SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd Tranehavegård Tranehavegård København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2012 Til den 5. november Energimærkningsnummer

2 ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Palle Spottag Clausen e-consult ApS Industrivej 12, 2605 Brøndby psc@e-consult.dk tlf Mulighederne for Tranehavegård 32-43, 2450 København SV Ydervægge MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge består af cm massiv teglvæg. jf tegninger og besigtigelsen FORBEDRING Der er 2 muligheder for efterisolering af den massive ydervæg, udvendigt og indvendigt. der er fordele og ulemper ved begge Indvendigt. Montering af ny isoleringsvæg på udvendige massive mure til i alt 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Denne løsning kan skabe fugtproblemer og vil rummene vil blive mindre kr kr. 44,75 ton CO₂ Udvendigt Udvendig efterisolering med 100 mm mineraluld. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Det er desuden heller ikke alle bygninger der egner sig til udvendig efterisolering. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning. Energimærkningsnummer

3 Gulve ETAGEADSKILLELSE Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes at bestå af bjælkelag med 0-50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. FORBEDRING Isolering på underside af etageadskillelse mod kælder til ialt 200 mm isolering. Der skal udføres effektiv dampspærre, forskalling og afsluttet med godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde kr kr. 6,92 ton CO₂ Tag og loft LOFT Etageadskillelsen mod uopvarmet tagetage skønnes at have mm isolering da det var kotume på opførelses tidspunktet, og derudover er der rør og puds i etageadskillelsen. FORBEDRING Isolering af etageadskillelsen mod den uopvarmet tagetage til i alt 400 mm. Dette kompliceres af at tagetagen bruges som opbevaringsrum. Gammel isolering og fyld i etageadskillelsen fjernes der etableres ny dampspærre derefter isoleres op til 400 mm og afsluttes med et nyt gulv. Alternativ kunne man isolere skråvæggene og dermed få et varmt loftsrum kr kr. 12,50 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: 880,37 MWh fjernvarme kr. 124,13 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer

5 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energirne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energir, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve sforslaget. For hvert sforslag er anført den årlige i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energin kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i n, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række sforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft LOFT Etageadskillelsen mod uopvarmet tagetage skønnes at have mm isolering da det var kotume på opførelses tidspunktet, og derudover er der rør og puds i etageadskillelsen. FORBEDRING Isolering af etageadskillelsen mod den uopvarmet tagetage til i alt 400 mm. Dette kompliceres af at tagetagen bruges som opbevaringsrum. Gammel isolering og fyld i etageadskillelsen fjernes der etableres ny dampspærre derefter isoleres op til 400 mm og afsluttes med et nyt gulv. Alternativ kunne man isolere skråvæggene og dermed få et varmt loftsrum kr kr. 12,50 ton CO₂ Ydervægge MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge består af cm massiv teglvæg. jf tegninger og besigtigelsen FORBEDRING Der er 2 muligheder for efterisolering af den massive ydervæg, udvendigt og indvendigt. der er fordele og ulemper ved begge Indvendigt. Montering af ny isoleringsvæg på udvendige massive mure til i alt 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg kr kr. 44,75 ton CO₂ Energimærkningsnummer

6 Denne løsning kan skabe fugtproblemer og vil rummene vil blive mindre. Udvendigt Udvendig efterisolering med 100 mm mineraluld. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Det er desuden heller ikke alle bygninger der egner sig til udvendig efterisolering. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning. Vinduer, døre ovenlys mv. VINDUER Vinduer og døre er monteret med 2 lags termoruder. FORBEDRING VED RENOVERING Udskiftning af vinduer og døre med gamle 2 lags termoruder til nye vinduer og døre med 3 lags energiruder kr. 21,29 ton CO₂ Gulve ETAGEADSKILLELSE Etageadskillelse mod uopvarmet kælder skønnes at bestå af bjælkelag med 0-50 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve er udført i træ. FORBEDRING Isolering på underside af etageadskillelse mod kælder til ialt 200 mm isolering. Der skal udføres effektiv dampspærre, forskalling og afsluttet med godkendt loftsbeklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde kr kr. 6,92 ton CO₂ Energimærkningsnummer

7 Ventilation VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Udsugningen sker via ventilatorer i loftrummet. Det var ikke muligt at se hvilken type anlæg det var,da det var pakket ind. Energimærkningsnummer

8 VARMEANLÆG Varmeanlæg FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med en isoleret varmeveksler af mærket reflex fra 2007 og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Veksleren står i Blok 5 Tranehavegård VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningerne. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningerne. Varmefordeling VARMEFORDELING Den primære opvarmning af bygningerne sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. VARMERØR Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er gennemsnitlig isoleret med 50 mm isolering. Rørene løber i den uopvarmede kælder. VARMEFORDELINGSPUMPER På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 800 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magma AUTOMATIK Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer. Til regulering af varmeanlæg er monteret et CTS anlæg for central styring. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder afbrydes automatisk via udeføler. Energimærkningsnummer

9 VARMT VAND Varmt vand VARMT VAND Flerfamiliehuse, gennemsnitsforbrug VARMTVANDSRØR Tilslutningsrør, brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene skønnes gennemsnitlig isoleret med 50 mm isolering.rørene løber i den uopvarmede kælder og loftsrum. VARMTVANDSPUMPER Til cirkulering af det varmebrugsvand er der monteret en ældre 3 trins UPS pumpe fra Grundfos på 100 W. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på fordelingsanlægget til det varme brugsvand. Udover installeringen af pumpe skal systemet også have tryk styring for at opnå den beregnede kr. 0,41 ton CO₂ VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 1600 l varmtvandsbeholder, isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Beholderen er placeret i blok 5 Energimærkningsnummer

10 EL El BELYSNING Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Der er elevator i alle opgangene SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på den sydligetagflade. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Størrelsen af anlægget kan for lethedens skyld afstemmes med det fælles strøm der bruges til pumper og trappelys og evt. udvendig belysning. Til dette forslag har jeg taget udgangspunkt i et 6kWp anlæg. Der bør undersøge om der er mulighed for tilskud fra de lokale energileverandører. Der bør indhentes et tilbud fra en leverandør, da der kan være store forskelle på pris og virkningsgrad kr kr. 2,91 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Tranehavegård består af 10 blokke, som er delt op med 3 varmecentraler og derfor bliver det også delt op i 3 energimærker I dette energimærket indgår 3 bygninger: Blok 4 Tranehavegård Blok 5 Tranehavegård Blok 6 Tranehavegård Bygningerne er alle i 4 etager og med fuld kælder under der er uopvarmet og et uopvarmet tagrum. Varmecentralen er placeret i blok 5 Konklusion. Bygningens placering på energimærkeskalaen er erfaringsmæssigt over standarden / god for bygninger af tilsvarende type og alder. Konstruktioner og isoleringsforhold er generelt karakteristiske for bygningens alder, og der er ikke udført større energibesparende foranstaltninger, udover udskiftning af vinduerne i or bygningens alder. Det er derfor muligt at forbedre bygningens energiforbrug gennem rentable energibesparende foranstaltninger vedrørende klimaskærmen. Energimærkningsnummer

11 Det skal i forbindelse med en evt. renovering, om- eller tilbygning påpeges, at når man påbegynder arbejder, anbefales det at fremtidssikre sin investering. Ved f.eks. efterisolering, betyder dette, at man bør efterisolere til lavenerginiveau efter gældende bygningsreglement og ikke blot isolere iht. minimumsanbefalingerne. Lavenergiløsninger giver den bedste økonomi på længere sigt og fremmer bygningens værdi, hvad enten det omfatter vinduesudskiftning, efterisolering mv. I forbindelse med renovering kan vore konsulenter og rådgivere vejlede og hjælpe med at danne et godt og fornuftigt overblik over energibesparende foranstaltninger, samt udarbejde et defineret projekt for tiltagene og ligeledes beregne omfanget af eventuelle tilskudsydelser der i flere kommuner tilbydes på en række energibesparende foranstaltninger. Dokumentationsmateriale. Ved besigtigelsen forelå der et begrænset tegnings materiale. Anmærkningerne i energimærket er derfor baseret på opmålinger og registreringer foretaget under besigtigelsen og udsagn fra varmemesteren, kombineret med faglige skøn. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Forbrug i energimærket. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning og til opvarmning af varmt brugsvand samt det beregnede elforbrug til pumper og motorer, idet der korrigeres for varmetilskuddet fra personer, solindfald og elektriske apparater. Nærværende energimærke og energiplan er udført i henhold til Energistyrelsens vejledninger. De skønnede omkostninger i forbindelse med sforslagene er indhentet ved hjælp af V & S prisbøger, skøn og erfaringstal. Det bemærkes, at rne er beregnet i forhold til det beregnede Energimærkningsnummer

12 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energir der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at n kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og sforslaget anses at være rentabel hvis n kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis sforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og sforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert sforslag vises investeringen, n i energi og n i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis sforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Bygning i energienheder Loft Isolering af loft mod uopvarmet tagrum til i alt 400 mm kr. 88,67 MWh fjernvarme kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge til i alt 100 mm kr. 316,77 MWh fjernvarme kr. 135 kwh el Etageadskillelse Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder til i alt 200 mm kr. 49,08 MWh fjernvarme kr. El Solceller Montage af nye solceller, Monokrostal silicium, 6 kw kr kwh el kr. Energimærkningsnummer

13 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises sforslag hvor energin ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse sforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. en til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med sforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag Vinduer, døre ovenlys mv. i energienheder Vinduer Udskiftning af gamle termoruder til nye 3 lags energiruder 150,98 MWh fjernvarme kr. Varmtvandspump er Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 1,29 MWh fjernvarme 350 kwh el kr. Energimærkningsnummer

14 BAGGRUNDSINFORMATION OPLYST FORBRUG INKL. AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Fjernvarme Varmeudgifter kr. i afregningsperioden Fast afgift... 0 kr. i afregningsperioden Varmeudgift i alt kr. i afregningsperioden Varmeforbrug ,30 MWh fjernvarme i afregningsperioden Aflæst periode til OPLYST FORBRUG OMREGNET TIL NORMALÅRS FORBRUG Her vises det oplyste forbrug omregnet til et normalt gennemsnitsår. Det er normalårets forbrug der kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Varmeudgifter kr. per år Fast afgift... 0 kr. per år Varmeudgift i alt kr. per år Varmeforbrug ,48 MWh fjernvarme per år CO2 udledning ,30 ton CO₂ per år KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Der er forskel på det beregnede og det oplyste forbrug. Denne forskel tilskrives forbrugs vaner og det at hele det opvarmede areal ikke er opvarmet til 20 grader som det forudsættes i denne beregning. Det beregnede forbrug er bl.a. fastlagt på grundlag af erfaringstal m.m., hvorfor der må påregnes et vist udsving, ligesom vaner, brugere m.m. vil påvirke det konkrete varmeforbrug. Beregningsprogrammet regner desuden med en fuld fyringssæson fra 1/9 til 30/4, hvilket ikke altid praktiseres i virkeligheden Det er en hovedregel, at det beregnede varmeforbrug er større end det faktisk registrerede. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energir anvendes nedenstående energipriser: Varme ,00 kr. per MWh fjernvarme kr. i fast afgift per år for fjernvarme El... 2,00 kr. per kwh Vand... 50,00 kr. per m³ FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets sforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer

15 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Blok 4 Tranehavegård Adresse... Tranehavegård BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... E BYGNINGSBESKRIVELSE Blok 5 Tranehavegård Adresse... Tranehavegård BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... E BYGNINGSBESKRIVELSE Blok 6 Tranehavegård lige nr. Energimærkningsnummer

16 Adresse... Tranehavegård BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR... 0 m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet... 0 m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... D HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte sforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energir i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energir. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: e-consult ApS Industrivej 12, 2605 Brøndby psc@e-consult.dk tlf Ved energikonsulent Palle Spottag Clausen KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en Energimærkningsnummer

17 andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

18 Energimærke for Tranehavegård København SV Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 5. november 2012 til den 5. november 2022 Energimærkningsnummer