12. maj F&P's årsmøde 12. maj formandens tale. [Kun det talte ord gælder] Kære minister, gæster og deltagere.

Transkript

1 12. maj 2011 F&P's årsmøde 12. maj formandens tale [Kun det talte ord gælder] Kære minister, gæster og deltagere. Med 2011 er finanskrisen rykket et nøk mere på afstand. Andre kriser har taget plads på nethinden fra jordskælvets kaos i Japan til Mellemøstens byer i oprør. Nye kriser vil følge. Vores branche skal være beredt. Finanskrisen var en global syretest. De danske pensionsselskaber har klaret sig godt. Det bemærkes. Også på den anden side af Atlanten, hvor de amerikanske myndigheder har fremhævet den danske branche i en rapport til kongressen. De danske forsikringsselskaber fik sidste år overskud ikke mindst takket være en dygtig hånd på finansmarkederne. Men det kniber med at tjene penge på forsikring. For hver krone, selskaberne får ind i præmier, betaler de næsten 99 øre ud i erstatninger og udgifter. Vejret koster dyrt. Alene skybrud og snetryk løb op i et par milliarder i erstatninger. Det trykker bundlinjen. 1

2 Fremtiden tegner ikke ubetinget munter. Dybe ubalancer truer med at slå sprækker i den globale økonomi. USA's gæld er ude af kontrol. Demografien hægter den vestlige verden af. Energikilder tørrer ud. Klimaet slår sig i tøjret. Glem alt om snuptag. Vi skal bruge den spirende fremgang i økonomien klogt. Vi skal styre skarpt på risiko. Velvidende at økonomien kan krampe igen. Vi skal kigge langt og være beredte. Finanskrisen har sendt bølger af regulering i vores retning. Dusiner af finansielle direktiver er på vej gennem EUmaskineriet. Dampen står ud af kedlerne. Men regulering bliver ikke god af at være rigelig. Den skal doseres rigtigt. For forbrugernes skyld. Solvens II Solvens II griber historisk dybt ind i reguleringen af vores sektor. Principperne er kloge. Europas forbrugere er bedst tjent med, at vi - pensions- og forsikringsselskaber - har et skarpt fokus på risiko. Side 2

3 Processen har næsten ekstremsportens kaliber lang og krævende. Virksomhederne skal tilpasse sig et væld af nye hårde kapitalkrav samt krav om god selskabsledelse og rapportering. Danske forsikrings- og pensionsselskaber er langt. De vil generelt kunne klare de nye kapitalkrav. Det viste QIS5- beregningerne. Fordi Danmark i god tid satte fokus på risiko også før det blev moderne i Bruxelles. Andre lande er ikke lige så langt. De er ved at få kolde fødder. Med det såkaldte Omnibus-direktiv åbner EU- Kommissionen derfor nu for overgangsregler i op til 10 år. Det skal blankt afvises. Selvfølgelig skal forbrugerne ikke vente hele 10 år på den beskyttelse, alle er enige om de har gavn af. Vi er bekymrede. Her halvandet år før reglerne skulle træde i kraft, ved ingen endnu, hvad der kommer til at gælde. Eller fra hvornår. Usikkerheden er urimelig. Især fordi Finanstilsynet styrer efter, at danske selskaber skal leve op reglerne fra dag 1, dvs. fra januar Vi foreslår derfor at udskyde direktivet ét år uden dikkedarer og overgange. Side 3

4 Vi vil ikke et Europa i flere hastigheder med en lille fortrop med Danmark i spidsen, mens flertallet af lande hænger dybt i gammelt dynd. Europas forbrugere har brug for samme høje beskyttelse samtidig fra Athen til Helsinki. Vi støtter fuldt ud, at Solvens II også stiller krav om god selskabsledelse. Europas forbrugere har krav på professionel ledelse bemandet af dygtige direktører og bestyrelser med rette kompetencer. Men sondringen mellem direktion og bestyrelse skal fastholdes. Her har vi i Danmark en god tradition. Nu er sondringen ved at skride i svinget. Finanstilsynet drukner bestyrelserne i krav. Fx skal de "vurdere, om virksomheden har passende medarbejderressourcer, såvel hvad angår kompetencer som antal, passende it-systemer og support". Den slags hører under en direktion. Bestyrelsers plads er på kommandobroen og ikke som fyrbødere i maskinrummet. For kun på broen kan man få øje på horisonten og lægge den langsigtede kurs. Vi støtter også Solvens II's krav om indberetning. Forudsat at man finder det rigtige niveau. Passende krav giver god forbrugerbeskyttelse. Overdrevne krav giver kun manglende overblik, højere omkostninger og dermed en ekstra regning til forbrugerne. Når selskaberne skal fylde mere end 60 skemaer ud, hvor de i dag kan nøjes med 18, er det gået grassat. Ingen har glæde af en sådan papirtiger. Side 4

5 Også indberetningskrav bør indføres på samme niveau og samtidig i hele Europa. Og hvis det ender med lange overgangsregler, så var det måske her, de skulle bruges. Tilsyn Det danske finanstilsyn er en værdifuld partner for branchen. Vi deler ambition om at sikre finansiel stabilitet og tillid til sektoren. Vi vil gerne have et tilsyn med kant. Vi vil gerne have et risikobaseret tilsyn. Tilsynet har brug for plads og ro til at føre sin strategi ud i livet. Fra direktionen til de medarbejdere, der arbejder i marken på inspektionsbesøg. Sparkes der til tilsynet, hver gang nogen har problemer, får man et tilsyn, der blindt jagter fodfejl. Nulfejlskulturen har en vis Herre skabt. Vi ønsker reelle løsninger på reelle problemer. Side 5

6 Vi har brug for fælles europæiske tilsynsregler. Flere selskaber i Danmark er internationale med hele Norden som hjemmemarked og forretning i også andre europæiske lande. Deres interesse er fælles regler og ensartet håndhævelse af disse regler. Selskaberne skal ikke shoppe for at få bedste tilsyn. Europa har fået sit eget tilsyn for forsikring og pension, EIO- PA. Det vil gøre en forskel. Det skal fx afgøre, hvornår Danmark har en finanskrise. Det er et større skridt, end de fleste tror. Det danske tilsyn er til debat: Skal det lægges ind under Nationalbanken? Ja, synes flere allerede at mene. De kan blive skuffede. Selv Nationalbanken havde ikke kunnet redde hverken Roskilde Bank eller Amagerbanken. Vores ambition er klar. Vi vil have et effektivt, uvildigt tilsyn af alle dele af den finansielle sektor. Vi vil have et kompetent tilsyn, der har ressourcer og erfaring med de forretningsområder, de fører tilsyn med. Et fremtidigt tilsyn skal kunne sin pension og forsikring på fingrene. Vi vil også gerne have et effektivt lovmaskineri med armslængde til det løbende tilsyn. Om det så skal ligge det ene eller andet sted, må komme i næste række. Side 6

7 Udfordringer Det danske samfund står over for store udfordringer. Det gør begge vores brancher også. Forbrugerne Oplyste og tilfredse forbrugere er gode kunder. Derfor er forbrugeren også vores sag. Et godt vidnesbyrd er antallet af sager i Ankenævnet for Forsikring. Det har ikke været lavere i 25 år. Vi har skabt klare fremskridt for forbrugerne. Har det været let? Nej. Vi balancerer konstant som linedanseren på sin snor. Omverden efterlyser fyldestgørende og detaljeret information, men også frostklart overblik. De vil have skræddersyede tilbud, men enkelt for Guds skyld! De forlanger knivskarp konkurrence, men også gerne standardprodukter. Vi balancerer. Vores mission er et mere åbent og gennemsigtigt forsikrings- og pensionsmarked. Vi har gjort, som vi sagde. Side 7

8 Vi sagde, at vi ville lægge alt frem: Alle direkte og indirekte omkostninger. Det er gjort. Alt er fremme. Vi sagde sidste år, at vi ville videre og skabe mere sammenlignelighed. Det gør vi med den forbrugerplan, vi fremlagde sidste år. Den betyder, at forsikringskunderne får udvidet forsikringsguiden. Så de har mere end pris og vilkår at vælge ud fra. Fra denne sommer kan man også se oplysninger om blødere værdier som service, kundetilfredshed og klager. Den betyder, at pensionskunderne fra juli og frem vil få nye, entydige nøgletal for deres omkostninger ÅOK/ÅOP. Tallene kan sammenlignes direkte på tværs af selskaberne. Det er beskrevet, hvordan selskaberne skal regne. 36 sider fylder det! Og for at forebygge enhver diskussion: En ekstern revisor skal fra årsskiftet blåstemple, at de enkelte selskaber så også har regnet, som de 36 sider foreskriver. Forbrugerplanen betyder, at det bliver nemmere at overskue sin pensionsordning. Derfor vil alle kunder fremover får samme seks grundoplysninger på oversigtlig form. Kender man disse seks oplysninger, er man som kunde godt i vej. Side 8

9 Vi udvikler også et nyt redskab, som alle kan bruge til at sammenligne pensionsprodukter og selskaber med. Fakta om Pension kalder vi det. Er det nok? Vi kender ikke et land, der er længere. Men vi ved også, at "nok" ikke findes i en verden, der konstant er på farten. Pension Det danske pensionssystem er bomstærkt. Det er beundret og kopieret. Senest har vi fået Verdensbankens blåstempel. Banken har i en ny rapport udnævnt vores system til at være "robust", "godt designet" og "gennemsigtigt". Det fremhæves som en styrke, at systemet står solidt plantet på tre ben med hvert sit fortrin. Vi har brug for både solidariteten og valgfriheden. Fronterne går mellem dem, der ønsker mere tvang og dem, der vil have mere valgfrihed. ATP vil øge den tvungne opsparing. Det er at skyde gråspurve med kanoner. Fremover vil 95 procent af alle pensionister have sparet nok op. Det taler klart imod at tvinge mere opsparing ned over samtlige danskere. Side 9

10 Andre vil have mere valgfrihed. Det gode spørgsmål er hvor. Når ambitionen i øvrigt også er et solidarisk pensionssystem. Flere og flere fravælger de høje garantier. Det har vakt opsigt. Måske er disse garantier også hånden på hjertet børn af en anden tid. Dengang renten var anderledes høj og levealder og kapitalkrav anderledes lave. Mange glemmer, at garantier har en pris. Selvfølgelig. Kunder, der vælger garantien, risikerer et lavere afkast. Derfor er opgaven altid at afveje: Er de prisen værd? Også i pensionskasserne, hvor der ikke er andre end medlemmerne til at betale. Fremtidens pension skal passe til danskerne. Den skal være livslang. Fordi danskerne lever længere og længere og ikke må løbe tør for opsparing før tid. Den skal være fleksibel. Fordi danskerne skal kunne arbejde og spare op, så det passer til dem. De skal fx kunne stoppe udbetalingen fra en pension, hvis de får job. Pensionen skal være lagt an på et godt økonomisk incitament til at spare op. Fordi opbakningen til vores system ellers risikerer at smuldre. Side 10

11 Men politikerne mangler penge. Pensionsopsparingen står for skud. Nogle partier vil lægge et loft over, hvor meget man kan betale ind til sin livrente med fradrag. Der tales i krogene om at fremrykke skatten på pension. Begge dele skal de holde fingrene fra! Det er farlige fix uden en krone i provenu. Mange selvstændige, folk med svingende indkomst og andre med en kort optjeningsperiode vil få sværere ved at opnå en ordentlig pension. Og det system, vi kender på arbejdsmarkedet, hvor pension er en obligatorisk del af lønnen, vil blive truet. Også for dem, der ikke kommer i nærheden af loftet. For ingen ved med sikkerhed, hvem loftet rammer evt. senere i livs- og karriereforløb. Derfor kan et loft over livrenter blive en trussel mod det solidariske pensionssystem. Danskerne skal spare mere op livslangt, ikke mindre. Et loft og dermed en fremrykket skat på pension vil prikke hul på et historisk generationstyveri med ingen penge til at finansiere fremtidens mange ældre. Spørg enhver nationaløkonom. Spørg jeres børn: Hvad synes de mon om at få overdraget en regning på mange milliarder? Politikerne har en vigtig opgave i at fastholde danskernes tilskyndelse til at spare op. En høj opsparing hviler på tillid, Side 11

12 og tillid forudsætter stabilitet. Pilles der snart hist snart pist i skattereglerne, lægger det gift for danskernes tillid til systemet. Forsikring Forsikringer er i vejrets vold næsten skyllede bort. Der blev hårdt brug for Stormflodsordningen, der nu også dækker oversvømmelser fra åer og søer. For den, der står med fødderne i vand i sin kælder, er tempo vigtigt. Det ved selskaberne. Men den ny offentligt styrede Stormflodsordning har haft svært ved at komme i gear fra start. Det gav os frustrerede kunder. Det er en børnesygdom, som myndighederne forhåbentligt er ved at få has på. Forsikringer skal løse mange problemer. Somme tider lidt for mange. Bukserne er sprækket i den ny huseftersynsordning, som Folketinget har på vej. Et udvalg var ellers efter næsten 4 års hestearbejde nået frem til en ny og bedre huseftersynsordning. Men i 12. time vendte Forbrugerrådet på tallerkenen. Og nu er det forslag, der skulle rydde op i regelrodet om fugt og skimmelsvamp, mudret til. Det er nemt nok at stille krav til, hvad forsikringsselskaberne skal dække. Men det skal også kunne lade sig gøre til en pris, som forbrugerne vil betale. Og på en måde, som giver Side 12

13 klarhed over forbrugernes rettigheder. Forbrugerne? Ja, de efterlades med to skadebegreber for skimmelsvamp og total forvirring. Mange klager allerede i dag forgæves. Det bliver værre. Opgaven er løst til bundkarakter. Folketinget forhandler en ny erstatningsansvarslov. Hensigten er at man skal have samme erstatning, uanset om man kommer til skade på arbejdet eller i fritiden, selv om erstatningen følger af forskellige love. Men lovforslaget løser ikke problemet. Området plages af sager, der trækker ud i årevis. Pengene postes ud på bureaukrati og dyr bistand i stedet for at komme den tilskadekomne direkte til gode. Lad os få et udvalg, der kan finde ud af, hvordan man skaber sammenhængmellem lovene, så alle får en rimelig behandling. Først når det nuværende gab er lukket, undgår tilskadekomne at svæve i uvished år ud og år ind. Partnerskaber Moderne velfærd har forsikring og pension i knoglemarven. Også i Danmark, hvor såvel forsikring som pension fletter sig ind i lovgivningen og det fælles, skattefinansierede tilbud. Vores pensionssystem i tre søjler er måske det fineste eksempel på en gennemtænkt arbejdsdeling mellem det of- Side 13

14 fentlige, skattebetalte tilbud og det private. Det burde inspirere. Forsikringer har ikke samme klare rolle, men forsikringer rummer ofte nøglen til nye og bedre løsninger for forbrugerne. Forsikringsselskaberne løfter stadig mere på det forebyggende område. De tilbyder forebyggende sundhedsydelser på arbejdspladserne. De bidrager til at forebygge trafikulykker og indbrud. Vi arbejder som branche sammen med Skat om et nyt digitalt motorregister. Det skal lette livet for bilkøberne, der slipper for en tur forbi motorkontoret. Vi er med i regeringens indbrudspakke. Her er vi med i en skærpet kamp mod hæleri. En større hælerikampagne satte fokus på danskernes ansvar, hvis de bevidst eller ubevidst køber varer, som med rette kan mistænkes for at være "varme". Vi arbejder på sikring mod indbrud i virksomheder og private hjem og har en ny database over særligt værdifulde genstande på vej. Alt sammen skal bremse hæleri og dermed også indbrud. Side 14

15 Vi har et oplagt partnerskab med kommuner og politi, når det gælder kampen mod forsikringssvindel. For den storstilede forsikringssvindel gemmer ofte også på socialt bedrageri. I et partnerskab med Sundhedsstyrelsen sikrer vi, at kritisk syge patienter automatisk får besked om, at de kan have ret til udbetaling fra en forsikring. På den måde vil færre gå glip af den erstatning, de har ret til. På sundhedsområdet arbejder branchen på et fælles kodeks for, hvordan sundhedsforsikrede patienter skal håndteres i det danske sundhedsvæsen. Fordi vi som branche har et ansvar for, at vores kunder får rette behandling og et samfundsansvar for, at de fortsat knappe lægeresurser bruges rigtigt, nemlig på de syge. Danskerne efterspørger sundhedsforsikringer fradrag eller ej. Meningerne om fradraget er stærke og delte. Faktum er, at fradraget er politikernes adgangsbillet til at styre markedet for sundhedsforsikringer. Fjerner politikerne fradraget, kan de heller ikke længere stille krav til virksomhederne om fx at tilbyde sundhedsforsikringer til alle på arbejdspladsen portvagt som direktør. Det er et ægte politisk dilemma, der fortjener en nuanceret debat. Side 15

16 Pensionsselskaberne er partnere i regeringens vækstplan. Med Dansk Vækstkapital skyder branchen milliarder ind til fordel for nye vækstvirksomheder. Ordningen er designet, så den tjener vores interesse som investorer. Samfundsansvar går hånd i hånd med investorhensyn. Dette er også forudsætningen, hvis branchen skal bidrage til danske broer, veje og kloakker. Det efterlyses politisk. Vi er klare. Men betingelsen er altid afkast. Det tror vi også kan lade sig gøre. For disse aktiver har nemlig meget af det, som pensionsselskaberne søger: Sikkerhed, volumen og langt sigte. Alligevel er der et gab mellem de politiske ambitioner og pensionsselskabernes engagement i offentlige-private partnerskaber. Det kalder på politisk initiativ. Derfor har vi i dag valgt offentlige-private partnerskaber som tema her i dag. Vi har ikke facit, men viljen til at bidrage til bedre dansk infrastruktur og troen på, at mere kan lade sig gøre. Spørgsmålet i dag er: Hvad der skal til? Med disse ord vil jeg sige tak til vores faste samarbejdspartnere. I regering og folketing. Tak til embedsværket i mini- Side 16

17 sterierne og til Finanstilsynet samt organisationerne omkring os for såvel med- som modspil. God fornøjelse med debatten! Side 17