Klimaskærmens lufttæthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaskærmens lufttæthed"

Transkript

1 Dato: Klimaskærmens lufttæthed Specialerapporten er udarbejdet af: André Modler 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Resumé...4 Forord...5 Indledning...6 Begrebet klimaskærm...8 Vindpåvirkning...8 Mekanisk ventilation...8 Skorstenseffekt...9 Dampspærre...9 Plastdampspærre...11 Alu-baserede dampspærrer...11 Bitumenbaserede membraner...11 Fugtadaptive dampspærrer...11 Generelt...12 Luftætte materialer...12 Luftætte konstruktioner...12 Ydervægge...12 Lette ydervægge...12 Ydervægge med tung bagmur...14 Dækkonstruktion...14 Terrændæk...14 Lofter...15 Lette lofter...15 Tunge lofter...15 Knudepunkter...15 Tung ydervæg og terrændæk...16 Let ydervæg og terrændæk...17 Let ydervæg og let loft...17 Tung ydervæg og let loft...17 Let etagedæk og let ydervæg...19 Skunkvæg i lette konstruktioner...19 Loftlem og loft...20 Indervæg og terrændæk...21 Let afstivende indervæg og terrændæk figur Indervæg og loft...22 Gennemføringer i tæthedsplanet...22 Halogenspot i lette loftkonstruktioner...22 Føring af rør i lette konstruktioner...23 Ventilation i lette konstruktioner...23 Lufttæthedstest...24 Blower Door Test...24 Lokalisering af luftutætheder...26 Konklusion...28 Litteraturliste:...30 Bøger:...30 Hjemmesider:

3 Andre resurser:...31 Bilag

4 Resumé Jeg vil med denne rapport opnå en løsningmodel på, hvordan man vil kunne opnå en tæt, samt engergibesparende klimaskærm i nybyggede enfamiliehuse. Bygningsdelene er meget interresante i denne sammenhæng og derfor vil jeg kigge på de såkaldte knudepunkter 1, da det oftest er der, hvor utæthederne opstår, samt omkring vinduer og døre. Utæthederne kan skyldes mange forskellige scenarier og svarene på disse problemer vil jeg belyse i min rapport. Opstår der utætheder i klimskærmen, så kan det resultere i råd og svamp senere hen. Råd og svamp kan være svært at påvise, da svampen oftest sker inde i konstruktionen, når først svampen bliver synlig på overfladerne er det oftest for sent og man er forudsaget til at renovere konstruktionen. Det er derfor interessant, at undersøge om der findes nogle metoder til at opdage om klimaskærmen er utæt. 1 Fagudtrykket Knudepunkt Er hvor 2 bygningsdele mødes fx. ydervæg møder tag 4

5 Forord Rapport søger svar på, hvordan man undgår et utilfredsstillende udslip af energi i nybebygget enfamiliehuse på grund af utætheder, samt andre problemer i klimaskærmen. Rapporten kan især bruges af de projekterende indenfor byggesektoren, da det er vigtigt, at man så tidligt som muligt tager stilling til disse problemer, så der ikke senere hen vil opstå økonomiske, samt vanskelige problemer. Rapporten vil derfor også komme ind på metoder til at eftervise, om det der er projekteret efter for at opnå et lufttæt klimaskærm, også er blevet overholdt i den udførende del. Specialerapporten vil derfor også komme ind på, hvordan man vil kunne lokalisere en utæthed i bygningen. Rapporten er baseret på diverse bøger fra bibliotekket, der specielt omhandler dette emne, samt teoretisk viden fra bl.a. artikler og rapporter på internettet. Der vil også vedlagt et bilag i rapporten, som vil være et interview med en fagmand, der til dagligt arbejder med trykprøvninger af huse, via en såkaldt blower door test. 5

6 Indledning Ordet global opvarming 2, har efterhånden plantet sig i de fleste folks hoveder. Det er der en god grund til, fordi vi igennem mange år, har udsluppet en masse CO² til vores omgivelser og ikke mindst vores ozonlag. Det har medvirket til, at vi idag har så stor fokus på den globale opvarmning. En af de største synder i dette er byggeriet, da det er bevist, at energiforbruget i bygninger idag udgør mere end 40% af Danmarks samlede energiforbrug. 3 Det er bevist, at størstedelen af energiforbruget i vores bygninger bruges til opvarmning, køling af rum eller til varmt brugsvand. Det siges, at i et traditionelt nybygget hus sker ca. 1/3 af varmetabet gennem klimaskærmen (tag, gulv, ydervægge), ca. 1/3 af varmetabet gennem døre og vinduer og 1/3 gennem husets vetilationssystem. 4 Der findes forskellige problemer indenfor byggeriet, som påvirker miljøet uhensigtmæssigt. Jeg har valgt at tage en af disse problematikker op og finde en løsning på, hvordan opnås den mest tætte klimaskærm og hvilke metoder kan eftervise, at klimaskærmen er lufttæt. Jeg vil afgrænse mit emne til at have enkelte bygningsdele med, såsom ydervæg, tag og gulv i forhold til nybyggeri af enfamiliehuse. Det har jeg valgt, da jeg har fundet ud af, at det netop er her, hvor de fleste fejl/utætheder i klimaskærmen opstår (Skjoldemose, 2010) 5. Jeg har dog valgt, at afgrænse mig fra at have vinduer og døre med i min specialerapport. Jeg vil i min rapport starte med en teoretisk del, hvor jeg overordnet beskriver hvad der teoretisk vejrmæssigt sker og forudsager at luft kan strømme gennem konstruktionerne, hvis klimaskærmen er utæt. Der er også et teoretisk afsnit omkring dampspærren og hvilke typer dampspærrer der findes. Dampspærren er vigtig, da den er med til at sikre, at bygningen er luftæt. Jeg begynder dernæst, at søge svar på min problemformulering i den nævnte rækkefølge, som er beskrevet i problemformuleringen. 1. Jeg starter først med at finde løsninger til at opnå så luftætte konstruktioner. som muligt. 2. Dernæst undersøger jeg hvilke metoder der findes til at eftervise, at klimaskærmen er luftæt 3. Jeg vil afrunde min opgave med en konklusion, hvor jeg finder de væsentlige ting, som jeg har fundet frem til og som giver svar på min problemformulering. Min rapport er baseret på informationer fra bl.a. SBI-anvisningen 214, Klimaskærmens luftæthed, som jeg har brugt til at få svar på, hvordan man vil kunne sikre både at normalkonsrtuktioner og samlinger mellem konstruktionerne er luftætte. 2 Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. 3 Oktober Oktober Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 6

7 Rapporten er derudover også opbygget på grundlag af informationer fra publikationen Træskelethuse, da luftætningen af klimaskærmen oftest er et problem ved de lette konstruktioner. Derudover er specialet bygget på andre relevante bøger, artikler og rapporter. Rapporten vil også komme med en beskrivelse af udførelsen af en blower door test og så vil jeg have et interveiw med som bilag, som er fortaget på en fagperson, som er uddannet typograf og har til job, at foretage blower door test på nybebygget huse. 7

8 Begrebet klimaskærm Klimaskærmen er den del af bygningen, der adskiller det ydre miljø med det indendørs miljø. Klimaskærmen er altså en samlet betegnelse for ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre. Klimaskærmens formål er at beskytte mod fx vind og regn. For at opnå tæthed i klimaskærmen, er det vigtigt at tætheden tænkes ind tidligt i byggefasen. Ved projektering af tæthed i klimaskærmen er det vigtigt at forholde sig til bygningens ventilation. Er klimaskærmen luftæt, så vil det kunne lade sig gøre, at styre ventilationen efter behov via de egnede udeluftventiler. Vindpåvirkning Er der utætheder i klimaskærmen, så vil det resultere i byggeskader. Snakker man man om vindpåvirkning af et hus, så er der snakke snakke om den luv side og den læ side. Den luv side er der hvor overtrykket opstår på forsiden af huset, som også er vist på figur 2 med blå pile og den læ side er der hvor undertrykket sker på bagsiden af bygningen. Det ændrer luftstrømmen og medfører, at luften trænger ind ved alle utætheder som vist på figur 2. Når det sker, kan ventilationen ikke længere kontrolleres. 6 Figur 1. Lufttæt klimaskærm. Figur 2. Utæt klimaskærm. I vinterhalvåret er der risiko for, at lufttrykforskellen vil forudsage en fugtkonvektion 7. Den fugtige luft vil så kunne kondensere på vej ud gennem utæthederne i klimaskærmen og dermed vil der ske en fugtophobning i konstruktionen. Det vil resultere i gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning af konstruktionen pga. råd og svamp. Lufttrykforskel kan dog også opstå på andre måder, end den nævnte vindpåvirkninger. Der findes andre luftrykforskelle der kan opstå i bygningen, såsom termisk opdrift af rumluft (skorstenseffekten), samt mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation Ventilationsanlæg ændrer de naturlige trykforhold i bygninger. Ser man udelukket på det fugttekniske synspunkt, så bør ventilationsanlæg køre med et beskedent undertryk, da det vil modvirke kovektion af luft indefra og ud i konstruktionen. Dette vil dog forudsætte, at bygningen er helt luftæt. 6 Oktober Fugtkonvektion Fugttransport gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle. 8

9 Køres der med en overtryksventilation på 10-20Pa, så vil det kunne forudsage forøget konvektion, da lufttrykket inde i bygningen er højere end udendørs og dermed vil det resultere i fugtskader. For at kunne anvende overtryksventilation, skal man være helt sikker på, at klimaskærmen er helt tæt, men det frarådes stadig at benytte sig af overtrykventilation. Skorstenseffekt Bygninger har som regel under normale vinterforhold et overtryk i den øverste del og et undertryk i den nederste del. Årsagen til dette er ret enkel, da den varme luft er lettere end den kolde luft, så vil den varme luft automatisk stige op og overtrykket bliver dermed skabt i den øverste del af bygningen. I alle bygninger vil der være en såkaldt neutral zone, hvor trykket svarer til det samme tryk, som udenfor. Der vil over den neutrale zone være et overtryk og under den neutrale være et undertryk. Overtrykket og undertrykket størrelse og fordeling afhænger af forskellen mellem ude og indetemperatur, bygningens højde, samt åbninger og utætheder i klimaskærmen er fordelt. Der er dog tale om et meget beskedent overtryk i lave enfamiliehuse, iforhold til fx etageejendomme, hvor overtrykket kan være betydelig større. (Brandt m.fl.: 2009, s.73) 8 Dampspærre Jeg har nævnt meget i det ovenstående, at der kan opstå kondensproblemer, som senere hen vil resultere i svamp og rådskader. Dette sker, hvis der er utætheder i klimaskærmen, som i de fleste tilfælde vil skyldes, hvis der ikke er etableret en dampspærre. Dampspærren er en vigtig del af denne klimaskærm, da den er med til at sikre bygningens lufttæthed og forhindre opfugtning, både som følge af diffusion og konvektion. Det er derfor vigtigt, at både kravet til lufttæthed og de anbefalede retningslinjer for dampdiffusionsmodstand i bygningens klimaskærm er opfyldt. Det siges som tommelfingerregel, at dampspærren skal være 10 gange så tæt for vanddamp, som lagene på den kolde side af isoleringen (Brandt m.fl.: 2009, s.73). 9 En dampspærres evne til at holde damp ude kaldes diffusionsmodstand, man vil også kunne sige at det er dampspærrens tæthed. Denne tæthed måles i Gpa x S x m²s/kg også kaldet Z- værdien. En god dampspærres Z-værdi ligger på omkring Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 9 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 9

10 Nedstående tabel viser Z-værdien for nogle andre ofte anvendte byggematerialer. Byggemateriale Tykkelse mm Z-værdi Gipsplade 13 0,5 Mineraluld 100 0,5 KC-mørtel 10 1 Træfiberplade, hård 3,5 1,5 Porebeton 100 1,5 Spånplade 13 2,5 Træ 10 5 Tegl Beton Tagpap 500 Tabel 1. Byggematerialers Z-værdi. For nyt byggeri kræver bygningsreglementet, at luftskiftet gennem jævnt fordelte utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr m² opvarmet etage areal ved en prøvning på 50 Pa over klimaskærmen. 10 Overholdes dette krav, skulle problemet med konvektion være overstået. Traditionelle dampspærre er normalt banevarer, men det kan dog også være pladematerialer eller membraner påført i flydende form. Dampspærren anvendes bl.a. til lette vægge og loftkonstruktioner. Levetiden på en dampspærre og dets tilbehørsmaterialer, såsom (tape, lim, manchetter og fugemasse) er uhyggelig vigtig, da konstruktionen skal kunne fungere i mange år og til dels fordi det ikke er lige til, at renovere eller fjerne den slidte dampspærre. Det er derfor vigtigt, at man følger producentens anvisninger og benytter sig af samme mærke både for dampspærre, såsom tilbehørsmateriale. Fælles for alle dampspærre er, at de skal være CE-mærket. Figur 3. Tilbehørsmateriale dampspærre. Det skal dog noteres, at den viste silikonefugemasse på figuren ikke er egnet til brug sammen med en dampspærre. Der er findes forskellige typer af dampspærre i byggeriet og jeg vil i det følgende beskrive lidt om de enkelte: 10 Juli

11 Plastdampspærre Den mest anvendte i byggeriet er den såkaldte plastdampspærre, som er fremstillet af polyethylen (PE). For at opnå tilstrækkelig robusthed i forhold til påvirkninger på byggepladsen, så anbefales det, at dampspærren er minimum 0,2mm tyk. Alu-baserede dampspærrer Alu-baserede type dampspærre er lavet af et meget tyndt lag aluminums folie, som virker som et diffusionsbremsende lag. Den type dampspærre findes i mange forskellige udforminger, men fælles for dem er dog, at de som regel skal limes til et bærelag. Dette bærelag er oftest et lag kraftigt parpir. Dampspærren er dog ikke egnet til et alkalisk miljø, som fx kan være stalde. Dampspærren er dog heller ikke så anvendelig i svømmehaller, da der opstiger fugtig luft fra vandet, der samtidigt indeholder klorid og det kan medføre punktformig korrision. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 11 Bitumenbaserede membraner PF Murpap er en kraftig og smidig bitumenbaseret membran, der er armeret med en stærk polyesterfilt. Murpap har gode mekaniske egenskaber og kan uden problemer formes ved temperaturer ned til 0 o C. For anvendelse af denne dampspærre kræver det et fast underlag og dermed vil den være perfekt til steder med stor fugtbelastning. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 12 Z-værdien for dette materialer ligger på omkring 800. Fugtadaptive dampspærrer Fugtadaptive dampspærrer er en specialfolie, hvor diffusionsmodstanden afhænger af omgivelsernes relative fugtighed. Denne type membran, har en høj diffusionmodstand ved en lav relativ fugtighed. Ved høj relativ fugtighed har den derimod en lav diffusionsmodstand og den fungere ikke længere som en dampspærre, men tværtimod tillader den fugten at passere. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 13 Denne type dampspærre anvendes kun ved uventileret tagkonstruktioner og kan lægges på isoleringens varme side Uventilerede træbaserede tage med en fugtadaptive dampspærre også kaldet en hygrodiode dampspærre kræver, at der kommer sol på tagfladen, idet det er solens opvarmning af taget, der driver fugten ned i bunden af taget, hvorså hygrodioden kan optage fugten og transportere den videre til indeluften. Er der spring i tagfladen eller ved opbygninger på taget opstår er let permanente skyggeområder, hvor den drænende funktion så vil reduceres betragteligt. 11 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 12 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 13 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 11

12 Generelt Det siges, at de lufttætte materialer skal kunne forblive lufttætte, efter bygningen er taget i brug. Matrialerne skal være robuste, så de ikke vil kunne blive beskadeiget på byggepladsen. Desuden skal samlingerne mellem materialerne være lufttætte. I praksis anses en bygningsdel for lufttæt, når den har en dokumenteret luftpermeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m² s Pa). (Valdbjørn og Nicolajsen: 2007, s. 10) 14 Luftætte materialer Lufttætte materialer er følgende, murværk, beton, letklinkebeton og ikke revet puds, der er dog følgende krav til betonen, betonen må fx. ikke have en tykkelse på mindre end 100mm og en densistet på mindre end 1600 kg/m³. Det skal dog nævnes, at porebetonblokke kun har en densitet på 450 kg/m³ og den vil derfor ikke være luftæt i sig selv, man vil derfor i dette tilfælde være forudsaget til, at placerer en membran på porebetonblokkene, for at opnå en tæt konstruktion. Konstruktionstræ bliver også opfattet, som et luftæt materiale, så længe der ikke er gennemgående knasthuller. (Valdbjørn og Nicolajsen: 2007, s. 12) 15 Pladematerialer, såsom gipsplader, spånplader mm. kan også bruges, da de også er luftætte i sig selv. Problemet er bare, at det er svært, at holde tæthed mellem pladerne og andre konstruktioner, såsom vinduer og døre. Desuden skal pladerne også kunne forblive tætte ved dynamiske påvirkninger i konstruktionerne. Luftætte konstruktioner Det særdeles vigtigt, at lufttætheden tænkes ind i projektet på et tidligt tidspunkt, da det kan være meget svært at opnå den fornødne tæthed i konstruktionerne senere i projektet. Det er derfor vigtigt, at man allerede under projekteringen, ved hvordan tæthedsplanet skal udføres i og mellem konstruktionerne. Ydervægge Lette ydervægge Det er vigtigt, at lette ydervægge 16 fungere som et tæthedsplanet. For at kunne gøre en let ydervæg tæt i sig selv, er man nød til at placere en folie, som fungere som en dampspærre inde i konstruktionen. Dampspærren kan ikke placeres hvor som helst i konstruktionen, man siger som tommelfingerregel, at den må højst placeres 1/3 inde på den varme side 17 af isoleringslaget Valdbjørn, Torben og Nicolajsen, Asta (2007): Klimaskærmens luftæthed. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 15 Valdbjørn, Torben og Nicolajsen, Asta (2007): Klimaskærmens luftæthed. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 16 Let ydervæg Vejer mindre end 100kg/m² og opbygges som skeletkonstruktion 17 Varme side Tættest muligt på det opvarmede rum 18 Oktober

13 Grunden til at man siger, at dampspærren skal placeres 1/3 inde i konstruktionen er pga. af dugpunktet. Placere man membranen for langt inde i konstruktionen, så vil man opleve, at der vil blive dannet kondens på den forkerte side af membranen og det vil resultere i råd og svamp i konstruktionen senere hen. Der er dog også flere gode grunde til, at man vælger at placere dampspærren et stykke inde i isoleringslaget: 1. Nedbrydning via UV-lys 2. Utilsigtet gennemhulning 1. Der dog tale om plast dampspærren, når man har fokus på nedbrydning af dampspærre, pga. det ultra violette lys. 2. Gennembrydning af dampspærren kan undgås, da man vil have plads til at føre elkaber og eldåser, uden det vil gennembryde dampspærren. Samlinger, gennemføringer og tilslutninger af dampspærren skal ske over et fast underlag. Det faste underlag kan fx være en lægte. Samlingerne og tilslutningerne skal udføres med min 100mm overlæg og samlingen skal ske over det faste underlag, ellers vil folien ikke være lufttæt. Dernæst anbefales det, at klemme samlingen omkring et udfyldende lufttæt materiale. Klemning kan ske via en lægtepåforing, som dermed vil være med til at beskytte fra fx gennembrydning og fastholde dampspærren. Klemningen sikre, at tætheden ikke udelukkende er afhængig af klæbeevnen fra fx butylbånd eller fugemasse. Fordelen ved at fæste folien over det faste underlag er, at man undgår at folien ikke blafrer og bliver trukket skæv under efterfølgende arbejder. (a) Denne illustration viser, hvordan dampspærren skal samles over en lægte med tape. (b) Denne illustration viser, hvordan dampspærren samles via klæbning, iform af fugebånd eller lim. (c) Viser en klemt samling, som før hen var meget almindelig, men ikke kan sikre en lufttæt konstrktion. Figur 4. Samling af dampspærre. 13

14 Opsætningen af dampspærren sker også via lægterne eller på andet sømfast materiale. Dampspærren vil så blive fastgjort med korrosionsbestandige hæfteklemmer, klemmer skal anbringes med ca. 100mm afstand og i forlængelse af hinanden. Dette skal gøres, for at undgå skader, når dampspærren udsættes for vindtryk, herunder lufttæthedsprøve. Denne metode kan dog ikke lade sig gøre på et stålskelet og derfor anvender man enten dobbeltklæbende tape eller fastklæber folien med lim. (Brandt m.fl.: 2009, s.75) 19 Figur 5. Opsætning af dampspærre. Ydervægge med tung bagmur Denne type for konstruktion er oftest ikke så problematisk, da en tung ydervæg oftest består af en tung bagmur, som så vil være luftæt i sig selv. Det er dog vigtigt, at samlingerne mellem elementerne udføres lufttætte og dette kan gøres ved at lime eller udstøbe fuldt ud mellem samlingerne. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der fx udfræses til installationer i en 100mm tyk betonvæg, så vil det kunne forringe tæthedsplanet lokalt. Tæthedplanet kan dog retableres, ved fx at påføre et pudslag omhyggeligt ved udfræsningen. En bagmur anses dog ikke for luftæt, hvis den har en densitet mindre end 1600 kg/m³ eller med en tykkelse på mindre end 100mm (med undtagelse for porebetonblokke) og derfor skal bagmurens luftpermeabilitet dokumenteres. Opfylder den ikke kravet, kan problemet løses ved at etablere et pudslag eller ved at spartle og male egenede materialer. Dækkonstruktion Terrændæk Opbyggelsen af et terrændæk er ved at isitustøbe et betonlag ovenpå et kappilarbrydende lag. Betonen anses også for luftæt og modstandsdygtig overfor radon, hvis betonen bliver støbt i et tykkelse på minimum 100mm af beton med en densitet på 1600 eller bedre med svindarmering af 5mm kamstål med en maskebredde på 150mm. Betonen skal ikke udføres i for store plader, da chancerne for svindrevner i store betonplader er større end i små betonplader. Det anbefales dog, at betonpladerne skal opdeles i m². Betonpladerne begrænses så via dilatationsfuger og disse fuger anbringes derfor under vægge indvendige vægge. Samlingerne skal derefter tætnes ved at påklæbe eller påsvejse en membran, såsom murpap. 19 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 14

15 Er terrændækket belagt med et trægulv eller et andet gulv af organisk materiale som overflade, så er det derfor vigtigt, at man ovenpå betonpladen placere en fugtspærre. Fugtspærren skal lægges, da betonen kan afgive byggefugt, længe efter betonen er støbt. Der kan også lægges en folie, der er så kraftig, at den ikke vil perforeres, under efterfølgende arbejde. Folien kan dermed medvirke til en ekstra sikring af tæthedplanet og især overfor radon. Det er dog vigtigt, at samlingerne overlappes rigeligt og tapes omhyggeligt. Folien skal lægge plant og kan med fordel fæstenes til underlaget, så folien ikke vil komme til at plafre, ved efterfølgende arbejde. Lofter Lette lofter Figur 6 viser den traditionelle opbygning af et let loft, nemlig nederst har man gipsplader, der er fæstnet til lægterne og lægterne er så fastgjort til spærfoden. Dampspærren opsættes i baner, parallelle med spærene og med overlæg under spærfødderne, så samlingerne kan ske på fast underlag. Dampspærren placeres så mellem lægterne og spærfoden, som nævnt før ca. 1/3 inde i isoleringslaget fra Figur 6. Loftkonstruktion med lægtepåforing. den varme side af. Ved at have en lægte på ca mm, så vil det kunne lade sig gøre, at føre installationer mellem lægterne, uden at gennembore dampspærren. Folien skal sidde plant og samles på fast underlag, som i dette tilfælde ville være spærfoden. Samlingen skal ske via elastisk enkelt eller dobbeltklæbende tape og folierne skal overlappen hinanden rigeligt. For ikke at beskadige folien, bør den ikke belastes med isoleringsmateriale, før lægterne er sat på. Skruerne der benyttes til at montere den indvendige beklædning skal være så korte som mulig, da de ikke skal kunne gennembryde dampspærren. Tunge lofter Tunge lofter er betonelementer, som oftest bruges ved etageadskillelser. Dækkene kan enten stå synlige i loftoverfladen eller med et underlag af fx gipsplader. Beton er som nævnt tidligere, lufttæt i sig selv, derfor er det samlingerne mellem dækkene, man skal koncentere sig om. Samlingerne skal enten udstøbes eller limes og det skal ske fuldt ud langs hele samlingen. Knudepunkter Det ses tit, at utæthederne i klimaskærme sker ved samlinger af forskellige bygningsdele. Det er derfor interessant, at finde svar på, hvad der kan gøres bedre for at undgå disse utætheder ved de såkaldte knudepunkter. 15

16 Tung ydervæg og terrændæk Et fundament står hovedsageligt af letklinkerblokke, men problemet med letklinkerblokke er, at de ikke er lufttætte i sig selv. Der skal derfor anlægges en membran, som membran er murpap det bedste valg til denne løsning. Det øverste lag murpap, skal minimum køre minimum 150mm op af bagmuren, hvor den vil blive svejset eller klæbet fast til bagmuren. Membranen føres derefter frem til facaden, hvor den bliver klæbet fast til fundamentes overside. Er der dermed anvendt trægulv, som overflade inde i huset, så skal samlingen mellem murpapen og betonen under trægulvet udføres luftæt. Er fugtspærren regnet for at være tæthedpanelet, så skal fugtspærren og murpappen være lufttætte og overlappe hinanden rigeligt. Overlappet mellem de 2 membraner skal klæbes omhyggeligt, med fx. Butylfugebånd. Figur 7. Samling mellem tung ydervæg, terrændæk og fundament. Funktionerne med de 2 paplag oven på fundamentet er: Det øverste lag er med til lede eventuelt indtrængen vand i konstruktionen ud. Det andet paplag har 2 funktioner, nemlig at sikre mod fugt fra fundamentet og for at sikre mod luftindtrægning af radon. Er tilfældet således, at der ikke er et følsomt organisk gulv, så vil man kunne føre murpappen på under eller over betonpladen. Fugtspærren er så lagt med overlæg over murpappen, hvilket både sikre mod kapillær opsugning af fugt og mod radon. Ved uorganisk gulv, så kan tæthedspanelet føres over eller under betonen. Ved at anbringe folien ovenpå betonen skal man sørge for, at folien fra den lette ydervæg, overlapper terrændækket rigeligt. Det anbefales, at membranen bliver fastgjort ved at klæbe den fast til betonen. Har man klnikegulv som overflade, så anbefaler man, at anbringe folien under betonen, da membranen fylder lidt i højden og fordi det er ikke det optimale at klæbe klinkerne fast på. Inden betonen så vil blive udstøbt er det vigtigt, at man placere en membran af murpap eller en kraftig folie på betonpladens underlag og lader den føres langs indersiden af fundamentet til ca mm over betonens overflade. Denne folie vil så blive overlappet rigeligt af indervæggens membran, samt skal samlingen sidde plant. I praksis vil det dog være svært at føre membranen over betonen, da det vil skabe stort besvær for de udførende, da de skal kunne holde denne membran på plads, mens de skal til at udstøbe betonen overnpå den trykfaste isolering. Alternative løsninger på dette problem kunne fx være at føre betonen hen til fundamentet, så betonen automatisk vil udgøre tæthedpanelet. Figur 8viser en skitse over nævnte løsning. (Kegel, 2010). 20 Figur 8. Terrændæk og ydervæg 20 Kegel, Morten ( Septemper 2010). Noter i forbindelse med mødet med min fagkonsulent. 16

17 Let ydervæg og terrændæk Udgangspunktet for denne detalje er, at fundamentet er af leca-blokke og gulvbelægning på terrændækket er af fugtfølsomt materiale. Betragtes betonen for tæthedpanelet i sig selv, så skal klæbes folien fra ydervæggen til betonen. Anses fugtspærren oven på betonen for tæthedpanelet, så skal der lægges en radonspærre, som både går ca.150mm op af ydervæggen, samt ca. 150mm hen over terrændækket. Radonspærren og ydervæggens dampspærre overlappes på kanten af fodremmen, hvor samlingen klemmes med kantlægten. Radonspærren føres lodret ned i samme plan som Figur 9. Samling mellem let ydervæg, terrændæk og fundament. væggens dampspærre og ca. 150mm ind over betonpladen, så den kan overlappes af fugtspærren på betonpladen. Til sidst hvor den indvendige beklædning skal fastgøres er det her vigtigt, at man ikke kommer til at gennembryde tæthedspanelet, man skal dermed være opmærksom på skruernes længde. Let ydervæg og let loft Der vil i dette tilfælde med 2 lette konstruktioner, som møder hinanden skulle være en dampspærre i både loftet og ydervæggen. Det anbefales, som nævnt før, at membranerne fra disse 2 konstruktioner helt skal være placeret lidt inde i konstruktionen, så der vil være plads til at føre de tekniske installationer. Dampspærren i ydervæggen skal overlappe damspærren i loftet. Foliebanerne skal samles lufttæt på fast underlag, som vist på figur 10. Samlingen skal fæstnes i overlappet og overlappe rigeligt. Figur 10. Samling mellem let ydervæg og let loft. Tung ydervæg og let loft En tung ydervæg består af en tung bagmur, som oftest er lufttæt i sig selv. Det lette loft er derimod ikke luftæt i sig selv og der er derfor etableret med en dampspærre. For at opnå en luftæt samling mellem disse 2 bygningsdele, så kan der lægges en luftæt tætningsmasse på oversiden af den tunge bagmur. Er bagmuren ujævn, så kan bagmurens overflade aftettes, ved hjælp af fx et pudslag. Der lægges dernæst en lufttæt rem oven på denne tætningsmasse. For at sikre at remmen er lufttæt i sig selv, så skal remmen være af konstruktionstræ uden gennemgående knasthuller. Remmen skal dernæst fastgøres mekanisk, hvor remmen klemmes mod tætningsmassen, så bagmur og rem er luftæt. 17

18 Dampspærrem i loftkonstruktionen trækkes hen til remmen og ned langs remmens indvendige side. Folien tætnes så til remmen via en fugestrimmel, som så bliver klemt via en lægte. Figur 11. Samling mellem tung ydervæg og let loft. Der kan også forekomme visse tilfælde, hvor enten remmens trækvalitet ikke opfylder kravet til lufttætheden eller hvis remmen består af flere stykker træ og dermed heller ikke er lufttæt eller hvis samlingen mellem bagmuren og remmen ikke er udført luftæt. Skulle nogle af disse nævnte tilfælde være opstået, så kan problemet løses, ved at føre dampspærren frem til den tunge bagmur i stedet. Der lægges så en tætningsmasse ovenpå den tunge bagmur, hvorefter der lægges en folie ovenpå tætningsmassen. Denne folie skal have den samme bredde, som bagmurens bredde plus et overlap, som ca vil være på mm. Ovenpå folien lægges fugefilt over hele bredden. Remmen fastgøre mekanisk, så fugefilten klemmes sammen og samlingen mellem bagmur, tætningsmasse og folie bliver luftæt. Det overlap på ca. 150mm føres så op langs remmen til dens overside, hvorefter den føres hen over loftet, som vist på figur 12. Figur 12. Samling mellem tung ydervæg og let loft. Dampspærren fra loftkonstruktionen føres frem til remmen og ned langs dens indvendige side. Folierne samles så lufttæt på et fast underlag med en mellemliggende fugestrimmel, som i dette tilfælde kan være remmen. Samlingen klemmes derefter sammen via en lægte. Benyttes der fugestrimmel eller dobbeltklæbende tape, så skal de 2 folier overlappe hinanden rigeligt. Benyttes der en enkeltklæbende tape, så skal folien fra loftkonstruktionen føres ned langs remmens indvendige side, til der er en afstand på 20mm fra betonens overkant. Samlingen skal fæstnes i overlappet og sidde plant. Figur 13. Dampspærren afsluttes ved fast konstruktion. Ved afslutninger til faste vægge, så kan dampspærren også afsluttes som vist på figur 13. Dampspærren er afsluttet med en lille bue, for at sikre, at dampspærren vil kunne optage de små bevægelser/deformationer, som vil kunne opstå, da træ bevæger sig meget. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 1 Dette eksempel er udtaget fra fugt i bygninger Sbi-anvisningen 224, man kan dog stille spørgsmålstegn til denne løsning, da det eneste der holder dampspærren fast til væggen er en fuge af en art. En anden løsning til dette var fx. først at fuge membranen fast til væggen og dernæst klemme membranen fast via fx en lægte. 18

19 Let etagedæk og let ydervæg Disse konstruktioner bliver udført på stedet og stolperne i ydervæggen føres op til oversiden af etagebjælkerne og der fastgøres en gennemgående kantbjælke til stolperne og hvis ydervæggen skal være bærende, så ophænges bjælkelaget til kantbjælken via en bjælkesko. Dampspærren kører inde i ydervægskonstruktionen bag lægterne. For at samle dampspærren mest ved etagedækket, så skal dampspærren tætnes til undersiden af kantbjælken. Det er vigtigt at nævne, at dampspærren skal opsættes inden loftforskallingen. Ved oversiden af etagedækket klemmes dampspærren så mod undergulvet. Der vil derfor ikke være nogen dampspærre ved etagedækket, kun ved etageadskillelsens Figur 14. Let etageadskillelse møder let ydervæg overside og underside. Det er derfor nødvendigt, at kantbjælken udføres, som konstruktionstræ, da jeg også har nævnt tidligere er tæt i sig selv, så længe der ikke er gennemgående knasthuller.(munch-andersen: 2008, s. 139) 21 Figur 14 viser det omtalte knudepunkt. Skunkvæg i lette konstruktioner Der vil være placeret et dampspærre ca.45-50mm inde i isoleringslaget, i loftkonstruktionen over underetagen. Der er ligeledes placeret en folie i skunkvæggen, som også helst skal ligge ca mm inde i isoleringslaget, så der vil være plads til at føre kabler og andre installationer i konstruktionerne, uden man vil komme til at gennebryde dampspærren. Den folie, som er placeret i skunkvæggen, skal sluttes tæt til en membran, som vil komme fra ydervæggen af, for ellers vil hele bygningen ikke være indrammet af et lufttæt lag hele vejen rundt omkring bygningen. Den folie som så kommer fra ydervæggen af, vil skulle føres gennem etageadskillelsen og dette vil kunne lade sig gøre, hvis man placere nogle plader mellem spærfødderne. Det er dog vigtigt, at disse plader vil blive samlet luftætte til spærfødderne, via fx fugemasse eller tape. Folierne fra både etageadskillelsen og fra skunkvæggen, føres så frem til pladerne. Dampspærren fra skunkvæggen tapes dermed omhyggeligt til det faste underlag og dette kan gøres med Figur 15. Folie i etageadskillelse og skunkvæg fx butylbånd, hvor samlingen så derefter klemmes med en lægte. Dampspærren, som så føres hen gennem 21 Munch-Andersen, Jørgen (2008):Træskelethuse. Lyngby, Træinformation. 19

20 etageadskillelsen tapes omhyggeligt luftæt til det faste underlag af plader og den plane side af spærfoden. Til denne opgave er det en fordel, at bruge dobbeltklæbende tape, som ikke folder. Igen er det vigtigt, at folierne overlapper hinanden rigeligt. Tætning mellem en skunkvæg i en hanebåndstagkonstruktion eller gitterspærkonstruktion og en let etageadskillelse mod en let ydervæg er en vanskelig konstruktion at udføre lufttæt og derfor har jeg lagt fokus på netop denne samling. Figur 16 viser en skitse over konstruktionen. Det kan ses på skitsen, at dampspærren ved skunkvæggen ligger imellem 2 pladelag og føres dermed ned til oversiden af undergulvet, hvor dampspærren bliver fastgjort til undergulvet og spærsiden og klemmes derefter med en lægte. Det stykke fra oversiden af undergulvet til bjælkehøjden anses for damptæt i sig selv og der behøves ikke en dampspærre der. Tilsvarende tætnes ydervæggens dampspærre til undersiden af plankestykkerne og klemmes med en kantlægte. Når plankerne så er rykket ind, som på figur 16, så føres dampspærren så helt hen til planken. Det er igen vigtigt, at plankelukningen er af konstruktionstræ, så materialet er tæt i sig selv og man slipper for at indlægge en dampspærre der. (Munch-Andersen: 2008, s. 108) 22 Figur 16. Tagfod, hvor tagunderlaget benyttes til afstivning af tagfladen. Loftlem og loft Er det såldes, at loftelemmen er en en del af loftkonstruktionen og udgør tæthedsplanet, så skal denne samling mellem loftlemmen og loftet være luftæt udført. Det er derfor vigtigt, at loftlemmen i sig selv er lufttæt. Karmen omkring loftet skal derfor være lufttæt og karmen skal derfor være af konstruktionstræ uden knaster eller revner. Dampspærren fra loftkonstuktionen vil derfor blive samlet lufttæt til loftlemmens karm. Folien skal overlappe rigeligt med underlaget og samlingen skal fæstnes i overlappet og sidde plant. Der skal etableres en pakning mellem karmen og loftlemmens gående del, da den skal sikre, at der er luftæt, når lemmen er lukket. 22 Munch-Andersen, Jørgen (2008):Træskelethuse. Lyngby, Træinformation. 20

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest

Snedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest LASSE NIELSEN ÅPARKEN 1 6880 TARM Bygnings lækagetest PRØVNINGSMETODE MED UNDERTRYK SKABT AF VENTILATOR EFTER: DS/EN 13928 THERMOGRAFISK INSPEKTION UDFØRES EFTER :DS/EN 13187 Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

DAFA Airstop System når tæt er tæt

DAFA Airstop System når tæt er tæt Airstop System når tæt er tæt Komplet dampspærreprogram med fem nye folier tætner alle opgaver NYHED! DiFoil UniFoil EcoFoil ProFoil AluFoil Nr. 3 Marts 200 for det bæredygtige byggeri 2 universal rørkrave

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829

Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Blower Door test Tæthedsafprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Bygningstype Et plan parcelhus Medlem af foreningen klimaskærm Virksomhed som udførte tæthedsafprøvningen Ansvarlig for testen Lars Due,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr

mø dk I FUGT OG TAGE STATENS BYG6EfORSKNINGSINsnnrr l UDK 69.024:699.82 mø dk FUGT OG TAGE STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forlag Af Kondensation i tage Denne pjece handler ikke om, hvorledes tagdækninger kan udføres så

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning Tæt byggeri Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning René Østergaard Lars Olsen rene.ostergaard@teknologisk.dk lars.olsen@teknologisk.dk

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Montagevejledning. DAFA Airstop System. for det bæredygtige byggeri

Montagevejledning. DAFA Airstop System. for det bæredygtige byggeri Montagevejledning for det bæredygtige byggeri 1 Om denne vejledning Indholdsfortegnelse Funktions- og produktgaranti giver større sikkerhed er fremtidens effektive og sikre tætningssystem til dampspærren.

Læs mere

Efteruddannelse bygningshåndværkere

Efteruddannelse bygningshåndværkere Efteruddannelse bygningshåndværkere ri o e t Fra raksis til p 1 Indholdsfortegnelse Kurser - Energi og bygninger... Side 2 40991 Energioptimering af boliger 42795 Montering af dampspærre og trykprøvning

Læs mere

DUKO tæthedsprøvning på mock-up metodebeskrivelse

DUKO tæthedsprøvning på mock-up metodebeskrivelse 1. Formål Vurdering af potentiel in-situ lufttæthed af dampspærresystemer under anvendelse af tilbehørskomponenter. 2. Henvisninger DS/EN 13829: Bygningers Termiske ydeevne. Bestemmelse af luftgennemtrængelighed

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

FireFree B744/B745 Brandplader

FireFree B744/B745 Brandplader FireFree B744/B745 Vare nr. Navn Antal EAN Palle str. B744 H 1200 x 600 FireFree B744 H 1 stk. 5705673000016 72 stk. B745 H 1200 x 600 FireFree B745 H 1 stk. 5705673000023 72 stk. www.scandisupply.dk 0843

Læs mere

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015

Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi. Juni 2015 Rettelsesblad til Vejledning i bygningstermografi Juni 2015 Fejl i Vejledning i Bygningstermografi fra december 2014 fremg af nedenstående tabel. Side Fejl Rettelse 53 q = q brugstid + q uden for brugstid

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Detaljer YTONG Energy +

Detaljer YTONG Energy + Detaljer YTONG Energy+ Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg Fundament/betongulv uden gevindstang Ydervæg: YTONG Energy +, fundament Detail nr: Fundament/Flydende gulvbeklædning/betongulv u. gevindstang

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20

Assens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Trykprøvning med blowerdoor

Trykprøvning med blowerdoor Trykprøvning med blowerdoor Tæthedsprøvning af bygninger efter DS/EN 13829 Udførende virksomhed Prøvningsmetode iht. DS/EN 13829 Dato for testen Adresse på den undersøgte bygning Bestiller af undersøgelsen

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet

Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003 Speciale Dampspærre i Byggeriet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 DAMPSPÆRRENS HISTORIE...3 GENERELLE LOVKRAV...4 DAMPSPÆRRENS EGENSKABER, FUNKTION OG PÅVIRKNINGER...5 FUGTLÆRE...5

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere