Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen"

Transkript

1 Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen Miljøministeriet Realdania

2 Rapportens titel Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen Udarbejdet af Stephan Pauleit og Trine Agervig Carstensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Plan09. Udgivet juni Forsidefoto Stephan Pauleit Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på

3 Forord Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsordenen i de danske kommuner. Flere og flere kommuner melder sig på banen med initiativer, der sigter mod klimaforebyggelse- og tilpasning. Det gælder fx det stigende antal kommuner, der har vedtaget mål om at blive CO2-neutrale inden for en given årrække. Planlægningen af den fremtidige udvikling i byerne og det åbne land har stor betydning for hvordan klimaforandringer forebygges og håndteres. Men der hersker fortsat en del usikkerhed om, hvilket omfang klimaforandringerne ventes at få og hvordan de kan håndteres. Derfor har Plan09 i samarbejde med Københavns Universitet, Skov & Landskab udarbejdet denne publikation om planlægningens rolle i forbindelse med klimatilpasning. Publikationen giver dels et overblik over den nuværende viden om klimaforandringernes omfang og deres påvirkning af byerne, dels nogle bud på hvordan der kan arbejdes med klimatilpasning i den fysiske planlægning. I den danske debat har der hidtil været mest fokus på oversvømmelser som følge af øgede nedbørsmængder. Men byernes grønne områder og miljøet i byerne vil også blive påvirket. Samtidig er her også muligheder for at afbøde klimaforandringer. Derfor fokuseres der især på det grønne i byerne i denne publikation. Den henvender sig især til planlæggere, der har behov for konkret viden om klimaforandringernes omfang og betydning, når der skal arbejdes på politisk og administrativt niveau med at indtænke klimatilpasning i byerne i den nye kommuneplan og i andre, kommunale planer og projekter. Publikationen består af to dele: En faktabaseret del, som beskrives klimaforandringernes forventede omfang og effekter, udfra den nuværende viden. Beskrivelser af potentialer samt gode råd til hvordan der kan arbejdes med klimatilpasning i den fysiske planlægning, med særlig fokus på de grønne områder. Plan09 har også igangsat et eksempelprojekt om klimatilpasning i det åbne land i Hedensted Kommune, samt et tværkommunalt projekt om byernes rolle i forebyggelse af klimaforandringer med deltagelse af Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg Kommuner. Læs mere på Med venlig hilsen Plan09

4 Indhold Forord 3 Indhold 4 Del 1: Klimaforandringernes forventede omfang og effekter 5 1. Klimaforandringerne kommer 6 2. Klimaforandringerne påvirker byer 8 Byens miljø er allerede forandret 8 Sårbare byer 8 Konsekvenser for byernes udvikling 8 Varme-ø-effekten i byerne 9 Ændrede nedbørsmønstre 14 Del 2: Potentialer og gode råd Potentialer for tilpasning 17 Potentialer I nedkøling af lufttemperaturer 17 Potentialer II nedsivning og afstrømning af nedbør 20 Oversvømmelse 20 Overbelastede kloakker Hvordan kommer man i gang med klimatilpasning? Hvorfor starte tilpasningen allerede i dag? Litteratur 27

5 Del 1 Klimaforandringernes forventede omfang og effekter 5

6 1. Klimaforandringerne kommer Klimaforandringerne er en realitet og uundgåelige. Ifølge den seneste rapport fra Det Internationale Klimapanel (IPCC) er den gennemsnitlige globale temperatur steget med næsten 1 C i løbet af det seneste århundrede. Selv hvis det lykkes at begrænse fortsatte udslip af drivhusgasser, vil temperaturen blive ved med at stige på grund af den mængde drivhusgasser, der allerede findes i atmosfæren. Relativt og globalt set befinder vi os i en gunstig situation. Danmark er beliggende i den region i verden, hvor klimaændringerne er mindst. Men klimamønstrene vil ændres. Det bliver varmere, årstidsvariationerne vil ændres, og der kommer flere ekstreme vejrsituationer. Ekstremsituationerne vil bl.a. omfatte kraftige regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer og Ændringer i den årlige gennemsnitstemperatur ved udgangen af dette århundrede i Europa* *baseret på det mest kritiske IPCC SRES scenario: A2. De fremskrevne klimavirkninger er beregnet for i forhold til Kilde: EU Kommisionen.

7 flere og kraftigere storme. Derudover vil havvandstanden stige. Hvad angår byområder vil forhold som varmere mikroklima og øget vandafstrømning blive intensiveret og forstærket gennem klimaforandringerne. Danske klimascenarier frem til år 2100 Den årlige middeltemperatur stiger Der kommer flere og længere varmeperioder Planters vækstsæson forlænges Øget tørkerisiko i vækstsæson Årsnedbøren stiger Flere episoder med meget kraftig nedbør Havniveauet stiger - med 0,6-4,7 C - særligt vintertemperaturen vil stige - og sommernætterne bliver varmere - da sommernedbøren falder 3-15 pct. - med døgn - op til 9 pct. særligt vinternedbøren - 20 pct. eller mere - højeste vandstand ved Vestkysten vil stige med 0,45-1,05 meter Der kommer flere og kraftigere storme Kilde: DMI Ændringer i den årlige gennemsnitsnedbør ved udgangen af dette århundrede i Europa* *baseret på det mest kritiske IPCC SRES scenario: A2. De fremskrevne klimavirkninger er beregnet for i forhold til Kilde: EU Kommisionen.

8 2. Klimaforandringerne påvirker byer Byens miljø er allerede forandret I Danmark bor over 80 pct. af befolkningen i byområder. Danske byer er knyttet tæt sammen i et netværk af trafikale forbindelser. Mange udledninger af drivhusgasser stammer fra aktiviteter, der er koncentrerede i byområderne, og den høje koncentration af mennesker og økonomiske, sociale og kulturelle aktiviteter gør samtidig byområder særligt udsatte overfor klimaforandringer. Derfor vil en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i byen være et vigtigt bidrag på vej mod en bæredygtig fremtid. Byfortætning spiller en central rolle i klimadebatten. Det er en velafprøvet strategi for en mere effektiv ressourceudnyttelse i byerne og nedsættelse af udslippet af drivhusgasser. En strategi der udelukkende satser på fortætning kan i visse tilfælde give utilsigtede konsekvenser og gøre bymiljøer yderligt udsatte overfor klimaforandringer. Integrerede indsatser, der er rettet mod både begrænsning og tilpasning, er derfor nødvendige. Sårbare byer Byområder har nogle særlige karakteristika, og klimaet her afviger allerede markant fra det omgivende, åbne landskab. Byområder har en stor bygningsmasse med høj kapacitet for varmelagring, og områderne består overvejende af forseglede overflader (asfalt, fliser), der hverken har nedsivningskapacitet (opfange regnvand) eller kølingseffekt (lav fordampning). Det betyder, at byens temperaturer er højere og luftfugtigheden er lavere sammenlignet med landområder. Disse forhold - kombineret med koncentrationen af boliger og økonomiske aktiviteter m.m. - gør byerne ekstra sårbare overfor temperaturændringer, vind og nedbør. Klimarelaterede ændringer kan få store konsekvenser for velfærden i byen. Konsekvenser for byernes udvikling Globalt set er der hidtil kun få undersøgelser, der har vurderet klimaforandringernes betydninger for byer. OECD har sammenfattet klimaforandringers betydning for byer til at være særligt relevante for kystnære byer, infrastruktur, sundhed og helbred, energibehov, vandforsyning og vandressourcer, turisme og kulturarv, byens biodiversitet og luftforurening. OECD vurderer, at fremtidens største trusler mod byområder i den vestlige verden, er kraftige storme og oversvømmelser - og i mindre grad hedebølger og tørke. Konsekvenserne vil have store regionale variationer. I Europa forventes fx storme at forårsage skader, der får forsikringsudgifter med at stige 5 pct. 8

9 I Danmark mangler vi stadig viden om, hvad der vil ske med drikkevandsforsyningen, bygningsmassens energibehov, luftens kvalitet, bygningsskader forårsaget af oversvømmelser, ligesom vi ikke ved meget om de socio-økonomiske påvirkninger klimaforandringer vil medføre. Til gengæld ved vi, at byer ved kysterne særligt Vestkysten vil blive truet gennem havniveaustigninger. Mindre belyst er det dog, hvilke problemer klimaændringerne forventes at give for danske byers afvanding og for mikroklimaet i byen. Disse temaer er tæt forbundet med den langsigtede udvikling af byområders form og struktur, og de er fokus for dette hæfte. Varme-ø-effekten i byerne Temperaturer er højere i byer end i det åbne land, og det gælder særligt, når byerne når en vis tæthed og størrelse. Dette kaldes den urbane varme-ø-effekt. Når temperaturen stiger på globalt plan, vil det medføre at varme-øeffekten forstærkes. Den urbane varme-ø-effekt Urbaniseringen påvirker den klimatiske energibalance og danner urbane varme-øer. I byen er der 0,5-1 C varmere end i det omkringliggende åbne landskab på årsbasis. På de varmeste sommerdage stiger denne forskel dog til 3-10 C. Vegetationsdækkede overflader bruger en stor del af solens indstrålingsenergi til fordampning i stedet for at opvarme luften (varmestråling). I byområder er solrefleksionen fra overflader reduceret, og en mindre del af solens indstrålingsenergi bliver brugt til fordampning af vand fra vegetation. På et åbent græsområde bruges 2/3 af energien til fordampning, hvorimod 2/3 af energien omsættes til varmestråling i et parcelhuskvarter, har en canadisk undersøgelse påvist. I tætte bykvarterer med mindre grønt end i parcelhuskvarterer er andelen af varmestråling endnu højere. Befæstede overflader og særligt bygninger opmagasinerer solenergi om dagen, der frigøres som varmestråling om natten. Byens størrelse er afgørende for, hvor stor varme-ø-effekten er. Desuden har forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde sammenhæng med temperaturen. Forenklet sagt: Jo højere bebyggelsen er, jo større vil temperaturforskellen til det åbne land være. Dette skyldes, at energistråler (varme) i høje tætte bymiljøer bliver fanget imellem bygningerne i stedet for at udstråles tilbage til atmosfæren. Hvilke konsekvenser det har for menneskers velbefindende vil kræve grundigere undersøgelser, der også tager højde for høje bebyggelsers kølende skyggevirkning m.m. Danske byområder oplever i dag kun i mildere grad varme-ø-effekten. Dog vil stigende temperaturer i byen kunne mærkes på lokalt niveau, hvor det kan blive rigtigt varmt på enkelte pladser og gader. I et nordligt beliggende land som Danmark kan højere temperaturer mindske behovet for opvarmning af bygninger om vinteren. Ved forandrede klimamønstre med betydeligt højere sommertemperaturer, kan behov for nedkøling og ventilation af bygningsmassen blive en central udfordring, også i private husstande. Bygningsreglementets krav til bygningens samlede energiforbrug tilskynder, at behovet for nedkøling reduceres i det fremti-

10 dige klimatilpassede lavenergibyggeri. Men også ved bygningsrenovering skal der implementeres alternative løsninger, der kan reducere bygningens generelle energiforbrug og nedkølingsbehov. Stigende energiforbrug om sommeren Beregninger fra London viser, at klimaforandringernes største konsekvenser for energisektoren skyldes forandringer i efterspørgslen af energi. I England har man allerede nu konstateret, at energiforbruget er stigende i sommermånederne, hvilket formenligt hænger tæt sammen med den stigende brug af air-condition og nedkølingsanlæg. For en typisk kontorbygning i London skønnes det, at energiforbruget til nedkøling vil være 10 pct. større i 2050 og 20 pct. større i Illustration af varme-ø-effektens betydning for temperaturen. Figurerne viser principper bag mikroklimaet i det åbne land og i byen. Refleksioner fra byens overflader er nedsat sammenlignet med det åbne land og meget mindre energi frigøres ved evaporation (fordampning) fra vandoverflader og vegetation (kilde:»city form and natural process«, V. Whitford et al. 2001) 10

11 Internationale erfaringer Klar sammenhæng mellem temperatur og bystruktur I Manchester-studiet, som var del af ASCCUE (Adaption Strategies for Climate Changes in the Urban Environment), har man fundet klare sammenhænge mellem bystruktur, den grønne struktur og varme-ø-effekt. Studiet indeholder klimamodeller, der bygger på registrering af bystrukturen og en fastlæggelse af korrespondancen mellem bystrukturtyper og andelen af areal med evapotranspirationsevne (dvs. grønne områder og vandelementer). Resultaterne viser, at overfladetemperaturer i byen afhænger af andelen af grønt. Jo grønnere byområdet er, jo lavere er temperaturen. Den grønne andel varierer alt efter bydelstype. I den indre by er andelen typisk lav (under 20 pct.), hvor den i parcelhuskvarterer udgør pct. De varmeste overfladetemperaturer finder man i den indre by, hvor der er den mindste andel af parker, træer og anden type vegetationsdække. I fx boligområder med tæt-lav bebyggelse er der køligere, og skovområder har de køligste overfladetemperaturer. Londons Warming! Det er visionen at London skal blive en eksemplarisk bæredygtig verdens-by. I 2001 startede London Climate Change Partnership sit arbejde med at forberede London til klimaforandringerne. Partnerskabet, der består af en bred vifte af offentlige og private organisationer, har studeret de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af stigende farer for oversvømmelser, faldende vandressourcer, ringere luftkvalitet og ændringer i biodiversiteten. Partnerskabet har desuden undersøgt, hvordan en række internationale storbyer håndterer konsekvenser af klimaforandringerne og det har vurderet, hvilke internationale erfaringer man kan drages nytte af i London. Læren fra klimastudiet i London er: at der er brug for overordnet byplanlægning at der er behov for partnerskaber mellem forskellige organisationer, og også partnerskaber der overskrider geografiske grænser at helhedsorienteret og integreret tænkning er en forudsætning for en effektiv håndtering af klima-risici at det er en stor udfordring at klimatilpasse eksisterende bygninger og infrastrukturelle systemer, men at det bør ske omgående at målrettet kommunikation og involvering af myndigheder, erhvervsliv og befolkning er en forudsætning for at opnå et succesfuldt beredskab. En vigtig erfaring fra London er, at bevidstheden om klimaforandringens effekter blandt interessenter og beslutningstagere er stor og accelererende. Der er dog behov for, at der arbejdes med, at kvantificere de potentielle klimaforandringseffekter og tilpasningsmuligheder på lokalt niveau såvel som at inddrage beslutningstagerne effektivt, hvad enten det drejer som om lodsejere, bystyre eller store virksomheder. Partnerskaber har en vigtig opgave i at sørge for, at studiets budskaber og konklusioner videreføres til beslutningstagning. I Danmark er begrebet fjernkøling relativt nyt. I marts 2008 åbnede et såkaldt»fuldskala«fjernkølingsanlæg i Hjørring. Miljøfordele og omstillingsomkostninger vil afhænge af de specifikke lokale forhold. I dag anvendes køling i bygninger primært i kontorbygninger, butikker og indkøbscentre mv., hvor der er mange mennesker og maskiner med varmeafgivelse samlet 11

12 samme sted. Fjernkølingssystemer vil typisk kun kunne forsyne større kunder på rentabel vis. Det vil være for investeringstungt til at udgøre et realistisk alternativ til individuelle air-conditionanlæg. De varmere temperaturer i byerne udløser behov for nye og energikrævende nedkølingsmuligheder indendørs i offentlige bygninger og i offentlige transportmidler i sommerperioden. Studier har beregnet, at en virksomhed i London uden air-condition vil opleve temperaturer, der overskrider almene komfortniveauer i 23 pct. af arbejdstiden. Ekstreme vejrsituationer, som hedebølger, vil have konsekvenser for borgernes sundhed og helbred, i værste fald med varmerelaterede dødsfald. Sommerhedebølgen i 2003 i Europa førte samlet set til flere dødsfald end normalt. På sigt er problemets omfang dog vanskeligt at bedømme på grund af menneskets indbyggede evne til akklimatisering. Mildere vinter vil eventuelt også kunne mindske omfanget af kulderelaterede dødsfald. De forventede klimaforandringer vil forårsage de mindste temperaturstigninger i byområder med overflader med megen vegetation, hvilket skyldes de grønne områders evapotranspiration (fordampning). Evapotranspiration Ved fordampning af vand evaporation - nedsættes luftens temperatur. Vegetationens nedkølende evner kaldes for evapotranspiration, og skyldes at en del af solens indstrålingsenergi bliver omsat til fordampning frem for at opvarme luften. Vegetation med store overflader fordamper mest vand. Træers store løvoverflader har en større fordampning end fx græs. Opvarmningen har også konsekvenser for byens grønne områder. Vækstperioden bliver længere, som følge af et varmere klima. Risiko for frost eksisterer fortsat. Dette kan bl.a. forårsage ødelæggende frostskader på byens træer på et fremskredent og sårbart tidspunkt i den forstyrrede vækstsæson. Vegetation i mistrivsel har nedsat evne til at fordampe vand, hvorved vegetationens evne til at dæmpe varme-ø-effekten nedsættes. Et mildere klima vil give byboere mere udeliv i sommerperioden, og her har byens grønne områder en central betydning for menneskers velbefindende. Der vil blive stigende behov for svalende og skyggefulde steder udendørs. En stigende efterspørgsel på parker og grønne områder vil medføre et større slid og belastning, der vil stille større krav til parkernes plejeniveau. Luftkvaliteten i byområder vil med temperaturstigningerne forværres. Klimaforandringer kan påvirke luftkvaliteten på forskellig vis. Det drejer sig særligt om problemet i forhold til luftens indhold af ozon. Ozon er en af de største årsager til luftforurening i den vestlige verden, særligt i USA. I Europa er det især i den centrale og sydøstlige del de højeste ozonkoncentrationer bliver målt. I vejrsituationer med højtryk og sydøstvinde transporteres ozonen til Danmark. 12

13 Andele af evapotranspirerende overflader i Manchester Byregion. (Kilde: Stephan Pauleit). Ozon (O3) dannes af kemiske reaktioner i atmosfæren i solskin. Ozon har sundhedsskadelige effekter. Især personer med luftvejslidelser og personer, der opholder sig meget ude og er fysisk aktive (bl.a. børn), er udsatte bliver påvirket med luftvejssymptomer og øget sygelighed. Antallet af dage med lav vindhastighed og høje temperaturer med høj solindstråling skaber grundlaget for høje ozon-koncentrationer, og disse vil stige med klimaforandringerne. Særligt i de varme sommerperioder med vindstille vejr forventes luftens kvalitet at blive ringere. Problemets omfang er dog nok begrænset, da det blæser meget fra vest i Danmark, hvilket sikrer en høj luftudskiftning. De tre fotografier nederst på siden illustrerer forskellige bytyper med varierende andel af grønt: Indre by: De varmeste steder i Manchester ligger i den indre by, der er befæstet, højt og tæt bebygget og kan rummer en lille andel grønne områder. Tæt-lavt boligområde: I tæt-lavt boligbyggeri med mange grønne områder er temperaturer markant lavere, end i tæt bebyggede områder. Park: Skove er de køligste områder i byen under en hedebølge. Men også parker byggetomme pladser er kølige oaser i byen. Kilde: Stephan Pauleit og John Handley. 13

14 Ændrede nedbørsmønstre Fremtidens ændringer i nedbørsmønstre, hvor nedbøren vil komme i kraftigere regnskyl betyder, at den overfladiske vandafstrømning vil blive markant forøget. Dette får betydning for alle danske byområder uanset beliggenhed og størrelse. I byen er vandets nedsivning stærkt nedsat, mens den overfladiske afstrømning er tilsvarende større og hurtigere end i det åbne land. Disse forhold skyldes igen især byens fysiske strukturer, hvor vegetation er erstattet med bebyggelse og befæstede arealer. Regnvand kan kun sive ned, hvor der er vegetationsdækkede overflader. Ændrede nedbørsmønstres konsekvenser for byområder Øget vandafstrømning Overbelastede kloakker Oversvømmelser Sommertørke Allerede nu er kloaksystemer mange steder overbelastede. I løbet af sommeren 2007 oplevede mange danske byer, hvad der sker, når frekvensen og intensiteten af kraftige regnbyger øges. Kloakkerne er ikke dimensionerede til disse nedbørsforhold, og resultatet var ukontrollerede, lokale oversvømmelser af veje og kældre. Udsigten til flere og kraftigere regnskyl vil lægge yderligere pres på systemerne. Ændringer i nedbørsmønstre fører også til en højere risiko for tørke om sommeren. Hvorvidt det er en presserende trussel mod drikkevandsforsyningen i Danmark er uvist, men det vil true byens grønne områder, og særligt gadetræer, og kan skabe behov for kunstvanding, hvis der ikke tages forholdsregler. Øget vandafstrømning Resultaterne fra Manchester-studiet viser, at nedbørsmængder fra store regnskyl øges fra 18 mm. om dagen til 28 mm. om dagen. I de værste klimascenarier er byens vandafstrømning i år 2080 øget med op til 78 pct. - fra 8,8 million m3 til 15,7m3 (se Gill et al., 2007) Sommertørke I Manchester-studiet har man beregnet konsekvenserne af de faldende nedbørsmængder om sommeren for græs. I et ekstremt klimascenarium, hvor der mangler plantetilgængeligt vand i jordens øverste jordlag (30 cm) i op til fem måneder, afsvides græsset i perioder. I dag oplever planter højst en måneds tørke. Ved afsvidning mister græsset sine nedkølende evner. Græsflader har en vigtig nedkølende funktion i byens mikroklima, men er samtidig meget sårbare under tørke, hvilket kan forstærke den urbane varme-ø-effekt. 14

15 Illustration af vandafstrømningen i det åbne land og i byen. Figurerne viser principper for vandafstrømning i det åbne land og i byen. Vandnedsivningen i jorden er nedsat i byen på grund af de mange befæstede arealer. Fordampning (evaporation) er også nedsat da byen har færre grønne områder. Som følge er den overfladiske afstrømning i byen større og hurtigere end i det åbne land (kilde:»city form and natural process«, V. Whitford et al. 2001). 15

16 Del 2 Potentialer og gode råd 16

17 3. Potentialer for tilpasning Principielt er der to måder at møde klimaforandringer på: ved begrænsning og med tilpasning. Ligegyldig hvor meget det lykkes verdens nationer at reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, vil lufttemperaturer fortsat stige på globalt niveau på grund af de naturlige processer, der er startet. Ved at reducere udledninger af drivhusgasser kan klimaforandringer begrænses, men det er samtidig nødvendigt, at byerne også tilpasses klimaændringerne. Det sidstnævnte aspekt er dog stadig det mindst fremtrædende i klimadebatten. I en dansk sammenhæng har det først for nylig fået større opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med de lokale oversvømmelser forårsaget af kraftige regnskyl i nogle byer samt oversvømmelser forårsaget af stormfloder i kystnære byområder i Oversvømmelserne er de første små tegn på, hvad der kan forventes at blive normen i dette århundrede. Begrænsning Begrænsning handler om at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Her rummer byen særlige potentialer, fx gennem modernisering af bygningsmassen, reduktion af energiforbrug, udskiftning til fornybare energikilder og byfortætning med mindre behov for biltrafik. Rundt omkring er mange bystyrer langt fremme med deres reduktionsstrategier. Fx stræber den australske by Melbourne efter at blive CO2-neutral i I dansk sammenhæng har et stigende antal kommuner også iværksat initiativer, der tilstræber en CO2-neutral eller klima-venlig udvikling. Tilpasning Tilpasning handler om at kunne håndtere konsekvenserne af et foranderligt klima. Ved tilpasning kan man på en omkostningseffektiv måde mindske de ødelæggelser, som klimaforandringer vil føre med sig. Desuden vil man kunne mindske risikoen for skader. Fx kan byggeforskrifter tilpasses fremtidens ekstreme vejrbegivenheder, der kan anlægges oversvømmelsessikringer og diger kan forhøjes mod havniveau-stigninger, der kan udvikles tørketolerant vegetation, m.m. Potentialer I nedkøling af lufttemperaturer Klimaforandringer vil påvirke byens mikroklima, miljø og den menneskelige trivsel i byerne. Højere temperaturer vil også føre til højere temperaturer indendørs. I forbindelse med nybyggeri vil klimatilpasninger være mulige. Der kan inkorporeres nedkølingspotentialer i byggeriet, fx i form af nedkølingsanlæg. Konventionelle nedkølingsformer vil dog øge energibehovet og dermed også udslippet af drivhusgasser, så der bør satses på udvikling og udnyttelse af CO2-neutral køling. Der er i princippet mange muligheder for at nedsætte opvarmningen af byområder. Opvarmningen kan særligt nedsættes gennem reduktion af varmelagring. Dette opnås dels gennem øget refleksion af sollys fra bebyggelse og befæstede overflader. Hvad angår bebyggelse kan det ske ved at lave kølige tage. Kølige tage reflekterer solindstrålingen og opnås via materiale- 17

18 valg, hvor hvide tegl er effektive. Kølige tage har størst effekt for lavt byggeri (max. 2 etager). Grønne tage er en anden og mere effektiv form for kølige tage, som nedkøler luftens temperatur. Begrønning af tage kan samtidig isolere huse og dermed mindste opvarmningsbehovet. Desuden har amerikanske studier vist, at opvarmningsbehov kan nedsættes ved at der plantes træer foran huses sydvestside. Ved vegetationsbevoksning på bygningers mure grønne mure kan man desuden nedsætte varmelagringen i husmure. Hvad angår byens befæstede overflader kan de gøres køligere ved valg af køligere alternativer til fortovsmaterialer og gadebelægninger. Her har de typiske materialer, beton og asfalt, en lav refleksionsevne og absorberer store mængder varme. Reduktion af byens varmelagring kan også finde sted ved at reducere andelen af befæstede overflader, hvorved evapotranspiration øges. Det kan opnås gennem mere vegetation i byen. Kølige parker Byens grønne områder er dels behagelige steder at opholde sig, men de kan også påvirke byens temperaturer, på grund af deres nedkølende effekt. Byens temperaturer afhænger af andelen af grønt i området. Vegetation nedsætter sommertemperaturen ved fordampning af vand. Træer er særligt effektive til at regulere klimaet, fordi de ud over fordampningseffekten også har en skyggevirkning. Parker med en høj andel af træer og byskove er derfor særligt klimaeffektive og typisk de køligste udendørs arealer i byen. På varme sommerdage vil overfladetemperaturer i store parker være 2-3 C lavere end i de bebyggede naboarealer. I Manchester-studiet viste modelberegninger, at mens overfladetemperaturen i centrum af byen var 32,1 C var den på samme tidspunkt kun 18,4 C i en større park. Spørgsmålet er, hvor stor den nedkølende effekt er, og hvor lang rækkevidde den har. Her er den samlede andel af vegetation i byen, overordnet set, den afgørende faktor. Der er en klar sammenhæng mellem andel af grønt og overfladetemperaturer. Derudover vil temperaturstigninger forårsaget af klimaforandringer være mindre i bydele med højt andel af vegetation. Grønne områder, som parker, skal være større end 1 hektar for at have en væsentlig klimatisk funktion. De skal op på 10 hektarer, før lufttemperaturen sænkes med 1 C. Forskning fra Sverige og Tyskland viser, at lufttemperaturen også falder udenfor de grønne områder. Omfattende undersøgelser af Tiergarten i Berlin viser dog at denne enorme bypark kun har en nedkølende effekter der rækker meter ud over dens grænse, når det er vindstille. Enkelte store grønne områder kan altså ikke påvirke klimaet i hele byen. Den mest effektive udnyttelse af grønne områders nedkølingspotentialer vil være at etablere et netværk af grønne områder og lave en gennemgående»begrønning«af byens kvarterer. Byernes grønne områder er skævt fordelt. Ofte er der kun små andele grønt i bymidten og i erhvervsområder. De største andele af grønne områder finder man i boligområder. Eftersom den 18

19 nedkølende effekt af enkelte grønne områder og parker har en begrænset rækkevidde, er det vigtigt at satse på opbygning af en grøn tæt netværksstruktur i byen, med parker osv. Dette netværk skal også inkludere private grønne områder (fx de lukkede gårdrum i den tætte by). Mere grønt i de centrale bykvarterer Manchester-studiets klimascenarier for år 2080 forudsiger stigninger i lufttemperaturen om sommeren på ca. 5 C under hedebølge. Resultaterne viser, at temperaturstigningerne er betydeligt mindre i områder med en høj andel af grønne områder. Derimod skal den grønne andel i Manchesters bymidte øges markant for at kompensere for temperaturstigningerne. I bymidten er omkring 37 pct. bebygget, mens 40 pct. er befæstede overflader som fx veje, pladser, parkeringsanlæg. Selvom bymidten er tæt bebygget, er det stadig muligt at skabe plads til mere grønt, særligt ved at plante træer. I Manchester-studiet blev to scenarier af situationen i år 2080 undersøgt: Den grønne strategi, hvor andelen af grønt i boligområder øges med 10 pct. Den grå strategi, hvor andelen af grønt i boligområder mindskes med 10 pct. Beregninger viste, at den grønne strategi kan forhindre, at byen opvarmes. En reduktion af 10 pct. af byens grønne areal den grå strategi vil føre til langt højere temperaturer. Fx vil overfladetemperaturen være over 8 C højere i centrum end i dag. Det er vigtigt at have et tæt netværk af grønne områder af varierende størrelser. Herudover har det stor betydning, at der indgår mange offentligt tilgængelige rum i det grønne netværk, så de kølige oaser i sommerheden er tilgængelige for byens indbyggere. I store byer udgør offentlige grønne områder og parker omkring 10 pct. af alle grønne områder i byen, og den største andel befinder sig i boligbyggeri. I Manchester befinder næsten 40 pct. af alle grønne områder sig i boligområder. Undersøgelser af fire danske byer viser, at der også i Danmark er en skæv fordeling af grønne områder. Fx er andelen af grønt areal i Køge 53 pct. for parcelhuskvarterer og 25 pct. for bymidten. Omkring pct. af den samlede vegetation består af træer og buske, mens resten er græsvegetation. Plantning af træer vil være en særlig effektiv måde at begrænse temperaturstigninger i den indre by. I princippet er der tilstrækkeligt med plads til, at der kan plantes flere træer på byens pladser og langs gader. Der er dog mange vigtige forudsætninger for, at træer og anden vegetation kan trives. Jordkomprimering, dårlig rodvækst og dermed ringe vandoptagelse er kendte problemer. Udsigten til længere perioder med sommertørke kræver tilpasningsindsatser, som fx at forbedre gadetræernes vandforsyning gennem større træhuller, der giver mere jordvolumen og derved mere vand til rødderne. Dertil kommer, at angreb fra skadedyr vil stige med temperaturen. Dette felt mangler der endnu viden om. Dog har man registreret et stigende angreb af skadedyr på danske skove, som kædes sammen med klimaforandringer. 19

20 Sammenfattende er der følgende vigtige potentialer for nedkøling af lufttemperaturer: Det er vigtigt, at der satses på at opbygge en grøn netværksstruktur for at udnytte de grønne områders nedkølingspotentiale. For at skabe et grønt netværk kræves der en særlig indsats i bymidten og andre tæt bebyggede bydele, hvor andelen af grønt kan øges. Også i boligområder og andre bydele med høj andel af grønne områder kan der være behov for fokus på at sikre dem, fx i forbindelse med byudvikling og omdannelse. Potentialer II nedsivning og afstrømning af nedbør Tilpasning til klimaforandringernes ændrede nedbørsmønstre handler i høj grad om at udvide byens potentialer for tilbageholdelse (retention) og nedsivning af nedbør. Udover at forbedre byens mikroklima har den grønne struktur mulighed for at afbøde effekter af det ændrede nedbørsmønster, særligt i form af flere voldsomme regnskyl med øget afstrømning og oversvømmelser til følge. Oversvømmelse Det stigende hav-niveau er en håndgribelig trussel for et lavtliggende land som Danmark. I fremtiden vil kystnære danske byområder opleve en øget udsathed overfor oversvømmelser. De vil bl.a. opleve flere oversvømmelser i forbindelse med ekstreme stormvejrssituationer i form af stormfloder og opstuvning af vand i de indre farvande. Ofte har offentlige bygninger m.m. en udsat beliggenhed i forbindelse med oversvømmelser. Det vil derfor være en god hjælp at opstille lokale scenarier for oversvømmelsesfare i forbindelse med fremtid lokalisering af centrale offentlige funktioner og bygninger (hospitaler, skoler, energiforsyningsanlæg, brandstationer etc). I London-studiet har man beregnet de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelsesrisici. Her skønner man, at det over de næste 40 år vil kræve investeringer i størrelsesordnen 4 mia. at beskytte infrastrukturen mod oversvømmelser. Overbelastede kloakker Kloaksystemer er mange steder allerede overbelastede og udsigterne til flere, kraftige regnskyl gør problemerne påtrængende at løse. Spørgsmålet er, om udvidelser af kloaknettets kapacitet er den bedste løsning på problemerne. Alternativt kan byens grønne struktur inddrages til udviklingen af både billigere og mere robuste afvandingsløsninger. Ved at tilbageholde regnafstrømningen tæt på det afstrømningsgivende areal, kan vandet med forsinkelse og reduceret hastighed sendes til kloakken eller nedsive i jorden. Frem for udbygning med større rør, flere bassiner og kraftigere pumper kan der laves flere nedsivningsbassiner under jorden. Regnafstrømning kan også tilbageholdes på terræn, fx ved at etablere grøfter, render, vådområder og søer, der tilpasses byens landskab. Hvis vandet skal op på terræn, og evt. nedsive til grundvandet, er det vigtigt, at der 20

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER

ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER ET INNOVATIONSSAMARBEJDE FOR FORSYNINGSRESILIENCE I FREMTIDENS STORBYER PIONEERED BY: ENERGI DATA BRUGER VAND RESILIENCE LAB DENMARK ER ET QUATTRO HELIX SAMARBEJDE MELLEM FORSKNINGS- OG UDDANNELSESINSITUTIONER,

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale

sommeren. Det er den totale CO2-reduktion der er afgørende ikke blot det lokale Klima og miljø Redegørelse - Klima og miljø Klimaudfordringerne og bæredygtig udvikling Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ændrer klimaet for hele kloden. For Vallensbæk betyder klimaændringer højere

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere