Energimærke. Lavt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bobakken 1 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1084 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 28/09/06-08/10/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 2 B1: Efterisolering af etageadskillelse mod kælder 30 MWh Fjernvarme, 51 kwh el kr kr år 2 B2: Efterisolering af etageadskillelse mod kælder. 40 MWh Fjernvarme kr kr år 3 B2: efterisolere vinduesbrystninger 13 MWh Fjernvarme 6700 kr kr år 3 B1: Efterisolere vinduesbrystninger. 10 MWh Fjernvarme 5440 kr kr år 4 B1: Efterisolering af etageadskillelse mod loft 5.9 MWh Fjernvarme 3180 kr kr år 4 B2: Efterisolering af etageadskillelse mod 7.3 MWh Fjernvarme 3920 kr kr år

2 SIDE 2 AF 8 loft 6 B1: Isoleringskapper på uisolerede ventiler 4.9 MWh Fjernvarme 2610 kr kr. 2.8 år 7 B2: Udskift glødelamper til sparepærer 8830 kwh el kr kr. 0.2 år 8 B2: udskift alle armaturer til nye med sparefunktion. 28 MWh Fjernvarme kr kr. 3.3 år 8 B1: Udskift glødelamper til sparepærer 8830 kwh el kr kr. 0.2 år 9 udskift alle armaturer til nye med sparefunktion, og isoler varmebrugsvandsrør i lejligheder 149 MWh Fjernvarme, 796 kwh el kr kr. 2.1 år Øvrige besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: kr./år Samlet elbesparelse: kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: C Ejendommen er BBR-mæssigt registreret som 2 bygninger, men i virkeligheden skal disse bygninger betragtes som en helhed. For at få et realistisk billed kan man ikke tage det enkelte besparelsesforslag isoleret, men skal sammenholde samme forslag for begge bygninger.

3 SIDE 3 AF 8 Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 B1: Udvendig efterisolering af kælderydervægge til opvarmede rum 1 B2: Udvendig efterisolering af kælderydervægge til opvarmede rum. 5 B2: Udskift termoruder til lavenergiklasse A 0.4 MWh Fjernvarme 210 kr kr år 0.5 MWh Fjernvarme 250 kr kr. 132 år 37 MWh Fjernvarme kr kr år 5 B1: Udskift termoruder til lavenergiruder klasse A 32 MWh Fjernvarme, 48 kwh el kr kr år 6 B2: Ombyg centralvarmeanlæg til lavtemperatur 7 B1: ombyg centralvarmeanlæg til lavtemperatur 2.3 MWh Fjernvarme 1220 kr kr år 3.6 MWh Fjernvarme 1910 kr kr år Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Dette mærke er gældende for ejendommen bobakken 1-27, 2720 Vanløse Ejendommen har kun delvist afleveret de lovpligtige driftjournaler. El-målere bliver ikke aflæst Der gøres opmærksom på at det er lovpligtigt at føre driftjournalerne 1 gang om måneden. I dette dokument dækker B1: Bobakken nr og B2: Bobakken nr Det beregnede forbrug er ca. 20% mindre end det oplyste forbrug. Dette kan skyldes at bygningen i virkeligheden har en højere gennemsnitlig rumtemperatur end de 20 grader der er benyttet ved beregningen, at der er andre forbrugsmønstre end antaget, eller at centralvarmeanlægget i virkeligheden har en højere fremløbstemperatur end antaget. I følge gennemgang af flere års driftjournaler er ejendommens varmtvandsforbrug er næsten dobbelt så stort som gennemsnittet. Der gøres opmærksom på at tørrerum i kælder er indregnet i det opvarmede areal, da de er forsynet med radiatorer. I virkeligeheden er disse rum uopvarmede og vinduer står åbne altid for at tøjet tørre.

4 SIDE 4 AF 8 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Ejendommen har tegltag, det er isoleret med ca. 100 mm mineraluld. På spidsloft var der oprindeligt ca. 200 mm mineraluldsgranulat, med dette er nedtrådt og vurderes nu til at være ca. 150 mm. Det er oplyst at kvisttag og flunker er udvendigt efterisoleret, 50 mm i flunker og 100 i tag. Forslag 4: B1: Opretning og efterisolering af etageadskillelse mod loft med mineraluldsgranulet, svarende til en samlet tykkelse på 350 mm. Forslag 4: B2: Opretning og efterisolering af etageadskillelse mod loft med mineraluldsgranulet, svarende til en samlet tykkelse på 350 mm. Ydervægge Ydervæggene er massiv murværk cm. Vinduesbrystninger er 36 cm massiv murværk i henhold til tegninger. Det er ikke oplyst hvordan skunke er opbygget, men de er oplyst isolerede, der var ingen lemme i den besøgte lejlighed. Forslag 3: B1: Efterisolering af vinduesbrystninger med min. 100 mm mineraulds, dampspærre og plader. Forslag 3: B2: Efterisolering af vinduesbrystninger med min. 100 mm mineraulds, dampspærre og plader. Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer til boliger er nyere med 2 lag termoruder. Vinduer i kælder er nye med lavenergiruder. Forslag 5: B1: Det anbefales at termoruderne udskiftes til lavenergiruder klasse A - i takt med at de ridses, går i stykker eller punktere. Forslag 5: B2: Det anbefales at termoruderne udskiftes til lavenergiruder klasse A - i takt med at de ridses, går i stykker eller punktere. Gulve og terrændæk Etageadskillelsen mod kælder er uisoleret betondæk. Forslag 2: B1: Efterisolering af etageadskillelse mod kælder, med 100 mm mineraluld opskruet på dæk imellem lægter og afsluttet med gipsplader. Forslag 2: B2: Efterisolering af etageadskillelse mod kælder, med 100 mm mineraluld opskruet på dæk imellem lægter og afsluttet med gipsplader.

5 SIDE 5 AF 8 Kælder Kælder er generelt uopvarmet - tørrerum har radiatorer som ikke benyttes og vinduer er altid åbne. Forslag 1: B1: Udvendig efterisolering af kælderydervægge til opvarmede rum, med 100 mm terrænbatts og grundmursplade. Forslag 1: B2: Udvendig efterisolering af kælderydervægge til opvarmede rum, med 100 mm terrænbatts og grundmursplade. Ventilation Ventilation Hele ejendommen er forsynet med aftrækskanaler uden motorer. Varme Varmeanlæg Ejendommen er opvarmet af et fjernvarmebaseret centralvarmeanlæg, med ny helloddet veksler fab. AJVA år 2006, 400 kw. Alle radiatorer har radiatortermostatventiler. Varmt vand Varmtvandsbeholder er en 4000 liter Durcon Jan fra 1992, 188 kw. Udvendigt isoleret med 100 mm isolering. Isolering af dæksel mangler. Brugsvandscirkulationspumpe er Grundfos type UPS Forslag 8: B2: Det anbefales at ejendommen gennemgåes for dryppende haner og armaturer, samt at alle bruse-, håndvask- og køkkenarmaturer udskiftes til nye med vandsparefunktion. Der gøres opmærksom på at der i besparelsesforslaget kun er indregnet fjernvarmebesparelse, hertil kommer vandbesparelsen på ca kr. på år. Forslag 9: B1:Det anbefales at ejendommen gennemgåes for dryppende haner og armaturer, samt at alle bruse-, håndvask- og køkkenarmaturer udskiftes til nye med vandsparefunktion. Der gøres opmærksom på at der i besparelsesforslaget kun er indregnet fjernvarmebesparelse, hertil kommer vandbesparelsen på ca kr. på år. For hele ejendommen gælder det at alle varme brugsvandsrør bør isoleres så unødig varmetab undgås, også i lejligheder. Fordelingssystem Fordelingssystemet er 1-strenget med øvre fordeling. Centralvarmepumpen er en Grundfos UPE 65-60, styret af vejrkompenseringsanlægget. Forslag 6: B1: Der er talt 14 stk. uisolerede ventiler - disse bør forsynes med aftagelige isoleringskapper. Forslag 6: B2: Udskift eller suppler hedeflader (radiatorer) i opvarmede rum, således at

6 SIDE 6 AF 8 centralvarmeanlægget kan fungere som lavtemperaturanlæg. Centralvarmeanlægget skal i den forbindelse indreguleres på ny. Forslag 7: B1: Udskift eller suppler hedeflader i opvarmede rum, således at centralvarmeanlægget kan funger som lavtemperaturanlæg. Centralvarmeanlægget skal i den forbindelse indreguleres på ny. Automatik Centralvarmeanlægget er forsynet med vejrkompenseringsanlæg med udetemperaturstyring og pumpestyring. Natsænkningsfunktionen er slået fra. El Belysning Forslag 7: B2: Udskift glødelamper på fællesarealer til sparepærer klasse A Forslag 8: B1: Udskift glødelamper på fællesarealer til sparepærer klasse A Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1940 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 7440 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 35 m² Opvarmet areal: 6059 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: det oplyste samlet bygnings areal på bbr-ejermeddelsen af 15/ svare ikke til de målte arealer. Målte oplysninger er benyttet Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2.04 kr./kwh Vand: kr./m³

7 SIDE 7 AF 8 Sådan opgøres varmeregningen Det er ikke oplyst hvordan varmeregningen fordeles på de enkelte enheder. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter kælder kr. 3 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 4 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 2 værelses kr. 4 værelses kr. 4 værelses kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Postbox Frederiksberg C Telefon: Ass@abr-raad.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.