2.3 Fysisk og mentalt helbred

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.3 Fysisk og mentalt helbred"

Transkript

1 Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede helbredstilstand. I nærværende undersøgelse beskrives befolkningens fysiske og mentale helbred ud fra spørgsmålsbatteriet Short Form 12 Health Survey version 2 (SF- 12). Spørgsmålsbatteriet benævnes Short Form, da det er udviklet på grundlag af et langt mere omfattende spørgsmålsbatteri (1). SF-12 indeholder 12 spørgsmål, der belyser svarpersonens helbredstilstand inden for de seneste fire uger. Spørgsmålene omhandler helbredsrelaterede begrænsninger i fysisk funktion, social funktion og psykisk velbefindende. SF-12 er et udbredt og anerkendt mål, og flere studier har dokumenteret høj validitet (1-3). SF-12 er et såkaldt generisk helbredsstatusmål, hvilket vil sige, at spørgsmålene anses som relevante for såvel syge som raske. De generiske skalaer er velegnet i forbindelse med befolkningsundersøgelser af den almene helbredstilstand (4). Forekomsten af specifikke fysiske og psykiske sygdomme samt forekomsten af smerter eller ubehag beskrives i kapitlet om sygelighed (kapitel 3). Ud fra besvarelsen på de 12 spørgsmål er det muligt at beregne en samlet score for to generelle helbredskomponenter henholdsvis en fysisk helbredskomponent og en mental helbredskomponent. For begge helbredskomponenter gælder, at jo højere score desto bedre helbredsstatus. I en tidligere national undersøgelse om mental sundhed er der på baggrund af en litteraturgennemgang og statistiske analyser defineret en standardafgrænsning for den mentale helbredskomponent (5). Gruppen, der har dårligt mentalt helbred, blev her afgrænset til de 10 % med den laveste score på den mentale helbredskomponent. Afgrænsningen blev vurderet som relevant på baggrund af fordelingen af fire separate indikatorer for mental sundhed. Denne metode er ligeledes anvendt i nærværende undersøgelse. Dette svarer til en score på 35,76 eller derunder. Grænsen er den samme for mænd og kvinder. Der er ikke lavet tilsvarende udviklingsarbejde for den fysiske helbredskomponent, men i nærværende undersøgelse defineres gruppen med dårligt fysisk helbred ligeledes som de 10 % af befolkningen, der scorer lavest på den fysiske helbredskomponent. Dette svarer til en score på 35,37 eller derunder. Grænsen er også her den samme for mænd og kvinder. I de tidligere SUSY-undersøgelser er der benyttet en tidligere version af SF-12, og resultaterne fra disse undersøgelser kan derfor ikke sammenlignes med resultaterne for I de tidligere undersøgelser er afgrænsningen af grupperne med henholdsvis dårligt fysisk og mentalt helbred baseret på de 10 % med den laveste score på henholdsvis den fysiske og mentale helbredskomponent i 2005, mens de i 2010 er baseret på de 10 %, der har den laveste score i Der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, blandt personer, der har en sygdom eller lidelse, sammenlignet med personer, der ikke har en sygdom eller lidelse (tabel 2.3.1). I forhold til sundhedsadfærd fremgår det, at både blandt mænd og kvinder er der en større andel med dårligt fysisk og mentalt helbred blandt dem, der ryger dagligt, end blandt dem, der ikke ryger dagligt. Det fremgår også, at jo højere fysisk aktivitetsniveau og jo sundere kostmønster, desto lavere forekomst af dårligt fysisk og mentalt helbred. Blandt mænd ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der har dårligt fysisk helbred, blandt dem, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, og dem, der ikke gør det. Blandt kvinder er der derimod en mindre andel med dårligt fysisk helbred blandt dem, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, end blandt dem, der ikke gør. Både blandt mænd og kvinder er der en større andel, der har dårligt mentalt helbred, blandt personer, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, end blandt dem, der ikke gør. Ligeledes er der en højere forekomst af personer, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, blandt dem, der har svage sociale relationer sammenlignet med dem, der har stærke sociale relationer. I de følgende opslagstabeller gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der har dårligt fysisk helbred, og andelen, der har dårligt mentalt helbred.

2 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Tabel Andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred, opdelt på udvalgte indikatorer for sundhed og sygelighed blandt mænd og kvinder. Aldersjusteret procent Dårligt fysisk helbred Dårligt mentalt helbred Antal svarpersoner Langvarig sygdom Ja 20,7 14, Nej 1,8 5, Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Ja 23,8 15, Nej 5,8 6, Vedvarende psykisk lidelse Ja 29,8 51, Nej 7,7 6, Ryger dagligt Ja 12,7 12, Overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse Nej 7,5 6, Ja 9,9 11, Nej 8,3 7, Fysisk aktivitet i fritiden Stillesiddende 23,1 17, Let 7,6 7, Hård/moderat 2,5 4, Kostmønster Usundt 11,7 10, Middelsundt 8,2 7, Sundt 6,3 6, Ofte uønsket alene Ja 22,1 37, Nej 8,1 6, Langvarig sygdom Ja 27,7 18, Nej 3,3 8, Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Ja 33,3 18, Nej 8,6 10, Vedvarende psykisk lidelse Ja 29,8 54, Nej 11,5 9, Ryger dagligt Ja 16,7 18, Overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse Nej 11,4 10, Ja 9,8 15, Nej 12,5 11, Fysisk aktivitet i fritiden Stillesiddende 28,8 23, Let 10,2 10, Hård/moderat 3,9 7, Kostmønster Usundt 18,6 18, Middelsundt 12,5 11, Sundt 9,8 9, Ofte uønsket alene Ja 28,3 41, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Nej 11,6 10, Ware JE, Kosinski M, Keller SD. A 12-Item Short-Form Health Survey: construction of scales and preliminary tests of reliability and validity. Med Care. 1996; 34: Gandek B, Ware JE, Aaronson NK, Apolone G, Bjorner JB, Brazier JE et al. Cross-validation of item selection and scoring for the SF-12 Health Survey in nine countries: results from the IQOLA Project. International Quality of Life Assessment. J Clin Epidemiol. 1998; 1: Kontodimopoulos N, Pappa E, Niakas D, Tountas Y. Validity of SF-12 summary scores in a Greek general population. Health Qual Life Outcomes. 2007; 5: Pedersen AF, Zachariae R, Mainz J. Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål. Ugeskr Læger. 2005; 167: Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M, Juel K. Mental sundhed blandt voksne danskere. København: Sundhedsstyrelsen, 2010.

3 Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred Andel med dårligt fysisk helbred Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,8 1,09 (0,97-1,23) ,1 1,04 (0,97-1,13) ,9 0,97 (0,90-1,04) ,0 1, år 1,5 0,16 (0,13-0,19) år 2,6 0,26 (0,22-0,31) år 4,6 0,48 (0,42-0,54) år 9,1 1, år 12,4 1,42 (1,30-1,56) år 14,0 1,64 (1,49-1,80) år 27,6 3,82 (3,45-4,23) Alle mænd 8, år 2,1 0,16 (0,13-0,19) år 4,2 0,32 (0,28-0,37) år 7,6 0,60 (0,54-0,66) år 12,1 1, år 16,0 1,38 (1,28-1,49) år 18,1 1,60 (1,48-1,74) år 41,8 5,22 (4,79-5,68) Alle kvinder 12, Uddannelse Under uddannelse 1, Grundskole 25,1 3,13 (2,91-3,38) Kort uddannelse 10,3 1,77 (1,66-1,88) Kort videregående uddannelse 9,4 1,49 (1,38-1,61) Mellemlang videregående uddannelse 6,6 1, Lang videregående uddannelse 3,6 0,66 (0,59-0,74) Anden uddannelse 16,0 2,45 (2,22-2,71) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 3,6 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 13,1 4,80 (4,31-5,33) Førtidspensionist 51,5 22,13 (20,5-23,9) Efterlønsmodtager 8, Alderspensionist 23, Andet 28, Samlivsstatus Gift 9,8 1, Samlevende 5,0 1,01 (0,93-1,09) Enlig (separeret, skilt) 17,0 1,69 (1,57-1,81) Enlig (enkestand) 29,4 1,56 (1,45-1,68) Enlig (ugift) 5,7 1,47 (1,36-1,59) Etnisk baggrund Dansk 9,7 1, Anden vestlig 9,1 1,01 (0,90-1,13) Ikke-vestlig 15,6 2,97 (2,70-3,25) Region Hovedstaden 8,7 0,87 (0,84-0,90) Sjælland 11,7 1,06 (1,01-1,11) Syddanmark 12,0 1,19 (1,15-1,24) Midtjylland 8,5 0,87 (0,83-0,90) Nordjylland 10,5 1,05 (1,01-1,10)

4 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Dårligt fysisk helbred Køn og alder: Da andelen med dårligt fysisk helbred er defineret på forhånd, er det ikke relevant at tale om et nationalt gennemsnit. Det vigtige er imidlertid at fokusere på en afvigelse fra 10 %, da dette indikerer en afvigelse fra det nationale gennemsnit. I alle aldersgrupper er andelen med dårligt fysisk helbred større blandt kvinder end blandt mænd. Overordnet set stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen med dårligt fysisk helbred. Således er andelen med dårligt fysisk helbred 25,1 % blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og 3,6 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 10,3 %. Etnisk baggrund: Forekomsten af personer med dårligt fysisk helbred er højere i gruppen med ikkevestlig baggrund (15,6 %) end i grupperne med dansk (9,7 %) eller anden vestlig (9,1 %) baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer med dårligt fysisk helbred i Region Sjælland (11,7 %), Region Syddanmark (12,0 %) og Region Nordjylland (10,5 %) og en lavere forekomst i Region Hovedstaden (8,7 %) og Region Midtjylland (8,5 %). Udvikling: I perioden 1994 til 2005 ses der ingen nævneværdig ændring i forekomsten af personer, der har dårligt fysisk helbred. I SUSY-2010 er der benyttet en forbedret version af SF-12, og resultaterne for 2010 kan derfor ikke sammenlignes med resultaterne fra de tidligere SUSY-undersøgelser. Erhvervsmæssig stilling: Andelen med dårligt fysisk helbred er størst blandt førtidspensionister (51,5 %) og mindst blandt beskæftigede (3,6 %). Blandt arbejdsløse er andelen 13,1 %. Samlivsstatus: De højeste forekomster af personer med dårligt fysisk helbred ses blandt enlige. Andel med dårligt fysisk helbred Procent %

5 Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred Andel med dårligt mentalt helbred Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 1,32 (1,19-1,46) ,1 1,11 (1,04-1,20) ,5 1,05 (0,98-1,13) ,0 1, år 8,3 0,92 (0,82-1,03) år 9,3 1,03 (0,92-1,16) år 8,7 0,96 (0,86-1,06) år 9,0 1, år 6,7 0,73 (0,65-0,81) år 4,8 0,51 (0,45-0,58) år 9,0 1,00 (0,88-1,15) Alle mænd 8, år 15,8 1,40 (1,29-1,53) år 14,3 1,24 (1,14-1,36) år 12,4 1,06 (0,98-1,15) år 11,8 1, år 8,5 0,69 (0,63-0,76) år 6,4 0,51 (0,46-0,57) år 13,5 1,16 (1,04-1,30) Alle kvinder 11, Uddannelse Under uddannelse 12, Grundskole 13,7 2,06 (1,89-2,24) Kort uddannelse 9,4 1,19 (1,11-1,27) Kort videregående uddannelse 9,7 1,10 (1,01-1,19) Mellemlang videregående uddannelse 8,7 1, Lang videregående uddannelse 7,4 0,85 (0,77-0,92) Anden uddannelse 12,3 1,68 (1,50-1,88) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 7,2 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 22,4 3,76 (3,44-4,11) Førtidspensionist 27,6 6,12 (5,62-6,65) Efterlønsmodtager 4, Alderspensionist 8, Andet 25, Samlivsstatus Gift 7,3 1, Samlevende 9,6 1,21 (1,13-1,30) Enlig (separeret, skilt) 15,9 2,44 (2,27-2,63) Enlig (enkestand) 12,4 1,98 (1,78-2,21) Enlig (ugift) 14,0 2,00 (1,87-2,14) Etnisk baggrund Dansk 9,3 1, Anden vestlig 11,8 1,27 (1,14-1,42) Ikke-vestlig 20,4 2,33 (2,14-2,53) Region Hovedstaden 10,7 1,08 (1,04-1,12) Sjælland 10,0 1,05 (1,00-1,10) Syddanmark 10,6 1,09 (1,05-1,14) Midtjylland 8,8 0,87 (0,84-0,91) Nordjylland 9,1 0,92 (0,88-0,97)

6 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Dårligt mentalt helbred Køn og alder: Da andelen med dårligt mentalt helbred er defineret på forhånd, er det ikke relevant at tale om et nationalt gennemsnit. Det vigtige er imidlertid at fokusere på en afvigelse fra 10 %, da dette indikerer en afvigelse fra det nationale gennemsnit. Andelen med dårligt mentalt helbred er større blandt kvinder (11,9 %) end blandt mænd (8,1 %). Dette gælder i alle aldersgrupper. Både for mænd og kvinder er andelene mindst i aldersgrupperne år og år. Uddannelse: Forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred er højest i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (13,7 %). I gruppen med en lang videregående uddannelse er andelen 7,4 %, og i gruppen med en kort uddannelse er den 9,4 %. Etnisk baggrund: En større andel blandt personer med ikke-vestlig baggrund (20,4 %) har dårlig mentalt helbred end blandt personer med dansk (9,3 %) eller anden vestlig (11,8 %) baggrund. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer med dårlig mentalt helbred i Region Hovedstaden (10,7 %) og i Region Syddanmark (10,6 %) og en lavere forekomst i Region Midtjylland (8,8 %) og i Region Nordjylland (9,1 %). Udvikling: I perioden 1994 til 2005 ses et fald i forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred. I SUSY-2010 er der benyttet en forbedret version af SF-12, og resultaterne for 2010 kan derfor ikke sammenlignes med resultaterne fra de tidligere SUSY-undersøgelser. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred er høj blandt førtidspensionister (27,6 %) og arbejdsløse (22,4 %), mens den er lav blandt beskæftigede (7,2 %). Samlivsstatus: Andelen med dårlig mentalt helbred er større blandt samlevende og enlige end blandt gifte. Andel med dårligt mentalt helbred Procent %

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sammendrag af resultater for Odense Kommune Region Syddanmark gennemførte i 2010 den første spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Ældres sundhed og trivsel

Ældres sundhed og trivsel Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Cathrine Juel Lau Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedstilstanden blandt beboere i almene 2017 og udviklingen siden 2010 Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010

DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010 DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,

Læs mere

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn

Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

mental sundhed blandt voksne danskere

mental sundhed blandt voksne danskere mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 2010 Mental sundhed blandt voksne danskere Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Mentalt helbred i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010

Mentalt helbred i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 Mentalt helbred i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 www.regionsyddanmark.dk 2. udgave Titel Mentalt helbred i Region Syddanmark Analyser baseret på Sundhedsprofilen

Læs mere

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Personer 13 10 Region Hovedstaden 2.0 Køn Mand Kvinde 1.500 3. Alder år 34 år 34 år år 5564 år 69 år 80+ år.700.100 50.100.500.0.000 10.700 Uddannelse Under uddannelse

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv

Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv EN ANALYSE AF REGISTERDATA FRA SUNDHEDSPROFILEN 2010 2017 Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv en analyse af registerdata

Læs mere

MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE

MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 2010 MENTAL SUNDHED BLANDT VOKSNE DANSKERE Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv

Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Pia Vivian Pedersen Katrine Bindesbøl Holm Johansen Ola Ekholm Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Pia Vivian Pedersen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017? SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 17? INDHOLD FORORD SUND ODENSE 17 4 STRESS 16 VÆGT 3 HVAD LIGGER BAG SUND ODENSE? 6 HELBRED OG TRIVSEL 8 LIVSKVALITET 1 SØVN SUNDHEDSADFÆRD 22 RYGEVANER 24 ALKOHOLVANER

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen 8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt

Læs mere

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018 Middellevetid

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere