Epidemiologi og Biostatistik (Version 7. september 2006)

Transkript

1 Sygdom og sundhed Historisk Geografisk Socialt Svend Juul, Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie København: Gyldendal, Den 2. marts 1884 blev Niels Peter Danielsen gift med Johanne Emily i Halsted kirke. Ved deres guldbryllup i 1934 kunne de stå under æresporten foran deres hus i nabosognet, hvor de var flyttet ind efter at have dyrket Lollands jord som parcellister i halvtredsindstyve år. 1 2 De fik i deres ægteskab 10 børn. De 5 af dem står sammen med svigerbørnene og børnebørnene ved siden af de gamle langs landevejen. Af de 5 der mangler var de to døde som spæde. En af sønnerne var udvandret til Amerika lige efter 1. Verdenskrig, og han kom først på besøg i sit gamle land efter 2. Verdenskrig, da de gamle forlængst var døde. En af døtrene var blevet så fint gift i København, at hun ikke havde tid til at komme til guldbryllup i det lille hus ved landevejen i Løjtofte. 3 4 Mest var de gamle kede af at Ella ikke var med. Hun var deres sidstfødte, næsten et sølvbryllupsbarn, men hun døde af blindtarmsbetændelse som bare 10- årig. Hun lå i det familiegravsted på Herredsted kirkegård som de fik indrettet dengang i 1916, og hvor de to gamle også skulle hen. Både Niels Peter og Johanne var lavvoksede, men de havde fået født deres 7 børn op til store stovte folk. Den ældste af sønnerne, der sådan set var grunden til at de blev gift i sin tid, var blevet politibetjent inde i Nakskov, med pension. En anden var blevet sadelmager i København, og en tredje var blevet funktionær på skibsværftet i Nakskov. Selv om alle drengene havde været ude at tjene bønder, var der kun to som blev ved landbruget. Den ene af dem arbejdede sig til tønder land i Nordlunde, den anden blev landarbejder. 5 6 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

2 ... den anden blev landarbejder. Han var den eneste af børnene som selv fik mange børn 12 og selv om de tre var døde, så var der ikke til at klæde 9 andre på for at rende til guldbryllup, så de kom ikke med på billedet. I 1937 døde Johanne Emily, og Niels Peter boede alene i huset i Løjtofte et par år endnu. Så var han blevet aflægs og kunne ikke klare sig selv. Børnene begyndte at snakke om at få ham på alderdomshjem. Det ville han ikke. Enden på det blev, at han skulle bo hos en af sønnerne inde i Nakskov, men inden der blev gjort alvor af det, fandt de Niels Peter hængende. Han havde altid kunnet tage vare på sig selv og skulle ikke ligge til byrde. 7 8 Ved deres guldbryllup kunne de to gamle glæde sig over hvor godt det var gået deres børn, og børnebørnene gik det bedre endnu. Kun en af dem fortsatte ved landbruget, og kun tre af dem blev boende i de lollandske landsogne, hvor deres forfædre ellers havde boet så langt tilbage som man ved det. Niels Peters og Johanne Emilys børn var alle sammen et hoved højere end deres forældre. Det kan næppe have været et tilfælde. Børnene og børnebørnene var de første generationer af ganske almindelige danskere, der ikke i deres liv havde oplevet at sulte Aldersspecifikke mortalitetsrater, DK Overlevelseskurver, Danmark Mortalitet, pr år år år 0 år år -79 år Procent overlevende Alder 12 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

3 Middellevetid, Danmark Middellevetid Middellevetid Middellevetid Middellevetid, U.S.A Samlet fertilitet, Danmark U.S. life expectancy Year White females White males Black females Black males 15 Samlet fertilitet pr kvinder Social ulighed i sundhed. Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet. Sundhedsanalyser 2000:2 Rapporten findes på: Model til forståelse af den sociale ulighed i sundhed (Middellevetidsudvalget: Social ulighed i sundhed) Social ulighed i risikofaktorer Social ulighed i sygdom Social ulighed i mestring Sundhedsfremmende indsats i relation til livsstil og levekår Sygdomsforebygindsats bl.a. i sundhedsvæsenet Social ulighed i død Behandling i sundhedsvæsenet MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

4 Dødelighedsindeks, fordelt på socioøkonomiske grupper (alle erhvervsaktive = 100) (Middellevetidsudvalget) Procentdel som vurderer deres eget helbred som godt (Sundhed og Sygelighed i Danmark, 1994) Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Alle årige i erhverv Mellemlang videre- gående uddannelse Anden faglig uddannelse Lærlingeuddannelse Basisår EFG/HG Specialarbejder Procentdel rygere og storrygere (mindst 15 pr. dag). (Sundhed og Sygelighed i Danmark 1994) Procentdel, der den sidste uge har drukket mere end de anbefalede genstandsgrænser (14/21). (Sundhed og sygelighed i Danmark, 1994) Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Førtidspensionist Husmoder Arbejdsløs Dagligrygere Storrygere 21 Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Førtidspensionist Arbejdsløs Gennemsnitligt dagligt indtag af frugt og grønt (Førevaredirektoratets kostundersøgelse, 1995) Kan de sociale forskelle i dødelighed forklares ved forskellig livsstil? (Middellevetidsudvalget) Kort videregående uddanelse Student/HF Grundskole Længerevarende uddannelse Kort teoretisk uddannelse Lærling, EFG Ingen erhvervsuddannelse 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 23 Kontrolleret for køn og alder Kontrolleret for køn, alder og livsstilsfaktorer 24 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

5 Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Lifestyle, social class, and obesity the Copenhagen Male Study. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2005; 12: "Risikofaktorer" for fedme iflg. Suadicani et al: BMI 30 Lav fysisk aktivitet i fritiden I og II 4,5% 42% Social klasse III IV 9,1% 11,1% 52% 49% V 11,6% 55% Lav fysisk aktivitet i fritiden Højt alkoholindtag Ingen sukker i kaffen Lavt kaffeforbrug Drikker ikke te Meget lav fysisk fritidsaktivitet Ryger 49% 56% 58% % Alkohol sidste uge 90% 86% 91% 81% Undgår fed mad 51% 43% 49% 46% Kontakt med alment praktiserende læge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyste Kontakt med praktiserende speciallæge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Kontakt med tandlæge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyste Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyst MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

6 Anvendelse af frit sygehusvalg 1996 (gennemsnit = 100), efter indkomst (Middellevetidsudvalget) kr. Internationale sammenligninger: To indikatorer: Middellevetid og spædbarnsdødelighed 2005 (U.S. Census Bureau, International Data Base): kr kr kr kr kr. Danmark Middellevetid for nyfødte 77,6 Spædbarnsdødelighed pr kr kr. Grønland 69,6 16 Alle Phillipinerne 69, Guinea-Bissau 46,6 107 Indeks ambulante patienter Indeks heldøgnspatienter Middellevetiden i Danmark , efter amt Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt hus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele Danmark Middellevetiden i bydele i København, (Middellevetidsudvalget) Indre Nørrebro Kongens Enghave Vesterbro Vestamager Ydre Nørrebro Bispebjerg Sundby, Syd Københavns kommune Valby Sundby, Nord Brønshøj-Husum Ydre Østerbro Christianshavn Indre by Vanløse Indre Østerbro Befolkningspyramider MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september

7 Middellevetid, Rusland og USA (Notzon FC, Komarov YM, Ermakov SP et al. Vital and health statistics: Russian Federation and United States, selected years with an overview of Russian mortality in the 1990s. National Center for Health Statistics. Vital Health Stat 5(11) ) 75 Life expectancy year U.S. females U.S. males Russia females Russia males 41 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag september