DDN-Mapping. En kortlægning af projekterne under Det Digitale Nordjylland. Juni Udarbejdet af Oxford Research A/S for:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DDN-Mapping. En kortlægning af projekterne under Det Digitale Nordjylland. Juni 2002. Udarbejdet af Oxford Research A/S for:"

Transkript

1 DDN-Mapping En kortlægning af projekterne under Det Digitale Nordjylland Juni 2002 Udarbejdet af Oxford Research A/S for: Fyrtårnscentret Ministeriet for Videnskab, Center for Det Digitale Nordjylland Teknologi og Udvikling Netværkssamfundet 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning...7 Kapitel 2. Indledning Visionen om netværkssamfundet Kortlægningens formål Metode Læsevejledning Kapitel 3. De store linier i DDN DDN s organisering De fire hovedtemaer Finansiering Projekternes partnere og de tværgående samarbejder Status for projekterne Kapitel 4. Projekternes forankring i sektorer og brancher DDN i den offentlige forvaltning DDN på sundhedsområdet DDN på uddannelsesområdet Kunst og kultur i civilsamfundet DDN i erhvervslivet Nye netværksmodeller i erhvervslivet Kapitel 5. Individet i Det Digitale Nordjylland Visionen om individet i netværkssamfundet Specifikke individbaserede målgrupper Børn og unge Voksne i uddannelse Ledige Læse-/skrivesvage Handicappede Ældre Tværgående samarbejder målrettet IT-ressourcesvage Kapitel 6. Udvikling og anvendelse af teknologi Teknologi i fokus Portaler

3 Trådløs teknologi og mobil kommunikation Konferencesystemer Markedspladser Geographical Information Systems (GIS) Undervisningsværktøjer Intelligent søgning og visiteringsværktøjer Digital signatur Infrastruktur Nye produkter og nye markeder...57 Kapitel 7. Primære udfordringer og kritiske faktorer De primære udfordringer Målgrupper og markedsføring Organisationsudvikling (Inter-)aktivering af borgere Systemintegration Netværk mellem virksomheder Pædagogik og IT-baseret undervisning Udbredelse i nationale og internationale sammenhænge Kritiske faktorer Digital signatur Behov for overordnede, strategiske beslutninger IT infrastruktur...70 Kapitel 8. Konklusioner og anbefalinger Realiseringen af det nordjyske netværkssamfund En lærende region Et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem Forskning inden for IT En stærk serviceindustri Førende udviklings- og salgsvirksomheder inden for IT Adgang til computer og Internettet E-handel og e-service almindelig udbredt Erhvervslivets rammebetingelser Den åbne offentlige sektor døgnet rundt Stigende produktivitet Et nordjysk netværkssamfund på vej Anbefalinger til Videnskabsministeriets evaluering

4 DDN som programform Den digitale forvaltning Netværk i erhvervslivet Omstillingen af uddannelsessystemet Fremtidens sundhedssystem Kultur Demokrati Kommercialisering Center for netværkssamfundets rolle Kommercielt potentiale Markedsstørrelse Behov for samarbejdspartnere Sammenfattende vurdering Anbefalinger til det videre arbejde i CfN Anbefalinger til Fyrtårnscentrets videre arbejde Videnspredning Synliggørelse Videreudvikling Tværgående samarbejde Overordnet strategisk udvikling og rammebetingelser Bilag A: Oversigt over projekter og interviewpersoner

5 Forord Det Digitale Nordjylland er et storstilet forsøg på at tage hul på fremtiden at bringe Danmark ind i netværkssamfundet. Hvad der i dag kaldes Videnskabsministeriet har investeret 170 mio. kr. i dette storskalaforsøg, hvor visionerne fra den nationale ITstrategi skal forsøges realiseret inden for et afgrænset geografisk område Nordjylland. Der er siden år 2000 blevet igangsat 90 projekter inden for Det Digitale Nordjylland og langt de fleste er stadig igangværende. Alle disse projekter er imidlertid ved at sætte deres aftryk på Nordjylland og en lang række forskellige offentlige institutioner, private virksomheder og interesseorganisationer deltager i ét eller flere projekter. Denne rapport dokumenterer, at der samlet er igangsat projekter for over 654 mio. kr. Formålet med at gennemføre denne kortlægning, mens de fleste projekter stadig er igangværende, er først og fremmest at skabe et overblik over de 90 projekters bidrag til den samlede vision for netværkssamfundet. Er der hvide huller, som ikke dækkes af det nuværende projektportefølje? Samtidig er det formålet med kortlægningen, at identificere samarbejds- og videreudviklingsmuligheder på tværs af projekterne. Netop det tværgående samarbejde skal være med til at sikre dynamikken og den fortsatte udvikling af netværkssamfundet. Formålet med kortlægningen uddybes i Kapitel 2. Indledning. Det er Videnskabsministeriet, Fyrtårnssekretariatet og Center for Netværkssamfundet, der er opdragsgivere til kortlægningen, som er udført af Oxford Research A/S. Oxford Research A/S har i forbindelse med kortlægningen gennemført personlige interview med repræsentanter fra samtlige projekter samt interview med Fyrtårnssekretariatets medarbejdere og formænd for projektgrupperne. Der har været nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Videnskabsministeriet, Fyrtårnssekretariatet og Center for Netværkssamfundet til at følge fremdriften i kortlægningen. I Oxford Research A/S har adm. Direktør Kim Møller ledet et analyseteam bestående af researcher Anne Chabert, analytiker Veronica de Voss og analytiker Palle Ellemann Knudsen. Oxford Research A/S er ene og alene ansvarlig for analyse, konklusioner og anbefalinger i rapporten. Rapporten sammenfatter hovedindtrykkene fra den gennemførte kortlægning og tager som hovedregel ikke udgangspunkt i det enkelte projekter. Der, hvor der af illustrative årsager refereres til de enkelte projekter, er projekternes godkendelse indhentet. 5

6 6

7 Kapitel 1. Sammenfatning De blomster er begyndt at blomstre. Det Digitale Nordjyllands strategi med at fremme udviklingen af et netværkssamfund gennem projektkonkurrencer, hvor projektpartnerne skal selvfinansiere mindst 2/3 af projektet, har ført til en stærk ejerskabsfølelse i de enkelte projekter. Samtidig har strategien gjort, at projekterne når relativt bredt ud i de nordjyske samfund. Der er igangsat 90 projekter, som på hver deres område er med til at skabe en udvikling frem imod et netværkssamfund i Nordjylland. Kortlægningen søger at skabe en systematik for de 90 meget forskellige projekter, som er igangsat under DDN. Kortlægningen går særligt i dybden med de tværgående samarbejder, projekternes forankring, målgrupper, udvikling og anvendelse af teknologi samt primære udfordringer og kritiske faktorer. På baggrund af kortlægningen giver rapporten en række anbefalinger vedrørende Center for Netværkssamfundets rolle i forbindelse med kommercialiseringen af projekterne, Fyrtårnssekretariatets rolle i forbindelse med nyttiggørelse og videreførelse af DDN samt Videnskabsministeriets perspektiver for en senere evaluering af DDNprogrammet. Det anbefales til Center for Netværkssamfundet (CfN), på baggrund af en foreløbig screening af det kommercielle potentiale i DDN-projekterne, at indlede forhandlinger med 9 projekter. Det er de projekter, som både repræsenterer et kommercielt potentiale, en orientering mod et stort marked og som samtidig har et behov for yderligere samarbejdspartnere for at komme videre efter det igangværende DDNprojekt. Også andre projekter har et interessant kommercielt potentiale, men nogle retter sig mod relativt små markedssegmenter mens andre allerede har de partnere, der skal til for at sikre kommercialiseringen. Til Fyrtårnssekretariatet opstilles et idékatalog af initiativer, som Fyrtårnssekretariatet kan iværksætte for at fremme videnspredning, synliggørelse, videreudvikling, tværgående samarbejde og den overordnede strategiske udvikling og rammebetingelser. Der lægges vægt på, at Fyrtårnssekretariatet i kortlægningen har et nyt redskab til at iværksætte tværgående, men målrettede initiativer. I forhold til den slutevaluering som Videnskabsministeriet skal sætte i gang på et senere tidspunkt anbefales det, at inddrage 8 temaer udover de mere traditionelle evalueringstemaer, der retter sig mod de enkelte projekter, mod samspillet mellem sekretariat, direktion og bestyrelse, mod de retlige aspekter mv. De 8 særlige temaer er: Forudsætninger, fordele og ulemper ved DDN som programform Graden af digital forvaltning i Nordjylland Udbredelsen af netværk i erhvervslivet Omstillingen af uddannelsessystemet Fremtidens sundhedssystem Ny kulturformidling Digitalt demokrati Kommercialiseringen af projektresultaterne 7

8 Kortlægningen viser, at der i DDN er genereret projekter for 654 mio. kr., hvilket er væsentligt mere end den forventede ramme for programmet. Projekter inden for hovedtemaet Digital forvaltning har modtaget næsten 38 pct. af de samlede støttemidler, mens Kompetence & Uddannelse har modtaget ca. 33 pct. DDN giver anledning til meget tværgående samarbejde. I 68 ud af 90 projekter er der 3 eller flere projektpartnere involveret. I 76 ud af 90 projekter er private virksomheder projektpartnere, mens det samme er gældende i 72 ud af 90 projekters tilfælde for den offentlige sektor. I næsten halvdelen af DDN-projekterne (43) er både private virksomheder og den offentlige forvaltning repræsenteret blandt projektpartnerne. En kortlægning af projekternes forankring viser, at over halvdelen (49) af DDNprojekterne primært er forankrede i den offentlige sektor. Heraf er de 13 projekter forankrede i de kommunale forvaltninger, mens 5 projekter hører under den amtslige forvaltning. Der synes umiddelbart at være gode muligheder (og behov) for en øget erfaringsudveksling og koordination imellem forvaltningsprojekterne. Der er væsentlige berøringsflader imellem projekterne og de nyvundne erfaringer bør kunne komme flere til gavn. Stort set det samme er gældende for projekterne på sundhedsområdet, hvor udviklingen også åbner mulighed for (og krav til) mere fundamentale omlægninger af ITsystemerne på tværs af området. På uddannelsesområdet er der igangsat relativt mange projekter. En stor del af disse projekter arbejder med udviklingen af pædagogikken i forbindelse med anvendelse af IT i undervisningen. Der er på dette område et stort behov for erfaringsudveksling. Samtidig er der relativt få DDN-projekter, som arbejder med at skabe et sammenhængende uddannelsessystem på tværs af de traditionelle grænser hvilket ellers fremhæves i målsætningerne for DDN. I erhvervslivet arbejdes i en række projekter med nye netværksmodeller, som typisk forsøger at integrere små og mellemstore virksomheder. Der er på dette område en spændende udvikling i gang, hvor projekterne i vid udstrækning komplementerer hinanden. Denne komplementaritet åbner gode muligheder for samarbejde på tværs af projekterne. 4 DDN-projekter er forankrede i landbruget og der synes at være stor synergimuligheder for eventuelt at sammenkøre projekterne under én portal. DDN-projekterne er endvidere blevet kortlagt i forhold til målgrupper med fokus på individer. Der er 35 DDN-projekter, som har defineret en individbaseret målgruppe. Mange projekter har fokus på børn, unge og voksne under uddannelse. Til gengæld er der kun 3 projekter, som har børn og unge i fritiden som målgruppe. Der er ligeledes kun 2 projekter, som er målrettet henholdsvis ledige og ældre. Det er måske overraskende set i lyset af at netop disse to målgrupper ofte nævnes som udsatte grupper i udviklingen af et netværkssamfund. Det skal hertil siges, at en række DDNprojekter ikke har defineret en præcis målgruppe. Heraf kan flere projekter henvende sig til både ældre og ledige. Det er imidlertid et potentielt problem for de projekter, som ikke har defineret en præcis målgruppe, at iværksætte opmærksomhedsskabende kampagner i forhold til en diffus målgruppe. En kortlægning af DDN-projekterne i forhold til udvikling og anvendelse af teknologi viser, at der er stor forskel på hvor fremtrædende og nyskabende teknologien i de 90 projekter er. Mange projekter har overvejende fokus på ny anvendelse af teknologi. Således arbejder hver femte DDN-projekt med udvikling af portaler. Der er ikke overraskende, set i lyset af Nordjyllands traditionelle kompetencer, en række projekter, som anvender mobil kommunikation og trådløs teknologi. På dette 8

9 område er der to klynger af projekter, henholdsvis inden for sundhed og erhvervslivet, hvor der synes at være gode samarbejds- og videreudviklingsmuligheder. DDN understreger ligeledes den voksende udbredelse, som GIS-teknologi er ved at få. I DDN finder GIS nye anvendelsesmuligheder både inden for offentlig forvaltning og uddannelsessektoren. Mange DDN-projekter deler de samme udfordringer. Der er eksempelvis 30 projekter, som står over for udfordringen at skulle nå en målgruppe. Netop det at nå en målgruppe skaber eksistensgrundlaget for projekterne. Hvad skal vi bruge en borgerportal til, hvis der ikke er nogen, som gider bruge den? Det er en væsentlig udfordring at nå en målgruppe, og der er flere samarbejdsmuligheder på dette område, særligt for de projekter som har den samme målgruppe. Der er yderligere 16 projekter, som alle står over for udfordringen at skulle skabe en organisationsudvikling på baggrund af en øget anvendelse af IT. En del projekter synes at skubbe udfordringen om organisationsudvikling foran sig, alt imens der fokuseres stærkt på teknologiudviklingen. Det er med til at trække processen ud, hvilket sandsynligvis skyldes at der er modstand i organisationen mod forandringer. De fælles udfordringer er en oplagt mulighed for tværgående samarbejde imellem DDN-projekterne. Samtidig findes der på mange områder nyttige erfaringer fra andre projekter uden for DDN. Der er på baggrund af kortlægningen identificeret en række kritiske faktorer, som er med til at påvirke den videre udvikling i DDN-projekterne. For flere DDN-projekter er udviklingen af en digital signatur vigtig for videreudviklingsmulighederne. Ligeledes er udviklingen i mange projekter med til at skabe et behov for, at der på nogle områder tages en række overordnede, strategiske beslutninger. Her tænkes særligt på udviklingen inden for den offentlige forvaltning og sundhedsområdet, hvor perspektiverne i flere DDN-projekter åbner for mere fundamentale omlægninger af ITstrukturen. Det er endvidere vigtigt at sætte særlig lys på IT infrastrukturen, som nødig skulle blive en barriere for udviklingen af netværkssamfundet i Nordjylland. Det er vigtigt for brugervenligheden i de nye digitale ydelser, som de nordjyske borgere får adgang til, at der sikres hurtige og sikre forbindelser. 9

10 10

11 Kapitel 2. Indledning Gennem de seneste årtier har der været mange bud på en "etiket" for de samfundsmæssige omvæltninger, som vi netop nu er vidne til. Der er bred enighed om, at den teknologiske udvikling og de storpolitiske og markedsmæssige globaliseringstendenser er ved at ændre vores opfattelse af samfundet. I starten af 1990 erne, i kølvandet på den begyndende udbredelse af Internettet og det udvidede mediebillede, var der fokus på, at den voksende og mere tilgængelige informationsmængde ændrede vores samfund til et informationssamfund. Siden har den teknologiske udvikling imidlertid haft andre og mere vidtrækkende følger, som ikke nødvendigvis kan dækkes med betegnelsen informationssamfundet. Den teknologiske udvikling er med til at ændre den måde, vi kommunikerer på og derved, hvordan vi omgås andre mennesker. Kommunikation med andre mennesker er gennem Internet og mobiltelefon blevet meget mere spontan og allestedsværende. Og nye kommunikationsformer knytter nye fællesskaber på tværs af tid og rum. De storpolitiske og markedsmæssige globaliseringstendenser har ændret vores opfattelse af nationalstaten som det naturlige fundament for samfundet. Nationalstaten er stadig vigtig, men som ét af flere referencepunkter for en mere diffus og flydende opfattelse af samfundet. Situationen i dag er, at den politiske udvikling i EU og andre overnationale organer samt den økonomiske udvikling på fjerntliggende markeder har stor betydning for den enkelte borger i Danmark. Det samme er i mindst lige så høj grad gældende for virksomheder og offentlige institutioner. Alle er i stigende grad koblet på netværk. Individet er koblet på netværk som Internet-bruger, på arbejdspladsen, som bruger af offentlige ydelser og som medlem af en international interesseorganisation. Virksomheder er i stigende grad tilknyttet internationale produktionsnetværk eller samarbejder med andre virksomheder gennem netværk for forskning og udvikling, indkøb, markedsføring og salg. Offentlige institutioner indgår i stigende grad i netværk, der arbejder med erfaringsudveksling, fælles indkøb og udvikling af de offentlige services. Den gennemgående tendens er netværkenes stigende betydning, både for individet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Derfor er det bedste bud på resultatet af de nuværende samfundsmæssige omvæltninger, at vi er ved at se konturerne af et "netværkssamfund" Visionen om netværkssamfundet I de senere år er visionen om netværkssamfundet flittigt blevet diskuteret i diverse bøger og rapporter. I bogen "Slip danskerne løs" tegnes et billede af et fremtidigt netværkssamfund, der giver individet hidtil usete frihedsgrader og udviklingsmuligheder, men som også er en trussel mod et samfunds- og velfærdssystem bygget på nationalstaten. Bogen fremhæver individets, erhvervslivets og den offentlige sektors omstillingsevne, som afgørende for Danmarks position i det fremtidige netværkssamfund. 1 1 Lindholm & Møller: "Slip danskerne løs",

12 Regeringen nedsatte i 1998 et udvalg, som havde til opgave at formulere et oplæg til regeringens fremtidige IT-politiske strategi. Udvalget formulerede med overskriften Det Digitale Danmark en vision for Danmarks omstilling til netværkssamfundet. I udvalgets rapport begrundes valget af etiketten "Netværkssamfundet" med, at det er netværkene, som for alvor ændrer verden. Det elektroniske netværk af kabler og computere binder mennesker sammen på nye måder. Nye netværk af kommunikation mellem mennesker, netværk af ansatte og virksomheder, netværk af virksomheder og handlende, netværk af lærere og lærende. En samfundsudvikling præget af stadig stærkere globalisering og af øget arbejdsdeling og specialisering, der i stigende grad er uafhængig af tid og sted - men til gengæld stærkt afhængig af kommunikation. 2 Netværkssamfundet adskiller sig altså fra det traditionelle samfund ved at ophæve afhængigheden af tid og sted. Til gengæld skabes en øget afhængighed af kommunikation og adgang til information og viden. Netop den stigende afhængighed af kommunikation er baggrunden for konklusionen, at Danmark bør udvikle en progressiv strategi på området og investere voldsomt i IT-udviklingen. 3 På baggrund af rapporten om Det Digitale Danmark blev der iværksat et storskalaforsøg i Nordjylland - Det Digitale Nordjylland (DDN). Formålet med DDN er at skabe fremtidens netværkssamfund og i praksis afprøve forsøg med fremtidens ITsamfund. Det Digitale Nordjylland har omsat visionen om netværkssamfundet til 10 målsætninger for Nordjylland anno 2005: 1. Nordjylland skal være en lærende region. 2. Nordjylland skal have et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem, der er i front i Danmark. 3. Nordjylland skal fastholde en forskning inden for IT-området på højeste niveau. 4. Nordjylland skal have en stærk serviceindustri. 5. Nordjylland skal have førende udviklings- og salgsvirksomheder inden for IT. 6. I Nordjylland skal alle borgere have direkte eller indirekte adgang til en computer og Internettet. 7. I Nordjylland skal e-handel og e-service være almindelig udbredt blandt borgerne. 8. Erhvervslivet skal have gode rammebetingelser - såvel teknologisk og udviklingsmæssigt, som med hensyn til arbejdskraftens kvalifikationer. 9. I Nordjylland skal den offentlige sektor være den mest åbne i Danmark - servicen skal være helt i top, og den skal være tilgængelig 24 timer i døgnet. 10. Produktiviteten vil stige i Nordjylland. De fire hovedaktører i den nordjyske vision om netværkssamfundet er borgeren, erhvervslivet, uddannelsessektoren og den offentlige sektor. Det overordnede mål for DDN er at skabe bedre samarbejde mellem disse aktører på baggrund af en massiv udbredelse og anvendelse af IT. 2 Dybkjær-udvalget: "Det Digitale Danmark - omstilling til netværkssamfundet", Ibid. 12

13 2.2. Kortlægningens formål Kortlægningen er gennemført mens de fleste DDN-projekter stadig er igangværende. Det har betydning for, hvor præcist effekterne af samtlige projekter i DDN kan kortlægges. Til gengæld bidrager kortlægningen med et værdifuldt redskab til at videreføre og nyttiggøre den udvikling, som DDN-projekterne har igangsat. De tre opdragsgivere har forskellige formål med kortlægningen. For Videnskabsministeriet er formålet med kortlægningen, at få et billede af hvilke sammenhænge og hvilke perspektiver, der tegner sig for den samlede anvendelse af bevillingen. Der er for ministeriet ikke tale om en egentlig midtvejsevaluering, men snarere om et oplæg til hvilke forhold udover de forvaltningsmæssige, som det vil være relevant at fokusere på når den egentlige slutevaluering skal gennemføres på et senere tidspunkt. For Fyrtårnssekretariatet er formålet med kortlægningen, at få et værktøj til den nyttiggørelse og synliggørelse af projekterne, som er en af de centrale aktiviteter i fase 3 af sekretariatets arbejdsplan. For Center for Netværkssamfundet er formålet tilsvarende redskabsorienteret, nemlig at få et værktøj i arbejdet med at koble regionseksterne ressourcer og interesser til realiseringen af den samlede vision om netværkssamfundet. Kortlægningen er således udgangspunktet for et efterfølgende bredt orienteret arbejde med at kommercialisere de erfaringer og resultater, som skabes i projekterne under DDN-programmet, og af kompetenceudviklingen i regionen i øvrigt Metode Metodisk er kortlægningen gennemført som en kombination af deskresearch, interview og analyse. Deskresearch en omfatter en regional og en international del. Den regionale del indebærer primært en gennemgang af eksisterende litteratur og materiale om de igangsatte projekter under DDN. Den internationale del har til formål at finde internationale cases til inspiration og perspektivering af den videre udvikling af DDN. I deskresearch for internationale cases er der primært søgt efter initiativer, som enten har fællestræk med de overordnede linier i Det Digitale Nordjylland eller som indeholder elementer, der kan være til inspiration for enkelte fokusområder i DDN. Interview-delen omfatter personlige (i enkelte tilfælde telefoniske) interview med alle igangsatte projekter under DDN, primært med de udførende projektledere på projekterne. Interviewene er gennemført med et semi-struktureret spørgeskema med fokus på karakteren af de forventede resultater af de enkelte projekter og af de perspektiver på anvendelsessiden, som resultaterne tegner. Der er ligeledes spurgt til konkrete eller potentielle samarbejdsmuligheder i forhold til andre projekter samt til eventuelle kritiske barrierer og udfordringer i projektet. De personlige interview omfatter desuden fyrtårnssekretariatets medarbejdere og repræsentanter for de arbejdsgrupper, som har vurderet projekterne. Kortlægningen baseres således på næsten 100 interview. 13

14 2.4. Læsevejledning Kapitel 3 tegner de store linier i DDN ved at komme ind på DDN s organisering, finansiering og valg af hovedtemaer. Kapitlet kommer endvidere ind på fordelingen af projektpartnere i de 90 DDN-projekter og omfanget af de tværgående samarbejder, som projekterne fører til. Herefter fortsætter rapporten med kortlægningen af projekternes forankring i sektorer og brancher i kapitel 4, som således indeholder en gennemgang af DDNprojekterne indenfor henholdsvis den offentlige forvaltning, sundhedsområdet, uddannelsesområdet og i erhvervslivet. I kapitel 5 kortlægges DDN i forhold til specifikke individbaserede målgrupper. Der redegøres for klynger af projekter som henvender sig til de samme individbaserede målgrupper og parallelt hermed indikeres forskellige perspektiver for samarbejde mellem projekterne omkring en målgruppe eller på tværs af flere målgrupper. I kapitel 6 redegøres for projekternes udvikling og anvendelse af teknologi og der identificeres klynger af projekter, som deler udfordringer omkring anvendelsen af en specifik teknologi eller system. Der peges endvidere på oplagte samarbejdsmuligheder omkring udviklingen eller anvendelsen af teknologi. Kapitel 7 kortlægger projekterne i forhold til hvilke primære udfordringer og kritiske faktorer, som er fælles for DDN-projekterne. Kapitlet kommer bl.a. ind på behovet for, at der på nogle områder tages en række overordnede, strategiske beslutninger, som kan imødekomme nogle af de mere strukturelle udfordringer i projekterne. Rapporten afsluttes med kapitel 8, hvor analysen samles i en overordnet diskussion af perspektiverne for en udvikling af netværkssamfundet i Det Digitale Nordjylland. I forlængelse af denne diskussion præsenteres en række forslag og anbefalinger for videreførelsen af Det Digitale Nordjylland. 14

15 Kapitel 3. De store linier i DDN RESUME: Det Digitale Nordjylland har, med en bevilling fra staten på 170 mio. kr. genereret projekter med et samlet budget på 654 mio. kr. Det svarer til, at de regionale myndigheder og projekthaverne selv har lagt mere end 40% oven i den påkrævede selvfinansiering, som DDN-programmet bygger på. Med i alt 5 projektkonkurrencer er der givet støtte til i alt 90 projekter inden for fire hovedtemaer: Kompetence & Uddannelse, Digital Forvaltning, IT & Erhvervsudvikling og IT & Infrastruktur. Selvom hovedtemaet Kompetence & Uddannelse tegner sig for næsten halvdelen af den samlede projektportefølje målt i antal, så har disse projekter kun modtaget 1/3 af de uddelte støttemidler. Hovedtemaet Digital Forvaltning er modsat kendetegnet ved at indeholde relativt færre, men større projekter. En kortlægning af de involverede projektpartnere viser, at den offentlige sektor er projektpartner i omtrent 80% af projekterne, og private virksomheder tilsvarende i 84% af projekterne. Projekterne giver således anledning til omfattende samarbejde på tværs af sektorer. Langt de fleste projekter under DDN var ved udgangen af april 2002 stadig igangværende, med kun henholdsvis fire afsluttede og fire lukkede projekter DDN s organisering Det Digitale Nordjylland er på mange måder et specielt projekt. Det er sjældent, at der bliver gennemført storskalaprojekter, som ydermere baserer sig på projektkonkurrencer med mindst 2/3 selvfinansiering. Dette kapitel vil trække de store linier i DDN op ved at se nærmere på organisering, hovedtemaer, finansiering og projektpartnere. Kapitlet munder ud i en kort status for projekternes forløb. Det Digitale Nordjylland er organiseret med en bestyrelse, en direktion, et sekretariat og 5 projektgrupper. Bestyrelsen har udstukket de overordnede rammer for Det Digitale Nordjylland og træffer den endelige beslutning i alle væsentlige spørgsmål, som eksempelvis den endelige udpegning af vindere i projektkonkurrencen. Direktionsgruppen tager initiativ til, forbereder og indstiller sager til bestyrelsen i samarbejde med Fyrtårnscentret. Det er således også direktionsgruppens ansvar at vurdere projektgruppernes indstillinger af projektansøgninger i forhold til at sikre helhed og synergi i Det Digitale Nordjylland, og udarbejde den endelige indstilling til bestyrelsens godkendelse. Sekretariatsarbejdet varetages af Fyrtårnscentret. I forbindelse med de i alt 5 udbudsrunder har Fyrtårnscentret stået for den indledende administration af projektansøgninger og frasortering af ansøgninger, der ikke opfylder de grundlæggende be- 15

16 tingelser som opstillet i udbudsmaterialet. I de efterfølgende faser har Fyrtårnscentret haft ansvaret for den daglige koordination og projektadministration. På baggrund af 4 hovedtemaer for Det Digitale Nordjylland er der blevet gennemført i alt 5 udbudsrunder, hvoraf den første dækkede alle 4 hovedtemaer. De 4 hovedtemaer under Det Digitale Nordjylland er: 1. Kompetence & Uddannelse 2. Digital Forvaltning 3. IT & Erhvervsudvikling 4. IT & Infrastruktur I alt 5 projektgrupper er blevet udpeget, med relation til de respektive temaer for de 5 udbudsrunder. Projektgruppernes hovedopgaver i forbindelse med de 5 projektkonkurrencer har været, at bearbejde den ramme, som bestyrelsen har udstukket for hvert af de 4 hovedtemaer, at udarbejde en indstilling til projektstrategi for det pågældende hovedtema og at medvirke ved bedømmelse af projektforslag inden for eget hovedtema. Den enkelte projektgruppe er sammensat af en række personer med faglig baggrund indenfor det pågældende hovedtema. Det er de 5 projektgrupper som, på baggrund af anonymiseret ansøgningsmateriale, har vurderet og indstillet projektansøgninger til direktionsgruppen De fire hovedtemaer Visionen om netværkssamfundet er konkretiseret i formuleringen af de fire hovedtemaer, som igen er beskrevet hver især ved en række indsatsområder. Hovedtemaerne er defineret i forlængelse af visionen for Det Digitale Nordjylland som den er tegnet i det forrige kapitel. Figur 3.1 viser hvilke indsatsområder, der har været formuleret inden for hvert af de 4 overordnede hovedtemaer. Figur 3.1: Indsatsområderne i de fire hovedtemaer Kompetence & Uddannelse! IT i undervisningen! IT på arbejdsmarkedet! IT i fritid og kultur! IT som velfærdsfremmer IT & Erhvervsudvikling! E-handel! IT-erhvervsudvikling! IT-rammevilkår Digital Forvaltning! Service, myndighedsudøvelse og effektivitet! Borgere, demokrati og information IT & Infrastruktur! Slutbrugernet (herunder terminaludstyr og faciliteter for adgang til infrastrukturen)! Accessnet (mellem slutbrugere og transportnet)! Transportnet (mellem regionale accessnet og adgangsveje nationalt og internationalt)! Faciliteter til access, lagring og distribution af information 16

17 I 2000 blev der afholdt en projektkonkurrence, som eftersøgte projektansøgninger inden for alle 4 hovedtemaer og de dertil hørende indsatsområder. Det blev på baggrund af den første projektkonkurrence besluttet at supplere med yderligere 4 projektkonkurrencer i De 4 supplerende projektkonkurrencer havde til formål at dække huller i forhold til den første overordnede projektkonkurrence og ligger derfor stadig inden for de 4 hovedtemaer. De 4 supplerende projektkonkurrencer fokuserede på følgende temaer og indsatsområder: Projektkonkurrence 1/2001 Kompetence & Uddannelse! Børn og unge læring i netværkssamfundet! IT-ressourcesvage voksne Styrk demokratiet med IT! Borgerdeltagelse og demokratisk debat! Demokratiske muligheder i digital forvaltning Projektkonkurrence 2/2001 Digital forvaltning borgeren og det digitale social-, sundheds- og sygehusvæsen! Den patient-specifikke information og kommunikation herunder elektroniske patientjournaler! Den ressourcemæssigt koordinerende kommunikation! Den fjern-behandlende kommunikation herunder telemedicinske tiltag! IT til understøttelse af sundhedsfaglige beslutninger herunder beslutningsstøttesystemer o.l.! Kommunikation af generel sundhedsinformation Projektkonkurrence 3/2001 Små og mellemstore virksomheder i det globale samfund styrk konkurrenceevnen med netværk og nye samarbejdsstrukturer! Netværksdannelse mellem virksomheder! Mobile indholdstjenester ovenpå netværk Styrk det kreative potentiale med gode rammebetingelser for IT-indholdsindustri og iværksættere! Innovations- og kuvøsemiljøer for IT-indholdsproducenterne Projektkonkurrence 4/2001 Kunst, kultur, oplevelse og IT i netværkssamfundet! Digital kultur- og kunstproduktion! Digital kultur- og kunstformidling Projektkonkurrencemodellen er karakteriseret ved at konkurrenceudbyderen beskriver de behov og målsætninger, som projekterne skal forsøge at dække. Det er op til projekterne selv at foreslå samarbejds- og løsningsmodeller, der kan tilfredsstille de behov og målsætninger, som der er opstillet. Projektkonkurrencerne giver derfor projekthaverne et relativt stort råderum inden for de afstukne rammer. Der er således tale om en kombineret bottom-up og top-down tilgang. De 5 projektkonkurrencer har givet støtte til i alt 90 projekter, hvoraf 42 projekter ligger inden for hovedtemaet Kompetence & Uddannelse. Det vil sige, at dette hovedtema tegner næsten halvdelen af den samlede projektportefølje. Der er endvidere givet støtte til 22 projekter inden for IT & Erhvervsudvikling og 22 projekter inden for Digital forvaltning. Færrest projekter er der igangsat inden for IT & Infrastruktur. Inden for dette hovedtema er der givet støtte til 4 projekter. De 4 projekter inden for IT & Infrastruktur har imidlertid fået tildelt næsten 10 pct. af den samlede fordeling af støttemidler fra DDN. Projekterne inden for Digital forvaltning har ligeledes opnået en relativt større andel af projektmidlerne. Ca. 24 pct. af 17

18 samtlige projekter ligger inden for Digital forvaltning, men den samlede tildeling af midler til dette hovedtema svarer til næsten 38 pct. af den samlede fordeling af støttemidler fra DDN. Projekterne inden for Kompetence & Uddannelse og IT & Erhvervsudvikling har modsvarende modtaget en mindre andel af støttemidlerne. Figur 3.2: Projekterne opdelt på temaer Næsten halvdelen af projekterne ligger inden for Kompetence & Uddannelse Figur 3.3: Fordelingen af midler på temaer Der er mange relativt store projekter inden for digital forvaltning Kompetence & Uddannelse (47%) 42 Digital Forvaltning (24%) 22 4 IT & Infrastruktur (4%) Kompetence & Uddannelse 33,4% Digital Forvaltning 19,1% IT & Infrastruktur 9,8% 22 IT & Erhvervsudvikling (24%) 37,7% IT & Erhvervsudvikling Note: Tal i parentes svarer til andel af samlet projektportefølje i % Kilde: Oxford Research Kilde: Oxford Research Finansiering Den danske stats støtte til Det Digitale Nordjylland udgør 170 mio. kr., og er en bevilling på finansloven. Forudsætningen for den statslige støtte er, at lokale myndigheder, institutioner eller virksomheder bidrager med mindst det dobbelte. Princippet i forhold til det enkelte projekt er derfor, at støtte fra den statslige pulje maksimalt kan udgøre 1/3 af det samlede budget for projektet. Den samlede ramme for Det Digitale Nordjylland udgør således minimum 510 mio. kr. Kortlægningen viser imidlertid, at DDN genererer projekter for mere end den forventede ramme. Der er primo maj 2002 bevilliget ca. 153 mio. kr. til 90 projekter, der samlet har budgetter for 654 mio. kr. Det vil sige, at bevillingen har genereret en samlet projektsum, der er 4,3 gange større. Tabel 3.1: DDN genererer projekter for 654 mio. kr. Hovedtema Ansøgt* (1.000 kr.) Bevilling (1.000 kr.) Samlet projektsum (1.000 kr.) Projektsum/ bevilling Kompetence & Uddannelse 54,205 51, ,983 4,0 Digital Forvaltning 73,938 57, ,872 4,1 IT & Erhvervsudvikling 36,922 29, ,530 4,0 IT & Infrastruktur 21,588 15,001 94,086 6,3 I alt 186, , ,471 4,3 *Note: Heri indgår kun projekter, som har modtaget støtte. Kilde: Oxford Research Den største multiplikationseffekt er skabt inden for IT & Infrastruktur, hvor bevillingerne har genereret en samlet projektsum, som er 6,3 gange større. Inden for de 18

19 øvrige tre hovedtemaer holdes et meget jævnt gennemsnit på en projektsum ca. 4 gange større end bevillingen Projekternes partnere og de tværgående samarbejder En af de afledte effekter ved at iværksætte et så stort projekt som Det Digitale Nordjylland er de nye, tværgående samarbejder, som projekterne giver anledning til. Hele DDN-projektet bygger på tankegangen om at skabe nye netværk, og projektkonkurrencerne har fået mange personer til at afprøve nye samarbejdskonstellationer. DDN er et storskalaforsøg, som i sin natur bør dække hele samfundet. Tabel 3.2 viser, at der i 76 ud af de 90 projekter har været private virksomheder blandt projektpartnerne. Den offentlige sektor har i næsten lige så stor udstrækning været repræsenteret i projekterne, mens interesseorganisationer har været blandt projektpartnerne i 19 projekter. Tabel 3.2: Projektpartnerne Der er private virksomheder involveret i langt de fleste af DDN s 90 projekter Private virksomheder 76 Interesseorganisationer 19 Offentlig sektor 72 Heraf forvaltning 40 Heraf uddannelsesinstitutioner 32 Heraf sundhedsinstitutioner 10 Heraf kulturinstitutioner 9 Note: Det er svært at afgrænse den offentlige sektor. Der er flere interesseorganisationer, som er delvist offentlige eller delvist afhængige af offentlige midler. Samtidig er der uddannelses-, sundheds- og kulturinstitutioner, som også er delvist offentlige eller delvist afhængige af offentlige midler. Kilde: Oxford Research, Indenfor den offentlige sektor har forvaltningen været repræsenteret blandt projektpartnerne i 40 projekter. Den offentlige forvaltning dækker både over Nordjyllands Amt og de nordjyske kommuner. Figur 3.4 tegner det kommunale landkort for Nordjylland med indikation af hvor mange projekter de enkelte kommuner er projektpartnere i. Aalborg kommune er repræsenteret som projektpartner i 16 DDN-projekter. De fleste kommunale forvaltninger i Nordjylland deltager i 2 eller 3 projekter, kun 5 kommuner deltager i et enkelt projekt (Nørager, Pandrup, Farsø, Støvring og Hadsund), mens alene Hobro slet ikke deltager som projektpartner i nogen DDNprojekter. 19

20 Figur 3.4: Kommuner som projektpartnere i DDN 0-1 projekter 2-3 projekter Skagen 4-6 projekter Hirtshals Mere end 6 projekter Sindal Frederikshavn Fjerritslev Løgstør Farsø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Brønderslev Pandrup Dronninglund Åbybro Brovst Hals Aalborg Nibe Sejlflod Støvring Skørping Års Nørager Hadsund Arden Læsø Hobro Kilde: Oxford Research A/S, Der er samarbejde på tværs af sektorer i langt de fleste projekter. I næsten halvdelen af alle 90 projekter består projektpartnerne både af private virksomheder og den offentlige forvaltning. Der er fem projekter, hvor der både er private virksomheder, interesseorganisationer og repræsentanter fra den offentlige forvaltning med blandt projektpartnerne. Tabel 3.3 viser omfanget af det tværgående samarbejde blandt projektpartnerne. 20

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Den Digitale Fremtid 1.-2. juni 2004, Aalborg Kongres & Kultur Center

Den Digitale Fremtid 1.-2. juni 2004, Aalborg Kongres & Kultur Center Den Digitale Fremtid 1.-2. juni 2004, Aalborg Kongres & Kultur Center Seniorforskere og styregruppe: Spar Spar Nord Nord Forskningsprofessor, Forskningsprofessor, Lone Dirckinck-Holmfeld (forkvinde) (forkvinde)

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015 1. Genbehandling - Ansøgning om forlængelse af ungeindsats i 2015 RESUMÉ Vækstforum vedtog på sit møde d.19. juni at give eksisterende rammeprogrammer mulighed for at kunne finansieres frem til udgangen

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Bobleprojekter i Inno-SE

Bobleprojekter i Inno-SE Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere