GUIDE. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

Transkript

1 GUIDE til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

2 Indhold Forord 3 Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø? 4 Syv temaer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Tema 1 Teamsamarbejde Tema 2 Elevernes stemmer Tema 3 Velfungerende klassefællesskaber Tema 4 Klasseledelse og medindflydelse Tema Motivation og lyst til læring Tema 6 Undervisningsdifferentiering Tema 7 Inkluderende forældresamarbejde Fire materialer til forskellige behov 6 Guide til elevinddragelse 7 Inspirationskatalog til lærere og pædagoger 8 Refleksionsværktøj til team 9 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer 10 Bring materialerne i anvendelse på den enkelte skole 12 Litteratur 1 GUIDE TIL ELEVINDDRAGELSE INSPIRATIONSKATALOG REFLEKsIONsvæRKtøj til lærere og pædagoger til team Inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer SUPERVISIONSVæRktøj til PPR-psykologer Inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteams 1 2

3 Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer. Det er regeringens målsætning, at 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning inden Ved at inkludere flere elever i den almindelige undervisning, bliver det muligt at kanalisere ressourcer fra specialområdet til almenrådet, som kan bruges til at styrke undervisningen til gavn for alle elever. Inklusion handler dog ikke kun om at optimere brugen af ressourcer, men også om at sikre alle børns rettigheder til at være en del af et læringsfællesskab. Hvis vi for alvor skal skabe en inkluderende skole, har alle aktører medarbejdere, forældre, ledere og politikere - et ansvar for at løfte deres del af opgaven. Det kræver et styrket systematisk og velkoordineret samarbejde mellem lærere, skoleledere og PPR, og et metodefællesskab, som kan understøtte og kvalificere brobygningen mellem skolens almenpædagogiske færdigheder og den specialpædagogiske viden og erfaring i PPR. Materialernes tilbliven Materialerne i serien Inkluderende læringsmiljø er udviklet af Amondo i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune i Elever, lærere, skoleledere og PPR har bidraget med viden og erfaringer på udviklingsworkshops, og på baggrund af deres input blev der udarbejdet en pilotudgave af materialerne, som blev afprøvet på fem skoler i løbet af seks måneder. Lærerne valgte at afprøve materialerne på mange forskellige måder i undervisningen, til forberedelse, på teammøder og forældremøder. PPR afprøvede materialerne i forbindelse med supervisionsforløb med lærer- og pædagogteam. På baggrund af lærere og PPR s samlede erfaringer blev der udarbejdet en endelig version af materialerne. Materialerne er udviklet i forbindelse med projektet Alle børn har lyst til at lære, som har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden. I guiden introduceres fire forskellige materialer, som kan understøtte skolens arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Materialerne tilbyder forskellige muligheder i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer og inviterer skolens elever, lærere, pædagoger, skoleledere og PPR til deltagelse. Materialerne vægter en indsats som kombinerer konkret intervention og lokal kompetenceudvikling og understøtter derved en generel skoleudvikling. 3

4 Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø? Alle elever har ret til at være en ligeværdig del af et læringsfællesskab, hvor de har mulighed for at bidrage, deltage aktivt og øve indflydelse. Ved at arbejde målrettet med læringsmiljøet sikres et naturligt fokus på helheden i læringssituationen fremfor på den enkelte elev, og indsatsen bliver fællesskabsorienteret fremfor individuel. Alle elever har særlige behov Materialerne, der præsenteres i denne guide, tager udgangspunkt i, at alle elever har særlige behov. Elever med særlige behov forstås således situationelt, hvilket vil sige, at det er i læringssituationen, at særlige behov skabes. Én elev vil i én læringssituation have ét særligt behov, men i en anden læringssituation være uden særlige behov. Behovet knytter sig til situationen og ikke til eleven. Et fokus på faglige færdigheder (læsning, stavning, regningsarter m.m.) skaber særlige og specifikke behov hos nogle elever, og et ensidigt fokus på faglige færdigheder vil ofte medføre, at man er tilbøjelig til at kategorisere netop disse elever med generelle særlige behov. Faglige færdigheder er blot ét parameter ud af mange, hvorpå elever kan skille sig ud med særlige behov. Materialerne appellerer derfor til en bred og varieret læringsforståelse i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Elevernes oplevelse af at være inkluderet Inklusion er en subjektiv oplevelse, og derfor lægger materialerne op til, at lærerne arbejder målrettet med at lytte og forholde sig til elevernes oplevelse af læringssituationen. Et inkluderende læringsmiljø skabes og vedligeholdes i et samarbejde mellem lærer og elev, og det er en forudsætning, at læreren inddrager eleverne og tilrettelægger undervisningen, så alle elever oplever at være inkluderet. Elevinddragelse fremmer motivation og læring Elevernes motivation og lyst til at lære øges når eleverne medinddrages, og elevernes input kvalificerer lærernes arbejde med at differentiere undervisningen, det styrker læringsmiljøet og den enkelte læringssituation. Materialerne lægger op til, at lærerne arbejder med at udvikle og styrke elevernes sprog om læring. Det vil sige, at eleverne lærer at vurdere og sætte ord på, hvornår de lærer noget, hvad det vil sige at lære, og hvornår de oplever at lære særlig godt. Gennem styrket opmærksomhed og sprog omkring læring, øges muligheden for at eleverne oplever succes i læringssituationer, som er gavnlig for både motivation og indlæring. 4

5 Syv temaer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer kan være et teoretisk og abstrakt begreb, og derfor kan det være en fordel at folde begrebet ud i konkrete temaer. I materialerne er inkluderende læringsmiljøer konkretiseret i syv temaer: Teamsamarbejde Teamsamarbejdet er et vigtig fundament for at kunne arbejde med at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Det er afgørende, at der skabes rammer og rum til systematisk refleksion og udvikling på teammøderne. Ledelsens rolle er at understøtte teamsamarbejdet gennem tydelige forventninger, klare mål for teammøderne og løbende opfølgning. T E MA 1 Elevernes stemmer En systematisk inddragelse af elevernes stemmer giver eleverne en oplevelse af at blive hørt og respekteret som kompetente individer, der kan bidrage med deres meninger og holdninger som en ligeværdig del af læringsfællesskabet. Eleverne udvikler på den måde deres sprog om læring og dermed muligheden for at opleve succes i læringssituationer. Elevinddragelsen stimulerer elevernes motivation for at lære, når de oplever at sætte præg på undervisningen og arbejde med emner, metoder og materialer, som interesserer dem. T E MA 2 Velfungerende klassefællesskaber En forudsætning for et velfungerende klassefællesskab er, at alle elever oplever sig som en naturlig og værdifuld del af det sociale fællesskab. Det betyder, at eleverne kender, værdsætter og respekterer hinandens styrker, interesser og forskelligheder. Lærerne kan styrke klasse-fællesskabet ved at have en opmærksomhed på at udvikle et positivt anerkendende sprogbrug om alle klassens elever - både blandt lærere og elever. T E MA 3 Klasseledelse og medindflydelse Klasseledelse og medindflydelse behandles i materialerne som to gensidigt afhængige størrelser, hvor der er fokus på at opbygge en ligeværdig relation mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Klasseledelse og medindflydelse er væsentlige byggesten i udviklingen af elevernes ansvarlighed og motivation for at indgå i en læringsproces. Ved at give eleverne medindflydelse kan læreren styrke elevernes oplevelse af at blive respekteret som kompetente og vidende individer, der er eksperter i eget liv. T E MA 4 Motivation og lyst til læring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, der er særlig og specifik for den enkelte elev. Læreren kan understøtte elevernes motivation og lyst til læring ved at være nysgerrig og opmærksom på den enkelte elevs interesser, prioriteter og forudsætninger. T E MA Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er lærerens svar på elevens behov. Det skaber mulighed for, at alle klassens elever kan bidrage forskelligt i et fælles undervisningsforløb og på den måde deltage ligeværdigt og aktivt i et læringsmiljø. Undervisningsdifferentiering skal ses som et bærende princip, som undervisningen bliver bygget op omkring, snarere end én eller flere foretrukne metoder eller organiseringsformer. T E MA 6 Inkluderende forældresamarbejde Et inkluderende forældresamarbejde skaber mulighed for at alle forældre kan deltage i samarbejdet med skolen og forældrene imellem. Det handler om at aktivere forældre som medspillere i skabelsen af et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab til gavn for eleverne. Lærere og ledelse kan sikre rammerne for det inkluderende forældresamarbejde gennem åbenhed, dialog og tydelig forventningsafstemning. T E MA 7

6 Fire materialer til forskellige behov I det følgende præsenteres fire konkrete materialer, som kan understøtte lærernes arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer og inspirere til et styrket samarbejde mellem skole og PPR. Materialerne har to formål: Kompetenceudvikling: Materialerne kan indgå som en del af skolens kompetenceudvikling med fokus på inkluderende læringsmiljøer. Materialerne lægger op til praksisudviklingsforløb for den enkelte eller for et team, og kan betragtes som supplement eller alternativ til kursusvirksomhed. Konkret intervention: Materialerne kan være afsæt for en konkret intervention i forhold til en udfordring eller problemstilling i klassen. Materialerne lægger op til intervention på baggrund af refleksion over egen praksis og understøtter arbejdet med handleplaner og evaluering. Materialerne tilgodeser forskellige behov og kan anvendes i forskellige situationer. De lægger op til, at skoleledelse, PPR-psykolog og team vælger materiale og indsats på baggrund af en fælles overvejelse og vurdering af det aktuelle behov. De fire materialer målretter sig følgende behov: Refleksionsværktøj Inspirationskatalog En almen indsats i arbejdet med at styrke klassens inkluderende læringsmiljø. Lærere og pædagoger omkring klassen arbejder individuelt eller i team med udfordringerne. KATALOG ATIONS r INSPIR pædagoge lærere og En koordineret indsats i et team med henblik på i fællesskab at styrke klassens inkluderende læringsmiljø. Lærere og pædagoger omkring klassen samarbejder og koordinerer indsatsen. Supervisionsværktøj En specialiseret indsats i samarbejde mellem skoleledelse, PPR-psykolog og team med henblik på at løse komplekse udfordringer med at skabe et inkluderende læringsmiljø. Skoleledelse, PPR-psykolog og team indgår i et arbejdsfællesskab omkring udfordringen. tøj ONsvæRK REFLEKsItil team til øvelser, forslag til at udvikle Konkrete tøjer til r og værk gsmiljøer aktivitete nde lærin inkludere j VæRktø ISIONSolo ger SUPERV til PPR-psyk møder, n til team Inspiratio drøfte og udvikle er at når I ønsk gsmiljøer nde lærin inkludere on supervisi nsguide til teams Inspiratio pædagog af lærer- og 1 Inspirationskatalog til lærere og pædagoger med konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Refleksionsværktøj til team med inspiration til teammøder med fokus på at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer. Supervisionsværktøj til PPRpsykologer, med inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam. Guide til elevinddragelse 6 Guide til elevinddragelse med inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. L GUIDE TIGELSE RA til ELEVINDDr- og pædagogteamlless kabet n til lære i læringsfæ Inspiratio stemmer elevernes at inddrage

7 Guide til elevinddragelse Guide til elevinddragelse er målrettet lærer- og pædagogteam, der ønsker inspiration til drøftelser og refleksion om elevinddragelse samt konkret inspiration til at planlægge og gennemføre klasseaktiviteter, der inddrager elevernes stemmer i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde med Guide til elevinddragelse ved fx at: Opfordre lærere og team til løbende at udvælge refleksionsøvelser og klasseaktiviteter i forhold til at styrke elevernes stemmer i undervisningen. Skoleledelsen kan bruge Guide til elevinddragelse til teamudviklingssamtaler, hvor ledelse og team sammen udvælger temaer, refleksionsøvelser og klasseaktiviteter, som teamet skal arbejde med på møderne og i undervisningen. Skoleledelsen kan bruge Guide til elevinddragelse til at sætte fokus på systematisk at inddrage elevernes stemmer og udvikle elevernes sprog om læring fx i forbindelse med elevsamtaler og elevplaner. PPR-psykologens muligheder PPR kan understøtte lærernes og pædagogernes arbejde med Guide til elevinddragelse ved fx at: Pege på betydningen af elevinddragelse i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Opfordre lærere og pædagoger til at finde inspiration i arbejdet med konkrete udfordringer. Inddrage refleksions- og klasseøvelser i det forebyggende arbejde som inspiration for en tidlig indsats. Inddrage udvalgte øvelser i anbefalinger målrettet konkrete problemstillinger. GUIDE TIL ELEVINDDRAGELSE Inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet 7

8 Inspirationskatalog til lærere og pædagoger Inspirationskataloget er målrettet lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde individuelt eller i team med at planlægge og gennemføre øvelser, aktiviteter, læringsforløb, samtaler og møder inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at: Opfordre den enkelte lærer til løbende at udvælge øvelser og aktiviteter i forhold til en konkret udfordring. Opfordre team til sammen at udfylde temperaturmålingen forrest i Inspirationskataloget og udvælge fokusområder og øvelser, de ønsker at arbejde med i klassen. Skoleledelsen samarbejder med ressourcecentret om at give løbende sparring på konkrete udfordringer i en klasse og opfordrer lærerne til at arbejde med relevante øvelser fra Inspirationskataloget. PPR-psykologens muligheder PPR kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at: Opfordre lærere og pædagoger til at finde inspiration i arbejdet med konkrete udfordringer. Inddrage Inspirationskatalogets temaer i det forebyggende og konsultative arbejde som inspiration for en tidlig indsats. Inddrage udvalgte øvelser i anbefalinger målrettet konkrete problemstillinger. INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer 8

9 Refleksionsværktøj til team Refleksionsværktøjet er målrettet team og består af en mødeguide og øvelser, som giver lærere og pædagoger inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere refleksionsprocesser i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet. Skoleledelsen skal formulere en tydelig ramme og afstemme forventninger med teamet i forhold til formålet med at udvikle teammøderne, og hvordan skoleledelsen følger op på processen. Det handler både om at skabe tid og struktur på teammøder, men også om at legitimere og skabe en kultur for at reflektere og drøfte didaktiske og pædagogiske emner i teamet. PPR-psykologens muligheder PPR-psykologen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at: PPR-psykologen inddrager Refleksionsværktøjet i en tidlig indsats, når et team ønsker at arbejde med en koordineret indsats i forhold til konkrete udfordringer. PPR-psykologen tilbyder en faglig vurdering af, hvilke temaer der kan være relevante at tage op i et team i forhold til specifikke udfordringer med at udvikle et inkluderende læringsmiljø. PPR-psykologen inddrager Refleksionsværktøjet i en specialpædagogisk indsats i forhold til en konkret og specifik udfordring med et enkelt barn, hvor læringsmiljøet spiller en central rolle. Skoleledelsen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at: Skoleledelsen giver løbende sparring til et team på konkrete udfordringer i en klasse, og i samarbejde udvælges de temaer og øvelser, som findes relevante for den konkrete udfordring. Skoleledelsen kan bruge Refleksionsværktøjet til teamudviklingssamtaler, hvor ledelse og team sammen udvælger temaer, som teamet skal arbejde med på møderne. Refleksionsværktøjet kan benyttes som en del af et kompetenceløft i den samlede medarbejdergruppe. Fx gennem en udviklingsproces henover et par måneder, hvor man på et personalemøde drøfter rammer og forventninger til teamsamarbejde, og teamene udvælger temaer fra Refleksionsværktøjet, som de arbejder videre med på teammøder. Processen kan afsluttes med en fælles evaluering og opsamling. REFLEKsIONsvæRKtøj til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer 9

10 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Supervisionsværktøjet er målrettet PPRpsykologer og består af en inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteam. Supervisionsværktøjet giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere supervisionsforløb for team, som oplever komplekse udfordringer med at skabe et inkluderende læringsmiljø i en klasse. Hvad er supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer? Supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer er en psykologisk interventionsmetode, der i dette materiale kendetegnes ved: At være et afgrænset læringsforløb med mål og evaluering. At foregå i en asymmetrisk relation, hvor psykologen tager ansvar for at det forløber konstruktivt og forsvarligt. visionsværktøjet lægger vægt på, at skoleledelse og PPR-psykolog i samarbejde vurderer, hvorvidt den konkrete udfordring kan håndteres hensigtsmæssigt i et supervisionsforløb. Skoleledelsens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb Det er skoleledelsens ansvar at vurdere, hvorvidt et team er egnet til og motiveret for at indgå i et supervisionsforløb. På baggrund af dialog med teamet formulerer skoleledelsen de overordnede mål for supervisionsforløbet - det vil sige, at skoleledelsen stiller opgaven. Det er også skoleledelsens ansvar efterfølgende at følge op på supervisionsforløbet og indgå i en understøttende proces. Det kan for eksempel foregå gennem opfølgningsmøder efter afslutning af supervisionsforløbet og en mere langsigtet evaluering. At tage afsæt i en konkret oplevet udfordring i klassen. At indeholde et progressivt læringsforløb med fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer. At skabe mulighed for faglig udvikling i et refleksionsrum præget af spørgsmål fremfor svar. At være et bud på en pædagogisk-psykologisk interventionsmetode målrettet et inkluderende læringsmiljø. Hvornår supervision? Det er relevant at indlede et supervisionsforløb, når et team oplever komplekse udfordringer med en klasse, og når teamet er motiveret for at arbejde med udfordringen i fællesskab. Aftalen om at indgå i et supervisionsforløb skal altid ske i et arbejdsfællesskab mellem skoleledelse, PPR-psykolog og team. SUPERVISIONSVæRktøj til PPR-psykologer 10 Samarbejde og forventningsafstemning mellem skoleledelse og PPR-psykolog Det er afgørende, at skoleledelse og psykolog afstemmer forventninger i forhold til roller og ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb. Super- 1 Inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteams

11 PPR-psykologens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb Psykologen tager ansvar for supervisionsforløbets gennemførelse - det vil sige, at psykologen løser opgaven. På baggrund af de overordnede mål for supervisionsforløbet tilbyder psykologen et progressivt læringsforløb med individuelle og fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer. Det er også psykologens ansvar at initiere en evaluering i henhold til skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet. Teamets motivation for at deltage i supervision Måske er det nyt for lærerne at indgå i et supervisionsforløb, og derfor er det vigtigt at skoleledelsen forbereder teamet på supervisionen. I en forberedelse er det vigtigt at lægge vægt på, hvad supervision er, hvad der skal komme ud af det, og hvordan skoleledelsen følger op på forløbet. I en forberedelse er det også vigtigt at tydeliggøre, hvilket omfang supervisionsforløbet har i tid, og hvilke øvrige forventninger skoleledelsen har til teamets deltagelse. Skoleledelsen bør sikre en god kommunikation med teamet, så teamet styrkes i deres motivation forud for forløbet og oplever at indsatsen prioriteres og værdsættes af skoleledelsen. Eksempler på mål for supervisionsforløb: Mål: Arbejde med at øge elevernes motivation for læring. Mål: Arbejde med sprogbrug og trivsel i pigegruppen. Mål: Arbejde med at udvalgte elever i højere grad inddrages i og bidrager til undervisningen. Supervisionsforløb (ca. 4 måneder) Fakta om Supervisionsværktøjet start Forberedelsesmøde Supervisionsværktøjet lægger op til et supervisionsforløb af ca. 2-4 måneders varighed som består af: 1 opstartsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team Evaluering Forberedelse INtrodUktIoNsmøde med lærerteam og skoleledelse Forberedelse 1. supervision aktuel udfordring evalueringsmøde med lærerteam og skoleledelse evalueringsmøde med lærerteam 6. supervision Fra supervision til handling 4-6 x 2 timers supervision med PPR-psykolog og team Evaluering Forberedelse 2. supervision Undtagelsen SUPERVISIONSFORLØB. supervision Handleplan Evaluering Forberedelse 1 evalueringsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team 1 3. supervision Visioner og værdier Evaluering Forberedelse 4. supervision Nye muligheder Evaluering Forberedelse Supervisionsværktøjet tager afsæt i systemisk og narrativ teoridannelse. Fokus er på, hvordan lærerne forstår og fortæller om deres oplevelser og erfaringer i klassen. Formålet er at skabe nysgerrighed på fortællingerne og skabe en tilpas forstyrrelse i de etablerede antagelser om egen praksis. Det er gennem en undersøgende nysgerrighed at nye fortællinger om egen praksis og handlemuligheder opstår. Supervisionsværktøjet tager metodisk og strukturelt afsæt i Appreciative Inquiry. Omdrejningspunktet for supervisionsforløbet er at skabe forståelse og forbindelse mellem de gode oplevelser, der allerede er, og de didaktiske og pædagogiske visioner, der kunne være for fremtiden. 11

12 Bring materialerne i anvendelse på den enkelte skole De fire materialer kan med fordel bringes i anvendelse gennem skolens ressourcecenter, som er omdrejningspunktet for skolens almenog specialpædagogiske udvikling og indsats. Her findes ofte en bred repræsentation af skolens ressourcepersoner i form af speciallærere, AKTlærere, lærere og pædagoger fra familieklassen, talepædagog, PPR-psykolog, sundhedsplejerske med flere. Ressourcecenter Materialerne kan indgå i ressourcecentrets arbejde med at understøtte skolens udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Eksempelvis kan materialernes skelnen mellem en almen indsats, en koordineret indsats og en specialiseret indsats være afsæt for en tværfaglig drøftelse af en konkret udfordring og den indsats, man anbefaler. I en konsultativ indsats kan et tværfagligt sammensat ressourcecenter indgå i en drøftelse med den enkelte lærer og pædagog eller med et team omkring handlemuligheder og valg af indsats. Med afsæt i materialerne kan ressourcecentret være med til at understøtte en kvalificeret indsats gennem en dialog om udfordring, indsats og evaluering. Et eksempel på et forløb kunne være: En lærer præsenterer en udfordring Ressourcecentret anbefaler en indsats fx at læreren arbejder med temaet Motivation fra Inspirationskataloget og temaet Lytte og anerkende fra Guide til elevinddragelse. Lærer og ressourcecenter følger op på indsatsen og vurderer i fællesskab at teamet bør inddrages Ressourcecentret overvejer behov for supervision eller alternativt en indstilling til PPR Ressourcecentret overvejer behov for aktivering af yderligere ressourcer fx hjælpemidler eller inddragelse af konkrete ressourcepersoner Ressourcecentret anbefaler et teammøde fx med udgangspunkt i temaet Motivation fra Refleksionsværktøjet og tilbyder sparring i forhold til handleplanen 12

13 Ressourcecentret kan på den måde være med til at understøtte brobygningen mellem skolens almen- og specialpædagogiske indsats gennem dialog, tværfaglig refleksion, konkrete handleplaner og evaluering. Materialerne kan fungere som omdrejningspunkt for dialogen og gøre det muligt at tale om og konkretisere begreberne udfordring, handleplan, indsats og evaluering. Præsentation af materialer for den samlede medarbejdergruppe Det kan være en fordel at introducere materialerne for den samlede gruppe af medarbejdere fx på et personalemøde hvor I sætter inkluderende læringsmiljøer på dagsordnen. Det anbefales, at I planlægger præsentationen sammen i ressourcecentret, og at I undervejs tager stilling til, hvordan I kan understøtte de udviklingsprocesser, som I sætter i gang. Ressourcecentret bør overveje følgende spørgsmål inden præsentationen: Hvordan ønsker vi at bringe materialerne i anvendelse på skolen? Fx i forbindelse med konsultative møder, AKT og teamudviklingssamtaler Hvilke forpligtelser og forventninger har vi til teamene i forhold til brug af materialerne? Kan vi tilbyde teamene supervisionsforløb? Hvornår og hvordan følger vi op på teamenes arbejde med materialerne? 13

14 Forslag til drejebog til præsentation på personalemøde Varighed Ca. 2 timer Deltagere: Alle team (inkl. skolepædagoger) Find inspiration til dias, som understøtter præsentationen på Dagsordenpunkt/aktivitet Velkomst, præsentation af dagsorden og formål med mødet Introduktion til begrebet inkluderende læringsmiljøer Dialogøvelse om inkluderende læringsmiljøer Kort opsamling i plenum Præsentation af fire konkrete materialer Hvordan skal vi arbejde med materialerne på skolen? Øvelse i team: Guide til elevinddragelse Kort opsamling i plenum Øvelse i team: Inspirationskatalog Kort opsamling i plenum Øvelse i team: Refleksionsværktøj Kort opsamling i plenum Afrunding og tak for i dag Varighed 10 min. 10 min. 10 min. 10 min. min. 20 min. 20 min. 20 min. 10 min. Materialer Dias Dias 4 Dias Dias 6+7 Dias 8 Dias 9 Kopi til hvert team: Refleksionsøvelse i team: Formålet med elevinddragelse Dias 10 Kopi til alle deltagere: Forberedelsesark- tag temperaturen fra Inspirationskataloget Dias 11 Kopi til alle deltagere: Motivationscirklen fra Refleksionsværktøj Dias 12 14

15 Litteratur Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund, 2009 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i praksis. Frydenlund, 2008 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole: en grundbog. Frydenlund, 2008 Andersen, Robert Kjellerup og Gloy, Thomas og Hoffmann Jeppesen, Allan (red.): Elevinddragelse. Velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. Danske Skoleelever, 2012 Biesta, Gert J.J.: Læring retur: demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid. Unge pædagoger, 2009 Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin og Nørregaard Rasmussen, Torben: Specialpædagogik - teori og praksis. Kvan, 2011 Busck, Astrid og Pultz, Sabina: Børnene bliver ikke hørt. Psykolognyt, nr. 7, 2009 Cefai, Carmel: Frem elevens livsduelighed, Dansk Psykologisk Forlag, 2009 Cole, Michael og Sheila: The development of children. Worth Publishers, 2001 Cooperrrider, David L. & Whitney, Diana: Appreciative Inquiry - A positive revolution in Change; Ingram Pub Services, 200 Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.): Slip anerkendelsen løs!. Frydenlund, 2001 Danmarks Evalueringsinstitut: Børneperspektiver. 2009, Degn Mårtensson, Brian (red.): Skolens praksis. Dafolo, 2013 Egelund, Niels (red.): Undervisningsdifferentiering: Status og fremblik. Dafolo, 2010 Egmont Fonden: Hvad giver dig lyst til at lære? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hattie, John: Synlig læring - for lærere. Dafolo, 2013 Hein Nielsen, Jan: Idéudvikling. Virksomhedsstart & Vækst, 200 Hertz, Berit & Iversen Frank (red.): Anerkendelse i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag, 2004 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Forældremødet. Amondo og AZENA, 2010 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Amondo og AZENA, 2010 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Teammødet. Amondo og AZENA, 2010 Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer Håstein, Hallvard og Werner, Sidsel: Plads til forskellighed: tilpasset læring og differentieret undervisning. Gyldendal, 200 Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (red): Klasseledelse: Nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk Forlag, 2009 Juhl, René: På højde med klassen - Mere trivsel, PPR Center Ishøj Kommune, 2007 Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning: undervisning med samarbejdsstrukturer, Malling Beck, 2006 Kousholt, Kristine: Børneperspektiver, læring og evalueringspraksis. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift (2010) 47. årgang, nr. 6 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 2007 Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004 Murphy, John N & Duncan, Barry L.: Intervention i skolen, Dansk Psykologisk Forlag, 2008 Mæland, Ingebjørg og Hauger, Bjørn: Anerkendende elevsamtaler : elevinddragelse, fremtidsplanlægning og forebyggelse af frafald i uddannelse. Mindspace, 2008 Nielsen, Birgit og Wørts, Lars: Teamets arbejde med - holddannelse og undervisningsdifferentiering Kroghs Forlag, 200 Nordahl, Thomas: Eleven som aktør - fokus på elevens læring og handling i skolen. Hans reitzels Forlag, 2010 Nordahl, Thomas: Hjem og skole: hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzel, 2008 Rasmussen, Maria Løkke og Wybrandt, Mette Frithiof: Medborger Værktøjskassen, Amondo og Institut for Menneskerettigheder, 2011 Roffey, Sue: Positive læringsrelationer i skolen. Dansk Psykologisk Forlag, 2012 Spring, Frank og Spring Heidi Honig: Stille stemmer - tavse og indadvendte børn i den inkluderende folkeskole. Dafolo, 2012 Tomlinson, Carol Ann, Differentiering i klasseværelset: Om at tilgodese alle elevers behov, Anholt, 2007 Vilslev Petersen, Benedikte og Thrane, Marianne (red.): Evaluering i skolen. Klim, 2011 Warming, Hanne: Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, 2011 White, Michael: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel, 2008 Webpublikationer Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning, EVA, 2011 ( Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel. Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn, den-usynlige-klassekammerathaefte-screen.pdf 1

16 Om Guide til skoleledelse og PPR Guide til skoleledelse og PPR er ét af fem materialer, som understøtter arbejdet med at styrke inkluderende læringsmiljøer. Serien Inkluderende læringsmiljø består af: Guide til elevinddragelse Inspiration til lærer- og pædagogteam til at inddrage elevernes stemmer i læringsfællesskabet Inspirationskatalog til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Refleksionsværktøj til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljø Materialerne er udviklet af Amondo i forbindelse med projekt Alle børn har lyst til at lære i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden. Inkluderende læringsmiljø - Guide til skoleledelse og PPR, 2. udgave Amondo 2014 Forfattere: Mette Wybrandt, cand.scient.pol., Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, mw@amondo.dk, tlf og Sara Hedegaard Jensen, cand.psych.aut., mail: sara_hedegaard@yahoo.dk, tlf Layout: Ide Astronauterne Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk ISBN: Gengivelse af denne publikation eller dele heraf kan ske såfremt forfattere og kilde angives. Materialet kan bestilles hos: tlf , distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk