Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV"

Transkript

1 Strategi for international profilering og positionering af Norden DET NORDISKE PERSPEKTIV

2 Strategi for international profilering og positionering af Norden i ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:707 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Erling Lynder Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 400 Printed in Denmark Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45) Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

3 Strategi for international profilering og positionering af Norden Forord 5 1. Baggrund Statsministrene Samarbejdsministrenes vision Nordic Cool Forstudie 8 2. Strategi for international profilering og positionering af norden Strategiens formål Fælles platform Illustration af det nordiske perspektiv En fortælling om norden Anvendelse af strategien Strategiske profileringsområder Prioriterede geografiske områder Målgrupper Mål Kriterier for vellykkede projekter og aktiviteter Budget Tidsplan og implementering Implementeringsplan Praktiske værktøjer 25

4

5 Forord Norden er attraktiv. Gennem længere tid har Norden høstet international anerkendelse takket være unikke præstationer inden for gastronomi, design, film, musik og litteratur. Vi finder succeshistorier som disse i alle de nordiske lande, og mange af dem har et fælles nordisk format et nordisk varemærke. På den internationale scene gjorde Norden sig dog først for alvor bemærket i efterdønningerne fra finanskrisen. Den viste, at den nordiske velfærdsmodel og politiske model endnu engang havde formået at forny sig, hvilket fik stater verden over til at overveje, om vores model kan fungere som en eventuel buffer og stabiliserende faktor i en stadig mere usikker global økonomi. Men også vi nordboer står over for en række krævende udfordringer. Vi er langt fra perfekte, og måske er det netop vores ufuldkommenhed, der gør os fascinerende. Samtidig ligger vi i toppen i internationale målinger af åbenhed, tillid, ligestilling, miljø og lykke. Disse værdier vil vi gerne dele med resten af verden, ligesom vi deler vores pragmatiske politik, dystre krimier og stærke kvindebilleder. Derfor har de nordiske statsministre ved flere lejligheder givet udtryk for, at Norden i højere grad skal markere sig internationalt. De nordiske lande har gennem flere år, hver for sig, gennemført vellykkede profileringsprojekter internationalt. Men med udgangspunkt i statsministrenes tanke om, at sammen er vi stærkere, ønsker vi nu at profilere de nordiske lande som et samlet hele. Samlet har vi ikke bare større gennemslagskraft både politisk og økonomisk. Vi har også mulighed for at bidrage til en positiv udvikling i verden og i mødet med verdenen kan vi samtidig udvikle os selv. Målet er ikke at formidle et homogent billede af landene i Norden og give indtryk af, at alle Nordens indbyggere, organisationer og regeringer tænker og agerer på samme måde. Men i stedet for at lægge vægt på de enkelte landes særegenheder ønsker vi at fremhæve det, som vi har til fælles: Vores nordiske perspektiv, vores værdier og en kultur, som udspringer af en fælles historie. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 5

6 Ved at systematisere og øge den nordiske synlighed internationalt vil denne nye profilerings- og positioneringsstrategi blive springbrættet til et nyt og historisk samarbejde mellem de nordiske lande. Dagfinn Høybråten Generalsekretær for Nordisk Ministerråd Eygló Harðardóttir Islandsk minister for nordisk samarbejde 6 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

7 1. Baggrund På opdrag af de nordiske samarbejdsministre har Nordisk Ministerråds sekretariat efter bred forankring i omverdenen, i de nordiske landes offentlige og private sektorer og internt i det nordiske samarbejdes netværk udarbejdet en strategi for international profilering og positionering af Norden. Sekretariatet står for at administrere og koordinere arbejdet med strategien i dialog og samarbejde med landene. Strategien opstiller strategiske retningslinjer for, hvordan Norden og dens interessenter skal profileres internationalt og er et tilbud til alle aktører, også uden for det officielle nordiske samarbejde. 1.1 Statsministrene De nordiske statsministre gav på deres møde i Mývatn den 27. maj 2014 udtryk for en stærk forhåbning om en øget nordisk koordinering og synlighed og satte blandt andet arbejdet med regional branding højt på dagsordenen med det formål at styrke de nordiske landes konkurrenceevne og muligheder for nordisk indflydelse internationalt. 1.2 Samarbejdsministrenes vision De nordiske samarbejdsministres lancering af deres vision for det nordiske samarbejde, Sammen er vi stærkere, 1 anfører, at et innovativt, synligt og udadvendt Norden er vigtige pejlemærker for samarbejdet og understreger, at de fælles nordiske erfaringer kan have stor betydning for andre i en verden, hvor regionalt samarbejde får stadig større betydning. Visionen er baseret på følgende fire søjler: Et grænseløst Norden. Et innovativt Norden. Et synligt Norden. Et udadvendt Norden. 1.3 Nordic Cool På baggrund af især den vellykkede storsatsning Nordic Cool 2013 i Washington D.C. i USA opstod der en vilje til at gennemføre flere profilerende aktiviteter, som involverer forskellige parter fra hele Norden. Parallelt med de stærkt profilerende kulturbegivenheder i Kennedy Center blev der gennemført et væld af aktiviteter, som havde til formål at fortælle om, hvad Norden kan bidrage med rent innovativt og politisk. Den mediemæssige succes, som arrangementet også fik, skabte mange ringe i vandet. Man erfarede desuden, at fælles satsninger er tids- og ressourcekrævende at gennemføre, 2 og at det er helt afgørende, at man anvender en strategisk tilgang. 1 Norden Sammen er vi stærkere, de nordiske samarbejdsministres vision for det nordiske samarbejde (2014). 2 Utvärdering av kommunikationseffekter Nordic Cool 2013, Gullers Grupp (2013). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 7

8 1.4 Forstudie Et omfattende forstudie gennemført i vinteren 2013/2014 anbefalede, i lighed med samarbejdsministrenes vision, at Norden skulle sammensætte et profilerende team og involvere såvel nordiske som internationale repræsentanter for både offentlige og private sektorer. Forstudiet viste, at der var bred støtte til en strategi. 3 En sådan kan: sikre en konsekvent profilering af Norden løfte og tydeliggøre de fælles budskaber. Yderligere argumenter fra forstudiet og det fortsatte arbejde for, hvorfor der bør udarbejdes en strategi, og hvorfor det bør gøres nu: Omverdenen definerer Norden som en enhed jo større geografisk afstand, desto mere udtalt er denne definition. Omverdenen har i stigende grad fået øjnene op for Norden og den nordiske model. Regionens anseelse er skudt i vejret takket være håndteringen af finanskrisen siden 2008 og andre løsninger på velfærdsproblematikken, men også på grund af succeserne på den kulturelle, kreative og innovative arena. Både i den offentlige og den private sektor er der i Norden en stor interesse for en fælles profilering, som skaber merværdi. Overordnet set ligger de nordiske lande helt i top i internationale indekser, der måler åbenhed, tolerance og tillid. Internationale medier omtaler stort set altid dette i en nordisk kontekst. For at kunne udnytte det nordiske varemærkes kraft, få budskabet ud og nå det ønskede mål skal vi tage kontrollen over det, arbejde med det aktivt og konsekvent formidle et samlet og tydeligt billede. 3 Et forstudie af behovet for en fælles nordisk varemærkestrategi, Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling og Happy Forsman & Bodenfors. 8 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

9 2. Strategi for international profilering og positionering af Norden Omverdenen definerer i høj grad Norden som en enhed. 4 Billedet er yderst positivt, hvilket frem for alt skyldes, at vi i Norden synes at have fundet løsninger på økonomiske og politiske udfordringer, som både vi og andre kæmper med. Den nordiske model er blevet et begreb. Hvert enkelt nordisk land har opbygget sin egen model parallelt med et vidtrækkende og robust samarbejde i Norden. For at vi i Norden fortsat skal kunne opleve en positiv udvikling, er vi afhængige af, hvad der sker i vores omverden, og at andre er interesserede i os. Det er i vores interesse at bidrage til både vores egen og andres fremtid gennem udveksling af idéer, kompetencer, erfaringer, tjenester og varer. Konkurrencen om en plads på den internationale arena er stor, og små lande som de nordiske kan opnå større synlighed og indflydelse i fællesskab. Ved at samordne profilerende aktiviteter i et fælles initiativ kan der opstå synergieffekter i de respektive landes offentlige og/eller private sektorer. Strategien for profilering og positionering af Norden opstiller strategiske retningslinjer for, hvordan Norden og dens interessenter skal profileres internationalt. Den er et første skridt i en langsigtet satsning på at systematisere og sikre en konsekvent profilering af Norden og et tilbud, som understøtter evnen til at samarbejde og trække i samme retning, når det giver merværdi for de respektive aktører. Der findes flere gode grunde til at agere internationalt ud over de profilerende og positionerende, blandt andet diplomatiske og erfaringsudvekslingsmæssige grunde. Disse er ikke omfattet af denne strategi. Strategien gælder for perioden , hvorefter den vil blive grundigt evalueret, og forslag til ændringer vil blive vedtaget af de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM). Eventuelle mindre opdateringer foretages én gang om året og vedtages af Nordisk Samarbejdskomité (NSK). 2.1 Strategiens formål Norden og de nordiske landes konkurrenceevne og internationale indflydelse skal styrkes gennem samordnede profilerende aktiviteter i et fælles initiativ. Den positive internationale opmærksomhed omkring Norden og de nordiske lande skal udnyttes og forstærkes yderligere ved, at Norden i højere grad anvendes som begreb ikke mindst på markeder, hvor kendskabet til Norden som region er større end kendskabet til hvert 4 ibid. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 9

10 enkelt land. Flere samordnede aktiviteter skal desuden styrke eksisterende relationer i mere nærliggende geografiske områder. Strategien skal forenkle og forbedre arbejdet med profileringen og positioneringen af Norden internationalt. Den skal forklare meningen med profilering og yde støtte samt henvise til konkrete værktøjer, som gøres tilgængelige for alle parter. 2.2 Fælles platform Et fælles nordisk initiativ vil gøre hvert enkelt land eller hver enkelt aktør i stand til at fortælle om det, som man ikke kan udtrykke som enkeltstående svensker, dansker, nordmand, finne, islænding, ålænding, færing eller grønlænder. Man kan for eksempel profilere sig som en del af en stærk region med 26 millioner indbyggere, et stort og varieret udbud af erhverv og kultur for ikke at tale om en forskelligartet og fascinerende natur. I netop denne sammenhæng kan Norden beskrives som et varemærke med andre ord den samlede pakke af associationer, følelser, erfaringer og forventninger, der opstår hos modtageren. Ingen end ikke et land eller en region kan diktere sit eget image. Især ikke i vores moderne transparente, foranderlige og stadig mere digitale kommunikationslandskab. Et image er noget, som man gør sig fortjent til. For at skabe langsigtede og bæredygtige relationer med andre lande skal man tilbyde noget ægte. Man skal være det, som man påstår, at man er og vil være. Det, der binder de nordiske lande sammen, er det, der skaber tilstrækkelig styrke til at tiltrække interesse fra vores omverden. Efter flere års tæt og fremgangsrigt samarbejde er det ikke utænkeligt, at vi her i Norden tager vores fælles styrkeområder for givet. I den strategi for profilering og positionering af Norden, som styrer, hvordan vi formidler, hvad vi er, og hvad vi vil, er det vigtigt at formulere de fælles fordele, som vi mener, at vi har i forhold til omverdenen. 5 The Global Competitiveness Report , World Economic Forum (2014). 6 Quality of Life Index, The Economist Intelligence Unit (2014). 7 The Global Gender Gap Report 2013, World Economic Forum (2013). 8 Et forstudie af behovet for en fælles nordisk varemærkestrategi, Nordisk Ministerråds kommunikationsafdeling og Happy Forsman & Bodenfors (2014). Hvordan forklarer man, at de nordiske lande ligger så højt placeret på globale ranglister over konkurrenceevne, 5 livskvalitet 6 og ligestilling? 7 Og hvordan kan det være, at interessen for nordisk kreativitet og kultur er så stor lige nu? Omverdenen ser med nysgerrighed på de nordiske lande og vores evne til at skabe udvikling og gode resultater selv i dårligere tider. 8 Hvilke faktorer er det, der ligger bag? Hvad er det, vi gør? I illustrationen på næste side har vi sammenstillet de faktorer, der er blevet fremhævet i denne strategis brede forankringsproces. Illustrationen kan også ses som en tjekliste med de perspektiver, som vi vil formidle i vores kommunikation og i vores relationer med omverdenen. Hver for sig er de hverken unikke eller revolutionerende, men tilsammen er de et udtryk for den nordiske tankegang. Vi kalder det for det nordiske perspektiv. 10 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

11 2.3 Illustration af det nordiske perspektiv BAGGRUNDSFAKTORER GEOGRAFI Store afstande. Tyndtbefolkede områder. Skove, bjerge, marker. Omgivet af hav. Barsk klima. Mørke vintre. Intenst lys om sommeren. SAMFUND Omfattende socialt sikkerhedsnet og velfærdsydelser. Gratis uddannelse til alle medborgere. Høj og ensartet levestandard. Beskæftigelsesmæssig ligestilling. Et stærkt civilsamfund. Højteknologisk og specialiseret erhvervsliv. Staten afsætter store ressourcer til forskning og udvikling. HISTORIE Lang tids fred i Norden (200 år). Tradition for folkebevægelser. Lang tradition for samarbejde i Norden: Arbejdsmarked. Pasunion. Samordnede løsninger for social sikring. Små samfund har muliggjort flade hierarkier. Lang tradition for industri, innovation og iværksætteri. KULTUR Naturen får meget plads i: litteraturen kunsten arkitekturen. Nordisk kreativitet bliver bemærket: Nordic Noir. Nordic Cuisine. Nordic Design. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 11

12 Styrker, som vi vil fremhæve Åbenhed og troen på alles ret til at udtrykke deres synspunkter Tillid til hinanden takket være nærheden til magten og til samfundets ledere Medmenneskelighed, tolerance og troen på alle menneskers ligeværd DET NORDISKE PERSPEKTIV Nytænkning i forhold til satsninger på kreativitet og innovation Bæredygtig forvaltning af naturen og udviklingen af dens ressourcer

13 3. En fortælling om Norden Illustrationen af det nordiske perspektiv, som beskriver en fælles platform med fælles nordiske styrker i form af særlige kendetegn og værdier, kan også fremstilles som en fortælling. En sådan vil kunne inspirere nordiske repræsentanter og talspersoner i deres arbejde med at formidle, hvad Norden står for, og hvad vi kan og vil i forhold til omverdenen. Fortællingen, som er kort og derfor også forenklet, kan videreudvikles og kombineres med egne budskaber. Det nordiske perspektiv På den nordlige del af den nordlige halvkugle bor en relativt lille gruppe mennesker fordelt over store landmasser og forbundet af et endnu større hav. Sådan kan man beskrive Nordens fem lande, Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island samt Grønland, Færøerne og Åland, som har en samlet befolkning på 26 millioner mennesker. Men for at gøre billedet komplet er man nødt til at tilføje, at landene i fællesskab har udviklet sig til velfærdssamfund og ligger placeret blandt verdens førende økonomier. Det barske klima med lange og mørke vintre, men også sommerens intensive lys og havets, skovens, bjergenes og markernes rigdom, har været med til at forme nordboernes særlige forhold til naturen. Et udtalt behov for at have albuerum og kunne trække vejret frit på havet, på fjeldet eller i skoven har medført, at man i dag har en nænsom tilgang til miljøet og naturens ressourcer. I det moderne Norden søger vi efter bæredygtige miljøteknologiske løsninger, samtidig med at bæredygtighedstankegangen også påvirker forholdet til sundhed og mad. Den, der kommer til Norden for at arbejde, forske eller uddanne sig, vil opleve, hvor højt erhvervslivet og hele samfundet prioriterer et humant og afbalanceret liv med tid til både karriere og sociale relationer. Og vi håber, at den, der kommer hertil som turist, får lyst til at blive ambassadør for nordisk natur og kultur. Forholdet til naturen og vilkårene i den nordlige sfære er også rigt repræsenteret i litteraturen, musikken, kunsten, designet STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 13

14 og arkitekturen. Kunsten og kreativiteten er noget af det, der i dag for alvor er med til at sætte Norden på verdenskortet både den klassisk nordiske og den, der har ladet sig inspirere af mødet med det nye, moderne og multikulturelle Norden. Efterspørgslen efter det, som inden for litteratur og film af og til kaldes for Nordic Noir, har aldrig været større. Vores fælles historie er langt fra ublodig, men vi kan i dag fejre, at der har hersket fred mellem vores lande i mere end 200 år. At give og tage, at finde pragmatiske løsninger til samtlige parters bedste, er et særkende for Norden, og vi er stolte over, at fremtrædende personer fra Norden har fået mulighed for at bidrage til at mægle mellem stridende parter. De nordiske lande ønsker at udvise engagement og deltage i fredsbevarende organisationer vi tror nemlig på, at hjælp i solidaritet med verdens udsatte skaber en bedre verden, og i Norge uddeles der hvert år en fredspris til minde om Alfred Nobel. Evnen til løbende at gennemføre reformer for at løse udfordringer er en rammende beskrivelse af den såkaldte nordiske model. Historisk set var det reformationen og folkebevægelserne, herunder arbejderbevægelsen, der gik forrest og skabte forandringer i de brede samfundslag, men snart stod alle vagt om modellen. Den nordiske model er i dag kendetegnet ved en offentlig sektor, der giver sine medborgere velfærdsydelser og et socialt sikkerhedsnet. Arbejdsmarkedet reguleres i høj grad af overenskomster, der indgås mellem arbejdsmarkedets parter. I kombination med sunde statsfinanser har modellen banet vejen for en høj og ensartet levestandard, en høj beskæftigelsesgrad for begge køn og omfattende satsninger inden for uddannelse og forskning. Målet er et liv, som er godt og givende 9, 10 for både individ og samfund. 9 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). 10 The Nordic Way, World Economic Forum, Svenska Institutet (2012). 11 The Nordic Countries The next super model, the Economist (2013). 12 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). Vi er naturligvis ikke de eneste, der finder på nye velfærdsløsninger, men alligevel fremhæves den nordiske model ofte som et forbillede, som en Super model. 11 Et iøjnefaldende eksempel er, at den høje beskæftigelse blandt kvinder både bidrager til ligestilling og en høj levestandard. Det siges, at den tryghed, som det sociale sikkerhedsnet giver, også har bidraget til innovationsevnen i Norden. Mennesker har mulighed for og mod til tænke nyt, eftersom de ikke sætter hele deres eksistens på spil. Gratis uddannelse skaber grundlaget for et højt og bredt kompetenceniveau, og takket være vores verdensførende satsning på forskning lever vi i dag i moderne og højteknologiske samfund heroppe nordpå. 12 Det var engagerede mennesker, der fandt sammen i foreninger og udviklede demokratiet. I små foreningstætte samfund som de nordiske kunne man opbygge flade hierarkier og i den fælles opbygning af velfærdssamfundet stille krav om åbenhed, transparens og frihed til at udtrykke holdninger i tale og på skrift. Transparensen 14 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

15 er årsagen til den lave grad af korruption. Åbenheden har affødt en tillid til andre mennesker, til politikerne og til retssystemet en til - lid, som man ikke finder andre steder i verden. 13 Til trods for at hvert af de nordiske lande er gået og stadig går deres egen vej for eksempel er tre lande EU-medlemmer, mens de andre står udenfor, og tre lande er medlem af NATO, mens de andre ikke er råder der en ubændig vilje til at samarbejde. Også på dette område banede folkebevægelserne vejen i starten af forrige århundrede og dannede Foreningen Norden. To verdenskrige gjorde deres til at styrke følelsen af samhørighed og afhængighed, og et formelt samarbejde mellem såvel regeringer som parlamentarikere blev indledt. På kort tid, og længe inden det europæiske samarbejde, gav det Norden en pasunion, et fælles arbejdsmarked og samordnede løsninger for social sikring. Vi har ikke kun skabt velfærd i samarbejde med hinanden, men også med andre. Hvordan skulle små lande som vores ellers kunne leve og overleve? Vi er altid, og vil for altid være, afhængige af andres viden, varer og venskab. Vi har lang erfaring med at samarbejde for at skabe bedre vilkår, at opbygge en samfundsmodel, som tilbyder mennesker et værdigt og meningsfuldt liv med udviklingsmuligheder, og vi tror på, at vi har noget at tilbyde andre, der også søger svar på fremtidens udfordringer. Det handler om alt fra idéer, viden og erfaringsudveks - ling til innovative og bæredygtige løsninger. Man har sagt, at vi er kommet så langt, som vi er, ved at være nordiske, så det er lige præcis, hvad vi skal blive ved med at være: Nordiske. Vores plads på jorden og vores historie har naturligvis givet os vores eget og helt særegne perspektiv. Vi gør måske det samme som mange andre, men vi gør det på vores måde med afsæt i en fælles platform, som definerer netop de styrker, som vi har: Åbenhed og troen på alles ret til at udtrykke deres synspunkter. Tillid til hinanden takket være nærheden til magten og til samfundets ledere. Medmenneskelighed, tolerance og troen på alle menneskers ligeværd. Bæredygtig forvaltning af naturen og udvikling af dens ressourcer. Nytænkning i forhold til satsninger på kreativitet og innovation. 13 World Values Survey (2014). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 15

16 4. Anvendelse af strategien Nu, hvor formålet med den internationale profilering af Norden er klarlagt, og de fælles værdier, som vi ønsker at formidle, er identificeret, mangler vi blot at prioritere, hvad der skal formidles først og hvor. En sådan prioritering skal ikke udgøre en hindring for andre aktiviteter, men samordnede budskaber bliver stærkere, hvilket er en forudsætning for at styrke positionerne i vores moderne budskabssamfund. Her følger den nuværende prioritering som et bredt spektrum af offentlige og private aktører, der er blevet identificeret som profileringsområder. 4.1 Strategiske profileringsområder De strategiske profileringsområder for denne strategis tidshorisont er blevet udarbejdet med udgangspunkt i de overordnede politiske prioriteringer inden for det nordiske samarbejde, lige nu Holdbar nordisk velfærd og Grøn vækst, samt landenes aktuelle politiske prioriteringer. Derudover påvirkes prioriteringen af initiativer til store satsninger på kulturområdet. Prioriteringerne skal bidrage til at fremhæve områder, som ud fra et nordisk perspektiv kan udvikles i dialog med omverdenen med afsæt i to kernespørgsmål: 1 Hvad kan Norden tilbyde omverdenen? 2 Hvordan kan relationerne med omverdenen komme Norden til gode? Visse aktiviteter kan komme til at berøre et eller flere af de prioriterede profileringsområder, mens andre vil komme til at berøre dem alle Den nordiske model Siden finanskrisen i 2008 er omverdenens interesse for den såkaldte nordiske model steget markant. I korte træk går den ud på, at man ved hjælp af sunde statsfinanser lægger grunden til en høj og ensartet levestandard, at man i ligestillingens tegn fordeler velfærd og social sikring, at man har et arbejdsmarked, som i høj grad reguleres af overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og at man foretager omfattende satsninger på uddannelse og forskning. Den nordiske model viser, at ligestilling fører til en høj beskæftigelse og et arbejdsliv, som giver mulighed for at leve et godt liv, når arbejdsdagen er omme, og at et åbent samfund præget af tillid er fremmende for innovativ og kreativ tænkning. Styrken i den nordiske model ligger i dens dokumenterede evne til proaktivt at reformere sig med henblik på at løse samtidens udfordringer. Modellen har en pragmatisk evne til at forny sig. 16 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

17 Modellen er desuden baseret på en aktiv tilgang til omverdenen og en overbevisning om, at stabilitet fører til øget handel, viden, gensidig kulturel forståelse og bæredygtig 14, 15 udvikling. Den nordiske model udvikles i samklang med omverdenen, og vi tror på, at den også i et internationalt perspektiv kan tilbyde løsninger på fremtidige udfordringer. Derfor ønsker vi at profilere den, både delvist og som helhed, og gøre den endnu mere kendt Norden som videnssamfund Et højt vidensniveau er en vigtig årsag til, at Norden er så højt placeret i internationale sammenhænge. Fri adgang til uddannelse giver det enkelte individ mulighed for at udvikle sig, hvilket gavner erhvervslivets konkurrenceevne. Forskere og andre inden for videnssektoren får rig mulighed for at udvikle sig inden for deres specialistområder takket være muligheden for at arbejde i alle nordiske lande og ikke kun i ét af dem. På flere områder er forskningen i Norden af høj international klasse, for eksempel inden for ny teknologi og infrastruktur, sundhed, miljø og klima, ikke mindst forholdene i Arktis. Det nordiske videnssamfund kan både bidrage med løsninger, som kan sikre flere mennesker i verden en grundlæggende uddannelse, og være en del af den førende forskning i verden. For at kunne hæve forskningsniveauet yderligere er vi afhængige af omverdenen. Ved at fremhæve forskernes udviklingsmuligheder skal vi tiltrække endnu flere, der vil gøre landvindinger i et internationalt forskningsmiljø i Norden Nordisk kreativitet og innovation De nordiske landes placeringer i toppen af internationale målinger af kreativitet og innovationsevne har i bund og grund sine rødder i den nordiske model. Ud over satsninger på uddannelse og forskning giver et socialt sikringssystem folk mulighed for at løbe en risiko og turde mislykkes. Erhvervslivet er i vid udstrækning specialiseret og højtekno logisk, og der er gode muligheder for at udvikle og udvikles inden for industrien. En stræben efter miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig ud vikling kræver samarbejde på tværs af landegrænserne, og nogle af de styrkeområder, som Norden kan bidrage med, er grøn teknologi/clean Tech, bioøkonomi, digital teknologi og iværksætteri samt sundhed og velfærd. 14 Behöver den nordiska modellen förändras?, ETLA Research Institute of the Finnish Economy & Nordisk Ministerråd (2014). 15 The Nordic Way, World Economic Forum, Svenska Institutet (2012). STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 17

18 Kulturens plads i den brede befolkning, dens tætte kobling til nordiske værdier, har bidraget til udviklingen af de brancher, der ofte betegnes som kreative: Litteratur, film, musik, design, arkitektur, madkultur, computerspil med flere. Man kan betragte kulturen som et instrument til vækst, hvilket flere års nordisk succes på området også har demonstreret. Ved at spille på flere strenge profilere, søge samarbejde og gøre forretninger vil vi bidrage til innovative og kreative løsninger, som er baseret på en bæredygtig tilgang Nordens kultur og natur Vi ser på verden fra en nordlig horisont. Den giver os vores perspektiv. En kultur, som vi i vid udstrækning er fælles om, er grundlaget for det nordiske samarbejde og for Norden som begreb. Værdier som åbenhed, folkelig deltagelse og nærhed til magten er grundpiller i den nordiske model. Det giver de nordiske kulturytringer et særligt udtryk, som lige nu og i stigende grad fascinerer omverdenen og afspejles i begreber som Nordic Noir, Nordic Design, New Nordic Food og The Nordic Music Wonder. Vores historisk set stærke bånd til naturen og miljøet omkring os, som det er skabt, gennemsyrer kulturen, men også forholdet til naturen i sig selv. I et samspil mellem kultur, natur og samfundsansvar stræber vi efter at forvalte vores arv på en god måde. Det fælles ansvar for de naturlige og menneskelige ressourcer gennemsyrer beslutningsprocessen inden for såvel erhvervsliv som politik. Der er god plads i Norden. Der er store vidder, høje bjerge, dybe skove og vidtstrakte have, og mennesket har frihed til at tilbringe en stor del af sin fritid ude i naturen takket være en arbejdsmarkedsmodel, som giver plads til både arbejde og fritid. En bæredygtig tilgang med mennesket i centrum sætter et stort aftryk på politikken. Kulturen og naturen er helt centrale i profileringen af Norden. De fortæller begge historien om os, der bor her, og at den, der flytter hertil, er velkommen til at blive en del af det, der værner om vores plads på jorden. Vi tilbyder hele paletten af kultur- og naturoplevelser til de turister, der kommer hertil, og vi håber, at de vil vende hjem som ambassadører for det, som vi er og står for. 18 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

19 4.1.5 Andre aktiviteter Bemærk, at prioriteringen af et antal større satsninger ikke udelukker andre aktiviteter i landene, i brancherne eller inden for det nordiske samarbejde. Strategien skal, som tidligere beskrevet, ikke begrænse de enkelte landes eller aktørers arbejde med at positionere sig eller sit. Formålet med en fælles nordisk profilerings- og positioneringsstrategi er at indlemme og styrke hvert enkelt lands eget varemærke ved samtidig at bidrage til et tydeligere og mere konsekvent billede af vores fælles region. 4.2 Prioriterede geografiske områder Profileringsindsatser bør fokusere på områder, hvor de nordiske lande har indlysende globale konkurrencemæssige fordele, og hvor det at profilere sig som nordisk giver en merværdi. Sektorspecifikke aktører koordinerer deres valg af geografiske områder ud fra omverdenens interesse for det aktuelle område. Følgende geografiske satsningsområder er blevet udpeget på baggrund af en omfattende forankringsproces i omverdenen, landene og de nordiske samarbejdsorganisationer Nordens regionale naboer Eksisterende samarbejder er værd at værne om. Det nordiske samarbejde har mangeårige relationer med vores nabolande, frem for alt i Østersø-området og de øvrige medlemslande i EU. Mange aktører i Norden har nære relationer i disse områder, og her oplever man en stigende interesse for Nordens styrkepositioner. De eksisterende relationer med USA og Canada er værd at styrke Fjernmarkeder Jo længere væk fra Norden man kommer, desto mindre ved folk om de respektive nordiske lande. På de kanter er Norden et mere relevant begreb, og fælles nordiske satsninger har større gennemslagskraft. Især udpeges dele af BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) samt Sydafrika, som har en voksende indflydelse på den globale udvikling og betydning som mål for langvarige nordiske satsninger. STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN 19

20 5. Målgrupper Profilering og positionering af lande og regioner involverer mange parter og har derfor overordnede og brede målgrupper. Derfor udpeges der ikke specifikke målgrupper her. Hver enkelt aktivitet er unik og skal nøje definere sin eller sine målgrupper. Viden om målgruppernes konkrete behov er en forudsætning for at være interessant og relevant. Derfor skal der inden hvert profileringsprojekt foretages en grundig analyse med det formål at identificere relevante målgrupper I 2015 udvikles der guidelines for, hvordan man definerer relevante målgrupper. 20 STRATEGI FOR INTERNATIONAL PROFILERING OG POSITIONERING AF NORDEN

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen! NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

It s all about people!

It s all about people! It s all about people! Svaret er : Tillid CBS 14. september 2010 Alfred Josefsen adm. direktør, Irma AS adjungeret professor, CBS 15-09-2010 1 Vi har behov for nye ledelsesformer! Produktionen er allerede

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015

Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber - og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE INDHOLD KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere