Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 20,22 MWh fjernvarme 133 kwh el 135,19 MWh fjernvarme 69 kwh el 70,75 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Parmagade 33 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: Energikonsulent: Per Green Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,01 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af brugsvandsrør og ventiler i tagrum 2 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet tagrum. 3 Efterisolering i trapperum mod tagrum 20,22 MWh 133 kwh el 135,19 MWh 69 kwh el 70,75 MWh kr kr. 1,3 år kr kr. 3,9 år kr kr. 9,2 år 4 Udskiftning af trappebelysning kwh el kr kr. 0,5 år 5 Ventilisolering i varmecentral 9,87 MWh 6 Beholderdæksler 0,42 MWh kr kr. 3,0 år 300 kr kr. 3,7 år

2 SIDE 2 AF 13 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 7 Efterisolering af vinduesbrystninger 47 kwh el 47,64 MWh kr kr. 21,1 år 8 Isolering af gulv mod uopvarmet kælder 47 kwh el 47,78 MWh kr kr. 29,3 år 9 Udskiftning af cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh el kr kr. 7,9 år 10 Udskiftning af toiletter (stykvis) 7,60 m³ koldt brugsvand 400 kr kr. 12,8 år 11 Isolering af cirkulationsventiler i kælder -1 kwh el 1,04 MWh 700 kr kr. 9,0 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 13 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 351 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 12 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 1,16 MWh 13 Udskiftning af termoruder 56 kwh el 113,42 MWh 800 kr kr.

4 SIDE 4 AF 13 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærkningen omhandler ejendommen med hovedadressen Parmagade 33 som BBR-mæssigt er opdelt i 4 bygninger med adresserne Parmagade 33-41, Grækenlandsvej 13-21, Elbagade samt Maltagade De 4 bygninger er fysisk sammenhængende og energimærkes som 1 bygning. Ejendommen er en 5-etagers beboelsesejendom med 152 beboelseslejligheder og 4 erhvervslejemål; det samlede opvarmede areal er m2 hvortil kommer et uopvarmet kælderareal på m2. Ved bygningsgennemgangen er lejlighederne Parmagade 39 s.th, 41 4.mf, 41 4.tv, Grækenlandsvej 13 4.tv samt Maltagade 20 2.th besigtiget, og det er i rapporteringen forudsat at disse lejligheder er repræsentative for hele ejendommen. Bygningstegninger har været til rådighed i forbindelse med energimærkningen. Der føres driftsjornal med månedlig registrering af varme-, el- og vandforbrug samt driftstilstand. Det på forsiden oplyste varmeforbrug er kllimakorrigeret, og ved korrektionen er der regnet med normalår = 3378 graddage samt 3061 graddage i den aktuelle forbrugsperiode, svarende til DMI's landsgennemsnitstal. Det beregnede varmeforbrug er noget højere end det graddagekorrigerede oplyste forbrug; årsagen hertil er uvis, men kan evt. tilskrives forbrugsvaner som afviger fra den forudsatte "standardanvendelse" samt bygningsdele og isoleringsevner som afviger fra det registrerede og forudsatte. De anførte energipriser er 2010-priser, og det er disse, der ligger til grund for besparelsesberegningerne.

5 SIDE 5 AF 13 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 2: Forslag 3: Etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er uisoleret træbjælkelag med indskud og bræddebeklædning i tagrum samt forskalling med rør/puds på underside. Skråvægge og loft i trapperum i tagetagen er uisolerede, og er indvendig med forskalling, rør og puds. Vægge i trapperum i tagetage er at betragte som ydervægge, og består af uisoleret 24 cm massiv teglvæg (1/1-stens væg). Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet tagrum foreslås udført ved indblæsning af mineraluldsgranulat i bjælkelag (ca. 75 mm). Efterisoleringen foretages ved hulboring i gulv i tagrum, og der skal påregnes adgang til alle loftrum. Huller i gulv lukkes med riste for at sikre ventilation på isoleringens kolde side. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Vægge i trapperum i tagetage isoleres ved montering af 100 mm hårde mineraluldbatts på vægflader i tagrum. Isoleringen fastgøres med skruer. Efterisolering af lofter i trapperum mod tagrum: Skråvæg isolereres på underside med 100 mm, dampspærre og gipspladebekældning på underside. Vandret loft isoleres ved udlægning af 250 mm mineraluld på hanebåndsloft. Udskiftning af tagvinduer udføres i forb. med evt. tagrenovering. Ydervægge Forslag 7: Ydervægge er teglstensvægge som varierer i tykkelse fra 60 cm (2½-stens væg) i stueetage, 48 cm (2-stens væg) på 1. og 2. sal til 36 cm (1½-stensvæg) på 3. og 4.sal samt i trapperum. Vægtykkelse i vindues- og altanbrystninger er 36 cm. Indvendigt er der monteret brystningspaneler med bagvedliggende hulrum. I forbindelse med igangværende facadearbejder er væggene undersøgt, og det er konstateret, at ydervægge i alle etager er massive. Vægtykkelse i vindues- og altanbrystninger er 24 cm. massiv mur. Indvendigt er der monteret brystningspaneler med bagvedliggende hulrum. Ved bygningsgennemgangen er der set enkelte brystninger som er efterisoleret indvendig. I energiberegningen er det skønnet, at ca. 15% af brystningerne er efterisoleret. Vinduesbrystninger kan isoleres ved montering af indvendig isoleringsvæg med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det skal bemærkes, at løsningen er fugtmæssig risikabel, og at der skal udvises stor omhyggelighed ved forundersøgelser og udførelse!!! Nærmere beskrivelse af løsningen

6 SIDE 6 AF 13 kan ses i SBI-anvisning 224 side samt i BYG-ERFA erfaringsblad sfb(31) I prisoverslaget er der regnet med isolering af 85% af brystningerne. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer og altandøre i boliger og kontorlejemål er plastvinduer med 2-lags termoruder (altandøre med isoleret fyldning forneden). Indgangsdøre i trapperum er alu-partier med 1-lags rude samt fyldning forneden samt i sideparti. Facadeparti i klinik i Elbagade er alu-parti med 2-lags termoruder. Vinduespartier i café er træ-partier med koblede rammer. Generelt er vinduer og døre i god stand med nogenlunde intakte tætningslister. Der er problemer med utætte fuger omkring døre og vinduer, men den igangværende facaderenovering forventes at afhjælpe dette. Ovenlys i trapperum er de oprindelige vinduer med 1 lag glas i støbejernsrammer. Forslag 13: Udskiftning af termoruder til energiruder med varm kant og U-værdi mindre end 1.1 Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er overvejende (ca. 75%) udført som betondæk (gl. butikslokaler) og dels som træbjælkelag med lerindskud som er åbent på undersiden, dvs. uden hulrum under indskudet. Etageadskillelserne antages at være uisoleret. Forslag 8: Loft i kælder foreslås efterisoleret ved opsætnig af beklædte hårde mineraluldsbatts (50-75mm) på loftflader, ved træbjælkelag dog kun mellem bjælker. Inden opsætning på træbjælkelagene skal der sikres effektiv tætning ef evt. revner i loftpuds. Placering og udførelse af evt dampspærre bør vurderes nærmere inden udførelsen. Der bør ligeledes foretages udbedring af rustangrebne stålprofiler i betondækkene. Det kan i et vist omfang være nødvendigt at sænke rørinstallationer på lofter, hvilket ikke er indregnet i overslaget. Rumhøjden er kun 1,8 m i visse dele af kælderen, og det bør vurderes, om yderligere reduktion af højden er acceptabel. Isolering af etageadskillelsen vil medføre temeratursænkning i kælderen, og behovet for øget ventilation i kælderen bør vurderes inden udførelsen. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer samt aftræksventiler i køkken og bad.

7 SIDE 7 AF 13 Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeanlæg forsynes med indirekte, og varmeveksler er placeret i varmecentral i kælder i Grækenlandsgade. Veksleren er en Reci rørveksler type VT årg. 1992, ydelse er ukendt, men skønnes at være ca. 750 kw. Veksleren er isoleret. Varmt vand Forslag 1: Forslag 6: Forslag 9: Forslag 11: Forslag 12: Varmt brugsvand produceres i 2 stk l parallelkoblede varmtvandsbeholdere, isoleret med 80mm hhv. 100 mm mineraluld. Der er i 2009 registreret et varmtvandsforbrug svarende til 288 l/m2/år, hvilket er lidt højere end et "standard normalforbrug" på 250 l/m2/år. Varmtvandssystemet er udført med overfordeling med fremløbsledning i tagrum og cirkulationsledning i kælder. Varmtvandsfordeling og stigestrenge i tagrum er 1-2½" stålrør med 40 mm isolering. Enkelte afspærringsventiler og nyudskiftede stigestrenge i tagrum er uisolerede. Stigestrenge i lejligheder er 11/4-3/4" uisolerede stålrør. Rørene bør være isoleret, da varmetabet fra rørerne bidrager væsentligt til temperaturfald på det varme brugsvand. Imidlertid gør rørenes placering en efterisolering vanskelig. Evt. rørisolering bør indgå i overvejelserne i forbindelse med renovering af køkken/bad. Brugsvandscirkulationsledninger i kælder er 3/4-1" stålrør med ca. 20 mm isolering. Cirkulationsventiler er CIR-CON termostatiske ventiler som er uisolerede. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i jord er udført som mm præisolerede stålrør. Tilslutningsrør (rør) til varmtvandsbeholdere er udført som 2" stålrør med 40 mm isolering. Brugsvandscirkulationspumpe er et dobbeltpumpearrangement med 2 stk. pumper fabr. Smedegaard type EV med en max. optaget effekt på 650W. Efterisolering af uisolerede stigestrenge i tagrum med 40mm samt montering af aftagelige ventilkapper på uisolerede ventiler i tagrum. Isolering af beholderdæksler med aftagelige isoleringskapper Det vurderes, at brugsvandscirkulationspumperne kan udskiftes til moderne sparepumper med lavere optagen effekt, som Grundfos Magna med rustfri pumpehus. Montering af aftagelige ventilkapper på brugsvandscirkulation i kælder. Efterisolering af tilslutningsrør (rør) til varmtvandsbeholdere med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

8 SIDE 8 AF 13 Fordelingssystem Forslag 5: Hovedvarmeledninger i varmecentral og fordelerrum er 2½-4" rør med 40 mm isolering. Ejendommens varmefordelingssystem er opdelt i 4 kredse og radiatoranlæg er udført som 1-strengsanlæg. Fordeling sker fra varmecentral i kælder i Grækenlandsvej via præisolerede jordledninger i gårdsplads til fordelerrum i kælder i Parmagade, Maltagade og Elbagade. Hovedpumpe, som er placeret i varmecentralen, er et dobbeltpumpearrangement hvor kun den ene pumpe er i drift og den anden er reservepumpe. Pumpen er fabr. Smedegaard type EV , manuel trinstyring - trin 2, med en nominel effekt på 330 W. Fordelingspumpe, som betjener radiatoranlæggene i Grækenlandsvej og Parmagade, er ligeledes placeret i varmecentralen og er fabr. Grundfos type UPE med automatisk trinstyring og en nominel effekt på max. 440 W. Fordelingspumpe, som betjener radiatoranlæggene i Elbagade og Maltagade er placeret i fordelerrum i Maltagade, og er fabr. Grundfos type Magna med automatisk modulerende styring og en nominel effekt på max. 450 W. Radiatoranlæggene er opbygget med overfordeling, d.v.s. at fremløbsledning er placeret i tagrum og returledning i kælder. Varmefordelingsrør er udført som 1"- 2½" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 40 mm i tagrum, og ca. 20 mm i kælder. Ventiler på stigestrenge i tagrum og kælder er delvis isolerede; ca. 50 % er uisolerede. Stigestrenge i lejligheder er uisolerede. Varmefordelingsrør i jord er udført som 2½" præisolerede stålrør. Hovedledninger i varmecentral og fordelerrum er 2½"-4" rør med mm isolering, hvorimod flangeventiler på disse ledninger er uisolerede. Uisolerede ventiler på stigestrenge samt ventiler, snavssamlere og pumper mv. i varmecentral og fordelerrum isoleres med aftagelige ventilkapper. Automatik Varmeanlægget er udstyret med central automatik for udetemperaturafhængig fremløbsregulering og natsænkning. Der er termostatventiler på alle radiatorer. Varmeanlæggets drift stoppes i sommerperioden. Vedvarende energi Varmepumper Etablering af varmepumpeanlæg kan bidrage til reduktion af forbruget, men vurderes ikke at være rentabelt med de nyværende anlægs- og energipriser. Varmepumpeanlæg er el-drevne og med en effektfaktor på ca. 3 (dvs. varmepumpen yder 3 kwh varmeenergi for hver kwh El den forbruger) vil varmeydelsen svare til ca.

9 SIDE 9 AF 13 Solvarme 0,63 kr/kwh hvilket skal sammenholdes med en pris på ca. 0,65 kr/kwh. Såfremt disse forhold ændres, eller hvis der anlægges andre betragtninger end økonomiske, f.eks. miljømæssige, bør etablering overvejes. Etablering af solvarmeanlæg kan bidrage til reduktion af såvel udgift som - forbruget, men vurderes ikke at være rentabelt med de nuværende anlægs- og energipriser. Såfremt disse forhold ændres, eller hvis der anlægges andre betragtninger end økonomiske, f.eks. miljømæssige, bør etablering overvejes. El Belysning Forslag 4: Belysningen i trappeopgange består af armaturer med almindelige glødelamper (40W i kælder- og tagrumsreposer, 60W på øvrige reposer). Lyset styres med trappeautomat. Belysning i kælder er dels glødepærer og dels 18/36W lysrørsarmaturer med trappeautomatstyring. Belysning i tagrum er 18/36W lysrørsarmaturer dels med trappeautomatstyring, og dels med bevægelsesfølerstyring. Udendørsbelysning ved indgangsdøre er armaturer med 16W sparepærer og dagslysstyring. Glødepærer i trapperum foreslås udskiftet til 14W sparepærer (ialt ca. 120 stk.) Vand Toiletter Forslag 10: Det er oplyst, at ca. 90 % af ejendommens toiletter er nyere 2-skyls modeller. Det anbefales, at udskifte ældre 1-skyls til 2-skyls modeller. Den beregnede investering og besparelse er baseret på 1 stk. og med 6 daglige skyl.

10 SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1934 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 9217 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 315 m² Opvarmet areal: 9532 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Ejendommens hovedmål er stikprøvevis kontrolleret, og der er god overensstemmelse med tegningsmaterialet og arealoplysningerne i BBR-meddelelsen. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 46,19 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 646,65 kr. pr. MWh 1,90 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmefordelingsregnskab udarbejdes af externt servicefirma på grundlag af forbrugsregistrering via fordelingsmålere på alle radiatorer. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

11 SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1-2 værelses lejlighed kr. 2-værelses lejlighed kr. 3-værelses lejlighed kr. 2-3 værelses lejlighed kr. 4-værelses lejlighed kr. 2-4 værelses lejlighed kr. Der forekommer varierende størrelser på de enkelte lejlighedstyper - de nævnte arealer er gennemsnitsstr.

12 SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

13 SIDE 13 AF 13 Energikonsulent Firma: Torkil Laursen A/S Adresse: Klovtofteparken Taastrup Telefon: pg@torkil-laursen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.