Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?"

Transkript

1 Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens indbyggere bil og andre kollektiv transport mellem bopæl og arbejde? Det spørgsmål er belyst i en interviewanalyse blandt 300 indbyggere bosiddende i København og Frederiksberg kommuner. Halvdelen bruger overvejende bil mellem bopæl og arbejde, og halvdelen bruger overvejende kollektiv transport. Valget af transportmiddel forklares kun i et vist omfang med, at trafikanterne har indlysende forskellige omstændigheder og vilkår for bolig-arbejdsrejsen. Det er hovedkonklusionen på en statistisk behandling af interviewmaterialet (litt. 1 og litt. 7). For at komme til en bedre forståelse af andre forklaringselementer, end de objektive omstændigheder rejsen er underlagt, er trafikanterne i samme interview bedt om selv, at formulere hvilke fordele og ulemper de ser ved at benytte de to transportmidler. I dette paper præsenteres resultater fra denne del af interviewet. Pladsen tillader kun en overfladisk gennemgang. Der henvises til litt. 1 for en nærmere beskrivelse. 1. Bilens fordele Både bil- og kollektivbrugere er spurgt om, hvilke fordele de ser eller ville se ved at benytte bil mellem bopæl og arbejde. I tabel 1 er vist typen af hyppigst fremførte argumenter. Næsten alle bilister nævner, at bilen har nogle særlige egenskaber, som de værdsætter: den giver frihed og flexibilitet, og den er nem og bekvem at benytte (for en nærmere beskrivelse af indholdet i disse begreber henvises til litt. 1 samt litt. 9). Selv om disse egenskaber i et vist omfang knytter sig til de praktiske konsekvenser af at benytte bil, er det karakteristisk, at bilisterne fremhæver det som helt selvstændige værdier. Bilister fremhæver endvidere tidsaspektet som positivt. I de fleste tilfælde handler det om fordelen ved at kunne få mere tid til andre ting og kun sjældent om, at hverdagen ville bryde sammen uden en bil. I nogle tilfælde handler det også om den psykologiske dimension: at tiden føles hurtigere i en bil. Endelig nævnes af bilisterne de fordele, som knytter sig til det man kan i bilen: man kan være sig selv, høre musik og stresse af. Af mere praktisk karakter nævnes: at man er beskyttet i dårligt vejr, og man kan have bagage med.

2 Hvor betydningsfulde de forskellige argumenter er for om bilen vælges, kan man få et indtryk af ved at trækken en linie til to andre spørgsmål i interviewet: argumenter for at bruge bil mellem bopæl og arbejde og argumenterne for at eje bil (litt.l). Bilens egenskaber i form af frihed og bekvemmelighed er et meget vigtigt argument. Det genfindes som et hyppigt argument både for at bruge bilen og for at eje den. Tidsaspektet genfindes som et vigtigt argument for at bruge bilen, men fremføres relativt sjældent som en årsag til at eje den. Det man kan i bilen være sig selv, høre musik ect. - er positive bieffekter, der ikke genfindes i argumentationen for at eje og bruge bil. 15% af kollektivbrugerne svarer spontant, at de ikke kan nævne noget, som ville være positivt ved at benytte bil mellem bopæl og arbejde. Blandt de resterende kollektivbrugere fremføres i store træk de samme argumenttyper som blandt bilbrugerne. Den relative hyppighed hvormed argumenttyperne nævnes er i store træk ens i de to trafikantgrupper. Der er nuanceforskelle. Kollektivbrugerne nævner ikke så hyppigt som bilbrugerne det nemme og bekvemme ved bilbrug. Endvidere har kollektivbrugerne et mere praktisk forhold til, hvad man kan gøre i en bil. At man kan stresse af, opleve køreglæde og få privat råderum nævnes relativt sjældent af kollektivbrugerne.

3 Bil- og kollektivbrugere er - i meget store træk - enige om hvilke fordele, der er forbundet med at bruge bil mellem bopæl og arbejde. Argumenterne knytter sig alle til de individuelle fordele. 2. Bilens ulemper På spørgsmålet om hvilke ulemper der er forbundet med bilbrug mellem bopæl og arbejde er argumenterne som vist i tabel 2. Knap halvdelen af bilisterne nævner spontant, at de tænker over deres egen bilbrug og miljøhensynet. Miljøet er manges dårlige samvittighed. Det er et gennemgående træk i argumentationen, at det kan være vanskeligt at se nytten af selv at begrænse bilkørslen, hvis ikke også andre gør det. Flere føler sig fanget i et dilemma mellem en generel miljøholdning og den konkrete adfærd.

4 Bilisterne nævner de trafikale omgivelser som et problem. Det kan være trafikken, de andre bilisters opførsel i trafikken eller udformning og kapacitet på vejanlæggene. Ikke fordi det altid er et problem, men der opstår jævnligt situatuioner, der opleves som ubehagelige eller generende. En mindre gruppe nævner, at det kan være stressende at køre bil. Ikke fordi det altid er stressende, men der opstår situationer som kræver en særlig koncentration, der opleves som stressende. Endelig nævnes argumenter der knytter sig til, at det er dyrt at bruge bil samt vejrforhold (interviewtidspunkt vinter). Blandt kollektivbrugerne finder man samme type af argumenter. Bilisme og miljøhensyn nævnes som modsætninger, men kollektivbrugerne har naturligt nok ikke samme samvittighedsproblem som bilisterne. At det er stressende at køre bil nævnes lidt oftere af kollektivbrugerne. En forskel mellem de to trafikantgrupper er, at kollektivbrugere oftere nævner, at det er dyrt at bruge bil samt, at parkeringsforholdene kan være dårlige. Det er en forventelig forskel. Blandt kollektivbrugere findes oftere personer med lave indkomster og personer med dyre/besværlige parkeringsforhold ved arbejdspladsen end blandt bilisterne (litt. 1 og litt.7). Samlet kan om de to trafikantgruppers opfattelser af fordele og ulemper ved at benytte bil mellem bopæl og arbejde konkluderes, at de i meget store træk er ens, med undtagelse af forhold, hvor der er forskel grupperne imellem (indkomst, parkeringsforhold). Bilens fordele er, ifølge trafikanterne, individuelle. Ulemperne er kollektive. 3. Fordele ved kollektiv transport I tabel 3 er vist hvilke fordele der fremhæves ved at benytte kollektiv transport mellem bopæl og arbejde. Over halvdelen af kollektivbrugerne nævner, det man kan gøre, mens man bliver transporteret: man kan stresse af, slappe af, sove, lave noget f.eks. forberede sig til dagens arbejde, læse og man kan møde andre mennesker. Kollektivbrugerne fremhæver den kollektive transports egenskaber: det er nemt og bekvemt, der er en god kollektiv betjening, og den kollektive transport er som oftest pålidelig og præcis. En anden positiv egenskab, at kollektive transport er hurtigt, fremhæves (listet selvstændigt i tabellen). Den kollektive transport er billig, eller billigere end bil, nævnes som positivt af en mindre gruppe kollektivbrugerne. I forhold til bil fremhæves, at man slipper for ansvaret for at køre. Der er formentlig en sammenhæng mellem argumentet om at slippe for ansvar og argumentet om at slappe af/stresse af. Endelig nævnes af kollektivbrugerne, at det er positivt ved kollektiv transport, at man ikke sviner miljøet.

5 Hvis man trækker en linie til et andet spørgsmål i interviewet, nemlig om årsagerne til at benytte kollektiv transport mellem bopæl og arbejde (litt. 1), kan man få en fornemmelse af betydningen af de forskellige argumenter for valg af transportmiddel. Den kollektive transports positive egenskaber - det er bekvemt og nemt, betjeningen er god, pålidelig og præcis - er argumenttyper, der genfindes hyppigt som argumenter for at benytte den kollektive transport. Argumenter der handler om, det man kan, mens man bliver transporteret - man kan læse, slappe af og møde andre mennesker - genfindes derimod ikke som hyppige grunde til at bruge kollektiv transport. Der er formentlig tale om ikke uvæsentlige bieffekter. 26% af bilisterne svarer spontant, at de ikke ser nogle fordele i at benytte kollektiv transport i bolig-arbejdsrejsen. Blandt de bilister der har positive argumenter nævnes, ligesom blandt kollektivbrugerne, det man kan gøre, mens man bliver transporteret. Man kan slappe af, læse og møde andre. Endvidere nævnes med samme hyppighed som blandt kollektivbrugerne, at kollektiv transport er billigt, og man slipper for ansvaret

6 for kørslen. Bilbrugerne nævner ikke argumenter, der handler om den kollektive transports egenskaber i form af bekvem, god, pålidelig og hurtig betjening. Det skal ses i lyset af, at der ikke er væsentlige forskelle i rejserelationer og kollektivt transportudbud de to grupper imellem (litt. 1 og litt. 7). Miljøet er bilisternes dårlige samvittighed. Argumentet fremføres hyppigere blandt bilister end blandt kollektivbrugere. At den kollektive transport eksisterer er positivt og nævnes af en mindre gruppe bilister. Kollektiv transport opfattes som et velfærdsgode, som bilisterne godt vil være med til at betale, også selv om de ikke har tænkt sig at bruge den. Det giver også en tryghed at vide, at der er transportmuligheder, hvis f.eks. bilen er på værksted. Bilisterne ville, i overensstemmelse med kollektivbrugerne, synes om at kunne slappe af, læse og møde andre mennesker i den kollektive transport. Derimod nævner de ikke den kollektive transports gode egenskaber i form af bekvem, nem, god, pålidelig og præcis betjening. Det forklares ikke med forskelle i kvaliteten af det kollektive transportudbud mellem bopæl og arbejde i de to trafikantgrupper, men er udtryk for forskellige opfattelser af den kollektive transports egenskaber. 4. Ulemper ved kollektiv transport I tabel 4 er vist de ulemper der fremhæves ved at benytte kollektiv transport mellem bopæl og arbejde. Forsinkelser og/eller upålidelig drift er den negative egenskab, som flest kollektiv-brugere nævner. Ikke fordi det sker dagligt eller ofte, men når det sker, giver det anledning til megen irritation. Irritationen knytter sig både til oplevelser i forbindelser med strejker og til småforsinkelser. Et særligt irritationsmoment er, når der ikke gives oplysninger om uregelmæssigheder. Fyldte busser og tog (i de fleste tilfælde busser) nævnes af knap halvdelen af kollektivbrugerne som negativt. Irritationen over de fyldte busser handler om ikke at kunne få en siddeplads eller, at bussen kører forbi uden at samle passagerer op. Det handler også om, at det er ubehageligt at blive skubbet og maset. Det er ubehageligt at komme så tæt på mennesker, man ikke har bedt om at komme tæt på. Kollektivbrugerne angiver negative forhold som knytter sig til materiel, indretning og særligt klima og lugt i kollektive transportmidler. Chaufførene kan optræde uvenligt eller ligefrem uhøfligt. Kun få giver udtryk for, at chaufførene generelt er uvenlige. I de fleste tilfælde er det enkelte episoder, der har sat sig i erindringen, og som i det samlede billede af den kollektive transport tæller på negativsiden.

7 Det nævnes at kollektiv transport tager lang tid og det er dyrt. Tids- og prisaspektet blev under fordele nævnt af nogenlunde lige så store grupper. Bilbrugerne nævner, med nogenlunde samme hyppighed som kollektivbrugerne, at kollektiv transport er upålidelig, at tog og busser er overfyldte, og det er dyrt. Til prisaspektet knyttes ofte en bemærning om, at det er dyrt i forhold til, hvad man får. Bilbrugerne adskiller sig fra kollektivbrugerne ved som den hyppigste negative ulempe at nævne tidsaspektet. Derudover fremhæves af bilbrugerne negative egenskaber i forhold til bilen, især nævnes den manglende frihed og flexibilitet. Bilbrugerne nævner sjældent forhold, der kan relateres til materiel og indretning. Chaufførenes fremtræden nævnes praktisk taget heller ikke. Når disse argumenttyper,

8 som blev nævnt af kollektivbrugerne, ikke er fremtrædende hos bilbrugerne, skyldes det formentlig den ringe erfaring med kollektiv transport. Der er, i store træk, overensstemmelse mellem de forhold der nævnes som positivt og negativt ved bilbrug i de to trafikantgrupper. Det er ikke tilfældet med de argumenter der fremføres for kollektivbrug. Her er forskellige opfattelser. Bilbrugere nævner ikke den kollektive transports positive egenskaber, hvorimod de negative egenskaber primært i form af manglende præcision - fremhæves. Endvidere er tidsaspektet et mere fremtrædende argument blandt bilbrugerne. 5. Diskussion Storbybefolkningens valg mellem bil og kollektiv transport i bolig-arbejdsrejsen forklares ikke kun med, at trafikanterne har indlysende forskellige objektive omstændigheder. Andre forklaringselementer er søgt identificeret gennem åbne interviewforløb, hvor trafikanternes egne formuleringer om fordele og ulemper kommer til udtryk. Typer af argumenter, som vanskeligt lader sig beskrive objektivt, er identificeret. Holdninger til konkrete handlinger basere sig på en afvejning af, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med en given adfærd (diskussion af holdningsbegrebet litt. 1 og litt. 8). Holdningen er den samlede præference, som disse afvejninger resulterer i. Med spørgsmålene om fordele og ulemper er afdækket underliggende opfattelser, som har betydning for holdningsdannelsen. På et aggregeret niveau synes den største forskel blandt bil- og kollektivbrugere at relatere sig til opfattelsen af fordele og ulemper ved kollektivbrug. Opfattelsen af fordele og ulemper ved at bruge bil er i store træk er ens i de to trafikantgrupper, med undtagelse af enkelte objektive forhold, hvor der er konstateret forskelle. Derimod er der forskelle i argumenter om fordele og ulemper ved kollektivbrug. Bilbrugerne adskiller sig fra kollektivbrugerne ved, som et vægtigt argument, at nævne tidsaspektet, samt overhovedet ikke at nævne den kollektive transports positive egenskaber i form af nem, bekvem, god og pålidelig betjening. Hvordan bliver bilister kollektivbrugere i bolig-arbejdsrejsen? I en videre diskussion af overflytningsmuligheder fra kollektiv til bil er følgende spørgsmål centrale: Hvordan bringes de samfundsmæssige fordele ind som en handlingsparameter i forhold til de individuelle fordele? Miljøet er bilbrugernes dårlige samvittighed. Miljøhensynet står overfor de individuelle fordele i form af frihed, flexibilitet, bekvem og nem transport. Hvordan brydes det sociale dilemma mellem på den ene side egennytte ved bilkørsel og på den anden side

9 de samfundsmæssige fordele, hvis flere lod bilen stå? Bilbrugere er lige så ofte formulerede om dilemmaet som kollektivbrugerne. Hvordan ændres bilbrugernes forestillinger om den kollektive transports egenskaber? Bilbrugere opfatter ikke, i modsætning til kollektivbrugerne, de positive egenskaber ved den kollektive transport. I stedet hæfter de sig ved de dårlige egenskaber. Er der med det eksisterende betjeningsniveau en mulighed for, gennem ændring af bilbrugernes opfattelser, at gøre (ihvertfald nogle) bilister til kollektivbrugere?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME

LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME TELEFONUNDERSØGELSE I DANSKE KYSTFERIEOMRÅDER LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK-12-0030

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal

Læs mere

HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE

HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE TIL STOFBRUGERE 1 INDHOLD Hvorfor denne håndbog? 3 Kort om stofbrugsbehandlingen i Danmark 4 Typiske pårørende temaer 6 Skyld og skam 6 Adskillels e a f stof og menneske 9 Hvordan

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind

Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere