HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

Transkript

1 HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen er en prospektiv undersøgelse - børnene følges fremad i deres liv Børnene følges op ca. hvert tredje år igennem deres barndom, ungdom og tidlige voksenliv Den langsigtede hensigt er at bidrage til forståelsen af børns udviklingsmønstre og udviklingen af mere målrettede og effektive indsatser over for udsatte børn 2

3 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Det er en totalundersøgelse af alle børn, født i 1995, som er anbragt, har været anbragt eller senere bliver anbragt uden for hjemmet. Ved første dataindsamling i 2003, da børnene var 7-8 år gamle gjaldt det ca. 600 børn. Ved anden dataindsamling, da børnene var år gamle, var der børn fra årgangen 3

4 De overordnede forskningsspørgsmål i Forløbsundersøgelsen af anbragte børn er: Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner barnet, dets situation og omgivelser? Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes i værk overfor børnene/de unge? Hvordan udvikler den enkelte sig i samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer? Hvordan udvikler den enkelte sig i forskellige anbringelsesformer? Hvilke forhold adskiller børn og unge, der anbringes i forskellige aldre? Hvad kendetegner børn, der mod mange odds udvikler sig gunstigt? 4

5 Valg af 1995-kohorten: Sammenligning af de anbragte børn med et repræsentativt udsnit af anbragte børn i Børneforløbsundersøgelsen (knap børn) Sammenligning af de anbragte børn med en delpopulation af 1995-årgangen, der er socialt dårligt stillet, men ikke anbragt uden for hjemmet. 5

6 Da børnene var 11 år havde vi følgende datakilder: Kvantitative registerdata, baseret på 1995-årgangen og dens forældre En kvantitativ undersøgelse via personligt interview med børnene. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til anbringelsesstederne om de aktuelt anbragte børn. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til forvaltningernes sagsbehandlere om skole- og sundhedsproblemer. 6

7 Foredraget omfatter følgende emner: Forældrenes baggrund: socioøkonomisk, demografisk, etnisk og psykosocialt Børnenes score på SDQ: et internationalt screeningsredskab for børns psykiske problemer Børnenes sundhed Børnenes skolegang Børnenes fritidsliv Anbragte børn med etnisk minoritetsbaggrund Børnenes anbringelsesforløb, herunder stabiliteten i anbringelserne Hvilke steder anbringes børnene? Er der et fornuftigt mønster i kommunernes mange beslutninger om anbringelse og ikke-anbringelse uden for hjemmet? Hvad adskiller de mindre anbragte børn fra de større? 7

8 DE ANBRAGTE BØRNS FORÆLDREBAGGRUND - DEMOGRAFI Moren 11-årige anbragte børn Sammenligningsgruppen (Register) 11-årige børn fra årgang 95 Død 5.2 % 1,8 % 0,4 % En eller begge Moren & faren forældre døde 11,9 % 7,0 %** 1,5 %** Moren og faren Samliv moren gift/samlevende 15,0 % 28,1 % 64,2 % Moren enlig 56,7 % 50,2 % 17,7 % Moren teenager Teenagemor 9,8 % 5,0 %** 2,0 %** Søskende Antal helsøsk. 0,8 1,1** 1,3** Antal halvsøsk. 2,1 1,4** 0,5** %-grundlag

9 De anbragte børns forældrebaggrund - socioøkonomi Morens uddannelse Morens beskæftigelse Morens indkomst 11-årige anbragte børn Sammenligningsgruppen (Register) 11-årige børn fra årgang 95 Mindre end 9. klasse el. folkeskolens afgangsprøve 69,7 % 47,5 % 19,5 % Erhvervsfaglig eller korte, mellemlange eller lange uddannelser 17,2 % 42,9 % 68.2 % Førtidspensionist 20,4 % 12,0 % 1,7 % Kontanthjælp 44,0 % 26,8 % 7,0 % Arbejdsløs 7,8 % 8,7 % 4,9 % Selvforsørgende 17,7 % 43,4 % 76,8 % Gennemsnitlig disponibel indkomst i kr kr.** kr.** Morens husstand er fattig Andel af fattige 14,8 % 13,6 %** 5,4 %** Procentgrundlag

10 De anbragte børns forældrebaggrund - PSYKOSOCIALE PROBLEMER Moren 11-årige anbragte børn Sammenligningsgruppen (Register) 11-årige børn fra årgang 95 Psykiatrisk diagnose (dummy) 45,3 % 26,2 %** 6,8 %** Registreret i misbrugsregister 13,5 % 1,2 %** 0,1 %** Fængsling for straffelovsovertrædelser 7,7 % 1,2 %** 0,2 %** Anbragt uden for hjemmet som barn 33,9 % 17,9 %** 3,5 %** Begge forældre har Forældre samlet psykiatrisk diagnose 14,7 % 7,0 %** 1,0 %** En eller begge anbragt uden for hjemmet som børn 42,8 % 25,2 %** 5,7 %** Procentgrundlag

11 BØRNENES SITUATION - SDQ SDQ er et redskab til screening af børns: adfærdsvanskeligheder emotionelle problemer hyperaktivitet kammeratskabsproblemer prosociale adfærd En samlet score for problemernes styrke 11

12 BØRNENES SITUATION - SDQ SFI s Børne- Forløbsundersøgelse Sammenligningsgruppen Anbringelsesstedets udsagn Emotionelle problemer Normalområdet Adfærdsproblemer: Normalområdet Hyperaktivitet: Normalområdet Kammeratskabsproblemer: Normalområdet Prosocial adfærd: Normalområdet Total score: Normalområdet Uden for normalområdet Procentgrundlag

13 BØRNENES SITUATION - SYGDOM Procentandel, der har fået en diagnose i sygdomsgruppen, : 11-årige anbragte børn Sammenlig ningsgruppen (Register) Børn fra årgang 1995 Infektiøse / parasitære sygdomme ** Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser 3 3 1** Sygdomme i nervesystemet 5 6 1** Sygdomme i øje og øjenomgivelser 6 9** 2** Sygdomme i øre 17 20* 9** Sygdomme i åndedrætsorganer ** Sygdomme i fordøjelsesorganer ** Sygdomme i hud og underhud 7 8 4** Sygdomme, der opstår i perinatalperiode 23 19* 11** Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 12 17** 7** Læsioner, forgiftninger/ ydre påvirkninger ** Gennemsnitlige diagnoser pr. barn 8 10** 5** Procentgrundlag 1,072 1,457 71,321 13

14 BØRNENES SITUATION Psykiatrisk sygdom 20 % af de anbragte børn en egentlig psykiatrisk diagnose De anbragte børn har ikke en overforekomst af diagnoser i alle sygdomskategorier Der er en overforekomst af lidelser, der vil vise sig i afvigende eller voldsom adfærd Kohortens børn har lidelser med mere indadvendte og stilfærdige adfærdsformer Sammenligningsgruppen har i nogle sygdomskategorier den højeste forekomst af psykiatrisk sygdom 14

15 BØRNENES SITUATION - SKOLE Knap halvdelen (46 %) af de anbragte børn, modtager almindelig undervisning Halvt så mange (22 %) får i større eller min-dre udstrækning specialundervisning En ottende-del (13 %), går på en specialskole Lige så mange undervises på en intern skole på et anbringelsessted. Mere end hvert tredje barn har et indlæringsniveau under 4. klasse Præstationer i dansk, matematik, natur & teknik og engelsk er lavere end blandt jævnaldrende børn. 15

16 BØRNENES SITUATION FRITID: Anbragte børn har som helhed væsentligt færre fritidsaktiviteter end andre børn 29 % af de anbragte og 14 % af de jævnaldrende går ikke til nogen fritidsaktiviteter Omfanget af fritidsaktiviteter beror bl.a. på, hvilket omsorgsmiljø barnet bor i Børn uden ugentlige skemalagte fritidsinteresser er overrepræsenteret blandt hjemgivne børn og børn anbragt på institution eller opholdssted Børn i familiepleje har fritidsinteresser på lige fod med andre børn 16

17 BØRNENES SITUATION - SLÆGT OG NETVÆRK Anbragte børn oplever et tab af slægt og netværk, idet de mister kontakten med forældre, søskende, bedsteforældre og den videre slægt. 28 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres fædre 10 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres mødre Relativt få (3 %) ser deres søskende oftere end et par gange om måneden Kun 6 % af de anbragte børn ser slet ikke deres bedsteforældre Besøg af kammerater og venner afhænger af børnenes omsorgsmiljø 17

18 SÆRSKILT OM ETNISKE MINORITETSBØRN Etniske minoritetsbørn,10-11 år, bliver i mindre omfang anbragt uden for hjemmet end deres andel i befolkningen Andelen af efterkommere adskiller sig ikke fra deres andel i befolkningen Det er indvandrere, der er underrepræsenterede blandt de anbragte 11-årige Vi kan ud over rene indvandrere og efterkommere også identificere Blandede børn adskiller sig ikke fra de danske anbragte børn 18

19 STABILITET I ANBRINGELSERNE De 11-årige anbragte børn har oplevet en relativt høj grad af stabilitet i deres anbringelser 88 % af børnene højst har været anbragt to steder Der er en andel på 12 %, hvor graden af ustabilitet er høj (snbrsgt tre eller flere steder) 71 % af børnene haft højst to omsorgsmiljøer. Den stærkeste prædiktor for ustabilitet er varigheden af anbringelsen 19

20 Anbringelsesstederne: Familiepleje er i alle aldre (0-11 år) den mest anvendte anbringelsesform. 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje. Børn, anbragt som følge af egne problemer, er i højere grad på døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted Børn, anbragt som følge af overgreb, er i mindre grad anbragt i slægts- og netværkspleje 20

21 ER DER FORNUFT I ANBRINGELSESMØNSTRENE? Det styrende princip er børnenes egne skader frem for forældrenes vilkår Børn i familiepleje: små og danske børn med de allermest udstødte mødre. Børnene er ikke nødvendigvis selv de mest skadede. Børn på institution: Mødrene er lidt bedre stillet, men børnene har en høj forekomst af psykiatrisk lidelse. Børn på Socialpædagogiske opholdssteder: Både de mest belastede forældre og de mest psykiatrisk belastede børn. Børnene har været anbragt længe, har været anbragt flest gange og i flest omsorgsmiljøer. Hjemgivne børn: Forældrene er lidt bedre stillet, men børnene har en mindre psykisk belastning. Der er en signifikant overforekomst af etniske minoritetsbørn. Sammenligningsgruppens børn: Mødrene har oftere uddannelse og er i arbejde, de er sjældnere enlige og har færre psykiatriske lidelser. Børnene er mere psykiatrisk belastede end børnene i hjemgivelsesgruppen. 21

22 STØRRE ANBRAGTE BØRN Der er en tendens til, at færre mødre til de større børn er enlige Der er forskel på mødrenes uddannelsesniveau. 10 % af mødre til anbragte børn op til 7 år har en erhvervsuddannelse, 17 % af de 7-12-åriges mødre har det, mens 33 % af de åriges mødre har erhvervsuddannelse. 38 % af de åriges mødre er i arbejde. For børn op til 7 år gælder det ca. 8 % af mødrene, og fra 7-12 år har 17 % af mødrene beskæftigelse. 22

23 Større anbragte børn - demografi < 13 år 13+ år Total Sign. forskel Totalt antal af anbragte børn Procent 52,3 47,7 100,0 < 13 år 13+ år Total Sign. forskel Mødrenes ægteskabelige status i 2005 Enlige mødre 52,3 43,8 48,3 * Moren bor sammen med den biologiske far 10,9 23,4 16,9 * Moren er død, savnet eller har forladt landet 10,7 7,3 9,1 * 23

24 Større anbragte børn - socioøkonomi Morens højeste fuldførte uddannelsesniveau, 2005 < 13 år 13+ år Total Sign. forskel Ingen information 4,9 5,1 5,0 Folkeskole (9 år) 69,2 47,5 58,6 * Gymnasial uddannelse 2,3 4,0 3,1 * Erhvervsfaglig + kort, mellemlang og lang videregående uddannelse 23,5 43,5 33,2 * 24

25 Større anbragte børn - socioøkonomi < 13 år 13+ år Total Sign. forskel Morens socioøkonomiske status, 2005 Selvstændig 1,0 2,3 1,6 * Ledende stilling 1,0 3,6 2,3 * Lønmodtager 23,3 45,1 33,9 * Arbejdsløs 6,2 7,6 6,9 * Sygedagpenge, SU m.v. 2,3 4,2 3,2 * Førtidspension 31,4 12,0 22,0 * Kontanthjælp 32,8 21,8 27,4 * Andet 2,0 3,5 2,7 * 25

26 Socialpolitiske perspektiver Forældre til de mindre anbragte børn er en ekstraordinært belastet gruppe Der skal en intensiv og vedholdende indsats til, hvis der skal ske forandringer Forældrenes situation fra 2003 til 2007 stort set er uforandret. De 11-årige anbragte børn har store helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer. Problemerne kræver ekstraordinære indsatser i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen Anbringelse uden for hjemmet vil ikke være nok til at forbedre børnenes udviklingschancer Børnenes situation er ikke ændret til det bedre over en fireårig anbringelsesperiode Anbringelsesforløbene for børn anbragt mellem 0 og 11 år ser overvejende stabile ud Der er et klart mønster i, hvem der anbringes/ikke anbringes, hvem der anbringes hvor, og hvem der hjemgives Forældre til børn, der anbringes første gang før 13 år, og forældre til børn, der anbringes første gang senere, er ikke identiske grupper. De sent anbragte børns forældre/mødre er mere almindelige Alle forældre til anbragte børn har dog en dårlig social situation 26