Skal skoler have en egenkapital?

Transkript

1 Skal skoler have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning.

2 Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbygning af egenkapital i beretning fra 2013 Rigsrevisionens hovedkonklusion: En stor del af universiteternes indtægter er aktivitetsafhængige. Derfor skal alle universiteter kunne håndtere en vis usikkerhed i deres indtægtsgrundlag. Universiteterne begrunder selv behovet for egenkapital med, at de skal kunne modstå udsving i indtægterne, ligesom de skal kunne foretage strategiske investeringer. Med dette for øje er Rigsrevisionen enig i, at universiteterne kan have behov for egenkapital. I så fald skal det enkelte universitet efter Rigsrevisionens opfattelse fastlægge niveauet for egenkapital på baggrund af en risikoberegning af indtægter samt sin investeringsstrategi. Når indtægtsgrundlag og investeringsplaner ændrer sig, ændrer behovet for egenkapital sig også. Derfor er det væsentligt, at universiteter revurderer det fastlagte niveau for egenkapital efter behov. Uddannelsesministeriet og Finansministeriet finder det ikke nødvendigt, at universiteterne sparer mange midler op, men de har heller ikke til hensigt at opstille generelle krav til eller regler om størrelsen af egenkapitalen. Uddannelsesministeriet finder det dog relevant at følge forbruget af midler i sit tilsyn med det enkelte universitet. 2

3 Undervisningsministeriet har fokus på SOSUskolernes stigning i egenkapitalen Undervisningsministeriets hovedkonklusion er, at et specifikt mål for egenkapitalens størrelse isoleret set ikke en relevant selvstændig styringsparameter for de regulerede institutioner, fordi: Størrelsen af egenkapitalen primært påvirkes af de årsresultater institutionerne realiserer, og hvis størrelse styres som led i institutionernes generelle økonomistyring. Størrelsen af egenkapitalen sekundært påvirkes af diverse regnskabstekniske forhold, som institutionernes bestyrelse ikke har indflydelse på, fx fundamentale fejl vedrørende værdiansættelse af aktiver eller gældsforpligtelser i tidligere år, opskrivninger/nedskrivninger af materielle anlægsaktiver, påvirkninger fra finansielle instrumenter mv. Egenkapitalens størrelse ikke umiddelbart påvirkes af, at en institution anvender omsætningsformue til investering i materielle anlægsaktiver. En institution ikke kan planlægge et forbrug af egenkapitalen som led i institutionens langsigtede investeringsstrategi. Egenkapitalens størrelse ikke i sig selv belyser graden af det økonomiske råderum, som en institutions bestyrelse kan disponere indenfor, og heller ikke om egenkapitalens bestanddele er hensigtsmæssigt sammensat og understøtter en effektiv institutionsdrift. Det er derfor ministeriets sammenfattende konklusion, at det ikke er hensigtsmæssigt og styringsmæssigt relevant generelt at anmode institutionernes bestyrelser om at fastsætte specifikke mål for størrelsen af egenkapitalen som et selvstændigt styringsinstrument i økonomistyringen. 3

4 Undervisningsministeriet har fokus på SOSUskolernes stigning i egenkapitalen Analysen af SOSU-skolerne har ikke vist indikationer på, at der generelt set på det regulerede institutionsområde på ministeriets område opspares statstilskud, der ikke anvendes rettidigt i overensstemmelse med institutionernes formål. Ministeriet konkluderer dog i forhold til SOSU-skolerne, at skolernes egenkapital i forhold til den bogførte værdi af skolernes samlede aktiver ikke er forøget i perioden 2012 til 2015, men har ligget stabilt på ca. 35 procent. skolernes omsætningsformue i perioden 2010 til 2015 har udgjort en markant større relativ andel af egenkapitalen sammenlignet med det regulerede institutionsområde under ét. skolerne samlet set har en omsætningsformue, hvor omsætningsformuens andel af egenkapitalen ligger på et højere niveau end, hvad ministeriet finder nødvendigt for at svare de kortfristede forpligtelser i den løbende drift. skolernes overskud i forhold til indtægtsgrundlaget samlet set generelt har været markant højere end på det regulerede institutionsområde under ét i perioden 2010 til skolernes nominelle tilvækst til egenkapitalen via genererede overskud i perioden 2011 til 2015 relativt set har været markant større end på det regulerede institutionsområde under ét. Ministeriet gør opmærksom på, at konklusionerne baserer sig på en analyse af data fra alle SOSU-skoler under ét, og at der er store forskelle på størrelsen og sammensætningen af egenkapitalen skolerne imellem. Ministeriet vil snarest analysere de enkelte skolers egenkapital nærmere og gå i dialog med de specifikke SOSU-skoler, hvor ministeriet finder, at skolen, som led i optimering af økonomistyringen, bør øge fokus på den specifikke strategiske styring af egenkapitalens størrelse og sammensætning. 4

5 Undervisningsministeriet har fokus på SOSUskolernes stigning i egenkapitalen Ministeriets anbefalinger i forhold til styring af egenkapitalens størrelse: Analysen peger generelt i retning af, at SOSU-skolerne skal have fokus på, om størrelsen af skolernes omsætningsformue væsentligt overstiger, hvad der er nødvendigt for at svare de kortfristede forpligtelser i den løbende drift. Det er ministeriets vurdering, at styring af størrelsen og sammensætningen af en reguleret institutions egenkapital bør ske ved, at institutionen har tæt fokus på optimering af generelle økonomistyringsmæssige værktøjer, herunder aktivitetsstyring, kapacitetsstyring og finansiel styring. I forhold til den specifikke styring af egenkapitalens størrelse skal den efter ministeriets opfattelse foretages ved at tilrettelægge effektive budget- og opfølgningsprocedurer, hvor budgetterede finansielle resultater fastlægges under hensyntagen til den ønskede påvirkning af størrelsen af egenkapitalen. 5

6 Undervisningsministeriet har fokus på SOSUskolernes stigning i egenkapitalen Uddybning og baggrund for ministeriets anbefalinger: I henhold til lovgivningen er det ledelsen på en reguleret institution, der har ansvaret for en forsvarlig institutionsdrift. Ledelsen har dermed blandt andet ansvaret for at etablere en forsvarlig finansiel styring, som minimerer de driftsmæssige og finansielle risici. Ansvaret indebærer blandt andet krav om, at der på institutionen er fastlagt strategier, der sikrer, dels at institutionen på kort sigt har den nødvendige likviditet til rådighed til den løbende drift og dels, at der på institutionen er fastlagt strategier for etablering af en vedvarende hensigtsmæssig kapitalstruktur. En hensigtsmæssig kapitalstruktur er en forudsætning for, at institutionens bestyrelse har det nødvendige albuerum til at fastlægge og gennemføre langsigtede strategier. Disse strategier er basale for at leve op til ministeriets krav om, at institutionen skal opfylde de uddannelsespolitisk fastsatte mål med en så effektiv institutionsdrift som muligt. 6

7 Undervisningsministeriet har fokus på SOSUskolernes stigning i egenkapitalen Behov for egenkapital på en reguleret institution som følge af risici: Risici ved institutionsdriften Det er nødvendigt, at en reguleret institution til enhver tid har en egenkapital af en vis størrelse og sammensætning. Det skyldes, at der er forbundet en række risici med institutionsdriften, som skal kunne håndteres både på kort og på længere sigt. Den samlede risiko kan opdeles i to risikoområder - den driftsmæssige og den finansielle. 1. Den driftsmæssige risiko En reguleret institutions driftsmæssige risiko kan fx være svigtende indtægter som følge af faldende aktivitetsgrundlag. Årsagen hertil kan fx skyldes demografiske forhold eller ændringer i politiske rammevilkår. Den driftsmæssige risiko er særligt høj, hvis institutionens bygningsmasse samtidigt udgør en relativ høj andel af den samlede aktivmasse, da det normalt er ensbetydende med relativt højere faste omkostninger til afskrivninger og renter. 2. Den finansielle risiko Man kan generelt sige, at i jo højere grad en reguleret institutions aktiver er finansieret med fremmedkapital, jo højere er den finansielle risiko. Det er nødvendigt, at en reguleret institution har en vis egenkapital, som er likvid, og som institutionens bestyrelse derfor kan disponere over på kort sigt. Fx, hvis der sker pludselige ændringer i lånevilkår, eller der i en periode ikke genereres tilstrækkelig likviditet fra institutionens drift. 7

8 Eksempel på fastsættelse af målsætning for egenkapitalen RUC: Samlet vurdering af usikkerhed i indtægter, som kobles til vurdering af behov for egenkapital. Vurdering af indtægter resulterer i en usikkerhedsmargen på i alt 23 mio. kr. Svarende til 3 procent af omsætningen. Niveau for egenkapital fastsættes til 5 procent af omsætningen (både min. og max.) Dermed kan underskud et enkelt år absorberes, og kortsigtede beslutninger om genopretning undgås. 8

9 Vores holdning Opdeling af egenkapitalen Bygninger og udstyr kan ikke belånes fuldt ud. Derfor er der behov for en egenkapital hertil. Dårlig drift kan også medføre, at kreditforeninger ikke tør belåne skoler yderligere. Der er behov for en egenkapital til dækning af skolens risiko. Det er givet- vis den egenkapital, Rigsrevisionen forholder sig til. Der kan være behov for en egenkapital til dækning af den daglige drift. Da Undervisningsministeriet udbetaler tilskud på forhånd, er der sikkert ikke behov for en stor egenkapital til dækning af driften. Drift Risiko Anlæg 9

10 Vurdering af risiko for aktivitetsændring Risikoen for aktivitetsændring må afhænge noget af aktivitetstype. Risikoen kan ikke opgøres eksakt. Jeg har foreløbigt anvendt følgende risikograder. Gymnasial 5 % EUD 10 % AMU og kursus 50 % Tanken er altså, at skolen kan miste op til 10 % af sin EUD aktivitet på kort sigt. Tanken er også, at skolen ikke kan nå at tilpasse sine omkostninger. Skole A Skole B Årselever gymnasial uddannelse Årselever EUD Årselever AMU og kursus Risikograder: Gymnasial 5% 5% EUD 10% 10% AMU-kursus 50% 50% Vægtede risikograder 9% 16% Indtæger Risiko for bortfald af indtægter

11 Opdeling af formuen Formuen foreslås opdelt i to bestanddele: Skole A Skole B Anlægsformue: (Værdi af ejendom prioritetsgæld og renteswap) + Værdi af udstyr - Feriepengeforpligtelse Omsætningsformue: Omsætningsaktiver - kortfristet gæld. Der bør også reserveres formue til kommende investeringer, da skolerne normalt ikke bør finansiere investeringer fuldt ud med gæld. Ejendom Udstyr Kreditforeningslån Markedsværdi af rentesikring Feriepengeforpligtelse Anlægsformue Penge i banken og tilgodehavende Kortfristet gæld (ekskl. feriepenge) Omsætningsformue Skole A kan måske belåne bygningerne noget mere, hvorved den likvide formue forøges. Erfaringen er dog,at dette skal ske, mens driften er overskudsgivende. Der er også stor forskel på vurderingerne af ejendommenes handelsværdi. 11

12 HUSK! Mange af de penge, I har i banken, skyldes ikke: hårdt slid dygtig ledelse mådehold med omkostninger Nej, det skyldes: At Undervisningsministeriet udbetaler tilskud månedsvis eller kvartalsvis forud. Spørgsmålet er herefter: Kan skolen til enhver tid regne med, at Undervisnings-ministeriet også fortsat vil betale tilskuddene månedsvis/ kvartalsvis forud? Det kan i hvert fald være en god øvelse at se, om I har lige så mange kontanter i banken, som I har modtaget i forskud fra Under-visningsministeriet. 12

13 Andre påvirkninger Der bør afsættes egenkapital til Kommende investeringer Risiko for fordyrelse af investeringer Risiko for yderligere overtid fx som følge af sygdom Risiko for ændringer i politiske rammevilkår Variabelt forrentede lån 13

14 Likviditetsoverdækning Det kan være en vigtig overvejelse, om skolen har en tilstrækkelig likviditet til at afdække skolens risici. Hvad kan påvirke likviditeten? Fremtidige driftsoverskud Fremtidige afskrivninger som overstiger fremtidige investeringer Låneoptagelse Afdrag på gæld reducerer likviditeten Skole A Skole B Penge i banken og tilgodehavende Kortfristet gæld (ekskl. feriepenge) Risiko for fald i indtægter Reservation til nyinvesteringe uden låneoptagelse

15 Hvordan er gælden forrentet? Er det en risiko at have variabelt forrentede lån? I det omfang lånet modsvares af et tilsvarende beløb i variabelt forrentet aktiv, er det ikke en væsentlig risiko. Skole A Primært fastforrentet via renteswap. Skole B Variabelt forrentet Der bør måske i likviditetsoverdækningen reserveres et beløb til risikoen for rentestigning. Fx beregnet til konsekvensen af en rentestigning på 3 % i 5 år. Det vil primært være en risiko for Skole B. 15

16 Anbefaling Vi anbefaler, at bestyrelsen inddrages i en risikovurdering af: Institutionens aktivitet En strategisk vurdering af, om institutionen har en tilstrækkelig belåning af sine aktiver Om belåningen er hensigtsmæssig fordelt mellem variabel og fast forrentning også under hensyn til eventuelle likvide aktivers forrentning Om den likvide egenkapital er af en tilstrækkelig størrelse under hensyn til risikoen for bortfald af aktivitet og andre risici. 16

17 Kontakt os Kim Vorret T: E: Carsten Nielsen T: E: Thomas Bach T: E: Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.