Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Bygning 14-16: 1 Montering af central varmeautomatik med kompensering for udetemperatur. 2 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh 569 kwh el kwh kr kr. 0,6 år kr kr. 1,2 år 3 Udskiftning af glødepærer med sparepærer i kældergange. 657 kwh el kr. 900 kr. 0,7 år 4 Efterisolering af hovedstreng af varmefordelingsrør kwh kr kr. 2,9 år 5 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 480 kwh 300 kr kr. 3,4 år

2 SIDE 2 AF 41 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 7 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 8 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 9 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder. 10 Isolering af varmefordelingsrør i stigestrenge gennem lejlighederne. 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kwh kwh kwh kwh kwh kr kr. 4,0 år kr kr. 17,8 år kr kr. 17,9 år kr kr. 6,4 år kr kr. 8,6 år kr kr. 18,1 år Bygning 18-20: 16 Montering af central varmeautomatik med kompensering for udetemperatur. 17 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh 569 kwh el kwh kr kr. 0,6 år kr kr. 1,2 år 18 Udskiftning af glødepærer med sparepærer i kældergange. 657 kwh el kr. 900 kr. 0,7 år 19 Efterisolering af hovedstreng af varmefordelingsrør kwh kr kr. 2,9 år 20 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 480 kwh 300 kr kr. 3,4 år 21 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 22 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 23 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 24 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder kwh kwh kwh kwh kr kr. 4,0 år kr kr. 17,8 år kr kr. 17,9 år kr kr. 6,4 år

3 SIDE 3 AF 41 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 25 Isolering af varmefordelingsrør i stigestrenge gennem lejlighederne. 26 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kwh kr kr. 8,6 år kr kr. 18,1 år Bygning 22-24: 31 Montering af central varmeautomatik med kompensering for udetemperatur. 32 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh 569 kwh el kwh kr kr. 0,6 år kr kr. 1,2 år 33 Udskiftning af glødepærer med sparepærer i kældergange. 657 kwh el kr. 900 kr. 0,7 år 34 Efterisolering af hovedstreng af varmefordelingsrør kwh kr kr. 2,9 år 35 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 480 kwh 300 kr kr. 3,4 år 36 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 37 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 38 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 39 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder. 40 Isolering af varmefordelingsrør i stigestrenge gennem lejlighederne. 41 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kwh kwh kwh kwh kwh kr kr. 4,0 år kr kr. 17,8 år kr kr. 17,9 år kr kr. 6,4 år kr kr. 8,6 år kr kr. 18,1 år Bygning 26-28:

4 SIDE 4 AF 41 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 46 Montering af central varmeautomatik med kompensering for udetemperatur. 47 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh 569 kwh el kwh kr kr. 0,6 år kr kr. 1,2 år 48 Udskiftning af glødepærer med sparepærer i kældergange 657 kwh el kr. 900 kr. 0,7 år 49 Efterisolering af hovedstreng af varmefordelingsrør kwh kr kr. 2,9 år 50 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 480 kwh 300 kr kr. 3,4 år 51 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 52 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 53 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 54 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder. 55 Isolering af varmefordelingsrør i stigestrenge gennem lejlighederne. 56 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kwh kwh kwh kwh kwh kr kr. 4,0 år kr kr. 17,8 år kr kr. 17,9 år kr kr. 6,4 år kr kr. 8,6 år kr kr. 18,1 år Bygning 30-32: 61 Montering af central varmeautomatik med kompensering for udetemperatur. 62 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg kwh 569 kwh el kwh kr kr. 0,6 år kr kr. 1,2 år 63 Udskifning af glødepærer med sparepærer i kældergange. 657 kwh el kr. 900 kr. 0,7 år

5 SIDE 5 AF 41 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 64 Efterisolering af hovedstreng af varmefordelingsrør kwh kr kr. 2,9 år 65 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 480 kwh 300 kr kr. 3,4 år 66 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 67 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 68 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 69 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder. 70 Isolering af varmefordelingsrør i stigestrenge gennem lejlighederne. 71 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh kwh kwh kwh kwh kwh kr kr. 4,0 år kr kr. 17,8 år kr kr. 17,9 år kr kr. 6,4 år kr kr. 8,6 år kr kr. 18,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

6 SIDE 6 AF 41 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Bygning 14-16: 12 Udskiftning af uisoleret yderdøre kwh kr. 13 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge i gavle op til kravene i gældende bygningsreglement, BR Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant kwh kwh kr kr.

7 SIDE 7 AF 41 Forslag til forbedring 15 Efterisolering af massive ydervægge mod nord og syd med 100 mm. Årlig besparelse i energienheder kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. Bygning 18-20: 27 Udskiftning af uisoleret yderdøre kwh kr. 28 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge i gavle op til kravene i gældende bygningsreglement, BR Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 30 Efterisolering af massive ydervægge mod nord og syd med 100 mm kwh kwh kwh kr kr kr. Bygning 22-24: 42 Udskiftning af uisoleret yderdøre kwh kr. 43 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge i gavle op til kravene i gældende bygningsreglement, BR Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 45 Efterisolering af massive ydervægge mod nord og syd med 100 mm kwh kwh kwh kr kr kr. Bygning 26-28: 57 Udskiftning af uisoleret yderdøre kwh kr. 58 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge i gavle op til kravene i gældende bygningsreglement, BR Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant kwh kwh kr kr.

8 SIDE 8 AF 41 Forslag til forbedring 60 Efterisolering af massive ydervægge mod nord og syd med 100 mm. Årlig besparelse i energienheder kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. Bygning 30-32: 72 Udskiftning af uisoleret yderdøre kwh kr. 73 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge i gavle op til kravene i gældende bygningsreglement, BR Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 75 Efterisolering af massive ydervægge mod nord og syd med 100 mm kwh kwh kwh kr kr kr.

9 SIDE 9 AF 41 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Nærværende energimærkning omfatter en privat andelsboligforening, som omfatter Ejendomsnr Infanterivej Ejendomsnr Infanterivej Ejendomsnr Infanterivej Ejendommen består af 5 identiske bygninger hvoraf Infanterivej er fritliggende. De øvrige er delvis forbundet to og to af uopvarmede trappetårne. Adgang fra trappetårne til lejligheder sker via åbne svalegange. Ved besigtigelsen var bestyrelsesformand Jimmy Christiansen tilstede. - der var adgang til fællesvaskeri,alle fælles kælderarealer og teknikrum for alle opgangene. Samt loftsrum i nr Der er meget vanske lige adgangsforhold gennem loftlem fra en boligenhed Følgende lejligheder blev besigtiget: Infanterivej 16 2 sal og Infanterivej 20 stueetagen.. Jimmy Christiansen oplyser, at loftsisoleringen over de andre bygninger og de energitekniske forhold i de besigtigede lejligheder er repræsentative for hele ejendommen. Foreliggende materiale: - årsopgørelser for hele ejendommen på fra Energi Randers. Der blev fremvist kontrolbog for varme, vand og elforbrug. der foretages månedlige aflæsninger efter anbefaling af varmeværk. Der er indhentet plan-, snit- og facadetegninger fra opførelsen via Web lager. Øvrige forudsætninger: - det graddageuafhængige forbrug er sat til 30 %. Det vil sige, at varmeforbruget til varmt brugsvand og tab i varmeanlægget ligger på 30 % af det samlede varmeforbrug. - det forudsættes i beregningerne at alle boliger er beboet, og med en gennemsnitlig rumtemperatur på 20 C - energimærket er udarbejdet iht. håndbogen for energikonsulenter 2008, version 3. Det beregnede varmeforbrug i energimærkningen er ca. 50 % højere end det oplyste varmeforbrug. Forskellen skyldes sandsynligvis, at det beregnede varmeforbrug udarbejdes ud fra nogle standard værdier. Jimmy Christiansen oplyser endvidere at der gennemsnitlig er 10 % som ikke er beboede. Herudover har brugerens adfærd også afgørende betydning for det aktuelle varmeforbrug. Der er således 20 % forskel i forbruget fra den bygning med det laveste til den bygning som har det højeste varmeforbrug. Selvom bygningerne er identiske

10 SIDE 10 AF 41 Konstruktioner uden dokumentation så som etagedæk mod uopvarmet kælder kan ligeledes være anderledes isoleret end vurderet.

11 SIDE 11 AF 41 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygning 14-16: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. En del af isolering er fra bygningens opførelse og har muligvis været mere end 100 mm men er siden blevet meget sammensunken i strukturen. Forslag 11: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 18-20: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. En del af isolering er fra bygningens opførelse og har muligvis været mere end 100 mm men er siden blevet meget sammensunken i strukturen. Forslag 26: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 22-24: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. En del af isolering er fra bygningens opførelse og har muligvis været mere end 100 mm men er siden blevet meget sammensunken i strukturen. Forslag 41: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 26-28: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. En del af isolering er fra bygningens opførelse og har muligvis været mere end 100 mm men er siden blevet meget sammensunken i strukturen.

12 SIDE 12 AF 41 Forslag 56: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Bygning 30-32: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. En del af isolering er fra bygningens opførelse og har muligvis været mere end 100 mm men er siden blevet meget sammensunken i strukturen. Forslag 71: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.

13 SIDE 13 AF 41 Ydervægge Bygning 14-16: Ydervægge i brystninger under vinduer samt i altanvægge består af 29 cm letbetonvæg. 36 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til Tegl som ydervæg, luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Ydervægge mod nord mellem vinduer og døre er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret.. Ydervægge mod syd mellem vinduer er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret. Forslag 7: Forslag 13: Forslag 15: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Af hensyn til bygningerne udseende vil udvendig isolering også omfatte facade på kældervægge selvom disse er uopvarmede. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre

14 SIDE 14 AF 41 ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 18-20: Ydervægge i brystninger under vinduer samt i altanvægge består af 29 cm letbetonvæg. 36 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til Tegl som ydervæg, luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Ydervægge mod nord mellem vinduer og døre er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret.. Ydervægge mod syd mellem vinduer er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret. Forslag 22: Forslag 28: Forslag 30: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og

15 SIDE 15 AF 41 det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Af hensyn til bygningerne udseende vil udvendig isolering også omfatte facade på kældervægge selvom disse er uopvarmede. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 22-24: Ydervægge i brystninger under vinduer samt i altanvægge består af 29 cm letbetonvæg. 36 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til Tegl som ydervæg, luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Ydervægge mod nord mellem vinduer og døre er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret.. Ydervægge mod syd mellem vinduer er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret. Forslag 37: Forslag 43: Forslag 45: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne

16 SIDE 16 AF 41 skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Af hensyn til bygningerne udseende vil udvendig isolering også omfatte facade på kældervægge selvom disse er uopvarmede. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 26-28: Ydervægge i brystninger under vinduer samt i altanvægge består af 29 cm letbetonvæg. 36 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til Tegl som ydervæg, luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Ydervægge mod nord mellem vinduer og døre er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret.. Ydervægge mod syd mellem vinduer er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret. Forslag 52: Forslag 58: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

17 SIDE 17 AF 41 Forslag 60: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Af hensyn til bygningerne udseende vil udvendig isolering også omfatte facade på kældervægge selvom disse er uopvarmede. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Bygning 30-32: Ydervægge i brystninger under vinduer samt i altanvægge består af 29 cm letbetonvæg. 36 cm ydervæg, der opfylder Bygningsreglementet op til Tegl som ydervæg, luft og cm porebeton Pb600 eller 12 cm molersten 700 som bagmur. OBS disse ydervægge er ikke hulmursisolerede. Ydervægge mod nord mellem vinduer og døre er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret.. Ydervægge mod syd mellem vinduer er udført som let konstruktion med beklædning udog indvendig. Hulrum mellem beklædninger er ikke isoleret. Forslag 67: Forslag 73: Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre,

18 SIDE 18 AF 41 idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 75: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Af hensyn til bygningerne udseende vil udvendig isolering også omfatte facade på kældervægge selvom disse er uopvarmede. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Bygning 14-16: Oplukkelige vinduer mod svalegangen mod nord med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer i i stuer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Massive yderdøre er uisoleret. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 12: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger.

19 SIDE 19 AF 41 Forslag 14: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod svalegange til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 18-20: Massive yderdøre er uisoleret. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer mod svalegangen mod nord med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer i i stuer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 27: Forslag 29: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod svalegange til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 22-24: Massive yderdøre er uisoleret. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Oplukkelige vinduer mod svalegangen mod nord med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer i i stuer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 42: Forslag 44: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod svalegange til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 26-28: Massive yderdøre er uisoleret. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude.

20 SIDE 20 AF 41 Oplukkelige vinduer mod svalegangen mod nord med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige vinduer i i stuer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 57: Forslag 59: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod svalegange til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 30-32: Massive yderdøre er uisoleret. Oplukkelige vinduer med 1 ramme er monteret med 2 lags termorude. Terrassedøre er mod indbygget åben altan med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags energirude. Forslag 72: Forslag 74: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod svalegange til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.