Forord. København, oktober Merete Agergaard Direktør

Transkript

1 Arbejdsskader i Grønland 2014

2 Forord Den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager overgik den 1. januar 2011 fra det grønlandske selvstyre til Arbejdsskadestyrelsen og ændrede ved denne lejlighed navn til Center For Arbejdsskader. Med Arbejdsskadestatistik for Grønland udgives der for anden gang en statistisk opgørelse af de arbejdsskader, der sker i Grønland. Årsstatistikken udgives hvert andet år og udkom således sidst i andet halvår af Denne årsstatistik viser Center for Arbejdsskaders sagsbehandling og resultater fra 2008 til 2014 fordelt på en række variable ved brug af tabeller, figurer og beskrivelser heraf. Der kan forekomme mindre ubetydelige forskelle, hvis man sammenligner med tidligere statistiske opgørelser. Dette skyldes, at der i løbet sagsbehandlingen kan forekomme nye afgørelser eller ændrede registreringer. I Grønland blev der i 2014 anmeldt 695 sager. Det lave antal anmeldelser gør, at tilfældige udsving i form af blandt andet enkeltepisoder på virksomheder kan påvirke de statistiske resultater, hvorfor datamaterialet må læses og tolkes med nogen forsigtighed. København, oktober 2015 Merete Agergaard Direktør

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resume Resume Den grønlandske sagsbehandling Oprettede sager Ulykkessager Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på brancher Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på postnummer Ulykker fordelt på kommune Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Erhvervssygdomssager Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Erhvervssygdomme fordelt på brancher Erhvervssygdomme fordelt på alder Erhvervssygdomme fordelt på køn Erhvervssygdomme fordelt på postnummer Erhvervssygdomme fordelt på kommune Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Afsluttede sager Anerkendte ulykker Ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Ulykker fordelt på legemsdel Ulykker fordelt på alder Ulykker fordelt på køn Ulykker fordelt på postnummer Ulykker fordelt på kommune Anerkendte erhvervssygdomme Erstatningsafgørelser Dagpenge Bilag 1: Antallet af oprettede arbejdsskadesager fordelt på køn Ulykker Erhvervssygdomme

4 1. Indledning og resume I nærværende rapport beskrives Grønlands arbejdsskadestatistik. I afsnit 1 gennemgås de overordnede resultater kort i resumeet. Afsnit 2 beskriver de praktiske og juridiske forhold, der gør sig gældende i den grønlandske sagsbehandling af arbejdsskadesager. Afsnit 3 omhandler statistikker over oprettede ulykkes- og erhvervssygdomssager, og afsnit 4 indeholder statistikker over afsluttede/anerkendte ulykkes- og erhvervssygdomssager. 1.1 Resume Antallet af oprettede sager har været forholdsvist stabilt i perioden I 2014 blev der oprettet 695 sager, hvor det i 2013 og 2012 var henholdsvis 669 og 743. Som det fremgår af Figur 1.1, udgøres den lille nedgang af antal oprettede sager primært af færre anmeldte erhvervssygdomme. Figur 1.1: Antal oprettede sager Ulykker udgør den største del af de oprettede sager, hvor de i 2014 har udgjort over fire ud af fem oprettede sager. I 2014 vedrører cirka 85 procent af de oprettede sager en ulykke. De hyppigste årsager til ulykker er, at tilskadekomne enten skærer sig eller falder/styrter. Blandt de hyppigste skadearter er sårskader samt forstuvning, forvridning mv., og det er oftest fingre, hænder og håndled, hoved eller ryg, der bliver beskadigede. Der bliver anmeldt næsten dobbelt så mange ulykker for mænd som for kvinder. Den hyppigste anmeldediagnose for erhvervssygdommene i 2014 er hudsygdomme. Antallet af afsluttede sager er faldet i I 2014 blev der afsluttet 553 sager mod 738 i 2013 og 823 i Denne lavere sagsafvikling skyldes primært tidsbegrænsede ændringer i de personalemæssige ressourcer på kontoret i Grønland. Figur 1.2: Antal afsluttede sager 3

5 Der blev truffet afgørelse om anerkendelse af 339 ulykker i Anerkendelsesprocenten 1 for 2014 er på 71,4. Antallet af anerkendte sager i forhold til beskæftigelsen i 2013 ligger på 14 sager per årsværk. Der er endnu ikke tilgængelige beskæftigelsestal for Den gennemsnitlige ménprocent i 2014 er 9 procent. Der er anerkendt 24 erhvervssygdomme i Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er i 2014 på 29,6 procent. Anerkendelsesprocenten er meget svingende, hvilket skyldes svingningerne i anmeldediagnoserne. Sammenholdes anerkendelsesprocenten med beskæftigelsen, anerkendes der 0,38 sager per beskæftigede i Den gennemsnitlige ménprocent i erhvervssygdomssagerne i 2014 ligger på 10 procent. 1 Anerkendelsesprocenten beregnes som antallet af anerkendte delt med antallet af anerkendte + antallet af afviste. 4

6 2. Den grønlandske sagsbehandling Med virkning fra 1. januar 2011 trådte lov nr om arbejdsskadesikring i Grønland i kraft. Med den nye lov sluttede en periode, som startede i 1962, hvor arbejdsskadesikringen i Grønland hvilede på den til enhver tid gældende danske lovgivning om arbejdsskadesikring, som blev sat i kraft i Grønland ved kongelige anordninger. Der er tale om en lov, som fremover i så høj grad som muligt skal justeres i takt med udviklingen i Grønland. Loven administreres af Arbejdsskadestyrelsens kontor Center for Arbejdsskader (CFA) i Nuuk. Der er nogle særlige elementer i den grønlandske lov: - en særlig arbejdsskadeforsikring (kaldet gruppeforsikring) for grønlandske fangere, fiskere og fåreholdere - mulighed for tilmelding til forsikring via internet på - en metode, der medtager værdien af naturalier til eget forbrug, når erstatning skal beregnes til selvstændige fangere mv. under gruppeforsikringen - en udvidet adgang til at betale for hurtig behandling og rehabilitering, når der kan spares et tilsvarende beløb på sygedagpengene ved hurtigere tilbagevenden til arbejdet - en lokal administration, der gør aktiv brug af det grønlandske sprog i sagsbehandlingen - anmeldelse af arbejdsskader via internet direkte til CFA på - en ny hjemmeside I Grønland anmeldes alle arbejdsskadesager til CFA. Årsagen hertil er dels, at forsikringsområdet administreres af danske forsikringsselskaber, og det derfor vil være vanskeligt for de grønlandske borgere at kommunikere direkte med selskaberne, og dels, at den grønlandske lov indeholder dagpenge, som Arbejdsskadestyrelsen udbetaler mod senere refusion fra forsikringsselskaberne. CFA oversætter alle akter i sagerne, stiller tolk til rådighed og er således mellemled mellem selskaberne og borgerne. Ydelserne efter arbejdsskadesikring i Grønland omfatter: 1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler mm. 2) dagpenge ved uarbejdsdygtighed 3) erstatning for tab af erhvervsevne 4) godtgørelse for varigt mén 5) overgangsbeløb ved dødsfald 6) erstatning for tab af forsørger 7) godtgørelse til efterladte Sygedagpengene ydes med samme beløb som den grønlandske arbejdsmarkedsydelse. 5

7 3. Oprettede sager I Tabel 3.1 ses en oversigt over antallet af oprettede sager i fordelt på sagsklasse. Der er i 2014 oprettet i alt 695 sager. Tabel 3.1: Oprettede sager fordelt på sagsklasse Branche/oprettelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader 1 Pludselige løfteskader 1 I alt Indeks Andel ulykker Antallet af oprettede sager i Grønland stiger med 102 procent over hele perioden. Denne stigning skyldes i høj grad, at der gennem en årrække har været fokus på at informere arbejdsgivere om, at de har pligt til at anmelde arbejdsskader samtidig med, at borgerne er informeret om deres ret til at anmelde arbejdsskader. For ulykkerne er stigningen nærmest konstant fra 2008 til 2014 med en samlet stigning på 98 procent. Antallet af oprettede erhvervssygdomme stiger fra 2008 til 2011, men falder fra 2011 til Stigningen fra 2008 til 2014 er på 112 sager, hvilket svarer til en stigning på 137 procent. Da antallet af erhvervssygdomme er begrænset, skal man være forsigtig med at fortolke udsving fra år til år, idet begivenheder på enkelte virksomheder kan skabe udsving i det samlede antal oprettede arbejdsskadesager. Dette er eksempelvis tilfældet i både 2010 og 2011, hvor hændelser på enkelte virksomheder har medført stigninger i antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme sammenlignet med året før. Størstedelen af oprettede sager fra 2008 til 2014 er ulykkessager. Figur 3.1 viser, at andelen af erhvervssygdomssager steg i perioden 2009 til 2011, hvorefter andelen er faldet igen til at udgøre 14,7 pct. i Figur 3.1: Procentvis fordeling af oprettede sager på sagsklasse ( ) 6

8 3.1 Ulykkessager Den typiske anmeldte ulykke for 2014 beskrives således: - den tilskadekomne skærer sig eller falder/styrter - det medfører sårskader eller forstuvninger, forvridninger og forstrækninger - det rammer fingrene, hovedet eller ryggen - de fleste anmeldte ulykker sker inden for brancherne offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt fremstillingsvirksomhed - der er flere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en arbejdsulykke - de fleste tilskadekomne, der anmelder en arbejdsskade, bor i Nuuk Samlet set er der således ikke nogen større forandring i profilen for den typiske oprettede ulykkessag sammenlignet med den seneste årsstatistik vedrørende Fra 2009 til 2010 sker en stor stigning i antallet af anmeldelser. En del af stigningen skyldes en enkeltepisode på en virksomhed, hvor flere ansatte berørtes af et giftudslip. Derefter forekommer en forholdsvis stabil stigning frem til Tabel 3.2: Oprettede ulykker Oprettelsesår Oprettede sager Indeks Antal pr beskæftigede 2 12,9 12, ,9 17,5 16, Ulykker fordelt på årsag Tabel 3.3 viser oprettede sager for perioden fra 2008 til 2014 fordelt på årsag. Tabel 3.3: Oprettede ulykker fordelt på årsag Årsag/oprettelsesår ,++ Antal sager Kontakt med farlige stoffer Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 7

9 Drukning, kvælning 2 Fald/styrt Faldende genstande/stød på genstande Skåret Klemt eller mast Overbelastning m.v Støj 1 1 Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Uoplyst I alt Indeks Som det fremgår af Tabel 3.3, er den samlede stigning i antallet af oprettede ulykkessager primært foregået i årene fra 2008 til En væsentlig del af denne stigning skyldes den føromtalte enkeltepisode på en virksomhed, hvilket kan aflæses under årsagen kontakt med farlige stoffer. Her stiger antallet fra 9 sager i 2009 til 55 sager i Fra 2012 til 2014 ændres det samlede antal oprettede ulykkessager ikke meget. Det dækker dog over en række variationer, hvor ulykker i øvrigt samt uoplyste ulykker er faldet væsentligt, hvilket skyldes en ændret praksis, hvor der er blevet sat fokus på at registrere flere oplysninger om skaden. Dertil har der været en stigning i oprettelser af ulykker vedrørende særligt overbelastning, kontakt med farlige stoffer samt vold/bid/stik. Figur 3.2 nedenfor viser den procentvise fordeling af sagerne på årsag. Her fremgår det, at fald/styrt og skåret hver udgør 23 procent af årsagerne til oprettelsen af ulykkessager, og ulykker i øvrigt udgør 17 procent. Figur 3.2: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på årsag (2014) Ulykker fordelt på skadeart Af Tabel 3.4 fremgår det, at forstuvning/forvridning/forstrækning siden 2012 har været den hyppigste skadeart med 206 skader i 2014, mens sårskader har været den næsthyppigste skadeart 8

10 med 162 skader i Dernæst har knoglebrud siden 2012 været den skadeart, der er oprettet flest gange med 76 skader i Fra 2008 til 2011 udgjorde andre skader mellem 27 og 30 procent af de oprettede sager, mens de fra 2012 til 2014 kun har udgjort mellem 0 og 6 procent. Denne markante ændring skyldes den ændrede praksis om sagens oplysning, som også viste sig i registreringen af skadens årsag skadens årsag, jf. afsnit Tabel 3.4: Oprettede ulykker fordelt på skadeart Skadeart/oprettelsesår Antal Skader Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning, forvridning, forstrækning Amputation Hjernerystelse og indre kvæstelser Forbrænding/varme- og kuldeskade Forgiftning Kvælning, drukning 1 1 Skader pga. lyd eller vibration 1 2 Flere skader 1 Briller mv. Skader pga. chok Strålepåvirkning 1 1 Død Andre skader Skadens art uoplyst I alt Indeks ,7 Figur 3.3 viser den procentvise fordeling på skadeart af de ulykker, som er oprettet i Forstuvning/forvridning/forstrækning udgør den største andel med 35 procent, mens sårskader er den næststørste kategori med 27 procent. Knoglebrud er den tredjestørste kategori med en andel på 13 procent. Figur 3.3: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på skadeart (2014) 9

11 3.1.3 Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 3.5 viser ulykkessagerne for perioden 2008 til 2014 fordelt på legemsdel. Her fremgår det, at skader på fingre er de hyppigste over hele perioden. Derefter er tendensen for hele perioden, at hoved, ryg hånd og håndled, hofte og ben samt ankel og fod udgør de næste største grupper for oprettede ulykkers placering på legemet. Tabel 3.5: Oprettede ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/oprettelsesår Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst Hoved Hals og nakke Ryg Krop og organer, ikke nærmere angivet Brystområdet Bækken- og bugområdet Skader på flere dele af kroppen Andre dele af kroppen Skulder Arm Hånd og håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer Underkroppens lemmer

12 Hofte og ben Ankel og fod Hele legemet eller flere legemsdele I alt Indeks I Figur 3.4 ses fordelingen af skader på legemsdele i Skader på fingre udgør den største andel med 22 procent af skaderne, mens skader på hoved udgør 18 procent og ryg 14 procent. Derefter udgør skader på henholdsvis hånd og håndled samt hofte og ben hver 9 procent af det samlede antal oprettede sager. Figur 3.4: Procentvis fordeling af oprettede skader fordelt på placering på legemsdel (2014) Ulykker fordelt på brancher Tabel 3.6 viser fordelingen af de oprettede ulykker på branche. Gennem hele perioden udgøres hovedparten af anmeldelserne primært af ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring samt i branchen sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Dertil udgør branchen fremstillingsvirksomhed en konstant stor andel af de oprettede ulykker. Igen fremgår det ligeledes, at oprettelser af sager, hvor branchen er uoplyst udgør en mindre andel, blandt andet grundet det øgede fokus på oplysning af sager. I 2008 udgjorde denne andel 22 procent, hvor den i 2014 udgør 8 procent. Tabel 3.6: Oprettede ulykker fordelt på branche Branche/oprettelsesår

13 Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel - reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur, forlystelser og andre serviceydelser Uoplyste I alt Indeks Figur 3.5 viser den procentvise fordeling af ulykker på branche i Det fremgår, at branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 24 procent af de oprettede ulykker, mens sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger udgør 17 procent. Fremstillingsvirksomhed udgør 13 procent af de oprettede ulykker. Figur 3.5: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på branche (2014) 12

14 3.1.5 Ulykker fordelt på alder Stigningen i antallet af oprettede ulykkessager er relativt jævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Fra 2008 til 2011 udgjorde aldersgruppen år den største gruppe, mens det fra 2012 til 2014 har været aldersgruppen år, der har været størst. Tabel 3.7: Oprettede ulykker fordelt på alder Alder/oprettelsesår Antal sager Under og derover I alt Indeks Figur 3.6 viser aldersfordelingen for oprettede ulykkessager i Her fremgår det, at aldersgruppen år udgør den største andel af de oprettede ulykke med 31 procent. Dernæst følger aldersgruppen år med 22 procent og aldersgruppen år med 19 procent. Figur 3.6: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på alder (2014) 13

15 3.1.6 Ulykker fordelt på køn Af Tabel fremgår det, at det oftest er mænd, der anmelder ulykkessager, og at fordelingen på køn har været tilsvarende gennem hele perioden. Fra 2008 til 2014 har mændene stået for mellem 61 og 71 procent af anmeldelserne. I 2014 er 61 procent af alle oprettede ulykkessager således anmeldt af mænd, hvilket er den laveste andel i hele perioden, hvor der dog stadig er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder, der anmelder en ulykkessag i Tabel 3.8: Oprettede ulykker fordelt på køn Køn/oprettelsesår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd Figur 3.7: Procentvis fordeling af oprettede ulykkessager fordelt på køn ( ) 14

16 I bilag 1 er der en opgørelse over, hvilke type skader der anmeldes for henholdsvis mænd og kvinder samlet set fra For kvinderne kommer cirka 63 procent af ulykkerne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 8 procent. Forstuvning forvridning og forstrækning udgør den største andel af skadesanmeldelser på omkring en tredjedel af anmeldelserne for begge køn. Derefter kommer henholdsvis sårskader, der udgør en større andel hos mændene, og andre skader, der udgør en større andel hos kvinderne Ulykker fordelt på postnummer Tabel 3.9 og Figur 3.8 viser fordelingen af ulykkessager på postnummer. Stigningen i antallet af oprettede ulykkessager har generelt set været gældende i alle postnumre. Tabel 3.9: Oprettede ulykker fordelt på postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Narsaq Aasiaat Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks Af Figur 3.8 fremgår det, at 35 procent af de oprettede ulykkessager vedrører personer, der er bosat i Nuuk, og 19 procent vedrører personer bosat i andre postnumre. Den tredjestørste gruppe på 14 procent bor uden for Grønland. Figur 3.8: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på postnummer (2014) 15

17 3.1.8 Ulykker fordelt på kommune Af Tabel 3.10 fremgår det, hvilken kommune de tilskadekomne er bosat i. Gennem hele perioden fra 2008 til 2014 har den største andel været bosat i Sermersooq og dernæst Qaasuitsup. I 2014 er 227 tilskadekomne bosat i Sermersooq og 156 i Qaasuitsup. Som det fremgår af Figur 3.9, svarer det til, at 38 procent af de tilskadekomne bor i Sermersooq i 2014, mens 26 procent bor i Qaasuitsup. Udviklingen i antallet af anmeldelser fra de to kommuner Queqqata og Sermersooq er relativt ensartet og følger den generelle udvikling. Oprettede sager vedrørende tilskadekomne, som er bosat i udlandet, har været stigende frem til 2011, hvorefter antallet samlet set har været faldende. Tabel 3.10: Oprettede ulykker fordelt på kommuner Postnummer/oprettelsesår Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet I alt Indeks ,7 186,7 197,7 Figur 3.9: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på kommuner (2014) Ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Tabel 3.11 viser de oprettede ulykker opgjort på arbejdsgivers postnummer. Det fremgår tydeligt, at langt størstedelen af arbejdsgiverne har postnummer i Nuuk, hvilket har været gældende gennem hele perioden fra 2008 til Dertil fremgår det, at der siden 2011 har været færre oprettede sager, hvor arbejdsgiveren har postnummer uden for Grønland. Tabel 3.11: Oprettede ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Narsaq Aasiaat

18 Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks Det fremgår af Figur 3.10, at 65 procent af de oprettede ulykker i 2014 vedrører tilskadekomne, hvis arbejdsgiver har postnummer i Nuuk. Som det fremgik af ffigur 3.8, er det til sammenligning 35 procent af de tilskadekomne, der er bosat i Nuuk. Kun 1 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland, svarende til 8 oprettede ulykkessager. Figur 3.10: Procentvis fordeling af oprettede ulykker fordelt på arbejdsgivers postnummer (2014) 17

19 3.2 Erhvervssygdomssager Den typiske erhvervssygdom er - hudsygdom - opstået i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Antallet af oprettede erhvervssygdomssager er gennem hele perioden meget begrænset set i relation til antallet af oprettede ulykkessager. Dog sker der fra 2009 til 2010 en voldsom stigning på 81 oprettede sager. Stigningen fortsætter i 2011 med 38 sager. Det drejer sig især om erhvervssygdomssager med anmeldediagnoser inden for indeklimasyndrom/slimhindegener samt astma, rhinitis og allergi med videre. En stor del af stigningen skyldes begivenheder hos enkelte virksomheder, hvor flere ansatte bliver udsat for samme påvirkning. Fra 2011 til 2014 falder antallet af anmeldte sager. Den dominerende diagnose er i 2014 primært hudsygdomme. Som for ulykkerne er der flest anmeldelser fra branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring. Den kønsmæssige fordeling i de oprettede erhvervssygdomssager svinger over tid. I 2008 udgør mændene 41,9 procent af anmeldelserne, og i 2011 stiger deres andel til 62,0 procent. Fra 2012 til 2014 er fordelingen mere ligevægtig, hvor mændenes andel i 2014 udgør 50 procent Erhvervssygdomme fordelt på diagnose Tabel 3.12 viser antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden 2008 til 2014 fordelt på anmeldediagnoser. Der er anmeldt meget få erhvervssygdomme, og derfor har episoder på de enkelte virksomheder stor betydning for antallet af anmeldelser og fordelingen på diagnoser. Det fremgår af tabellen, at der samlet set særligt forekommer en stigning af anmeldte hudsygdomme, psykiske sygdomme samt astma, rhinitis, allergi mv. fra 2008 til I 2010 forekommer en ret markant stigning i flere af disse erhvervssygdomme, hvilket blandt andet skyldes en enkeltepisode på en virksomhed med flere ansatte 3. Dertil stiger antallet af anmeldelser vedrørende indeklimasyndrom/slimhindegener eksplosivt i Cirka 90 procent af de anmeldte erhvervssygdomme med diagnosen indeklimasyndrom/slimhindegener kommer fra den samme arbejdsgiver. I 2012 kommer der fortsat en del anmeldelser om indeklimasyndrom/slimhindegener blandt ansatte hos denne arbejdsgiver. 66 procent af de anmeldte sager med denne diagnose angår ansatte på denne virksomhed. I 2014 udgør denne startdiagnose dog kun 6 procent af det samlede antal. Tabel 3.12: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på startdiagnose Anmeldediagnose/oprettelsesår Antal sager Hudsygdomme Høresygdomme Øjensygdomme En virksomhed med flere ansatte fik i 2010 et nyt tæppe, og limen fra tæppet gjorde personalet syge. 18

20 Tandsygdomme 1 Sygdomme i øvrige luftveje Astma, rhinitis, allergi mv Lungesygdomme Kræft Forgiftning Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Håndsygdomme Rygsygdomme Knæ- og bensygdomme Fodsygdomme Gigtsygdomme Nervesygdomme 1 Psykiske sygdomme/gener Organ-, blod- og stofskiftesygdomme Blodkredsløbssygdomme 2 Symptomer, gener, uklar diagnose 1 1 Indeklimasyndrom/slimhindegener Hovedpine Infektionssygdomme Uoplyst I alt Indeks Figur 3.11 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på anmeldediagnoser i Knap hver fjerde erhvervssygdomssag vedrører hudsygdomme. Ligeledes fremgår en stigning psykiske sygdomme, der i 2014 udgør 15 procent mod 5 procent i Astma, rhinitis, allergi mv. samt armsygdomme udgør hver 10 procent, mens lungesygdomme udgør 9 procent. Figur 3.11: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnose (2014) 19

21 3.2.2 Erhvervssygdomme fordelt på brancher Langt hovedparten af de anmeldte erhvervssygdomme vedrører ansatte i branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring gennem hele perioden fra 2008 til Som forklaret tidligere er statistikken påvirket af enkeltepisoder på bestemte virksomheder, hvilket blandt andet forklarer det høje antal anmeldelser inden for pengeinstitut- og finansvirksomhed i 2010, offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring i 2011 og 2012 og fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv. i Tabel 3.13: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på branche Branche/oprettelsesår Antal sager Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvikling 1 Fremstillingsvirksomhed El, gas, renovation, rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel - Reparation af motorkøretøjer Overnatningsfaciliteter & restaurationsvirksomhed Transport og godshåndtering - information & kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed

22 Fast ejendom, udlejning og forretningsservice mv Offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur, forlystelser og andre serviceydelser Uoplyste I alt Indeks , Figur 3.12 viser den procentvise fordeling for oprettede erhvervssygdomme i 2014 på branche. Branchen offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring udgør 35 procent af anmeldelserne i 2014, mens sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger samt engroshandel og detailhandel - reparation af motorkøretøjer hver udgør 12 procent. Som beskrevet, skal man dog være meget forsigtig med at fortolke på fordelingen, idet der er forholdsvis få sager og den enkelte sag derfor har stor betydning for fordelingen. Figur 3.12: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på branche (2014) 21

23 3.2.3 Erhvervssygdomme fordelt på alder I Tabel 3.14 ses udviklingen i antallet af oprettede erhvervssygdomssager i perioden fordelt på aldersgrupper. Gennem hele perioden har de årige udgjort en stor andel. Kun i 2011 udgjorde de årige en større andel og i 2012 de årige en større andel. Tabel 3.14: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på alder Alder/oprettelsesår og derover I alt Indeks Figur 3.13 viser fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager i 2014 på alder. Aldersgrupperne imellem 27 og 56 år udgør tilsammen 78 procent af anmeldelserne. Aldersgruppen år er den største og indeholder 35 procent af anmeldelserne. 23 procent af anmeldelserne vedrører aldersgruppen år, mens 21 procent vedrører aldersgruppen år. Figur 3.13: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på alder (2014) Erhvervssygdomme fordelt på køn Tabel 3.15 viser kønsfordelingen på oprettede erhvervssygdomssager i perioden , mens Figur 3.14 illustrerer fordelingen. Tabel 3.15: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på køn Køn/oprettelseår Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd Figur 3.14: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager fordelt på køn 22

24 Fordelingen mellem mænd og kvinder er svingende i perioden. Fra 2008 til 2010 er andelen af mænd cirka mellem 42 og 46 procent, mens den i 2011 er oppe på 62 procent. I 2012 er fordelingen mere ligelig, mens andelen af mænd er på sit laveste i I 2014 er den kønsmæssige fordeling i de oprettede erhvervssygdomssager fuldstændig lige. I bilag 1 er der en opgørelse over, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes af henholdsvis mænd og kvinder samlet set fra For kvinderne kommer cirka 53 procent af anmeldelserne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 35 procent. Derefter kommer 16 procent af kvindernes anmeldelser fra branchen pengeinstitut og- finansvirksomhed. For mændene kommer de resterende største andele med henholdsvis knap 10 og 9 procent fra transport og godshåndtering information og kommunikation samt uoplyste brancher. Der er ligeledes forskel på, hvilken type erhvervssygdomme der anmeldes. For begge udgør indeklimasyndrom og slimhindegener den største andel, men mens denne udgør knap 29 procent blandt mændene, udgør den knap 20 procent blandt kvinderne. Den næststørste andel udgøres for begge køn af hudsygdomme, hvor det for kvinderne udgøres af cirka 18 procent, mens det for mændene er cirka 14 procent Erhvervssygdomme fordelt på postnummer Af Tabel 3.16 ses fordelingen af oprettede erhvervssygdomssager på postnummer. En del af udsvingene kan forklares ved enkeltbegivenheder. Gennem hele perioden udgør Nuuk det postnummer, hvorfra der er flest tilskadekomne, der anmelder en skade. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme med postnummer uden for Grønland stiger væsentligt i årene fra 2009 til 2011, hvorefter det falder igen. Tabel 3.16: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq

25 Narsaq Aasiaat Ilulissat Pituffik 3 2 Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks Figur 3.14 viser, at over hver fjerde tilskadekomne bor i Nuuk i Den næststørste andel bor uden for Grønland med 18 procent, mens 17 procent er bosat i Qaqortoq. Figur 3.15: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomssager fordelt på postnummer (2014) Erhvervssygdomme fordelt på kommune De oprettede erhvervssygdomssager vises fordelt på kommuner i Tabel Ligesom de øvrige tabeller over oprettede erhvervssygdomme afspejler tabellen, at enkeltstående hændelser tegner udviklingen. Således er antallet af anmeldelser højt i Sermersooq i 2010 og 2011 med 58 og 50 sager, højt i Qeqqata i 2011 med 36 sager og højt i Kujalleq i 2012 med 27 sager. Antallet af anmeldelser fra Qaasuitsup ligger mellem 27 og 29 i 2010, 2011 og I 2014 er antallet igen højt i Kujalleq, mens det er faldet i både Qaasuitsup, Sermersooq og udlandet. Tabel 3.17: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på kommune Kommune/oprettelsesår Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet I alt Indeks

26 Figur 3.16 viser, hvordan anmeldelserne de enkelte år fordeler sig på kommunerne. I 2014 fremgår det, at der særligt er sket en stigning i anmeldelser fra Kujalleq, der udgør 26 procent af anmeldelserne. Sermersooq, der har haft den største andel i alle årene på nær 2009, udgør dog stadig den største andel med 29 procent i Figur 3.16: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på kommune ( ) Erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Tabel 3.18 viser de oprettede erhvervssygdomme på arbejdsgivers postnummer. Arbejdsgiverne fordeler sig på færre postnumre end de tilskadekomne, da der er flere postnumre i de respektive år, hvor der ikke har været arbejdsgivere, der har anmeldt erhvervssygdomme. Tabel 3.18: Oprettede erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer Postnummer/oprettelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Narsaq 1 1 Aasiaat Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks Det fremgår af Figur 3.17, at 59 procent af arbejdsgiverne med en oprettet erhvervssygdom i 2014 har postnummer i Nuuk, mens det er 29 procent af de tilskadekomne. 16 procent af arbejdsgiverne har postnummer i Qaqortoq, hvor 8 procent af arbejdsgiverne har postnummer uden for Grønland. For de tilskadekomne er det 18 procent, der har postnummer uden for Grønland. 25

27 Figur 3.17: Procentvis fordeling af oprettede erhvervssygdomme fordelt på arbejdsgivers postnummer (2014) 4. Afsluttede sager I forbindelse med overgangen til det danske sagsbehandlingssystem i 2011 er det kun sager oprettet i 2008 eller senere, der flyttes over. Det er derfor ikke muligt at udarbejde statistikken på sager afsluttet i perioden , da en del af sagerne kan være oprettet før Der er derfor valgt kun at medtage sager afsluttet i 2010 og frem. Det ses af Tabel 4.1, at der i alt er afsluttet 553 sager i Heraf udgør 471 ulykkessager svarende til 85 procent, hvor de resterende 15 procent udgøres af erhvervssygdomssagerne, jævnfør Figur 4.1. I 2010 til 2012 afsluttedes en større andel erhvervssygdomssager, hvor fordelingen har været stabil i perioden Stigningen i antallet af afslutninger fra 2010 til 2012 skyldes, at tilgangen af sager var stigende. Den lavere sagsafvikling skyldes, at der har været forskellige ændringer i personalesammensætningen i 2014, hvorfor kontoret på Grønland i tidsbegrænsede perioder har haft færre sagsbehandlende ressourcer end normalt. Tabel 4.1: Afsluttede sager fordelt på sagsklasse Sagsklasse/afgørelsesår Antal sager Ulykker Erhvervssygdomme Brilleskader 1 I alt Indeks Figur 4.1: Procentvis fordeling af afsluttede sager fordelt på sagsklasse ( ) 26

28 4.1 Anerkendte ulykker Tabellerne i dette afsnit og afsnit 4.2 kan ikke direkte sammenlignes med Tabel 4.1. Det skyldes, at der kan være forskel på, hvornår en sag afsluttes første gang, og hvornår sagen anerkendes. Tabel 4.1 indeholder alle afsluttede 4 sager, mens tabellerne i afsnit 4.1 og afsnit 4.2 kun indeholder anerkendte sager. Tabellerne kan heller ikke direkte sammenlignes med tabellerne over oprettede sager, idet en sag ikke nødvendigvis anerkendes samme år, som den oprettes. I 2010 og 2011 bliver cirka tre ud af fire af de afsluttede ulykkessager anerkendt. I 2012 falder andelen til cirka 60 procent, hvorfor der altså blev afvist flere sager end tidligere, og derfor falder indekset for anerkendte sager også i Faldet kan skyldes de mange sager med årsagen ulykker i øvrigt, hvor anerkendelsesprocenten som hovedregel er lav. I 2013 stiger andelen af anerkendte ulykkessager til lidt over 2011-niveauet, hvorefter det falder til 71,4 procent i Tabel 4.2: Anerkendte ulykker År for anerkendelse Anerkendte sager Indeks Antal per beskæftigede 5 9,7 15,4 10,6 14 Anerkendelsesprocent 76,1 74,9 60,5 78,5 71, Ulykker fordelt på årsag Tabel 4.3 viser antallet af anerkendte ulykker fra 2010 til 2014 fordelt på årsag. Ud over ulykker i øvrigt er årsagerne fald/styrt og skåret dominerende blandt de hyppigst anerkendte ulykker, hvilket også hænger sammen med antallet af anmeldelser på disse årsager. Dernæst kommer vold/bid/stik. Tabel 4.3: Anerkendte ulykker fordelt på årsag 4 Afsluttede sager omfatter både anerkendte, afviste og henlagte sager 5 Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 27

29 Årsag/anerkendelsesår Antal sager Kontakt med farlige stoffer Drukning, kvælning Fald/styrt Faldende genstand/stød på genstand Skåret Klemt eller mast Overbelastning mv Psykisk chok Vold/bid/stik Ulykker i øvrigt Uoplyst I alt Af Figur 4.2 fremgår det, at årsagen skåret udgør 27 procent af de anerkendte ulykker i 2014, mens fald/styrt udgør 22 procent. Årsagerne faldende genstand/stød på genstand samt ulykker i øvrigt er de tredjestørste med hver 14 procent. Figur 4.2: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på årsag Ulykker fordelt på skadeart Tabel 4.4 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på skadeart. Antallet af skader omkring forgiftning er højt i 2011 pga. en enkeltepisode. Antallet af anerkendte skader på grund af chok er højt i 2012 og 2013 i sammenligning med de tidligere år, men falder igen i Forstuvning/forvridning/forstrækning og sårskader er de dominerende skadearter fra 2010 til 2013, hvor sårskader er den hyppigste skadeart i Antallet af andre skader falder markant i 2012, som følge af den nævnte ændring i praksis vedrørende oplysning af sagen. 28

30 Tabel 4.4: Anerkendte ulykker fordelt på skadeart Skadeart/anerkendelsesår Antal sager Sårskade Bløddelsskade Knoglebrud Forstuvning, forvridning, forstrækning Amputation Hjernerystelse og indre kvæstelser 7 6 Forbrænding/varme og kuldeskade Forgiftning Kvælning, drukning 1 Skader pga. chok Strålepåvirkning 1 Død Andre skader Uoplyst I alt Figur 4.3 viser de anerkendte ulykker i 2014 opgjort på skadeart. Her fremgår det, at sårskader udgør 35 procent af de anerkendte ulykker, mens forstuvning/forvridning/forstrækning udgør 27 procent. Figur 4.3: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på skadeart (2014) Ulykker fordelt på legemsdel Tabel 4.5 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel. Den største gruppe er gennem hele perioden fra 2010 til 2014 skader på finger/fingre. Derudover er der særligt tale om skader på hovedet og dernæst ankel/fod samt hånd/håndled. Fordelingen af ulykker på legemsdele er forholdsvis stabil over hele perioden. 29

31 Tabel 4.5: Anerkendte ulykker fordelt på legemsdel Legemsdel/anerkendelsesår Antal sager Beskadiget legemsdel uoplyst Hoved Hals/nakke Ryg Krop og organer, ikke nærmere angivet Brystområde Bækken- og bugområdet Skader på flere dele af kroppen Skulder Arm Hånd og håndled Finger/fingre Overkroppens lemmer Underkroppens lemmer Hofte/ben Ankel /fod Hele kroppen/flere legemsdele Andre dele af kroppen I alt Figur 4.4 viser andelen af anerkendte ulykker i 2014 opgjort på legemsdel, hvor det fremgår, at skader på finger/fingre udgør 24 procent. Dernæst udgør skader på hovedet 19 procent, mens skader på hånd/håndled udgør 16 procent af de anerkendte ulykker i Figur 4.4: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på legemsdel (2014) 30

32 4.1.4 Ulykker fordelt på alder Hvis man ser på antallet af anerkendte ulykker fordelt på alder, jævnfør Tabel 4.6, fremgår det, at der er flest anmeldelser fra aldersgrupperne 27-36, og år. I 2010 er der flest anerkendelser vedrørende årige med 85 sager, mens det i 2011 er årige med 118 sager. Fra 2012 til 2014 er de årige igen den største gruppe. Tabel 4.6: Anerkendte ulykker fordelt på alder Alder/anerkendelsesår Antal sager Under og derover I alt Figur 4.5 viser, at fordelingen af anerkendte ulykker med få undtagelser er stort set uændret, hvis man sammenligner 2010 med I de mellemliggende år har aldersgruppen årige varieret i størrelsen, men har med undtagelse af 2011 udgjort den største aldersgruppe gennem hele perioden fra 2010 til Figur 4.5: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på alder ( ) 31

33 4.1.5 Ulykker fordelt på køn Af Tabel 4.7 fremgår det, at der gennem hele perioden er anerkendt flere ulykker blandt mænd end kvinder, hvilket afspejler, at der ligeledes har været anmeldt flere ulykker vedrørende mænd, jævnfør Tabel 3.8. Udviklingen er illustreret i Figur 4.6. Tabel 4.7: Anerkendte ulykker fordelt på køn Køn/anerkendelsesår Antal sager Kvinder Mænd I alt Procentandel mænd Figur 4.6: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på køn ( ) 32

34 4.1.6 Ulykker fordelt på postnummer Tabel 4.8 viser antallet af anerkendte ulykker fordelt på postnummer. Langt de fleste anerkendte sager vedrører tilskadekomne bosat i Nuuk, hvilket er en fordeling, der har været gældende over hele perioden. I 2014 drejer det sig om 111 sager ud af 339. Dernæst følger tilskadekomne bosat uden for Grønland med 48 sager, hvis man ser bort fra kategorien andre postnumre. Inden for Grønland er Sisimiut den næststørste gruppe med 33 sager. Tabel 4.8: Anerkendte ulykker fordelt på postnummer Postnummer/anerkendelsesår Nuuk Sisimiut Maniitsoq Qaqortoq Narsaq Aasiaat Ilulissat Pituffik Andre postnumre Uden for Grønland I alt Indeks Af Figur 4.7 fremgår, at 33 procent af de anerkendte sager i 2014 vedrører tilskadekomne bosat i Nuuk. Dertil er 14 procent bosat uden for Grønland, mens 9 procent er bosat i Sisimiut. Figur 4.7: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på postnummer (2014) 33

35 4.1.7 Ulykker fordelt på kommune Langt de fleste tilskadekomne, over hver tredje, med en anerkendt ulykke bor i Sermersooq kommune. Næsten hver fjerde bor i Qaasuitsup. Tabel 4.9: Anerkendte ulykker fordelt på kommune Kommune/anerkendelsesår Antal sager Kujalleq Qaasuitsup Qeqqata Sermersooq Udlandet I alt Af Figur 4.8 fremgår det, at andelen af tilskadekomne bosat i Qeqqata falder fra 2011, mens særligt andelen af tilskadekomne i Qaasuitsup og Sermersooq vokser i denne periode. Der er dog tale om mindre ændringer. Figur 4.8: Procentvis fordeling af anerkendte ulykker fordelt på kommune ( ) 34

36 4.2 Anerkendte erhvervssygdomme Anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme er på 29,6 procent i Anerkendelsesprocenten varierer meget afhængigt af diagnosen, hvorfor anerkendelsesprocenten også svinger meget gennem perioden. Da der kun eksisterer få erhvervssygdomssager, er det ikke muligt at beregne anerkendelsesprocenten for enkelte diagnoser. Tabel 4.10: Anerkendte erhvervssygdomme År for anerkendelse Anerkendte sager Antal per beskæftigede 6 0,8 0,5 0,27 0,38 Anerkendelsesprocent 24 7,7 6, ,6 Tabel 4.11 viser antallet af anerkendte erhvervssygdomme i fordelt på anmeldediagnose 7. Der er anerkendt 24 erhvervssygdomme i 2010 størstedelen vedrører hudsygdomme. Da der kun er få anerkendte erhvervssygdomme, er der kun medtaget fordeling på anmeldediagnosen. I 2011 falder antallet af anerkendte til 13 og er fortsat meget lavt i 2012 og 2013, hvor det igen stiger i Gennem hele perioden udgøres flertallet af anerkendte sager fortsat af hudsygdomme. Udviklingen i antallet af anerkendelser skyldes ændringen i diagnoserne for de anmeldte erhvervssygdomme. Sager vedrørende hudsygdomme anmeldes primært af en omrejsende hudlæge på Grønland, der er specialiseret i arbejdsskadesområdet, hvorfor en stor andel af disse anerkendes. Den samlede anerkendelsesprocent præges derfor også i høj grad af antallet af anmeldte hudsygdomme. Tabel 4.11: Anderkendte erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnose 6 Antallet af beskæftigede i 2014 er ikke tilgængeligt pt. 7 Normalt fordeles anerkendte/afsluttede erhvervssygdomme på slutdiagnose, men der er ingen oplysninger om slutdiagnose for sager anerkendt i Derfor er der anvendt anmeldediagnose. 35

37 Anmeldediagnose/anerkendelsesår Antal sager Hudsygdomme Høresygdomme Sygdomme i øvre luftveje Astma, rhinitis, allergi mv Lungesygdomme Kræft Forgiftning Skulder- og nakkesygdomme Armsygdomme Rygsygdomme Psykiske sygdomme/gener Indeklimasyndrom/slimhindegener I alt Erstatningsafgørelser I Tabel 4.12 og Tabel 4.13 fremgår alle positive afgørelser med hensyn til mén og erhvervsevnetab, fordelt på året for tilkendelsen. Eksempelvis kan en tilskadekommen få tilkendt godtgørelse for varigt mén i 2008 og erstatning for tab af erhvervsevne i Sagen kan efterfølgende blive genoptaget i 2010, hvor der kan blive tilkendt yderligere erstatning for erhvervsevnetab. Ved læsning af Tabel 4.12 og Tabel 4.13 skal man være opmærksom på, at tallene i tabellen ikke er direkte sammenlignelige med tallene i afsnit 4.1 og 4.2. Det skyldes, at tallene i afsnit 4.1 og 4.2 er opgjort på året for anerkendelsen. Tallene i Tabel 4.12 og Tabel 4.13 kan heller ikke sammenlignes med tallene itabel 4.1, idet tabel 4.1 er opgjort på året for første afslutning. Da en sag kan tages til revision eller genoptages, kan der være flere afslutninger i samme sag. Af Tabel 4.12 nedenfor fremgår det, at der i 2014 er truffet afgørelse om positiv méngodtgørelse i 49 ulykkessager og i 29 erhvervssygdomssager. Den gennemsnitlige ménprocent for både ulykkesog erhvervssygdomssagerne ligger lavere i 2014 end i 2012 og For ulykker er den faldet med 4 procentpoint fra 13 i 2013 til 9 i 2014, mens den for erhvervssygdommene er faldet med 6 procentpoint fra 16 i 2013 til 10 i Man skal være opmærksom på, at der er meget få sager med méngodtgørelse, og derfor har den enkelte sag stor betydning for gennemsnittet. Tabel 4.12: Afgørelser om positiv méngrad truffet i Ulykker Antal Gns. ménprocent Erhvervssygdomme Antal Gns. ménprocent Af Tabel 4.13 fremgår det, at der blev tilkendt positiv erstatning for tab af erhvervsevne i 6 ulykkessager og 1 erhvervssygdomssag i Den gennemsnitlige tilkendelse af erhvervsevnetab 36

38 for de 18 ulykker var på 50 procent. Det er en stor stigning i forhold til 2013, men et væsentligt fald sammenlignet med 2012, hvor den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent var på henholdsvis 60 og 39 procent. I erhvervssygdomssagerne ses ligeledes en stor variation i erhvervsevnetabet, og igen skyldes det den begrænsede sagsmængde. Tabel 4.13: Afgørelser om positivt erhvervsevnetab truffet i Ulykker Antal Gns. Erhvervsevnedtab Erhvervssygdomme Antal Gns. Erhvervsevnedtab Dagpenge Der kan tilkendes sygedagpenge efter den grønlandske arbejdsskadelovgivning. Sygedagpengene svarer til niveauet for den grønlandske arbejdsmarkedsydelse. Tabel 4.14 viser antallet af tilkendelser af sygedagpenge. Tabel 4.14: Afgørelser om sygedagpenge truffet i Antal tilkendelser

39 Bilag 1: Antallet af oprettede arbejdsskadesager fordelt på køn Bilaget indeholder en sammenligning af arbejdsskader mellem mænd og kvinder. Figur 0.1 viser anmeldelserne i perioden fordelt på mænd og kvinder samt ulykker og erhvervssygdomme. Mændene udgør cirka 65 procent af ulykkerne og 50 procent af erhvervssygdommene. Figur 0.1: Antal anmeldte arbejdsskader fordelt på mænd og kvinder Ulykker Figur 0.2 viser fordelingen af oprettede ulykker i perioden på årsag for henholdsvis mænd og kvinder. De hyppigste årsager er for begge køn ulykker i øvrigt samt faldt og styrt, der alle ligger omkring 20 procent. For kvinderne udgør vold/bid/stik en større andel af ulykkerne (15 procent) end for mændene (4 procent). For mændene udgør skåret en større andel af ulykker (22 procent) end for kvinderne (15 procent). Figur 0.2: Procentfordeling af oprettede ulykker fordelt på årsag ( ) 38

40 Figur 0.3 viser fordelingen på skadeart. Kvinderne har en lidt større andel forstuvning, forvridning, forstrækning (31 procent) end mændene (29 procent), mens sårskader samt knoglebrud udgør en større andel af ulykkerne hos mændene (henholdsvis 22 og 15 procent) end hos kvinderne (henholdsvis 19 og 9 procent). Figur 0.3: Procentfordeling af oprettede ulykker fordelt på skadeart ( ) Figur 0.4 viser fordelingen på legemsdel. Der er kun mindre forskelle på, hvor skaden er placeret for mænd og kvinder. Kvinder har lidt flere skader vedrørende hele legemet eller flere legemsdele, mens mændene har lidt flere skader vedrørende hoved og brystområdet. 39

41 Figur 0.4: Procentfordeling for oprettede ulykker fordelt på legemsdel ( ) Figur 0.5 viser fordelingen på branche. Der er stor forskel på, hvilken branche anmeldelserne sker fra. For kvinderne udgør offentlige brancher cirka 63 procent af ulykkerne, mens de offentlige brancher kun udgør 8 procent for mændene. De offentlige brancher er defineret som offentlig forvaltning og forsvar, socialsikring, undervisning og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Figur 0.5: Procentfordeling for oprettede ulykker fordelt på branche ( ) 40

42 Figur 0.6 viser fordelingen på alder. Kvinderne er lidt ældre end mændene. Blandt kvinderne er cirka 33 procent under 37 år, mens andelen for mændene er knap 38 procent. Cirka 43 procent af kvinderne er over 46 år, når ulykken sker, men det for mændene er cirka 37. Figur 0.6: Procentfordeling for ulykker fordelt på alder ( ) Erhvervssygdomme Figur 0.7 viser procentfordelingen af anmeldte erhvervssygdomme i perioden for anmeldediagnosen. Der er stor forskel på, hvor stor en andel de enkelte anmeldediagnoser udgør af anmeldelserne for mænd og kvinder. Man skal dog være opmærksom på, at der i perioden har været flere enkeltepisoder, som har medført flere anmeldelser, og det kan påvirke fordelingen. For mændene udgør høresygdommene knap 7 procent, mens der næsten ikke er anmeldt høresygdomme blandt kvinderne. For kvinderne udgør hudsygdomme 18 procent og armsygdomme 12 procent, hvilket er en større andel end for mænd med henholdsvis 11 og 5 procent. Indeklimasyndrom og slimhindegener udgør den største andel for både mænd og kvinder en stor andel af anmeldelserne, dog en større andel for mænd (29 procent) end for kvinder (20 procent). 41

43 Figur 0.7: Procentfordeling af erhvervssygdomme fordelt på anmeldediagnosen ( ) Figur 0.8 viser procentfordeling på branche. Der er stor forskel på, hvilke brancher anmeldelserne kommer fra for mænd og kvinder. For kvinderne kommer cirka 53 procent af anmeldelserne fra offentlige brancher, mens andelen for mændene kun er cirka 35 procent. Derefter kommer 16 procent af kvindernes anmeldelser fra branchen pengeinstitut og- finansvirksomhed. For mændene kommer de resterende største andele med henholdsvis knap 10 og 9 procent fra transport og godshåndtering information og kommunikation samt uoplyste brancher. Figur 0.8: Procentfordeling af anmeldte erhvervssygdomme fordelt på branche ( ) 42

44 Figur 0.9 viser procentvis fordeling på alder. Mændene er ældre end kvinderne, når de anmelder en erhvervssygdom modsat for ulykkerne. Det kan skyldes, at det er forskellige anmeldediagnoser, der anmeldes, samt at de kommer fra forskellige brancher. Figur 0.9: Procentfordeling af anmeldte erhvervssygdomme fordelt på alder ( ) 43