pr. kystkommune Skønnet investeringsbehov pr. kommune inde i landet Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov mio. DKK mio. DKK 23 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten hvorpå beløbet fordeles jævnt, beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 1 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 0,5 mia. DKK

22 22 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 1. De forventede investeringer pr. kommune som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller: Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 0,9-1,2 mia. DKK 0,5-0,6 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investeringer til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.

23 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER 3.1 Data Der tages udgangspunkt i undersøgelser af de forventede investeringer til kloakfornyelse. Disse suppleres med undersøgelser af behovet for øgede investeringer som følge af klimaændringer. Grundlaget for denne del af analysen er således tal for forventede årlige investeringer. Der anvendes tal fra følgende undersøgelser: Kommunernes investeringer i kloakfornyelse, IDA, april Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse, KL og Miljøministeriet, Disse undersøgelser peger på en forventet årlig investering på 2,2 mia. DKK i 2009-priser. Desuden vil der blive anvendt forventede stigninger i investeringerne som følge af de øgede regnmængder klimaændringerne forårsager. Disse stigninger stammer fra Rambølls undersøgelser af tre kommuner samt fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt #1188. De forventede stigninger i investeringer fremgår nedenfor. Miljøprojekt #1188: Kommune 1: Kommune 2: Kommune 3: procent 15 procent procent procent Tilsammen vurderes de fire undersøgelse at udgøre et kvalificeret grundlag for en opgørelse af den gennemsnitlige investeringsforøgelse i kloaknettet. 3.2 Forudsætninger Det forudsættes, at der i de anførte tal også er taget højde for investeringer i forsinkelsesbassiner og andre dele af afløbssystemerne. Der skal dog i den forbindelse gøres opmærksom på, at der ikke tages højde for eventuelle udbygninger som følge af krav i de kommende Vandplaner. Det begrundes med, at kravene dels ikke kendes, dels vil kravene som udgangspunkt ikke være direkte klimarelaterede. Der tages udgangspunkt i de dimensioneringskriterier, som beskrives i Spildevandskomitéens skrift 27, 28 og 29. Heri er det anført, hvor stor udviklingen i regn forventes over de næste 100 år samt øvrige sikkerhedsfaktorer, som bør lægges ind i dimensionering af fremtidige kloakker. Udviklingen i regn er i disse skrifter baseret på reelle målinger i Danmark over de sidste knap 30 år. 3.3 Analysetilgang Det vil på baggrund af de anførte data, samt evt. supplerende indhentede data, være muligt at skønne de forventede forøgede omkostninger, som skal afholdes for at sikre, at de fornyede kloakledninger er forberedt for de forøgede regnmængder. Udgifterne til bassiner og til søer/vandområder i byerne er indeholdt i de ovenstående procentvise stigninger i kloakkerne. Dette begrundes med, at de anførte procentvise stigninger er ud fra den forudsætning, at kloakkerne generelt gøres større, så de kan aflede de forøgede vandmængder. Men etablering af bassiner, vådområder mv. er reelt alternativer til at håndtere de store regnmængder. Derfor kan der, ved at etablere alternative måder til at håndtere regnvandet på, faktisk reduceres i opgraderingen af en række kloakledninger. Med udgangspunkt i variationer i data fra de forskellige undersøgelser er der udført en følsomhedsanalyse. 3.4 Vurdering af investeringsbehov Resultaterne er baseret på de resultater fra tidligere undersøgelser, der er nævnt ovenfor. Nedenfor vises den årlige forøgelse af investeringerne som følge af klimaændringer.

24 24 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Forventede årlige investeringer i kloakfornyelse Forventet øget investeringsbehov grundet klimaændringer Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer 2,2 mia. DKK 22,5 procent. 490 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 7,3 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 3,8 mia. DKK 3.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 2. De forventede investeringer til kloakfornyelse tillades at variere 10 procent opad og nedad. De forventede stigninger i investeringerne som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. For Kommune 1 sættes intervallet til procent. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller. Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 6,1-8,7 mia. DKK 3,4-4,3 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investering til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.