KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE"

Transkript

1 KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

2 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date Ramboll Nørregade 7A DK-1165 Copenhagen K Denmark T F

3 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 3 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Sårbarhedskortlægning 6 3. Kloakker 9 4. Bygninger Afvanding af veje Investeringsefterslæb på vejområdet 18 BILAG Teknisk appendiks

4 4 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for KL (Kommunernes Landsforening). Rapporten indeholder en vurdering af investeringsbehovet relateret til klimatilpasning indenfor følgende udvalgte områder: Kloakker, bygninger og veje. I vurderingen indgår desuden en identifikation af hvilke kystområder, der vil være særligt hårdt ramt af stigende vandstand. Derudover indgår en vurdering af investeringsefterslæbet på vedligehold af det kommunale vejnet. Fælles for vurderingerne af behovet for klimatilpasning er, at de i overvejende grad tager udgangspunkt i eksisterende data og analyser. Disse analyser supplerer hinanden og bliver desuden suppleret med yderligere ekspertvurderinger og beregninger. Behovet for klimatilpasninger opgøres med IPCC's klimascenarie A2 som referencepunkt. Det er altså de klimamæssige forudsætninger fra IPCC's analyser, der danner rammen om vurderingerne i rapporten. Det kommunale investeringsefterslæb på veje er baseret på en eksisterende opgørelse af tilstanden på det kommunale vejnet. Derudover ligger en række ekspertevaluerede antagelser og vurderinger til grund for opgørelsen. Samlet set giver rapporten et overblik over hvilke investeringer kommunerne kan stå over for i de kommende år indenfor de nævnte områder, samt størrelsesordenen af disse. Rapportens tekniske appendiks gennemgår i mere detaljeret grad udregninger og antagelser. Derudover er følsomhedsanalyser ved hjælp af Monte Carlo simulationer foretaget for alle områder.

5 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 5 KYSTKOMMUNER VIL OPLEVE EN ØGET RISIKO FOR OVERSVØMMELSER Flere stormfloder og højere vandstand i fremtiden vil betyde, at omkring hektar vil have øget risiko for oversvømmelser. Imødegåelse af dette vil bl.a. omfatte investeringer i kystsikring og pumpeanlæg til udledning af regnvand.

6 6 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2. SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Den globale opvarmning vil medføre stigende vandstande i havene omkring Danmark. Det betyder at en del kommuner vil opleve, at flere områder oftere står under vand; dels på grund af generelt stigende havvandstand og dels på grund af flere stormfloder. De lavtliggende områder nær Danmarks kyster vil være særligt udsatte i tilfælde af havvandsstigninger. Kombineret med en øget risiko for stormfloder vil oversvømmelser forekomme hyppigere i fremtiden i disse områder. Kommuner inde i landet vil opleve øget pres på åer og søer som følge af forøget afstrømning, og der vil derfor være behov for investeringer i pumpeanlæg. Diger ved åer og hav er et muligt værn mod oversvømmelser af risikofyldte arealer. Ådiger findes typisk i kystnære, lavtliggende områder, hvor der er forhøjet risiko for oversvømmelse fra vandløbene ved højvande i havet. Kendte eksempler på ådiger ses langs Gudenåens nedre løb samt ved flere åer i Vadehavet. Kystdirektoratet har tilsynet med digerne i Vadehavet, mens kommunerne har overtaget tilsynet med øvrige diger efter amterne. Ansvaret for digers vedligehold er typisk organiseret i digelag. Oplysninger om digerne, herunder deres tilstand og ejerforhold, er meget sparsomme. Derfor er det ikke muligt at opgøre et eventuelt klimabetinget investeringsbehov for de danske diger.

7 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 7 SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Vurdering af sårbarhed Kortet viser et groft skøn over områder, der vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Opgørelsen er lavet på baggrund af en grov højdemodel, der indeholder oplysninger om det danske landskab. Ud fra modellen estimeres det, at et samlet areal i størrelsesordenen ha. vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Forhøjet vandstand og forøget afstrømning fra åer og vandløb kan betyde, at udledning af regnvand til disse skal sikres ved fx etablering af pumpeanlæg. Disse initiativer skønnes at betyde øgede investeringer på mio. DKK pr. kystkommune og mio. DKK for kommuner inde i landet. Antages de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet at fordele investeringerne jævnt ud på perioden frem til 2040 betyder det samlede årlige investeringer på omkring 70 mio. DKK. og en nutidsværdi på 1 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018 udgør omkring 0,5 mia. DKK.

8 8 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKERS KAPACITET SKAL FORØGES Klimaudviklingen stiller øgede krav til kloakkernes evne til at håndtere kraftige regnskyl. Der kan derfor ses frem til et forøget investeringsbehov på området. Analyser peger på en nødvendig forøgelse af investeringerne på omkring 490 mio. DKK årligt.

9 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 9 3. KLOAKKER Området Udfordring Kloakkerne spiller en central rolle i håndteringen af regnvand. Det danske kloaknet består af ca km kloakledning som årligt udleder omkring 800 mio. m 3 vand. Et velfungerende kloaknet er derfor nødvendigt for at undgå oversvømmelser med vandskader til følge. Det skønnes at 20 procent af kloaknettet skal renoveres eller fornys inden for kort tid. Den samlede værdi af kloaksystemet er ifølge undersøgelse fra Rambøll anslået til ca. 100 mia. DKK i Samme undersøgelse konkluderer, at værdien af det offentlige kloaksystem er faldet med 32 mia. DKK siden Den store klimamæssige udfordring for det danske kloaknet er de kraftigere regnskyl. Kloaknettet er dimensioneret til at håndtere de nuværende nedbørsmængder, men med de øgede regnvandsmængder og manglende udvidelser på nettet vil risikoen for oversvømmelser stige. Det skønnes, at kloakkernes kapacitet skal udvides, så de kan klare 30 procent mere regnvand end i dag. Der findes ingen opgørelser over de kommunale forskelle, men behovet for kapacitetsforøgelse vil variere fra kommune til kommune. Der er flere muligheder for at håndtere de kraftige regnskyl. Den første mulighed er at udvide kapaciteten ved at udvide rørene. Det er dog også muligt at reducere belastningen af kloaksystemet ved at anlægge underjordiske bassiner eller kanaler hvori regnvandet kan tilbageholdes. En sidste mulighed er at mindske belastningen på kloaknettet ved at bygge lokale systemer til håndtering af regnvand. I flere kommuner er man i gang med at planlægge den fremtidige håndtering af de ekstreme regnhændelser set i lyset af den øgede risiko for forekomsten af disse.

10 10 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER Investeringsbehov Rambøll har opgjort det nødvendige investeringsbehov for at klargøre det danske kloaknet til klimaudviklingen. Opgørelsen tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser af behovet for investeringer i kloaknettet og af det øgede behov som følge af klimaudviklingen. Forskellige analyser har undersøgt de forventede investeringer til kloakfornyelse uden hensyn til klimaudviklingen, og disse opgøres til omkring 2,2 mia. DKK årligt. Undersøgelser lavet af Miljøstyrelsen og detailanalyser fra Rambøll viser imidlertid, at de anslåede investeringer til kloakfornyelse skal forøges med procent som følge af klimaændringer. Baseret på dette skønnes det, at investeringerne skal øges med 490 mio. DKK årligt. Såfremt disse øgede investeringer skal afholdes årligt frem til år 2040 svarer den samlede forøgelse til en nutidsværdi på 7,3 mia. DKK. Nutidsværdien af årlige investeringer på 490 mio. DKK frem til år 2018 udgør 3,8 mia. DKK. Forøgelsen i investeringsbehovet er udregnet på baggrund af en forøgelse af kloakkernes kapacitet som tilpasning til klimaforandringerne. Der vil dog være mulighed for at foretage alternative tiltag som f.eks. etablering af bassiner eller fjernelse af regnvand fra kloakkerne ved etablering af søer/vådområder/kanaler i byerne. Fordelingen af investeringsbehovet på de forskellige handlemuligheder er ikke mulig at opgøre, da beslutningen om hvilken løsning, der benyttes i en given kommune, er afhængig af mange forskellige forhold. I nogle tilfælde vil det være økonomien i de forskellige projektforslag, der er bestemmende for, om der fx skal laves en udvidelse af kloakrørene, eller om der skal anlægges kanaler til aflastning af kloakkerne. I andre tilfælde vil den rekreative værdi af kanaler o.l. være afgørende for beslutningen. I forskningsprojektet 2BG (Black, Blue, Green) er der anført to eksempler på, hvor store forskellene kan være fra område til område. 2BG er et samarbejde mellem universiteter, kommuner og virksomheder m.m. og projektet omhandler bæredygtig håndtering af vand i byerne. I forbindelse medlandskabsbaseret afvanding i Odense Kommune har 2BG opstillet omkostninger for traditionelle afvandingssystemer i et par konkrete tilfælde. Det første eksempel er Skibhuskvarteret med et kloakopland på ca. 270 ha og med omkring indbyggere. Villaer og veje i området har i flere tilfælde været oversvømmet. Traditionelle forslag til afvanding er etablering af regnvandsbassiner til mio. DKK, et mindre bassin samt tunnelledning til pumpestation hvilket angives at koste mio. DKK eller et system til afledning vha. pumper og gravitation til mio. DKK. Det andet eksempel er Bolbro området med et kloakopland på ca. 200 ha og omkring indbyggere. Idrætsparken har i to tilfælde været oversvømmet med konsekvenser for idrætshallernes gulve. Regnvandsbassiner i området vil koste mio. DKK mens en regnvandspumpestation med samme kapacitet opgøres til mio. DKK. Endelig vil en regnvandspumpestation med større kapacitet koste mio. DKK. Disse to eksempler giver et indtryk af omkostningsniveauet for traditionelle afvandingsløsninger, og samtidig tydeliggør de, at omkostningerne er meget afhængige af de specifikke forhold i området.

11 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 11 BYGNINGER SKAL TILPASSES KLIMAÆNDRINGER Fremtidens varmere somre vil stille krav til ventilation og køling, ligesom det fugtige klima vil forøge risikoen for skimmel og svamp i kommunale bygninger. Kommunerne står derfor over for væsentlige investeringer hvis deres bygninger skal tilpasses klimaudviklingen. Samlet set repræsenter investeringerne en nutidsværdi på omkring 6,4 mia. DKK.

12 12 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 4. BYGNINGER Området Udfordring De danske kommuner ejer tilsammen mere end bygninger med varierende anvendelse, størrelse og alder. Således står kommunerne, udover administrative bygninger, for driften af skoler, plejehjem, daginstitutioner og idrætshaller m.m. Den gennemsnitlige alder på kommunale bygninger er mere end 40 år, og en stor del af bygningsmassen er derfor opført uden hensyn til de fremtidige ventede klimaændringer. De øgede mængder nedbør, højere vandstand, varmere somre og større antal kraftige storme stiller krav til bygningernes stand. Bygningsmassen vil indenfor en række områder have behov for tilpasning til det ændrede klima. Særligt indeklimaet og fugtisoleringen er nødvendige at tilpasse til fremtiden, da højere vandstand i lavt placerede områder og mere vinterregn fører til et øget fugtindhold i bygningsmaterialet. For at imødegå skimmel og svamp er tilpasninger derfor nødvendige. Der er ligeledes særligt behov for at ændre installationer i bygningerne, fx køling med grundvand eller andre tiltag i en del af bygningsmassen. Især i de kommunale institutioner og plejehjem m.m. vil de varmere somre desuden betyde udgifter til ventilation og køling. Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringer. Tilpasningen til det ændrede klima er ikke kun nødvendig i forhold til de etablerede bygninger. Også i forbindelse med opførelse af nye bygninger skal de ændrede klimaforhold tages med i betragtning. Over 70 procent af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke lever op til tidens krav i forhold til klimaændringer og krav til lavt energiforbrug.

13 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 13 BYGNINGER Investeringsbehov Rambøll har anslået det nødvendige investeringsbehov for at imødegå konsekvenserne af de ændrede klimaforhold i forhold til de kommunale bygninger. Analysen af investeringsbehovet tager udgangspunkt i databasen OIS (Den Offentlige Informationsserver), der indeholder detaljerede oplysninger om samtlige bygninger i Danmark. For hver af de kommunale bygninger er trukket oplysninger om anvendelse, alder og størrelse. Dette er vurderet som de mest betydningsfulde faktorer for investeringsbehovet baseret på klimaændringer, og disse parametre danner derfor grundlag for opgørelsen af det samlede investeringsbehov. Beregningen er baseret på en række skønnede investeringsbehov pr. m 2. Investeringsbehovet varierer alt efter anvendelse og opførelsesår, og er opdelt efter hvornår investeringerne forventes afholdt. Samlet set skønnes de gennemsnitlige årlige investeringer frem til år 2100 til omkring 0,6 mia. DKK og nutidsværdien af investeringsbehovet opgøres til omkring 6,4 mia. DKK. Størstedelen af investeringsbehovet vedrører perioden fra 2071 til 2100; grundet tidshorisonten udgør nutidsværdien af investeringsbehovet i denne periode dog væsentligt mindre end investeringer i den nære fremtid. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018, hvor den gennemsnitlige årlige investering skønnes at være 0,3 mia. DKK, udgør 2,6 mia. DKK.

14 14 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE OVER KM KOMMUNALE VEJE BEHØVER NYE AFVAN- DINGSSYSTEMER De øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringer betyder et øget behov for afvanding af det kommunale vejnet. Det skønnes, at der skal etableres afvandingssystemer på 6 procent af de veje, hvor der ikke er afvanding i dag. Derudover medfører klimaændringer øgede omkostninger til renovering af de eksisterende afvandingssystemer.

15 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Området Udfordring Kommunerne står for drift og vedligehold af afvandingssystemer til det kommunale vejnet, der omfatter omkring km vej. Vejnettet er sammensat af flere forskellige vejtyper og afvandingssystemer. Nogle veje har ingen aktiv afvanding, mens andre har grøfter med nedsivning, drænsystem med slutrecipient m.m. Øgede mængder nedbør på grund af klimaforandringer øger belastningen på afvandingssystemerne til de kommunale veje. Det betyder, at renoveringsomkostningerne til afvandingssystemerne forventes at stige som følge af klimaændringerne. Der findes ingen samlet opgørelse af afvandingssystemerne på vejnettet. Det estimeres på baggrund af oplysninger fra enkelte kommuner, at der er afvandingssystem på 70 procent af trafikvejene og 25 procent af lokalvejene. For trafikveje sker afvandingen primært vha. dræn, mens grøfter er den mest almindelige afvandingstype på lokalveje. Ligesom omfanget af afvandingssystemerne ikke er opgjort, er der heller ingen landsdækkende opgørelse af udgifterne til afvanding af de kommunale veje. Baseret på en undersøgelse foretaget af Vejdirektoratet i 2006, udregnes de samlede udgifter til vejvedligehold i kommuner uden for Københavnsområdet til omkring 2,6 mia. DKK. Rambølls undersøgelse baseret på interviews med enkelte kommuner peger på, at omkring 10 procent af de samlede udgifter til vejvedligehold bruges på vedligehold af afvandingssystemer. Københavnsområdet udgør kun omkring 3 procent af det samlede vejnet. Da der i høj grad er tale om byområde vil afvandingen af vejene i større udstrækning end resten af landet foregå ved hjælp af kloakker. Derudover vil der være øget behov for afvanding af vejnettet. En stor del af vejnettet har i dag ikke et afvandingssystem, hvilket betyder, at vandet løber ud over rabatterne til omkringliggende marker o.l. Flere af disse vejstykker vil i fremtiden have behov for afvandingssystemer, hvilket betyder at der er behov for nyanlæg af afvandingssystemer. De øgede vandmængder kan, udover de øgede udgifter, betyde, at vejstykker oftere bliver afspærret som følge af oversvømmelser. Administration og udførelse af afspærring samt tabt arbejdstid m.m. vil betyde yderligere samfundsmæssige omkostninger.

16 16 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Investeringsbehov Rambølls undersøgelse afdækker de øgede udgifter til renovering af eksisterende afvandingssystemer samt til nyanlæg af afvandingssystemer. Samfundsmæssige omkostninger som følge af flere afspærrede veje er således udeladt. De nuværende udgifter til renovering af afvandingssystemer opgøres til at udgøre omkring 260 mio. DKK. Det antages, at forøgelsen af omkostningerne er i samme størrelsesorden som på kloakområdet, da begge påvirkes af de øgede regnmængder. Med en forventet stigning på procent skønnes de øgede omkostninger til renovering at udgøre omkring 60 mio. DKK årligt. Hvis denne øgede udgift afholdes årligt til år 2040 er nutidsværdien af investeringen omkring 0,9 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringsbehovet frem til år 2018 opgøres til godt 0,4 mia. DKK. På baggrund af oplysninger fra udvalgte kommuner fordeles det kommunale vejnet efter afvandingstype. Det antages at omkring 6 procent af vejene uden afvandingssystemer har behov for nyanlæg af afvandingssystemer. Med en omkostning pr. km på 0,2 mio. DKK for grøfter på lokalveje og 1 mio. DKK for rør på trafikveje opgøres de samlede omkostning, ved jævn investering på godt 20 mio. DKK årligt frem til år 2040, til at have en nutidsværdi på omkring 350 mio. DKK. Nutidsværdien af investeringerne til nyanlæg frem til år 2018 udgør i alt omkring 180 mio. DKK.

17 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 17 INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ DE KOMMUNALE VEJE UDGØR 12 MIA. DKK. Tilstanden på de km kommunale veje vurderes at være nedadgående. Det skønnes, at der er behov for investeringer med en nutidsværdi omkring 12 mia. DKK.

18 18 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 6. INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ VEJOMRÅDET Kommunerne overtog pr. 1. januar 2007 omkring km amtsveje og står nu for vedligeholdelsen af et vejnet på omkring km. Baseret på opgørelser fra SAMKOM (landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet) skønnes veje i byerne at udgøre 46 procent af det samlede vejareal. Seneste opgørelse af vejenes tilstand er opgjort af SAMKOM i 2005, og opgørelsen bygger på vurderinger af mere end 40 procent af vejnettet. Den gennemsnitlige tilstand på de kommunale veje var dengang repræsenteret ved en karakter på 8,3 på en skala fra Et eksempel på et vejnet med karakteren 8 er hvor en stor del (ca procent) af vejnettet er skadesfrit, en tilsvarende del (40-50 procent) er lidt skadet, mens den resterende del af vejnettet (ca. 10 procent) er jævnt eller meget skadet. SAMKOM har ikke lavet opgørelser af tilstanden siden 2005, men vurderingen i State of the Nation, som er udarbejdet af Rambøll for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, lyder at vejenes tilstand er nedadgående. Vejenes tilstand varierer meget på tværs af landets kommuner, så mens nogle kommuner har et vejnet, der er meget tæt på perfekt, står andre kommuner overfor udfordringen med et meget slidt vejnet. Investeringsefterslæb En beregning af det investeringsmæssige efterslæb på det kommunale vejnet, uafhængig af klimaændringer, tager afsæt i en række forudsætninger omkring målsætning, tilstand og omkostninger: Vejnettets tilstand skal forbedres tilsvarende en karakter på 9, der skønnes at være det samfundsøkonomisk optimale niveau. Det skønnes, at tilstanden på vejene er forværret med 2 procent årligt siden 2005 og nu er på karakteren 7,7. De tidligere amtsveje havde en kvalitet tilsvarende en karakter på 9 ved overdragelsen til kommunerne, men har siden udviklet sig som de øvrige kommunale veje. En forbedring af karakteren med 1 point forudsætter en investering på mellem 13,5 og 27,8 DKK/m 2. Forbedringen er dyrest for veje i god stand. SAMKOM's opgørelse er baseret på et repræsentativt udsnit af vejene. Disse hovedforudsætninger, der er baseret på ekspertskøn og oplysninger fra SAMKOM, danner grundlag for beregningen af det samlede investeringsefterslæb. Baseret på disse forudsætninger, kan investeringsefterslæbet opgøres. Såfremt investeringerne afholdes frem til år 2018 opgøres det årlige investeringsbehov til omkring 1,5 mia. DKK, tilsvarende en nutidsværdi på 12 mia. DKK. Omkring 1 mia. DKK af nutidsværdien kan henføres til de tidligere amtsveje, hvor behovet for investeringer er noget mindre set i forhold til vejnettets størrelse. Efterslæbet angiver, hvor store investeringer der skal lægges i vejnettet udover de almindelige driftsudgifter for at hæve tilstanden.

19 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 19 TEKNISK APPENDIKS

20 20 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. GENERELLE FORUDSÆTNINGER De følgende afsnit giver overblik over de tekniske forudsætninger og tilgangen i de forskellige undersøgelser. Derudover indeholder de resultater fra Monte Carlo simulationer med formål at belyse resultaternes følsomhed for variationer i forudsætningerne. En række generelle forudsætninger er gældende for alle områder. Disse gennemgås nedenfor: Ved beregning af nutidsværdier benyttes en kalkulationsrente på 6 procent (jf. Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet 1999) Da der er tale om kommunernes investeringsbehov og ikke en konsekvensberegning for hele samfundet er resultaterne ikke korrigeret med nettoafgiftsfaktor samt effekten af skatteforvridning. Ifølge dagbladet Information har Finansministeren varslet en revision af ovennævnte vejledning i Det ventes at kalkulationsrenten sættes ned, således at bl.a. klimainvesteringer er mere fordelagtige. Der foreligger imidlertid ikke officielle oplysninger om hvor meget renten reguleres og derfor benyttes den seneste vejledning. En sænkning af renten vil have betydning for de beregnede nutidsværdier af investeringer, især hvor hovedparten af investeringerne ligger i relativt fjern fremtid.

21 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE SÅRBARHEDSKORTLÆGNING 2.1 Data Kortlægningen tager udgangspunkt i en grov højdemodel, der inddeler Danmark i højdeintervaller på 1 m. 2.2 Forudsætninger I analysen tages der udgangspunkt i en vandspejlsstigning på 2 m. Analysen skal forstås således, at der ikke er tale om en permanent stigning, men nærmere en øget risiko for vandstandsstigning. Således er en stigning på 2 m i dag en 100-års hændelse mens den om 100 år vil være en 5- eller 10-års hændelse. Økonomiske størrelser er fastlagt på basis af ekspertskøn. 2.3 Analysetilgang Med udgangspunkt i terrænmodellen er de oversvømmede arealer opgjort på landsplan. Resultaterne krydstjekkes med stikprøve undersøgelser fra den detaljerede højdemodel med inddeling i 10 cm højdeintervaller. Denne kontrol sikrer kvaliteten af analysen og danner grundlag for eventuelle korrektioner. 2.4 Resultater Undersøgelsen kortlægger hvilke arealer i Danmark, der forventes at blive oversvømmet ved en stigning i vandstanden på 2 m. Kortlægningen præsenteres i form af et danmarkskort samt et groft skøn for oversvømmelsestruede arealer: Skønnet areal med øget risiko for oversvømmelse ca ha Derudover er der foretaget grove skøn for investeringsbehovet i landets kommuner. Disse udgør et forventet gennemsnitligt investeringsbehov pr. kommune til at imødegå den øgede risiko. Det vægtede gennemsnit er opgjort på baggrund af investeringsbehovet for de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet. Skønnet investeringsbehov pr. kystkommune Skønnet investeringsbehov pr. kommune inde i landet Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov mio. DKK mio. DKK 23 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten hvorpå beløbet fordeles jævnt, beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 1 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 0,5 mia. DKK

22 22 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 1. De forventede investeringer pr. kommune som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller: Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 0,9-1,2 mia. DKK 0,5-0,6 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investeringer til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.

23 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER 3.1 Data Der tages udgangspunkt i undersøgelser af de forventede investeringer til kloakfornyelse. Disse suppleres med undersøgelser af behovet for øgede investeringer som følge af klimaændringer. Grundlaget for denne del af analysen er således tal for forventede årlige investeringer. Der anvendes tal fra følgende undersøgelser: Kommunernes investeringer i kloakfornyelse, IDA, april Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse, KL og Miljøministeriet, Disse undersøgelser peger på en forventet årlig investering på 2,2 mia. DKK i 2009-priser. Desuden vil der blive anvendt forventede stigninger i investeringerne som følge af de øgede regnmængder klimaændringerne forårsager. Disse stigninger stammer fra Rambølls undersøgelser af tre kommuner samt fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt #1188. De forventede stigninger i investeringer fremgår nedenfor. Miljøprojekt #1188: Kommune 1: Kommune 2: Kommune 3: procent 15 procent procent procent Tilsammen vurderes de fire undersøgelse at udgøre et kvalificeret grundlag for en opgørelse af den gennemsnitlige investeringsforøgelse i kloaknettet. 3.2 Forudsætninger Det forudsættes, at der i de anførte tal også er taget højde for investeringer i forsinkelsesbassiner og andre dele af afløbssystemerne. Der skal dog i den forbindelse gøres opmærksom på, at der ikke tages højde for eventuelle udbygninger som følge af krav i de kommende Vandplaner. Det begrundes med, at kravene dels ikke kendes, dels vil kravene som udgangspunkt ikke være direkte klimarelaterede. Der tages udgangspunkt i de dimensioneringskriterier, som beskrives i Spildevandskomitéens skrift 27, 28 og 29. Heri er det anført, hvor stor udviklingen i regn forventes over de næste 100 år samt øvrige sikkerhedsfaktorer, som bør lægges ind i dimensionering af fremtidige kloakker. Udviklingen i regn er i disse skrifter baseret på reelle målinger i Danmark over de sidste knap 30 år. 3.3 Analysetilgang Det vil på baggrund af de anførte data, samt evt. supplerende indhentede data, være muligt at skønne de forventede forøgede omkostninger, som skal afholdes for at sikre, at de fornyede kloakledninger er forberedt for de forøgede regnmængder. Udgifterne til bassiner og til søer/vandområder i byerne er indeholdt i de ovenstående procentvise stigninger i kloakkerne. Dette begrundes med, at de anførte procentvise stigninger er ud fra den forudsætning, at kloakkerne generelt gøres større, så de kan aflede de forøgede vandmængder. Men etablering af bassiner, vådområder mv. er reelt alternativer til at håndtere de store regnmængder. Derfor kan der, ved at etablere alternative måder til at håndtere regnvandet på, faktisk reduceres i opgraderingen af en række kloakledninger. Med udgangspunkt i variationer i data fra de forskellige undersøgelser er der udført en følsomhedsanalyse. 3.4 Vurdering af investeringsbehov Resultaterne er baseret på de resultater fra tidligere undersøgelser, der er nævnt ovenfor. Nedenfor vises den årlige forøgelse af investeringerne som følge af klimaændringer.

24 24 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Forventede årlige investeringer i kloakfornyelse Forventet øget investeringsbehov grundet klimaændringer Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer 2,2 mia. DKK 22,5 procent. 490 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 7,3 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 3,8 mia. DKK 3.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 2. De forventede investeringer til kloakfornyelse tillades at variere 10 procent opad og nedad. De forventede stigninger i investeringerne som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. For Kommune 1 sættes intervallet til procent. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller. Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 6,1-8,7 mia. DKK 3,4-4,3 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investering til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September 28 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 BAGGRUND 3 2 MATERIALE

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard 6. januar 2014 Sag / CF E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 med fradrag for efterbetaling

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere