Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen"

Transkript

1 Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen Miljøministeriet Realdania

2 Rapportens titel Klimaforandringer i byerne nyt tema i kommuneplanlægningen Udarbejdet af Stephan Pauleit og Trine Agervig Carstensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet, i samarbejde med Plan09. Udgivet juni Forsidefoto Stephan Pauleit Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet er at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. Visionen er at fremme en kommunal planlægning, der fokuserer på værdifulde bymiljøer, bebyggelser og attraktive landskaber, der bygger på politisk ejerskab og engagement, der er præget af fagligt professionelle og innovative planlægningsmiljøer. Midlet er opbygning af et fagligt planlægningsnetværk med alle kommuner samt støtte til visionære kommunale eksempelprojekter. Læs mere på

3 Forord Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsordenen i de danske kommuner. Flere og flere kommuner melder sig på banen med initiativer, der sigter mod klimaforebyggelse- og tilpasning. Det gælder fx det stigende antal kommuner, der har vedtaget mål om at blive CO2-neutrale inden for en given årrække. Planlægningen af den fremtidige udvikling i byerne og det åbne land har stor betydning for hvordan klimaforandringer forebygges og håndteres. Men der hersker fortsat en del usikkerhed om, hvilket omfang klimaforandringerne ventes at få og hvordan de kan håndteres. Derfor har Plan09 i samarbejde med Københavns Universitet, Skov & Landskab udarbejdet denne publikation om planlægningens rolle i forbindelse med klimatilpasning. Publikationen giver dels et overblik over den nuværende viden om klimaforandringernes omfang og deres påvirkning af byerne, dels nogle bud på hvordan der kan arbejdes med klimatilpasning i den fysiske planlægning. I den danske debat har der hidtil været mest fokus på oversvømmelser som følge af øgede nedbørsmængder. Men byernes grønne områder og miljøet i byerne vil også blive påvirket. Samtidig er her også muligheder for at afbøde klimaforandringer. Derfor fokuseres der især på det grønne i byerne i denne publikation. Den henvender sig især til planlæggere, der har behov for konkret viden om klimaforandringernes omfang og betydning, når der skal arbejdes på politisk og administrativt niveau med at indtænke klimatilpasning i byerne i den nye kommuneplan og i andre, kommunale planer og projekter. Publikationen består af to dele: En faktabaseret del, som beskrives klimaforandringernes forventede omfang og effekter, udfra den nuværende viden. Beskrivelser af potentialer samt gode råd til hvordan der kan arbejdes med klimatilpasning i den fysiske planlægning, med særlig fokus på de grønne områder. Plan09 har også igangsat et eksempelprojekt om klimatilpasning i det åbne land i Hedensted Kommune, samt et tværkommunalt projekt om byernes rolle i forebyggelse af klimaforandringer med deltagelse af Albertslund, Frederikshavn og Sønderborg Kommuner. Læs mere på Med venlig hilsen Plan09

4 Indhold Forord 3 Indhold 4 Del 1: Klimaforandringernes forventede omfang og effekter 5 1. Klimaforandringerne kommer 6 2. Klimaforandringerne påvirker byer 8 Byens miljø er allerede forandret 8 Sårbare byer 8 Konsekvenser for byernes udvikling 8 Varme-ø-effekten i byerne 9 Ændrede nedbørsmønstre 14 Del 2: Potentialer og gode råd Potentialer for tilpasning 17 Potentialer I nedkøling af lufttemperaturer 17 Potentialer II nedsivning og afstrømning af nedbør 20 Oversvømmelse 20 Overbelastede kloakker Hvordan kommer man i gang med klimatilpasning? Hvorfor starte tilpasningen allerede i dag? Litteratur 27

5 Del 1 Klimaforandringernes forventede omfang og effekter 5

6 1. Klimaforandringerne kommer Klimaforandringerne er en realitet og uundgåelige. Ifølge den seneste rapport fra Det Internationale Klimapanel (IPCC) er den gennemsnitlige globale temperatur steget med næsten 1 C i løbet af det seneste århundrede. Selv hvis det lykkes at begrænse fortsatte udslip af drivhusgasser, vil temperaturen blive ved med at stige på grund af den mængde drivhusgasser, der allerede findes i atmosfæren. Relativt og globalt set befinder vi os i en gunstig situation. Danmark er beliggende i den region i verden, hvor klimaændringerne er mindst. Men klimamønstrene vil ændres. Det bliver varmere, årstidsvariationerne vil ændres, og der kommer flere ekstreme vejrsituationer. Ekstremsituationerne vil bl.a. omfatte kraftige regnskyl, hyppigere og længere tørkesituationer og Ændringer i den årlige gennemsnitstemperatur ved udgangen af dette århundrede i Europa* *baseret på det mest kritiske IPCC SRES scenario: A2. De fremskrevne klimavirkninger er beregnet for i forhold til Kilde: EU Kommisionen.

7 flere og kraftigere storme. Derudover vil havvandstanden stige. Hvad angår byområder vil forhold som varmere mikroklima og øget vandafstrømning blive intensiveret og forstærket gennem klimaforandringerne. Danske klimascenarier frem til år 2100 Den årlige middeltemperatur stiger Der kommer flere og længere varmeperioder Planters vækstsæson forlænges Øget tørkerisiko i vækstsæson Årsnedbøren stiger Flere episoder med meget kraftig nedbør Havniveauet stiger - med 0,6-4,7 C - særligt vintertemperaturen vil stige - og sommernætterne bliver varmere - da sommernedbøren falder 3-15 pct. - med døgn - op til 9 pct. særligt vinternedbøren - 20 pct. eller mere - højeste vandstand ved Vestkysten vil stige med 0,45-1,05 meter Der kommer flere og kraftigere storme Kilde: DMI Ændringer i den årlige gennemsnitsnedbør ved udgangen af dette århundrede i Europa* *baseret på det mest kritiske IPCC SRES scenario: A2. De fremskrevne klimavirkninger er beregnet for i forhold til Kilde: EU Kommisionen.

8 2. Klimaforandringerne påvirker byer Byens miljø er allerede forandret I Danmark bor over 80 pct. af befolkningen i byområder. Danske byer er knyttet tæt sammen i et netværk af trafikale forbindelser. Mange udledninger af drivhusgasser stammer fra aktiviteter, der er koncentrerede i byområderne, og den høje koncentration af mennesker og økonomiske, sociale og kulturelle aktiviteter gør samtidig byområder særligt udsatte overfor klimaforandringer. Derfor vil en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i byen være et vigtigt bidrag på vej mod en bæredygtig fremtid. Byfortætning spiller en central rolle i klimadebatten. Det er en velafprøvet strategi for en mere effektiv ressourceudnyttelse i byerne og nedsættelse af udslippet af drivhusgasser. En strategi der udelukkende satser på fortætning kan i visse tilfælde give utilsigtede konsekvenser og gøre bymiljøer yderligt udsatte overfor klimaforandringer. Integrerede indsatser, der er rettet mod både begrænsning og tilpasning, er derfor nødvendige. Sårbare byer Byområder har nogle særlige karakteristika, og klimaet her afviger allerede markant fra det omgivende, åbne landskab. Byområder har en stor bygningsmasse med høj kapacitet for varmelagring, og områderne består overvejende af forseglede overflader (asfalt, fliser), der hverken har nedsivningskapacitet (opfange regnvand) eller kølingseffekt (lav fordampning). Det betyder, at byens temperaturer er højere og luftfugtigheden er lavere sammenlignet med landområder. Disse forhold - kombineret med koncentrationen af boliger og økonomiske aktiviteter m.m. - gør byerne ekstra sårbare overfor temperaturændringer, vind og nedbør. Klimarelaterede ændringer kan få store konsekvenser for velfærden i byen. Konsekvenser for byernes udvikling Globalt set er der hidtil kun få undersøgelser, der har vurderet klimaforandringernes betydninger for byer. OECD har sammenfattet klimaforandringers betydning for byer til at være særligt relevante for kystnære byer, infrastruktur, sundhed og helbred, energibehov, vandforsyning og vandressourcer, turisme og kulturarv, byens biodiversitet og luftforurening. OECD vurderer, at fremtidens største trusler mod byområder i den vestlige verden, er kraftige storme og oversvømmelser - og i mindre grad hedebølger og tørke. Konsekvenserne vil have store regionale variationer. I Europa forventes fx storme at forårsage skader, der får forsikringsudgifter med at stige 5 pct. 8

9 I Danmark mangler vi stadig viden om, hvad der vil ske med drikkevandsforsyningen, bygningsmassens energibehov, luftens kvalitet, bygningsskader forårsaget af oversvømmelser, ligesom vi ikke ved meget om de socio-økonomiske påvirkninger klimaforandringer vil medføre. Til gengæld ved vi, at byer ved kysterne særligt Vestkysten vil blive truet gennem havniveaustigninger. Mindre belyst er det dog, hvilke problemer klimaændringerne forventes at give for danske byers afvanding og for mikroklimaet i byen. Disse temaer er tæt forbundet med den langsigtede udvikling af byområders form og struktur, og de er fokus for dette hæfte. Varme-ø-effekten i byerne Temperaturer er højere i byer end i det åbne land, og det gælder særligt, når byerne når en vis tæthed og størrelse. Dette kaldes den urbane varme-ø-effekt. Når temperaturen stiger på globalt plan, vil det medføre at varme-øeffekten forstærkes. Den urbane varme-ø-effekt Urbaniseringen påvirker den klimatiske energibalance og danner urbane varme-øer. I byen er der 0,5-1 C varmere end i det omkringliggende åbne landskab på årsbasis. På de varmeste sommerdage stiger denne forskel dog til 3-10 C. Vegetationsdækkede overflader bruger en stor del af solens indstrålingsenergi til fordampning i stedet for at opvarme luften (varmestråling). I byområder er solrefleksionen fra overflader reduceret, og en mindre del af solens indstrålingsenergi bliver brugt til fordampning af vand fra vegetation. På et åbent græsområde bruges 2/3 af energien til fordampning, hvorimod 2/3 af energien omsættes til varmestråling i et parcelhuskvarter, har en canadisk undersøgelse påvist. I tætte bykvarterer med mindre grønt end i parcelhuskvarterer er andelen af varmestråling endnu højere. Befæstede overflader og særligt bygninger opmagasinerer solenergi om dagen, der frigøres som varmestråling om natten. Byens størrelse er afgørende for, hvor stor varme-ø-effekten er. Desuden har forholdet mellem bygningshøjde og vejbredde sammenhæng med temperaturen. Forenklet sagt: Jo højere bebyggelsen er, jo større vil temperaturforskellen til det åbne land være. Dette skyldes, at energistråler (varme) i høje tætte bymiljøer bliver fanget imellem bygningerne i stedet for at udstråles tilbage til atmosfæren. Hvilke konsekvenser det har for menneskers velbefindende vil kræve grundigere undersøgelser, der også tager højde for høje bebyggelsers kølende skyggevirkning m.m. Danske byområder oplever i dag kun i mildere grad varme-ø-effekten. Dog vil stigende temperaturer i byen kunne mærkes på lokalt niveau, hvor det kan blive rigtigt varmt på enkelte pladser og gader. I et nordligt beliggende land som Danmark kan højere temperaturer mindske behovet for opvarmning af bygninger om vinteren. Ved forandrede klimamønstre med betydeligt højere sommertemperaturer, kan behov for nedkøling og ventilation af bygningsmassen blive en central udfordring, også i private husstande. Bygningsreglementets krav til bygningens samlede energiforbrug tilskynder, at behovet for nedkøling reduceres i det fremti-

10 dige klimatilpassede lavenergibyggeri. Men også ved bygningsrenovering skal der implementeres alternative løsninger, der kan reducere bygningens generelle energiforbrug og nedkølingsbehov. Stigende energiforbrug om sommeren Beregninger fra London viser, at klimaforandringernes største konsekvenser for energisektoren skyldes forandringer i efterspørgslen af energi. I England har man allerede nu konstateret, at energiforbruget er stigende i sommermånederne, hvilket formenligt hænger tæt sammen med den stigende brug af air-condition og nedkølingsanlæg. For en typisk kontorbygning i London skønnes det, at energiforbruget til nedkøling vil være 10 pct. større i 2050 og 20 pct. større i Illustration af varme-ø-effektens betydning for temperaturen. Figurerne viser principper bag mikroklimaet i det åbne land og i byen. Refleksioner fra byens overflader er nedsat sammenlignet med det åbne land og meget mindre energi frigøres ved evaporation (fordampning) fra vandoverflader og vegetation (kilde:»city form and natural process«, V. Whitford et al. 2001) 10

11 Internationale erfaringer Klar sammenhæng mellem temperatur og bystruktur I Manchester-studiet, som var del af ASCCUE (Adaption Strategies for Climate Changes in the Urban Environment), har man fundet klare sammenhænge mellem bystruktur, den grønne struktur og varme-ø-effekt. Studiet indeholder klimamodeller, der bygger på registrering af bystrukturen og en fastlæggelse af korrespondancen mellem bystrukturtyper og andelen af areal med evapotranspirationsevne (dvs. grønne områder og vandelementer). Resultaterne viser, at overfladetemperaturer i byen afhænger af andelen af grønt. Jo grønnere byområdet er, jo lavere er temperaturen. Den grønne andel varierer alt efter bydelstype. I den indre by er andelen typisk lav (under 20 pct.), hvor den i parcelhuskvarterer udgør pct. De varmeste overfladetemperaturer finder man i den indre by, hvor der er den mindste andel af parker, træer og anden type vegetationsdække. I fx boligområder med tæt-lav bebyggelse er der køligere, og skovområder har de køligste overfladetemperaturer. Londons Warming! Det er visionen at London skal blive en eksemplarisk bæredygtig verdens-by. I 2001 startede London Climate Change Partnership sit arbejde med at forberede London til klimaforandringerne. Partnerskabet, der består af en bred vifte af offentlige og private organisationer, har studeret de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af stigende farer for oversvømmelser, faldende vandressourcer, ringere luftkvalitet og ændringer i biodiversiteten. Partnerskabet har desuden undersøgt, hvordan en række internationale storbyer håndterer konsekvenser af klimaforandringerne og det har vurderet, hvilke internationale erfaringer man kan drages nytte af i London. Læren fra klimastudiet i London er: at der er brug for overordnet byplanlægning at der er behov for partnerskaber mellem forskellige organisationer, og også partnerskaber der overskrider geografiske grænser at helhedsorienteret og integreret tænkning er en forudsætning for en effektiv håndtering af klima-risici at det er en stor udfordring at klimatilpasse eksisterende bygninger og infrastrukturelle systemer, men at det bør ske omgående at målrettet kommunikation og involvering af myndigheder, erhvervsliv og befolkning er en forudsætning for at opnå et succesfuldt beredskab. En vigtig erfaring fra London er, at bevidstheden om klimaforandringens effekter blandt interessenter og beslutningstagere er stor og accelererende. Der er dog behov for, at der arbejdes med, at kvantificere de potentielle klimaforandringseffekter og tilpasningsmuligheder på lokalt niveau såvel som at inddrage beslutningstagerne effektivt, hvad enten det drejer som om lodsejere, bystyre eller store virksomheder. Partnerskaber har en vigtig opgave i at sørge for, at studiets budskaber og konklusioner videreføres til beslutningstagning. I Danmark er begrebet fjernkøling relativt nyt. I marts 2008 åbnede et såkaldt»fuldskala«fjernkølingsanlæg i Hjørring. Miljøfordele og omstillingsomkostninger vil afhænge af de specifikke lokale forhold. I dag anvendes køling i bygninger primært i kontorbygninger, butikker og indkøbscentre mv., hvor der er mange mennesker og maskiner med varmeafgivelse samlet 11

12 samme sted. Fjernkølingssystemer vil typisk kun kunne forsyne større kunder på rentabel vis. Det vil være for investeringstungt til at udgøre et realistisk alternativ til individuelle air-conditionanlæg. De varmere temperaturer i byerne udløser behov for nye og energikrævende nedkølingsmuligheder indendørs i offentlige bygninger og i offentlige transportmidler i sommerperioden. Studier har beregnet, at en virksomhed i London uden air-condition vil opleve temperaturer, der overskrider almene komfortniveauer i 23 pct. af arbejdstiden. Ekstreme vejrsituationer, som hedebølger, vil have konsekvenser for borgernes sundhed og helbred, i værste fald med varmerelaterede dødsfald. Sommerhedebølgen i 2003 i Europa førte samlet set til flere dødsfald end normalt. På sigt er problemets omfang dog vanskeligt at bedømme på grund af menneskets indbyggede evne til akklimatisering. Mildere vinter vil eventuelt også kunne mindske omfanget af kulderelaterede dødsfald. De forventede klimaforandringer vil forårsage de mindste temperaturstigninger i byområder med overflader med megen vegetation, hvilket skyldes de grønne områders evapotranspiration (fordampning). Evapotranspiration Ved fordampning af vand evaporation - nedsættes luftens temperatur. Vegetationens nedkølende evner kaldes for evapotranspiration, og skyldes at en del af solens indstrålingsenergi bliver omsat til fordampning frem for at opvarme luften. Vegetation med store overflader fordamper mest vand. Træers store løvoverflader har en større fordampning end fx græs. Opvarmningen har også konsekvenser for byens grønne områder. Vækstperioden bliver længere, som følge af et varmere klima. Risiko for frost eksisterer fortsat. Dette kan bl.a. forårsage ødelæggende frostskader på byens træer på et fremskredent og sårbart tidspunkt i den forstyrrede vækstsæson. Vegetation i mistrivsel har nedsat evne til at fordampe vand, hvorved vegetationens evne til at dæmpe varme-ø-effekten nedsættes. Et mildere klima vil give byboere mere udeliv i sommerperioden, og her har byens grønne områder en central betydning for menneskers velbefindende. Der vil blive stigende behov for svalende og skyggefulde steder udendørs. En stigende efterspørgsel på parker og grønne områder vil medføre et større slid og belastning, der vil stille større krav til parkernes plejeniveau. Luftkvaliteten i byområder vil med temperaturstigningerne forværres. Klimaforandringer kan påvirke luftkvaliteten på forskellig vis. Det drejer sig særligt om problemet i forhold til luftens indhold af ozon. Ozon er en af de største årsager til luftforurening i den vestlige verden, særligt i USA. I Europa er det især i den centrale og sydøstlige del de højeste ozonkoncentrationer bliver målt. I vejrsituationer med højtryk og sydøstvinde transporteres ozonen til Danmark. 12

13 Andele af evapotranspirerende overflader i Manchester Byregion. (Kilde: Stephan Pauleit). Ozon (O3) dannes af kemiske reaktioner i atmosfæren i solskin. Ozon har sundhedsskadelige effekter. Især personer med luftvejslidelser og personer, der opholder sig meget ude og er fysisk aktive (bl.a. børn), er udsatte bliver påvirket med luftvejssymptomer og øget sygelighed. Antallet af dage med lav vindhastighed og høje temperaturer med høj solindstråling skaber grundlaget for høje ozon-koncentrationer, og disse vil stige med klimaforandringerne. Særligt i de varme sommerperioder med vindstille vejr forventes luftens kvalitet at blive ringere. Problemets omfang er dog nok begrænset, da det blæser meget fra vest i Danmark, hvilket sikrer en høj luftudskiftning. De tre fotografier nederst på siden illustrerer forskellige bytyper med varierende andel af grønt: Indre by: De varmeste steder i Manchester ligger i den indre by, der er befæstet, højt og tæt bebygget og kan rummer en lille andel grønne områder. Tæt-lavt boligområde: I tæt-lavt boligbyggeri med mange grønne områder er temperaturer markant lavere, end i tæt bebyggede områder. Park: Skove er de køligste områder i byen under en hedebølge. Men også parker byggetomme pladser er kølige oaser i byen. Kilde: Stephan Pauleit og John Handley. 13

14 Ændrede nedbørsmønstre Fremtidens ændringer i nedbørsmønstre, hvor nedbøren vil komme i kraftigere regnskyl betyder, at den overfladiske vandafstrømning vil blive markant forøget. Dette får betydning for alle danske byområder uanset beliggenhed og størrelse. I byen er vandets nedsivning stærkt nedsat, mens den overfladiske afstrømning er tilsvarende større og hurtigere end i det åbne land. Disse forhold skyldes igen især byens fysiske strukturer, hvor vegetation er erstattet med bebyggelse og befæstede arealer. Regnvand kan kun sive ned, hvor der er vegetationsdækkede overflader. Ændrede nedbørsmønstres konsekvenser for byområder Øget vandafstrømning Overbelastede kloakker Oversvømmelser Sommertørke Allerede nu er kloaksystemer mange steder overbelastede. I løbet af sommeren 2007 oplevede mange danske byer, hvad der sker, når frekvensen og intensiteten af kraftige regnbyger øges. Kloakkerne er ikke dimensionerede til disse nedbørsforhold, og resultatet var ukontrollerede, lokale oversvømmelser af veje og kældre. Udsigten til flere og kraftigere regnskyl vil lægge yderligere pres på systemerne. Ændringer i nedbørsmønstre fører også til en højere risiko for tørke om sommeren. Hvorvidt det er en presserende trussel mod drikkevandsforsyningen i Danmark er uvist, men det vil true byens grønne områder, og særligt gadetræer, og kan skabe behov for kunstvanding, hvis der ikke tages forholdsregler. Øget vandafstrømning Resultaterne fra Manchester-studiet viser, at nedbørsmængder fra store regnskyl øges fra 18 mm. om dagen til 28 mm. om dagen. I de værste klimascenarier er byens vandafstrømning i år 2080 øget med op til 78 pct. - fra 8,8 million m3 til 15,7m3 (se Gill et al., 2007) Sommertørke I Manchester-studiet har man beregnet konsekvenserne af de faldende nedbørsmængder om sommeren for græs. I et ekstremt klimascenarium, hvor der mangler plantetilgængeligt vand i jordens øverste jordlag (30 cm) i op til fem måneder, afsvides græsset i perioder. I dag oplever planter højst en måneds tørke. Ved afsvidning mister græsset sine nedkølende evner. Græsflader har en vigtig nedkølende funktion i byens mikroklima, men er samtidig meget sårbare under tørke, hvilket kan forstærke den urbane varme-ø-effekt. 14

15 Illustration af vandafstrømningen i det åbne land og i byen. Figurerne viser principper for vandafstrømning i det åbne land og i byen. Vandnedsivningen i jorden er nedsat i byen på grund af de mange befæstede arealer. Fordampning (evaporation) er også nedsat da byen har færre grønne områder. Som følge er den overfladiske afstrømning i byen større og hurtigere end i det åbne land (kilde:»city form and natural process«, V. Whitford et al. 2001). 15

16 Del 2 Potentialer og gode råd 16

17 3. Potentialer for tilpasning Principielt er der to måder at møde klimaforandringer på: ved begrænsning og med tilpasning. Ligegyldig hvor meget det lykkes verdens nationer at reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, vil lufttemperaturer fortsat stige på globalt niveau på grund af de naturlige processer, der er startet. Ved at reducere udledninger af drivhusgasser kan klimaforandringer begrænses, men det er samtidig nødvendigt, at byerne også tilpasses klimaændringerne. Det sidstnævnte aspekt er dog stadig det mindst fremtrædende i klimadebatten. I en dansk sammenhæng har det først for nylig fået større opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med de lokale oversvømmelser forårsaget af kraftige regnskyl i nogle byer samt oversvømmelser forårsaget af stormfloder i kystnære byområder i Oversvømmelserne er de første små tegn på, hvad der kan forventes at blive normen i dette århundrede. Begrænsning Begrænsning handler om at nedsætte udslippet af drivhusgasser. Her rummer byen særlige potentialer, fx gennem modernisering af bygningsmassen, reduktion af energiforbrug, udskiftning til fornybare energikilder og byfortætning med mindre behov for biltrafik. Rundt omkring er mange bystyrer langt fremme med deres reduktionsstrategier. Fx stræber den australske by Melbourne efter at blive CO2-neutral i I dansk sammenhæng har et stigende antal kommuner også iværksat initiativer, der tilstræber en CO2-neutral eller klima-venlig udvikling. Tilpasning Tilpasning handler om at kunne håndtere konsekvenserne af et foranderligt klima. Ved tilpasning kan man på en omkostningseffektiv måde mindske de ødelæggelser, som klimaforandringer vil føre med sig. Desuden vil man kunne mindske risikoen for skader. Fx kan byggeforskrifter tilpasses fremtidens ekstreme vejrbegivenheder, der kan anlægges oversvømmelsessikringer og diger kan forhøjes mod havniveau-stigninger, der kan udvikles tørketolerant vegetation, m.m. Potentialer I nedkøling af lufttemperaturer Klimaforandringer vil påvirke byens mikroklima, miljø og den menneskelige trivsel i byerne. Højere temperaturer vil også føre til højere temperaturer indendørs. I forbindelse med nybyggeri vil klimatilpasninger være mulige. Der kan inkorporeres nedkølingspotentialer i byggeriet, fx i form af nedkølingsanlæg. Konventionelle nedkølingsformer vil dog øge energibehovet og dermed også udslippet af drivhusgasser, så der bør satses på udvikling og udnyttelse af CO2-neutral køling. Der er i princippet mange muligheder for at nedsætte opvarmningen af byområder. Opvarmningen kan særligt nedsættes gennem reduktion af varmelagring. Dette opnås dels gennem øget refleksion af sollys fra bebyggelse og befæstede overflader. Hvad angår bebyggelse kan det ske ved at lave kølige tage. Kølige tage reflekterer solindstrålingen og opnås via materiale- 17

18 valg, hvor hvide tegl er effektive. Kølige tage har størst effekt for lavt byggeri (max. 2 etager). Grønne tage er en anden og mere effektiv form for kølige tage, som nedkøler luftens temperatur. Begrønning af tage kan samtidig isolere huse og dermed mindste opvarmningsbehovet. Desuden har amerikanske studier vist, at opvarmningsbehov kan nedsættes ved at der plantes træer foran huses sydvestside. Ved vegetationsbevoksning på bygningers mure grønne mure kan man desuden nedsætte varmelagringen i husmure. Hvad angår byens befæstede overflader kan de gøres køligere ved valg af køligere alternativer til fortovsmaterialer og gadebelægninger. Her har de typiske materialer, beton og asfalt, en lav refleksionsevne og absorberer store mængder varme. Reduktion af byens varmelagring kan også finde sted ved at reducere andelen af befæstede overflader, hvorved evapotranspiration øges. Det kan opnås gennem mere vegetation i byen. Kølige parker Byens grønne områder er dels behagelige steder at opholde sig, men de kan også påvirke byens temperaturer, på grund af deres nedkølende effekt. Byens temperaturer afhænger af andelen af grønt i området. Vegetation nedsætter sommertemperaturen ved fordampning af vand. Træer er særligt effektive til at regulere klimaet, fordi de ud over fordampningseffekten også har en skyggevirkning. Parker med en høj andel af træer og byskove er derfor særligt klimaeffektive og typisk de køligste udendørs arealer i byen. På varme sommerdage vil overfladetemperaturer i store parker være 2-3 C lavere end i de bebyggede naboarealer. I Manchester-studiet viste modelberegninger, at mens overfladetemperaturen i centrum af byen var 32,1 C var den på samme tidspunkt kun 18,4 C i en større park. Spørgsmålet er, hvor stor den nedkølende effekt er, og hvor lang rækkevidde den har. Her er den samlede andel af vegetation i byen, overordnet set, den afgørende faktor. Der er en klar sammenhæng mellem andel af grønt og overfladetemperaturer. Derudover vil temperaturstigninger forårsaget af klimaforandringer være mindre i bydele med højt andel af vegetation. Grønne områder, som parker, skal være større end 1 hektar for at have en væsentlig klimatisk funktion. De skal op på 10 hektarer, før lufttemperaturen sænkes med 1 C. Forskning fra Sverige og Tyskland viser, at lufttemperaturen også falder udenfor de grønne områder. Omfattende undersøgelser af Tiergarten i Berlin viser dog at denne enorme bypark kun har en nedkølende effekter der rækker meter ud over dens grænse, når det er vindstille. Enkelte store grønne områder kan altså ikke påvirke klimaet i hele byen. Den mest effektive udnyttelse af grønne områders nedkølingspotentialer vil være at etablere et netværk af grønne områder og lave en gennemgående»begrønning«af byens kvarterer. Byernes grønne områder er skævt fordelt. Ofte er der kun små andele grønt i bymidten og i erhvervsområder. De største andele af grønne områder finder man i boligområder. Eftersom den 18

19 nedkølende effekt af enkelte grønne områder og parker har en begrænset rækkevidde, er det vigtigt at satse på opbygning af en grøn tæt netværksstruktur i byen, med parker osv. Dette netværk skal også inkludere private grønne områder (fx de lukkede gårdrum i den tætte by). Mere grønt i de centrale bykvarterer Manchester-studiets klimascenarier for år 2080 forudsiger stigninger i lufttemperaturen om sommeren på ca. 5 C under hedebølge. Resultaterne viser, at temperaturstigningerne er betydeligt mindre i områder med en høj andel af grønne områder. Derimod skal den grønne andel i Manchesters bymidte øges markant for at kompensere for temperaturstigningerne. I bymidten er omkring 37 pct. bebygget, mens 40 pct. er befæstede overflader som fx veje, pladser, parkeringsanlæg. Selvom bymidten er tæt bebygget, er det stadig muligt at skabe plads til mere grønt, særligt ved at plante træer. I Manchester-studiet blev to scenarier af situationen i år 2080 undersøgt: Den grønne strategi, hvor andelen af grønt i boligområder øges med 10 pct. Den grå strategi, hvor andelen af grønt i boligområder mindskes med 10 pct. Beregninger viste, at den grønne strategi kan forhindre, at byen opvarmes. En reduktion af 10 pct. af byens grønne areal den grå strategi vil føre til langt højere temperaturer. Fx vil overfladetemperaturen være over 8 C højere i centrum end i dag. Det er vigtigt at have et tæt netværk af grønne områder af varierende størrelser. Herudover har det stor betydning, at der indgår mange offentligt tilgængelige rum i det grønne netværk, så de kølige oaser i sommerheden er tilgængelige for byens indbyggere. I store byer udgør offentlige grønne områder og parker omkring 10 pct. af alle grønne områder i byen, og den største andel befinder sig i boligbyggeri. I Manchester befinder næsten 40 pct. af alle grønne områder sig i boligområder. Undersøgelser af fire danske byer viser, at der også i Danmark er en skæv fordeling af grønne områder. Fx er andelen af grønt areal i Køge 53 pct. for parcelhuskvarterer og 25 pct. for bymidten. Omkring pct. af den samlede vegetation består af træer og buske, mens resten er græsvegetation. Plantning af træer vil være en særlig effektiv måde at begrænse temperaturstigninger i den indre by. I princippet er der tilstrækkeligt med plads til, at der kan plantes flere træer på byens pladser og langs gader. Der er dog mange vigtige forudsætninger for, at træer og anden vegetation kan trives. Jordkomprimering, dårlig rodvækst og dermed ringe vandoptagelse er kendte problemer. Udsigten til længere perioder med sommertørke kræver tilpasningsindsatser, som fx at forbedre gadetræernes vandforsyning gennem større træhuller, der giver mere jordvolumen og derved mere vand til rødderne. Dertil kommer, at angreb fra skadedyr vil stige med temperaturen. Dette felt mangler der endnu viden om. Dog har man registreret et stigende angreb af skadedyr på danske skove, som kædes sammen med klimaforandringer. 19

20 Sammenfattende er der følgende vigtige potentialer for nedkøling af lufttemperaturer: Det er vigtigt, at der satses på at opbygge en grøn netværksstruktur for at udnytte de grønne områders nedkølingspotentiale. For at skabe et grønt netværk kræves der en særlig indsats i bymidten og andre tæt bebyggede bydele, hvor andelen af grønt kan øges. Også i boligområder og andre bydele med høj andel af grønne områder kan der være behov for fokus på at sikre dem, fx i forbindelse med byudvikling og omdannelse. Potentialer II nedsivning og afstrømning af nedbør Tilpasning til klimaforandringernes ændrede nedbørsmønstre handler i høj grad om at udvide byens potentialer for tilbageholdelse (retention) og nedsivning af nedbør. Udover at forbedre byens mikroklima har den grønne struktur mulighed for at afbøde effekter af det ændrede nedbørsmønster, særligt i form af flere voldsomme regnskyl med øget afstrømning og oversvømmelser til følge. Oversvømmelse Det stigende hav-niveau er en håndgribelig trussel for et lavtliggende land som Danmark. I fremtiden vil kystnære danske byområder opleve en øget udsathed overfor oversvømmelser. De vil bl.a. opleve flere oversvømmelser i forbindelse med ekstreme stormvejrssituationer i form af stormfloder og opstuvning af vand i de indre farvande. Ofte har offentlige bygninger m.m. en udsat beliggenhed i forbindelse med oversvømmelser. Det vil derfor være en god hjælp at opstille lokale scenarier for oversvømmelsesfare i forbindelse med fremtid lokalisering af centrale offentlige funktioner og bygninger (hospitaler, skoler, energiforsyningsanlæg, brandstationer etc). I London-studiet har man beregnet de økonomiske konsekvenser ved oversvømmelsesrisici. Her skønner man, at det over de næste 40 år vil kræve investeringer i størrelsesordnen 4 mia. at beskytte infrastrukturen mod oversvømmelser. Overbelastede kloakker Kloaksystemer er mange steder allerede overbelastede og udsigterne til flere, kraftige regnskyl gør problemerne påtrængende at løse. Spørgsmålet er, om udvidelser af kloaknettets kapacitet er den bedste løsning på problemerne. Alternativt kan byens grønne struktur inddrages til udviklingen af både billigere og mere robuste afvandingsløsninger. Ved at tilbageholde regnafstrømningen tæt på det afstrømningsgivende areal, kan vandet med forsinkelse og reduceret hastighed sendes til kloakken eller nedsive i jorden. Frem for udbygning med større rør, flere bassiner og kraftigere pumper kan der laves flere nedsivningsbassiner under jorden. Regnafstrømning kan også tilbageholdes på terræn, fx ved at etablere grøfter, render, vådområder og søer, der tilpasses byens landskab. Hvis vandet skal op på terræn, og evt. nedsive til grundvandet, er det vigtigt, at der 20

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN Jane Meller Thomsen, HOFOR HVILKE KLIMAFORANDRINGER FORVENTER VI? Temperaturændringer Nedbørsændringer Vandløbsafstrømning Grundvandsdannelse Havniveauændringer 1 TEMPERATURSTIGNINGER

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere