Teknisk rapport Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk rapport 15-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2014"

Transkript

1 Teknisk rapport Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2014 Rikke Sjølin Thomsen (ed.) København Side 1 af 64

2 Kolofon Serietitel Teknisk rapport Titel Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Undertitel Årsnotat 2014 Forfatter(e) Rikke Sjølin Thomsen (editor) Andre bidragsydere Anne Laustsen, Claus Nehring, Flemming Vejen, Bo Laden, Morten Steen Sørensen og Jesper Ellerbæk Nielsen Ansvarlig institution Danmarks Meteorologiske Institut Sprog Dansk Emneord Spildevandskomitéens Regnmålersystem, SVK, Årsnotat, Nedbørmængde, Nedbørintensitet Url ISSN Versionsdato Link til hjemmeside Copyright Forsidebillede Rensebrønd ved Sofiendalsvej i Aalborg fyldt med hagl, der er presset op fra den underliggende kloak. Haglene stammer fra et meget lokalt skybrud, som ikke blev observeret på nogen af Aalborg Forsyning, Kloak A/S 9 regnmålere. Billede er taget af Niels Nielsen Linnemann, Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Side 2 af 64

3 Indhold 1. Indledning Formandens beretning Stationsfortegnelse Fejlstatistik Måneds- og årsnedbør Nedbør og ekstreme nedbørhændelser Oversigt over ekstremregn 2014 for SVK-målenettet Tema: Når 9 regnmålere i et forsyningsområde ikke er nok Tema: Skybruddet i København 31. august Adgang til nedbørdata En automatisk nedbørstation klarer ikke alting automatisk SVK s Styregruppe for Regnmålersystemet Kontaktpersoner på DMI Referencer Bilag Bilag 1. Læindex Bilag 2. Oversigt over ekstremregn i 2014 på de enkelte stationer Bilag 3: Gældende definitioner for SVK nedbørsdata, samt beskrivelse af KM2-formatet Side 3 af 64

4 1. Indledning Årsnotatet er en rapportering af driften af Spildevandskomitéens Regnmålersystem. En beskrivelse af Styregruppen for regnmålersystemets arbejde, kommissorium og sammensætning kan findes på Ingeniørforeningen, IDA s hjemmeside: rsystemet.aspx Der blev i 2014 oprettet 6 nye stationer, således at systemet ved udgangen af 2014 består af 151 målestationer fordelt på 51 brugere. Herudover abonnerer 16 institutioner på data. Driftssikkerheden på regnmålersystemet var i 2014 på 99,6 %, hvilket er et tilfredsstillende resultat og på niveau med de foregående år. Udskiftningen af de gamle målestationers kommunikationssystem til en ny type blev afsluttet i begyndelsen af Årsnotatet indeholder to temaartikler dette år. Titlerne på temaerne er Når 9 regnmålere i et forsyningsområde ikke er nok af Bo Laden og Morten Steen Sørensen, Aalborg Forsyning, Kloak A/S samt Jesper Ellerbæk Nielsen, Aalborg Universitet og Skybruddet i København 31. august 2014 af Flemming Vejen, DMI. Temaerne kan læses i kapitel 8 og 9. Der afholdes møder mellem Spildevandskomitéens Styregruppe for Regnmålersystemet og DMI tre gange om året. Referater fra disse møder kan rekvireres ved henvendelse til Charlotte E. Bech, DMI s IT Sekretariat. Side 4 af 64

5 2. Formandens beretning 2014 Af Anne Laustsen Regnmålerudvalget, der er nedsat af Spildevandskomiteen til at have ansvaret med at vedligeholde og udbygge det landsdækkende SVK-Regnmålersystem, har i løbet af 2014 gennemført en opgradering af de sidste regnmålere, så samtlige 151 regnmålere nu fremstår med nyeste programmel til overførsel af registrerende regnhændelser. Regnmålersystemet er desuden udvidet betragteligt i løbet af 2014, da der er kommet 5 nye regnmålere til i Ikast-Brande Forsynings område. En regnmåler er herudover flyttet til Mølleåværket, efter regnmålerens styreskab for anden gang blev stjålet på den tidligere placering. Regnmålerudvalget finder det glædeligt, at Danmark nu er blevet dækket endnu bedre ind geografisk med regnmålere, selvom der, som det ses på figur 1 (se side 8), stadig er væsentlige områder i Jylland og på Midtsjælland, der fortsat er uden en regnmåler. Regnmålerudvalget vil i løbet af 2015 diskutere, om en fornyet promovering over for forsyningerne i disse områder skal iværksættes. Der er en god begrundelse for at have regnmålere etableret i nærområderne og i et landsdækkende system. De mange data, som den enkelte regnmåler opsamler, bruges nemlig på mange forskellige måder. Lokalt anvendes data fra de lokale regnserier typisk til: Dimensioneringsgrundlag for nye kloaksystemer Kontrol af, om forsyningen lever op til servicemål. Dvs. kontrol af, om en regnhændelse var større eller mindre end det, kloaksystemet skal håndtere Styring og regulering af pumpestationer, kloaksystemer og renseanlæg Varsling af oversvømmelser og badevandskvalitet På nationalt plan ligger der regndata fra regnmålerne som grundlag for mange af Spildevandskomiteens skrifter. Senest Skrift nr. 30 om opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter, som blev udgivet i Dataene anvendes ligeledes i mange forskningsprojekter. Efter vand- og spildevandsforsyningerne blev udskilt fra kommunerne i selvstændige selskaber, er det forsyningerne, der ejer regnmålerne. Det har haft den konsekvens, at kommunerne derfor ikke længere kan anvende forsyningens adgang til at trække data fra SVK s hjemmeside. Hvis kommunerne fortsat ønsker at have mulighed for at trække data fra hjemmesiden, skal kommunen melde sig ind i Regnmålersystemet som abonnent. For at lette denne overgang mest muligt har Regnmålerudvalget besluttet, at en kommune fra 2014 vil få 50 % rabat på abonnementsprisen, hvis kommunens forsyningsselskab ejer mindst en regnmåler. Ved Spildevandskomiteens plenarforsamling i 2014 blev det vedtaget, at arbejde frem mod at udvide regnmålersystemet, så det også omfatter regndata i form af radardata, er en opgave, som regnmålerudvalget skal varetage. Formålet med dette projekt er, at det skal gøre radardata lige så tilgængelige og lette at anvende som regnmålerdata, samt med samme høje kvalitetsniveau som de nuværende regnmålerdata. Når projektet er afsluttet, skal hele det udvidede regnmålersystem Side 5 af 64

6 som i dag fremstå som brugerfinansieret. Men der er brug for ekstern finansiering for at gennemføre udvidelsen med radardata. Derfor arbejder regnmålerudvalget lige nu på at skaffe finansiering af projektet. Det bliver regnmålerudvalgets væsentligste opgave i Side 6 af 64

7 3. Stationsfortegnelse I 2014 blev der oprettet 6 nye målestationer. Ved udgangen af 2014 var det samlede antal SVKmålestationer således oppe på 151 målere. Disse er ejet af 51 brugere. Derudover er 16 abonnenter tilknyttet systemet samt fire forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De nye stationer fremgår af nedenstående tabel: Station nr. Navn Ejer Startdato Nørre Snede Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Brande Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Ikast Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Engesvang Pumpestation Ikast-Brande Spildevand A/S Munklinde Pumpestation Ikast-Brande Spildevand A/S Mølleåværket Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Tabel 1: Stationer oprettet i 2014 Mølleåværket er en erstatning for målestation 5650 Stads Krog Overløbsbassin, som blev nedlagt i 2013 efter gentagende tyverier af måleskabet. Målestationer, der er eller har været tilsluttet SVK-nettet siden systemets start, fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår ligeledes eventuelle ændringer i stationernes status, f.eks. flytninger. Koordinaterne i tabellerne er opgivet i UTM zone 32, datum WGS84. Figur 1 og 2 viser den geografiske placering af samtlige aktive målere, der er tilsluttet nettet pr Figur 3 viser den geografiske placering af lukkede målere fra målernettets start til En mere læsevenlig udgave af kortene findes på SVK s webportal Side 7 af 64

8 Figur 1: Aktive SVK-stationer pr Figur 2: Aktive stationer, Københavnsområdet pr Side 8 af 64

9 Figur 3: Lukkede stationer fra SVK-nettets start til og med Side 9 af 64

10 Oversigt over målestationer pr Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Hjørring Frederikshavn Materielgård Frederikshavn Materielgård Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Centralrenseanlæg Frederikshavn Forsyning A/S Læsø Sv Vodskov Aalborg Forsyning, Kloak A/S Sulsted Sulsted Stokbrovej Pumpest. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Gistrup Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aalborg Østerport Pumpest. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Nørresundby Søvangen Pumpest. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Aalborg Renseanlæg Vest Aalborg Forsyning, Kloak A/S Frejlev Nord Verdisvej Aalborg Forsyning, Kloak A/S Frejlev Syd Lannerparken Aalborg Forsyning, Kloak A/S Svenstrup J Svenstrup J Svenstrup J. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Nykøbing M. Vandværk Morsø Spildevand A/S Skive Renseanlæg Skive Vand A/S Skive Lufthavn Skive Vand A/S Viborg Materielgård Viborg Materielgård Energi Viborg Vand A/S Viborg Hedeselskabet Energi Viborg Vand A/S Kjellerup Silkeborg Forsyning A/S Flyvestation Karup Side 10 af 64

11 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Randers Centralrenseanlæg Randers Spildevand A/S Anholt Havn Anholt Havn Anholt Havn Grenå Ådalen P40 AquaDjurs as Flyvestation Tirstrup Tirstrup Trankær Renseanlæg Aarhus Vand A/S Viby J. Renseanlæg Viby J. Renseanlæg Viby J. Renseanlæg Aarhus Vand A/S Lystrup Renseanlæg Egå Renseanlæg Aarhus Vand A/S Silkeborg Forsyning Silkeborg Forsyning A/S Silkeborg Vandværk Silkeborg Forsyning A/S Them Renseanlæg Silkeborg Forsyning A/S Nørre Snede Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Horsens Centralrenseanlæg Horsens Centralrenseanlæg Horsens Vand A/S Endelave Endelave Jelling Renseanlæg Vejle Spildevand a/s Skibet Vejle Spildevand a/s Vejle Centralrenseanlæg Vejle Centralrenseanlæg Vejle Spildevand a/s Vejle Pumpestation Vejle Spildevand a/s Bredballe Vejle Spildevand a/s Side 11 af 64

12 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Børkop Pumpestation Ps08 Vejle Spildevand a/s Fredericia Centralrenseanlæg Fredericia Spildevand A/S Nørre Bjert Pumpestation Kolding Spildevand A/S Kolding Skovvangen Kolding Spildevand A/S Kolding Saxovej Kolding Spildevand A/S Kolding Forrenseanlæg Kolding Forrenseanlæg Kolding Forrenseanlæg Kolding Spildevand A/S Kolding Smedegade Kolding Spildevand A/S Koldingegnens Lufthavn Vamdrup Renseanlæg Kolding Spildevand A/S Lunderskov Renseanlæg Kolding Spildevand A/S Egtved Renseanlæg Vejle Spildevand a/s Flyvestation Vandel Give Renseanlæg Vejle Spildevand a/s Brande Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Herning Centralrenseanlæg Herning Centralrenseanlæg Herning Centralrenseanlæg Herning Vand A/S Ikast Renseanlæg Ikast-Brande Spildevand A/S Engesvang Pumpestation Ikast-Brande Spildevand A/S Munklinde Pumpestation Ikast-Brande Spildevand A/S Holstebro Centralrenseanlæg Vestforsyning Spildevand A/S Hvide Sande Blåvandshuk Fyr Esbjerg Renseanlæg Vest Esbjerg Renseanlæg Vest Side 12 af 64

13 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Esbjerg Renseanlæg Vest Esbjerg Renseanlæg Vest Esbjerg Spildevand A/S Tønder Centralrenseanlæg Tønder Forsyning A/S Bov Renseanlæg ARWOS Spildevand A/S Sønderborg Vandværk Sønderborg Damgade Pumpest. Sønderborg Forsyning A/S Stegholt Centralrenseanlæg ARWOS Spildevand A/S Flyvestation Skrydstrup Haderslev Renseanlæg Haderslev Renseanlæg Haderslev Renseanlæg Provas Christiansfeld Renseanlæg Kolding Spildevand A/S Bogense Renseanlæg VandCenter Syd A/S Otterup Renseanlæg VandCenter Syd A/S Søndersø Renseanlæg VandCenter Syd A/S Odense Korup VandCenter Syd A/S Odense Nv Renseanlæg VandCenter Syd A/S Ejby Mølle Renseværk Ejby Mølle Renseværk Ejby Mølle Renseanlæg VandCenter Syd A/S Odense Vandværk Odense Vandværk VandCenter Syd A/S Bolbro Højdebeholder Bolbro Højdebeholder VandCenter Syd A/S Odense Brændekilde VandCenter Syd A/S Dalum Dalum Vandværk VandCenter Syd A/S Side 13 af 64

14 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Odense Højby VandCenter Syd A/S Ærøskøbing Renseanlæg Ærø Vand A/S Svendborg Hellet Vand og Affald Svendborg Overløbsbassin 25 Vand og Affald Svendborg Centralrenseanlæg Vand og Affald Omø Fyr Korsør Renseanlæg Korsør Renseanlæg SK Forsyning A/S Slagelse Pumpestation SK Forsyning A/S Slagelse Centralrenseanlæg SK Forsyning A/S Tuelsø Renseanlæg Høng Vest Overløbsbassin Kalundborg Forsyning A/S Kalundborg Centralrenseanlæg Kalundborg Centralrenseanlæg Kalundborg Forsyning A/S Sønder Nyrup Renseanlæg Kalundborg Forsyning A/S Ulstrup Renseanlæg Holbæk Centralrenseanlæg Holbæk Spildevand A/S Gniben Hesselø Hesselø Gilleleje Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Nordkystens Renseanlæg Kalundborg Forsyning A/S Helsingør Renseanlæg Kalundborg Forsyning A/S Sydkystens Renseanlæg Kalundborg Forsyning A/S Græsted Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Blistrup Overløbsbassin Gribvand Spildevand A/S Ramløse Overløbsbassin Gribvand Spildevand A/S Side 14 af 64

15 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Helsinge Renseanlæg Gribvand Spildevand A/S Hillerød Centralrenseanlæg Hillerød Centralrenseanlæg Hillerød Forsyning Skævinge Pumpestation Hillerød Forsyning Frederikssund Centralrenseanlæg Frederiksund Forsyning A/S Måløv Renseanlæg Måløv Renseanlæg Forsyning Ballerup A/S Flyvestation Værløse Farum Pumpestation Stavnsholt Renseanlæg Furesø Egedal Forsyning A/S Munkeris Sjælsø Renseanlæg Forsyning Allerød Rudersdal A/S Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Forsyning Allerød Rudersdal A/S Mølleåværket Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Holte Vandværk Dronninggård Renseanlæg Furesø Park Forsyning Allerød Rudersdal A/S Askevænget Gladsaxe Søvej Nordvand A/S Gladsaxe Vibevænget Nordvand A/S Virum Stades Krog Overløbsbassin Jægersborg Brogårdsbassin Nordvand A/S Fuglegården Nordvand A/S Ermelundsværket Nordvand A/S Side 15 af 64

16 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Ordrup Kirkegård Nordvand A/S Lunden Nordvand A/S Elmegården Nordvand A/S Delfinen Nordvand A/S Hellerup Kirkegård Nordvand A/S Søborg Vandværk Nordvand A/S Herlev Tvedvangen HOFOR A/S Gladsaxe Stavnsbjerg Alle Nordvand A/S Husum Husum Åvendingen HOFOR A/S Rødovre Vandværk HOFOR A/S Bispebjerg Hospital HOFOR A/S Emdrup Svanemøllens Kaserne Svanemøllens Kaserne Lygten Lygten HOFOR A/S Vølundsgade Landbohøjskolen Landbohøjskolen Frederiksberg Forsyning A/S Kløvermarksvej HOFOR A/S Greisvej Wibrandtsvej HOFOR A/S Tårnby Renseanlæg Tårnby Renseanlæg Tårnbyforsyning A/S Tårnby Pumpestation 4 Tårnbyforsyning A/S Side 16 af 64

17 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Tårnby Pumpestation 10 Tårnbyforsyning A/S Kongens Enghave HOFOR A/S Træholmen HOFOR A/S Hvidovre Vandværk HOFOR A/S Hvidovre Pumpestation Hvidovre Pumpestation HOFOR A/S Avedørelejren HOFOR A/S Brøndbyvester Vandværk Brøndby Kloakforsyning Glostrup Vandværk Glostrup Genbrugsstation Glostrup Spildevand A/S Albertslund Materielgård HOFOR A/S Vallensbæk Pumpestation BIOFOS Ishøj Varmeværk Ishøj Forsyning Mosede Renseanlæg Mosede Renseanlæg Mosede Renseanlæg Greve Solrød Forsyning A/S Høje Tåstrup HTK Kloak A/S Jyllinge Renseanlæg Roskilde Forsyning A/S Gundsømagle Vandværk Roskilde Forsyning A/S Ågerup Renseanlæg Roskilde Forsyning A/S Roskilde Nymarken Ob8 Roskilde Forsyning A/S Roskilde Renseanlæg Roskilde Renseanlæg Roskilde Forsyning A/S Roskilde Søndre Ringvej Oc19 Roskilde Forsyning A/S Roskilde Navervænget Pe3 Roskilde Forsyning A/S Vindinge Søbjergvej Of1 Roskilde Forsyning A/S Gadstrup Renseanlæg Roskilde Forsyning A/S Side 17 af 64

18 Stationsnr. Gammelt Stationsnavn Ejer N (Zone 32) E (Zone 32) Start dato Slut dato nr Viby S. Renseanlæg Roskilde Forsyning A/S Køgeegnens Renseanlæg Energiforsyningen Store Heddinge Vandværk Næstved Maglegårdsvej NK-Spildevand A/S Næstved Ellebækvej NK-Spildevand A/S Næstved Chr. Winthers Vej NK-Spildevand A/S Næstved Ny Præstøvej NK-Spildevand A/S Næstved Parkvej NK-Spildevand A/S Næstved Centralrenseanlæg Næstved Centralrenseanlæg NK-Spildevand A/S Næstved Jakobshavn NK-Spildevand A/S Vordingborg Renseanlæg Albuen Fyr Nakskov Nakskov Renseanlæg Lolland Spildevand A/S Gedser Odde Nykøbing F. Renseanlæg Nykøbing F. Renseanlæg Guldborgsund Forsyning A/S Rønne C Bornholm Forsyning A/S Tabel 2: Oversigt over målestationer pr Ejerforholdet er kun angivet for stationer i drift. Side 18 af 64

19 4. Fejlstatistik 2014 I tabel 3 kan det antal timer i 2014, de enkelte stationer har været i teknisk fejl, aflæses. Stationen får timestatus Teknisk fejl, hvis stationen har været ude af drift, eller hvis den har været i servicemode. Et tomt felt indikerer, at der ikke har været tekniske fejl på stationen. Det samlede antal driftstimer i 2014 var Den totale fejlprocent for tekniske fejl for 2014 er opgjort til ca. 0,4 % af det samlede antal driftstimer, dvs. at regulariteten på det samlede målernet har været 99,6 %. Fejlprocenten er således på niveau med de foregående år. (0,9 % i 2013, 0,3 % i 2012 og 0,7 % i 2011). Kun længerevarende nedbrudsperioder (længere end 2 timer) er medtaget i statistikken. Stationer, som er midlertidigt nedlagt af ejeren eller på anden måde sat ud af drift af ejerne i en længere periode, indgår heller ikke i statistikken og er markeret med en streg i tabel 3. Disse stationer medtages først i statistikken igen, den efterfølgende hele måned efter stationerne er sat i drift. I 2014 drejer det sig om station 5397 Christiansfeld Renseanlæg, som har været under flytning af ejeren, og station 5785 Avedørelejren, som har været nedtaget af ejeren. Stationer, som er blevet oprettet i løbet af året, er ligeledes markeret med en streg i de måneder, hvor de endnu ikke var tilsluttet. Kun én enkel station har haft en fejlprocent på over 5 %, Det er station 5697 Herlev Tvedvangen, som i august havde problemer med strømmen til stationen. Da DMI havde forkerte kontaktoplysninger på kontaktpersonen, kom information til ejeren om genindkobling af fejlstrømsafbryder ikke frem i første omgang. Af tabel 4 ses antal timer i 2014, hvor de enkelte stationer har fået tildelt status Suspekt værdi, ved den månedlige kvalitetskontrol. Den månedlige kvalitetskontrol laves ud fra sammenligninger af døgnnedbøren med de omkringliggende stationer. Hvis det vurderes, at en stations døgnnedbør er for høj eller lav i forhold til de omkringliggende stationer, og at dette skyldes en fejl ved målingen, får stationen tildelt timestatussen Suspekt værdi for samtlige 24 timestatusser i døgnet. Samlede antal timer med Suspekte værdier for 2014 er ca. 0,2 % af det samlede antal driftstimer. Side 19 af 64

20 Antal timer med tekniske fejl i 2014 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % I alt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Side 20 af 64

21 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Side 21 af 64

22 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Side 22 af 64

23 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Tabel 3: Antallet af timer med tekniske fejl i Bemærk, at station 5397 Christiansfeld Renseanlæg, som har været under flytning af ejeren, og station 5785 Avedørelejren, som har været nedtaget af ejeren, ikke indgår i statistikken, og derfor er markeret med en streg. Stationer, som er oprettet i løbet af året, er ligeledes markeret med en streg i de måneder, hvor de endnu ikke var tilsluttet. Side 23 af 64

24 Antal af timer med Suspekte værdier i 2014 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % I alt , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Side 24 af 64

25 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Side 25 af 64

26 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Side 26 af 64

27 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År % , , , , , , , , , ,0 Tabel 4: Antal af timer med Suspekte værdier i Bemærk, at station 5397 Christiansfeld Renseanlæg, som har været under flytning af ejeren, og station 5785 Avedørelejren, som har været nedtaget af ejeren, ikke indgår i statistikken, og derfor er markeret med en streg. Stationer, som er oprettet i løbet af året, er ligeledes markeret med en streg i de måneder, hvor de endnu ikke var tilsluttet. Side 27 af 64

28 5. Måneds- og årsnedbør 2014 Stationernes måneds- og årsnedbør er vist i tabel 5 til sammenligning med de respektive regioners nedbør, der er beregnet ud fra nedbørregistreringen fra et repræsentativt udvalg af målere som indgår i DMI s nedbørnet. Det ses i tabel 5, at der er god overensstemmelse mellem de enkelte stationers nedbørsummer og de respektive regioners gennemsnitsnedbør. Alle målinger er medtaget i beregningerne, uanset timestatussens markering. Det kan derfor anbefales at tjekke månedsnedbørens kvalitet ved at se på antallet af tekniske fejl og suspekte værdier ved hjælp af tabel 3 og 4 i kapitel 4. Side 28 af 64

29 Nedbør (mm) for 2014 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Side 29 af 64

30 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster Side 30 af 64

31 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År København og Nordsjælland Side 31 af 64

32 Station Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År Bornholm Tabel 5: Nedbørsummer for Nedbørsummerne for de enkelte regioner er beregnet ud fra nedbørregistreringen fra et repræsentativt udvalg af målere fra DMI s nedbørnet. Et blankt felt indikerer, at stationen ikke har været oprettet/tilsluttet. Side 32 af 64

33 6. Nedbør og ekstreme nedbørhændelser 2014 Ifølge DMI s årsberetning Vejret i tal 2014 fik landet i gennemsnit 818 millimeter nedbør i Det er hele 106 millimeter eller 15 % over normalen ( ) og 53 millimeter eller 7 % over dekade-gennemsnittet ( ). Der var store forskelle hen over landet. Mest nedbør kom der i regionen Syd- og Sønderjylland, hvor gennemsnittet blev 964 millimeter, mens der i regionen Vest- og Sydsjælland samt Lolland Falster, kom mindst med 650 millimeter i gennemsnit en forskel på 314 millimeter. Se figur 4. Figur 4: Fordeling af nedbør Nedbør (mm) 2014 Normal (mm) Dekadenormal (mm) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Tabel 6: Nedbørsummer for Danmark 2014 samt Normaler ( ) og nyeste Dekadenormaler ( ) I kapitel 7 ses en oversigt over SVK-målernettets 10 største middelintensiteter over 10 og 30 minutter, samt den største nedbørmængde i én enkelt hændelse i I øvrigt henvises til bilag 2, hvor ekstremregn for samtlige stationer kan ses. Side 33 af 64

34 Af oversigten fremgår det, at årets største nedbørmængde i én enkelt hændelse for SVK-nettet var på 108,4 mm, hvilket blev målt på station 5025 Frederikshavn Materialegård. Hændelsen startede den 14. oktober og varede 2199 minutter med en middelintensitet på 0,82 µm/s. Dette svarer til en gentagelsesperiode på over 20 år. (Hændelsen er markeret med x i figur 5) Årets største middelintensiteter ved 10 og 30 minutter blev målt på station 5230 Jelling Renseanlæg den 22. maj. De var på henholdsvis 41,67 µm/s og 22,67 µm/s. Dette svarer til en gentagelsesperiode på over 20 år for begge intensiteter (Se figur 5). Side 34 af 64

35 X 41,67 µm/s målt ved 5230 Jelling Renseanlæg. X 22,67 µm/s målt ved 5230 Jelling Renseanlæg. X 0,82 µm/s målt ved 5025 Frederikshavn Materielgård med en varighed på 2199 minutter. Figur 5: Figuren viser 5, 10 og 20 års gentagelsesperioder estimeret ud fra skrift 30. Figuren er udarbejdet af Ida Bülow Gregersen, DTU. Side 35 af 64

36 7. Oversigt over ekstremregn 2014 for SVK-målenettet Største nedbørmængde (mm) i en enkelt hændelse: 108,4 mm målt den: på station: 5025 Frederikshavn Materielgård De 10 største middelintensiteter over 10 min (µm/s) beregnet over alle stationer: 41,67 målt den: på station: 5230 Jelling Renseanlæg 36,83 målt den: på station: 5232 Skibet 36,67 målt den: på station: 5804 Vallensbæk Pumpestation 33,33 målt den: på station: 5771 Træholmen 31,33 målt den: på station: 5235 Vejle Centralrenseanlæg 30,00 målt den: på station: 5282 Engesvang Pumpestation 29,33 målt den: på station: 5370 Sønderborg Damgade Pumpest. 28,33 målt den: på station: 5359 Tønder Centralrenseanlæg 27,67 målt den: på station: 5107 Nykøbing M. Vandværk 27,67 målt den: på station: 5130 Kjellerup De 10 største middelintensiteter over 30 min (µm/s) beregnet over alle stationer: 22,67 målt den: på station: 5230 Jelling Renseanlæg 19,00 målt den: på station: 5107 Nykøbing M. Vandværk 17,44 målt den: på station: 5235 Vejle Centralrenseanlæg 17,22 målt den: på station: 5230 Jelling Renseanlæg 17,19 målt den: på station: 5771 Træholmen 17,11 målt den: på station: 5479 Korsør Renseanlæg 17,00 målt den: på station: 5282 Engesvang Pumpestation 16,89 målt den: på station: 5201 Nørre Snede Renseanlæg 16,84 målt den: på station: 5235 Vejle Centralrenseanlæg 16,78 målt den: på station: 5804 Vallensbæk Pumpestation Side 36 af 64

37 8. Tema: Når 9 regnmålere i et forsyningsområde ikke er nok Af Bo Laden og Morten Steen Sørensen, Aalborg Forsyning, Kloak A/S samt Jesper Ellerbæk Nielsen, Aalborg Universitet Aalborg Forsyning, Kloak A/S overvejer i øjeblikket i samråd med Aalborg Universitet, hvordan samspil mellem forsyningens 9 regnmålere og et kommende regnradarsystem udformes optimalt. Behovet for dette samspil blev tydeliggjort ved en regnhændelse den 11. maj Mandag den 12. maj 2014 modtog driftspersonalet hos Aalborg Forsyning, Kloak A/S en række henvendelser fra et begrænset geografisk område, hvor der under søndagens regnhændelse var observeret kraftig intensitet med store mængder af hagl. Regnmængderne havde været så voldsomme, at en række af områdets kældre havde stået under vand. Med dagens lette tilgang til et mobiltelefonkamera var beboerne i området ikke sene til at fremsende fotodokumentation af det observerede skybrud. Et par af de tilsendte fotos er gengivet herunder. Foto 8.1: Regnhændelsen, søndag den 11. maj 2014, som den blev observeret på Thit Jensens Vej i Aalborg-forstaden Drastrup. Bemærk haglene på græsplænen. Foto 8.2: Konsekvensen af regnhændelsen, den 11. maj 2014 i Drastrup-området, var meget synlig, selv længe efter regnen var stoppet. Årsagen hertil var sandsynligvis ophobning af hagl i kloaksystemet. I flere af henvendelserne undrede beboerne sig over, at der gik så længe, inden opstuvningerne i deres kældre forsvandt igen. Ved tidligere lejligheder var det nemlig deres erfaring, at skybrud nok gav oversvømmelser, men skadernes omfang var til at overskue, fordi vandet forsvandt relativt hurtigt. Det skete ikke denne gang. Der var også flere tilbagemeldinger om, at de havde haft vanskeligt ved at skylle ud til langt ud på søndagen. Om mandagen, dagen efter regnhændelsen, blev et lokalt spulefirma derfor rekvireret til at spule kloaksystemet. De meldte tilbage, at alt vand var forsvundet fra systemet, og der ingen tilstopninger kunne registreres. Der blev ikke trukket mere materiale ud af ledningerne, end det normalt måtte forventes. Side 37 af 64

38 I løbet af dagen indløb der flere registreringer af tilstopninger fra andre steder i området på grund af hagl, som havde hobet sig op i rendestensbrønde, private rensebrønde, samt i hovedledningerne. Et lokalt kloakfirma informerede om, at de i forbindelse med en kælderoversvømmelse i området, som de var kaldt ud til, havde observeret driver af hagl på op til cm højde i regnvandsledningen. Fra en grundejer på en nærliggende vej i området modtog driftspersonalet et foto, der viste, at en rensebrønd på privat grund var fyldt med hagl, hvilket havde givet dem problemer med at bruge den private del af deres kloaksystem. En sandsynlig årsag til den uventede lange varighed af kælderoversvømmelserne måtte således antages at være ophobning af hagl i regnvandssystemet. Forsyningsselskabets driftspersonale er meget kompetente folk med mange års erfaring. De havde aldrig hørt om et sådant fænomen før. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var tid til at dvæle ved denne konstatering. For samme mandag indløb en henvendelse om, at en af husejerne ikke kunne få dækket omkostningerne ved kælderoversvømmelsen af sit forsikringsselskab, fordi der ikke var tale om skybrud. I den slags sager melder Aalborg Forsyning, Kloak A/S altid først sagen til eget forsikringsselskab og iværksætter derefter en undersøgelse med henblik på at belyse forsyningsselskabets forpligtelser i den konkrete situation. Undersøgelsen skal afklare, om der har været tale om skybrud, og om det hydrauliske serviceniveau lokalt er overholdt. Sidstnævnte indebærer, at det undersøges, om kloakken har kapacitet til at bortlede den regnvandsmængde, der svarer til 110 l/s/ha. Det viste sig at være tilfældet. Men en analyse af de 9 regnmålere, Aalborg Forsyning, Kloak A/S råder over i forsyningsområdet, kunne ikke dokumentere, der havde været tale om skybrud. Da forsikringsselskaberne anvender de selvsamme data, var dette derfor måske ikke den største overraskelse. Regnhændelsen den 11. maj 2014 blev godt nok registreret på samtlige ni regnmålere i tidsrummet mellem kl Den maksimale nedbørsintensitet over 30 minutter blev registreret til knap 9 mm. Den skal være på mindst 15 mm, før der er tale om skybrud. SVK-måler Frejlev Syd Frejlev Nord Renseanlæg Vest Svenstrup Søvangen Sulsted Østerport Gistrup Vodskov Regndybde (mm) Varighed (min) 1,0 2,4 14,4 2,0 8,8 4,6 4,4 2,6 4, Tabel 8.1:Regnhændelsen den 11. maj 2014 registreret ved de ni regnmålere i Aalborg-området. Stationerne er oplistet ud fra deres geografiske placering (fra vest mod øst). Det kunne således konstateres, at der var tale om en kortvarig regnhændelse med relativt beskedne maksimale intensiteter. En sådan hændelse burde overhovedet ikke medføre de konsekvenser, som henvendelserne fra Drastrup-området viste. Side 38 af 64

39 Principielt set kunne Aalborg Forsyning, Kloak A/S hermed overlade disse oplysninger til sit forsikringsselskab og lade det være godt nok. For juridiske set er sådanne tvister underlagt culpa, hvilket vil sige, at det er den skadeslidte, der skal kunne bevise, at det er forsyningsselskabets kloaksystem, der har forårsaget den skadesvoldende begivenhed. Men da Aalborg Forsyning, Kloak A/S allerede har bidraget med de grundlæggende data via forsy ningsselskabets 9 regnmålere, var der også en vis interesse i at bidrage yderligere, ikke mindst drevet af den nysgerrighed der blev stillet af den manglende sammenhæng mellem den konstaterede oversvømmelse og de samtidige regndata. Aalborg Forsyning, Kloak A/S råder over en regnradar. Denne var imidlertid ude af drift, hvorfor Aalborg Universitet måtte træde til med regnradardata fra deres måler, der på dette tidspunkt var placeret på universitetets afdeling på Sohngårdsholmsvej. Universitetets regnradar viste, som det fremgår af nedenstående radarbilleder (figur 8.1), at Drastrup-området var blevet ramt af en meget kortvarig, men højintensiv regnhændelse, og at de 3 nærliggende regnmålere netop ikke kunne fange de maksimale intensiteter i denne hændelse, der efter lidt databehandling viste sig med overvejende sandsynlighed at have været et skybrud i Drastrup-området. På baggrund af disse data accepterede forsikringsselskabet at dække oversvømmelserne i den konkrete situation. Til gengæld efterlod det også et forsyningsselskab med den konstatering, at meget intensive og meget lokale regnhændelser kan ramme forsyningsområdet, uden at de 9 regnmålere, der med rimelig tæthed er placeret i Aalborg-området, kan registrere skybruddet. Denne konstatering har været en medvirkende årsag til, at Aalborg Forsyning, Kloak A/S er blevet endnu mere indstillet på at få etableret en vedvarende regnradardækning, ikke kun af DMI s regnradar i Sindal, men også af mere lokal karakter via egen radar. Konkret skal der arbejdes på at have online data, så forsyningsselskabet altid kan se, om der er områder, hvor nedbøren overskrider dimensioneringskriteriet. Dette skal gøres med et såkaldt risikokort, hvoraf det visuelt fremgår, hvor der er overskridelse af forskellige dimensioneringskriterier (f.eks. hvor der er skybrud, eller hvor 10 minutters regnintensiteten er større end 110 l/s/ha). Derfor er der indgået et samarbejde med Aalborg Universitet, som samtidigt vil bruge regnradaren i deres forskning til gavn for begge parter og forhåbentligt også, som denne artikel viser, til gavn for forsyningsselskabets kunder! Side 39 af 64

40 Figur 8.1:Udbredelsen af og intensiteten i regnhændelsen, den 11. maj 2014, registreret på Aalborg Universitets regnradar, der på måletidspunktet var placeret ved Sohngårdsholmsvej i Aalborg. Side 40 af 64

41 9. Tema: Skybruddet i København 31. august 2014 Af Flemming Vejen, DMI De senere år har voldsomme regnskyl ramt mange egne af landet, og natten til søndag den 31. august kom et særdeles kraftigt skybrud nærmest ud af det blå over København, og særligt den østlige del af byen blev hårdt ramt. Regnen var så voldsom, at gader og stræder blev forvandlet til floder med mange vandskader til følge, vejstrækninger blev umulige at passere, viadukter og gangtunneler stod vandfyldte, og dele af transportnettet brød sammen. Hvor kraftigt uvejret var, er blevet undersøgt vha. nedbørmålinger og vejrradardata. Særlig radardata giver vigtige supplerende informationer om regnen, da traditionelle nedbørmålere ikke nødvendigvis er placeret de steder, hvor regnen var kraftigst. Vejrradar er et glimrende instrument til måling af nedbørens tidslige og rumlige udbredelse samt dens relative mængde og intensitet, og der gøres brug af disse data til at finde svar på: hvor store var regnmængderne, hvor kom der mest, og hvor høj var regnintensiteten, da det var værst? Pludseligt uvejr ud af ingenting De første alvorlige ekkoer dukker op på radarskærmen over midnat, hvorefter udviklingen går stærk. Det går rigtigt galt, fordi afløbssystemerne ikke er gearet til at aflede så store mængder vand på så kort tid. I perioden 30/8 kl. 8 til 31/8 kl. 8 (lokal sommertid) blev den største officielle nedbørmængde målt i Botanisk Have med 119,5 mm, kun overgået af 129,1 mm målt ved DMI s teststation ved Lyngbyvej 100. En uofficiel måling ved Lynetten meldte om endnu mere regn, hvor meget afsløres senere. Den højeste regnmængde på 10 minutter var 20,0 mm ved Træholmen, hvor den højeste intensitet blev målt til 2,6 mm/minut. En del nedbørstationer i området fulgte tæt efter. Trods et ret tæt net af nedbørmålere, er der alligevel for få til at beskrive nedbørfordelingen præcist på mange af de kritiske lokaliteter. Det er her, radaren giver gode bud på detaljer om nedbørmængden. I figur 9.1 tv. ses et radarbillede fra 31/8 kl. 0010z. I figur 9.1 th. ser regnen ud til at være værst akkurat ude over Øresund samt i østligste København og nordligste Amager. Lidt baggrund om vejrradarmålinger En vejrradar virker ved at udsende elektromagnetiske pulser i atmosfæren og derefter måle, hvor stor en del af den udsendte stråling, der reflekteres tilbage til radaren af nedbørpartikler. Der er en direkte sammenhæng mellem refleksionens størrelse og nedbørens intensitet. Idet reflektionen afhænger af dråbediameteren i 6 te potens og af antallet af dråber i et volumen luft, kan der ikke omregnes direkte til en absolut nedbørintensitet. F.eks. gælder der, at i byger som typisk indeholder få, men store dråber, er refleksionen væsentlig kraftigere end i finregn med mange små dråber, også selv når den samlede vandmængde i de to tilfælde er ens. Der må derfor benyttes andre krumspring for at beregne nedbørparametre mere ekstakt. For at få brugbare data ud af radaren, er det nødvendigt at korrigere for radarstrålens svækkelse, der skyldes atmosfæriske gasser, skyer og nedbør. Hagl svækker mest, derefter kommer kraftig regn, så sne fulgt af skydråber, og til sidst atmosfæriske gasser, der dog kan ignoreres for DMI s radarer, der opererer i det såkaldte C-bånd. Imidlertid giver uvedkommende objekter såsom skibe, huse, bakker, fly, støv, fugle og insekter også refleksion og kan give betydelig støj på den radarmålte regnintensitet. Der er også andre typer støj og fejlkilder, som det dog vil føre for vidt at beskrive nærmere her. Inden Side 41 af 64

42 radarmålingerne benyttes til kvantitative beregninger, skal der derfor altid så vidt muligt korrigeres for disse fejl, hvilket som regel også er muligt i nødvendigt omfang, så der kan trækkes noget fornuftigt ud i den anden ende. Figur 9.1: Tv: Stevns radarbillede 31/ kl. 0010z. Th: radarberegnet nedbørsum for perioden 30/ kl. 06z til 31/ kl. 06z. Om nedbørberegninger og fejlkilder på disse Til beregning af nedbørforholdene den 31/8 er der benyttes radarbilleder for hvert 10. minut og i en rumlig opløsning på op til 2 2 km 2 pr. billedelement 1 (en pixel). Et sådant billede giver et snapshot af nedbørfordelingen. Det er nødvendigt at omregne radarens relative nedbørintensitet til absolutte værdier. En gængs metode er at justere radarværdierne vha. nedbørmængder målt med nedbørmålere: det er muligt via statistiske analyser af bias mellem radarberegnet og punktmålt nedbørsum at justere radarværdierne ind mod et niveau, der giver en rimelig afspejling af de faktiske nedbørforhold. Da radaren måler den samlede refleksion fra dråber i et stort volumen luft i en eller anden højde over jordoverfladen, mens en nedbørmåler måler i et punkt, er der dog en vis usikkerhed forbundet med en sådan justering af radardata. Usikkerheden afhænger især af nedbørsystemernes rumlige struktur, dvs. de tidslige og rumlige variationer i dråbestørrelsesfordelingen, en variation der kan være meget stor i byger, men er mere begrænset i frontregn. Al erfaring viser dog, at metoden i de fleste tilfælde kan give ret pålidelige resultater. Regnens intensitet og mængde I figur 9.2 ses fordelingen af døgnnedbørsum, dels beregnet vha. radar (hvide tal) og dels målt ved et antal nedbørstationer (røde og grønne tal). Af disse mængder udgør skybruddet % af døgnnedbøren i de værst ramte områder. Nedbørsummerne målt ved nedbørstationer er uafhængige, dvs. de indgår ikke i beregningen af radarnedbør. De kan derfor bruges som et uafhængigt mål til verifikation af radarnedbøren. Det ses, at det er Østerbro og den nordligste del af Amager, der er i særklasse hårdest ramt, mens nedbørmængderne vestover er gradvis mere 1 En videreudvikling af systemet har i dag gjort det muligt at beregne radarnedbør i en opløsning på m 2. Side 42 af 64

Teknisk rapport 12-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2011

Teknisk rapport 12-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2011 12-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2011 Rikke Sjølin Thomsen (ed.) København 2012 Serietitel: Teknisk rapport Titel: Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Undertitel:

Læs mere

Teknisk rapport 14-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2013

Teknisk rapport 14-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2013 Teknisk rapport 14-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2013 Rikke Sjølin Thomsen (ed.) København 2014 www.dmi.dk/dmi/tr14-03 Side 1 af 61 Kolofon Serietitel Teknisk rapport 14-03

Læs mere

Vejr- og klimadata. Månedsoversigt

Vejr- og klimadata. Månedsoversigt Vejr- og klimadata Danmark 2013 - Maj Indholdsfortegnelse Side 1. Vejrstationer 2 2. Nedbørmålinger 7 3. Regions- og landstal 19 4. Tabelforklaring 21 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut,

Læs mere

Vejr- og klimadata. Ugeoversigt

Vejr- og klimadata. Ugeoversigt Vejr- og klimadata Danmark Ugeoversigt 2015 uge 27 29. juni 2015-05. juli 2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Vejrstationer 2 2. Nedbørmålinger 6 3. Regions- og landstal 19 4. Tabelforklaring 21 ISSN: YYYY-XXXX

Læs mere

Vejr- og klimadata. Ugeoversigt

Vejr- og klimadata. Ugeoversigt Vejr- og klimadata Danmark Ugeoversigt 2015 uge 6 02. februar 2015-08. februar 2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Vejrstationer 2 2. Nedbørmålinger 6 3. Regions- og landstal 19 4. Tabelforklaring 21 ISSN:

Læs mere

Vejr- og klimadata. Sæsonoversigt

Vejr- og klimadata. Sæsonoversigt Vejr- og klimadata Danmark Sæsonoversigt 2014/2015 - Vinter 01. december 2014-28. februar 2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Vejrstationer 2 2. Nedbørmålinger 6 3. Regions- og landstal 19 4. Tabelforklaring

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012. NOTAT Dato: 3. september 2012 Projektnavn: Forespørgsler, ad-hoc opgaver IGM/Projekt nr.: 12-01-70/4123710 Udarbejdet af: Flemming Lapertis Kvalitetssikring: Modtager: Side: 1 af 15 Morten Steen Sørensen

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015

Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Miljø- og Servicemål i prisloftet 2015 Drikkevand Miljømål/servicemål Godkendt Andelsselskabet Ejby Vandværk DDS/kvalitetssikringssystem 1 Andelsselskabet Haarlev Vandværk Vandanalyser 1 Andelsselskabet

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere