Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV"

Transkript

1 Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV

2 Strategi for international profilering og positionering af Norden i ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:707 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Erling Lynder Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 400 Printed in Denmark Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45) Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

3 Strategi for international profilering og positionering af Norden Forord 5 1. Baggrund Statsministrene Samarbejdsministrenes vision Nordic Cool Forstudie 8 2. Strategi for international profilering og positionering af norden Strategiens formål Fælles platform Illustration af det nordiske perspektiv En fortælling om norden Anvendelse af strategien Strategiske profileringsområder Prioriterede geografiske områder Målgrupper Mål Kriterier for vellykkede projekter og aktiviteter Budget Tidsplan og implementering Implementeringsplan Praktiske værktøjer 25

4

5 Forord Norden er attraktiv. Gennem længere tid har Norden høstet international anerkendelse takket være unikke præstationer inden for gastronomi, design, film, musik og litteratur. Vi finder succeshistorier som disse i alle de nordiske lande, og mange af dem har et fælles nordisk format et nordisk varemærke. På den internationale scene gjorde Norden sig dog først for alvor bemærket i efterdønningerne fra finanskrisen. Den viste, at den nordiske velfærdsmodel og politiske model endnu engang havde formået at forny sig, hvilket fik stater verden over til at overveje, om vores model kan fungere som en eventuel buffer og stabiliserende faktor i en stadig mere usikker global økonomi. Men også vi nordboer står over for en række krævende udfordringer. Vi er langt fra perfekte, og måske er det netop vores ufuldkommenhed, der gør os fascinerende. Samtidig ligger vi i toppen i internationale målinger af åbenhed, tillid, ligestilling, miljø og lykke. Disse værdier vil vi gerne dele med resten af verden, ligesom vi deler vores pragmatiske politik, dystre krimier og stærke kvindebilleder. Derfor har de nordiske statsministre ved flere lejligheder givet udtryk for, at Norden i højere grad skal markere sig internationalt. De nordiske lande har gennem flere år, hver for sig, gennemført vellykkede profileringsprojekter internationalt. Men med udgangspunkt i statsministrenes tanke om, at sammen er vi stærkere, ønsker vi nu at profilere de nordiske lande som et samlet hele. Samlet har vi ikke bare større gennemslagskraft både politisk og økonomisk. Vi har også mulighed for at bidrage til en positiv udvikling i verden og i mødet med verdenen kan vi samtidig udvikle os selv. Målet er ikke at formidle et homogent billede af landene i Norden og give indtryk af, at alle Nordens indbyggere, organisationer og regeringer tænker og agerer på samme måde. Men i stedet for at lægge vægt på de enkelte landes særegenheder ønsker vi at fremhæve det, som vi har til fælles: Vores nordiske perspektiv, vores værdier og en kultur, som udspringer af en fælles historie. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 5

6 Ved at systematisere og øge den nordiske synlighed internationalt vil denne nye profilerings- og positioneringsstrategi blive springbrættet til et nyt og historisk samarbejde mellem de nordiske lande. Dagfinn Høybråten Generalsekretær for Nordisk Ministerråd Eygló Harðardóttir Islandsk minister for nordisk samarbejde 6 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

7 1. Baggrund På opdrag af de nordiske samarbejdsministre har Nordisk Ministerråds sekretariat efter bred forankring i omverdenen, i de nordiske landes offentlige og private sektorer og internt i det nordiske samarbejdes netværk udarbejdet en strategi for international profilering og positionering af Norden. Sekretariatet står for at administrere og koordinere arbejdet med strategien i dialog og samarbejde med landene. Strategien opstiller strategiske retningslinjer for, hvordan Norden og dens interessenter skal profileres internationalt og er et tilbud til alle aktører, også uden for det officielle nordiske samarbejde. 1.1 Statsministrene De nordiske statsministre gav på deres møde i Mývatn den 27. maj 2014 udtryk for en stærk forhåbning om en øget nordisk koordinering og synlighed og satte blandt andet arbejdet med regional branding højt på dagsordenen med det formål at styrke de nordiske landes konkurrenceevne og muligheder for nordisk indflydelse internationalt. 1.2 Samarbejdsministrenes vision De nordiske samarbejdsministres lancering af deres vision for det nordiske samarbejde, Sammen er vi stærkere, 1 anfører, at et innovativt, synligt og udadvendt Norden er vigtige pejlemærker for samarbejdet og understreger, at de fælles nordiske erfaringer kan have stor betydning for andre i en verden, hvor regionalt samarbejde får stadig større betydning. Visionen er baseret på følgende fire søjler: Et grænseløst Norden. Et innovativt Norden. Et synligt Norden. Et udadvendt Norden. 1.3 Nordic Cool På baggrund af især den vellykkede storsatsning Nordic Cool 2013 i Washington D.C. i USA opstod der en vilje til at gennemføre flere profilerende aktiviteter, som involverer forskellige parter fra hele Norden. Parallelt med de stærkt profilerende kulturbegivenheder i Kennedy Center blev der gennemført et væld af aktiviteter, som havde til formål at fortælle om, hvad Norden kan bidrage med rent innovativt og politisk. Den mediemæssige succes, som arrangementet også fik, skabte mange ringe i vandet. Man erfarede desuden, at fælles satsninger er tids- og ressourcekrævende at gennemføre, 2 og at det er helt afgørende, at man anvender en strategisk tilgang. 1 Norden Sammen er vi stærkere, de nordiske samarbejdsministres vision for det nordiske samarbejde (2014). 2 Utvärdering av kommunikationseffekter Nordic Cool 2013, Gullers Grupp (2013). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 7

8 1.4 Forstudie Et omfattende forstudie gennemført i vinteren 2013/2014 anbefalede, i lighed med samarbejdsministrenes vision, at Norden skulle sammensætte et profilerende team og involvere såvel nordiske som internationale repræsentanter for både offentlige og private sektorer. Forstudiet viste, at der var bred støtte til en strategi. 3 En sådan kan: sikre en konsekvent profilering af Norden løfte og tydeliggøre de fælles budskaber. Yderligere argumenter fra forstudiet og det fortsatte arbejde for, hvorfor der bør udarbejdes en strategi, og hvorfor det bør gøres nu: Omverdenen definerer Norden som en enhed jo større geografisk afstand, desto mere udtalt er denne definition. Omverdenen har i stigende grad fået øjnene op for Norden og den nordiske model. Regionens anseelse er skudt i vejret takket være håndteringen af finanskrisen siden 2008 og andre løsninger på velfærdsproblematikken, men også på grund af succeserne på den kulturelle, kreative og innovative arena. Både i den offentlige og den private sektor er der i Norden en stor interesse for en fælles profilering, som skaber merværdi. Overordnet set ligger de nordiske lande helt i top i internationale indekser, der måler åbenhed, tolerance og tillid. Internationale medier omtaler stort set altid dette i en nordisk kontekst. For at kunne udnytte det nordiske varemærkes kraft, få budskabet ud og nå det ønskede mål skal vi tage kontrollen over det, arbejde med det aktivt og konsekvent formidle et samlet og tydeligt billede. 3 Et forstudie af behovet for en fælles nordisk varemærkestrategi, Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling og Happy Forsman & Bodenfors. 8 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

9 2. Strategi for international profilering og positionering af Norden Omverdenen definerer i høj grad Norden som en enhed. 4 Billedet er yderst positivt, hvilket frem for alt skyldes, at vi i Norden synes at have fundet løsninger på økonomiske og politiske udfordringer, som både vi og andre kæmper med. Den nordiske model er blevet et begreb. Hvert enkelt nordisk land har opbygget sin egen model parallelt med et vidtrækkende og robust samarbejde i Norden. For at vi i Norden fortsat skal kunne opleve en positiv udvikling, er vi afhængige af, hvad der sker i vores omverden, og at andre er interesserede i os. Det er i vores interesse at bidrage til både vores egen og andres fremtid gennem udveksling af idéer, kompetencer, erfaringer, tjenester og varer. Konkurrencen om en plads på den internationale arena er stor, og små lande som de nordiske kan opnå større synlighed og indflydelse i fællesskab. Ved at samordne profilerende aktiviteter i et fælles initiativ kan der opstå synergieffekter i de respektive landes offentlige og/eller private sektorer. Strategien for profilering og positionering af Norden opstiller strategiske retningslinjer for, hvordan Norden og dens interessenter skal profileres internationalt. Den er et første skridt i en langsigtet satsning på at systematisere og sikre en konsekvent profilering af Norden og et tilbud, som understøtter evnen til at samarbejde og trække i samme retning, når det giver merværdi for de respektive aktører. Der findes flere gode grunde til at agere internationalt ud over de profilerende og positionerende, blandt andet diplomatiske og erfaringsudvekslingsmæssige grunde. Disse er ikke omfattet af denne strategi. Strategien gælder for perioden , hvorefter den vil blive grundigt evalueret, og forslag til ændringer vil blive vedtaget af de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM). Eventuelle mindre opdateringer foretages én gang om året og vedtages af Nordisk Samarbejdskomité (NSK). 2.1 Strategiens formål Norden og de nordiske landes konkurrenceevne og internationale indflydelse skal styrkes gennem samordnede profilerende aktiviteter i et fælles initiativ. Den positive internationale opmærksomhed omkring Norden og de nordiske lande skal udnyttes og forstærkes yderligere ved, at Norden i højere grad anvendes som begreb ikke mindst på markeder, hvor kendskabet til Norden som region er større end kendskabet til hvert 4 ibid. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 9

10 enkelt land. Flere samordnede aktiviteter skal desuden styrke eksisterende relationer i mere nærliggende geografiske områder. Strategien skal forenkle og forbedre arbejdet med profileringen og positioneringen af Norden internationalt. Den skal forklare meningen med profilering og yde støtte samt henvise til konkrete værktøjer, som gøres tilgængelige for alle parter. 2.2 Fælles platform Et fælles nordisk initiativ vil gøre hvert enkelt land eller hver enkelt aktør i stand til at fortælle om det, som man ikke kan udtrykke som enkeltstående svensker, dansker, nordmand, finne, islænding, ålænding, færing eller grønlænder. Man kan for eksempel profilere sig som en del af en stærk region med 26 millioner indbyggere, et stort og varieret udbud af erhverv og kultur for ikke at tale om en forskelligartet og fascinerende natur. I netop denne sammenhæng kan Norden beskrives som et varemærke med andre ord den samlede pakke af associationer, følelser, erfaringer og forventninger, der opstår hos modtageren. Ingen end ikke et land eller en region kan diktere sit eget image. Især ikke i vores moderne transparente, foranderlige og stadig mere digitale kommunikationslandskab. Et image er noget, som man gør sig fortjent til. For at skabe langsigtede og bæredygtige relationer med andre lande skal man tilbyde noget ægte. Man skal være det, som man påstår, at man er og vil være. Det, der binder de nordiske lande sammen, er det, der skaber tilstrækkelig styrke til at tiltrække interesse fra vores omverden. Efter flere års tæt og fremgangsrigt samarbejde er det ikke utænkeligt, at vi her i Norden tager vores fælles styrkeområder for givet. I den strategi for profilering og positionering af Norden, som styrer, hvordan vi formidler, hvad vi er, og hvad vi vil, er det vigtigt at formulere de fælles fordele, som vi mener, at vi har i forhold til omverdenen. 5 The Global Competitiveness Report , World Economic Forum (2014). 6 Quality of Life Index, The Economist Intelligence Unit (2014). 7 The Global Gender Gap Report 2013, World Economic Forum (2013). 8 Et forstudie af behovet for en fælles nordisk varemærkestrategi, Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling og Happy Forsman & Bodenfors (2014). Hvordan forklarer man, at de nordiske lande ligger så højt placeret på globale ranglister over konkurrenceevne, 5 livskvalitet 6 og ligestilling? 7 Og hvordan kan det være, at interessen for nordisk kreativitet og kultur er så stor lige nu? Omverdenen ser med nysgerrighed på de nordiske lande og vores evne til at skabe udvikling og gode resultater selv i dårligere tider. 8 Hvilke faktorer er det, der ligger bag? Hvad er det, vi gør? I illustrationen på næste side har vi sammenstillet de faktorer, der er blevet fremhævet i denne strategis brede forankringsproces. Illustrationen kan også ses som en tjekliste med de perspektiver, som vi vil formidle i vores kommunikation og i vores relationer med omverdenen. Hver for sig er de hverken unikke eller revolutionerende, men tilsammen er de et udtryk for den nordiske tankegang. Vi kalder det for det nordiske perspektiv. 10 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

11 2.3 Illustration af det nordiske perspektiv BAGGRUNDSFAKTORER GEOGRAFI Store afstande. Tyndtbefolkede områder. Skove, bjerge, marker. Omgivet af hav. Barsk klima. Mørke vintre. Intenst lys om sommeren. SAMFUND Omfattende socialt sikkerhedsnet og velfærdsydelser. Gratis uddannelse til alle medborgere. Høj og ensartet levestandard. Beskæftigelsesmæssig ligestilling. Et stærkt civilsamfund. Højteknologisk og specialiseret erhvervsliv. Staten afsætter store ressourcer til forskning og udvikling. HISTORIE Lang tids fred i Norden (200 år). Tradition for folkebevægelser. Lang tradition for samarbejde i Norden: Arbejdsmarked. Pasunion. Samordnede løsninger for social sikring. Små samfund har muliggjort flade hierarkier. Lang tradition for industri, innovation og iværksætteri. KULTUR Naturen får meget plads i: litteraturen kunsten arkitekturen. Nordisk kreativitet bliver bemærket: Nordic Noir. Nordic Cuisine. Nordic Design. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 11

12 Styrker, som vi vil fremhæve Åbenhed og troen på alles ret til at udtrykke deres synspunkter Tillid til hinanden takket være nærheden til magten og til samfundets ledere Medmenneskelighed, tolerance og troen på alle menneskers ligeværd DET NORDISKE PERSPEKTIV Nytænkning i forhold til satsninger på kreativitet og innovation Bæredygtig forvaltning af naturen og udviklingen af dens ressourcer

13 3. En fortælling om Norden Illustrationen af det nordiske perspektiv, som beskriver en fælles platform med fælles nordiske styrker i form af særlige kendetegn og værdier, kan også fremstilles som en fortælling. En sådan vil kunne inspirere nordiske repræsentanter og talspersoner i deres arbejde med at formidle, hvad Norden står for, og hvad vi kan og vil i forhold til omverdenen. Fortællingen, som er kort og derfor også forenklet, kan videreudvikles og kombineres med egne budskaber. Det nordiske perspektiv På den nordlige del af den nordlige halvkugle bor en relativt lille gruppe mennesker fordelt over store landmasser og forbundet af et endnu større hav. Sådan kan man beskrive Nordens fem lande, Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island samt Grønland, Færøerne og Åland, som har en samlet befolkning på 26 millioner mennesker. Men for at gøre billedet komplet er man nødt til at tilføje, at landene i fællesskab har udviklet sig til velfærdssamfund og ligger placeret blandt verdens førende økonomier. Det barske klima med lange og mørke vintre, men også sommerens intensive lys og havets, skovens, bjergenes og markernes rigdom, har været med til at forme nordboernes særlige forhold til naturen. Et udtalt behov for at have albuerum og kunne trække vejret frit på havet, på fjeldet eller i skoven har medført, at man i dag har en nænsom tilgang til miljøet og naturens ressourcer. I det moderne Norden søger vi efter bæredygtige miljøteknologiske løsninger, samtidig med at bæredygtighedstankegangen også påvirker forholdet til sundhed og mad. Den, der kommer til Norden for at arbejde, forske eller uddanne sig, vil opleve, hvor højt erhvervslivet og hele samfundet prioriterer et humant og afbalanceret liv med tid til både karriere og sociale relationer. Og vi håber, at den, der kommer hertil som turist, får lyst til at blive ambassadør for nordisk natur og kultur. Forholdet til naturen og vilkårene i den nordlige sfære er også rigt repræsenteret i litteraturen, musikken, kunsten, designet STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 13

14 og arkitekturen. Kunsten og kreativiteten er noget af det, der i dag for alvor er med til at sætte Norden på verdenskortet både den klassisk nordiske og den, der har ladet sig inspirere af mødet med det nye, moderne og multikulturelle Norden. Efterspørgslen efter det, som inden for litteratur og film af og til kaldes for Nordic Noir, har aldrig været større. Vores fælles historie er langt fra ublodig, men vi kan i dag fejre, at der har hersket fred mellem vores lande i mere end 200 år. At give og tage, at finde pragmatiske løsninger til samtlige parters bedste, er et særkende for Norden, og vi er stolte over, at fremtrædende personer fra Norden har fået mulighed for at bidrage til at mægle mellem stridende parter. De nordiske lande ønsker at udvise engagement og deltage i fredsbevarende organisationer vi tror nemlig på, at hjælp i solidaritet med verdens udsatte skaber en bedre verden, og i Norge uddeles der hvert år en fredspris til minde om Alfred Nobel. Evnen til løbende at gennemføre reformer for at løse udfordringer er en rammende beskrivelse af den såkaldte nordiske model. Historisk set var det reformationen og folkebevægelserne, herunder arbejderbevægelsen, der gik forrest og skabte forandringer i de brede samfundslag, men snart stod alle vagt om modellen. Den nordiske model er i dag kendetegnet ved en offentlig sektor, der giver sine medborgere velfærdsydelser og et socialt sikkerhedsnet. Arbejdsmarkedet reguleres i høj grad af overenskomster, der indgås mellem arbejdsmarkedets parter. I kombination med sunde statsfinanser har modellen banet vejen for en høj og ensartet levestandard, en høj beskæftigelsesgrad for begge køn og omfattende satsninger inden for uddannelse og forskning. Målet er et liv, som er godt og givende 9, 10 for både individ og samfund. 9 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). 10 The Nordic Way, World Economic Forum, Svenska Institutet (2012). 11 The Nordic Countries The next super model, the Economist (2013). 12 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). Vi er naturligvis ikke de eneste, der finder på nye velfærdsløsninger, men alligevel fremhæves den nordiske model ofte som et forbillede, som en Super model. 11 Et iøjnefaldende eksempel er, at den høje beskæftigelse blandt kvinder både bidrager til ligestilling og en høj levestandard. Det siges, at den tryghed, som det sociale sikkerhedsnet giver, også har bidraget til innovationsevnen i Norden. Mennesker har mulighed for og mod til tænke nyt, eftersom de ikke sætter hele deres eksistens på spil. Gratis uddannelse skaber grundlaget for et højt og bredt kompetenceniveau, og takket være vores verdensførende satsning på forskning lever vi i dag i moderne og højteknologiske samfund heroppe nordpå. 12 Det var engagerede mennesker, der fandt sammen i foreninger og udviklede demokratiet. I små foreningstætte samfund som de nordiske kunne man opbygge flade hierarkier og i den fælles opbygning af velfærdssamfundet stille krav om åbenhed, transparens og frihed til at udtrykke holdninger i tale og på skrift. Transparensen 14 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

15 er årsagen til den lave grad af korruption. Åbenheden har affødt en tillid til andre mennesker, til politikerne og til retssystemet en til - lid, som man ikke finder andre steder i verden. 13 Til trods for at hvert af de nordiske lande er gået og stadig går deres egen vej for eksempel er tre lande EU-medlemmer, mens de andre står udenfor, og tre lande er medlem af NATO, mens de andre ikke er råder der en ubændig vilje til at samarbejde. Også på dette område banede folkebevægelserne vejen i starten af forrige århundrede og dannede Foreningen Norden. To verdenskrige gjorde deres til at styrke følelsen af samhørighed og afhængighed, og et formelt samarbejde mellem såvel regeringer som parlamentarikere blev indledt. På kort tid, og længe inden det europæiske samarbejde, gav det Norden en pasunion, et fælles arbejdsmarked og samordnede løsninger for social sikring. Vi har ikke kun skabt velfærd i samarbejde med hinanden, men også med andre. Hvordan skulle små lande som vores ellers kunne leve og overleve? Vi er altid, og vil for altid være, afhængige af andres viden, varer og venskab. Vi har lang erfaring med at samarbejde for at skabe bedre vilkår, at opbygge en samfundsmodel, som tilbyder mennesker et værdigt og meningsfuldt liv med udviklingsmuligheder, og vi tror på, at vi har noget at tilbyde andre, der også søger svar på fremtidens udfordringer. Det handler om alt fra idéer, viden og erfaringsudveks - ling til innovative og bæredygtige løsninger. Man har sagt, at vi er kommet så langt, som vi er, ved at være nordiske, så det er lige præcis, hvad vi skal blive ved med at være: Nordiske. Vores plads på jorden og vores historie har naturligvis givet os vores eget og helt særegne perspektiv. Vi gør måske det samme som mange andre, men vi gør det på vores måde med afsæt i en fælles platform, som definerer netop de styrker, som vi har: Åbenhed og troen på alles ret til at udtrykke deres synspunkter. Tillid til hinanden takket være nærheden til magten og til samfundets ledere. Medmenneskelighed, tolerance og troen på alle menneskers ligeværd. Bæredygtig forvaltning af naturen og udvikling af dens ressourcer. Nytænkning i forhold til satsninger på kreativitet og innovation. 13 World Values Survey (2014). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 15

16 4. Anvendelse af strategien Nu, hvor formålet med den internationale profilering af Norden er klarlagt, og de fælles værdier, som vi ønsker at formidle, er identificeret, mangler vi blot at prioritere, hvad der skal formidles først og hvor. En sådan prioritering skal ikke udgøre en hindring for andre aktiviteter, men samordnede budskaber bliver stærkere, hvilket er en forudsætning for at styrke positionerne i vores moderne budskabssamfund. Her følger den nuværende prioritering som et bredt spektrum af offentlige og private aktører, der er blevet identificeret som profileringsområder. 4.1 Strategiske profileringsområder De strategiske profileringsområder for denne strategis tidshorisont er blevet udarbejdet med udgangspunkt i de overordnede politiske prioriteringer inden for det nordiske samarbejde, lige nu Holdbar nordisk velfærd og Grøn vækst, samt landenes aktuelle politiske prioriteringer. Derudover påvirkes prioriteringen af initiativer til store satsninger på kulturområdet. Prioriteringerne skal bidrage til at fremhæve områder, som ud fra et nordisk perspektiv kan udvikles i dialog med omverdenen med afsæt i to kernespørgsmål: 1 Hvad kan Norden tilbyde omverdenen? 2 Hvordan kan relationerne med omverdenen komme Norden til gode? Visse aktiviteter kan komme til at berøre et eller flere af de prioriterede profileringsområder, mens andre vil komme til at berøre dem alle Den nordiske model Siden finanskrisen i 2008 er omverdenens interesse for den såkaldte nordiske model steget markant. I korte træk går den ud på, at man ved hjælp af sunde statsfinanser lægger grunden til en høj og ensartet levestandard, at man i ligestillingens tegn fordeler velfærd og social sikring, at man har et arbejdsmarked, som i høj grad reguleres af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og at man foretager omfattende satsninger på uddannelse og forskning. Den nordiske model viser, at ligestilling fører til en høj beskæftigelse og et arbejdsliv, som giver mulighed for at leve et godt liv, når arbejdsdagen er omme, og at et åbent samfund præget af tillid er fremmende for innovativ og kreativ tænkning. Styrken i den nordiske model ligger i dens dokumenterede evne til proaktivt at reformere sig med henblik på at løse samtidens udfordringer. Modellen har en pragmatisk evne til at forny sig. 16 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

17 Modellen er desuden baseret på en aktiv tilgang til omverdenen og en overbevisning om, at stabilitet fører til øget handel, viden, gensidig kulturel forståelse og bæredygtig 14, 15 udvikling. Den nordiske model udvikles i samklang med omverdenen, og vi tror på, at den også i et internationalt perspektiv kan tilbyde løsninger på fremtidige udfordringer. Derfor ønsker vi at profilere den, både delvist og som helhed, og gøre den endnu mere kendt Norden som videnssamfund Et højt vidensniveau er en vigtig årsag til, at Norden er så højt placeret i internationale sammenhænge. Fri adgang til uddannelse giver det enkelte individ mulighed for at udvikle sig, hvilket gavner erhvervslivets konkurrenceevne. Forskere og andre inden for videnssektoren får rig mulighed for at udvikle sig inden for deres specialistområder takket være muligheden for at arbejde i alle nordiske lande og ikke kun i ét af dem. På flere områder er forskningen i Norden af høj international klasse, for eksempel inden for ny teknologi og infrastruktur, sundhed, miljø og klima, ikke mindst forholdene i Arktis. Det nordiske videnssamfund kan både bidrage med løsninger, som kan sikre flere mennesker i verden en grundlæggende uddannelse, og være en del af den førende forskning i verden. For at kunne hæve forskningsniveauet yderligere er vi afhængige af omverdenen. Ved at fremhæve forskernes udviklingsmuligheder skal vi tiltrække endnu flere, der vil gøre landvindinger i et internationalt forskningsmiljø i Norden Nordisk kreativitet og innovation De nordiske landes placeringer i toppen af internationale målinger af kreativitet og innovationsevne har i bund og grund sine rødder i den nordiske model. Ud over satsninger på uddannelse og forskning giver et socialt sikringssystem folk mulighed for at løbe en risiko og turde mislykkes. Erhvervslivet er i vid udstrækning specialiseret og højtekno logisk, og der er gode muligheder for at udvikle og udvikles inden for industrien. En stræben efter miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig ud vikling kræver samarbejde på tværs af landegrænserne, og nogle af de styrkeområder, som Norden kan bidrage med, er grøn teknologi/clean Tech, bioøkonomi, digital teknologi og iværksætteri samt sundhed og velfærd. 14 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). 15 The Nordic Way, World Economic Forum, Svenska Institutet (2012). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 17

18 Kulturens plads i den brede befolkning, dens tætte kobling til nordiske værdier, har bidraget til udviklingen af de brancher, der ofte betegnes som kreative: Litteratur, film, musik, design, arkitektur, madkultur, computerspil med flere. Man kan betragte kulturen som et instrument til vækst, hvilket flere års nordisk succes på området også har demonstreret. Ved at spille på flere strenge profilere, søge samarbejde og gøre forretninger vil vi bidrage til innovative og kreative løsninger, som er baseret på en bæredygtig tilgang Nordens kultur og natur Vi ser på verden fra en nordlig horisont. Den giver os vores perspektiv. En kultur, som vi i vid udstrækning er fælles om, er grundlaget for det nordiske samarbejde og for Norden som begreb. Værdier som åbenhed, folkelig deltagelse og nærhed til magten er grundpiller i den nordiske model. Det giver de nordiske kulturytringer et særligt udtryk, som lige nu og i stigende grad fascinerer omverdenen og afspejles i begreber som Nordic Noir, Nordic Design, New Nordic Food og The Nordic Music Wonder. Vores historisk set stærke bånd til naturen og miljøet omkring os, som det er skabt, gennemsyrer kulturen, men også forholdet til naturen i sig selv. I et samspil mellem kultur, natur og samfundsansvar stræber vi efter at forvalte vores arv på en god måde. Det fælles ansvar for de naturlige og menneskelige ressourcer gennemsyrer beslutningsprocessen inden for såvel erhvervsliv som politik. Der er god plads i Norden. Der er store vidder, høje bjerge, dybe skove og vidtstrakte have, og mennesket har frihed til at tilbringe en stor del af sin fritid ude i naturen takket være en arbejdsmarkedsmodel, som giver plads til både arbejde og fritid. En bæredygtig tilgang med mennesket i centrum sætter et stort aftryk på politikken. Kulturen og naturen er helt centrale i profileringen af Norden. De fortæller begge historien om os, der bor her, og at den, der flytter hertil, er velkommen til at blive en del af det, der værner om vores plads på jorden. Vi tilbyder hele paletten af kultur- og naturoplevelser til de turister, der kommer hertil, og vi håber, at de vil vende hjem som ambassadører for det, som vi er og står for. 18 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

19 4.1.5 Andre aktiviteter Bemærk, at prioriteringen af et antal større satsninger ikke udelukker andre aktiviteter i landene, i brancherne eller inden for det nordiske samarbejde. Strategien skal, som tidligere beskrevet, ikke begrænse de enkelte landes eller aktørers arbejde med at positionere sig eller sit. Formålet med en fælles nordisk profilerings- og positioneringsstrategi er at indlemme og styrke hvert enkelt lands eget varemærke ved samtidig at bidrage til et tydeligere og mere konsekvent billede af vores fælles region. 4.2 Prioriterede geografiske områder Profileringsindsatser bør fokusere på områder, hvor de nordiske lande har indlysende globale konkurrencemæssige fordele, og hvor det at profilere sig som nordisk giver en merværdi. Sektorspecifikke aktører koordinerer deres valg af geografiske områder ud fra omverdenens interesse for det aktuelle område. Følgende geografiske satsningsområder er blevet udpeget på baggrund af en omfattende forankringsproces i omverdenen, landene og de nordiske samarbejdsorganisationer Nordens regionale naboer Eksisterende samarbejder er værd at værne om. Det nordiske samarbejde har mangeårige relationer med vores nabolande, frem for alt i Østersø-området og de øvrige medlemslande i EU. Mange aktører i Norden har nære relationer i disse områder, og her oplever man en stigende interesse for Nordens styrkepositioner. De eksisterende relationer med USA og Canada er værd at styrke Fjernmarkeder Jo længere væk fra Norden man kommer, desto mindre ved folk om de respektive nordiske lande. På de kanter er Norden et mere relevant begreb, og fælles nordiske satsninger har større gennemslagskraft. Især udpeges dele af BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) samt Sydafrika, som har en voksende indflydelse på den globale udvikling og betydning som mål for langvarige nordiske satsninger. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 19

20 5. Målgrupper Profilering og positionering af lande og regioner involverer mange parter og har derfor overordnede og brede målgrupper. Derfor udpeges der ikke specifikke målgrupper her. Hver enkelt aktivitet er unik og skal nøje definere sin eller sine målgrupper. Viden om målgruppernes konkrete behov er en forudsætning for at være interessant og relevant. Derfor skal der inden hvert profileringsprojekt foretages en grundig analyse med det formål at identificere relevante målgrupper I 2015 udvikles der guidelines for, hvordan man definerer relevante målgrupper. 20 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! ØU SYRETEST AF VISIONEN Roskilde Kommune, 1. oktober 2014 Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst! 1 VISIONENS SPROGLIGE PEJLEMÆRKE Visionens sproglige pejlemærke rummer både de nuværende styrkepositioner

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere