Eksamensprojekt efteråret 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensprojekt efteråret 2001"

Transkript

1 Eksamensprojekt efteråret 2001!"# "#$ %&'

2 Forord Forord Dette afgangsprojekt er udarbejdet i efteråret 2001 ved BYG DTU på Danmarks Tekniske Universitet. Afgangsprojektet består af en hovedrapport. samt BSim modeller af bygningen vedlagt på CD-ROM. Rapporten omhandler følgende: BYGNINGSKONCEPT FOR DTUs UDVIDELSER DTU s bygningskompleks skal i de kommende år udvides med et antal forbindelsesbygninger. Med udgangspunkt i tegningsmaterialet og de forventede indvendige belastninger for den planlagte DTU-bygning 343F, der skal forbinde 2 eksisterende bygninger, opstilles og vurderes muligheder for et koncept, der kan danne udgangspunkt for de kommende udvidelser. Dette koncept baseres på en vurdering af valg af konstruktioner, materialer og ventilationsform til opnåelse af: Lavt energiforbrug Godt indeklima Lave vedligeholdelsesomkostninger Følgende elementer indgår i besvarelsen: Valg af Klimaskærmskonstruktioner med beskedne kuldebroer Beregning og vurdering af energiforhold for dobbelt glasfacade Naturlig ventilation Indeklimavurdering: materialeemissioner, temperatur, lysforhold m.m. Simulering af model ved hjælp af BSim2000, Vejleder: B. Howald Petersen Lyngby, januar 2002 Jacob Nielsen Mads Jacobsen

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Beskrivelse af bygninger 6 Eksisterende bygninger, 343 og Ny forbindelsesbygning, 343F 7 Opbygning af konstruktioner 10 Indvendige konstruktioner 10 Etageadskillelser 10 Skillevægge 11 Skakt 12 Klimaskærm 13 Varmeisolering 13 Tag 17 Facader 18 Terrændæk 19 Etageadskillelse over det fri 20 Kælderydervægge. 20 Indeklima og sundhed 21 Krav til indeklima 22 Termisk indeklima 23 Grundbegreber til beskrivelse af termisk indeklima 23 Retningslinjer for termisk komfort 26 Luftkvalitet 28 Tobaksrøg 29 Forurening fra materialer 30 Fugt 31 Radon 32 Lysforhold 32 Lydforhold 33 Det forventede indeklima 35 2

4 Indholdsfortegnelse Forventet termisk indeklima 35 Forventet luftkvalitet 36 Sensoriske forurening 36 Kemisk forurening 37 Ventilations systemet 38 Mekanisk ventilation 38 Naturlig ventilation 39 Valg af ventilations princip 39 Naturlig ventilation 40 Princip for distribution af ventilations luften 42 Dimensionering af naturlig ventilation 43 Termisk belastning 44 Sensorisk belastning 46 Energibalancen 48 Drivtryk 48 Enkelttab 49 Friktionstab 50 Den dobbelte glasfacades energiforhold 53 Den konstruktive model 53 Den matematiske model 54 Simulering i BSim Om BSim Opbygning af model 58 Opbygning af geometrisk model 59 Konstruktioner 63 Belastninger 64 Systemer 64 Tidsplaner 65 Simuleringer 72 Model 1 73 Model 2 78 Model 3 79 Model 4 79 Konklusion 81 Litteraturliste 85 Tegnings- & bilagsliste 88 3

5 Indledning Indledning I starten 1970 erne oplevede Danmark følgerne af den verdensomspændende oliekrise. Dette medførte en øget fokusering på energiforbruget til opvarmning og ventilation af Danmarks bygnings masse. Målet var at reducere den samlede mængde energi brugt til at drive bygningen. Dette skete gennem nye byggemetoder, der indbefattede at nybyggeri i årene efter oliekrisen blev søgt udført så energiforbruget blev reduceret. Reduceringen af energiforbruget skete gennem øgede isoleringstykkelser samt færre og mindre vinduer, ydermere blev bygningerne tætnet bedre. Energikrisen satte i første omgang en stopper for det traditionelle byggeri, fra 1970 erne der især var kendetegnet ved store vinduespartier. Efterfølgende satte det skub i udviklingen af nye metoder til reducering af energiforbrug. Samt en øget udnyttelse af vedvarende energi. Danmark har især profileret sig på området inden for vedvarende energier, hvor især vindmøller er en stor eksportvare. Forsøget på at reducere energiforbruget, har blandt andet ført til udviklingen af lavenergiruder. Der i dag har en isolerende virkning der er ca. 3 gange bedre end en traditionel tolags termorude. Set i forhold til de øvrige konstruktioner i en bygning er isolerings evnen dog stadig væsentligt lavere. Inden for de øvrigere konstruktioner er isoleringsevnen også blevet forbedret, dette er dog primært sket ved øgede isoleringstykkelser. I den senere tid er opmærksomheden dog blevet skærpet på kuldebroer i konstruktionerne, da disse får en større betydning når den øvrige konstruktion forbedres. Dette afspejler sig i de ny krav der stilles til konstruktionerne og størrelsen af kuldebroerne, disse krav er blevet indført siden Bygningsreglement 95 udkom, og skal derfor findes i tillægsblade hertil. Efterhånden som konstruktionerne og ruderne er blevet forbedret, er det igen blevet mere og mere almindeligt, at der anvendes glas i større udstrækning. Det ses dog stadig mest i større byggerier, som kontorer og virksomheder. Dette skyldes primært den trend der er blandt arkitekterne om at skabe miljøer indendørs, hvor man har fornemmelsen af at være tæt på naturen. Det øgede brug af glas i byggeriet gør at selvom rudernes isoleringsevne er forbedret så vil stadig medføre et højere varmetab. Noget af varmetabet reduceres dog at den øgede solvarme der bliver tilført lokalerne. 4

6 Indledning I takt med den øgede fokusering på energiforbruget i byggeriet, er opmærksomheden stigende på de problemer det kan medføre, at reducere energiforbruget tankeløst. I takt med at bygningerne bliver bedre isoleret, bliver de også tættere. Dette medfører at indeklimaet forringes, hvis man ikke huskes at modvirke ophobningen af dårlig indeluft ved at øge ventilationen. Derfor interessen for at finde løsninger til byggeriet, der også medfører et godt indeklima. Det dårlige indeklima kan også skyldes en lang række andre faktorer, bl.a. ved indførelse af materialer der afgiver skadelige eller ubehagelige dampe. Samt manglede rengøring af lokaler og ventilationsanlæg. Indeklimaet afhænger som sagt af en lang række faktorer, hvor af det kan være svært at vurdere indflydelsen, og dermed konkludere hvorfor der er en stigende mængde allergikere. Enkelte faktorer kan dog måles og vurderes rimeligt præcist. Og der er derfor opstillet krav til disse faktorer. I forbindelse med nyopførelsen af en forbindelsesbygning mellem de eksisterende bygninger 343 og 344 på DTU skal der findes en løsning på bygningens primære funktionskrav; et godt indeklima. Med kendskab til DTU s i forvejen mindre gode indeklima skal vores projekt finde lavenergi løsninger til opnåelse af et langt bedre indeklima i DTU s nye bygninger, løsninger der samtidigt har lave omkostninger til vedligeholdelse. Vi vil primært undersøge en løsning med naturlig ventilation samt valg af klimaskærm og solafskærmninger der hhv. udnytter og afskærmer for solenergien, således at behovet for opvarmning og køling minimeres, ligeledes skal klimaskærmen udformes så sollyset kan udnyttes og behovet for kunstig belysning minimeres. Vi vil desuden undersøge muligheden for at udnytte bygningens masse til at udjævne temperaturændringer. 5

7 Beskrivelse af bygninger Beskrivelse af bygninger Eksisterende bygninger, 343 og 344 De eksisterende DTU-bygninger 343 og 344 er placeret i 3. Kvadrant og rummer faciliteter for COM-centret, COM-centeret beskæftiger sig med forskning og uddannelse indenfor telekommunikation og optiske teknologier. Bygningerne der er i 3 etager samt kælder er opført i gule mursten og med fladt tag som de fleste bygninger på DTU s område. De gule facader brydes af sorte vinduesbånd i bygningernes fulde længde, vinduerne er som på resten af DTU Figur 1: kort over DTU traditionelle trævinduer, det vides ikke om vinduerne er monteret med alm. termoruder eller energiruder. Solafskærmningen foregår med manuelt betjente persienner, persiennerne er udvendigt monterede aluminiumspersienner. Gavlene er helt uden vinduer og fremstår derfor som store gule flader, hvorimellem der på nuværende tidspunkt er en åben mellemgang i stueetagen i bygningernes vestlige ende, denne mellemgang skal erstattes af den nye forbindelsesbygning. På det resterende område mellem bygningerne er der græsplæne samt enkelte træer og buske. Bygningerne er orienteret øst-vest i længderetningen, det vil sige at facaderne vender mod hhv. nord og syd, således at solbelastningen på de to facader er meget forskellig Bygningernes orientering (vinkel i forhold til nord) og deres omfang er omtrent: Længde : 57,60 m Bredde : 10,00 m Højde : 11,39 m Indbyrdes afstand : 22,50 m DTU s Nord-sydakse : 18 Orientering : 108 (kotehøjde over færdigt gulv i stueetage) (ift. Nord, positiv med uret) (ift. Nord, positiv med uret) 6

8 Beskrivelse af bygninger Ny forbindelsesbygning, 343F Forbindelsesbygning 343F er en ny bygning der tænkes opført på DTU mellem de eksisterende bygninger 343 og 344, konceptet for forbindelsesbygningen tænkes at kunne danne grundlag for ligende forbindelsesbygninger, der indenfor en kort årrække skal opføres på DTU s område som del af en igangværende fortætning af DTU s bygningsmasse. Af andre bygninger der indgår i fortætningen er bygningen af et kollegium i DTU s syd-vestlige hjørne, samt opførelsen af nye faciliteter med bl.a. studenterarbejdspladser i DTU nord-østlige hjørne, grundet sammenlægningen af civil- og diplombygnings retningerne der når faciliteterne er opført skal samles på ét sted. Den nye bygning er tegnet af Erik Møllers Tegnestue A/S, med Birch og Krogboe som rådgivende ingeniør. Bygningen skal indeholde faciliteter for COM-centeret, der i forvejen benytter de eksisterende bygninger. Den nye bygning skal bl.a. virke som nyt indgangsparti vendende mod Ørstedsplads i stedet for den eksisterende forbindelsesgang. Bygningen kommer som følge heraf til at indeholde reception og mødelokaler i stueetagen samt en udstillingsvæg hvor COM-centerets aktiviteter kan fremvises ved hjælp af bl.a. informationsskærme, den resterende del af bygningen skal indeholde bibliotek, studenterarbejdspladser og kontorer på de øvre etager. Arkitektonisk hovedgreb 1 Den nye bygning kommer til at fremstå som et volumen, ophængt mellem de eksisterende bygninger, og med en stueetage og to lodrette overgangszoner der formidler overgangen til de eksisterende bygningsfacader og haverum. Herved opleves særligt stueetagen som en del af rumforløbet mellem Ørsted Plads, haverummet og Avenuen. Etagens funktioner: reception, møderum og udstilling er alle udadvendte og kræver en høj grad af tilgængelighed. Overgangen mellem stueetagen og de Figur 2: model af bygningen udført af arkitekten tilhørende uderum udføres med størst mulig grad af transparens, således etagens inventar kommer til at fremstå som fritstående møbler på det hævede plateau. Stueetagens gulvbelægning udføres med størst mulig slægtskab med pladsens chaussestensbelægning. Det nye vindfang forbindes med den eksisterende trappe i havens østende mod Avenuen, med stiforbindelse. Den nye bygnings facade fremstår i mørk farve, og udgøres af en karaktergivende stålkonstruktion med udfyldningsfelter af glas og stålplade. Herved spændes den nye forbindelsesbygning op mod langhusenes særlige gule gavle. Samspillet med dette motiv og langhusenes facadekarakter i gule mursten og mørke vinduesbånd, vil styrke helheden. 1 Uddrag af /23 side 5/ 7

9 Beskrivelse af bygninger Vores forslag til et koncept for den nye bygning tager udgangspunkt i arkitektens tanker, samt tegningsmateriale over bygningens indretning og dimensioner /tegning 1-4/. Vi søger at finde løsninger, der gennem valg af materialer og styringer af ventilation og lys sikrer et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Desuden søges løsninger der kræver et minimum af vedligeholdelse. Valget af konstruktionsløsninger beskrives nærmere i et senere kapitel. Da bygningen etableres mellem eksisterende bygninger, kommer den nye forbindelsesbygning ikke til at indeholde trapper og toiletfaciliteter. Der etableres derfor døre på alle etager mod begge de eksisterende bygninger, for at undgå støj mm.. Fra trapperummet etableres der skydedøre mod den sydlige bygning, mod den nordlige bygning etableres almindelige dobbeltdøre med dørpumpe. Selvom der ikke skal etableres toiletfaciliteter,, skal der dog etableres et mindre tekøkken på 1. sal. Samt en mindre vask i receptionen til brug ved kaffebrygning, en mulighed for lignende faciliteter bør også etableres på 2. sal. Det forudsætter selvfølgeligt at de eksisterende forhold, også er tilstrækkelige til at kunne betjene den nye bygning Afhængig af behovene kan der evt. også opstilles drikkevandskølere (type der tilsluttes brugsvand og afløb) på alle etager, disse kan evt. bruges i stedet for separat vask. Bygningens længderetning er orienteret vinkelret på de eksisterende bygninger (nord-syd), dette betyder at bygningen ikke får sol fra syd, samt at de eksisterende bygninger vil skygge for en del af solen, især når solen står lavt i vinterhalvåret. Bygningen kommer til at indeholde meget store glaspartier det er derfor vigtigt at mindske energitabet i de kolde måneder samt kunne holde en del af den direkte solindstråling ude. Dette er især vigtigt da vi påtænker at ventilere bygningen med naturlig ventilation uden mulighed for køling. Derfor er emner som solafskærmende foranstaltninger og bygningens mulighed for at udjævne temperatursvingninger vha. den termiskemasse 2 vigtige for det termiske indeklima, disse forhold undersøges i kapitlet om simulering i Bsim2000. Uden at komme nærmere ind på bygnings statiske konstruktion, så tænkes denne fra rådgivers side at blive opført som et rammesystem af stålbjælker og søjler, med et afstivende dæk af betonelementer. Der regnes fra rådgivers side med at der ikke overføres tværkræfter til de eksisterende bygninger. 2 Termiskmasse er materialers evne til at indeholde varme ift. massen af materialet 8

10 Beskrivelse af bygninger Bygningens størrelse og arealer /bilag 1/ Samlet størrelse: Længde : 22,50, m Bredde : 14,00 m Højde : 11,39 m (kotehøjde over færdigt gulv i stueetage) Midterbygning Mellembygninger Kælder : 18,3 x 10,00 Kælder : 2,095 x 10,00 Stue : 18,3 x 8,70 Stue nord : 2,095 x 8,70 1. & 2. sal : 18,3 x 14,00 Stue syd : 2,40 x 3,65 (vindfang) 1. & 2. sal : 2,095 x 9,65 Etagearealer Vinduesarealer Kælder : 225 m 2 Kælder : 0,0 m 2 Stue : 186 m 2 Stue : 148,5 m 2 1. & 2. sal : 296 m 2 1. & 2. sal : 131,4 m 2 Total : 1003 m 2 Total : 411,3 m 2 Vinduerne i bygningen udgør 41 % af etagearealet og overholder derved ikke kravet om maksimalt 22 % vinduer ifølge Bygningsreglementet. 9

11 Opbygning af konstruktioner Opbygning af konstruktioner Valget af konstruktioner er vigtig, hvad enten det drejer sig om indvendige eller udvendige konstruktioner, så skal der findes en løsning der egner sig til den belastning konstruktionen tænkes at kunne komme ud for. F.eks. skal der ved valget af konstruktionerne tages et vist hensyn til at der i dette tilfælde er tale om en bygning hvor der dagligt vil være stor trafik. Under dette forhold skal det også vurderes om der kan forekomme hærværk. Indvendige konstruktioner Indvendige konstruktioner omfatter alle dele af bygningens konstruktioner der ikke er i kontakt med udeklimaet, dette indbefatter skille- og skaktvægge samt etageadskillelser. Etageadskillelser Etageadskillelserne mellem stueetagen og 1.etage samt mellem 1.etage og 2.etage opbygges af hulbetonelementer, hvorpå der opbygges et hævet gulv, hvorunder installationer kan føres. Det hævede gulv opbygges af træ- eller stålrammer der hviler på betondækket, øverst udlægges, afhængig af afsluttende gulvbelægning, 22 mm. gulvspånplade eller krydsfiner. Som gulvbelægning anvendes linoleum. I kontorer kan der evt. anvendes gulvtæppe. Hvis der ønskes et mere eksklusivt udseende kan der selvfølgelig udlægges et trægulv. Undersiden af betondækket skal, for at udnytte den termiske masse bedst muligt, være eksponeret på så store områder som muligt, indflydelsen af den termiske masse undersøges nærmere i kapitlet om simulering i Bsim2000. For mindske støjniveauet og regulere akustikken kan mindre områder beklædes med akustikregulerende plader, andre muligheder for at regulere akustikken er f.eks. at anvende akustik regulerende bafler, disse kan nedhænges fra loftet, over borde og i ganglinier. For at akustikreguleringen ikke skal spolere det arkitektoniske udtryk, skal der vælges løsninger der falder naturligt ind i omgivelserne. Dette kan indbefatte at lydregulerende foranstaltninger indbygges i inventaret f.eks. med akustikregulerende plader ovenpå reoler eller bafler integreret i f.eks. belysningsarmaturer. For at dæmpe lydtransmission mellem etagerne skal rammerne monteres med beslag der mindsker lydtransmission. Desuden bør der udlægges akustikregulerende plader under gulvet, for at undgå at gulvet virker som et 10

12 Opbygning af konstruktioner resonanskammer, der kan muligvis anvendes almindelig mineraluld, nærmere krav til lydniveauet beskrives i kapitlet om indeklima. I stueetagen opbygges etageadskillelsen anderledes end de øvrige, gulvet hæves ikke, men for at dækket efter arkitektens ønske skal fremstå som en fortsættelse af den udvendige chaussestensbelægning, beklædes betondækket med fliser af mørk granit eller skiffer som der er anvendt i andre af DTU s bygninger. Dækket opbygges ved at der på betondækket udlægges trykfast isolering for at mindske lydtransmissionen mellem kælderen og stueetagen, på isoleringen udstøbes et betonlag, fliserne udlægges i mørtel på betonlaget. Installationer til stuen føres i kælderen, eller oppefra gennem etageadskillelsen mod 1.etage. Skillevægge Der er i bygningen kun skillevægge i stueetagen samt på 2. etage. For at bibeholde en høj grad af transparens udføres skillevæggene i bygningens længderetning i hærdet jernfrit glas fra gulv til loft. For at glasset forbliver synligt påføres et silketryk på den nederste halvdel af glasset. Dette gøres for at undgå personskader. I stueetagen fungerer skillevæggen i bygningens længderetning samtidig som udstillingsvæg for COM-centerets aktiviteter samt tavlevæg ind mod mødelokaler, her isættes derfor blot et glasbånd øverst i skillevæggene. Ved enderne af udstillingsvæggen etableres glasskillevægge, med glasdøre. For at mindske lydtransmissionen skal dørene tætnes, og glasset der anvendes bør have en tykkelse på f.eks. 8 mm, da lydreduktionen afhænger af tykkelsen (afhængig af hvilken tykkelse der anvendes vil der være et frekvensområde med dårligere lydreduktion). Størst lydreduktion opnås dog med flere lag glas. På 2. etage udføres skillevæggene af betonelementer i tværretningen således at deres termiske masse kan udnyttes til at udjævne temperaturændringer, indflydelsen af den termiske masse undersøges nærmere i kapitlet om simulering i Bsim2000. Hvis den termiske masse ikke har nogen væsentlig betydning, anbefaler vi at der i stedet benyttes skillevægge opført i stål og gips, da disse giver en højere grad af fleksibilitet i lokaleudnyttelsen. 11

13 Opbygning af konstruktioner Skakt I bygningen er der kun én skakt der skal benyttes til installationer. Heldigvis er bygningen ikke særligt installations tung, der skal kun etableres et mindre afløb fra køkkenvask samt brugsvand hertil. Derudover er der el-, telefon- og edbkabler, disse installationer vil maksimalt fylde ¼ af pladsen i skakten, det antages at skakten ikke skal indeholde fordelingsbokse eller andet udstyr. Da bygningen skal benyttes af COM-centeret der beskæftiger sig med kommunikation kunne det også tænkes at f.eks. edb-netværket bliver trådløst. Skakten er 1500 mm. i diameter vi kan således benytte noget af pladsen til at etablere aftræk til den naturlige ventilation vi ønsker at anvende i bygningen. Vi antager at man kan udnytte hele pladsen i skakten, og evt. inspektion og at vedligeholdelse af installationer udføres gennem lemme eller ved at afmontere skaktens sider. Skakten antages at være opført af stållægter m. gips eller lignende, således at skakten først opbygges efter montering af installationer, i stedet for gips kan skakten opbygges af plader i moduler således af disse kan monteres enkeltvis. Rundt om skakten monteres der højskabe samt plads til printere og kaffemaskiner. I stueetagen og på 1.sal er en del af skakten omgivet af hhv. reception og tekøkken. Ventilationsriste til aftrækskanalerne monteres øverst i skakten i hele dens omkreds. Desuden etableres der mekanisk udsugning fra tekøkkenet, i form af en emhætte, samt evt. lokal udsugning ved printere/kopimaskiner ved skakten, her skal det dog søges at anvende maskiner med lavest mulig emission og varmeafgivelse. For at mindske støjen fra installationer, isoleres skakten indvendigt med f.eks. 50 mm, mineraluld. 12

14 Opbygning af konstruktioner Klimaskærm Klimaskærmen er de bygningskonstruktioner der adskiller indeklimaet fra udeklimaet, dvs. ydervægge, tag og lignende, der er derfor en række krav klimaskærmen skal opfylde for at virke optimalt, bl.a. regn- og vindtæthed samt varmeisolering. Der bør i videst muligt omfang benyttes konstruktivbeskyttelse, det vil sige at konstruktionen udformes så især regnvand ledes hurtigt væk og der ikke er steder hvor fugt kan ophobes. En effektiv beskyttelse kan opnås ved stort tagudhæng og stor hældning på taget, dette er dog ikke muligt med den udformning der er valgt til den nye bygning (og eksisterende bygninger på DTU). Krav og regler Bygningen som helhed samt delkonskruktioner opbygges så de mindst lever op til kravene i Bygningsreglement 95. Klimaskærmskonstruktioner er primært omhandlet af kapitel 7 og 8. Kapitel 7 omhandler fugtisolering og her er det generelle krav at konstruktionerne udføres så vand- og fugtpåvirkning ikke medfører fugtskader og fugtgener. Kapitel 8 omhandler varmeisolering og her er det generelle krav at bygningen skal varmeisoleres så unødvendigt energiforbrug undgås, samt at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. For de enkelte bygningsdele benyttes relevante krav for fugt- og varmeisolering. Varmeisolering U-værdier Bygningsdelenes U-værdi beregnes efter DS-418 /5/ i henhold til Bygningsreglement 95 /2/. U-værdien kan for en række konstruktioner findes i publikationen U-værdier 2000 udgivet af Dansk forening af fabrikanter af varmeisoleringsmaterialer. U-værdi er et udtryk for en bygningsdels varmeisoleringsevne pr. grads temperaturforskel mellem inde og ude, en lav U-værdi er udtryk for en god isoleringsevne. U-værdien omtales også som Transmissionskoefficienten og har enheden W/m 2 K. For homogene lag bestemmes U-værdien ved formlen: 1 U Rm + Rv + = Ri + Ru + Rl 13

15 Opbygning af konstruktioner Hvor R er isolansen for de forskellige lag i konstruktionen og har enheden m 2 K/W, R i og R u er overgangsisolanser, R m er isolans for materialelag, R v og R l er isolanser for hhv. ventilerede og uventilerede luftlag. Isolansen er enten en kendt størrelse for f.eks. overgangsisolanser mellem luften og konstruktionen eller den beregnes på baggrund af materialets tykkelse og varmeledningsevne R m s = λ p s er tykkelsen i meter, λ p er den praktiske varmeledningsevne for materialet i W/m K, den praktiske varmeisoleringsevne kan for gængse materialer findes i DS-418, for produkter der er kontrolleret af Varmeisoleringskontrollen (VIK), kan λ p findes i produktoversigten fra VIK eller oplyses af producenten af materialet. U-værdiberegningerne for konstruktionerne i vores bygning er udført på bilag /2/. Af U-værdierne beregnes transmissionstabet gennem konstruktionerne ved Φ = U A Θ t Θ ( i u ) A er arealet af konstruktionen, Θ er den dimensionerende temperatur for hhv. inde og ude, for kældergulve og vægge i mere end to meters dybde, bruges den dimensionerende jordtemperatur Θ j i stedet for Θ u. Under normale forhold er de dimensionerende temperaturer: Θ i = 20 C Θ u = -12 C Θ j = 10 C Kuldebroer Kuldebroer er områder i klimaskærmen hvor varmestrømmen er større end for den omliggende konstruktion, dette kan f.eks. være i vinduesfalse. Kuldebroer kan aldrig undgås helt men deres betydning kan reduceres væsentligt ved at vælge en hensigtsmæssig udformning af klimaskærmskonstruktionen. Facaderne bliver båret på stålsøjler og bjælker, i stueetagen har man fra arkitektens side valgt at søjlerne skal stå udenfor klimaskærmen, søjlerne gennembryder derfor dækket op til 1. etage udenfor. Disse søjler vil derfor kunne udgøre en kuldebro, denne kuldebro kan mindskes ved at isolere søjlerne og derpå beklæde søjlerne med en kappe af rustfritstål, således at søjlerne er beskyttet mod mekaniske påvirkninger og søjlerne vil også fremstå mere 14

16 Opbygning af konstruktioner solide end blot et H-profil. Alternativt kan søjlen pudses. Ved at isolere søjlerne formindskes temperaturudvidelsen desuden en smule, den fjernes dog ikke helt. Ved vinduer og døre er der to kuldebroer der har betydning, vinduesfalsen kan udgøre en kuldebro og vindues ramme/karm og eventuelle sprosser kan også udgøre en kuldebro. I vinduesfalsen gælder det om ikke at formindske isoleringstykkelsen, vinduerne skal derfor monteres med beslag fastgjort til den indvendige konstruktion. Isoleringen kan herved føres tæt til vinduer og døre, indvendigt monteres en tilsætning af f.eks MDF-plade. For ramme/karm og eventuelle sprosser gælder det om at vælge løsninger med så lille kuldebrosvirkning som muligt, kuldebroen skyldes dels karmen i sig selv samt afstandsstykket mellem glassene. Det optimale er derfor at der er er så få sprosser som muligt, samt at ramme/karm er opbygget så gennemgående metalprofiler og lignende undgås. Desuden skal der anvendes afstandsprofiler, mellem glaslagene, med en lille varmeisoleringsevne. F.eks. ved at udføre profilet i plast eller rustfrit stål. Kuldebroers indflydelse på bygningens samlede varmetab indgår på forskellig vis, for den enkelte konstruktion kan der indgå kuldebroer i form af stolper, udmuringer eller lignende, afhængig af kuldebroens art beregnes den ændrede U-værdi på forskellig vis. Hvis der er tale om en konstruktion med inhomogene materialelag beregnes der en middelværdi for varmeledningsevnen af det inhomogene lag. For andre konstruktioner med kuldebroer tillægges et linie eller punkttab for de enkelte kuldebroer. Udover kuldebroernes indflydelse på varmeisoleringsevnen af de enkelte konstruktioner, tillægges der til det samlede transmissionstab for bygningen et transmissionstab for samlinger omkring vinduer og døre samt tab gennem ydervægsfundamenter ved terrændæk. Tranmissionstabet for disse kuldebroer beregnes som Φ t = Ψ l ( Θi Θu ) Ψ er linietabet i W/m K, l er længden af kuldebroen, Θ er den dimensionerende inde og ude temperatur. Andet For at der opnås den beregnede isoleringsevne er det vigtigt at isoleringsarbejdet udføres korrekt. Det vil sige at isoleringen slutter helt tæt mod tilstødende konstruktioner og at isoleringsfejl i øvrigt kun forekommer i ubetydeligt omfang. Derudover er det vigtigt at konstruktionerne udføres vindtætte, da utætheder vil forøge varmetabet betragteligt. 15

17 Opbygning af konstruktioner Konstruktionerne skal udføres så isoleringsmaterialet holdes tørt, således at isoleringsevnen ikke forringes. Med mindre isoleringsmaterialet er specielt egnet til et fugtigt miljø som f.eks. i jord. Varmetabs- og energiramme Da bygningen har meget store glasarealer og der ifølge bygningsreglementet kun må være 22% vinduer i forhold til etagearealet, skal bygningen udføres således at enten varmetabseller energirammen overholdes. Ved at benytte varmetabsrammen kan U-værdier og vinduesarealer ændres, så længe bygningens samlede varmetab, med aktuelle u-værdier og arealer, ikke bliver højere end svarende til at kravene til U-værdier og vinduesarealer i bygningsreglementet (kap. 8.2) netop overholdes, dog skal de enkelte bygningsdele isoleres således at kravene til mindste varmeisoleringsevne (kap. 8.5) overholdes. Af bilag /3/ fås at varmetabsrammen for vores bygning er på 24,9 kw. Ved at benytte energirammen kan U-værdier og vinduesarealer frit vælges så længe kravende til mindste varmeisolering overholdes. I energirammen medregnes bygningens samlede energiforbrug til opvarmning og ventilation, der kan således tages hensyn til bygningens gratisvarme fra bl.a. personer og solindfald. Energirammen for andre bygninger end boliger: MJ / m pr. år 280MJ / m pr. år A byg e A byg er det bebyggede areal Det opvarmede etageareal e er etagearealet udtrykt ved e = Det bebyggede areal Af bilag /3/ fås en energiramme for vores bygning på 168 MJ/m 2 pr. år Eftervisningen af energirammen kan ske på grundlag af beregningsmetoderne anvist i SBIanvisning 184 /17/, Da vi vil undersøge bygningens energiforhold vha. BSim2000, sker eftervisningen efter de indbyggede beregningsmetoder i BSim2000, Beregningerne i BSim2000 behandles i et senere kapitel. 16

18 Opbygning af konstruktioner Tag Taget ønskes fra arkitektens side at være et såkaldt fladt tag, det vil sige et tag med en hældning ned til 1:40. En så lav taghældning stiller høje krav til udførelsen af taget, samt valg af materialer. De høje krav skyldes især den store vandbelastning taget udsættes for, både i form af regn og sne. Det gælder derfor om at få ledt vandet væk hurtigst muligt. Af andre belastninger kan bl.a. være færdsel på taget, både under udførelsen samt ved senere inspektion af tag eller eventuelle installationer på taget Vi har, for at opfylde disse krav, valgt at udføre taget af tagkassetter. Tagkassetterne er opbygget af (indefra) 15 mm. krydsfiner, hygrodiode 3, 200 mm. isolering/bjælkespær, 15 mm. krydsfiner beklædt med 2 lag tagpap. For at forbedre isoleringsevnen yderligere udlægges der 100 mm. isolering på betondækket under taget. For at undgå at dampspærren kommer til at ligge på den kolde side (punkt i isoleringslaget hvor temperaturen kan komme under dugpunktet for indeluften), bør dampspærren ikke ligge mere end 1/3 og højest ½ inde i konstruktionen. Evt. kan fugtforholdene i konstruktionen undersøges ved beregninger, med f.eks. fugtsimuleringsprogrammet MATCH fra Bygge- og Miljøteknik A/S. Ved at vælge denne løsning frem for den traditionelle med hård kileskåret isolering opnås der en række fordele: Isoleringsmaterialet er billigere (prisen afhænger af vægten), hurtigere montering, selvudtørrende, billigere/lettere at reparere ved skader på taget, mindre risiko for skader da taget er hårdt, mulighed for installationer i loftrummet. Tagkassetterne placeres ovenpå de bærende stålprofiler, således at en eventuel kuldebro herfra undgås, kassetterne placeres med hældning mod tagmidte, således at taget er højest på midten. Regnvand fra taget ledes bort i skjulte nedløbsbrønde, monteret bag alu-panelerne i facaden. Om muligt bør regnvandet ledes til en faskine således at belastningen på kloaksystemet formindskes, en faskine burde kunne etableres på pladsen foran bygningen eller bagved mellem de eksisterende bygninger. U-værdikrav : 0,20 ca mm. Isolering Beregnet U-værdi : 0,175 bilag /2/ 3 Hygrodioden er en filtdug med striber af plastfolie, denne opbygning sikrer at damp ikke kan trænge igennem men at evt. fugt på overfladen suges igennem filten og fordamper på den anden side. Hygrodioden er især anvendelig til tagkassetter, således at fugt i konstruktionen kan undslippe. 17

19 Opbygning af konstruktioner Facader Facaderne er den del der om noget tegner bygningen udadtil, derfor skal deres fremtræden ligge så tæt på arkitektens ide som muligt, hvilket for denne bygning vil sige store glaspartier samt mørke plader, således at bygningen fremstår transparent med en massiv kasse ophængt mellem de eksisterende bygninger. Facaderne ophænges på den bærende konstruktion dvs. stålsøjler/bjælker samt etagedæk. Gavlene mod de eksisterende bygningen udføres af 100 mm. betonelementer inderst, hvorpå der yderst monteres slidsede stålprofiler (F.eks. Gyproc THERMOnomic), ved at anvende slidsede stålprofiler mindskes kuldebroernes indflydelse væsentligt i facaden Mellem stålprofilerene isoleres der med 150 mm., for at sikre tilstrækkelig vindtæthed monteres der vindgips under beklædningen af mørke aluminiumsplader. Aluminiumsbeklædningen sikrer lav vægt samt lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Ved skader kan Figur 3: Principskitse (Danogips) enkelte plader hurtigt udskiftes. Inderst afsluttes med en malerbehandling af betonelementerne, det skal derfor sikres at elementernes overflade er jævn og egnet til malerbehandling. En alternativ men også dyrere løsning vil være at indfarve betonen på indersiden. Glasfacaderne ophænges på stålkonstruktionen, glasfladerne tænkes fra arkitektens side at gå fra gulv til loft for at bygningen skal fremstå transparent i tværretningen. Glasfacaderne opbygges som en såkaldt dobbelt facade dvs. en lavenergirude inderst og et enkelt lag glas yderst, glassene monteres med en afstand på 300 mm.. Mellem de to lag indsættes en solafskærmning, solafskærmningen består af persienner der styres efter solindfaldet. Yderligere forsynes facaden med ventilationsåbninger ud til det fri således at varmen mellem lagene kan ventileres bort i en sommersituation. I en vintersituation lukkes ventilationsåbningerne således af mellemrummet nedsætter varmetabet. Dette har yderligere den fordel at kuldenedfaldet fra den inderste rude minimeres da ruden kommer til at stå indenfor samt at persiennerne er beskyttet mod vind og regn således at levetiden og 18

20 Opbygning af konstruktioner vedligeholdelsesintervallet øges. Funktionen af den dobbelte facade er nærmere beskrevet i et senere kapitel. En af ulemperne ved en dobbelte facade er at det ikke umiddelbart er muligt at åbne et vindue til det fri. Dette har vi søgt imødegået ved at der etableres en form for franske altaner, hvor det er muligt at åbne dele af facaden, disse dele er adskilt fra den egentlige dobbelte facade. De dobbelte facader etableres ikke i stueetagen og mellemgangen mellem den nye og de eksisterende bygninger, her benyttes energiruder med f.eks. jernfrit glas således at der opnås størst mulig transparens mod terræn og de eksisterende bygninger, således at midter bygningen synes at svæve mellem de eksisterende bygninger. Ventilationsriste til ventilation af facaden samt friskluftindtag til fornyelse af luften indendørs monteres udfor etageadskillelsene, for at skjule ventilationsåbningerne mest muligt benyttes riste i samme farve som aluminiumsfacaderne. U-værdikrav <100 kg/m 2 : 0,20 ca. 200 mm. isolering U-værdikrav >100 kg/m 2 : 0,30 ca. 125 mm. isolering Beregnet U-værdi : 0,288 >100 kg/m 2 bilag /2/ U-værdikrav vinduer : 1,80 Vinduer i stueetage : 1,10 Terrændæk Terrændækket i kælderen skal beskytte mod indtrængende fugt samt radon 4. Alt efter grundvandsstanden i området skal konstruktioner under terræn sikres på forskellig vis, i denne bygnings tilfælde antager vi at grundvandstanden ikke ligger i en kritisk højde under terrændækket. Med denne antagelse skal terrændækket blot sikres med et kapilarbrydende lag på min. 150 mm. af f.eks. letklinker, samt et omfangsdræn. For at sikre mod radon er et kapilarbrydende lag samt isolering og betondæk ikke umiddelbart nok da et normalt betondæk ikke er tæt nok til at forhindre indtrængende radon, grundet revner langs f.eks. ydervægge. Radonindtrængen skyldes forskelle mellem trykket i jordlagene under terrændækket og trykket indendørs, hvor der oftest vil være lavest tryk inde. Radon vil derfor trænge ind gennem utætheder i terrændækket. Det vil ofte være nok at indlægge en plastmembran i terrændækket blot det sikres at denne slutter tæt til gennembrydende konstruktioner som yderog skillevægge. For yderligere sikring kan det kapilære lag tilsluttes omfangsdrænet hvorved trykforskellen mindskes, ved store koncentrationer af radon kan det være nødvendigt at træffe 19

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Varmeanlæg (projekt 1)

Varmeanlæg (projekt 1) Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

DEKO PV. den klassiske systemvæg

DEKO PV. den klassiske systemvæg DEKO PV den klassiske systemvæg 2 DEKO PV når det skal være nemt og fleksibelt I nutidigt byggeri er det afgørende at indrette sig med fleksible løsninger, der er nemme og hurtige at montere, og som kan

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING 7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere