Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå
|
|
- Niels Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 BØRNEFORLØBS- UNDERSØGELSEN (BFU) børn født i efteråret 1995 af mødre med dansk statsborgerskab
3 BØRNEFORLØBS-UNDERSØGELSEN (BFU) Runder Seks nedslag: Barnet ½ år 3 ½ år 7 år 11 år 15 år 18 år Interview med mødre Interview med mødre X (90%) X X X X X (68%) X X X (72%) TITEL
4 UNDERSØGELSENS FORMÅL At undersøge danske børns levevilkår og opvækst og følge dem op gennem ungdommen og videre ind i voksenlivet. En af de få forløbsundersøgelser i Danmark, der følger et repræsentativt udsnit af en generation af børn hele vejen fra fødsel over barndommen og frem til ungdommen. TITEL
5 FORLØBSUNDERSØGELSENS STYRKER Koble registerdata med surveydata; med meget rige oplysninger fra forskellige nedslagpunkter i barnets/den unges liv, som vi ikke kan se ud af registrene (skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk sårbarhed og relationen til forældrene er eksempler). Viden om de unges opvækst helt tilbage fra da de blev født. Vi kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke faktorer tidligt i livet der præger børnenes og de unges udviklingsvej, hvad der påvirker deres livschancer positivt eller negativt. Viden til myndigheder, praktikere, beslutningstagere, organisationer, den offentlige debat, fonde og til forskningen
6 DEN AKTUELLE RUNDE 18 ÅRIGE I 2014 En lang række spørgsmål til ungdomslivet generelt, fx i forhold til: uddannelsesveje og uddannelsesvalg fremtidsforventninger og familierelationer...men også i forhold til de risici, der kan optræde i denne livsfase: kriminalitet, helbred, rusmiddelforbrug, psykisk sårbarhed og seksuelle erfaringer. TITEL
7 TEMAER I UNDERSØGELSEN Forældres opdragelse Forældrekonflikter og de unges selvværd De unges helbred Psykisk sårbare unge De unges intimsfære Uddannelsesmønstre og uddannelsesvalg Unge på kanten af uddannelsessystemet Kriminalitet Rusmidler TITEL
8 TITEL
9 OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN Forskere: Karen-Margrethe Dahl Hvordan opdragelsesvanskeligheder i barndommen hænger sammen med de unges risikoadfærd og kontakt til de sociale myndigheder. Jo flere gange mødrene rapporterer om opdragelsesvanskeligheder i barndomsårene, desto større andel af de unge har begået kriminalitet eller prøvet stoffer, og desto større andel er ikke i gang med at tage en ungdomsuddannelse som knap 18-årige. TITEL
10 OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN TITEL
11 OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN Forældre, der i højere grad straffer deres børn og i mindre grad har et positivt samvær med deres børn, samt forældre der oplever økonomiske problemer, oplever flere perioder med opdragelsesproblemer fra barnet er 3 til 15 år Forældre, der som udgangspunkt har nemme børn, har større sandsynlighed for senere at få svære børn, hvis de straffer deres børn eller hvis de oplever at deres økonomi ikke er god. TITEL
12 OPDRAGELSESVANSKELIGHEDER I FAMILIEN - OPSUMMERENDE Der ser ud til at være en sammenhæng mellem pressede ressourcer og opdragelsesvanskeligheder. Opdragelsesvanskeligheder kan ses som en indikator på tidlige problemer i familien. Socialpolitiske indsatser, der hjælper forældre med både at håndtere opdragelsen på en mere positiv og mindre straffende måde, samt indsatser, der hjælper forældrene med (at håndtere) deres økonomiske situation. TITEL
13 DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER Forskere: Siddhartha Baviskar Børn fra skilsmissefamilier klarer sig lidt dårligere end andre børn. Kan forældrenes samarbejde efter familieopløsningen bidrage til den unges positive udvikling? TITEL
14 DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER TITEL
15 DEN UNGES SELVVÆRD I SKILSMISSEFAMILIER - OPSUMMERET Den støtte, den unge i den opløste familie modtager fra faren, er vigtig for selvværdet = de ressourcestærke fædre gør en positiv forskel i tillæg til det fundament, som moren ofte udgør. Der er en positiv sammenhæng mellem, hvordan forældrenes gensidige forhold er, hvordan de behandler hinanden og taler om og til hinanden på den ene side, og den unges selvværd på den anden side. Når forældrene magter et ordentligt gensidigt forhold efter skilsmissen, trives den unge bedre. TITEL
16 TITEL
17 UNGES HELBRED (Forskere: Signe Frederiksen) Helbred og oplevelsen af eget helbred har stor betydning for unges trivsel og muligheder. Generelt set synes fire ud af fem unge, at de har et godt eller virkelig godt helbred. TITEL
18 UNGES HELBRED (Forskere: Signe Frederiksen) En mindre gruppe unge, 14 pct., har allerede som 18-årige har erfaringer med langvarig sygdom/handicap, oversandsynlighed for at føle sig ensomme, have depressive symptomer, have lavt selvværd og ADHD-lignende symptomer. Har negativ betydning for de unges subjektive trivsel= barrierer i forhold til senere uddannelsesvalg, arbejdsmarkedstilknytning og familiedannelse. TITEL
19 TITEL
20 PSYKISK SÅRBARE UNGE Forskere: Mai Heide Ottosen Omfanget af depressive unge (Dawba-Development and Well- Being Assessment): I gruppen af vedvarende depressive udgør pigerne et overvældende flertal:(74 pct.). TITEL
21 PSYKISK SÅRBARE UNGE Hvilke faktorer i de unges opvækst, fremmer risikoen for, at de har depressive symptomer (Dawba) i 18-årsalderen. Forekomsten af depressionssymptomer hænger sammen med: Få ressourcer i opvækstmiljøet Uharmoniske familierelationer Tidligere oplevelser af ensomhed og mobning, da de unge var 11 og 15 år Forbrug af hash og alkohol TITEL
22 PSYKISK SÅRBARE UNGE Unge med depressive symptomer er ringere stillet end deres jævnaldrende på en lang række områder, særligt den mindre gruppering, som vi har betegnet som vedvarende depressive : Disse unge: Har betydeligt oftere end andre unge lavere selvværd Har udtalte ensomhedsproblemer er droppet ud af ungdomsuddannelsen har oftere erfaringer med stoffer Hele 20 pct. af de vedvarende depressive unge har forsøgt selvmord, mens det kun gælder 2 pct. af de aldrig depressive TITEL
23 TITEL
24 UNGES INTIMITET Forskere: Karen-Margrethe Dahl Fem forskellige grupper af 18-årige unge, baseret på deres hidtidige seksuelle erfaringer og forventninger til fremtidigt familieliv. De tre største grupper: Gruppe 1 (38 pct.): De monogame stræber efter kernefamilien, men udsætter forældreskabet. Opvækst i hjem med mange ressourcer Gruppe 2(27 pct.) De seksuelt erfarne unge, Opvækstmiljøer med få ressourcer, og de har lavere karakterer fra folkeskolen end de andre unge. Gruppe 3 (23 pct.): De seksuelt afholdende unge. Særligt at finde i indvandrerfamilier. TITEL
25 UNGES INTIMITET - OPSUMMERENDE De unges tilgang til intimitet hænger sammen med køn og familiebaggrund (særligt etnicitet og familierelationer) og den unges præstationer i skolesystemet En seksuelt aktiv brug af kroppen og en fremskyndelse af forældreskabet, hvor den unge forestiller sig at få et barn i en relativt tidlig alder, er et mønster, der kendetegner den gruppe unge - de seksuelt erfarne unge - der måske i mindre grad ser en mulighed for succes i uddannelsessystemet som realistisk mål....kroppen, seksualiteten og det tidlige forældreskab bliver en vej til identitet og status, når andre veje synes blokerede. TITEL
26
27 UNGE OG RUSMIDLER Forskere: Jeanette Østergaard Hvilken sammenhæng er der mellem at bruge én type rusmiddel et legalt rusmiddel som alkohol - og så gå videre til at bruge et illegalt rusmiddel, hash (gateway teorien/stepping stone teori)?
28 Udviklingen fra blandt 15-årige, som har drukket alkohol mindst en gang om ugen. Procent (Skolebørnsundersøgelsen)
29 15-16 årige unge, der har prøvet hash, fordelt på køn. Procent (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) 29
30 Er der en sammenhæng mellem at drikke alkohol og prøve andre illegale stoffer? Gateway teorien: a specific order of young people s initiation of drug use: first alcohol, then cigarettes, then cannabis and then other illegal drugs (Kandel 1973). Vi finder en positiv signifikant kausal effekt af fuldskabsdebut på hashdebut. Når de unges fuldskabsdebut har indtruffet har de næsten 11 gange større sandsynlighed for at ryge hash. Når de unges genstandsdebut har indtruffet har de unge kun 3 gange større sandsynlighed for at ryge hash
31 UNGE OG RUSMIDLER - OPSUMMERING Positiv effekt af fuldskabsdebut på hashdebut. At sætte ind i forhold til alkohol, særlig ift fuldskabsdebut, kan nedsætte risikoen for at de unge senere prøver at ryge hash
32 TITEL
33 KRIMINALITET SOM 18-ÅRIG Forsker: Rikke F. Olsen Langt de fleste unge er lovlydige unge. Kun en mindre gruppe har begået mere alvorlig kriminalitet (11 pct.), som fx indbrud eller overfald, mens 35 pct. har begået småkriminalitet som fx butikstyveri, kørt meget for stærkt eller begået hærværk. 6 pct. af pigerne har begået mere alvorlig kriminalitet, mens det gælder 15 pct. af drengene. TITEL
34 HVAD KENDETEGNER DE 18-ÅRIGE KRIMINELLE? De 18-årige kriminelle unge har i højere grad følgende karakteristika: Individuelle karakteristika: dreng, ADHD-symptomer, personlighed (mindre venlig/tillidsfuld og mindre samvittighedsfuld), udeboende, afbrudt uddannelse, lav selvkontrol Familiekarakteristika: bor ikke i kernefamilie; mor psykiatrisk diagnose; konflikter med forældre; forældre ved ikke, hvor man er og kender ikke den unges venner; bor i et nabolag, som opleves som utrygt Miljø, venner og fritid: kriminelle venner, ses mest med venner ude, alkoholforbrug, seksualpartnere TITEL
35 ALKOHOLBRUG OG UNGDOMSKRIMINALITET Øger man sit alkoholforbrug fra år øges sandsynligheden for kriminalitet tilsvarende. Omvendt mindsker man sit alkoholindtag, falder sandsynligheden for kriminalitet. TITEL
36 TITEL
37 UDDANNELSESMØNSTRE Forskere: Jens-Peter Thomsen & Stine V. Østergaard En af de mest betydningsfulde overgange i de unges liv, nemlig valget af uddannelsesvej efter grundskolen. Flertallet af de unge 18-årige er i uddannelse, 85 pct., og langt de fleste unge, over 80 pct., er glade for den uddannelse, de er i gang med. TITEL
38 UDDANNELSESOPLEVELSER Tre ud af fire har været i kontakt med ungdommens uddannelsesvejledning ca. hver tredje oplever ikke de er blevet afklaret. De unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, har generelt et positivt syn på deres uddannelse. Langt de mest dominerende angivelser af årsager til frafald er personlige/private problemer (ca. tre ud af ti), eller at de mistede interessen for uddannelsen (ca. fire ud af ti). Ikke kun et frafaldsproblem, som uddannelsesinstitutioner alene kan løse. Tværtimod er det et problem, der knytter an til den unges opvækst og ressourcer
39 SOCIALE FORSKELLE I UDDANNELSESOVERGANGE FI GUR 7.1 Sandsynligheden for overgang til gymnasial uddannelse betinget på den unges karaktergennemsnit fra folkeskolen i dansk og matematik og forældres højeste uddannelse. Procent. Anm. Søjlerne angiver, hvor mange pct. der har et givent karaktergennemsnit (pct. til venstre på y-aksen). Linjerne angiver 39 sandsynligheden for at overgå til en gymnasial uddannelse (pct. til højre på y-aksen).
40 SOCIALE FORSKELLE I UDDANNELSESOVERGANGE Blandt lige begavede 18-årige gymnasieelever er der over 20 procentpoints forskel i at forvente en lang videregående uddannelse (akademikerforældre ift ufaglærte forældre). I sidste runde af BFU en - da de unge var 15 år - var der ca. 30 procentpoints forskel med hensyn til at forvente en videregående uddannelse
41 HJÆLP HJEMMEFRA Store sociale forskelle i, hvem der for eksempel kan få hjælp med skoleopgaver hjemmefra. Unge med højtuddannede forældre får langt oftere hjælp til opgaver end unge med kortuddannede forældre. Mens 56 pct. af alle unge med højtuddannede forældre har fået hjælp fra familie, venner eller andre personer, så gælder det kun 18 pct. af de unge med forældre, der ingen uddannelse har ud over grundskolen. TITEL
42 UDDANNELSESVALG, SOCIAL BAGGRUND OG SKOLEOPLEVELSER Valg (eller fravalg) af ungdomsuddannelse hænger stærkt sammen med, hvilken social baggrund de unge kommer fra, og ikke mindst med, hvilke skoleerfaringer de unge tidligere har haft (faglig selvvurdering, social trivsel, mobning, skoleskift, konflikter, mv.). Dårlige skoleoplevelser øger risikoen for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse. TITEL
43 TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER Fire typer af unge: 1. De jævnt tilfredse (37 %) 2. De begejstrede (32 %) 3. De ujævne (17 %) 4. De udsatte (14 %) De udsatte har lavere karakterer, er oftere drenge, og har kortede uddannede forældre end gruppe 1 og
44 Procent RISIKOFAKTORER FORSTÆRKER HINANDEN FI GUR 9.4 Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler Karakter under 4, Karakter under 4, forældre med højst forældre med højst grundskole og latent grundskole og latent klasse 4: "de udsatte" klasse 2: "de begejstrede" Karakter under 4, forældre med højst EUD og latent klasse 3: "de ujævne" Karakter under 4, forældre med højst MVU og latent klasse 3: "de ujævne" Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5. Kilde: Survey- og registerdata
45 PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: Unge med vanskelige opvækstbetingelser Unge med psykiske problemer Unge med lave forventninger Unge med tidlig risiko-adfærd Unge med dårlige skoleerfaringer Unge der cykler rundt i uddannelsessystemet
46 PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET II Det er oftere unge fra hjem med få ressourcer, der står uden for uddannelsessystemet som 18-årige Unge uden for uddannelsessystemet trives dårligere og lever mere risikofyldt Tydelig sammenhæng mellem dårlige tidlige skoleoplevelser (faglig og social mistrivsel, mobning, skoleskift, konflikter med elever og lærere) og sandsynligheden for at stå uden for uddannelsessystemet som 18-årig. 14 pct. af de unge står som 18-årige uden for uddannelsessystemet. De fleste ender i restgruppen ; den andel af unge 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har været stabil på omkring 20 % i mange år. TITEL
47 TITEL
48 OPSUMMERENDE - TVÆRGÅENDE PERSPEKTIVER Tre grupper af unge: En stor gruppe af unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og er godt på vej En gruppe af unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok. En mindre gruppe af unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser
49 HVAD KENDETEGNER DE UNGE UDSATTE? Psykisk sårbare og har tidligere oplevet mistrivsel, ensomhed, mobning der hænger sammen med at være psykisk sårbar. Opvækst med få ressourcer og konflikter Tidligt begyndende rusmiddelforbrug (beruselseskultur) Tidlige, dårlige skoleerfaringer Svag tilknytning til uddannelsessystemet
50 AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER Mange typer af udsatte: behov for at udrede restgruppen etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge effektive indsatser. 17 pct. af de unge hører til en gruppe, som fagligt har det ok i skolen, men som socialt har dårlige oplevelser, mens 14 pct. både fagligt og socialt har haft det skidt i skolen. Fokusér på de tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere afgørende for senere succes end andre
51 AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER II Fokus på: Tidlige skoleoplevelser At få fat i de sårbare unge tidligt Realisme ift hvor meget ungdomsuddannelserne kan løse alene Uddannelsesværdier, opdragelse og ressourcer i familierne Forældresamarbejde Rusmiddel-kulturer At udnytte talenterne
52 ...tak for jeres opmærksomhed. TITEL
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Læs mereBØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Unge og uddannelse ROSKILDE KOMMUNE NOVEMBER 2017 Ved Mikkel Kjer 08-11-2017 1 OPLÆGGETS TEMAER 1. Unges veje (og vildveje ) til ungdomsuddannelse 1. Uddannelsesvalg
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereÅrgang 95 Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995
Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet Årgang 95 Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 16:18 REDIGERET AF JENS-PETER THOMSEN 16:18 UNGE I DANMARK 18 ÅR OG PÅ VEJ TIL VOKSENLIVET ÅRGANG 95 FORLØBSUNDERSØGELSEN
Læs mereDen sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet
Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet Jeanette Østergaard Forskningsleder, Ph.d. SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereTeenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
Læs mereAlkohol og risiko for hash-rygning
Alkohol og risiko for hash-rygning Jeanette Østergaard Forskningsleder og seniorforsker, VIVE: Det Nationale Forsknings- og Analysercenter for Velfærd (exsfi) Mail: jea@vive.dk De næste 25 minutter...
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen
ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereUNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereHvem er nutidens unge? Årgang 95!
TIME s 1990 Twentysomething article (which first defined Generation X) Hvem er nutidens unge? Årgang 95! Konference: Social- og specialpædagogik: Fremtiden venter Jeanette Østergaard Forskningsleder, Seniorforsker,
Læs mereBørn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen Familieværdier og opdragelse til lydighed Social kontrol og stærke moralske fordomme
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereUnge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec
11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereV/ Agi Csonka. København 19. september, 2017
DAGENS PROGRAM V/ Agi Csonka København 19. september, 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for at udvikle sig og lære Patrick
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereVi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.
Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereHvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereSOCIAL FORSKNING Portræt: Unge i Danmark
1/2016 SOCIAL FORSKNING Portræt: Unge i Danmark Frit valg eller frit fald? Rammer om dansk ungdomsliv Lige uddannelse er ikke så lige endda Intime strategier: Unges forventninger til samliv og børn Udsatte
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereJens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen
Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereSkilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 17.00-17.45 Gruppearbejde klassevis 17.45 18.20 Opsamling i plenum. 18.20 19.00 SSP Furesø
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereUnge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018
Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs mereEn karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017 Indhold
Læs merePÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER
PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereForældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse
Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereHvad jeg tror om andre
Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens
Læs mereTemamøde 4. Udsatte børn og unge har også krav på dannelse
Temamøde 4 Udsatte børn og unge har også krav på dannelse KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Ida Thuesen Nielsen Kommunikationschef i KL Læringsmål: Indblik i at dannelse kan have forskellige perspektiver alt
Læs mereNotat. Børn af veteraner. Hverdagsliv og trivsel metodenotat. Signe Frederiksen & Mette Lausten
Notat Børn af veteraner Hverdagsliv og trivsel metodenotat Signe Frederiksen & Mette Lausten Børn af veteraner Hverdagsliv og trivsel metodenotat VIVE og forfatterne, 2018 Forsidefoto: Heri Hammer Niclasen
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereTRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN. Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016
TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016 SKILSMISSEBØRNS VILKÅR: HVAD ER SAME OLD STORY? Rammer: Ca. hvert 3. barn oplever
Læs mereUnge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.
Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereForklaringer til opsætning og layout
0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første
Læs mereSTATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014
STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereHele Danmarks efterskole og den sociale udfordring
www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereUnge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P
Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mere