Kemisk luftrensning med syre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemisk luftrensning med syre"

Transkript

1 Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kemisk luftrensning kan reducere ammoniakfordampningen fra smågrisestalde. Reduktionen afhænger af luftrenserens kapacitet i forhold til staldens ventilationskapacitet og staldtype, samt af renserens effektivitetsniveau. Ved rensning af al ventilationsluft forventes en reduktion på ca. 90 %. Danske undersøgelser viser, at kemisk luftrensning med syre ikke medfører nogen lugtreducerende effekt. Dette er ikke undersøgt, men der forventes ingen påvirkning af støvkoncentrationen i staldrummet. Der forventes en støvreduktion i anlæggets afgangsluft, men det er dog ikke dokumenteret under danske forhold. Emission af drivhusgasser Luftrensning med syre forventes ikke at påvirke udledningen af drivhusgas. Energi og ressourceforbrug Der er øget energiforbrug til drift af vandpumper og til ventilation. Arbejdsmiljø Ved forkert håndtering af syre er der risiko for ætsning. Smitterisiko Der er ingen påvirkning af smitterisikoen i staldrummet. Dyrevelfærd Det er særdeles vigtigt, at staldens ventilationsanlæg og luftrenser fungerer som en samlet helhed. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til udledning af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Teknikken giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede Stoffer. Udbringes den opsamlede N på mark, kan det påvirke markudbyttet Positivt. Danske undersøgelser har vist, at tilstopning af filtret forekommer mere eller mindre hyppigt. Tilstopning er kritisk, idet det påvirker renseeffektiviteten, energiforbruget og øger risikoen for driftsproblemer i stalden i form af blandt andet dårligt indeklima og forringet dyrevelfærd. Merinvestering Der er øgede investeringer i forhold til referencesystemet. Driftsomkostninger Der er øgede driftsomkostninger i forhold til referencesystemet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 1

2 Kemisk luftrensning med syre Dette Teknologiblad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (teknisk del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Miljøstyrelsen (forslag til vilkår) Kort beskrivelse af teknologien Denne type af luftrensning er baseret på en kemisk renseproces, hvor ventilationsluften ledes igennem en filtermatrice, der konstant overrisles med en svovlsyreopløsning. Ved kontakt med svovlsyreopløsningen bindes luftens ammoniakindhold i væsken som ammonium. Luftens passage gennem filtret finder sted efter tværstrøms- eller modstrømsprincippet. Filtermatricen skaber en passende væskeoverflade, som er nødvendig for massetransporten af ammoniak fra luften til væsken. Alternativt ledes luften gennem en tæt tåge af vanddråber indeholdende svovlsyre dannet ved hjælp af et antal dyser. Dråbernes størrelse og antal sikrer på samme vis som en filtermatrice en passende væskeoverflade. Syretågen opsamles fra luften ved hjælp af et dråbefang, før luften ledes ud af anlægget. Figur 1. Eksempler på udformning af luftrensning med syre. Til venstre en luftvasker med filtermatrice indbygget i moduler/renseenheder placeret decentralt i de enkelte staldafsnit og kontrol af syretildeling centralt i et kontrolrum. Til højre et eksempel på en luftvasker baseret på dannelse af en tåge af svovlsyreopløsning med efterfølgende separering af dråberne i et separeringskammer. Tilsigtet effekt De tilsigtede effekter af luftrensning er en reduktion i emissionerne af ammoniak og lugt. Effekten af kemisk luftrensning på de to typer af emissioner er i det følgende behandlet særskilt. Ammoniak Undersøgelser viser, at luftrensning med syre kan reducere ammoniakindholdet i luften, der ledes gennem renseren med 90 % eller mere. Pedersen (2007) rapporterede en renseeffektivitet på 97 % for en to-trins luftvasker fra det hollandske firma Bovema. Luftvaskeren havde en kapacitet på 31 % af staldens samlede ventilationskapacitet. Riis (2008) rapporterede om en renseeffektivitet på 99,7 % på den del af luften fra en smågrisestald, der blev ledt gennem en 1-trins luftrenser fra det hollandske firma Bovema med en samlet kapacitet på 34 % af staldens samlede ventilationskapacitet. Den samlede reduktion blev opgjort til 57 %. Riis (2009) rapporterede om en ammoniakreduktion på 92 % for en ke- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2

3 Kemisk luftrensning med syre misk luftvasker fra Scan-AirClean A/S ved fuld luftrensning i en kombineret smågrise- og poltestald. Delluftrensning effekt på ammoniakemission Delrensning kan med fordel anvendes ved svinestalde, idet ventilationsanlægget i store dele af året ikke arbejder ved sin maksimale kapacitet. For slagtesvin gælder det for eksempel, at al udsugningsluft vil blive renset omkring halvdelen af året, hvis man projekterer sit ventilationsanlæg således, at 25 % af luften renses. En beregning af den samlede ammoniakreduktion, som kan opnås ved at lede forskellige andele af ventilationsluften igennem en luftrenser, kan beregnes i programmet StaldVent (Kai et al., 2007). De følgende, generaliserende kurver viser hvor stor en ammoniakreduktion, der kan opnås ved delrensning af ventilationsluften fra smågrisestalde under standard driftsbetingelser. På x- aksen ses, hvor stor en andel af ventilationsluften, der passerer luftrenseren, og på y-aksen ses et overslag over den samlede reduktion i ammoniakemissionen i procent i løbet af et helt år. Smågrisestalde Samlet NH3-reduktion (%) Delvist fast gulv, 1 ppm Delvist fast gulv, 2 ppm Delrensningsgrad (% af maks. ventilationskapacitet) Figur 2. Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet, der passerer en luftrenser i en smågrisestald med delvist fast gulv, og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser, der er i stand til at reducereammoniakkoncentrationen ned til en fast slutkoncentration i ppm. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3

4 Kemisk luftrensning med syre Smågrisestalde Samlet NH3-reduktion (%) Delvist fast gulv, 95 % Delvist fast gulv, 50 % Delrensningsgrad (% af maks. ventilationskapacitet) Figur 3. Sammenhæng mellem procentdel af maksimal ventilationskapacitet, der passerer en luftrenser i en smågrisestald med delvist fast gulv, og den årlige reduktion i ammoniakemission for en renser med henholdsvis 50 % eller 95 % renseeffektivitet. Beregningerne til den generaliserede kurve for smågrisestalde er udelukkende foretaget for stalde med delvist fast gulv, idet dette er langt den mest anvendte gulvtype i smågrisestalde. Det kan dog anbefales, at der i StaldVent laves en beregning af ammoniakreduktionen på det konkrete staldanlæg. Lugt Danske undersøgelser viser, at der ikke kan påvises lugtreduktion ved brug af kemiske luftvaskere (Riis, 2007, 2009; Pedersen, 2007). Støv Effekten på støv er ikke undersøgt, men der forventes ingen påvirkning af støvkoncentrationen i staldrummet. Der forventes en støvreduktion i anlæggets afgangsluft, men det er dog ikke dokumenteret under danske forhold. Emission af drivhusgasser Der forventes ingen effekt af kemisk luftrensning med syre på lattergasemissionen. Kun ved substitution af kvælstof i handelsgødning med sparet ammoniakfordampning i markens gødningsplan vil der kunne forventes en lavere lattergasemission svarende til 1 % af den substituerede mængde kvælstof (IPCC, 2006). Energi og ressourceforbrug Energi Luftmodstanden gennem filteret og driften af vandpumper mv. medfører et øget energiforbrug afhængigt af luftrenser og mængden af luftrensning. Riis (2009) opgjorde energiforbruget til ventilation og luftrensning til 6,8 kwh pr. produceret smågris og 24 kwh pr. produceret polt ved 100 % luftrensning. Der var tale om et centralt luftrensningsanlæg, hvortil luften fra de enkelte staldafsnit blev ledt. Riis (2008) rapporterede et energiforbrug til luftrensning på 1,3 kwh pr. produceret smågris ved 34 % delluftrensning i et centralkanalanlæg. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4

5 Vand Riis (2009) opgjorde vandforbruget til 100 % luftrensning ved en kombineret smågrise- og poltestald til 49 ltr. per produceret smågris. I et kemisk luftrenseranlæg med syre i to rensetrin, der rensede 34 % af ventilationskapaciteten fandt Riis (2007) et vandforbrug på 21 ltr per produceret smågris, og 24 ltr. per produceret smågris ved brug af et enkelt filtertrin i det samme anlæg (Riis, 2008). Syre Der vil blive forbrugt ca. 3 kg svovlsyre pr. kg NH 3 reduceret. Arbejdsmiljø Arbejdssikkerheden i forbindelse med svovlsyre er særdeles vigtig, idet der er stor fare for ætsning ved håndtering af svovlsyre. Ved tilsætning af svovlsyre skal anvisningerne fra fabrikanten følges. Der skal være en leverandørbrugsanvisning samt en arbejdspladsbrugsanvisning til anlægget (Arbejdstilsynet, 2003) jf. at-vejledning C.0.12 og C (Arbejdstilsynet, 2003, 2005). Smitterisiko Kemisk luftrensning forventes ikke at påvirke smitterisikoen. Dyrevelfærd Dyrevelfærden i stalden kan blive påvirket, såfremt luftrenseren ikke er tilfredsstillende indpasset i ventilationssystemet, idet grisenes nærmiljø kan blive forringet. Det er derfor særdeles vigtigt, at staldens ventilationsanlæg og luftrenser fungerer som en samlet helhed. Særligt vigtigt er det at renholde filterelementerne i luftrenseren for at sikre, at ventilationssystemet ikke påvirkes negativt. Hvis filtret i luftrenseren tilstoppes med støv/slam, forøges tryktabet over luftrenseren betragteligt og luftgennemstrømningen gennem luftrenseren nedsættes. Dette har som konsekvens, at luften ikke renses som forventet. Mere alvorligt er det, at nedsat luftskifte i staldene kan forårsage driftsproblemer herunder dårlig trivsel, halebid og i yderste konsekvens forøget dødelighed. Affald og spildevand Teknologien giver ikke anledning til øget produktion af affald eller udledning af spildevand. Filterelementer kan bortskaffes med dagrenovationen, og lænsevand opbevares i separat tank eller lagertank og udbringes til mark. Miljøfremmede stoffer Kemisk luftrensning giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Lænsevandet fra kemiske luftrensningsanlæg indeholder ammoniumkvælstof og sulfat, som begge har gødningsværdi i marken. Dette er indregnet i økonomivurderingen. Helhedsvurdering af teknikken En gennemgang af tilgængelig litteratur viser, at luftrensning med svovlsyre kan være særdeles effektivt i forhold til at reducere ammoniakemissioner fra stalde. Delluftrensning, hvor kun en mindre andel af staldens samlede ventilationskapacitet renses, er en effektiv metode til at reducere udledningen af ammoniak, hvis der ikke er behov for fuld luftrensning. Dette reducerer omkostningerne og kan derfor øge udbredelsen af teknologien. De danske forsøg med kemiske luftrensere viser, at der fortsat er problemer med driften, hvilket indikerer, at der er behov for udvikling af anlæggene med henblik på at opnå større driftsikkerhed, lette servicearbejdet samt rengøring af filterelementerne. Luftrensning med syre er beskrevet i en række udenlandske undersøgelser, hvor der typisk findes en ammoniakreduktion på over 95 %., og ca. 30 %. for lugt (IPPC, 2003; Ogink & Koerkamp, 2001; Mosquera et al., 2007). I Tyskland kan kemisk luftrensning med syre ikke anvendes til reduktion af lugtemissionen (KTBL, 2008). Der er i dette Teknologiblad kun foretaget en vurdering af kemisk luftrensning i forhold til smågrisestalde med mekanisk ventilation, og teknikken kan som udgangspunkt ikke anvendes i stalde med naturlig ventilation. Luftrensning med syre er ikke godkendt til brug i bedrifter, der har autorisation som økologisk virksomhed. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5

6 Udbredelse af teknikken Der er installeret kemiske luftrensere i mellem 25 og 30 besætninger (maj 2010), hvoraf langt hovedparten er luftrenseranlæg fra det tidligere Scan AirClean. Økonomi Teknologien medfører øgede etableringsomkostninger. De forøgede etableringsomkostninger udgøres af luftrenseren, ekstra rørføringer i ventilationssystemet, etablering af forstærkningsspær, større gangbroer, døre og trapper. Ekstraomkostningerne opgøres separat i et baggrundsnotat. Teknologien medfører øgede driftsomkostninger. Driftsomkostningerne udgøres af ekstra vandforbrug, energi til pumper, øget energiforbrug til ventilation, svovlsyreforbrug samt omkostninger til vedligehold og servicering af anlægget, samt reservedele. Merforbruget baserer sig på producentoplysninger og er opgjort ved nyanlæg. Forudsætningerne for beregningerne kan ses i det økonomiske baggrundsnotat for kemisk luftrensning. Reduktionen i ammoniakfordampningen og driftsomkostningerne er forskellige for farestald og løbedrægtighedsstald og det er derfor foretaget separate beregninger for de to staldafsnit. Tabel 1. Skøn over økonomiske konsekvenser ved 100 % luftrensning 100 % luftrens Samlet årlig meromkostning Samlet meromkostning inkl. værdi- en af N pr. produceret smågris inkl. værdi af sparet N Dyreenheder Kr. Kr. % Kr ,6% ,7% ,2% ,9% ,7% ,1% 198 Samlet meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet N Tabel 2: Skøn over økonomiske konsekvenser ved 60 % luftrensning 60 % luftrens Samlet årlig meromkostning inkl. værdien ning pr. produceret Samlet meromkost- af N smågris inkl. værdi af sparet N Dyreenheder kr. kr. i % kr ,4% ,4% ,4% ,2% ,2% ,3% 126 Samlet meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet N Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6

7 Tabel 3. Skøn over økonomiske konsekvenser ved 20 % luftrensning 20 % luftrens Samlet årlig meromkostning inkl. værdien ning pr. produceret Samlet meromkost- af N smågris inkl. værdi af sparet N Dyreenheder kr. kr. i % kr ,3% ,4% ,2% ,1% ,0% ,2% 89 Samlet meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet N Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene. Indretning og drift 1. Afkast fra staldafsnit skal tilsluttes et kemisk luftrensningsanlæg. 2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med en trykmåler, vandmåler og ph-måler. 3. Luftrensningsanlægget skal indstilles til at behandle udsugningsluften op til m 3 luft pr. time, hvor m 3 luft pr. time svarer til % af den maksimale ventilationskapacitet fra staldafsnit. De første 0 - m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget. 4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt. 5. Der må kun anvendes svovlsyre i luftrensningsanlægget. 6. Svovlsyreopløsningen, der overrisler filteret, må maksimalt have en ph-værdi på. 7. Tryktabet over luftrensningsanlægget må ikke overstige pascal (Pa). 8. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget. Egenkontrol 9. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: - Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet - Luftrensningsanlæggets driftstid - Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre - Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7

8 Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger skal indsættes i logbogen. 10. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget. 11. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end dage/uger. 12. Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for ph-målinger, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ph-måler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejledning til den kommunale sagsbehandler Det skal først og fremmest bemærkes, at der findes flere forskellige typer af luftrensningsanlæg. Derfor er der behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete luftrensningsanlæg giver. Det anbefales således at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf. Dernæst skal ovenstående forslag til vilkår rettes til efter oplysninger og beregninger i for eksempel programmet StaldVent leveret af producenten. For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m 3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens beregning fra programmet StaldVent eller lignende. De forsøg, som indtil videre er udført i relation til kemisk luftrensning, er alle udført med svovlsyre. Svovlsyren kan derfor ikke erstattes af andre former for syre såsom salpetersyre, saltsyre, fosforsyre, eddikesyre, myresyre eller propionsyre, idet effekten og følgevirkningerne af en sådan anvendelse endnu ikke kendes. For så vidt angår opbevaring af svovlsyre, fremgår det af 38 i bekendtgørelse nr. 50 af 12. januar 2011 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, at svovlsyre blandt andet skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer. Hvis kommunen konkret vurderer, at det er nødvendigt, kan disse generelle regler skærpes/præciseres med vilkår om en støbt bund under svovlsyretanken, særlige foranstaltninger til sikring mod påkørsel af svovlsyretanken eller lignende med henblik på at forebygge uheld og lækage. Det bemærkes, at det i dag ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak - den primære miljøeffekt. I stedet skal det dokumenteres på anden vis, at anlægget har været i drift. Relevante specifikke vilkår vil som nævnt ovenfor afhænge af den enkelte luftrensningsanlægs opbygning og den konkrete opsætning i stald- og ventilationssystemet. Uafhængig af produkttypen, er der dog en række parametre, som generelt set kan indikere, at anlægget reelt har været i drift og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Disse parametre er: Vandforbruget, driftstiden og ph-værdien. Den forventede miljøeffekt ved både 100 procent rensning og delvis rensning forudsætter, at anlægget er i drift hele året. Der vil dog kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn. Sådanne kortvarige driftsstop i forbindelse med vedligeholdelse og service har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt. Der bør i øvrigt være taget højde for sådanne mindre tomstald-effekter i StaldVentberegningen. I forhold til vilkår nr. 6 bemærkes det, at det er forskelligt fra fabrikat til fabrikat, ved hvilken ph-værdi udsugningsluften skal renses for at opnå den ammoniakreducerende effekt. Kommunen skal derfor indsætte den ph-værdi, hvorved anlægget er testet og efterfølgende godkendt. Forbrug af vand og syre indikerer som nævnt også, at der har været kontakt mellem NH3-holdig luft og vandet i luftrensningsanlægget. Hvis der er dårlig kontakt mellem væskefase og luft (hvis en pumpe for eksempel er gået i stykker) er der intet forbrug og dermed ingen miljøeffekt. ph-værdien i den væske, Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 8

9 der befinder sig i bunden af anlægget, kan godt samtidig være efter anbefalingerne. Oplysninger om vand- og syreforbrug vil derfor være relevante for tilsynsmyndigheden, når det skal vurderes, om luftrensningsanlægget har været i drift. Vandforbrug kan aflæses på vandmåleren, og syreforbruget dokumenteres med fakturaer. Det skal dog bemærkes, at det er vanskeligt at angive præcise mængder af vand og svovlsyre, der skal forbruges, da den beregnede emission fra det enkelte staldanlæg er baseret på normtal, hvori der ligger en vis variation. For så vidt angår vilkår nr. 7 bemærkes det, at tryktabet er en meget central parameter for kemisk luftrensning i relation til en hensigtsmæssig drift, da dette indikerer, hvornår filtrene trænger til at blive rengjort. Størrelsen af tryktabet er individuelt for det enkelte anlæg og afhænger af luftrenserens design og dimensionering. Det er meget individuelt, hvor meget støv der tilføres, og en rengøringshyppighed baseret på bestemte tidsintervaller alene er derfor ikke hensigtsmæssig. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten. I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 9), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse. Hvis det konkrete anlæg giver mulighed for elektronisk registrering og lagring og udskrivning af de parametre, som er omtalt i vilkår nr. 9 driftstiden, herunder eventuelle driftsstop, målinger af ph-værdien og vandforbruget - på en lokal database hos landmanden, er det ikke relevant at stille vilkår om førelse af en manuel logbog for så vidt angår disse parametre. Landmanden skal måle tryktabet over luftrensningsanlægget og føre en registrering af disse målinger, da dette også har betydning for, om luftrensningsanlægget fungerer optimalt. En manuel tryktabsmåling er det letteste og mest valide måling, men elektroniske målinger vil også kunne accepteres. Dette fordrer, at producenten giver en udførlig beskrivelse af, hvordan landmanden foretager en måling af tryktabet, samt hvad han skal gøre, når tryktabet overstiger det niveau, som indikerer, at en rengøring af filtrene er nødvendig. Målinger af tryktabet skal som minimum ske hver måned. Landmanden vil dog ofte have en interesse i at foretage målingerne oftere af hensyn til energiforbruget og af hensyn til ventilationsanlægget generelt. For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten/leverandøren om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af luftrensningsanlægget det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Længerevarende driftsstop kan indikere, at der er problemer med luftrensningsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens 44, stk. 2 at få underretning i sådanne situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det bemærkes, at luftrensningsanlægget kortvarigt kan være ude af drift i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse og service. Eksempler kan være skift af reservedele eller slukning af pumper i forbindelse med tilsyn. Der kan desuden forventes nogle uger uden fuld miljøeffekt efter eventuelt skift af filtre. Dette bør indgå i kommunens overvejelser, når perioden i vilkår nr. 11 fastsættes. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 9

10 Litteratur Arbejdstilsynet (2003): Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.12., materialer/at-vejledninger-om-stoffer-og-materialer/c0-generelt-og-diverse/c012- Leverandorbrugsanv-stof-og-materi.aspx?sc_lang=da Arbejdstilsynet (2005): Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.11., IPPC (Integrated Pollution Prevention and Control) (2003): Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs. July Nr IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) (2006): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Volume 4 Agriculture, Forestry and Other Land Use. Kai, P.; J.S. Strøm & B.-E. Jensen (2007): Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 47, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. KTBL (2008): Exhaust Air Treatment Systems for Animal Housing Facilities. Techniques - Performance costs. KTBL publication 464. Association for Technology and Structures in Agriculture, Darmstadt, Germany. Mosquera, J., J.M.G. Hol, J.W.H. Huis in t Veld & G. Nijeboer (2007): Rendementsmeting luchtwasser 90/95% ammoniakreductie Inno+ luchtwassysteem (Effektivitetsmålinger på 90/95% ammoniakreduktion Inno+ luftvaskers evne til at reducere ammoniak). Rapport 43. Animal Sciences Group, Wageningen UR. Ogink, N.W.N. & P.W.G.G Koerkamp (2001): Odour impacts and odour emission control measures for intensive agriculture. Environmental Protection Agency 2001, environmental research R&D report series No. 14. Pedersen, P. (2007): Delrensning med to-trins Bovema S-Air luftrenser i en slagtesvinestald. Dansk Svineproduktion, Den Rullende Afprøvning. Meddelelse nr Riis, A.L. (2007): Bovema S-air to-trins luftrenser afprøvet i en smågrisestald under sommerforhold. Meddelelse nr. 776, Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. Riis, A.L. (2008): Ammoniakreduktion og driftsomkostninger ved Bovema S-air ét-trins luftrenser i en smågrisestald. Meddelelse nr. 820, Danske Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. Riis, A.L. (2009): Central luftrenser fra ScanAirclean A/S afprøvet i en kombineret smågrise- og poltestald. Meddelelse nr. 842, Dansk Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 10

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, farestalde og løbedrægtighedsstalde Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Kemisk luftrensning

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

Gødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion

Gødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Kemisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 15 Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Lugtreducerende tiltag

Lugtreducerende tiltag Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Tekn iko gmiljø. Fugdalvej8 1: Fugdalvej8,7250Hejn svig. Meter. Co p yrightbilun dko mmun e SDFE GST COWI Ko rtdataerkun vejleden de.

Tekn iko gmiljø. Fugdalvej8 1: Fugdalvej8,7250Hejn svig. Meter. Co p yrightbilun dko mmun e SDFE GST COWI Ko rtdataerkun vejleden de. Fugdalvej8 Co p yrightbilun dko mmun e SDFE GST COWI Ko rtdataerkun vejleden de. Tekn iko gmiljø 0 340 680 Meter Emn e: ± Fugdalvej8,7250Hejn svig - MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: 1:20.000. DATO: 10-02-2017

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5. Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Biologisk luftrensningsanlæg

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Biologisk luftrensningsanlæg TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE ( 11, stk. 3, Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) Biologisk luftrensningsanlæg På Østagervej 87, 5220 Odense SØ 13I m.fl. Davinde by, Davinde sogn Odense, 21. aug. 2018

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

Benzoesyre til smågrise

Benzoesyre til smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår

Læs mere

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Dok. nr Sorø Kommune. Tillæg til miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vanløsevej 24, 4296 St. Merløse

Dok. nr Sorø Kommune. Tillæg til miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vanløsevej 24, 4296 St. Merløse Dok. nr. 340-2015-46501 Sorø Kommune Tillæg til miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vanløsevej 24, 4296 St. Merløse Godkendelsesdato 11. maj 2015 Ikke-teknisk resume Kommunen har den 23. september

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Tillægget er meddelt den 21. november 2013

Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg til miljøgodkendelse, Spøttrup Mark 2, v/ Spøttrup Svineproduktion ApS, Spøttrup Mark 7,, Tillæg til godkendelse meddelt den 14. september 2010 Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE STEVNS KOMMUNE XX. XX 2017 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUGET DYSSEVEJ 2 4673 RØDVIG TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE MEDDELT EFTER HUSDYRBRUGLOVENS 12 Tillæg til eksisterende miljøgodkendelse udarbejdet

Læs mere

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg

Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg Bilag 2: Oversigt over husdyrhold i de enkelte staldafsnit Erstatter bilag 6 i 11-godkendelsen (2010) Bilag 3: Udspredningsarealer fra husdyrgodkendelse.dk

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS

AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra

Læs mere

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Svovlsyrebehandling af kvæggylle Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser

Læs mere

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15

Læs mere

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed

Læs mere

BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording.

BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording. Bilag 4. BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording. Hensigstmæssig drift og renere teknologi Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

VI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg

VI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen

Læs mere

Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg

Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gyllekanaler Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 13 Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg

Læs mere