Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og afløbssystemer"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og afløbssystemer""

Transkript

1 Management Consulting Projekt ABT-472: "Fælles datacenter for kloak- og Fonden for Velfærdsteknologi Evalueringsrapport

2 Indhold 1 Forord 3 2 Sammenfatning 5 3 Anbefalinger 7 4 Kort beskrivelse af projektet Baggrund Kort beskrivelse af projektet 9 5 Formål med evalueringen 11 6 Evalueringsspørgsmål 12 7 Projektets forandringsmodel 13 8 Dataindsamling 16 9 Evalueringsanalyse og resultater Evaluering af forandringsmodellen Omverdenen Et afgrænset testmiljø Ressourcer som katalysator for projektet Aktiviteter Resultater Effekt af projektet Projektøkonomi Projektets samlede økonomi Projektomkostninger Projektets økonomiske balance Konklusion 30 A Aktivitets-, tids- og ressourcestyringsark 31 B Opgørelse af projektomkostninger 32 side 1

3 C Ændringer i nulpunktsmålingens forudsætninger og værdier 33 side 2

4 1 Forord Følgende rapport opsummerer proces og konklusion ved ABT-projektet "Fælles datacenter for kloak- og. Spildevandscenter Avedøre og kloakforsyningsselskaberne i Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Herlev, Albertslund og Ballerup indgik i 2009 et samarbejde om at udvikle et fælles datacenter med tilhørende it-understøttelse. På vegne af projektet indgik Spildevandscenter Avedøre samarbejde med daværende ABTfonden (nu Fonden for Velfærdsteknologi) om økonomisk støtte for at kunne inddrage de relevante og fornødne ressourcer for at gennemføre et projekt af denne type. Projektet startede i september 2010 og slutter med udgangen af marts Projektleder var Helmer Petersen, Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre tilknyttede Landmålergården I/S og KPMG (daværende Capacent) som primærrådgivere på projektet for at have de fornødne kompetencer inden for stamdata, landmåling og it samt organisationsudvikling og projektledelse. Projektet vil gerne takke ABT-fonden for et godt samarbejde gennem mere end to et halvt år (inkl. ansøgningsprocessen). Gennem dette lange projekt har fonden tilbudt assistance til national perspektivering, afholdt arbejdsmøder som god inspiration til projektledelsen, men vigtigst - bidraget til opgaveløsning og drøftelser omkring konklusioner og metoder og dermed sikret projektet en høj kvalitet. Gennem projektperioden har ABT-fondens metodeapparat udviklet sig. Denne udvikling har både ABT-fonden og projektet respekteret, og fonden har været god til at bistå med justering og tilretning i forhold til egne rapporteringskrav. Ligeledes vil projektet gerne takke de mange interessenter, som har bidraget til etableringen af det fælles datacenter. Der har været mange drøftelser og nogle kompromiser. Denne rapport og konklusionerne er udarbejdet på baggrund af interview med brugerne i forsyningerne og i samarbejde med projektlederen fra Spildevandscenter Avedøre, Landmålegården og ABT-fonden. Denne rapports tilblivelse og anvendelse Denne rapport er udarbejdet på baggrund af interview med brugerne i forsyningerne og i samarbejde med projektlederen fra Spildevandscenter Avedøre, Landmålergården og ABTfonden. Rapportens konklusioner er fremkommet i tæt dialog med projektdeltagerne og Landmålergården. De anvendte metoder og processer er løbende afstemt med ABT-fonden i forbindelse med styregruppemøder. side 3

5 Hvis du vil vide mere? Hvis du er interesseret i yderligere informationer omkring projektet er du velkommen til at kontakte nedenstående. Helmer Petersen, Spildevandscentret Avedøre, tlf Helmer er overordnet projektleder med ansvar for fremdrift, risiko- og interessentstyring, heriblandt forandringsledelse, kunderne, leverandørerne og styregruppen. Udfordring og kvalitetssikring af modeller og realiserede løsninger, samt faglig input og sparring vedrørende projektrelevant fagkundskab. Torbjørn Pedersen, Landmålergården, tlf Leverandør med ansvar for konvertering/sammenlægning af 9 forsyningers stamdata til DANDAS standard, kortlægning af kvalitetsniveau og gennemførsel af ajourføringsplan, kortlægning af deklarationsstatus for det samlede ledningsnet, kobling af aktuelle deklarationer med ledningsnettet samt ansvarlig for opmåling af brønde, systemimplementering og brugeruddannelse Ulrick Sebber, KPMG, tlf Leverandør med ansvar for projektadminstrationen herunder fremdrift, risiko- og interessentstyring samt kommunikationsplan. Ansvarlig for strategi og plan for forandringsledelse samt design af arbejdsgange og processer. Herudover ansvarlig for udredning af forretningspotentiale (og måleprogram) samt ydelseskatalog (kontraktuelt grundlag mellem deltagerne og datacenteret) side 4

6 2 Sammenfatning Formålet med Projekt ABT-F 472 "Fælles datacenter for kloak- og var at beeller afkræfte, at en centralisering af databehandlingen mellem forsyningerne og SCA kan frigøre ressourcer svarende til 8 årsværk og samtidig forbedre nuværende niveau inden for datakvalitet og håndtering af borgerhenvendelser. Projektets forandringsmodel har været uændret gennem hele projektet. Den primære katalysator for projektets realisering har været den støtte, der er tildelt fra ABT-fonden. I forbindelse med nulpunktsanalysen blev det oprindelige besparelsespotentiale opskrevet til 13,5 årsværk, som forventes realiseret i Projektet valgte en interviewbaseret indsamling af data grundet arbejdets natur blandt forsyningsselskaberne. For at validere data afholdt projektet interview med ledere og medarbejdere i adskilte grupper. Ligeledes supplerede projektet interviewene med en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge holdninger til projektet. Gennemgående har der været tillid til måleprogrammet. Som følge af projektets erfaringer med dataindsamlingen har projektet valgt en forsigtig tilgang til udregning af potentialer og realiserede gevinster. Som følge af projektets primære aktiviteter: Centralisering af arbejdsopgaver i et fælles datacenter Indkøb og implementering af it-teknologi Kvalitetsforbedring af stamdata kan projektet ved slutpunktsmålingen konstatere, at realisering af potentialet udvikler sig tilfredsstillende, så der for nuværende er realiseret 5,5 årsværk og årlige driftsomkostninger på 2,5 mio. kr. Omtrent halvdelen af de realiserede årsværk har forladt testmiljøet, mens den anden halvdel bruges til øget borgerservice eller andre interne opgaver i forsyningerne. Generelt kan projektet konkludere, at de forsyninger, der har haft størst effekt af dette projekt, også er dem, der havde den største ledelsesmæssige opbakning. Dette blev også afspejlet i deltagernes lyst til at bidrage til løsningerne, både med forslag og konstruktiv kritik. Slutpunktsmålingen viste også, at der blandt sagsbehandlerne er en forøget arbejdsglæde, da man nu kan koncentrere sig om fremdrift i projekter og ikke skal fokusere på datavalidering og identifikation, som prægede nulpunktsmålingen. Projektet har først sent i processen fået installeret det ønskede borgermodul, som vil digitalisere en høj grad af kommunikationen mellem borgerne og forsyningerne. Flere af forsyningerne reklamerer for borgermodulet via egen hjemmeside, men der er ikke høstet tilstrækkelige erfaringer endnu til at kunne foretage en egentlig konklusion. Generelt er der dog blandt forsyningerne tilfredshed med perspektiverne ved borgermodulet. Uagtet at forsyningerne accepterede ideen, kan projektet bekræfte, at det er vanskeligt at forandre sine vaner og holdninger. Projektet havde dog forudset dette og havde således afsat ressourcer til sidemandsoplæring og hyppige bilaterale møder for at sikre forståelse og erfaring med de nye systemer. side 5

7 Projektet havde stor glæde af den nationale stamdatamodel (DANDAS), som betød, at der allerede var et fælles begrebsapparat. Udfordringen var bare, at forsyningerne kom med hver deres forståelse, hvorfor projektet brugte mange ressourcer på at tilvejebringe en fælles forståelse. I forhold til en national udrulning af denne projektide mener projektet stadig, at de oprindelige projektaktiviteter er de rette. Erfaringer fra møder med andre forsyninger viser, at der er store forskelle i forståelse og digitaliseringsniveau. Der er således brug for en styring af forandringsprocessen. Projektet mener, at der er et potentiale på 135 årsværk nationalt. Projektet har haft et samlet budget på 8,8 mio. kr., og de nødvendige omkostninger har passet til budgettet. Projektets opfattelse er, at de opnåede resultater er velforankrede, baseret på flere forskellige observationer: Alle deltagende forsyninger har besluttet at benytte datacentrets ydelser, efter projektet stopper Slutmålingen samt statistiktræk på systemerne viser, at brugerne i stigende grad tager værktøjerne i anvendelse Forsyninger benytter og respekterer arbejdsgangene til kvalitetssikring af ledningsstamdata De frigivne ressourcer som følge af automatisk LER-håndtering er allerede overflyttet til andre opgaver Forsyningerne har i høj grad opsagt samarbejdet med de eksterne leverandører, som tidligere varetog opgaven med administration af stamdata Forsyningerne har ytret ønske om, at de to udviklingsgrupper sagsbehandlere og driftsfolk fortsætter som ERFA-grupper. Testmiljøet, som består af ni separate virksomheder med selvstændig ledelse, vanskeliggør en ansvarsplacering af gevinstrealisering for projektet. Gennem projektperioden har der været afholdt møder med ledelsesgruppen for at sikre accept og forståelse for det arbejdsbesparende potentiale. Fokus på den fremadrettede gevinstrealisering vil blive fastholdt via: Fortsat drift af datacentret Rapportering til direktørmøder Effektiviseringskrav, jf. vandsektorloven 1. 1 LOV nr 469 af 12/06/2009 Gældende (Vandsektorloven) Offentliggørelsesdato: side 6

8 3 Anbefalinger Projektledelsen har følgende anbefalinger: Forandring skabes gennem engagement og opfølgning Som udgangspunkt var deltagerne meget forskellige i deres tilgang til administration af ledningsdata. Alle har således skullet gennemgå en større forandring af egne arbejdsgange for at kunne udnytte det nye datacenter. For at skabe engagement har projektet i høj grad involveret brugerne i udvikling og beslutninger i forbindelse med arbejdsmøder. Implementering af it-systemerne og arbejdsgange blev fulgt tæt af projektets task force, som bistod forsyningerne med sidemandsoplæring og problemløsning, indtil der var skabt sikkerhed og tillid til de nye systemer. Projektledelsens sammensætning skal kunne bidrage til forskellige synsvinkler på problemløsninger og fremdrift Projektledelsen var en blanding af interne og eksterne parter, som bidrog med vidt forskellige kompetencer, eksempelvis kendskab til forsyningsselskaberne og de politiske forhold i regionen, ledningsregistrering, organisationsudvikling og effektivisering samt projektledelse. Med denne sammensætning var projektledelsen hele tiden i stand til at identificere og perspektivere løsninger og samtidig sikre en høj effektivitet i implementeringen. Projektet har haft stor gavn af måleprogrammet, som er benyttet som fundament for mange af projektets aktiviteter og risikostyring rettet mod forandringer Projektet valgte en bred spørgetilgang ved nulpunktsmålingen og midtvejsmålingen, hvilket gav en god forståelse for deltagernes accept af projektet. På denne baggrund kunne projektet så nuancere og justere handlingsplanerne - også specifikt i forhold til de enkelte deltagere. Disse input blev også benyttet ved udarbejdelse og revidering af projektets risikoanalyse. Projektet har haft gavn af et højt momentum og forholdsvis skarpe deadlines - større projekter bør nedbrydes i mindre delelementer med overskuelige deadlines Projektledelsen udviklede tidligt en handlingsplan nedbrudt til enkelte faser, som gjorde det nemmere at holde styr på fremdriften og ad hoc-problemløsning samt ikke mindst prioritering i den daglige drift. Projektet har hele tiden været underlagt et tidspres, hvilket har bidraget til at bevare fokus på effektivitet i udviklings- og beslutningsprocesserne. Alle forsyninger bør have foretaget en gennemgribende evaluering af deres ledningsstamdata Projektets analyser af stamdata og gennemførte arbejdsmøder omkring stamdata viser, at forsyningerne har brug for en forbedret forståelse for stamdata og anvendelighed, og at det stadig er nødvendigt at kvalitetsforbedre stamdata - udgangspunktet var værre end først antaget i det oprindelige projektoplæg. side 7

9 4 Kort beskrivelse af projektet 4.1 Baggrund En af de mest grundlæggende forudsætninger for vores basale sundhed og velfærd er formentlig let overset i den almindelige opfattelse - nemlig bortledning af og rensning af spildevand fra husholdningerne og industrien. I Danmark er det eksempelvis mere end 150 år siden, at der sidst har været koleraepidemier, som primært skyldes dårligt styrede sanitetsforhold. Gennem den sidste halvdel af 1900-tallets byggeboom blev der opbygget et omfattende ledningsnet af kloakker til bortledning af spildevand og regnvand. Disse kloakker blev dimensioneret i forhold til datidens forventninger til regnvejrsintensitet og udvikling i bebyggelse og industri. For at spare på omkostningerne var den generelle holdning, at man lod regnvand og spildevand løbe i samme ledninger frem til spildevandscentre, som her forestod oprensningen af vandet, inden det blev udledt i vandløb eller havet. I de senere år kan det konstateres, at regnvejrsintensiteten er øget i forhold til de oprindelige forventninger, hvilket har givet nogle meget synlige og mærkbare gener i form af oversvømmelser i de større byer. Ikke bare har oversvømmelserne haft indflydelse på afviklingen af trafikken, men som følge af sammenblandingen af vand og spildevand er man også nødsaget til at forholde sig til sundheden i de ramte områder. Ledningsnettet af kloakker er en meget kompleks størrelse. Eksempelvis har det ledningsnet, som indgår i dette projekt, en samlet længde på mere end km og består af mere end ledningselementer og brønde. Mere end borgere leder ca. 55 mio. liter vand og spildevand til Spildevandscentret på Avedøre Holme. Ledningsnettet for samtlige selskaber i Danmark er km fordelt på km vandforsyningsrør og km rør til transport af spildevand. I 2011 blev værdien af det samlede ledningsnet opgjort til 546 mia. kr. 2 Administration af et stort og komplekst net af kloakledninger er ligeledes en kompleks multifunktionel opgave, som eksempelvis inkluderer håndtering af henvendelser fra borgere og industrien, konstant vedligehold af nettets kloakledninger, pumper og brønde, men også fortsat udvikling af nettet i forhold til udviklingen af byerne og ændringerne i regnvejrsintensiteten. For at understøtte disse opgaver er der således brug for et betydende datagrundlag. I flere tilfælde er der tilmed brug for meget nuancerede stamdata. I et nationalt perspektiv er administrationen af kloakledninger meget differentieret. Historisk har det været en offentlig opgave fordelt på staten og kommunerne (tidligere amter) at administrere kloaknettet. Der har ikke været fokus på at udvikle ensartede arbejdsgange og rutiner, og der er således store forskelle kommunerne imellem. Dette giver i praksis problemer, idet vand som bekendt ikke respekterer kommunegrænserne. Et tænkt omend meget realistisk eksempel er dimensionering af en kloakledning på tværs af en kommunegrænse, idet definitionen og vedligeholdelsesgraden af ledningsstamdata som oftest er uensartede i de forskellige kommuner. I dette tilfælde er der således brug for at udarbejde et fælles datagrundlag, inden anlægsarbejdet påbegyndes, hvilket er en større opgave. 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Vandnyt, 24. februar side 8

10 For at øge effektiviseringen inden for forsyningssektoren blev alle vand- og spildevandsselskaber pr. 1. januar 2010 udskilt som kommunalt ejede aktieselskaber. Dette betød, at der blev udskilt mere end 200 selskaber (kloak?) med vidt forskellig størrelse, administrationsrutiner og kulturer. En af de store udfordringer for de mange nye forsyninger, der blev oprettet, er at kunne håndtere og informere borgerne; en opgave, som tidligere lå i kommunerne. 4.2 Kort beskrivelse af projektet Spildevandscenter Avedøre A/S (SCA) er stiftet i 1965 og ejes af ti kommuner. Centralt placeret blandt ti forskellige kommuner kan SCA konstatere, at forsyningsselskaberne hver især har udviklet sig forskelligt i de respektive kommuner og således har forskellige metoder til at løse opgaver for borgerne og industrien. Ligeledes har forsyningerne også en forskellig tilgang til administration af stamdata, hvor nogle forsyninger har outsourcet opgaven til en tredjepart, mens andre selv løser opgaven. På samme vis er der også store forskelle i de digitale hjælpeværktøjer, som selskaberne bruger. Som følge af de mange forskelle mellem forsyningerne var det nødvendigt, at projektet blev tilført en katalysator, som kunne overstige den samlede barriere. På denne baggrund ansøgte SCA Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-F) om at medfinansiere et projekt, med det formål at etablere et fælles datacenter for SCA og otte forsyningsselskaber. Den eksterne medfinansiering skulle sikre, at projektets leverancer kunne implementeres uden finansielle omkostninger for selskaberne og dermed gøre projektet mere attraktivt. Projektet "Fælles datacenter for kloak- og har til formål at afprøve og dokumentere effekten af et nyt organisatorisk og teknisk setup til håndtering af de data, der beskriver forsyningernes ledningsnet. Ideen er at samle og standardisere forsyningernes opgaver med at registrere og vedligeholde ledningsdata i en fælles funktion og understøtte denne med passende webteknologi, der muliggør en god decentral anvendelse af ledningsdata. Hermed flyttes den tidligere decentrale databehandling fra de kommunalt forankrede forsyninger til ét fælles kompetencecenter for ledningsregistrering. Ved at standardisere og kvalitetsforbedre data, udnytte webteknologi og centralisere en række dataadministrative opgaver i en fælles enhed var målet: Formindsket ressourceforbrug på administration af ledningsstamdata Forbedrede arbejdsrutiner til kvalitetssikring af ledningsstamdata (hvilket vil give mere valide data til driftsstøtte, anlægssimulering og investeringsanalyser) Effektiviseret (og dokumenterbar) drift gennem implementering af drifts- og vedligeholdelsesmodul Forbedret serviceniveau (tilgængelighed af data over for borgere, entreprenører etc.) Mindre fokus på stamdatausikkerhed og mere fokus på anlægsprojekter. side 9

11 I nedenstående figur ses projektets samlede rejse fra september 2010 til marts De fem spor viser hovedaktiviteterne for projektet og vil blive gennemgået i forbindelse med projektets forandringsmodel i kapitel 6. Figur 1 Projektets samlede aktivitetsplan 2. halvår 2010 (Analyse) 1. halvår 2011 (Design) 2. halvår 2011 (Test) 1. halvår 2012 (Drift) Design af datacenter Kortlægning af ydelser, arbejdsgange og ressourcer Design af datacenter med tilhørende, arbejdsgange, leverancer og ydelseskatalog Forbedring af data Kortlægning af ledningsdata deklarationer Kvalitetsforbedring af data (Prioriteret plan indenfor rammerne) Deklarationsundersøgelse (digitalisering) IT-udstyr Udbud og indkøb Tilretning af IT Drift (Projekt) Drift (alm.) Uddannelse og træning Projektledelse Fortløbende kommunikation til alle forsyningerne Styring: risiko, Interessent, leverandører Sidemandsoplæring og støtte Projektets måleprogram og dataindsamling side 10

12 5 Formål med evalueringen Evalueringens formål er en vurdering af, om de planlagte resultater og effekter er opnået, hvilke proceserfaringer der er opnået i løbet af projektet samt potentialet i en eventuel national udrulning. Som skitseret i projektansøgningen er der en række parametre for vurdering af projektets effekter: Arbejdskraftbesparende potentiale Besparelse på driftsomkostninger Øvrige effekter. Desuden evalueres den opnåede læring og erfaringer gennem projektforløbet. Endelig danner evalueringen grundlag for en vurdering af potentialet for en eventuelt national udrulning. Denne evalueringsrapport dokumenterer de indsamlede data og projekterfaringer. Sammen med en række analyser drages konklusionerne om, i hvor høj grad de forventede effekter er opnået. side 11

13 6 Evalueringsspørgsmål Evalueringen svarer på følgende spørgsmål: Hvilke produktivitetsforbedringer er der opnået, og hvad er det arbejdskraftbesparende potentiale? Hvilke øvrige økonomiske effekter er der? Hvilke service- og kvalitetsforbedringer er der? Hvilke barrierer, risici og forudsætninger har der været, og hvilke kan gøre sig gældende for en videre udbredelse af projektet? Hvilke projektomkostninger og investeringer har der været? I hvor høj grad er projektets resultater forankret? side 12

14 7 Projektets forandringsmodel Projektets forandringsmodel er gengivet i nedenstående figur og uddybet i de følgende. Strukturen i forandringsmodellen genbruges i den efterfølgende evaluering af projektet. Figur 2 Projektets forandringsmodel Rammebetingelser (omverden): Lovgivning Samfund Testmiljø: 10 forsyningsselskaber (spildevand) og SCA Indtægter fra borgerne og industrien Serviceydelser til borgere, leverandører og kommuner Katalysator (Ressourcer) Aktiviter Resultater Effekt ABT-ressourcer Ny web-teknologi National stamdata standard Ny web teknologi Ny organisering Fælles datacenter Nye IT-værktøjer Nye Arbejdsgange Forbedret Data Arbejdskraftbesparelser Serviceforbedringer Øget arbejdsglæde 1. Rammebetingelser Rammerne for testmiljøet er inddelt i følgende: Lovgivning Ud fra et ønske om at øge effektiviseringen i branchen blev vandsektorloven vedtaget i Resultatet af loven var, at administration af vand og spildevand blev udskilt fra kommunerne til selvstændige kommunalt ejede virksomheder pr. januar Loven tilsikrer også en national benchmarkingmodel, som har det formål at sikre en effektivisering af branchen. Heri ligger bl.a., at der udstikkes årlige effektiviseringsmål, som betyder, at selskaberne konstant bliver presset til at reducere driftsomkostningerne. Samfund Som udgangspunkt har samfundet ikke meget kendskab til denne branche - undtagen når store regnmængder skaber store oversvømmelser i byerne, eller badning forbydes som følge af forureningsudslip fra renseanlæggene. Som følge af de mange oversvømmelser de senere år kan man konstatere en stigende interesse for potentielle problemområder fra eksempelvis forsikringsselskaberne eller politikere, som mener, at borgerne burde have direkte adgang til oplysninger om deres lokale kloakledningsnet. 2. Testmiljø Testmiljøet består af ti forsyningsselskaber, som alle netop var selskabsudskilt fra kommunerne. Selskaberne havde hver især udviklet sig forskelligt i de respektive kommuner og havde således forskellige metoder til at løse opgaver for borgerne og industrien. Ligeledes havde forsyningerne også en forskellig tilgang til administration af stamdata, hvor nogle for- side 13

15 syninger havde outsourcet opgaven til tredjepart, mens andre selv løste opgaven. På samme vis var der også store forskelle i de digitale hjælpeværktøjer, som selskaberne brugte. De respektive deltagere skulle samtidig også vænnes til at samarbejde om udviklingen af et fællesskab, herunder finde et fællesskab på tværs af alle forskellene. 3. Katalysator (ressourcer) Idet forsyningsselskaberne ikke havde de fornødne kompetencer og ressourcer til at gennemføre denne type af projekt, var det nødvendigt at kunne tilbyde en række attraktive muligheder. Som følge af ABT-fondens deltagelse gav det projektet mulighed for at tilbyde at løfte deltagernes ledningsstamdata ind i et stærkt fagligt miljø, baseret på nyeste teknologi. Den nationale brancheforening DANVA har udviklet en standard for ledningsdata (DAN- DAS). Projektet havde ikke kunnet gennemføres på denne tidshorisont uden en fælles standard, som har været grundlæggende præmis for it-indkøbet samt konsolideringen af data. 4. Aktiviteter Projektets hovedaktiviteter kan opdeles i følgende spor: Design af fælles datacenter: Først skal den nye datacentral designes. Dette gøres ved at præcisere datacentralens arbejdsopgaver og ansvar, som udmøntes i egentlige serviceaftaler til forsyningsselskaberne. Kvalitetsforbedring af data: For at opnå rationaliseringsgevinsterne i projektet foretages der en omfattende kvalitetssikring og forbedring af afløbsdata fra de enkelte forsyninger, herunder bl.a. ensartning af anvendte koordinats- og højdesystemer, kontrol af brøndoplysninger mod digital højdemodel, entydig brøndnummerering, sikring af sammenhæng i ledningsdatabasen, sikring af tinglysning af ledningsnettet m.m. Indkøb og implementering af it-udstyr: Gennemførelse af indkøbsproces, jf. de offentlige indkøbsregler samt efterfølgende implementering af it-udstyr i samarbejde med leverandøren. Uddannelse og træning: Gennemførelse af uddannelse i de nye systemer og processer. Herefter gentagen træning for at sikre en god forankring. Projektledelse: Sikre den nødvendige ledelse og styring af projektet i forhold til leverandørernes leverancer og økonomistyring, men også i forhold til kommunikation til projektets interessenter. 5. Resultater Resultaterne fra projektet forventedes at være: Et fælles datacenter, som administrerer forsyningernes stamdata og udstiller webbaserede it-værktøjer til fælles udnyttelse Et væsentligt forbedret datagrundlag og dermed lettere sagsløsning. side 14

16 6. Effekter Effekterne af projektet bliver identificeret som følger: Brugerrettede effekter: Det forventes, at der kan realiseres et arbejdsbesparende potentiale som følge af nemmere og mere effektive sagsgange. For tekniske assistenter og sagsbehandlere vil det eksempelvis blive nemmere at tilvejebringe besvarelser til borgere eller projektoplæg til anlægsprojekter som følge af forbedret datagrundlag samt nemmere og hurtigere tilgang til data. Dette vil betyde en forbedret borgerservice samt større arbejdsglæde for sagsbehandlerne. Samfundseffekter: For at imødegå de stigende antal oversvømmelser som følge af den øgede regnvandsintensitet er samfundet nødsaget til at foretage en lang række investeringer. Disse investeringer vil alle være baseret på modelleringer, som kræver valide stamdata. Et andet eksempel er at fremtidssikre de meget store mængder af kloakledninger, som blev bygget i 1960 og 70'erne. Dette kræver ligeledes vedligehold af ledningsstamdata for at sikre optimalt vedligehold. Erfaringer og de realiserede effekter redegøres der for i kapitel 8. side 15

17 8 Dataindsamling I forbindelse med evalueringsprogrammet er der indsamlet en lang række kvantitative og kvalitative data. Valget af metodik blev bestemt af, hvordan arbejdsopgaverne omkring databehandling var struktureret i forsyningerne. Hovedparten af opgaverne var ad hoc-baserede og egnede sig derfor bedst til en udredning af ressourceforbruget via interview, da den enkelte arbejdsopgave krævede en høj grad af individuel vurdering. For at sikre fælles forståelse og accept blev der udarbejdet et referat efter hvert interview, som deltagerne havde mulighed for at kommentere. For at perspektivere de forskellige interview afholdt projektet også selvstændige samtaler med lederne, hvilket har været en god metode til at bekræfte diverse konklusioner. Samtidig blev alle fællesarbejdsmøder brugt til også at vurdere stemningen for projektet, som blev sammenholdt med viden fra enkeltstående interview og bilaterale møder. Måleprogrammet blev udvidet med en spørgeskemaundersøgelse Det oprindelige måleprogram var baseret på interview - også hvad angår indsamling af kvalitative data som eksempelvis tilfredshed med de nye it-systemer, uddannelse og projektet som helhed. I forbindelse med midtvejsmålingen blev måleprogrammet udvidet med en spørgeskemaundersøgelse, som fokuserede på de kvalitative data. Fordelen ved denne metode er, at projektet kunne nå en bredere del af testmiljøet og dermed opnå et godt supplement til interviewene med nøglepersonerne i forsyningerne. Måleprogrammets validitet Evalueringsprogrammets oprindelige antagelser blev bekræftet. Det var en vanskelig opgave for nøglepersonerne at adskille sagsbehandling, databehandling og andre aktiviteter. Ligeledes var det svært for deltagerne at redegøre for tidsforbruget i de forskellige opgaver og påpege nøjagtigheden i oplysningerne. Ydermere blev det endnu engang bekræftet, at spørgsmål om arbejdstid er meget følsomt, og det er vanskeligt at undgå, at bekymringer om egen jobsikring influerer på besvarelserne. Udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen gav ved midtvejsmålingen projektet en mulighed for at få input fra en større gruppe af testpersoner end blot de interviewede nøglepersoner. Undersøgelsens resultater gav god viden om forståelsen og tilfredsheden for projektet og dets aktiviteter, hvilket bl.a. blev brugt aktivt til at opgradere træning i den efterfølgende driftsperiode. side 16

18 Tabel 1 Deltagelsen i projektets måleprogram Samlet antal deltagere i Interviewede evalueringsprogrammet nøglepersoner Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen Nulpunktsmåling Midtvejsmåling Slutmåling Kilde: Godkendte referater og udsendte samt modtagne spørgeskemaer fra de respektive målinger. Antallet af deltagere i slutmålingen er mindre som følge af afgang i personaletestgruppen. Ved slutpunktsmålingen fik projektet indikationer af, at de oprindelige ressourceopgørelser ved nulpunktsmålingen var underdimensioneret. I et enkelt tilfælde gav det anledning til, at det oprindelige potentiale blev opskrevet (håndtering af LER-besvarelser) med en tilsvarende opskrivning af potentialet. Ved slutpunktsmålingen var det ligeledes interessant at konstatere den forandring, som projektet har bibragt opgaven med at analyse ledningsnettets deklarationer. Ved nulpunktsmålingen brugte man ikke tid på opgaven, for den var uoverskuelig. Ved slutmålingen brugte man heller ikke tid på opgaven, for nu er den digitaliseret, og data kan uden problemer fremfindes via web-gis-systemet. Det har gennemgående været vigtigt for projektet at kunne redegøre og stå inde for diverse konklusioner. Som følge af indsamlingsmetode og erfaringer ved tilvejebringelsen af data har projektet generelt anlagt en forsigtig synsvinkel vedrørende udredning af potentialer og opgørelser for realiserede gevinster. side 17

19 9 Evalueringsanalyse og resultater Evalueringsanalysen foretages i følgende rækkefølge: Evaluering af forandringsmodellen Projektets effekt på målgrupperne. Generelt kan projektet bemærke, at de forsyninger, der har haft størst effekt af dette projekt, også er dem, der havde den største ledelsesmæssige opbakning. Dette blev også afspejlet i deltagernes lyst til at bidrage til løsningerne, både med forslag og konstruktiv kritik. 9.1 Evaluering af forandringsmodellen I det følgende evalueres forandringsmodellens respektive parametre Omverdenen Randbetingelserne var som udgangspunkt uændrede. Den generelle dagsorden om besparelser, jf. vandsektorloven, har medvirket til nogen grad af fokus blandt forsyningerne. Projektet har dog også konstateret en vis afmatning blandt deltagerne som følge af de mange uafklarede problemstillinger, som er fulgt efter initieringen af vandsektorloven. Endnu et meget voldsomt regnskyl over København i juli 2011 gav store oversvømmelser, hvilket gav et naturligt fokus på anlægsinvesteringer og dermed indirekte også på værdien af valide ledningsstamdata Et afgrænset testmiljø Som udgangspunkt var testmiljøet uændret gennem projektperioden. Det var forventet, at den vedtagne vandsektorlov ville påvirke selskabernes adfærd og ønske om at spare driftsomkostninger. Projektet blev i den forbindelse jævnligt rost for at bidrage til reduktion i driftsomkostningerne. På den anden side oplevede projektet også, at en del af de deltagende forsyninger var tilbageholdende med at afprøve ny teknologi. Dette skyldes flere faktorer som eksempelvis: Den ansatte leder var ny og havde ikke fokus på driftsoptimering Drøftelser om konsolidering med andre selskaber betød, at man afventede afklaring af itunderstøttelse i organisationen. Testmiljøet, som består af ni separate virksomheder med selvstændig ledelse, vanskeliggør en ansvarsplacering af gevinstrealisering for projektet. Gennem projektperioden har der været afholdt møder med ledelsesgruppen for at sikre accept og forståelse for det arbejdsbesparende potentiale. side 18

20 Fokus på den fremadrettede gevinstrealisering vil blive fastholdt via: Fortsat drift af datacentret Kvartalsvise direktørmøder Effektiviseringskrav, jf. vandsektorloven Ressourcer som katalysator for projektet I forbindelse med de indledende projektforberedelser havde man lavet nogle sonderende forespørgsler blandt forsyningerne i regionen, og det stod tidligt klart, at projektets vision var god, men stadig ikke var attraktiv nok til at få forsyningerne til at bruge ressourcer på løsningen. Grundlæggende vidste man godt, at drift og vedligehold af stamdata burde sikres bedre ved forbedrede arbejdsrutiner og større fokus, men det var dog en arbejdsopgave, der blev nedprioriteret i forhold til håndtering af daglig sagsbehandling. Med de finansielle midler, som ABT-fonden stillede til rådighed, havde projektet opnået en katalysator for at iværksætte projektet. Projektet kunne nu tilbyde en attraktiv pakke af ydelser såsom forbedrede stamdata, et fælles datacenter og fremtidig kvalitetssikring af data, med et afbalanceret ressourcetræk til udviklingsarbejdet for de enkelte forsyninger. Projektets samlede ydelsespakke viste sig at være så attraktiv, at otte ud af ti forsyninger valgte at deltage i projektet Aktiviteter Erfaringer vedrørende projektets gennemførelse sættes i det følgende i forhold til projektets tre hovedaktiviteter: 1. Gennemførelse af en centralisering af administrationsopgaver til ét fælles datacenter 2. Indkøb og implementering af webbaseret it-teknologi 3. Kvalitetsforbedring af ledningsstamdata. Gennemførelse af en centralisering af administrationsopgaver til ét fælles datacenter Efter godkendelsen af projektets nulpunktsanalyse i december 2010 blev udviklingsarbejdet vedrørende datacentrets fremtidige ydelseskatalog og arbejdsgange iværksat. Udviklingsprocessen forløb over tre fælles arbejdsmøder med fire-fem ugers mellemrum med deltagelse af alle forsyningerne og var understøttet af hyppige bilaterale møder mellem projektet og de enkelte forsyninger. Af hensyn til de store forskelle, der var blandt forsyningerne, blev der opstillet følgende udviklingsproces: 1. Identifikation af datacentrets ydelser 2. Fastlæggelse af kvalitetssikringsproces og standardiserede støtteværktøjer side 19

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Hvad er capex-investeringer?

Hvad er capex-investeringer? 1 2 Hvad er capex-investeringer? Normalt store investeringsprojekter Nogle gange kan capex-investeringerne være tilbagevendende vær opmærksom på at opnå det fulde potentiale Capex-investeringer er ikke

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport Slutrapport Projekt Vaskesystem Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE... 3 2.1 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSPERSONALE 3 2.2 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning

Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere