Health for sale. Indstik. Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser. For Danske Fysioterapeuter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health for sale. Indstik. Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser. For Danske Fysioterapeuter."

Transkript

1 Health for sale Indstik 2015 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser For Danske Fysioterapeuter Februar 2015

2 LHBS 2015 for Danske Fysioterapeuter

3 Indhold Indledning... 3 Det private sundhedsmarkeds værdi Megatrends - mønstre i adfærdsændringer... 7 Megatrend 1: Professionel hjælp 24/ Megatrend 2: Oprør mod det perfekte sundhedsbillede...10 Megatrend 3: Sundhed som oplevelse Megatrend 4: Fokus på arbejdet inden døre Behovsdrevne segmenter Forbedringssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Hvor stort er segmentet? Forebyggelsessegmentet...16 Uddrag af beskrivelse af segmentet...16 Hvor stort er segmentet?...16 Behandlingssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Hvor stort er segmentet? Genopbygningssegmentet...18 Uddrag af beskrivelse af segmentet...18 Hvor stort er segmentet?...18 Afsluttende bemærkninger...19

4 Indledning I 2011 havde LHBS (dengang Lighthouse Cph) glæden af at udarbejde rapporten Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter. Udgangspunktet dengang var, at få udarbejdet en efterspørgselsorienteret markedsanalyse af det private marked for fysioterapeutiske ydelser for at styrke Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik og for at forstå hvilke muligheder, der eksisterer for fysioterapeuter og fysioterapeutiske ydelser, i den private sektor. Tingene udvikler sig hurtigt indenfor det private sundhedsmarked. Fra 2012 til 2013 voksede antallet af personer med en sundhedsforsikring med godt , hvilket betød at 1,85 mio. personer havde en sundhedsforsikring i De sundhedsforsikrede har tilmed 17,6 pct. højere sandsynlighed for at få en henvisning til en fysioterapeut end en tilsvarende uforsikret person med samme alder og køn mv. 2, hvilket blot understreger nødvendigheden af løbende at ajourføre sin viden og de kommercielle implikationer af udviklingen. Derfor har Danske Fysioterapeuter bedt LHBS om at opdatere megatrends og de mest centrale nøgletal og udarbejde dette indstik til den oprindelige rapport. indstikket indeholder et opdateret værdiestimat af det private sundhedsmarked, fire nye trends og en opdatering af antallet af danskere i de 4 segmenter, der blev udarbejdet i Indstikket er et supplement til den tidligere udarbejdede markedsanalyse. Det er derfor vigtigt at kende den tidligere udarbejdede markedsanalyse for at drage den fulde nytte af indstikket. Ansvarlig for oplysninger og research i indstikket er Direktør og Sociolog Eva Steensig, LHBS A/S. 1 Analyse/statistik/forsikring/antalpolicer/Sider/Sundhedsforsikring_Antal_forsikrede_praemier_erstatninger.aspx 2 Forsikring & Pension

5 Det private sundhedsmarkeds værdi 2015 Som det i rapporten fra 2011 er beskrevet, så er det private sundhedsmarked en broget og vanskelig definérbar størrelse, da der er mange udbydere og ydelser af vidt forskellig art. Derfor kan man dog godt forsøge at vurdere markedets kommercielle værdi i kroner og øre. Der er blevet brugt forskellige antagelser og vurderinger i dette indstik ligesom der blev i 2011 hvilket der vil blive redegjort for undervejs. Disse antagelser og kriterier er lagt ned over valget af data og metodisk snit. Tilgangen, som er anvendt i dette indstik, er den samme som i markedsanalysen Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter, så der dermed er et solidt sammenligningsgrundlag mellem markedsanalysen fra 2011 og dette indstik med opdaterede tal. Der er ligeledes taget udgangspunkt i Udbydermodellen fra 2011, som danner rammeværktøj for at definere markedet og det specifikke forbrug. Ser vi på den inderste ring i Udbydermodellen, så udgør markedet for private sundhedsydelser omhandlende bevægeapparatet ved brug af fysioterapeuter og kiropraktorer i 2015 ca. 1,1 mia. kr., hvilket er uændret ift Dette dækker over husstandens udgifter uanset andelen af egenbetaling. Alternative behandlinger 3 udgør 834 mio., hvilket er en fremgang på 15% ift Inkluderes alternative behandlinger i værdien af den samlede inderste ring, hvor læger/speciallæger også er med, så udgør den i ,4 mia. kr. mod 2,2 mia. kr. i Det er en stigning på 7%, hvilket svarer til inflationen i samme periode. Inflationsreguleret er værdien af sundhedsmarkedet (eks. randområdet) steget 10% de seneste 5 år og 80% de seneste 15 år 4 Den estimerede akkumulerede værdi for cirkel 1 og 2 i sundhedsmarkedet (dvs. eksklusiv randområdet), som skitseret i Udbydermodellen, udgør i ,7 mia. kr. mod 4,8 mia. kr. i 2010 svarende til en stigning på 19%. Andet lag vurderes i 2015 til 3,4 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i 2010, hvilket er en stigning på 28%. Træning driver udviklingen idet hele 80% af væksten kommer herfra. Danskerne betaler årligt ca. 2,1 mia. kr. til Træning via fitness abonnementer 5. Det er en stigning på 39% sammenlignet med Når det gælder antallet af kommercielle fitnesscentre, så var der ifølge DIF 543 centre på landsplan i 2013 mod 334 i Der er altså kommet 62% flere kommercielle fitnesscentre til på bare syv år med en årlig gennemsnitlig vækst i antallet af centre på 7%. Tal fra DGI viser, at der også er fremgang inden for træning i foreningsbaserede motionscentre. Fra 2012 til 2013 voksede medlemstallet blandt DGItilknyttede motionscentre med 12% til medlemmer 6, hvilket gør det til den 6. største idræt i DGI. Blandt de 5 største idrætter er: Gymnastik 7 (1%), Fodbold (-3%), Svømning (4%), Badminton (-4%) og Håndbold (-1%), hvor det kun er svømning, der oplever en reel medlemsfremgang. 3 Defineret i Forbrugsundersøgelsen som Naturlæge, anden alternativ behandling. Heri er inkluderet ergoterapi, zoneterapi, akupunktur mv. 4 Her er inflationsreguleret dvs. at historikken er omregnet til 2015 priser. 5 Forbrugspost Abonnement på fitness. 6 Tal for 2013 og 2012 kan ikke sammenlignes med tidligere tal pga. ændret registreringssystem. 7 I parentes er angivet udviklingen i medlemstallet fra 2012 til 2013 oplyst af DGI. 4

6 Wellness 8 udgør ca. 668 mio. kr. mod 550 mio. kr. i 2010 mens Mental sundhed 9 ligger stabilt omkring et par hundrede mio. kr. Grundet en medlemsfremgang i Foreningen af Kliniske Diætister er Kost 10 estimeret til 360 mio. kr. mod 300 mio. kr. i Ser vi alene på randområdet, så er den samlede værdi 15,3 mia.kr. 11 mod 13,0 mia. kr. i 2010, hvilket er en stigning på 17%. Her er de store poster Vitaminer, kosttilskud og medicin 12, der er faldet 8% til 5,7 mia. kr. samt Kost og fødevarer 13, der med årlige vækstskøn 14 for funktionelle fødevarer på 7,5% estimeres til i 2015 at udgøre 8,3 mia. kr. mod 6,0 mia. kr. i Remedier 15, som er vokset 173% siden 2010, udgør 643 mio. kr. Samlet set udgør de 3 lag i sundhedsmarkedet 21,0 mia. kr. mod 17,8 mia.kr. i 2010, hvilket er en stigning på 18%. 15,3 mia Selvhjælp (Bøger, kurser) 3,4 mia Vitaminer, kosttilskud og medicin Træning Mental 5,7 mia dkk (6,2 mia) 2,1 mia dkk (1,5 mia) Wellness 668 mio dkk (Tal i parentes i modellen er tal fra 2011 analysen). Kiropraktor (13 mia) (2,6 mia) Fysioterapeut Akupunktør Bevægeapparat 2,4 mia Ergoterapeut Læge (inkl. speciallæge) (2,2 mia) Alternativ behandling Kost (vejledning) Remedier (apparater, maskiner) Sundhed (550 mio) 834 mio dkk (727 mio) Føde- og drikkevarer 8,3 mia dkk (6 mia) Skønhed Sundhedsteknologi Randområde 21 mia (17,8 mia) 8 Helsestudier, massage, enkelt-behandling & øvrige tjenesteydelser til personlig pleje dvs. eksklusiv skønhedspleje samt wellness ophold som ikke kan adskilles fra andre ferie-/rejsetyper. 9 Mental er her udelukkende omkostninger til praktiserende psykologer dvs. eksklusiv meditation, mindfulness, coaching mv. 10 Kost er estimeret ud fra at de 600 diætister i Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) dagligt har 4 private kunder værdisat til 800 kr. per seance estimat var baseret på 500 diætister som var det daværende medlemstal. 11 Skønhed er estimeret ud fra det estimerede antal af kosmetiske indgreb (20.000) og en gennemsnitspris på kr. skønnet ud fra prisniveauet for de typiske behandlinger. Der foreligger ikke tal på Teknologi og Selvhjælp. I værdiberegningen er her er foretaget konservative skøn på hhv. 21 og 54 mio.kr. som er hhv. en fordobling og inflationsregulering siden Er en samlet forbrugstype i Forbrugsundersøgelsen. 13 Udgangspunktet er her 6,5% af forbruget til fødevarer og drikkevarer (u. alkohol) svarende til den andel som Amerikanske studier har estimeret at Functional Foods udgjorde i Dertil er et årligt dansk vækstestimat på 7,5% (skønnet til 5-10%) tillagt således at 2015 andelen af funktionelle fødevarer udgør estimeret 8,7%. 14 Ifølge udgivelsen Funktionelle fødevarer udgivet af Fødevare Industrien (en del af Dansk Industri), Remedier værdisættes ud fra forbrugstyperne Farmaceutiske produkter og hjælpemidler o/300 kr. og Febertermometre, farmaceutiske produkter u/300 kr. 5

7 Den primære kilde til værdiberegningen er som i 2011 en rekvireret særkørsel fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 16, hvor 60 forbrugskategorier, indeholdende gennemsnitligt husstandsforbrug, manuelt er udvalgt og efterfølgende anvendt til at beregne det samlede private forbrug. Kort fortalt dækker Forbrugsundersøgelsen ca. 97% af danskernes privatforbrug. I praksis registrerer man på husstandsniveau forbruget fordelt på ca forskellige forbrugstyper. Da ikke alle kategorier præcist passer til Udbydermodellen og analysens definition af det private sundhedsmarked er der undervejs foretaget nogle skøn ud fra markedskendskab samt anvendt andre tilgængelige kilder. Eksempelvis er der ved værdisætningen af Kost anvendt medlemstal fra Foreningen af Kliniske Diætister (600 mod 500 i 2010) samt skøn for antallet af daglige behandlinger og en timepris estimaterne er baseret på inflationsfremskrivning af de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik som er fra estimaterne fremkom på lignende vis ud fra 2009 tal. 6

8 Megatrends - mønstre i adfærdsændringer Analysen fra 2011 indeholdt 12 megatrends, som var meget markante og afgørende for forståelsen af udviklingen indenfor det private sundhedsforbrug. De megatrends, som dengang blev beskrevet, var: 1. Teknologi Digitalisering 2. Din sundhed er dit eget ansvar! 3. Forbrugerne har deres eget kredsløb 4. Specialisering 5. Ekstremsport på flere niveauer 6. ROTI (Return on time investment) - Quick-fix 7. Nye patienter 8. Flere ældre 9. Behov for tryghed og håb Mental Sundhed 10. Kost Fokus 11. Sundhedsfanatisme 12. Sundhed på arbejdspladsen Over de år, der er gået siden analysen i 2011, er der opstået nye trends og tendenser. Derfor indeholder dette indstik også nye megatrends, som ligger i forlængelse af de dengang beskrevne megatrends, som altså fortsat er relevante og aktuelle. De 4 nye megatrends vil blive beskrevet på de følgende sider og består af: 1. Professionel hjælp 24/7 2. Oprør mod det perfekte sundhedsbillede 3. Sundhed som oplevelse 4. Fokus på arbejdet inden døre 7

9 Megatrend 1: Professionel hjælp 24/7 Antallet af selvmonitorering og Do It Yourself (DIY) løsninger er ikke blevet mindre, siden denne rapport blev skrevet i Forbrugerne har via den videre teknologiske udvikling oplevet endnu mere empowerment, når det gælder løsninger, der gør, at de kan klare de problemer de møder selv også inden for sundhed. Denne empowerment muligheden for at klare tingene selv har vænnet forbrugerne til, at de kan klare de problemer, de måtte møde, med det samme. De skal ikke vente på åbningstider eller andet, men klarer det hele med det samme og mange gange fra deres smartphone. Denne tendens har gjort, at fagfolk inden for sundhed nu også tilbyder deres ydelse i en mere fleksibel form, som ikke går på kompromis med forbrugernes sparsomme tid og hverdag, men derimod står til rådighed, når det passer forbrugeren. Der er to store drivers bag denne nye type service. Dels er det tilgængelighed, men også betalings- og ydelsesmetoden, der anvendes. De professionelle fagfolk, der henvises til under denne trend, står først og fremmest til rådighed 24 timer i døgnet alle ugens dage. Via en applikation forbindes patienten med fagpersonalet, som giver råd og vejledning, når forbrugeren har brug for det. Eksempelvis vejledning til mødre, som lige har født. Moderen bliver i denne situation matchet med en fagperson, som passer hendes egen personlighed, og skulle moderen opleve problemer, kan hun hele døgnet søge hjælp og få råd hos denne fagperson. I denne situation kan det give en stor følelse af sikkerhed for den nybagte moder i den skrøbelige situation, dagene efter fødslen kan opleves som 17. Som vi kender det fra fitnesscentre og andre virksomheder, så har vi over årene set abonnementskoncepter vokse sig stort. De services, som går under denne tendens, tilbydes ofte som en abonnementsordning. Hvis vi bruger eksemplet ovenfor, så vil den nybagte moder for et fast beløb om måneden kunne kontakte fagpersonalet, og betaler dermed ikke pr. henvendelse, hun tager til fagpersonalet. Dette gør det overskueligt, og fjerner tvivlsspørgsmålet hos forbrugerne om ekstraomkostninger ved brug af nye services som denne. Forbrugerne søger løsninger som passer ind i deres hverdag, hvor det ikke er dem, som skal tilpasse sig servicen, men omvendt. Dertil skal det være overskueligt og gennemsigtigt hvad angår omkostninger og selvfølgelig også hvilken ydelse der gives for at tale til tidens forbrugere. Dette kan teknologien skabe en platform for, men de to store 17 8

10 drivere bag: tilgængelighed og betalings- ydelsesmetoden, kan ligeledes overføres til den fysiske behandling og kontakt mellem patienter og fagfolk. Vida: App med persontilpassede coaches, der står til rådighed 24/7. Forbrugeren kan vælge mellem 7 forskellige typer coach: cheerleader, drill sergeant, innovator, listener, challenger og analyzer. Rise: Personlig kostrådgivning med diætister via app. Pager: Med Pager får forbrugeren via en app direkte adgang til at bestille lægebesøg uden for den normale åbningstid. Better: En ny service fra The Mayo Clinic, som forbinder patienter med fagfolk til en første vurdering af patientens symptomer. Personalet kan se hele patientens lægejournal, hvis der gøres brug af servicen, for dermed bedre at kunne rådgive. Talkspaces: Med Talkspaces kan folk med psykiske problemer chatte med en professionel terapeut, for et fast beløb om måneden. First Derm: Via en app kan forbrugeren sende billeder af de synlige problemer, der er på deres krop, til professionelle fagfolk, for at få en første vurdering af problemet. First Derm er blevet udviklet ud fra den indsigt, at nogle folk synes det er pinligt at gå til lægen med sygdomme, der kan ses på huden. HealthTap: Via appen HealthTap kan forbrugeren holde live-call med læger, så de ikke behøver at tage ned til lægen i første omgang. Yoogia: Interaktive yoga hold, hvor forbrugeren er i eget hjem, og både udøverne og yogalæreren kan se hinanden via webcam. First Opinion: Med denne app kan mødre chatte med en læge 24/7 om de forskellige problemstillinger, de møder. 9

11 Megatrend 2: Oprør mod det perfekte sundhedsbillede Ligeledes som der ses en sundhedsfanatisme, hvor det at dyrke sundhed i flere tilfælde antager sygelige dimensioner, så ses der også en modpol, der går imod denne tendens og trækker sundhed ned på et for de fleste mere realistisk plan. I flere år er befolkningen blevet tudet ørerne fulde om det perfekte sundhedsideal hvad angår både motion, figur og kost. Både i reklamer men ligeledes og nok med endnu større påvirkningskraft de perfekte menneskers opslag på sociale medier. Det er dog langt fra alle i den danske befolkning, som har tid eller lyst til at fokusere fuldt ud på motion og kost, og det er dermed heller ikke alle, der har mulighed for eller lyst til at leve op til det perfekte ideal. Selv ikke sundhedseksperterne har mulighed for at leve op til det. Eksempelvis har Christian Bitz skrevet bogen Uperfekt, som en reaktion på hans egen uperfekthed. Han har ikke selv kunne følge alle de råd, som han eksempelvis har givet på tv, og følte at han måtte komme frem med dette 18. Christian Bitz s bog Uperfekt. Geo og Thomas Skov udgiver bogen Den ultimative skønhedsguide. Lammily: En barbie-dukke med mere retvisende og naturlige proportioner, end de kendte Barbie-dukker. Lingeri-brandet Aerie har lanceret en kampagne med u-retoucherede billeder af kvinder med naturlige proportioner. Blake Beckford: 33-årig mand med stomipose gennemgår forvandling til fitness-model, deltager i fitnesskonkurrencer og udtaler, at han var opsat på at vise omverdenen, at stomi ikke ændrer på den man er. Det handler derfor om et fokus på sundhed, hvor man nærmere må være sundhedsrealist, i stedet for at sigte mod det uopnåelige. En tendens som lever side om side med den ekstreme sundhedsdyrkelse da disse to tendenser giver næring til hinanden

12 Megatrend 3: Sundhed som oplevelse Sundhed og motion er blevet allestedsnærværende hos danskerne og er naturligt implementeret i manges hverdag. Det har skabt muligheder for at udvikle koncepter og arrangementer, som skaber en oplevelsesværdi for deltagerne. Sundheds- og sportsoplevelser og turisme har i et stykke tid været i kraftig vækst f.eks. marathonture og turismeoplevelser med udgangspunkt i sport eller kost. Seneste skud på stammen er en videreudvikling hvor motion ikke er målet, men midlet til at få en unik og speciel oplevelse. Dvs. motion bruges som samlingspunkt for at skabe en helt særlig oplevelse, men at man tilføjer det dimensioner fra kulturens og underholdningens verden. Et eksempel på dette er Zulu The Colour Run, som i 2014 tiltrak hele deltagere bare i Danmark. Som de skriver på deres hjemmeside: The Happiest 5K! og Farver + Løb = Fest!, er der her ikke tale om et arrangement, hvor det gælder om at presse sin krop, men derimod have det sjovt over den 5 kilometer lange rute, der løbes. Undervejs er der farveeksplosioner, som gør, at løberne til sidst er indsmurt i alle regnbuens farver fra top til tå 19. Der ses ligeledes konceptet Run for your lives, hvor man mod at betaling, kan se frem til en dag, hvor man bliver jagtet af zombier på en løberute. For at gennemføre, skal man undgå at blive inficeret af de zombier, der jagter en 20. Udover disse større koncepter, ses ligeledes arrangementer i mere moderat form. Eksempelvis broløb, løb på landingsbaner, løbeture med guides i specielle områder osv. Der er dermed i den grad mulighed for at skabe unikke oplevelser, hvor det ikke er den ekstraordinære fysiske ydelse det kommer an på, men derimod er det hele oplevelsen, der er unik, hvor den fysiske ydelse kun er midlet til at få oplevelsen. Zulu The Color Run: 5 kilometers løb, hvor det går ud på at have en fest frem for at gennemføre de fem kilometers løb hurtigst muligt. Run With a Ranger: Kom ud og løb med en Ranger i National Mall, Washington, samtidig med, at der bliver fortalt om områdets historie. The Zombie-run: Løb, hvor det gælder om at undslippe de zombier, som jagter en. Forskellige uafhængige arrangementer med løb på eksempelvis lufthavne, broer osv

13 Megatrend 4: Fokus på arbejdet inden døre Som en del af det store fokus på sundhed og velbefindende, har dette som beskrevet i Health for Sale analysen også haft sit indtog i arbejdslivet. Som flere og flere arbejdspladser over år er blevet etableret inden døre og mange gange tager form af stillesiddende arbejde i flere timer i træk, har netop denne form for arbejde fået et helt nyt fokus rent sundhedsmæssigt. Dette arbejde har resulteret i flere forskellige typer af løsninger, som eksempelvis kan være videreudvikling af arbejdsstationer, men ligeledes som forskelligartede ydelser til enkelte virksomheder, der ønsker at dyrke deres ansattes velbefindende og sundhed. For mange ansatte indendøre er kontorstolen, skrivebordet og computeren de redskaber, der hovedsagligt bliver gjort nytte af, når arbejdet skal fuldføres. Rent sundhedsmæssigt kan det have alvorlige følger, hvis personen sidder forkert gennem længere tid. Her har eksempelvis firmaet Darma udviklet en digital siddepude 21. Puden kan måle hvilken position, som brugeren sidder i, og kan ligeledes måle de micro-bevægelser, som brugeren gør, når denne sidder ned. Siddepuden måler dertil også stressniveau og hjerterytme. Opfanger siddepuden et for højt stressniveau, vil den gøre brugeren opmærksom på dette og komme med forslag til, hvordan brugeren kan sænke sit stressniveau. Måden hvorpå, at brugeren bliver gjort opmærksom på dette, er via en app, som installeres på brugerens smartphone. Siddepuden gør ligeledes brugeren opmærksom på, hvis denne har siddet ned for lang tid. For både at kunne sidde ned og stå op, er der brug for hæve-/sænkebord. Og ligeledes inden for denne kategori, ses der en intelligent videreudvikling. Eksempelvis kan ansatte, som arbejder bag skrivebordet, nu også få et hæve-/sænkebord, der ved at give små bevægelser op og ned, gør brugeren opmærksom på, hvornår det er tid til at ændre position fra siddende til stående 22. Der er i det hele taget kommet et stort fokus på det stillesiddende arbejde inden døre, hvilket åbner op for både udvikling inden for arbejdsredskaber, men ligeledes konsulentydelser og koncepter, som har fokus på at bibeholde eller højne de ansattes trivsel hvilket i sidste ende også har arbejdsgiverens interesse, i form af højere ydelsesniveau

14 Storkstand: Et lille skrivebord, som kan sætte fast på ryggen af kontorstolen, hvorved det bliver muligt for folk at stå op og arbejde, hvis de ikke har et hæve-/sænkebord. The Stir Kinetic Desk: Intelligent hæve-/sænkeskrivebord, som giver brugeren besked med små bevægelser op og ned, når det er tid til at stå op, hvis brugeren har siddet for lang tid. Cubii: Nyudvikling af den gamle sofacykel, hvor denne er blevet udviklet med helblik på, at få flere folk med stillesiddende arbejde til at bevæge sig, samtidig med de sidder ned. Darma: Siddepude der kan måle hvordan brugeren sidder og giver besked, hvis brugeren sidder i en ugunstig position. Tao WellShell: En lille træningsenhed der via forskellige typer øvelser gør det muligt at træne på arbejdspladsen. Tao WellShell holdes mellem begge hænder og via forskellige pres på denne trænes musklerne. Studie med fokus på, hvor store de sundhedskonsekvenser er for folk, når de ikke bliver udsat for naturligt dagslys. 13

15 Behovsdrevne segmenter Når det drejer sig om at segmentere befolkningen ud fra deres behov for og forbrug af sundhedsydelser, kan der segmenteres på et væld af kriterier som køn, på sygdomme og risikofaktorer. For dog at drage nytte af de segmenter der udarbejdes, er det essentielt at de defineres på en måde, så de kan anvendes og reelt bidrager i arbejdet med f.eks. udvikling af strategi, services, ydelser eller kommunikation. Da markedsanalysen Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter blev udarbejdet i december 2011, blev der udarbejdet 4 segmenter af LHBS med direkte tilknytning til Danske Fysioterapeuters arbejde, på baggrund af den erfaring og viden LHBS besidder, efter mange års arbejde med segmenter. De mest udslagsgivende behovsdrevne segmenter var og er: Behovet for forbedring af helbred. Motiv: Bedre ydeevne JEG VIRKER BEDRE Behovet for forebyggelse af sygdom. Motiv: Undgå sygdom JEG VIRKER Behovet for behandling af sygdom. Motiv: Sygdom væk JEG VIRKER (RIMELIGT) Behovet for genopbygning af helbred. Motiv: Rask igen JEG VIRKER (IGEN) De fire segmenter var og er dem, der bedst kan etableres, når det gælder forbrug og behov på det private sundhedsmarked. Det vil derfor også være dem - de tidligere udarbejdede segmenter - som der leveres en opdatering på i dette indstik. Den fulde kvalitative og erfaringsbaserede beskrivelse af segmenterne findes i den oprindelige markedsanalyse, hvor der i dette indstik er fokuseret på at give en vurdering af, hvor store segmenterne er i 2015 set i forhold til markedsanalysen fra Der vil dog være et kort uddrag af den kvalitative og erfaringsbaserede beskrivelse ved hvert af de fire segmenter. 14

16 Forbedringssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det er forbrugere, for hvem det at forbedre og optimere deres helbred opfattes så vigtigt, at det er noget de bruger både energi, tid og penge på. Vi har her at gøre med forbrugere, som stiller store krav og har store forventninger til tilværelsen, som gør, at de hæver barren i deres forventninger til tilværelsen ved at optimere deres helbred og præstationsevne i tilværelsen generelt. Det er derfor også mennesker, der er karakteriseret ved at have et vist økonomisk, fysisk og mentalt overskud, da der skal overskud til at fokusere på en yderligere optimering 23. Hvor stort er segmentet? Forbedringssegmentet består fortsat af de ca. 1 mio. danskere 24, der er sunde og raske og dyrker regelmæssig motion, som det også var situationen i markedsanalysen fra De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at der er færre som ikke har langvarige sygdomme. Dette udlignes dog af, at flere dyrker motion. Da vi de seneste 5 år har oplevet en beholdningstilvækst blandt personer 18+ år på 2%, så peger pilen opad når det gælder udviklingen i segmentets størrelse, men da der ligger skøn til grundlag, så giver det ikke mening at snakke om en reel segmentforøgelse. 23 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Udgangspunktet er 2010 estimatet som var baseret på KRAM, 2009, hvor vi ved at 57%, blandt personer 18+ år, vurderer, at de har et virkelig godt/godt selvvurderet helbred og ikke har langvarige sygdomme og fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 fra Sundhedsstyrelsen at 28% af personer 16+ år, dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Vi antog at 50% flere blandt de 57% dyrker motion hvilket gav 24% (57%x28%x1,5) ud af de 4,4 mio. voksne danskere. Kombinationen mellem selvvurderet helbred og langvarige sygdomme er ikke tilgængeligt, men når vi ser på udviklingen i Den Nationale Sundhedsprofil 2013 kan vi konstatere at andelen der ikke har en langvarig sygdom er 65% (index 97), 85% (index 100) vurderer at de har et godt/virkelig godt selvvurderet helbred samt at 29% dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet (index 102). Samlet set svarer dette til en forventet uændret udvikling. Segmentet oplever principielt en mindre fremgang på 2% grundet befolkningstilvækst, men da estimatet er antagelsesbaseret ligger det i usikkerheden. 15

17 Forebyggelsessegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det er forbrugere, for hvem det at undgå at blive syge opleves som så relevant og vigtigt, at det fører til konkret handling og adfærdsændringer. Dette kan være forbrugere, som af forskellige årsager befinder sig i risikozonen for at blive syge (overvægtige, rygere, inaktive, mennesker med en lidelse med forhøjet risiko for tilstødende skavanker m.fl.), eller mennesker, der ikke oplever at kunne undværes (forældre til mindre børn) og som derfor vil gøre hvad de kan for at forebygge sygdom. Det kan i sidste instans også bare være mennesker, som ønsker at være på den sikre side og forebygge eventuelle sygdomme og skavanker 25. Seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser imidlertid, at der er færre som ikke har langvarige sygdomme og færre som har et dårligt selvvurderet helbred 28. Med andre ord forventes det, at der procentmæssigt er færre i segmentet. Indregnes befolkningstilvæksten så skønnes det, at det nu svarer til personer i Vi estimerer at ca. halvdelen 29 ønsker at forbedre deres aktuelle helbred. Det skønnes dermed, at forebyggelsessegmentet består af personer mod tidligere svarende til et fald på 8%. Hvor stort er segmentet? Som tidligere stammer segmentstørrelsen ud fra selvvurderet helbred blandt personer som ikke er syge endnu. Da der ikke findes statistikker der indeholder valide oplysninger om, hvorvidt evt. adfærd udelukkende skyldes ønsket om at forebygge sygdom, vil vurderingen af hvor mange, der er i dette segment, igen være baseret på den samme metode som i den tidligere markedsanalyse. Den tidligere segmentstørrelse var baseret på at 11% 26 vurderede at de ikke havde et godt selvvurderet helbred 27 og ikke havde langvarige sygdomme. Dette svarede til personer i De opdaterede informationer omkring kombinationen mellem selvvurderet helbred og langvarige sygdomme er dog ikke tilgængelige. 25 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s KRAM, Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. 28 I Den Nationale Sundhedsprofil 2013 kan vi konstatere at andelen der ikke har en langvarig sygdom faldet til index 98 og at færre (index 97) vurderer at de har et dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. 29 Estimat baseret på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen der viser at 51% af personer med et usundt kostmønster ønsker at spise mere sundt. I 2010 var andelen 54%. 16

18 Behandlingssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Består af forbrugere, som har fået konstateret en lidelse eller sygdom, som de behandles for. Dette kan være alt fra et dårligt knæ til en livstruende sygdom. Fælles for dem alle er, at målet er at få så virksom behandling som muligt og komme til at fungere lige så godt som før 30. Hvor stort er segmentet? Behandlingssegmentet består af voksne personer mod i Heraf modtager fysioterapi eller kiropraktik med offentlig ydelse. Der er desuden medregnet , som er en estimeret andel af personer, der har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. 30 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Tal fra Danmarks Statistik, 2013 som er fremskrevet ud fra seneste års vækst. Medregnet er Modtagere af Fysioterapi 51 (100%), Modtagere af Fysioterapi 62 (100%), Modtagere af Kiropraktik 53 (50%) og Modtagere af Kiropraktik 64 (50%). Kiropraktik er nedjusteret (ved skøn). Reduktionen skyldes en forventning om at nogle personer har modtaget flere behandlinger. 32 Landspatientregistreret, Der er genoptræningsplaner og 2011 skøn fra Danske Fysioterapeuter vurderer at behovet er dobbelt så stort dvs. i alt tal ( genoptræningsplaner) er beregnet via en årlig fremskrivning på 3% baseret på udviklingen fra 1. kvt til 1. kvt Vi inkluderer 25% (skøn) af dette samlede antal i behandlingssegmentet, idet vi finder det rimeligt at opjustere idet ikke alle disse bliver henvist til fysioterapi eller får kiropraktisk behandling. 17

19 Genopbygningssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det vil sige forbrugere, som har været igennem et behandlingsforløb og som nu skal genopbygges til at kunne fungere lige så godt som før hvis det er muligt. I dette segment har vi naturligvis de hofteopererede ældre og de knæopererede træningsfreaks, men vi har i stigende grad med mennesker at gøre, som har modtaget behandling og som ønsker at forcere tempoet i deres recovery ved at købe genopbygningsforløb 33. Hvor stort er segmentet? Grundlæggende består det nuværende genopbygningssegment af næsten det samme antal personer som beskrevet i Behandlingssegmentet. For at præcisere det, fjernes kronikere imidlertid og der medtages en større andel af de personer, som har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. Udgangspunktet er de personer, som har modtaget fysioterapi med offentlig ydelse opjusteret med halvdelen af dem, der har modtaget kiropraktik. Det er 5% flere end i 2010, hvor antallet var Heri er der ikke medtaget personer, som har modtaget vederlagsfri fysioterapi el. kiropraktik og som pr. definition er kronikere. Dertil tillægges som er den andel af personer, der har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. Dermed estimeres genopbygningssegmentet til personer, hvilket er en stigning på 10% ift Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Tal fra Danmarks Statistik, 2013 som er fremskrevet ud fra seneste års vækst. Medregnet er Modtagere af Fysioterapi 51 (100%) samt Modtagere af Kiropraktik 53 (50%). Modtagere af Fysioterapi 62 og Kiropraktik 64 er altså ikke medregnet. Kiropraktik er nedjusteret (ved skøn) grundet en forventning om at nogle personer har modtaget flere behandlinger. 35 Landspatientregistreret, Der er genoptræningsplaner og 2011 skøn fra Danske Fysioterapeuter vurderer at behovet er dobbelt så stort dvs. i alt tal ( har modtaget genoptræningsplan) er beregnet via en årlig fremskrivning på 3% baseret på udviklingen fra 1. kvt til 1. kvt Vi inkluderer 50% (skøn) af dette samlede antal i behandlingssegmentet, idet vi finder det rimeligt at opjustere idet ikke alle disse bliver henvist til fysioterapi eller får kiropraktisk behandling. 18

20 Afsluttende bemærkninger Afslutningsvis er de nye tal og tendenser blevet tilføjet i den model, som ligeledes blev udarbejdet til markedsanalysen fra Tilføjelserne ses i boksene med lys blå farve i modellen nedenfor. 19

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015 ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse

Læs mere

Serious Business in a Playful Way

Serious Business in a Playful Way Serious Business in a Playful Way Health for sale Indstik 2015 For Danske Fysioterapeuter V. Eva Steensig, Sociolog og Direktør i LHBS A/S I 2013 havde 1,85 mio.personer en sundhedsforsikring. De sundhedsforsikrede

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Serious Business in a Playful Way

Serious Business in a Playful Way Serious Business in a Playful Way HVAD EFTERSPØRGER FREMTIDENS BORGER OG HVORDAN PÅVIRKER DET SAMSPILLET MELLEM BORGER OG KOMMUNE? KL s Sundhedskonference 2016 V. Sociolog Eva Steensig Hvad kendetegner

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN

ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Co-funded by the Erasmus+ Programme of the European Union ANTAL FRIVILLIGE OG LØNNEDE POSITIONER I FORENINGER UNDER DIF, DGI OG FIRMAIDRÆTTEN Estimat udarbejdet af: Karsten Elmose-Østerlund & Bjarne Ibsen,

Læs mere

Sundhedssikring. giver virksomheden et ekstra løft

Sundhedssikring. giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores Sundhedssikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet og

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår. Topdanmark Sundhedssikring giver blandt andet:

Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår. Topdanmark Sundhedssikring giver blandt andet: Sundhedssikring God behandling, når du har allermest brug for det Sundhedsforsikring - til både børn og voksne Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår.

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Vedr. annoncering Spørgsmål - svar

Vedr. annoncering Spørgsmål - svar Vedr. annoncering Spørgsmål - svar Sundhedsordning og Akut psykologisk krisehjælp og psykologisk rådgivning forbindelse med arbejdsrelaterede problemstillinger for medarbejdere i Slagelse kommune Der er

Læs mere

FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL

FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL Vejen konference 24.-26.11. 2014 Maja Pilgaard FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL Yogakulturen som markedsplads YOGA I KØBENHAVN Tre store yogaudbydere de deler markedet? Yogaudøvere et homogent folkefærd med interessante

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring Pension for selvstændiges velfærdspakker Pension forsikring sundhedssikring 2 i dag er en god dag at begynde din pension Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Handel, Transport & Industri Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Handel, Transport & Industri Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Handel, Transport & Industri Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Henrik Brandt, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Andreas Jürgensen, : Resultater fra

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Sundhedsforsikring for Centralforeningen For Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen Af Officerer i Danmark (HOD)

Sundhedsforsikring for Centralforeningen For Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen Af Officerer i Danmark (HOD) Sundhedsforsikring for Centralforeningen For Stampersonel (CS) og Hovedorganisationen Af Officerer i Danmark (HOD) Hvad dækker Trygs sundhedsforsikring? Med Trygs Sundhedsforsikring får du hurtig og nem

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET 40 % Ikke Voksne i forening (16+år): I forneing 30 % 20 % 10 % 0 % LØBEEVENTS ER EN INDUSTRI og et hårdt udskilningsløb. DAGENS LØBETUR HVEM LEVERER

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Sundhedsforsikring. Dækninger. Sådan fungerer forsikringen. Sundhedssikring dækker. Sundhedssikring dækker ikke. God dækning til dig og din familie

Sundhedsforsikring. Dækninger. Sådan fungerer forsikringen. Sundhedssikring dækker. Sundhedssikring dækker ikke. God dækning til dig og din familie Sundhedsforsikring God dækning til dig og din familie Vores Sundhedssikring giver blandt andet: Frit valg af behandler vi hjælper gerne med at finde den rigtige Hurtig sagsbehandling oftest fra dag til

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere