Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og afløbssystemer"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og afløbssystemer""

Transkript

1 Management Consulting Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og Fonden for Velfærdsteknologi Evalueringsrapport

2 Indhold 1 Forord 3 2 Sammenfatning 5 3 Anbefalinger 7 4 Kort beskrivelse af projektet Baggrund Kort beskrivelse af projektet 9 5 Formål med evalueringen 11 6 Evalueringsspørgsmål 12 7 Projektets forandringsmodel 13 8 Dataindsamling 16 9 Evalueringsanalyse og resultater Evaluering af forandringsmodellen Omverdenen Et afgrænset testmiljø Ressourcer som katalysator for projektet Aktiviteter Resultater Effekt af projektet Projektøkonomi Projektets samlede økonomi Projektomkostninger Projektets økonomiske balance Konklusion 30 A Aktivitets-, tids- og ressourcestyringsark 31 B Opgørelse af projektomkostninger 32 side 1

3 C Ændringer i nulpunktsmålingens forudsætninger og værdier 33 side 2

4 1 Forord Følgende rapport opsummerer proces og konklusion ved ABT-projektet "Fælles datacenter for kloak- og. Spildevandscenter Avedøre og kloakforsyningsselskaberne i Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Herlev, Albertslund og Ballerup indgik i 2009 et samarbejde om at udvikle et fælles datacenter med tilhørende it-understøttelse. På vegne af projektet indgik Spildevandscenter Avedøre samarbejde med daværende ABTfonden (nu Fonden for Velfærdsteknologi) om økonomisk støtte for at kunne inddrage de relevante og fornødne ressourcer for at gennemføre et projekt af denne type. Projektet startede i september 2010 og slutter med udgangen af marts Projektleder var Helmer Petersen, Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre tilknyttede Landmålergården I/S og KPMG (daværende Capacent) som primærrådgivere på projektet for at have de fornødne kompetencer inden for stamdata, landmåling og it samt organisationsudvikling og projektledelse. Projektet vil gerne takke ABT-fonden for et godt samarbejde gennem mere end to et halvt år (inkl. ansøgningsprocessen). Gennem dette lange projekt har fonden tilbudt assistance til national perspektivering, afholdt arbejdsmøder som god inspiration til projektledelsen, men vigtigst - bidraget til opgaveløsning og drøftelser omkring konklusioner og metoder og dermed sikret projektet en høj kvalitet. Gennem projektperioden har ABT-fondens metodeapparat udviklet sig. Denne udvikling har både ABT-fonden og projektet respekteret, og fonden har været god til at bistå med justering og tilretning i forhold til egne rapporteringskrav. Ligeledes vil projektet gerne takke de mange interessenter, som har bidraget til etableringen af det fælles datacenter. Der har været mange drøftelser og nogle kompromiser. Denne rapport og konklusionerne er udarbejdet på baggrund af interview med brugerne i forsyningerne og i samarbejde med projektlederen fra Spildevandscenter Avedøre, Landmålegården og ABT-fonden. Denne rapports tilblivelse og anvendelse Denne rapport er udarbejdet på baggrund af interview med brugerne i forsyningerne og i samarbejde med projektlederen fra Spildevandscenter Avedøre, Landmålergården og ABTfonden. Rapportens konklusioner er fremkommet i tæt dialog med projektdeltagerne og Landmålergården. De anvendte metoder og processer er løbende afstemt med ABT-fonden i forbindelse med styregruppemøder. side 3

5 Hvis du vil vide mere? Hvis du er interesseret i yderligere informationer omkring projektet er du velkommen til at kontakte nedenstående. Helmer Petersen, Spildevandscentret Avedøre, tlf Helmer er overordnet projektleder med ansvar for fremdrift, risiko- og interessentstyring, heriblandt forandringsledelse, kunderne, leverandørerne og styregruppen. Udfordring og kvalitetssikring af modeller og realiserede løsninger, samt faglig input og sparring vedrørende projektrelevant fagkundskab. Torbjørn Pedersen, Landmålergården, tlf Leverandør med ansvar for konvertering/sammenlægning af 9 forsyningers stamdata til DANDAS standard, kortlægning af kvalitetsniveau og gennemførsel af ajourføringsplan, kortlægning af deklarationsstatus for det samlede ledningsnet, kobling af aktuelle deklarationer med ledningsnettet samt ansvarlig for opmåling af brønde, systemimplementering og brugeruddannelse Ulrick Sebber, KPMG, tlf Leverandør med ansvar for projektadminstrationen herunder fremdrift, risiko- og interessentstyring samt kommunikationsplan. Ansvarlig for strategi og plan for forandringsledelse samt design af arbejdsgange og processer. Herudover ansvarlig for udredning af forretningspotentiale (og måleprogram) samt ydelseskatalog (kontraktuelt grundlag mellem deltagerne og datacenteret) side 4

6 2 Sammenfatning Formålet med Projekt ABT-F 472 "Fælles datacenter for kloak- og var at beeller afkræfte, at en centralisering af databehandlingen mellem forsyningerne og SCA kan frigøre ressourcer svarende til 8 årsværk og samtidig forbedre nuværende niveau inden for datakvalitet og håndtering af borgerhenvendelser. Projektets forandringsmodel har været uændret gennem hele projektet. Den primære katalysator for projektets realisering har været den støtte, der er tildelt fra ABT-fonden. I forbindelse med nulpunktsanalysen blev det oprindelige besparelsespotentiale opskrevet til 13,5 årsværk, som forventes realiseret i Projektet valgte en interviewbaseret indsamling af data grundet arbejdets natur blandt forsyningsselskaberne. For at validere data afholdt projektet interview med ledere og medarbejdere i adskilte grupper. Ligeledes supplerede projektet interviewene med en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge holdninger til projektet. Gennemgående har der været tillid til måleprogrammet. Som følge af projektets erfaringer med dataindsamlingen har projektet valgt en forsigtig tilgang til udregning af potentialer og realiserede gevinster. Som følge af projektets primære aktiviteter: Centralisering af arbejdsopgaver i et fælles datacenter Indkøb og implementering af it-teknologi Kvalitetsforbedring af stamdata kan projektet ved slutpunktsmålingen konstatere, at realisering af potentialet udvikler sig tilfredsstillende, så der for nuværende er realiseret 5,5 årsværk og årlige driftsomkostninger på 2,5 mio. kr. Omtrent halvdelen af de realiserede årsværk har forladt testmiljøet, mens den anden halvdel bruges til øget borgerservice eller andre interne opgaver i forsyningerne. Generelt kan projektet konkludere, at de forsyninger, der har haft størst effekt af dette projekt, også er dem, der havde den største ledelsesmæssige opbakning. Dette blev også afspejlet i deltagernes lyst til at bidrage til løsningerne, både med forslag og konstruktiv kritik. Slutpunktsmålingen viste også, at der blandt sagsbehandlerne er en forøget arbejdsglæde, da man nu kan koncentrere sig om fremdrift i projekter og ikke skal fokusere på datavalidering og identifikation, som prægede nulpunktsmålingen. Projektet har først sent i processen fået installeret det ønskede borgermodul, som vil digitalisere en høj grad af kommunikationen mellem borgerne og forsyningerne. Flere af forsyningerne reklamerer for borgermodulet via egen hjemmeside, men der er ikke høstet tilstrækkelige erfaringer endnu til at kunne foretage en egentlig konklusion. Generelt er der dog blandt forsyningerne tilfredshed med perspektiverne ved borgermodulet. Uagtet at forsyningerne accepterede ideen, kan projektet bekræfte, at det er vanskeligt at forandre sine vaner og holdninger. Projektet havde dog forudset dette og havde således afsat ressourcer til sidemandsoplæring og hyppige bilaterale møder for at sikre forståelse og erfaring med de nye systemer. side 5

7 Projektet havde stor glæde af den nationale stamdatamodel (DANDAS), som betød, at der allerede var et fælles begrebsapparat. Udfordringen var bare, at forsyningerne kom med hver deres forståelse, hvorfor projektet brugte mange ressourcer på at tilvejebringe en fælles forståelse. I forhold til en national udrulning af denne projektide mener projektet stadig, at de oprindelige projektaktiviteter er de rette. Erfaringer fra møder med andre forsyninger viser, at der er store forskelle i forståelse og digitaliseringsniveau. Der er således brug for en styring af forandringsprocessen. Projektet mener, at der er et potentiale på 135 årsværk nationalt. Projektet har haft et samlet budget på 8,8 mio. kr., og de nødvendige omkostninger har passet til budgettet. Projektets opfattelse er, at de opnåede resultater er velforankrede, baseret på flere forskellige observationer: Alle deltagende forsyninger har besluttet at benytte datacentrets ydelser, efter projektet stopper Slutmålingen samt statistiktræk på systemerne viser, at brugerne i stigende grad tager værktøjerne i anvendelse Forsyninger benytter og respekterer arbejdsgangene til kvalitetssikring af ledningsstamdata De frigivne ressourcer som følge af automatisk LER-håndtering er allerede overflyttet til andre opgaver Forsyningerne har i høj grad opsagt samarbejdet med de eksterne leverandører, som tidligere varetog opgaven med administration af stamdata Forsyningerne har ytret ønske om, at de to udviklingsgrupper sagsbehandlere og driftsfolk fortsætter som ERFA-grupper. Testmiljøet, som består af ni separate virksomheder med selvstændig ledelse, vanskeliggør en ansvarsplacering af gevinstrealisering for projektet. Gennem projektperioden har der været afholdt møder med ledelsesgruppen for at sikre accept og forståelse for det arbejdsbesparende potentiale. Fokus på den fremadrettede gevinstrealisering vil blive fastholdt via: Fortsat drift af datacentret Rapportering til direktørmøder Effektiviseringskrav, jf. vandsektorloven 1. 1 LOV nr 469 af 12/06/2009 Gældende (Vandsektorloven) Offentliggørelsesdato: side 6

8 3 Anbefalinger Projektledelsen har følgende anbefalinger: Forandring skabes gennem engagement og opfølgning Som udgangspunkt var deltagerne meget forskellige i deres tilgang til administration af ledningsdata. Alle har således skullet gennemgå en større forandring af egne arbejdsgange for at kunne udnytte det nye datacenter. For at skabe engagement har projektet i høj grad involveret brugerne i udvikling og beslutninger i forbindelse med arbejdsmøder. Implementering af it-systemerne og arbejdsgange blev fulgt tæt af projektets task force, som bistod forsyningerne med sidemandsoplæring og problemløsning, indtil der var skabt sikkerhed og tillid til de nye systemer. Projektledelsens sammensætning skal kunne bidrage til forskellige synsvinkler på problemløsninger og fremdrift Projektledelsen var en blanding af interne og eksterne parter, som bidrog med vidt forskellige kompetencer, eksempelvis kendskab til forsyningsselskaberne og de politiske forhold i regionen, ledningsregistrering, organisationsudvikling og effektivisering samt projektledelse. Med denne sammensætning var projektledelsen hele tiden i stand til at identificere og perspektivere løsninger og samtidig sikre en høj effektivitet i implementeringen. Projektet har haft stor gavn af måleprogrammet, som er benyttet som fundament for mange af projektets aktiviteter og risikostyring rettet mod forandringer Projektet valgte en bred spørgetilgang ved nulpunktsmålingen og midtvejsmålingen, hvilket gav en god forståelse for deltagernes accept af projektet. På denne baggrund kunne projektet så nuancere og justere handlingsplanerne - også specifikt i forhold til de enkelte deltagere. Disse input blev også benyttet ved udarbejdelse og revidering af projektets risikoanalyse. Projektet har haft gavn af et højt momentum og forholdsvis skarpe deadlines - større projekter bør nedbrydes i mindre delelementer med overskuelige deadlines Projektledelsen udviklede tidligt en handlingsplan nedbrudt til enkelte faser, som gjorde det nemmere at holde styr på fremdriften og ad hoc-problemløsning samt ikke mindst prioritering i den daglige drift. Projektet har hele tiden været underlagt et tidspres, hvilket har bidraget til at bevare fokus på effektivitet i udviklings- og beslutningsprocesserne. Alle forsyninger bør have foretaget en gennemgribende evaluering af deres ledningsstamdata Projektets analyser af stamdata og gennemførte arbejdsmøder omkring stamdata viser, at forsyningerne har brug for en forbedret forståelse for stamdata og anvendelighed, og at det stadig er nødvendigt at kvalitetsforbedre stamdata - udgangspunktet var værre end først antaget i det oprindelige projektoplæg. side 7

9 4 Kort beskrivelse af projektet 4.1 Baggrund En af de mest grundlæggende forudsætninger for vores basale sundhed og velfærd er formentlig let overset i den almindelige opfattelse - nemlig bortledning af og rensning af spildevand fra husholdningerne og industrien. I Danmark er det eksempelvis mere end 150 år siden, at der sidst har været koleraepidemier, som primært skyldes dårligt styrede sanitetsforhold. Gennem den sidste halvdel af 1900-tallets byggeboom blev der opbygget et omfattende ledningsnet af kloakker til bortledning af spildevand og regnvand. Disse kloakker blev dimensioneret i forhold til datidens forventninger til regnvejrsintensitet og udvikling i bebyggelse og industri. For at spare på omkostningerne var den generelle holdning, at man lod regnvand og spildevand løbe i samme ledninger frem til spildevandscentre, som her forestod oprensningen af vandet, inden det blev udledt i vandløb eller havet. I de senere år kan det konstateres, at regnvejrsintensiteten er øget i forhold til de oprindelige forventninger, hvilket har givet nogle meget synlige og mærkbare gener i form af oversvømmelser i de større byer. Ikke bare har oversvømmelserne haft indflydelse på afviklingen af trafikken, men som følge af sammenblandingen af vand og spildevand er man også nødsaget til at forholde sig til sundheden i de ramte områder. Ledningsnettet af kloakker er en meget kompleks størrelse. Eksempelvis har det ledningsnet, som indgår i dette projekt, en samlet længde på mere end km og består af mere end ledningselementer og brønde. Mere end borgere leder ca. 55 mio. liter vand og spildevand til Spildevandscentret på Avedøre Holme. Ledningsnettet for samtlige selskaber i Danmark er km fordelt på km vandforsyningsrør og km rør til transport af spildevand. I 2011 blev værdien af det samlede ledningsnet opgjort til 546 mia. kr. 2 Administration af et stort og komplekst net af kloakledninger er ligeledes en kompleks multifunktionel opgave, som eksempelvis inkluderer håndtering af henvendelser fra borgere og industrien, konstant vedligehold af nettets kloakledninger, pumper og brønde, men også fortsat udvikling af nettet i forhold til udviklingen af byerne og ændringerne i regnvejrsintensiteten. For at understøtte disse opgaver er der således brug for et betydende datagrundlag. I flere tilfælde er der tilmed brug for meget nuancerede stamdata. I et nationalt perspektiv er administrationen af kloakledninger meget differentieret. Historisk har det været en offentlig opgave fordelt på staten og kommunerne (tidligere amter) at administrere kloaknettet. Der har ikke været fokus på at udvikle ensartede arbejdsgange og rutiner, og der er således store forskelle kommunerne imellem. Dette giver i praksis problemer, idet vand som bekendt ikke respekterer kommunegrænserne. Et tænkt omend meget realistisk eksempel er dimensionering af en kloakledning på tværs af en kommunegrænse, idet definitionen og vedligeholdelsesgraden af ledningsstamdata som oftest er uensartede i de forskellige kommuner. I dette tilfælde er der således brug for at udarbejde et fælles datagrundlag, inden anlægsarbejdet påbegyndes, hvilket er en større opgave. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Vandnyt, 24. februar side 8

10 For at øge effektiviseringen inden for forsyningssektoren blev alle vand- og spildevandsselskaber pr. 1. januar 2010 udskilt som kommunalt ejede aktieselskaber. Dette betød, at der blev udskilt mere end 200 selskaber (kloak?) med vidt forskellig størrelse, administrationsrutiner og kulturer. En af de store udfordringer for de mange nye forsyninger, der blev oprettet, er at kunne håndtere og informere borgerne; en opgave, som tidligere lå i kommunerne. 4.2 Kort beskrivelse af projektet Spildevandscenter Avedøre A/S (SCA) er stiftet i 1965 og ejes af ti kommuner. Centralt placeret blandt ti forskellige kommuner kan SCA konstatere, at forsyningsselskaberne hver især har udviklet sig forskelligt i de respektive kommuner og således har forskellige metoder til at løse opgaver for borgerne og industrien. Ligeledes har forsyningerne også en forskellig tilgang til administration af stamdata, hvor nogle forsyninger har outsourcet opgaven til en tredjepart, mens andre selv løser opgaven. På samme vis er der også store forskelle i de digitale hjælpeværktøjer, som selskaberne bruger. Som følge af de mange forskelle mellem forsyningerne var det nødvendigt, at projektet blev tilført en katalysator, som kunne overstige den samlede barriere. På denne baggrund ansøgte SCA Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-F) om at medfinansiere et projekt, med det formål at etablere et fælles datacenter for SCA og otte forsyningsselskaber. Den eksterne medfinansiering skulle sikre, at projektets leverancer kunne implementeres uden finansielle omkostninger for selskaberne og dermed gøre projektet mere attraktivt. Projektet "Fælles datacenter for kloak- og har til formål at afprøve og dokumentere effekten af et nyt organisatorisk og teknisk setup til håndtering af de data, der beskriver forsyningernes ledningsnet. Ideen er at samle og standardisere forsyningernes opgaver med at registrere og vedligeholde ledningsdata i en fælles funktion og understøtte denne med passende webteknologi, der muliggør en god decentral anvendelse af ledningsdata. Hermed flyttes den tidligere decentrale databehandling fra de kommunalt forankrede forsyninger til ét fælles kompetencecenter for ledningsregistrering. Ved at standardisere og kvalitetsforbedre data, udnytte webteknologi og centralisere en række dataadministrative opgaver i en fælles enhed var målet: Formindsket ressourceforbrug på administration af ledningsstamdata Forbedrede arbejdsrutiner til kvalitetssikring af ledningsstamdata (hvilket vil give mere valide data til driftsstøtte, anlægssimulering og investeringsanalyser) Effektiviseret (og dokumenterbar) drift gennem implementering af drifts- og vedligeholdelsesmodul Forbedret serviceniveau (tilgængelighed af data over for borgere, entreprenører etc.) Mindre fokus på stamdatausikkerhed og mere fokus på anlægsprojekter. side 9

11 I nedenstående figur ses projektets samlede rejse fra september 2010 til marts De fem spor viser hovedaktiviteterne for projektet og vil blive gennemgået i forbindelse med projektets forandringsmodel i kapitel 6. Figur 1 Projektets samlede aktivitetsplan 2. halvår 2010 (Analyse) 1. halvår 2011 (Design) 2. halvår 2011 (Test) 1. halvår 2012 (Drift) Design af datacenter Kortlægning af ydelser, arbejdsgange og ressourcer Design af datacenter med tilhørende, arbejdsgange, leverancer og ydelseskatalog Forbedring af data Kortlægning af ledningsdata deklarationer Kvalitetsforbedring af data (Prioriteret plan indenfor rammerne) Deklarationsundersøgelse (digitalisering) IT-udstyr Udbud og indkøb Tilretning af IT Drift (Projekt) Drift (alm.) Uddannelse og træning Projektledelse Fortløbende kommunikation til alle forsyningerne Styring: risiko, Interessent, leverandører Sidemandsoplæring og støtte Projektets måleprogram og dataindsamling side 10

12 5 Formål med evalueringen Evalueringens formål er en vurdering af, om de planlagte resultater og effekter er opnået, hvilke proceserfaringer der er opnået i løbet af projektet samt potentialet i en eventuel national udrulning. Som skitseret i projektansøgningen er der en række parametre for vurdering af projektets effekter: Arbejdskraftbesparende potentiale Besparelse på driftsomkostninger Øvrige effekter. Desuden evalueres den opnåede læring og erfaringer gennem projektforløbet. Endelig danner evalueringen grundlag for en vurdering af potentialet for en eventuelt national udrulning. Denne evalueringsrapport dokumenterer de indsamlede data og projekterfaringer. Sammen med en række analyser drages konklusionerne om, i hvor høj grad de forventede effekter er opnået. side 11

13 6 Evalueringsspørgsmål Evalueringen svarer på følgende spørgsmål: Hvilke produktivitetsforbedringer er der opnået, og hvad er det arbejdskraftbesparende potentiale? Hvilke øvrige økonomiske effekter er der? Hvilke service- og kvalitetsforbedringer er der? Hvilke barrierer, risici og forudsætninger har der været, og hvilke kan gøre sig gældende for en videre udbredelse af projektet? Hvilke projektomkostninger og investeringer har der været? I hvor høj grad er projektets resultater forankret? side 12

14 7 Projektets forandringsmodel Projektets forandringsmodel er gengivet i nedenstående figur og uddybet i de følgende. Strukturen i forandringsmodellen genbruges i den efterfølgende evaluering af projektet. Figur 2 Projektets forandringsmodel Rammebetingelser (omverden): Lovgivning Samfund Testmiljø: 10 forsyningsselskaber (spildevand) og SCA Indtægter fra borgerne og industrien Serviceydelser til borgere, leverandører og kommuner Katalysator (Ressourcer) Aktiviter Resultater Effekt ABT-ressourcer Ny web-teknologi National stamdata standard Ny web teknologi Ny organisering Fælles datacenter Nye IT-værktøjer Nye Arbejdsgange Forbedret Data Arbejdskraftbesparelser Serviceforbedringer Øget arbejdsglæde 1. Rammebetingelser Rammerne for testmiljøet er inddelt i følgende: Lovgivning Ud fra et ønske om at øge effektiviseringen i branchen blev vandsektorloven vedtaget i Resultatet af loven var, at administration af vand og spildevand blev udskilt fra kommunerne til selvstændige kommunalt ejede virksomheder pr. januar Loven tilsikrer også en national benchmarkingmodel, som har det formål at sikre en effektivisering af branchen. Heri ligger bl.a., at der udstikkes årlige effektiviseringsmål, som betyder, at selskaberne konstant bliver presset til at reducere driftsomkostningerne. Samfund Som udgangspunkt har samfundet ikke meget kendskab til denne branche - undtagen når store regnmængder skaber store oversvømmelser i byerne, eller badning forbydes som følge af forureningsudslip fra renseanlæggene. Som følge af de mange oversvømmelser de senere år kan man konstatere en stigende interesse for potentielle problemområder fra eksempelvis forsikringsselskaberne eller politikere, som mener, at borgerne burde have direkte adgang til oplysninger om deres lokale kloakledningsnet. 2. Testmiljø Testmiljøet består af ti forsyningsselskaber, som alle netop var selskabsudskilt fra kommunerne. Selskaberne havde hver især udviklet sig forskelligt i de respektive kommuner og havde således forskellige metoder til at løse opgaver for borgerne og industrien. Ligeledes havde forsyningerne også en forskellig tilgang til administration af stamdata, hvor nogle for- side 13

15 syninger havde outsourcet opgaven til tredjepart, mens andre selv løste opgaven. På samme vis var der også store forskelle i de digitale hjælpeværktøjer, som selskaberne brugte. De respektive deltagere skulle samtidig også vænnes til at samarbejde om udviklingen af et fællesskab, herunder finde et fællesskab på tværs af alle forskellene. 3. Katalysator (ressourcer) Idet forsyningsselskaberne ikke havde de fornødne kompetencer og ressourcer til at gennemføre denne type af projekt, var det nødvendigt at kunne tilbyde en række attraktive muligheder. Som følge af ABT-fondens deltagelse gav det projektet mulighed for at tilbyde at løfte deltagernes ledningsstamdata ind i et stærkt fagligt miljø, baseret på nyeste teknologi. Den nationale brancheforening DANVA har udviklet en standard for ledningsdata (DAN- DAS). Projektet havde ikke kunnet gennemføres på denne tidshorisont uden en fælles standard, som har været grundlæggende præmis for it-indkøbet samt konsolideringen af data. 4. Aktiviteter Projektets hovedaktiviteter kan opdeles i følgende spor: Design af fælles datacenter: Først skal den nye datacentral designes. Dette gøres ved at præcisere datacentralens arbejdsopgaver og ansvar, som udmøntes i egentlige serviceaftaler til forsyningsselskaberne. Kvalitetsforbedring af data: For at opnå rationaliseringsgevinsterne i projektet foretages der en omfattende kvalitetssikring og forbedring af afløbsdata fra de enkelte forsyninger, herunder bl.a. ensartning af anvendte koordinats- og højdesystemer, kontrol af brøndoplysninger mod digital højdemodel, entydig brøndnummerering, sikring af sammenhæng i ledningsdatabasen, sikring af tinglysning af ledningsnettet m.m. Indkøb og implementering af it-udstyr: Gennemførelse af indkøbsproces, jf. de offentlige indkøbsregler samt efterfølgende implementering af it-udstyr i samarbejde med leverandøren. Uddannelse og træning: Gennemførelse af uddannelse i de nye systemer og processer. Herefter gentagen træning for at sikre en god forankring. Projektledelse: Sikre den nødvendige ledelse og styring af projektet i forhold til leverandørernes leverancer og økonomistyring, men også i forhold til kommunikation til projektets interessenter. 5. Resultater Resultaterne fra projektet forventedes at være: Et fælles datacenter, som administrerer forsyningernes stamdata og udstiller webbaserede it-værktøjer til fælles udnyttelse Et væsentligt forbedret datagrundlag og dermed lettere sagsløsning. side 14

16 6. Effekter Effekterne af projektet bliver identificeret som følger: Brugerrettede effekter: Det forventes, at der kan realiseres et arbejdsbesparende potentiale som følge af nemmere og mere effektive sagsgange. For tekniske assistenter og sagsbehandlere vil det eksempelvis blive nemmere at tilvejebringe besvarelser til borgere eller projektoplæg til anlægsprojekter som følge af forbedret datagrundlag samt nemmere og hurtigere tilgang til data. Dette vil betyde en forbedret borgerservice samt større arbejdsglæde for sagsbehandlerne. Samfundseffekter: For at imødegå de stigende antal oversvømmelser som følge af den øgede regnvandsintensitet er samfundet nødsaget til at foretage en lang række investeringer. Disse investeringer vil alle være baseret på modelleringer, som kræver valide stamdata. Et andet eksempel er at fremtidssikre de meget store mængder af kloakledninger, som blev bygget i 1960 og 70'erne. Dette kræver ligeledes vedligehold af ledningsstamdata for at sikre optimalt vedligehold. Erfaringer og de realiserede effekter redegøres der for i kapitel 8. side 15

17 8 Dataindsamling I forbindelse med evalueringsprogrammet er der indsamlet en lang række kvantitative og kvalitative data. Valget af metodik blev bestemt af, hvordan arbejdsopgaverne omkring databehandling var struktureret i forsyningerne. Hovedparten af opgaverne var ad hoc-baserede og egnede sig derfor bedst til en udredning af ressourceforbruget via interview, da den enkelte arbejdsopgave krævede en høj grad af individuel vurdering. For at sikre fælles forståelse og accept blev der udarbejdet et referat efter hvert interview, som deltagerne havde mulighed for at kommentere. For at perspektivere de forskellige interview afholdt projektet også selvstændige samtaler med lederne, hvilket har været en god metode til at bekræfte diverse konklusioner. Samtidig blev alle fællesarbejdsmøder brugt til også at vurdere stemningen for projektet, som blev sammenholdt med viden fra enkeltstående interview og bilaterale møder. Måleprogrammet blev udvidet med en spørgeskemaundersøgelse Det oprindelige måleprogram var baseret på interview - også hvad angår indsamling af kvalitative data som eksempelvis tilfredshed med de nye it-systemer, uddannelse og projektet som helhed. I forbindelse med midtvejsmålingen blev måleprogrammet udvidet med en spørgeskemaundersøgelse, som fokuserede på de kvalitative data. Fordelen ved denne metode er, at projektet kunne nå en bredere del af testmiljøet og dermed opnå et godt supplement til interviewene med nøglepersonerne i forsyningerne. Måleprogrammets validitet Evalueringsprogrammets oprindelige antagelser blev bekræftet. Det var en vanskelig opgave for nøglepersonerne at adskille sagsbehandling, databehandling og andre aktiviteter. Ligeledes var det svært for deltagerne at redegøre for tidsforbruget i de forskellige opgaver og påpege nøjagtigheden i oplysningerne. Ydermere blev det endnu engang bekræftet, at spørgsmål om arbejdstid er meget følsomt, og det er vanskeligt at undgå, at bekymringer om egen jobsikring influerer på besvarelserne. Udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen gav ved midtvejsmålingen projektet en mulighed for at få input fra en større gruppe af testpersoner end blot de interviewede nøglepersoner. Undersøgelsens resultater gav god viden om forståelsen og tilfredsheden for projektet og dets aktiviteter, hvilket bl.a. blev brugt aktivt til at opgradere træning i den efterfølgende driftsperiode. side 16

18 Tabel 1 Deltagelsen i projektets måleprogram Samlet antal deltagere i Interviewede evalueringsprogrammet nøglepersoner Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen Nulpunktsmåling Midtvejsmåling Slutmåling Kilde: Godkendte referater og udsendte samt modtagne spørgeskemaer fra de respektive målinger. Antallet af deltagere i slutmålingen er mindre som følge af afgang i personaletestgruppen. Ved slutpunktsmålingen fik projektet indikationer af, at de oprindelige ressourceopgørelser ved nulpunktsmålingen var underdimensioneret. I et enkelt tilfælde gav det anledning til, at det oprindelige potentiale blev opskrevet (håndtering af LER-besvarelser) med en tilsvarende opskrivning af potentialet. Ved slutpunktsmålingen var det ligeledes interessant at konstatere den forandring, som projektet har bibragt opgaven med at analyse ledningsnettets deklarationer. Ved nulpunktsmålingen brugte man ikke tid på opgaven, for den var uoverskuelig. Ved slutmålingen brugte man heller ikke tid på opgaven, for nu er den digitaliseret, og data kan uden problemer fremfindes via web-gis-systemet. Det har gennemgående været vigtigt for projektet at kunne redegøre og stå inde for diverse konklusioner. Som følge af indsamlingsmetode og erfaringer ved tilvejebringelsen af data har projektet generelt anlagt en forsigtig synsvinkel vedrørende udredning af potentialer og opgørelser for realiserede gevinster. side 17

19 9 Evalueringsanalyse og resultater Evalueringsanalysen foretages i følgende rækkefølge: Evaluering af forandringsmodellen Projektets effekt på målgrupperne. Generelt kan projektet bemærke, at de forsyninger, der har haft størst effekt af dette projekt, også er dem, der havde den største ledelsesmæssige opbakning. Dette blev også afspejlet i deltagernes lyst til at bidrage til løsningerne, både med forslag og konstruktiv kritik. 9.1 Evaluering af forandringsmodellen I det følgende evalueres forandringsmodellens respektive parametre Omverdenen Randbetingelserne var som udgangspunkt uændrede. Den generelle dagsorden om besparelser, jf. vandsektorloven, har medvirket til nogen grad af fokus blandt forsyningerne. Projektet har dog også konstateret en vis afmatning blandt deltagerne som følge af de mange uafklarede problemstillinger, som er fulgt efter initieringen af vandsektorloven. Endnu et meget voldsomt regnskyl over København i juli 2011 gav store oversvømmelser, hvilket gav et naturligt fokus på anlægsinvesteringer og dermed indirekte også på værdien af valide ledningsstamdata Et afgrænset testmiljø Som udgangspunkt var testmiljøet uændret gennem projektperioden. Det var forventet, at den vedtagne vandsektorlov ville påvirke selskabernes adfærd og ønske om at spare driftsomkostninger. Projektet blev i den forbindelse jævnligt rost for at bidrage til reduktion i driftsomkostningerne. På den anden side oplevede projektet også, at en del af de deltagende forsyninger var tilbageholdende med at afprøve ny teknologi. Dette skyldes flere faktorer som eksempelvis: Den ansatte leder var ny og havde ikke fokus på driftsoptimering Drøftelser om konsolidering med andre selskaber betød, at man afventede afklaring af itunderstøttelse i organisationen. Testmiljøet, som består af ni separate virksomheder med selvstændig ledelse, vanskeliggør en ansvarsplacering af gevinstrealisering for projektet. Gennem projektperioden har der været afholdt møder med ledelsesgruppen for at sikre accept og forståelse for det arbejdsbesparende potentiale. side 18

20 Fokus på den fremadrettede gevinstrealisering vil blive fastholdt via: Fortsat drift af datacentret Kvartalsvise direktørmøder Effektiviseringskrav, jf. vandsektorloven Ressourcer som katalysator for projektet I forbindelse med de indledende projektforberedelser havde man lavet nogle sonderende forespørgsler blandt forsyningerne i regionen, og det stod tidligt klart, at projektets vision var god, men stadig ikke var attraktiv nok til at få forsyningerne til at bruge ressourcer på løsningen. Grundlæggende vidste man godt, at drift og vedligehold af stamdata burde sikres bedre ved forbedrede arbejdsrutiner og større fokus, men det var dog en arbejdsopgave, der blev nedprioriteret i forhold til håndtering af daglig sagsbehandling. Med de finansielle midler, som ABT-fonden stillede til rådighed, havde projektet opnået en katalysator for at iværksætte projektet. Projektet kunne nu tilbyde en attraktiv pakke af ydelser såsom forbedrede stamdata, et fælles datacenter og fremtidig kvalitetssikring af data, med et afbalanceret ressourcetræk til udviklingsarbejdet for de enkelte forsyninger. Projektets samlede ydelsespakke viste sig at være så attraktiv, at otte ud af ti forsyninger valgte at deltage i projektet Aktiviteter Erfaringer vedrørende projektets gennemførelse sættes i det følgende i forhold til projektets tre hovedaktiviteter: 1. Gennemførelse af en centralisering af administrationsopgaver til ét fælles datacenter 2. Indkøb og implementering af webbaseret it-teknologi 3. Kvalitetsforbedring af ledningsstamdata. Gennemførelse af en centralisering af administrationsopgaver til ét fælles datacenter Efter godkendelsen af projektets nulpunktsanalyse i december 2010 blev udviklingsarbejdet vedrørende datacentrets fremtidige ydelseskatalog og arbejdsgange iværksat. Udviklingsprocessen forløb over tre fælles arbejdsmøder med fire-fem ugers mellemrum med deltagelse af alle forsyningerne og var understøttet af hyppige bilaterale møder mellem projektet og de enkelte forsyninger. Af hensyn til de store forskelle, der var blandt forsyningerne, blev der opstillet følgende udviklingsproces: 1. Identifikation af datacentrets ydelser 2. Fastlæggelse af kvalitetssikringsproces og standardiserede støtteværktøjer side 19

Det fælles datacenter. Spildevandscenter Avedøre I/S

Det fælles datacenter. Spildevandscenter Avedøre I/S Det fælles datacenter Det Fælles Datacenter - introduktion Spildevandscenteret Avedøre iværksatte i 2010 et projekt sammen med otte andre forsyningsselskaber med henblik på at undersøge hvilke gevinster

Læs mere

Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog. Spildevandscenter Avedøre

Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog. Spildevandscenter Avedøre Fælles datacenter v. Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog 1 Spildevandscenter Avedøre Synergi gennem samarbejde Spildevandscentrets

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne

Lynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne Dato: 16. august a 2013 Sagsbehandler: /lkh/lvs Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem 2 kommunale rensefællesskaber i hovedstadsområdet i én rensekoncern Konkurrence-

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN

INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 INDSTILLING PRINCIPBESLUTNING OM ETABLERING AF EN FÆLLES RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Klima og Miljøudvalget

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Samarbejde A/S. Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland

Samarbejde A/S. Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland Samarbejde A/S Notat om strategisk og operationelt indkøbssamarbejde blandt forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland 1 Forord Dette notat er udarbejdet af direktørkredsen i Forsyningsselskaberne i Nordøstsjælland.

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Teknisk Udvalg. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 5. februar 2013. Mødetid: 18:00-18:25

Teknisk Udvalg. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 5. februar 2013. Mødetid: 18:00-18:25 Tillægsreferat Dato: Tirsdag den Mødetid: 18:00-18:25 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), John A. Bilenberg (C), Kemal Bektas (A), Lars Prier (O), Laurids

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere