Høje-Taastrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 Nyt fra 28. februar 2005 Nr årgang Høje-Taastrup Kommune - din arbejdsplads Velkommen til det nydesignede personaleblad. Vi håber I kan lide det. Vi arbejder selv videre med designet, og vi modtager gerne kommentarer på God læselyst! Venlig hilsen redaktionen Trivsel side 6-13 og KVIK-modellen side 9 Der må nye metoder til side 12 En værdifuld seniorfremtid side 11

2 Kommunaldirektørens Hjørne Ikke bare for syns skyld Inden for den seneste måneds tid har der her i kommunen været afholdt valg ikke kun en men hele to gange, nemlig først valget til det irakiske overgangsparlament og siden Folketingsvalget. To markante valg Begge valg vil formentlig gå over i historiebøgerne som nogle af de mere markante her til lands. Afholdelsen af det irakiske valg var for mange vælgere deres allerførste mulighed for overhovedet at stemme, noget som for danske vælgere er en selvfølge. Det var specielt tankevækkende at iagttage de omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som omgærdede valgets gennemførelse. Også Folketingsvalget var anderledes end tidligere. Som sjældent set før blev der i hobetal udstedt løfter om tiltag på områder, som vi i kommunerne har ansvaret for. Set med kommunale briller må vi sætte vor lid til, at kommunerne får fair vilkår, når vi skal udmønte de landspolitiske løfter - ikke mindst når det gælder kommunernes økonomiske muligheder for at indfri løfterne. Symbolpolitik og realpolitik Vendingen "symbolpolitik" er gennem de senere år blevet en fast del af den politiske sprogbrug. Vendingen anvendes typisk om modpartens holdninger og løfter og især, når man vil fremhæve, at de er fremsat for syns skyld og uden et egentlig indhold. Kigger vi på Høje-Taastrup Kommune, illustrerer flere aktuelle projekter, hvordan handling følger ord. Byrådet har her i 2005 igangsat større projekter om 'medarbejdernes trivsel' og 'kvalitet og effektivitet'. Projekterne har allerede fået konkret betydning for en række medarbejdere, mens andre vil stifte bekendtskab med dem senere på året. Det er en god anledning til at læse mere andetsteds her i bladet. Sundheds- og trivselstiltag Blandt projekterne under "trivselshatten" kan jeg nævne projekt Fløng Svømmehal for 100 medarbejdere og et sundhedsprojekt for 400 medarbejdere i skoledistrikterne 2 Torstorp, Rønnevang og Borgerskolen. Kommunens Omsorgsnetværk står bag disse projekter med midler, som byrådet har prioriteret til at højne trivslen og mindske sygefraværet. Tilslutningen til projekt Fløng Svømmehal har oversteget de flestes forventninger, også mine. Det er imponerende og flot, at over halvdelen af de mulige deltagere fra Fløng har tilmeldt sig. Jeg glæder mig over denne store tilslutning, som viser mig, at byrådet og siden hen Omsorgsnetværket har set rigtigt. Det andet sundhedsprojekt er så godt tilrettelagt, at vi har kunnet sprede tilbudet til flere medarbejdere end dem, det oprindeligt var tiltænkt. Der er tale om tilbud om fysioterapi og en sundhedsklinik, hvor medarbejdere kan få et sundhedstjek og deltage i holdtræning med det formål at fremme en sund livsstil. Deltagerne kan desuden få professionel psykologrådgivning efter en nærmere vurdering. Trivselsundersøgelsen I samklang med byrådets fokus opfordrede HovedMED og direktionen tidligere på året samtlige medarbejdere til at besvare en trivselsundersøgelse. Undersøgelsen samler tidligere tiders ledervurderinger og de tværgående trivselsog tilfredshedsundersøgelser. Det er bestemt ikke tanken, at undersøgelsen skal samle støv på reolen. Derfor har jeg også i klare vendinger tilkendegivet over for samtlige ledere i kommunen, at det ikke er nok bare at se på de konkrete svar. Nej, det allervigtigste er, at I forholder jer til dem på jeres arbejdsplads, at I reflekterer over konklusionerne, får sat jer mål og arbejder med dem for at fremme trivslen hos jer. Lad handling følge ord I en travl hverdag kan det til tider være svært at følge op på alle de mål, man har sat sig på arbejdspladsen. Måske gælder det også nytårsforsætterne? Et af dem kunne være, at man vil lade være med at ryge. Har man sat sig dette mål, vil man i hvert fald kunne få støtte i kommunen, for der vil løbende være mulighed for at tilmelde sig rygestopkurser. Her lader vi nemlig handling følge ord. Henrik Kolind Kommunaldirektør

3 edag2 edag2 - sikker - farvel til breve og kuverter Pr. 1. februar 2005 har offentlige myndigheder aftalt med hinanden, at breve primært skal sendes elektronisk og at breve i papir kun sendes, hvis lovgivningen påbyder det. Høje-Taastrup Kommune er edag2 parat og kan modtage og sende sikker fra kommunens officielle postkasse, Det kaldes et virksomhedscertifikat. Det kan bruges af alle administrativt ansatte (med adresse htk.dk). Det betyder samtidig at borgere, som f.eks. har en gratis digital signatur fra TDC, kan sende fortrolig og sikker e- mail til Høje-Taastrup Kommune og modtage svar tilbage - også selvom der er tale om følsomme og personlige oplysninger. På rådhuset mindskes presset på indscanning af breve, og sagsbehandlingstiden kan kortes både før og efter modtagelse af en mail direkte i sagsbehandlerens postkasse. Hvordan får jeg fat i en digital signatur? På denne hjemmeside hos TDC, kan du bestille din digitale signatur: Forskellen mellem en almindelig og en sikker kan beskrives således: Almindelig = et åbent postkort Sikker = et brev lagt i en kuvert Den digitale signatur består af 2 elementer: 1. signatur 2. krypteringsnøgle Sender man en signeret mail, får kommunen oplysning om, at mailen helt sikkert kommer fra den person, som man udgiver sig for at være. Sender man en krypteret mail, sikrer man sig, at ingen får kendskab til mailens indhold undervejs. https://bestilling.certifikat.tdc.dk/pocesapply/jsp/index.jsp Din digitale signatur installeres på din private computer, hvorfra du kan sende og modtage sikker . Medarbejdercertifikat? Medarbejdercertifikater er en mulighed for at hver enkelt medarbejder får sin egen digitale signatur. Dette stiller store krav til administrationen af den enkelte postkasse, og Høje-Taastrup Kommune har i første omgang valgt denne mulighed fra. Dog tales der om medarbejdercertifikater på linje med f.eks. pinkoder til netbank eller e-boks. Her er der tale om, at man identificerer sig på en hjemmeside ved hjælp af den digitale signatur. Administrativt personale på rådhuset og i kommunale institutioner, med adresser som ender på htk.dk sender automatisk krypterede mails til hinanden, og kan derfor frit udveksle følsomme data internt. Nogle steder i Høje-Taastrup Kommune er der udstedt medarbejdercertifikater til sagsbehandlere som skal have adgang til f.eks. arbejdsmarkedsportalen og uddannelsesportalen. Disse certifikater er ikke integreret i GroupWise og kan ikke bruges som underskrift. Og hvad kan man så bruge det til? Jo, man kan f. eks spare porto og man behøver ikke længere at finde en postkasse for at sende et brev. Der behøver heller ikke at gå en hel dag, før brevet når frem til modtageren. Vil du vide mere om digital signatur og sikker er du velkommen til at kontakte Anette Zacho Byrådscentret 3

4 Evaluering KVIK-modellen Mange har sikkert allerede hørt, at ledelsen og HovedMED taler om et eller andet, som hedder "KVIK". Jeg vil i dette indlæg forsøge at forklare, hvad det drejer sig om, og hvad det vil betyde på de enkelte arbejdspladser i kommunen. Baggrund I budget 2005 har Byrådet vedtaget, at administrationen skal arbejde med kvalitetsudvikling, og temaet er derfor også med som et meget væsentligt punkt i direktionens virksomhedsplan for Ledelsen har på den baggrund måttet overveje, hvordan arbejdet skal foregå i praksis. På et seminar i Sorø d. 11. november 2004 hørte chefgruppen et meget interessant indlæg fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Indlægget drejede sig om et nyt værktøj til kvalitetsudvikling på offentlige arbejdspladser - kaldet "KVIK". KVIK er specielt udviklet til offentlige arbejdspladser, som ønsker at få en samlet evaluering af institutionens indsatser og resultater. Kernen i KVIK er et selvevalueringsværktøj, der giver mulighed for at lære mere om egen arbejdsplads, og derved skabe forudsætninger for at sætte mål for forbedringer. På seminaret var der bred enighed om, at KVIK er det helt rigtige for os i Høje-Taastrup Kommune af følgende grunde: KVIK er tilstrækkeligt rummeligt til at de mange forskellige grene af virksomheden kan få deres særlige behov dækket. Allerede iværksatte kvalitetsudviklings- og evalueringstiltag er ikke spildte, men kan indarbejdes i KVIK. Eksempelvis vil folkeskolens "stjernemodel" udmærket fortsat kunne bruges. KVIK lægger op til en meget tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, og der peges direkte på MED som det rette forum som omdrejningspunkt for gennemførelse af selvevalueringer. KVIK passer fint i forhold til den generelt stigende fokus på dokumentation for kvaliteten af opgaveløsningen. KVIK er specielt tilpasset offentlige arbejdspladser. KVIK kræver ikke omfattende brug af eksterne eller interne konsulenter. KVIK giver hele organisationen et fælles begrebsapparat omkring kvalitetsarbejdet. På den baggrund blev sagen forelagt for HovedMED, som tilsluttede sig, at vi i 2005 og årene fremover arbejder med KVIK som grundlag for kvalitetsudviklingen. På den baggrund er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra ledelsen og MED-organisationen. Hvad er så KVIK? KVIK bygger på den filosofi, at vores virke kan deles op i INDSATSER og RESULTATER. For at udvikle os, skal vi måle på både indsatser og resultater, så vi kan forholde os til, om det vi laver har den ønskede virkning. Brugerundersøgelser er derfor en meget vigtig del af KVIK. Kernen i KVIK er SELVEVALUERING, som går ud på at man på en række områder inden for modellens 9 temaer (se tegning) svarer på, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre. På den baggrund opstilles forbedringsmål for det kommende år. I praksis er MED-udvalgene omdrejningspunktet for selvevalueringerne. Afhængig af hvilket område, der selvevalueres på, kan der for at sikre et repræsentativt forum involveres flere medarbejdere og ledere i arbejdet. Modellen bygger desuden på at kvalitet kan opdeles i tre former: Faglig kvalitet Bruger/borgeroplevet kvalitet Organisatorisk kvalitet Den faglige kvalitet siger noget om i hvilken grad faglige standarder og normer overholdes. Den bruger/borgeroplevede kvalitet siger noget om i hvilken grad ydelsen svarer til modtagerens ønsker og forventninger. Den organisatoriske kvalitet siger noget om hvordan ydelsen spiller sammen med andre tilgrænsende ydelser og hvorledes organisationens interne regler og normer overholdes. 4

5 Evaluering Et andet bærende element er princippet om "den lærende organisation". Det går ud på, at det er organisationen som helhed og ikke kun enkeltpersoner, som skal besidde viden. Hvis det kun er enkeltpersoner, som har viden, bliver organisationen meget sårbar overfor sygdom, opsigelser og lignende. Derfor skal viden være tilgængelig for organisationen som helhed. Dette princip betyder, at der lægges stor vægt på, at alle vigtige arbejdsgange er grundigt beskrevet og tilgængelige på eksempelvis intranettet samtidig med, at der generelt er fokus på dokumentation. Du kan læse mere om KVIK på SCKKs hjemmeside på Organisation og udrulning Det er oplagt, at det er et ledelsesansvar, at organisationen arbejder målrettet med kvalitet. Derfor er det den enkelte centerchef, som har ansvaret for processen i eget center. Centret kan får hjælp i form af processtøtte fra en arbejdsgruppe nedsat under styregruppen. Arbejdsgruppen ledes af Anders-Peter Østergaard, som er centerchef for Økonomi- og Analysecentret, og den består af medarbejdere i Økonomi- og Analysecentret, Byrådscentret og PUC. Selvevalueringen foregår ved at den enkelte deltager logger sig på et særligt IT-værktøj på SCKKs hjemmeside, og der besvarer spørgsmålene elektronisk. IT-værktøjet genererer så en samlet rapport over alle svarene. Arbejdet med at besvare spørgsmålene tager 6-8 timer. På områder hvor adgang til PCére er mere begrænset, eller hvor det anses for en ulempe for gennemførelse af selvevalueringen at anvende PC'er finder forberedelserne sted via et hæfte med spørgsmål. Om der anvendes IT til forberedelse eller et hæfte med spørgsmål, så er næste skridt et konsensusseminar. På konsensus-seminaret bliver deltagerne enige om status på området samt hvilke forbedringsområder, der skal arbejdes videre med. For at nå alle selvevalueringerne i første halvår, vil der i vinterens løb foregå en ret intensiv information og uddannelse. Arbejdsgruppen skal uddannes som proceskonsulenter. Der vil blive afholdt informationsmøder i Byrådssalen for deltager i med systemet og ledere i Høje-Taastrup Kommune. Centercheferne får desuden en halv dags introduktion. Endelig har projektet fået sin egen plads på intranettet under "temaer på tværs" KVIK Model - via dette link kan du følge med i projektets udvikling. Målet for 2005 er at alle centre skal have lavet en selvevaluering i første halvår, så forbedringsforslag kan nå at indgå i forbindelse med udarbejdelsen af direktionens virksomhedsplan og drifts- og udviklingsaftalerne for Jacob Nordby direktør INDSATSER RESULTATER KVIK-modellen Team 1 Lederskab Team 3 Medarbejder Team 2 Strategi og planlægning Team 4 Partnerskaber og Ressourcer Team 5 Arbejdsgange og Forandringsledelse Team 7 Medarbejder resultater Team 6 Bruger- og borgerresultater Team 8 Samfunds resultater Team 9 Nøgleresultater FORBEDRING OG LÆRING 5

6 Trivsel Hvorfor arbejde med værdsættende samtaler og gode historier? I 1982 blev der gennemført et forsøg med to hold, der skulle spille bowling. Mellem spillene fik begge hold mulighed for at se optagelser af deres præstationer. Blot var der den forskel, at de to hold ikke så den samme optagelse. Hold A fik vist en redigeret optagelse, der kun viste deres bedste stød, mens hold B så en optagelse, der kun viste deres fejl. Det viste sig hurtigt, at begge hold forbedrede deres præsentation mærkbart, for hvert spil de spillede. Men forsøget viste samtidig, at hold A, der kun havde set videooptagelser af deres bedste stød, forbedrede deres præstation 100% mere end hold B, der udelukkende havde set optagelser af deres fejl. Det vi kan lære af sådanne forsøg er, at den største og mest positive udvikling opnår vi ved at lære af egne og andres succeser, frem for at lære af fejl og fiaskoer. Derfor skal vi blive bedre til at lade gode historier og værdsættende samtaler danne udgangspunkt for arbejdspladsens udvikling. Stop op og nyd successen Desværre er det ofte sådan, at det er når problemerne viser sig, vi stopper op og siger: ' og hvad kan vi så lære af det'. Men tænk hvis vi i stedet stoppede op og nød vores successer og gjorde dem til udgangspunktet for at lære. Det er mange gange vist, at når medarbejdergrupper begynder at fokusere på deres successer, er de i stand til meget mere, end de troede muligt. Find drømmen bag problemet Teorien bag 'den værdsættende samtale' eller 'den gode historie' bygger på antagelsen om, at der bag ethvert problem er en frustreret drøm. Hermed menes, at når noget opleves som et problem, så er det udelukkende fordi, der er noget andet, som man hellere vil have i stedet - ellers ville det jo ikke være et problem. Find den gode historie I stedet for at undersøge problemerne, skal energien bruges på at undersøge de gode historier og herigennem udforske de drømme, vi har for vores tilværelse. Det viser sig nemlig gang på gang, at når vi undersøger, hvad der skaber de bedste og mest livgivende øjeblikke på vores arbejdsplads, så finder vi netop frem til det, som skaber energi og giver liv til organisation. Hvorfor nu det? Drømmen skal altså afløse problemet, og hvorfor så det, kan man spørge? Når vi fokuserer på vores arbejde som "problemer der skal løses", udvikler vi et sprog, der forstår vores arbejdsplads som problemer. Det vil sige, at vi ikke formår at sætte os ud over det sprog, der også har skabt problemet. Vi bruger ord som konflikter, sygefravær, mobning, modstand mod forandring m.fl. - vi bliver i de tankebaner, som vi egentlig skulle gøre os fri af. Ofte betyder det, at problemet vokser eller måske ligefrem formerer sig. Hvornår er vi bedst? Hvis vi i stedet kan spørge til, hvornår vores arbejdspladser fungerer allerbedst, og hvornår vores medarbejdere føler sig mest beriget i deres arbejde, så får vi en uvurderlig viden om arbejdspladsens mest exceptionelle øjeblikke - en viden som vil åbne for nye og konstruktive handlingsmuligheder. Et fælles billede Ved at tale om drømmen i stedet for frustrationen, skabes et fælles billede af, hvordan man sammen kan stræbe mod netop det, man gerne vil. I drømmen er alt muligt, her ligger den kreativitet og idérigdom, som kan hjælpe os væk fra det problem, vi bakser med. Den gode historie viser os, hvilken vej vi skal gå Det er gennem de gode historier, vi får viden om, hvad vi 6

7 Trivsel gerne vil, og hvor vi vil hen (succes/drømme). Det er ved at fokusere på det, som skaber vores arbejdsplads, når den er allerbedst, at vi kan videreudvikle arbejdspladsen. Derfor skal vi ikke søge viden om, hvad vi ikke vil, og hvor vi for alt i verden ikke vil hen (problemerne). den. På samme vis udnyttes menneskets potentiale for vækst ikke gennem krav og kontrol. Sætter vi i stedet fokus på arbejdspladsen, når den fungerer allerbedst, oplever vi hvordan et positivt udgangspunkt for de fleste mennesker er, hvad lys og næring er for planter. Desværre er der gennem det sidste århundrede skabt tradition for at tage udgangspunkt i problemet (f.eks. problemer med samarbejde), frem for ønsket om noget bedre. Vi undersøger og bliver kloge på, hvordan et givent problem er en barriere for idealtilstanden, og derved bliver arbejdspladsen og dens medarbejdere eksperter i problemer. Når vi fokuserer på den gode historie, gør vi det modsatte - nemlig tager udgangspunkt i det, som vi ønsker i stedet for problemet. Min afsluttende kommentar, som jeg håber I alle tager med jer videre: Det er utroligt hvad man kan, når følelsen af glæde og selvværd bliver kendetegnende for det fællesskab, der er på arbejdspladsen. Ane Kerstine Saabye Sundheds- og trivselskonsulent Byrådscentret Find årsagen til succes'en Når en arbejdsplads oplever samarbejdsproblemer, så kan vi godt sætte os ned og finde skyld og årsager frem, der kan forklare samarbejdsproblemerne. Men dette giver kun sjældent en forståelse af, hvordan vi skaber noget andet, der kan afløse samarbejdsproblemerne. Vi skal i stedet sige til hinanden: "Vi er godt klare over, at samarbejdet på arbejdspladsen langt fra altid fungerer godt - og det vil vi gerne gøre noget ved. Hvad er godt samarbejde? Derfor vil vi finde ud af, hvad et godt samarbejde er for os. Vi skal tænke tilbage på situationer og oplevelser, hvor vi har oplevet den form for samarbejde, som vi godt kunne tænke os var her hele tiden". Et sådant fokus kan være starten til en proces, som engagerer medarbejderne i sammen at udforske deres bedste og mest tilfredsstillende øjeblikke. Dette er en enestående mulighed for at finde årsagerne til succes'erne og lade denne viden være afsættet til i fremtiden at skabe gode samarbejdsrelationer. Problemerne skal da løses Problemerne skal altså løses, men det handler om, at problemet ikke bliver centrum for arbejdspladsens udvikling - de gode historier og drømmen skal i centrum. På den måde arbejdes der med problemerne, men ud fra en positiv vinkel, der bringer positiv energi og effektivitet med sig. Herigennem får medarbejderne øje på alle de kvaliteter og evner, som de og arbejdspladsen formår at bringe i spil, på trods af de vanskeligheder som de måtte opleve. Vi er levende væsener Når der skal sættes fokus på 'den gode historie' handler det om, at mennesker jo er levende organismer, der ligesom planter vokser og udfolder deres potentiale gennem de rigtige vækstbetingelser. Det er logik, at gartneren ikke kan få en plante til at vokse ved at true og stille krav til Sådan kommer du selv i gang At arbejde ud fra 'den gode historie' er i virkeligheden meget enkelt. Det handler om ikke at spørge direkte til problemet, men i stedet spørge til, hvordan fx samarbejde ser ud, når det fungerer allerbedst. Find frem til drømmen bag problemet og brug denne drøm som afsæt til at arbejde med problemet. Udgangspunktet er derfor enkelt og logisk. Lad dine kolleger fortælle de gode historier, de har om fx samarbejde og spørg ind til, hvorfor det var en god oplevelse. Herigennem identificeres de brikker, der skal i spil for at skabe den ønskede udvikling. Lederkurser i metoden bag 'Den værdsættende samtale og gode historie' I foråret og efteråret gennemføres kurser i form af workshops, som giver en grundig indføring til det teoretiske og metodiske grundlag bag anvendelsen af værdsættende samtaler og gode historier som udgangspunkt for at skabe udvikling på arbejdspladsen. Gennem workshoppen vil lederne selv gennemleve processen herfor og vil erhverve sig redskaber til at kunne arbejde med metoden på egen arbejdsplads. Workshoppen vil blive fulgt op af yderligere erfaringsudveksling omkring den praktiske brug af metoden. Der vil være plads til, at ca. 70 ledere kan deltage på kursusforløbet. Det er min vurdering, at dette kursus vil blive meget eftertragtet. For at lægge en dæmper på søgningen har Hoved- MED vedtaget, at centercheferne finder de ledere, der først skal tilbydes deltagelse i kurset. På den måde undgår vi at skuffe for mange ledere med et nej. Samtidig er det den langsigtede plan, at alle ledere skal gennem dette kursusforløb, som en integreret del af kommunens lederudvikling. 7

8 Trivsel Behandling af personlige oplysninger om dig Ifølge loven om behandling af personoplysninger, "Persondataloven", har de ansatte ret til at blive orienteret om indsamling og enhver anden form for håndtering af personlige oplysninger. Orienteringen gives til alle, der modtager udbetalinger over Høje-Taastrup Kommunes lønsystem, for eksempel løn, men også pension eller lommepenge. Hvor kommer oplysningerne fra? Oplysningerne vil fortrinsvis være indsamlet hos dig selv, men kan også være indsamlet hos - eller modtaget fra - andre, for eksempel skattevæsenet eller folkeregistret. Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne bruges f. eks. til udbetaling af løn, pension m.v. Men også til kontrol af om løn- og øvrige ansættelsesbetingelser er korrekte. Kommunens revision kan få adgang til oplysninger i forbindelse med revision af oplysninger om dig, kan du kontakte Datatilsynet. Oplysninger om Datatilsynet kan du få på internettet, Hvem kan give dig orientering om registrering og anden behandling af oplysninger om dig? Du kan få nærmere oplysninger om foretagne registreringer af oplysninger om dig og om Høje-Taastrup Kommunes behandling af oplysninger ved henvendelse til Løn- og Personalecentret. Sammenfatning Ovennævnte regler er præcist beskrevet i persondataloven, men der er tale om regler der altid har været til stede. Det har altid været muligt at få aktindsigt og registerindsigt, og oplysninger, der har vist sig ikke at være rigtige har altid kunnet rettes. Hvilke oplysninger drejer det sig om? Oplysningerne kan dels være almindelige oplysninger, dels følsomme og andre rent private oplysninger. Som eksempel kan nævnes: navn, adresse, personnummer, skatteoplysninger, kontonummer og pengeinstitut, planlagt og præsteret arbejdstid, bevilget orlov, internt telefonnummer, aftaler om løn indgået med den forhandlingsberettigede organisation, referat af tjenstlige samtaler o.s.v. Der behandles også oplysninger i forbindelse med videoovervågning Der registreres ligeledes oplysninger om medarbejderne i form af billeder der optages på de arbejdssteder, hvor der er etableret videoovervågning. Videoovervågningen er en del af kommunens aktive risikostyring. Oplysningerne kan også vedrøre indgåede aftaler om beskæftigelse på særlige vilkår (f.eks. jobtræning, fleks- og skånejobs, seniorordninger og lignende). Hvad har du ret til? Efter principperne i loven har du, når der behandles oplysninger om dig, som udgangspunkt ret til: Efter ønske at få indsigt i de oplysninger, der behandles om dig. At gøre indsigelse mod behandlingen af oplysninger om dig. At kræve berigtigelse, sletning eller blokering af urigtige eller vildledende oplysninger. Der er tale om følgende arbejdssteder: 1. Rådhuset, udeareal der støder op til kantinen 2. Borgerservice på Hedehusene station 3. Daginstitutioner på Taastrupgårdsvej og Selsmosestrædet 4. Taastrup ungdomsskole 5. Selsmoseskolen 6. Erhvervs- og uddannelsescentret 7. Charlotteskolen Billeder vil kunne videregives til politiet, hvis kommunen selv foretager anmeldelse af kriminelle handlinger, samt hvis politiet henvender sig til kommunen i en konkret sag. Hvor kan du henvende dig med en eventuel klage? Høje-Taastrup Kommune er dataansvarlig for de registrerede oplysninger. Hvis du ønsker at klage over behandlingen Registreringen af oplysninger (billeder) er ligesom behandlingen af oplysninger på lønområdet omfattet af reglerne i persondataloven. 8

9 Et lyn fra en klar himmel "Det jeg gerne vil fortælle med denne historie er, at næsten alt kan lade sig gøre, bare man kæmper videre og ser lyst på tingene og ikke at forglemme: spørg dig frem, du skal handle dig ud af dit problem - der er ingen andre, der gør det " Trivsel Hanne Maymann blev ramt af kræft. Hun har valgt at fortælle sin historie her i personalebladet, fordi hun har nogle gode råd til andre, der måtte komme i en lignende situation. Jeg hedder Hanne Maymann Jeg har været ansat først i Pensionasafdelingen siden 1. marts 1978, dernæst i Pladsanvisningen fra 1. juli 1989 og siden 15. juni 2004 i Pædagogisk Udviklingscenter (PUC). Tilbageblik I september 2003 var jeg til læge p.gr.a. en lille rift i endetarmen. Min egen læge henviste mig til en speciallæge i Roskilde. Jeg fik en tid i slutningen af oktober. Jeg var ikke nervøs - det var jo bare en lille rift, der skulle kigges på. Men speciallægen kunne se mere end en lille rift, så han tog en prøve. Jeg skulle have svaret den 3. november. Natten til den 3. november døde vores hund, som vi havde haft i mere end ti år. Om formiddagen fik jeg min "dom": Jeg havde en kræftsvulst på størrelse med en appelsin. Min mand og jeg og vores to børn var hele følelsesregistret igennem på få timer den dag - det var så forfærdeligt. Den 7. november var jeg til samtale på Københavns Amtssygehus Glostrup og fik at vide, at der nok ikke var "fangarme" - metastaser i tarmvæggen. Men jeg skulle alligevel have en blivende stomi. Den 11. november var jeg til røntgen og MR-scanning. Den 13. november til samtale med stomi-sygeplejersken. Der blev sat mærke, hvor stomien skulle være, og taget opmåling til støttestrømper, der forebygger blodpropper. Den 14. november blev jeg indlagt for at få foretaget en masse prøver og komme til undersøgelse hos en af de læger, som skulle være med til operationen. Den 15. og 16. fik jeg lov at holde weekend hjemme. Den 17. blev jeg så indlagt igen og skulle tale med narkoselægen. På mit bord stod en stor buket hvide liljer og en kuvert med to A4-sider: Rie, min datter, havde skrevet om alt det, vi har oplevet sammen i hendes korte liv. Det var en stærk oplevelse. Den 18. blev jeg opereret. Det var en ordentlig omgang. Jeg blev kørt ned kl. ca og var på operationsbordet i syv timer og dernæst en time på opvågningsstue. De eneste, der var der, da jeg vågnede, var mine mand Jan og begge vores børn. Sådan havde jeg ønsket det. De var meget lettede, kunne jeg fornemme - jeg var ikke død, men spillevende. "Gnisten" Imens jeg var indlagt, fik jeg en masse besøg, over tyve flotte buketter og en masse bøger. Da jeg kom hjem, var alle naboerne på skift på besøg - bare ti minutter - med den ene smukke buket efter den anden. Fra institutionerne kom en kæmpestor julekurv, og fra alle mine kollegaer en masse bøger. Min mand og vores børn og svigerbørn, familien, alle vores venner og kollegaer har været en stor støtte i den svære tid. Det er virkelig noget, man sætter pris på - hold op: jeg tror ikke, jeg havde overlevet, hvis de ikke havde været der og støttet op om mig. Da jeg i marts 2004 kom tilbage efter lang tids sygdom, var Pladsanvisningen flyttet til Borgerservice, ny chef og nye kollegaer havde jeg også fået. Det hele var bare for stor en mundfuld, og jeg blev sygemeldt. Jeg fik en snak med egen læge og personalechef Grethe Pedersen. Det var en rar og varm fornemmelse at kunne sidde der og fortælle sin historie, og der blev lyttet - det var rigtig rart, men jeg skulle jo videre. 9

10 Trivsel Jeg havde siddet sammen med PUC i den gamle Børne- og Kulturforvaltning og syntes, at det var nogle sjove, smilende og glade mennesker, så der ville jeg gerne hen. Jeg havde en snak med centerchefen Henrik Torry Rasmussen, som gerne ville have min arbejdskraft. Han havde ikke umiddelbart normeringen, men der blev "tryllet", og jeg er nu i PUC og er utroligt glad for at være her. Vi er jo flyttet i mellemtiden (til Erhvervs- og Uddannelsescentret, red.), og det har været rart at være med til at præge "slagets gang" og det har været et slag af de store. dette emne. Hun gav mig et skema, som jeg skulle udfylde og få påtegnet i Løn- og Personalecentret. Dernæst skulle skemaet sendes ind til Forenede Gruppeliv, Strandboulevarden 122, Postbox 844, 2100 København Ø. Det gjorde jeg, og den 23. juni sidste år modtog jeg et brev, hvor der stod, at der var sat kr. ind på min konto! Jeg skal lige nævne, at forudsætningen for at være omfattet af ordningen er, at der trækkes bidrag til gruppeliv hver måned på ens lønseddel. Det, jeg gerne vil fortælle med denne historie er, at næsten alt kan lade sig gøre - bare man kæmper videre og ser lidt lyst på tingene og ikke at forglemme: Spørg dig frem, du skal handle dig ud af dit problem - der er ingen andre, der gør det Et godt råd om økonomi Engang i forsommeren havde vi et fyraftensmøde i byrådssalen om efterløn. Oplægsholderen fortalte også om begrebet kritisk sygdom. I pausen var jeg nede og spørge ind til Man kan også søge støtte hos Kræftens bekæmpelse, Strandboulevarden 55, 2100 København Ø og hos Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere, Postboks 914, 1835 Frederiksberg C. Venlig hilsen Hanne Maymann Fyrrevang 49, Fløng, 2640 Hedehusene, tlf Blitz Gratis reklame: Jan Sørensen, som er halinspektør i Fløng Svømmehal, kører rundt med denne flotte streamer på sin bil. 10

11 En værdifuld seniorfremtid Kommunens nye seniorprojekt henvender sig til alle medarbejdere/ledere, som er fyldt 55 år. Det vil sige at ca. 830 ansatte eller rundt regnet hver sjette af kommunens medarbejdere/ledere er mulige deltagere i projektet. Projektet er et tiltag til at få skabt det arbejdsliv, er tilpasset de ønsker, man som seniormedarbejder har for sin tilværelse. Hvorfor et senior-projekt? Formålet med projektet er at sikre, at kommunen fortsat er et attraktivt og udviklende sted at være ansat - også selvom man har rundet de 55 år. Som arbejdsplads ønsker kommunen at skabe de bedste rammer for de af vores medarbejdere, som nærmer sig deres tredje alder. Projektet skal også ses som en anerkendelse af, at vi alle er forskellige, og at der er forskellige opfattelser af, hvad der er en god og attraktiv arbejdsplads, når man har rundet de 55 år. For nogle seniorer vil dette betyde en nedsættelse af arbejdstiden, for andre en omrokering af arbejdsopgaver, mens det for andre igen vil betyde, at der slet ikke skal ske ændringer. Det er disse forskellige ønsker og forventninger til arbejdslivet, som projektet skal få frem. Det handler om at lederne sammen med deres seniorer udtænker kreative løsninger for, hvordan arbejdslivet kan se ud, når man har rundet de 55 år. Fortæl om dine ønsker og forventninger omkring dit arbejdsliv Projektet giver dig mulighed for at få udtrykt dine ønsker og forventninger omkring dit arbejdsliv. Fra februar og frem til juni afholdes der 20 endags senior-seminarer, som alle kommunens seniorer er inviteret til. Målet med disse seminarer er, at få samlet et inspirationskatalog, der kan inspirere ledere som medarbejdere til 'opskrifter' på, hvad et godt arbejdsliv er, efter man har rundet de 55 år. Modelfoto Få styr på dine økonomiske muligheder og begrænsninger Projektet omfatter også 'gå-hjem-møder' med fokus på 'økonomien i seniortilværelsen'. Dette er et støttende tilbud til de seniorer, som gerne vil vide mere om, hvilke muligheder og begrænsninger økonomien giver, når man gerne vil sikre sig et godt økonomisk grundlag i den nære fremtid. 'Gå-hjem-møderne' er planlagt afviklet inden sommerferien. De præcise datoer meldes ud snarest. Er der spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du/i velkomne til at kontakte Bjarne Hansen fra Løn- og Personalecentret. eller Bjarne Hansen kontorchef Løn og Personalecentret 11

12 Trivsel Omsorgssamtaler - hvorfor skal de holdes? Omsorgssamtalen har de senere år været en formel del af kommunens overordnede sygepolitik. I dag afholder mange ledere omsorgssamtaler med deres medarbejdere, men der er fortsat enkelte, som ikke er kommet i gang endnu. Måske mest af alt fordi det ikke er helt klart for alle, hvorfor og hvordan der afholdes omsorgssamtaler. Hvad er omsorgssamtaler? Omsorgssamtaler er professionelle og samtidig personfølsomme samtaler, som har fokus på fravær og omsorg. Omdrejningspunkt for samtalen er medarbejderens arbejdsliv. Omsorgssamtaler afholdes når en medarbejder har haft fravær, men kan også afholdes som forebyggende, dvs. i forbindelse med omstændigheder, der kan tænkes at udløse fravær. Omsorgssamtaler handler i udgangspunktet om at drage omsorg for den enkelte medarbejder. I en verden præget af travlhed, udvikling og hyppige forandringer, er det afgørende, at der gives rum for at stoppe op, kigge på hinanden og mærke efter, hvordan det går. Dette rum giver omsorgssamtalen. I Høje-Taastrup kommune har enhver leder pligt til at afholde en omsorgssamtale, når en medarbejder indenfor 6 måneder har haft enten 6 fraværsperioder eller 10 fraværsdage (inkl. barns første sygedag). Det er lederens ansvar at tage initiativ til samtalen, men medarbejderen kan også selv bede om en samtale. Hvad er tanken med omsorgssamtalen? Omsorgssamtalen har forskellige formål. Fra situation til situation kan det være forskelligt, hvad der betyder mest. Opfølgning: Omsorgssamtalen er også stedet, hvor leder og medarbejder har mulighed for at tale om den problemstilling, der ligger i fraværet. Nogle gange handler fraværet blot om en influenza, mens det andre gange er udtryk for, at noget andet er galt. Det kan være på arbejdspladsen, som i privatlivet. I praksis har der været mange kreative ledere, som gennem omsorgssamtalen har fundet på løsninger, der i en belastet periode har gjort det lettere for en medarbejder at overkomme dagligdagen på arbejdet. Afklaring: Omsorgssamtalen giver også mulighed for at afklare forventninger til fremtidig sygdom. Dette er ofte afgørende, hvis en medarbejder har uafklarede helbredsforhold, og ikke er klar på, hvad dette vil betyde for den fremtidige arbejdsindsats. Det kan fx være en frossen skulder, migræneanfald eller lignende. Information: Omsorgssamtalen er også stedet, hvor lederen informerer om, hvad der er sket på arbejdspladsen i den periode, medarbejderen har været fraværende. Det er ikke sikkert, at der har været de store aktiviteter, men sådan hænger vores verden nu også sjældent sammen - udvikling handler ofte om mange små ting, der bevæger sig fremad. Og det kan i udgangspunktet være rart at blive informeret om de små ting, der er sket, mens man har været væk. Omsorg: "Godt at se dig igen" - en lille men vigtig sætning. Det er vigtigt, at lederen stiller spørgsmål til den, der har haft sygefravær, og fortæller, at det faktisk gør en forskel, at man er tilbage på arbejdet. Alle os, der har prøvet at være fraværende ved, at selv om det kun har handlet om nogle få dage, så er det skønt, når der bliver spurgt til, hvordan det går, og få følelsen af, at det gør en forskel, at man er på arbejde igen. Fokus: Omsorgssamtalen sætter fokus på fravær og signalerer, at fravær er noget, der ikke går ubemærket hen. Det er i alles interesse, at der er fokus på fravær, og at der er dialog om fravær. Ligeledes er det i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse fravær - både det fravær som skyldes individuelle helbredsforhold og fravær som skyldes arbejdssituationen. 12

13 Trivsel Lederens kendskab: Sidst men ikke mindst er omsorgssamtalen vigtig for lederens kendskab til sine medarbejdere. Det er gennem omsorgssamtalen, at lederen for mulighed for at afklare forhold, der lægges mærke til, og som måske bekymrer, og måske vigtigst af alt forhøre sig om, hvorvidt det har noget på sig. Budskabet fra mig til alle jer er derfor: Hold omsorgssamtalerne! De er en vigtig brik til at sikre optimal trivsel på vores arbejdspladser. Det bør hverken være op til den enkelte leder eller den enkelte medarbejder at afgøre, om der er brug for en samtale, for alle praktiske erfaringer viser at ofte har mindst den ene part - hvis ikke begge parter - behov for samtalen. Det der i stedet er vigtigt at huske på er, at omsorgssamtalen kan rumme mange forskellige formål (jf. ovenstående), og det er vigtigt at afstemme formål med den konkrete situation. Guidelines til afholdelse af omsorgssamtaler Inden samtalen Det skal være klart, hvad formål og mål er for samtalen - tag evt. kontakt til Løn- og Personalecentret inden samtalen. Samtalen afholdes i omgivelser, der giver rum for en uforstyrret samtale. Under samtalen Lederen er ofte vært ved samtalen. Dialog er fokus for samtalen. Det er vigtigt at give god tid til perspektiver, tanker og oplevelser. Skriv referat med aftale om det videre forløb. At der udarbejdes referat giver ofte en bedre kvalitet, da parterne ved, at mødet munder ud i nogle ord på et stykke papir, så det ikke kun bliver løs snak. Skabelon til referat findes på G-drevet: lon6/offentlig/skemaer/fravær/omsorgssamtale. Afslutning af samtalen Referat af en omsorgssamtale skal ikke underskrives, men medarbejderen skal have udleveret en kopi. Lav skriftlig aftale om, hvor og hvornår der følges op med en ny samtale. Dette kan fx være efter to til tre måneder. Aftale om et opfølgningsmøde giver ofte større effekt.. Ane Kerstine Saabye Sundheds- og trivselskonsulent Byrådscentret Hvornår skal der afholdes omsorgssamtaler Efter ønske fra flere ledere, bliver der pr. 1. april strammet op på, hvornår omsorgssamtalerne skal afholdes. Det nye regelsæt siger, at der fremover skal afholdes omsorgssamtaler med medarbejdere, der inden for 6 måneder har haft, enten 6 sygeperioder (inkl. barns første sygedag) eller 10 fraværsdage (inkl. barns første sygedag). Er bare et af ovenstående måltal ikke opfyldt, skal der afholdes omsorgssamtale! 13

14

15

16 Sikkerhed Færre ulykker på jobbet Arbejdstilsynet og Høje-Taastrup Kommunes samarbejde har skabt et markant fald i antallet af ulykker på kommunens arbejdspladser. Antallet af arbejdsulykker i Høje-Taastrup Kommune er faldet med 23 procent fra 1999 til Det svarer til en nedgang fra 106 anmeldte ulykker i gennemsnit i perioden til 82 ulykker i Kommunen har dermed opnået en placering i den næstbedste kategori - ud af seks mulige - i Arbejdstilsynets opgørelse over reduktionen af arbejdsulykker i 100 store offentlige og private virksomheder fra 1999 til Opgørelsen er resultatet af et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og de virksomheder, der i perioden tegnede sig for en fjerdedel af de anmeldte arbejdsulykker i Danmark. Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen præsenterede opgørelsen på Arbejdsmiljørådets Sikkerhedsdag i Nyborg sidst i Færre tunge løft I Høje-Taastrup Kommune skyldes faldet i antallet af ulykker primært en øget indsats for at undgå tunge løft på plejehjem, i hjemmeplejen og på vej- og parkområdet, lyder det fra kommunens Risikostyring og Administrationsafsnit. Arbejdet med sikkerhed er højt prioriteret og kommunen arbejder løbende på at forbedre sikkerheden. Den forebyggende indsats består i at sætte fokus på ulykker, før de opstår og analysere, hvordan man kan forhindre, at det går galt på den enkelte arbejdsplads. En anden og ligeså vigtig del af sikkerhedsarbejdet består i at tage stilling til en ulykke, når den har fundet sted og overveje, hvad der skal til for at undgå den samme ulykke i fremtiden, oplyser Risikostyring og Administrationsafsnittet. Ikke farlig, bare stor Ligesom de øvrige 99 virksomheder blev Høje-Taastrup Kommune ikke valgt til at deltage i samarbejdet med Arbejdstilsynet, fordi den er en specielt farlig arbejdsplads, men simpelthen fordi den er meget stor. Målet med Arbejdstilsynets initiativ var, at de 100 virksomheder skulle nedbringe antallet af ulykker med mindst 10 procent inden Samarbejdet resulterede i en reduktion i antallet af anmeldte ulykker på 21 procent i gennemsnit over en fireårs periode. Statistisk set er næsten mennesker blevet skånet for en arbejdsulykke. Egil Ussing Byrådscentret Videre af marcipangrise De 10 heldige vindere af personalebladets julekonkurrence var: Melanie Fink-Jensen, Sengeløse Skole Tove Amsinck, Dagplejen Maria Christensen, Teknik- og Miljøcentret Anita Andersen, Pædagogisk Udviklingscenter Ditte Krüger, Løn- og Personalecentret Marjorie Andersen, Rengøringen, Rådhuset Leif Jensen, Taastrup Bibliotek Melitta Keldebæk, Økonomi- og Analysecentret Maiken Borup, Kantinen, Rådhuset Søren Hyldekrog, Selsmoseskolen 16

17 Telefonsystem - abonnementsudgiften falder i 2005 Trivsel IT-staben tilbagebetaler to gange årligt hver enkelt institutions telefonudgifter på fast nettet. I august måned tilbagebetales abonnementsudgiften for hele året samt samtaleudgifter for første halvår og i januar tilbagebetales samtaleudgifter for andet halvår. I beregning af abonnementsudgiften indgår dels abonnementer til TDC og dels servicekontrakt på telefonsystemet. Disse udgifter fordeles ligeligt på antallet af abonnementer. Abonnementsudgiften var i 2002 kr. 447,12, i 2003 kr. 467,25 og i 2004 kr. 459,05. Hvorfor er det kun abonnemenstudgiften der nedsættes? Du vil måske undre dig over, at det kun er abonnementsudgiften, der er nedsat og ikke samtaletaksten. Årsagen er den, at TDCs rabat er sammensat af mange elementer, f.eks. abonnementer - opkald til mobiltelefoner - national trafik - international trafik mv. TDC rabatten opnås på såvel fastnettelefoni som på ADSL forbindelser til f.eks. hjemmearbejdspladser. Rabatten for de enkelte elementer varierer fra 0 % til 83,5 %, så det er helt umuligt at placere rabatten præcis, der hvor "den hører hjemme". IT-staben har derfor valgt, at lade hele rabatten indgå i beregningen af abonnementsudgiften. I 2005 nedsættes abonnementsudgiften til kr.150,00. Hvad er årsagen til denne nedsættelse? Der er tre væsentlige årsager her til: 1. Indkøbsfunktionen har gennemført et EU udbud sammen med mange andre offentlige institutioner, hvilket har medført et betydeligt fald i priserne på både abonnement og taletid. 2. Indkøbsfunktionen skal ikke længere opkræve kommunerabat til kommunekassen. Rabatten tilfalder i stedet institutionerne i form af lavere priser. 3. IT-staben har i december måned gennemført et nyt udbud på servicekontrakten, hvilket har givet nogle endnu mere attraktive priser og betingelser end forrige kontrakt. Hvorfor er besparelsen blevet så markant? Den langsigtede virkning af etablering af det fælles telefonnetværk i 2001 har betydet sikkerhed for at kommunen opnår rabat på alle områder. Ved samtidig at gå i udbud med vores samlede indkøbsvolumen, som regler på området kræver, opnår vi at få lavere priser og gode betingelser. Til grund for dette valg ligger: Denne beregningsmodel tilgodeser umiddelbart de små institutioner, hvoraf nogle af disse institutioner blev økonomisk ramt ifm. etableringen i Den enkelte institution kan allerede på nuværende tidspunkt selv beregne besparelsen. Beregningsmåden tilskynder til tilbageholdenhed på samtaleområdet - f.eks. gør omlægninger til det muligt at spare på samtaleudgifter. Det er administrativt det mest enkle. En fordeling på hver enkelt element vil aldrig blive korrekt på grund af TDCs komplicerede rabatsystem. Hvad med rabat på mobiltelefonregninger? Du får også betydelige rabatter på mobiltelefoni. Disse fratrækkes af TDC direkte på din faktura. Jørgen Hjarnø IT-staben Byrådscentret 17

18 Nyt om indkøb Ny og bedre indkøbspolitik Konsekvens af ny indkøbspolitik På grund af ændring af indkøbspolitikken har du fået 5% billigere priser på visse aftaler/varegruppe. Det drejer sig f.eks. om møbler, beklædning, lyskilder, bøger, kuverter, papir, kontorartikler, samtaletiden på fastnettelefoni (sker via IT-staben) og en del andre emner, ca. 40 aftaleområder. Nogle emner køber du/din afdeling måske ikke, andre gør du. Vi kan dog ikke opremse alle her. Indkøbsafdelingen vil følge op på, at de konkrete leverandører sænker deres prislister med den kommunerabat, de tidligere skulle aflevere til et centralt budgetkrav i Indkøbsafdelingen. Vi håber, at dit indkøbsbudget mærker lidt til det. Forklaring til ændring på dette punkt Som følge af den forrige indkøbspolitik skulle Indkøbsafdelingen, så vidt det var muligt, kræve at leverandørerne skulle betale 5% af omsætningen - også kaldet kommunerabat. Indkøbsafdelingen havde i deres budget frem til og med 2004 et budgetkrav på kommunerabatten. For år 2004 var budgetkravet kr. 2,5 mio. kr. Leverandørerne var heller ikke glade for administrationen af denne ordning, det kostede dem tid og checkoverførsel og lignende. Trods pengene skulle afleveres direkte videre til kommunekassen gav nogle brugere af kommunens aftaler udtryk for, at de havde på fornemmelsen, at Indkøbsafdelingen slugte pengene til sig selv. Det medfører ikke et godt samarbejde med en helhedsorienteret økonomisk forvaltning. På mange måder var det en ulige betaling. Dem, som var flittige til at bruge de aftaler, hvor kommunerabat var indgået, bidrog med deres omsætning til, at kommunen fik kommunerabat. Dem, som ikke købte ind på kommunens aftaler, bidrog ikke. Alt i alt et dårligt instrument for styring og incitament til besparelse. Derfor er kommunerabatten i den nye indkøbspolitik heldigvis afskaffet. Resultat Vi håber, at du og dit indkøbsbudget får glæde af det. Alle leverandører stilles ens. Ingen brugere skal bidrage, heller ikke indirekte, til fælleskassen, men alle får samme betingelser. Vi kan også nemmere samarbejde med andre kommuner om udbud, når vi ikke har en særregel her, om at kræve kommunerabat. Vi er glade for at ordningen er afskaffet, og vi håber at glæden smitter. Der var andre problemer forbundet med et fast budgetkrav på kommunerabat. Omsætningen på en aftale kan variere meget. Nogle år faldt en omsætning måske på grund af et ændret behov. Så faldt kommunerabatten også, men budgetkravet var det samme. I nogle aftaler kunne vi ikke forhandle kommunerabat hjem. F.eks. når vi stod overfor en leverandør med monopolstatus, markedet var ikke egnet, teknisk udvikling og lignende. Så kom der ingen kommunerabat, men budgetkravet var det samme. Ny leverandør på bleer Vi har været i EU-udbud med tre andre kommuner på bleområdet. Brugerrepræsentanter fra Høje-Taastrup Kommunes dagpleje, daginstitutionerne, hjemmeplejen og hjælpemidler har deltaget i udarbejdelse af udbudsmateriale med kvalitetskrav og evaluering af de indkomne tilbud. Vinderen blev SCA Hygiene Products A/S. Kontrakten med SCA starter den 1. marts Denne aftale er alle forpligtet til at benytte. Information både internt og til vores borgere om implementering af kontrakten foregår i øjeblikket ved leverandører og brugerrepræsentanterne. 18

19 Nyt om indkøb Kommunens aftaler Du kan finde dem på intranettet, under Sådan gør du, vælg Indkøb/Webindkøb/Se alle indkøbsaftaler. Her kan søges på både varegrupper og leverandørnavn. Ring endelig, hvis det ikke lykkes. Indkøbsafdelingen underviser i Web-indkøb, elektronisk indkøb/ bestilling. Kontakt os. Har du tips, ris/ros, ønsker til aftaler eller idéer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Elektronisk handel og faktura Lær om elektronisk handel på en halv dag og du vil få det nemt med elektroniske fakturaer på de leverandører, der kan e-handles med. Med venlig hilsen Lise Lotte Vestertjele, Jan Hansen og Melitta Keldebæk Fortæl en historie til Revy 2005 Så er revyholdet færdig med at hvile på laurbærrene efter succesen i 2004, og vi må videre. Vi har lige holdt det første møde og vil gerne informere alle interesserede om, at datoen for næste omgang underholdning fra vores hånd bliver den 3. og 4. november. Teatret er booket, pianisten har sagt ja, og seks personer er enige om at "give den en skalle". De seks er Michael Nørhave fra Familiehuset, Ea Molzen fra Specialgruppen, Annette Adelvard fra Familiecenter Øst, Merethe Jacobsen fra Familiecenter Vest, Susanne Messel fra Bredebjerggaard og Lissy Henriksen og Lotte Andresen fra Den administrative Enhed (kaldet DASE-gruppen, uden at der skal lægges noget i det). Lotte er back stage og praktisk, uundværlig gris. For at favne så bredt som muligt vil vi bede jer om at henvende jer, hvis I evt. har en historie, som I mener, skal bringes videre. Betingelsen er, at den holder vand! Vi kan ikke garantere, at alt kommer med - men hold nu øjne og ører åbne. Desuden har vi valgt at sende en mail til tre personer, som skal være speciel-spioner. De sidder meget forskellige steder, og vi håber på den måde, at vi kan brede viften lidt mere ud. Det er jo en kende trist, hvis det kun skal handle om Familie- og Socialcentret. Foreløbig godt forår og hilsen fra Revygruppen

20 Trivsel Der må nye metoder til I et af mine medarbejderteams, var sygefraværet over en periode steget kraftigt. Dette medførte at de medarbejdere, som var på arbejde, skulle løbe endnu hurtigere og til sidst magtede de heller ikke mere og blev også syge. Stemningen i teamet blev rigtig kedelig og det endte ofte i frustrationer. Som leder havde jeg holdt fraværssamtaler både enkeltvis samt gruppevis, og det stod mig hurtigt klart, at vi var kommet ind i en ond cirkel, som vi skulle ud af, spørgsmålet var bare hvordan Vi holdt diverse personalemøder, hvor vi drøftede fælles værdier, vi udarbejdede aftaler med hinanden om, hvordan vi skulle få løftet stemningen og dermed mindske sygefraværet. Og selvom medarbejderne virkelig gav den en skalle for at få ændret tingens tilstand, var det svært når de følte sig udbrændte, og der skulle ikke meget sygefravær til før puslespillet faldt fra hinanden. Nu var gode råd dyre. Jeg ønskede at mine normalt velfungerende og dygtige medarbejdere skulle på banen igen, blive glade for at gå på arbejde og blive et sundt og velfungerende team igen. Så jeg bookede dem i kalenderen til en halv temadag uden at fortælle, hvad dagen ville byde på. Da dagen oprandt kørte vi ud til det spirituelle velværecenter Mykerinos i Hedehusene. Clairvoyant Heidi Pedersen bød os velkommen i velværecentrets skønne omgivelser med dejlig varm suppe, og jeg kunne løfte sløret for dagens program. Vi skulle nemlig tale om ansvar. Om hvordan vi tager ansvar for os selv i hverdagen, så vi kan overleve de stigende krav som arbejdslivet stiller til os. Det tog 5 minutter for clairvoyant Heidi Pedersen at finde frem til problemstillinger, som hæmmede medarbejdernes arbejdshverdag - herunder samspillet med hinanden. Ting, som ikke før var blevet sagt højt og sagt til hinanden. De næste to timer blev der talt sammen på kryds og tværs på en åben, ærlig og sober måde - styret meget professionelt af Heidi Pedersen. Og vi kunne være blevet ved med at tale med hinanden, hvis tiden havde været der. Som leder gav det mig en masse indsigt, som jeg kan arbejde videre med sammen med mine medarbejdere, samtidig med at medarbejderne fik større forståelse og kendskab til hinanden. Herefter var det tid til at medarbejderne blev forkælet med aromabad og efterfølgende healing, som tak fordi de havde været så åbne på en konstruktiv måde, og bidraget med så meget på selve dagen. Men også for at deres trætte sind og kroppe kunne få tilført energi via healingen (dette var med i prisen kr. for 6 deltagere) Det er ikke sidste gang, jeg vil benytte denne metode, når tingene er spidset til - og gerne meget før, så jeg kan undgå at mine medarbejdere går ned med flaget. Med denne metode kom vi direkte til sagens kerne, via Heidi Pedersens evner, på en halv dag, til en virkelig billig pris. Susie Meynerd Hansen teamchef Borgerservice Berit Jørgensen, medarbejder udtaler: Det var en rigtig dejlig oplevelse. Jeg ville ønske, vi havde nogle flere, da jeg tror det er en rigtig god måde at få os (medarbejdere) til at snakke sammen på en anden måde - også efter syntes jeg vi taler bedre sammen, og har måske en bedre forståelse for hinanden. Jeg syntes det var meget imponerende, hvad Heidi kunne fortælle os, og også dem der healede, helt igennem en fed oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Danka Stesevic, medarbejder udtaler: Jeg var overrasket over, hvor godt det var. Jeg har aldrig været til noget lignende, og jeg kan kun sige det er en oplevelse andre også skal prøve. 20

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation

Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Tanker fra et hyttefad - en guide til at skabe positiv udvikling i din organisation Af: Cand. Psych. Henrik Kongsbak, Partner i Resonans I 1982 blev der gennemført et indlæringsforsøg ved Universitet i

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Sundhedsordning for alle ansatte Kære medarbejder i Høje-Taastrup Kommune Du sidder nu med Høje-Taastrup Kommunes tilbud til dig om sundhedsfremmende aktiviteter i 2006. Byrådet sætter

Læs mere

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kære medarbejder og leder

Kære medarbejder og leder Kære medarbejder og leder Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen. Hvis vi ikke har adgang

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET MUS MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- NATURVIDENSKABE- LIGE 2 INDHOLD Indhold 2 Formålet med medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på Fakultetet? 3 Hvad er en god MUS? 5 Forberedelse 7 Samtalen 8 Tilbageblik og vurdering

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Hvad koster sygefraværet

Hvad koster sygefraværet Hvad koster sygefraværet - direkte og indirekte omkostninger Hvad koster sygefraværet? I dette hæfte finder du eksempler på, hvordan man kan opgøre de økonomiske omkostninger ved en virksomheds sygefravær.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it sikkerhed Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Forord................................................... 3 Resumé.................................................

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen Seniorkonsulent Anne Sophie Hensgen Arbejdsmiljøkonference d. 11. november 2014 Formål 1.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

REFERAT. Midlertidigt Tværgående HovedSamarbejds- Udvalg (MT-HSU) for Brønderslev-Dronninglund Kommune. Brønderslev-Dronninglund Kommune

REFERAT. Midlertidigt Tværgående HovedSamarbejds- Udvalg (MT-HSU) for Brønderslev-Dronninglund Kommune. Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere