KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE"

Transkript

1 KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

2 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date Ramboll Nørregade 7A DK-1165 Copenhagen K Denmark T F

3 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 3 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Sårbarhedskortlægning 6 3. Kloakker 9 4. Bygninger Afvanding af veje Investeringsefterslæb på vejområdet 18 BILAG Teknisk appendiks

4 4 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for KL (Kommunernes Landsforening). Rapporten indeholder en vurdering af investeringsbehovet relateret til klimatilpasning indenfor følgende udvalgte områder: Kloakker, bygninger og veje. I vurderingen indgår desuden en identifikation af hvilke kystområder, der vil være særligt hårdt ramt af stigende vandstand. Derudover indgår en vurdering af investeringsefterslæbet på vedligehold af det kommunale vejnet. Fælles for vurderingerne af behovet for klimatilpasning er, at de i overvejende grad tager udgangspunkt i eksisterende data og analyser. Disse analyser supplerer hinanden og bliver desuden suppleret med yderligere ekspertvurderinger og beregninger. Behovet for klimatilpasninger opgøres med IPCC's klimascenarie A2 som referencepunkt. Det er altså de klimamæssige forudsætninger fra IPCC's analyser, der danner rammen om vurderingerne i rapporten. Det kommunale investeringsefterslæb på veje er baseret på en eksisterende opgørelse af tilstanden på det kommunale vejnet. Derudover ligger en række ekspertevaluerede antagelser og vurderinger til grund for opgørelsen. Samlet set giver rapporten et overblik over hvilke investeringer kommunerne kan stå over for i de kommende år indenfor de nævnte områder, samt størrelsesordenen af disse. Rapportens tekniske appendiks gennemgår i mere detaljeret grad udregninger og antagelser. Derudover er følsomhedsanalyser ved hjælp af Monte Carlo simulationer foretaget for alle områder.

5 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 5 KYSTKOMMUNER VIL OPLEVE EN ØGET RISIKO FOR OVERSVØMMELSER Flere stormfloder og højere vandstand i fremtiden vil betyde, at omkring hektar vil have øget risiko for oversvømmelser. Imødegåelse af dette vil bl.a. omfatte investeringer i kystsikring og pumpeanlæg til udledning af regnvand.

6 6 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2. SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Den globale opvarmning vil medføre stigende vandstande i havene omkring Danmark. Det betyder at en del kommuner vil opleve, at flere områder oftere står under vand; dels på grund af generelt stigende havvandstand og dels på grund af flere stormfloder. De lavtliggende områder nær Danmarks kyster vil være særligt udsatte i tilfælde af havvandsstigninger. Kombineret med en øget risiko for stormfloder vil oversvømmelser forekomme hyppigere i fremtiden i disse områder. Kommuner inde i landet vil opleve øget pres på åer og søer som følge af forøget afstrømning, og der vil derfor være behov for investeringer i pumpeanlæg. Diger ved åer og hav er et muligt værn mod oversvømmelser af risikofyldte arealer. Ådiger findes typisk i kystnære, lavtliggende områder, hvor der er forhøjet risiko for oversvømmelse fra vandløbene ved højvande i havet. Kendte eksempler på ådiger ses langs Gudenåens nedre løb samt ved flere åer i Vadehavet. Kystdirektoratet har tilsynet med digerne i Vadehavet, mens kommunerne har overtaget tilsynet med øvrige diger efter amterne. Ansvaret for digers vedligehold er typisk organiseret i digelag. Oplysninger om digerne, herunder deres tilstand og ejerforhold, er meget sparsomme. Derfor er det ikke muligt at opgøre et eventuelt klimabetinget investeringsbehov for de danske diger.

7 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 7 SÅRBARHEDSKORTLÆGNING Vurdering af sårbarhed Kortet viser et groft skøn over områder, der vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Opgørelsen er lavet på baggrund af en grov højdemodel, der indeholder oplysninger om det danske landskab. Ud fra modellen estimeres det, at et samlet areal i størrelsesordenen ha. vil have forøget risiko for oversvømmelser i år Forhøjet vandstand og forøget afstrømning fra åer og vandløb kan betyde, at udledning af regnvand til disse skal sikres ved fx etablering af pumpeanlæg. Disse initiativer skønnes at betyde øgede investeringer på mio. DKK pr. kystkommune og mio. DKK for kommuner inde i landet. Antages de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet at fordele investeringerne jævnt ud på perioden frem til 2040 betyder det samlede årlige investeringer på omkring 70 mio. DKK. og en nutidsværdi på 1 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018 udgør omkring 0,5 mia. DKK.

8 8 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKERS KAPACITET SKAL FORØGES Klimaudviklingen stiller øgede krav til kloakkernes evne til at håndtere kraftige regnskyl. Der kan derfor ses frem til et forøget investeringsbehov på området. Analyser peger på en nødvendig forøgelse af investeringerne på omkring 490 mio. DKK årligt.

9 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 9 3. KLOAKKER Området Udfordring Kloakkerne spiller en central rolle i håndteringen af regnvand. Det danske kloaknet består af ca km kloakledning som årligt udleder omkring 800 mio. m 3 vand. Et velfungerende kloaknet er derfor nødvendigt for at undgå oversvømmelser med vandskader til følge. Det skønnes at 20 procent af kloaknettet skal renoveres eller fornys inden for kort tid. Den samlede værdi af kloaksystemet er ifølge undersøgelse fra Rambøll anslået til ca. 100 mia. DKK i Samme undersøgelse konkluderer, at værdien af det offentlige kloaksystem er faldet med 32 mia. DKK siden Den store klimamæssige udfordring for det danske kloaknet er de kraftigere regnskyl. Kloaknettet er dimensioneret til at håndtere de nuværende nedbørsmængder, men med de øgede regnvandsmængder og manglende udvidelser på nettet vil risikoen for oversvømmelser stige. Det skønnes, at kloakkernes kapacitet skal udvides, så de kan klare 30 procent mere regnvand end i dag. Der findes ingen opgørelser over de kommunale forskelle, men behovet for kapacitetsforøgelse vil variere fra kommune til kommune. Der er flere muligheder for at håndtere de kraftige regnskyl. Den første mulighed er at udvide kapaciteten ved at udvide rørene. Det er dog også muligt at reducere belastningen af kloaksystemet ved at anlægge underjordiske bassiner eller kanaler hvori regnvandet kan tilbageholdes. En sidste mulighed er at mindske belastningen på kloaknettet ved at bygge lokale systemer til håndtering af regnvand. I flere kommuner er man i gang med at planlægge den fremtidige håndtering af de ekstreme regnhændelser set i lyset af den øgede risiko for forekomsten af disse.

10 10 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER Investeringsbehov Rambøll har opgjort det nødvendige investeringsbehov for at klargøre det danske kloaknet til klimaudviklingen. Opgørelsen tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser af behovet for investeringer i kloaknettet og af det øgede behov som følge af klimaudviklingen. Forskellige analyser har undersøgt de forventede investeringer til kloakfornyelse uden hensyn til klimaudviklingen, og disse opgøres til omkring 2,2 mia. DKK årligt. Undersøgelser lavet af Miljøstyrelsen og detailanalyser fra Rambøll viser imidlertid, at de anslåede investeringer til kloakfornyelse skal forøges med procent som følge af klimaændringer. Baseret på dette skønnes det, at investeringerne skal øges med 490 mio. DKK årligt. Såfremt disse øgede investeringer skal afholdes årligt frem til år 2040 svarer den samlede forøgelse til en nutidsværdi på 7,3 mia. DKK. Nutidsværdien af årlige investeringer på 490 mio. DKK frem til år 2018 udgør 3,8 mia. DKK. Forøgelsen i investeringsbehovet er udregnet på baggrund af en forøgelse af kloakkernes kapacitet som tilpasning til klimaforandringerne. Der vil dog være mulighed for at foretage alternative tiltag som f.eks. etablering af bassiner eller fjernelse af regnvand fra kloakkerne ved etablering af søer/vådområder/kanaler i byerne. Fordelingen af investeringsbehovet på de forskellige handlemuligheder er ikke mulig at opgøre, da beslutningen om hvilken løsning, der benyttes i en given kommune, er afhængig af mange forskellige forhold. I nogle tilfælde vil det være økonomien i de forskellige projektforslag, der er bestemmende for, om der fx skal laves en udvidelse af kloakrørene, eller om der skal anlægges kanaler til aflastning af kloakkerne. I andre tilfælde vil den rekreative værdi af kanaler o.l. være afgørende for beslutningen. I forskningsprojektet 2BG (Black, Blue, Green) er der anført to eksempler på, hvor store forskellene kan være fra område til område. 2BG er et samarbejde mellem universiteter, kommuner og virksomheder m.m. og projektet omhandler bæredygtig håndtering af vand i byerne. I forbindelse medlandskabsbaseret afvanding i Odense Kommune har 2BG opstillet omkostninger for traditionelle afvandingssystemer i et par konkrete tilfælde. Det første eksempel er Skibhuskvarteret med et kloakopland på ca. 270 ha og med omkring indbyggere. Villaer og veje i området har i flere tilfælde været oversvømmet. Traditionelle forslag til afvanding er etablering af regnvandsbassiner til mio. DKK, et mindre bassin samt tunnelledning til pumpestation hvilket angives at koste mio. DKK eller et system til afledning vha. pumper og gravitation til mio. DKK. Det andet eksempel er Bolbro området med et kloakopland på ca. 200 ha og omkring indbyggere. Idrætsparken har i to tilfælde været oversvømmet med konsekvenser for idrætshallernes gulve. Regnvandsbassiner i området vil koste mio. DKK mens en regnvandspumpestation med samme kapacitet opgøres til mio. DKK. Endelig vil en regnvandspumpestation med større kapacitet koste mio. DKK. Disse to eksempler giver et indtryk af omkostningsniveauet for traditionelle afvandingsløsninger, og samtidig tydeliggør de, at omkostningerne er meget afhængige af de specifikke forhold i området.

11 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 11 BYGNINGER SKAL TILPASSES KLIMAÆNDRINGER Fremtidens varmere somre vil stille krav til ventilation og køling, ligesom det fugtige klima vil forøge risikoen for skimmel og svamp i kommunale bygninger. Kommunerne står derfor over for væsentlige investeringer hvis deres bygninger skal tilpasses klimaudviklingen. Samlet set repræsenter investeringerne en nutidsværdi på omkring 6,4 mia. DKK.

12 12 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 4. BYGNINGER Området Udfordring De danske kommuner ejer tilsammen mere end bygninger med varierende anvendelse, størrelse og alder. Således står kommunerne, udover administrative bygninger, for driften af skoler, plejehjem, daginstitutioner og idrætshaller m.m. Den gennemsnitlige alder på kommunale bygninger er mere end 40 år, og en stor del af bygningsmassen er derfor opført uden hensyn til de fremtidige ventede klimaændringer. De øgede mængder nedbør, højere vandstand, varmere somre og større antal kraftige storme stiller krav til bygningernes stand. Bygningsmassen vil indenfor en række områder have behov for tilpasning til det ændrede klima. Særligt indeklimaet og fugtisoleringen er nødvendige at tilpasse til fremtiden, da højere vandstand i lavt placerede områder og mere vinterregn fører til et øget fugtindhold i bygningsmaterialet. For at imødegå skimmel og svamp er tilpasninger derfor nødvendige. Der er ligeledes særligt behov for at ændre installationer i bygningerne, fx køling med grundvand eller andre tiltag i en del af bygningsmassen. Især i de kommunale institutioner og plejehjem m.m. vil de varmere somre desuden betyde udgifter til ventilation og køling. Investeringsbehovet i den enkelte kommune afhænger af hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer der er anvendt, og om der er taget højde for klimaændringer. Tilpasningen til det ændrede klima er ikke kun nødvendig i forhold til de etablerede bygninger. Også i forbindelse med opførelse af nye bygninger skal de ændrede klimaforhold tages med i betragtning. Over 70 procent af de kommunale bygninger er opført før Det betyder, at en stor del af landets folkeskoler, plejehjem, daginstitutioner og administrationsbygninger ikke lever op til tidens krav i forhold til klimaændringer og krav til lavt energiforbrug.

13 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 13 BYGNINGER Investeringsbehov Rambøll har anslået det nødvendige investeringsbehov for at imødegå konsekvenserne af de ændrede klimaforhold i forhold til de kommunale bygninger. Analysen af investeringsbehovet tager udgangspunkt i databasen OIS (Den Offentlige Informationsserver), der indeholder detaljerede oplysninger om samtlige bygninger i Danmark. For hver af de kommunale bygninger er trukket oplysninger om anvendelse, alder og størrelse. Dette er vurderet som de mest betydningsfulde faktorer for investeringsbehovet baseret på klimaændringer, og disse parametre danner derfor grundlag for opgørelsen af det samlede investeringsbehov. Beregningen er baseret på en række skønnede investeringsbehov pr. m 2. Investeringsbehovet varierer alt efter anvendelse og opførelsesår, og er opdelt efter hvornår investeringerne forventes afholdt. Samlet set skønnes de gennemsnitlige årlige investeringer frem til år 2100 til omkring 0,6 mia. DKK og nutidsværdien af investeringsbehovet opgøres til omkring 6,4 mia. DKK. Størstedelen af investeringsbehovet vedrører perioden fra 2071 til 2100; grundet tidshorisonten udgør nutidsværdien af investeringsbehovet i denne periode dog væsentligt mindre end investeringer i den nære fremtid. Nutidsværdien af investeringerne frem til år 2018, hvor den gennemsnitlige årlige investering skønnes at være 0,3 mia. DKK, udgør 2,6 mia. DKK.

14 14 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE OVER KM KOMMUNALE VEJE BEHØVER NYE AFVAN- DINGSSYSTEMER De øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringer betyder et øget behov for afvanding af det kommunale vejnet. Det skønnes, at der skal etableres afvandingssystemer på 6 procent af de veje, hvor der ikke er afvanding i dag. Derudover medfører klimaændringer øgede omkostninger til renovering af de eksisterende afvandingssystemer.

15 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Området Udfordring Kommunerne står for drift og vedligehold af afvandingssystemer til det kommunale vejnet, der omfatter omkring km vej. Vejnettet er sammensat af flere forskellige vejtyper og afvandingssystemer. Nogle veje har ingen aktiv afvanding, mens andre har grøfter med nedsivning, drænsystem med slutrecipient m.m. Øgede mængder nedbør på grund af klimaforandringer øger belastningen på afvandingssystemerne til de kommunale veje. Det betyder, at renoveringsomkostningerne til afvandingssystemerne forventes at stige som følge af klimaændringerne. Der findes ingen samlet opgørelse af afvandingssystemerne på vejnettet. Det estimeres på baggrund af oplysninger fra enkelte kommuner, at der er afvandingssystem på 70 procent af trafikvejene og 25 procent af lokalvejene. For trafikveje sker afvandingen primært vha. dræn, mens grøfter er den mest almindelige afvandingstype på lokalveje. Ligesom omfanget af afvandingssystemerne ikke er opgjort, er der heller ingen landsdækkende opgørelse af udgifterne til afvanding af de kommunale veje. Baseret på en undersøgelse foretaget af Vejdirektoratet i 2006, udregnes de samlede udgifter til vejvedligehold i kommuner uden for Københavnsområdet til omkring 2,6 mia. DKK. Rambølls undersøgelse baseret på interviews med enkelte kommuner peger på, at omkring 10 procent af de samlede udgifter til vejvedligehold bruges på vedligehold af afvandingssystemer. Københavnsområdet udgør kun omkring 3 procent af det samlede vejnet. Da der i høj grad er tale om byområde vil afvandingen af vejene i større udstrækning end resten af landet foregå ved hjælp af kloakker. Derudover vil der være øget behov for afvanding af vejnettet. En stor del af vejnettet har i dag ikke et afvandingssystem, hvilket betyder, at vandet løber ud over rabatterne til omkringliggende marker o.l. Flere af disse vejstykker vil i fremtiden have behov for afvandingssystemer, hvilket betyder at der er behov for nyanlæg af afvandingssystemer. De øgede vandmængder kan, udover de øgede udgifter, betyde, at vejstykker oftere bliver afspærret som følge af oversvømmelser. Administration og udførelse af afspærring samt tabt arbejdstid m.m. vil betyde yderligere samfundsmæssige omkostninger.

16 16 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE AFVANDING AF VEJE Investeringsbehov Rambølls undersøgelse afdækker de øgede udgifter til renovering af eksisterende afvandingssystemer samt til nyanlæg af afvandingssystemer. Samfundsmæssige omkostninger som følge af flere afspærrede veje er således udeladt. De nuværende udgifter til renovering af afvandingssystemer opgøres til at udgøre omkring 260 mio. DKK. Det antages, at forøgelsen af omkostningerne er i samme størrelsesorden som på kloakområdet, da begge påvirkes af de øgede regnmængder. Med en forventet stigning på procent skønnes de øgede omkostninger til renovering at udgøre omkring 60 mio. DKK årligt. Hvis denne øgede udgift afholdes årligt til år 2040 er nutidsværdien af investeringen omkring 0,9 mia. DKK. Nutidsværdien af investeringsbehovet frem til år 2018 opgøres til godt 0,4 mia. DKK. På baggrund af oplysninger fra udvalgte kommuner fordeles det kommunale vejnet efter afvandingstype. Det antages at omkring 6 procent af vejene uden afvandingssystemer har behov for nyanlæg af afvandingssystemer. Med en omkostning pr. km på 0,2 mio. DKK for grøfter på lokalveje og 1 mio. DKK for rør på trafikveje opgøres de samlede omkostning, ved jævn investering på godt 20 mio. DKK årligt frem til år 2040, til at have en nutidsværdi på omkring 350 mio. DKK. Nutidsværdien af investeringerne til nyanlæg frem til år 2018 udgør i alt omkring 180 mio. DKK.

17 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 17 INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ DE KOMMUNALE VEJE UDGØR 12 MIA. DKK. Tilstanden på de km kommunale veje vurderes at være nedadgående. Det skønnes, at der er behov for investeringer med en nutidsværdi omkring 12 mia. DKK.

18 18 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 6. INVESTERINGSEFTERSLÆB PÅ VEJOMRÅDET Kommunerne overtog pr. 1. januar 2007 omkring km amtsveje og står nu for vedligeholdelsen af et vejnet på omkring km. Baseret på opgørelser fra SAMKOM (landsdækkende samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet) skønnes veje i byerne at udgøre 46 procent af det samlede vejareal. Seneste opgørelse af vejenes tilstand er opgjort af SAMKOM i 2005, og opgørelsen bygger på vurderinger af mere end 40 procent af vejnettet. Den gennemsnitlige tilstand på de kommunale veje var dengang repræsenteret ved en karakter på 8,3 på en skala fra Et eksempel på et vejnet med karakteren 8 er hvor en stor del (ca procent) af vejnettet er skadesfrit, en tilsvarende del (40-50 procent) er lidt skadet, mens den resterende del af vejnettet (ca. 10 procent) er jævnt eller meget skadet. SAMKOM har ikke lavet opgørelser af tilstanden siden 2005, men vurderingen i State of the Nation, som er udarbejdet af Rambøll for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, lyder at vejenes tilstand er nedadgående. Vejenes tilstand varierer meget på tværs af landets kommuner, så mens nogle kommuner har et vejnet, der er meget tæt på perfekt, står andre kommuner overfor udfordringen med et meget slidt vejnet. Investeringsefterslæb En beregning af det investeringsmæssige efterslæb på det kommunale vejnet, uafhængig af klimaændringer, tager afsæt i en række forudsætninger omkring målsætning, tilstand og omkostninger: Vejnettets tilstand skal forbedres tilsvarende en karakter på 9, der skønnes at være det samfundsøkonomisk optimale niveau. Det skønnes, at tilstanden på vejene er forværret med 2 procent årligt siden 2005 og nu er på karakteren 7,7. De tidligere amtsveje havde en kvalitet tilsvarende en karakter på 9 ved overdragelsen til kommunerne, men har siden udviklet sig som de øvrige kommunale veje. En forbedring af karakteren med 1 point forudsætter en investering på mellem 13,5 og 27,8 DKK/m 2. Forbedringen er dyrest for veje i god stand. SAMKOM's opgørelse er baseret på et repræsentativt udsnit af vejene. Disse hovedforudsætninger, der er baseret på ekspertskøn og oplysninger fra SAMKOM, danner grundlag for beregningen af det samlede investeringsefterslæb. Baseret på disse forudsætninger, kan investeringsefterslæbet opgøres. Såfremt investeringerne afholdes frem til år 2018 opgøres det årlige investeringsbehov til omkring 1,5 mia. DKK, tilsvarende en nutidsværdi på 12 mia. DKK. Omkring 1 mia. DKK af nutidsværdien kan henføres til de tidligere amtsveje, hvor behovet for investeringer er noget mindre set i forhold til vejnettets størrelse. Efterslæbet angiver, hvor store investeringer der skal lægges i vejnettet udover de almindelige driftsudgifter for at hæve tilstanden.

19 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 19 TEKNISK APPENDIKS

20 20 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 1. GENERELLE FORUDSÆTNINGER De følgende afsnit giver overblik over de tekniske forudsætninger og tilgangen i de forskellige undersøgelser. Derudover indeholder de resultater fra Monte Carlo simulationer med formål at belyse resultaternes følsomhed for variationer i forudsætningerne. En række generelle forudsætninger er gældende for alle områder. Disse gennemgås nedenfor: Ved beregning af nutidsværdier benyttes en kalkulationsrente på 6 procent (jf. Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Finansministeriet 1999) Da der er tale om kommunernes investeringsbehov og ikke en konsekvensberegning for hele samfundet er resultaterne ikke korrigeret med nettoafgiftsfaktor samt effekten af skatteforvridning. Ifølge dagbladet Information har Finansministeren varslet en revision af ovennævnte vejledning i Det ventes at kalkulationsrenten sættes ned, således at bl.a. klimainvesteringer er mere fordelagtige. Der foreligger imidlertid ikke officielle oplysninger om hvor meget renten reguleres og derfor benyttes den seneste vejledning. En sænkning af renten vil have betydning for de beregnede nutidsværdier af investeringer, især hvor hovedparten af investeringerne ligger i relativt fjern fremtid.

21 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE SÅRBARHEDSKORTLÆGNING 2.1 Data Kortlægningen tager udgangspunkt i en grov højdemodel, der inddeler Danmark i højdeintervaller på 1 m. 2.2 Forudsætninger I analysen tages der udgangspunkt i en vandspejlsstigning på 2 m. Analysen skal forstås således, at der ikke er tale om en permanent stigning, men nærmere en øget risiko for vandstandsstigning. Således er en stigning på 2 m i dag en 100-års hændelse mens den om 100 år vil være en 5- eller 10-års hændelse. Økonomiske størrelser er fastlagt på basis af ekspertskøn. 2.3 Analysetilgang Med udgangspunkt i terrænmodellen er de oversvømmede arealer opgjort på landsplan. Resultaterne krydstjekkes med stikprøve undersøgelser fra den detaljerede højdemodel med inddeling i 10 cm højdeintervaller. Denne kontrol sikrer kvaliteten af analysen og danner grundlag for eventuelle korrektioner. 2.4 Resultater Undersøgelsen kortlægger hvilke arealer i Danmark, der forventes at blive oversvømmet ved en stigning i vandstanden på 2 m. Kortlægningen præsenteres i form af et danmarkskort samt et groft skøn for oversvømmelsestruede arealer: Skønnet areal med øget risiko for oversvømmelse ca ha Derudover er der foretaget grove skøn for investeringsbehovet i landets kommuner. Disse udgør et forventet gennemsnitligt investeringsbehov pr. kommune til at imødegå den øgede risiko. Det vægtede gennemsnit er opgjort på baggrund af investeringsbehovet for de 75 kystkommuner og 23 kommuner inde i landet. Skønnet investeringsbehov pr. kystkommune Skønnet investeringsbehov pr. kommune inde i landet Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov mio. DKK mio. DKK 23 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten hvorpå beløbet fordeles jævnt, beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 1 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 70 mio. DKK 0,5 mia. DKK

22 22 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE 2.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 1. De forventede investeringer pr. kommune som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller: Skønnet vægtet gennemsnitligt investeringsbehov Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 0,9-1,2 mia. DKK 0,5-0,6 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investeringer til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.

23 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE KLOAKKER 3.1 Data Der tages udgangspunkt i undersøgelser af de forventede investeringer til kloakfornyelse. Disse suppleres med undersøgelser af behovet for øgede investeringer som følge af klimaændringer. Grundlaget for denne del af analysen er således tal for forventede årlige investeringer. Der anvendes tal fra følgende undersøgelser: Kommunernes investeringer i kloakfornyelse, IDA, april Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse, KL og Miljøministeriet, Disse undersøgelser peger på en forventet årlig investering på 2,2 mia. DKK i 2009-priser. Desuden vil der blive anvendt forventede stigninger i investeringerne som følge af de øgede regnmængder klimaændringerne forårsager. Disse stigninger stammer fra Rambølls undersøgelser af tre kommuner samt fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt #1188. De forventede stigninger i investeringer fremgår nedenfor. Miljøprojekt #1188: Kommune 1: Kommune 2: Kommune 3: procent 15 procent procent procent Tilsammen vurderes de fire undersøgelse at udgøre et kvalificeret grundlag for en opgørelse af den gennemsnitlige investeringsforøgelse i kloaknettet. 3.2 Forudsætninger Det forudsættes, at der i de anførte tal også er taget højde for investeringer i forsinkelsesbassiner og andre dele af afløbssystemerne. Der skal dog i den forbindelse gøres opmærksom på, at der ikke tages højde for eventuelle udbygninger som følge af krav i de kommende Vandplaner. Det begrundes med, at kravene dels ikke kendes, dels vil kravene som udgangspunkt ikke være direkte klimarelaterede. Der tages udgangspunkt i de dimensioneringskriterier, som beskrives i Spildevandskomitéens skrift 27, 28 og 29. Heri er det anført, hvor stor udviklingen i regn forventes over de næste 100 år samt øvrige sikkerhedsfaktorer, som bør lægges ind i dimensionering af fremtidige kloakker. Udviklingen i regn er i disse skrifter baseret på reelle målinger i Danmark over de sidste knap 30 år. 3.3 Analysetilgang Det vil på baggrund af de anførte data, samt evt. supplerende indhentede data, være muligt at skønne de forventede forøgede omkostninger, som skal afholdes for at sikre, at de fornyede kloakledninger er forberedt for de forøgede regnmængder. Udgifterne til bassiner og til søer/vandområder i byerne er indeholdt i de ovenstående procentvise stigninger i kloakkerne. Dette begrundes med, at de anførte procentvise stigninger er ud fra den forudsætning, at kloakkerne generelt gøres større, så de kan aflede de forøgede vandmængder. Men etablering af bassiner, vådområder mv. er reelt alternativer til at håndtere de store regnmængder. Derfor kan der, ved at etablere alternative måder til at håndtere regnvandet på, faktisk reduceres i opgraderingen af en række kloakledninger. Med udgangspunkt i variationer i data fra de forskellige undersøgelser er der udført en følsomhedsanalyse. 3.4 Vurdering af investeringsbehov Resultaterne er baseret på de resultater fra tidligere undersøgelser, der er nævnt ovenfor. Nedenfor vises den årlige forøgelse af investeringerne som følge af klimaændringer.

24 24 KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Forventede årlige investeringer i kloakfornyelse Forventet øget investeringsbehov grundet klimaændringer Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer 2,2 mia. DKK 22,5 procent. 490 mio. DKK Under antagelse af en diskonteringsrente samt investeringshorisonten beregnes nutidsværdien af forøgelsen i investeringerne. Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2040 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 7,3 mia. DKK Årlig diskonteringsrente 6 procent Forventet horisont for øgede investeringer til år 2018 Årlig investering Nutidsværdi af øgede investeringer 490 mio. DKK 3,8 mia. DKK 3.5 Følsomhedsanalyse I nedenstående præsenteres resultatet af en Monte Carlo simulation, hvor forudsætningerne tillades at variere inden for et givent udfaldsrum 2. De forventede investeringer til kloakfornyelse tillades at variere 10 procent opad og nedad. De forventede stigninger i investeringerne som følge af klimaændringer tillades at variere inden for de givne intervaller. For Kommune 1 sættes intervallet til procent. Diskonteringsrenten tillades at variere mellem 4 og 8 procent. En Monte Carlo simulation med iterationer giver følgende 90 procents konfidensintervaller. Estimeret årlig investeringsforøgelse som følge af klimaændringer Nutidsværdi af øgede investeringer til år 2040 Nutidsværdi af øgede investeringer til år mio. DKK 6,1-8,7 mia. DKK 3,4-4,3 mia. DKK Analysen viser desuden, at variationen i diskonteringsrenten betinger langt den største variation i resultaterne. Eksempelvis betyder en diskonteringsrente på 4 procent en forøgelse på 25 procent af nutidsværdien ved investering til år Forudsætningernes defineres som en trekantsfordeling med de benyttede værdier i den oprindelige beregning som middelværdi.

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Belægningsindekset 2009 - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet

Belægningsindekset 2009 - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Ekstremregn og kloakker

Ekstremregn og kloakker Oktober 2011 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

KLIMATILPASNING AF THYBORØN ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere