Health for sale. Indstik. Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser. For Danske Fysioterapeuter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health for sale. Indstik. Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser. For Danske Fysioterapeuter."

Transkript

1 Health for sale Indstik 2015 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser For Danske Fysioterapeuter Februar 2015

2 LHBS 2015 for Danske Fysioterapeuter

3 Indhold Indledning... 3 Det private sundhedsmarkeds værdi Megatrends - mønstre i adfærdsændringer... 7 Megatrend 1: Professionel hjælp 24/ Megatrend 2: Oprør mod det perfekte sundhedsbillede...10 Megatrend 3: Sundhed som oplevelse Megatrend 4: Fokus på arbejdet inden døre Behovsdrevne segmenter Forbedringssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Hvor stort er segmentet? Forebyggelsessegmentet...16 Uddrag af beskrivelse af segmentet...16 Hvor stort er segmentet?...16 Behandlingssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Hvor stort er segmentet? Genopbygningssegmentet...18 Uddrag af beskrivelse af segmentet...18 Hvor stort er segmentet?...18 Afsluttende bemærkninger...19

4 Indledning I 2011 havde LHBS (dengang Lighthouse Cph) glæden af at udarbejde rapporten Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter. Udgangspunktet dengang var, at få udarbejdet en efterspørgselsorienteret markedsanalyse af det private marked for fysioterapeutiske ydelser for at styrke Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik og for at forstå hvilke muligheder, der eksisterer for fysioterapeuter og fysioterapeutiske ydelser, i den private sektor. Tingene udvikler sig hurtigt indenfor det private sundhedsmarked. Fra 2012 til 2013 voksede antallet af personer med en sundhedsforsikring med godt , hvilket betød at 1,85 mio. personer havde en sundhedsforsikring i De sundhedsforsikrede har tilmed 17,6 pct. højere sandsynlighed for at få en henvisning til en fysioterapeut end en tilsvarende uforsikret person med samme alder og køn mv. 2, hvilket blot understreger nødvendigheden af løbende at ajourføre sin viden og de kommercielle implikationer af udviklingen. Derfor har Danske Fysioterapeuter bedt LHBS om at opdatere megatrends og de mest centrale nøgletal og udarbejde dette indstik til den oprindelige rapport. indstikket indeholder et opdateret værdiestimat af det private sundhedsmarked, fire nye trends og en opdatering af antallet af danskere i de 4 segmenter, der blev udarbejdet i Indstikket er et supplement til den tidligere udarbejdede markedsanalyse. Det er derfor vigtigt at kende den tidligere udarbejdede markedsanalyse for at drage den fulde nytte af indstikket. Ansvarlig for oplysninger og research i indstikket er Direktør og Sociolog Eva Steensig, LHBS A/S. 1 Analyse/statistik/forsikring/antalpolicer/Sider/Sundhedsforsikring_Antal_forsikrede_praemier_erstatninger.aspx 2 Forsikring & Pension

5 Det private sundhedsmarkeds værdi 2015 Som det i rapporten fra 2011 er beskrevet, så er det private sundhedsmarked en broget og vanskelig definérbar størrelse, da der er mange udbydere og ydelser af vidt forskellig art. Derfor kan man dog godt forsøge at vurdere markedets kommercielle værdi i kroner og øre. Der er blevet brugt forskellige antagelser og vurderinger i dette indstik ligesom der blev i 2011 hvilket der vil blive redegjort for undervejs. Disse antagelser og kriterier er lagt ned over valget af data og metodisk snit. Tilgangen, som er anvendt i dette indstik, er den samme som i markedsanalysen Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter, så der dermed er et solidt sammenligningsgrundlag mellem markedsanalysen fra 2011 og dette indstik med opdaterede tal. Der er ligeledes taget udgangspunkt i Udbydermodellen fra 2011, som danner rammeværktøj for at definere markedet og det specifikke forbrug. Ser vi på den inderste ring i Udbydermodellen, så udgør markedet for private sundhedsydelser omhandlende bevægeapparatet ved brug af fysioterapeuter og kiropraktorer i 2015 ca. 1,1 mia. kr., hvilket er uændret ift Dette dækker over husstandens udgifter uanset andelen af egenbetaling. Alternative behandlinger 3 udgør 834 mio., hvilket er en fremgang på 15% ift Inkluderes alternative behandlinger i værdien af den samlede inderste ring, hvor læger/speciallæger også er med, så udgør den i ,4 mia. kr. mod 2,2 mia. kr. i Det er en stigning på 7%, hvilket svarer til inflationen i samme periode. Inflationsreguleret er værdien af sundhedsmarkedet (eks. randområdet) steget 10% de seneste 5 år og 80% de seneste 15 år 4 Den estimerede akkumulerede værdi for cirkel 1 og 2 i sundhedsmarkedet (dvs. eksklusiv randområdet), som skitseret i Udbydermodellen, udgør i ,7 mia. kr. mod 4,8 mia. kr. i 2010 svarende til en stigning på 19%. Andet lag vurderes i 2015 til 3,4 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i 2010, hvilket er en stigning på 28%. Træning driver udviklingen idet hele 80% af væksten kommer herfra. Danskerne betaler årligt ca. 2,1 mia. kr. til Træning via fitness abonnementer 5. Det er en stigning på 39% sammenlignet med Når det gælder antallet af kommercielle fitnesscentre, så var der ifølge DIF 543 centre på landsplan i 2013 mod 334 i Der er altså kommet 62% flere kommercielle fitnesscentre til på bare syv år med en årlig gennemsnitlig vækst i antallet af centre på 7%. Tal fra DGI viser, at der også er fremgang inden for træning i foreningsbaserede motionscentre. Fra 2012 til 2013 voksede medlemstallet blandt DGItilknyttede motionscentre med 12% til medlemmer 6, hvilket gør det til den 6. største idræt i DGI. Blandt de 5 største idrætter er: Gymnastik 7 (1%), Fodbold (-3%), Svømning (4%), Badminton (-4%) og Håndbold (-1%), hvor det kun er svømning, der oplever en reel medlemsfremgang. 3 Defineret i Forbrugsundersøgelsen som Naturlæge, anden alternativ behandling. Heri er inkluderet ergoterapi, zoneterapi, akupunktur mv. 4 Her er inflationsreguleret dvs. at historikken er omregnet til 2015 priser. 5 Forbrugspost Abonnement på fitness. 6 Tal for 2013 og 2012 kan ikke sammenlignes med tidligere tal pga. ændret registreringssystem. 7 I parentes er angivet udviklingen i medlemstallet fra 2012 til 2013 oplyst af DGI. 4

6 Wellness 8 udgør ca. 668 mio. kr. mod 550 mio. kr. i 2010 mens Mental sundhed 9 ligger stabilt omkring et par hundrede mio. kr. Grundet en medlemsfremgang i Foreningen af Kliniske Diætister er Kost 10 estimeret til 360 mio. kr. mod 300 mio. kr. i Ser vi alene på randområdet, så er den samlede værdi 15,3 mia.kr. 11 mod 13,0 mia. kr. i 2010, hvilket er en stigning på 17%. Her er de store poster Vitaminer, kosttilskud og medicin 12, der er faldet 8% til 5,7 mia. kr. samt Kost og fødevarer 13, der med årlige vækstskøn 14 for funktionelle fødevarer på 7,5% estimeres til i 2015 at udgøre 8,3 mia. kr. mod 6,0 mia. kr. i Remedier 15, som er vokset 173% siden 2010, udgør 643 mio. kr. Samlet set udgør de 3 lag i sundhedsmarkedet 21,0 mia. kr. mod 17,8 mia.kr. i 2010, hvilket er en stigning på 18%. 15,3 mia Selvhjælp (Bøger, kurser) 3,4 mia Vitaminer, kosttilskud og medicin Træning Mental 5,7 mia dkk (6,2 mia) 2,1 mia dkk (1,5 mia) Wellness 668 mio dkk (Tal i parentes i modellen er tal fra 2011 analysen). Kiropraktor (13 mia) (2,6 mia) Fysioterapeut Akupunktør Bevægeapparat 2,4 mia Ergoterapeut Læge (inkl. speciallæge) (2,2 mia) Alternativ behandling Kost (vejledning) Remedier (apparater, maskiner) Sundhed (550 mio) 834 mio dkk (727 mio) Føde- og drikkevarer 8,3 mia dkk (6 mia) Skønhed Sundhedsteknologi Randområde 21 mia (17,8 mia) 8 Helsestudier, massage, enkelt-behandling & øvrige tjenesteydelser til personlig pleje dvs. eksklusiv skønhedspleje samt wellness ophold som ikke kan adskilles fra andre ferie-/rejsetyper. 9 Mental er her udelukkende omkostninger til praktiserende psykologer dvs. eksklusiv meditation, mindfulness, coaching mv. 10 Kost er estimeret ud fra at de 600 diætister i Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) dagligt har 4 private kunder værdisat til 800 kr. per seance estimat var baseret på 500 diætister som var det daværende medlemstal. 11 Skønhed er estimeret ud fra det estimerede antal af kosmetiske indgreb (20.000) og en gennemsnitspris på kr. skønnet ud fra prisniveauet for de typiske behandlinger. Der foreligger ikke tal på Teknologi og Selvhjælp. I værdiberegningen er her er foretaget konservative skøn på hhv. 21 og 54 mio.kr. som er hhv. en fordobling og inflationsregulering siden Er en samlet forbrugstype i Forbrugsundersøgelsen. 13 Udgangspunktet er her 6,5% af forbruget til fødevarer og drikkevarer (u. alkohol) svarende til den andel som Amerikanske studier har estimeret at Functional Foods udgjorde i Dertil er et årligt dansk vækstestimat på 7,5% (skønnet til 5-10%) tillagt således at 2015 andelen af funktionelle fødevarer udgør estimeret 8,7%. 14 Ifølge udgivelsen Funktionelle fødevarer udgivet af Fødevare Industrien (en del af Dansk Industri), Remedier værdisættes ud fra forbrugstyperne Farmaceutiske produkter og hjælpemidler o/300 kr. og Febertermometre, farmaceutiske produkter u/300 kr. 5

7 Den primære kilde til værdiberegningen er som i 2011 en rekvireret særkørsel fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 16, hvor 60 forbrugskategorier, indeholdende gennemsnitligt husstandsforbrug, manuelt er udvalgt og efterfølgende anvendt til at beregne det samlede private forbrug. Kort fortalt dækker Forbrugsundersøgelsen ca. 97% af danskernes privatforbrug. I praksis registrerer man på husstandsniveau forbruget fordelt på ca forskellige forbrugstyper. Da ikke alle kategorier præcist passer til Udbydermodellen og analysens definition af det private sundhedsmarked er der undervejs foretaget nogle skøn ud fra markedskendskab samt anvendt andre tilgængelige kilder. Eksempelvis er der ved værdisætningen af Kost anvendt medlemstal fra Foreningen af Kliniske Diætister (600 mod 500 i 2010) samt skøn for antallet af daglige behandlinger og en timepris estimaterne er baseret på inflationsfremskrivning af de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik som er fra estimaterne fremkom på lignende vis ud fra 2009 tal. 6

8 Megatrends - mønstre i adfærdsændringer Analysen fra 2011 indeholdt 12 megatrends, som var meget markante og afgørende for forståelsen af udviklingen indenfor det private sundhedsforbrug. De megatrends, som dengang blev beskrevet, var: 1. Teknologi Digitalisering 2. Din sundhed er dit eget ansvar! 3. Forbrugerne har deres eget kredsløb 4. Specialisering 5. Ekstremsport på flere niveauer 6. ROTI (Return on time investment) - Quick-fix 7. Nye patienter 8. Flere ældre 9. Behov for tryghed og håb Mental Sundhed 10. Kost Fokus 11. Sundhedsfanatisme 12. Sundhed på arbejdspladsen Over de år, der er gået siden analysen i 2011, er der opstået nye trends og tendenser. Derfor indeholder dette indstik også nye megatrends, som ligger i forlængelse af de dengang beskrevne megatrends, som altså fortsat er relevante og aktuelle. De 4 nye megatrends vil blive beskrevet på de følgende sider og består af: 1. Professionel hjælp 24/7 2. Oprør mod det perfekte sundhedsbillede 3. Sundhed som oplevelse 4. Fokus på arbejdet inden døre 7

9 Megatrend 1: Professionel hjælp 24/7 Antallet af selvmonitorering og Do It Yourself (DIY) løsninger er ikke blevet mindre, siden denne rapport blev skrevet i Forbrugerne har via den videre teknologiske udvikling oplevet endnu mere empowerment, når det gælder løsninger, der gør, at de kan klare de problemer de møder selv også inden for sundhed. Denne empowerment muligheden for at klare tingene selv har vænnet forbrugerne til, at de kan klare de problemer, de måtte møde, med det samme. De skal ikke vente på åbningstider eller andet, men klarer det hele med det samme og mange gange fra deres smartphone. Denne tendens har gjort, at fagfolk inden for sundhed nu også tilbyder deres ydelse i en mere fleksibel form, som ikke går på kompromis med forbrugernes sparsomme tid og hverdag, men derimod står til rådighed, når det passer forbrugeren. Der er to store drivers bag denne nye type service. Dels er det tilgængelighed, men også betalings- og ydelsesmetoden, der anvendes. De professionelle fagfolk, der henvises til under denne trend, står først og fremmest til rådighed 24 timer i døgnet alle ugens dage. Via en applikation forbindes patienten med fagpersonalet, som giver råd og vejledning, når forbrugeren har brug for det. Eksempelvis vejledning til mødre, som lige har født. Moderen bliver i denne situation matchet med en fagperson, som passer hendes egen personlighed, og skulle moderen opleve problemer, kan hun hele døgnet søge hjælp og få råd hos denne fagperson. I denne situation kan det give en stor følelse af sikkerhed for den nybagte moder i den skrøbelige situation, dagene efter fødslen kan opleves som 17. Som vi kender det fra fitnesscentre og andre virksomheder, så har vi over årene set abonnementskoncepter vokse sig stort. De services, som går under denne tendens, tilbydes ofte som en abonnementsordning. Hvis vi bruger eksemplet ovenfor, så vil den nybagte moder for et fast beløb om måneden kunne kontakte fagpersonalet, og betaler dermed ikke pr. henvendelse, hun tager til fagpersonalet. Dette gør det overskueligt, og fjerner tvivlsspørgsmålet hos forbrugerne om ekstraomkostninger ved brug af nye services som denne. Forbrugerne søger løsninger som passer ind i deres hverdag, hvor det ikke er dem, som skal tilpasse sig servicen, men omvendt. Dertil skal det være overskueligt og gennemsigtigt hvad angår omkostninger og selvfølgelig også hvilken ydelse der gives for at tale til tidens forbrugere. Dette kan teknologien skabe en platform for, men de to store 17 8

10 drivere bag: tilgængelighed og betalings- ydelsesmetoden, kan ligeledes overføres til den fysiske behandling og kontakt mellem patienter og fagfolk. Vida: App med persontilpassede coaches, der står til rådighed 24/7. Forbrugeren kan vælge mellem 7 forskellige typer coach: cheerleader, drill sergeant, innovator, listener, challenger og analyzer. Rise: Personlig kostrådgivning med diætister via app. Pager: Med Pager får forbrugeren via en app direkte adgang til at bestille lægebesøg uden for den normale åbningstid. Better: En ny service fra The Mayo Clinic, som forbinder patienter med fagfolk til en første vurdering af patientens symptomer. Personalet kan se hele patientens lægejournal, hvis der gøres brug af servicen, for dermed bedre at kunne rådgive. Talkspaces: Med Talkspaces kan folk med psykiske problemer chatte med en professionel terapeut, for et fast beløb om måneden. First Derm: Via en app kan forbrugeren sende billeder af de synlige problemer, der er på deres krop, til professionelle fagfolk, for at få en første vurdering af problemet. First Derm er blevet udviklet ud fra den indsigt, at nogle folk synes det er pinligt at gå til lægen med sygdomme, der kan ses på huden. HealthTap: Via appen HealthTap kan forbrugeren holde live-call med læger, så de ikke behøver at tage ned til lægen i første omgang. Yoogia: Interaktive yoga hold, hvor forbrugeren er i eget hjem, og både udøverne og yogalæreren kan se hinanden via webcam. First Opinion: Med denne app kan mødre chatte med en læge 24/7 om de forskellige problemstillinger, de møder. 9

11 Megatrend 2: Oprør mod det perfekte sundhedsbillede Ligeledes som der ses en sundhedsfanatisme, hvor det at dyrke sundhed i flere tilfælde antager sygelige dimensioner, så ses der også en modpol, der går imod denne tendens og trækker sundhed ned på et for de fleste mere realistisk plan. I flere år er befolkningen blevet tudet ørerne fulde om det perfekte sundhedsideal hvad angår både motion, figur og kost. Både i reklamer men ligeledes og nok med endnu større påvirkningskraft de perfekte menneskers opslag på sociale medier. Det er dog langt fra alle i den danske befolkning, som har tid eller lyst til at fokusere fuldt ud på motion og kost, og det er dermed heller ikke alle, der har mulighed for eller lyst til at leve op til det perfekte ideal. Selv ikke sundhedseksperterne har mulighed for at leve op til det. Eksempelvis har Christian Bitz skrevet bogen Uperfekt, som en reaktion på hans egen uperfekthed. Han har ikke selv kunne følge alle de råd, som han eksempelvis har givet på tv, og følte at han måtte komme frem med dette 18. Christian Bitz s bog Uperfekt. Geo og Thomas Skov udgiver bogen Den ultimative skønhedsguide. Lammily: En barbie-dukke med mere retvisende og naturlige proportioner, end de kendte Barbie-dukker. Lingeri-brandet Aerie har lanceret en kampagne med u-retoucherede billeder af kvinder med naturlige proportioner. Blake Beckford: 33-årig mand med stomipose gennemgår forvandling til fitness-model, deltager i fitnesskonkurrencer og udtaler, at han var opsat på at vise omverdenen, at stomi ikke ændrer på den man er. Det handler derfor om et fokus på sundhed, hvor man nærmere må være sundhedsrealist, i stedet for at sigte mod det uopnåelige. En tendens som lever side om side med den ekstreme sundhedsdyrkelse da disse to tendenser giver næring til hinanden

12 Megatrend 3: Sundhed som oplevelse Sundhed og motion er blevet allestedsnærværende hos danskerne og er naturligt implementeret i manges hverdag. Det har skabt muligheder for at udvikle koncepter og arrangementer, som skaber en oplevelsesværdi for deltagerne. Sundheds- og sportsoplevelser og turisme har i et stykke tid været i kraftig vækst f.eks. marathonture og turismeoplevelser med udgangspunkt i sport eller kost. Seneste skud på stammen er en videreudvikling hvor motion ikke er målet, men midlet til at få en unik og speciel oplevelse. Dvs. motion bruges som samlingspunkt for at skabe en helt særlig oplevelse, men at man tilføjer det dimensioner fra kulturens og underholdningens verden. Et eksempel på dette er Zulu The Colour Run, som i 2014 tiltrak hele deltagere bare i Danmark. Som de skriver på deres hjemmeside: The Happiest 5K! og Farver + Løb = Fest!, er der her ikke tale om et arrangement, hvor det gælder om at presse sin krop, men derimod have det sjovt over den 5 kilometer lange rute, der løbes. Undervejs er der farveeksplosioner, som gør, at løberne til sidst er indsmurt i alle regnbuens farver fra top til tå 19. Der ses ligeledes konceptet Run for your lives, hvor man mod at betaling, kan se frem til en dag, hvor man bliver jagtet af zombier på en løberute. For at gennemføre, skal man undgå at blive inficeret af de zombier, der jagter en 20. Udover disse større koncepter, ses ligeledes arrangementer i mere moderat form. Eksempelvis broløb, løb på landingsbaner, løbeture med guides i specielle områder osv. Der er dermed i den grad mulighed for at skabe unikke oplevelser, hvor det ikke er den ekstraordinære fysiske ydelse det kommer an på, men derimod er det hele oplevelsen, der er unik, hvor den fysiske ydelse kun er midlet til at få oplevelsen. Zulu The Color Run: 5 kilometers løb, hvor det går ud på at have en fest frem for at gennemføre de fem kilometers løb hurtigst muligt. Run With a Ranger: Kom ud og løb med en Ranger i National Mall, Washington, samtidig med, at der bliver fortalt om områdets historie. The Zombie-run: Løb, hvor det gælder om at undslippe de zombier, som jagter en. Forskellige uafhængige arrangementer med løb på eksempelvis lufthavne, broer osv

13 Megatrend 4: Fokus på arbejdet inden døre Som en del af det store fokus på sundhed og velbefindende, har dette som beskrevet i Health for Sale analysen også haft sit indtog i arbejdslivet. Som flere og flere arbejdspladser over år er blevet etableret inden døre og mange gange tager form af stillesiddende arbejde i flere timer i træk, har netop denne form for arbejde fået et helt nyt fokus rent sundhedsmæssigt. Dette arbejde har resulteret i flere forskellige typer af løsninger, som eksempelvis kan være videreudvikling af arbejdsstationer, men ligeledes som forskelligartede ydelser til enkelte virksomheder, der ønsker at dyrke deres ansattes velbefindende og sundhed. For mange ansatte indendøre er kontorstolen, skrivebordet og computeren de redskaber, der hovedsagligt bliver gjort nytte af, når arbejdet skal fuldføres. Rent sundhedsmæssigt kan det have alvorlige følger, hvis personen sidder forkert gennem længere tid. Her har eksempelvis firmaet Darma udviklet en digital siddepude 21. Puden kan måle hvilken position, som brugeren sidder i, og kan ligeledes måle de micro-bevægelser, som brugeren gør, når denne sidder ned. Siddepuden måler dertil også stressniveau og hjerterytme. Opfanger siddepuden et for højt stressniveau, vil den gøre brugeren opmærksom på dette og komme med forslag til, hvordan brugeren kan sænke sit stressniveau. Måden hvorpå, at brugeren bliver gjort opmærksom på dette, er via en app, som installeres på brugerens smartphone. Siddepuden gør ligeledes brugeren opmærksom på, hvis denne har siddet ned for lang tid. For både at kunne sidde ned og stå op, er der brug for hæve-/sænkebord. Og ligeledes inden for denne kategori, ses der en intelligent videreudvikling. Eksempelvis kan ansatte, som arbejder bag skrivebordet, nu også få et hæve-/sænkebord, der ved at give små bevægelser op og ned, gør brugeren opmærksom på, hvornår det er tid til at ændre position fra siddende til stående 22. Der er i det hele taget kommet et stort fokus på det stillesiddende arbejde inden døre, hvilket åbner op for både udvikling inden for arbejdsredskaber, men ligeledes konsulentydelser og koncepter, som har fokus på at bibeholde eller højne de ansattes trivsel hvilket i sidste ende også har arbejdsgiverens interesse, i form af højere ydelsesniveau

14 Storkstand: Et lille skrivebord, som kan sætte fast på ryggen af kontorstolen, hvorved det bliver muligt for folk at stå op og arbejde, hvis de ikke har et hæve-/sænkebord. The Stir Kinetic Desk: Intelligent hæve-/sænkeskrivebord, som giver brugeren besked med små bevægelser op og ned, når det er tid til at stå op, hvis brugeren har siddet for lang tid. Cubii: Nyudvikling af den gamle sofacykel, hvor denne er blevet udviklet med helblik på, at få flere folk med stillesiddende arbejde til at bevæge sig, samtidig med de sidder ned. Darma: Siddepude der kan måle hvordan brugeren sidder og giver besked, hvis brugeren sidder i en ugunstig position. Tao WellShell: En lille træningsenhed der via forskellige typer øvelser gør det muligt at træne på arbejdspladsen. Tao WellShell holdes mellem begge hænder og via forskellige pres på denne trænes musklerne. Studie med fokus på, hvor store de sundhedskonsekvenser er for folk, når de ikke bliver udsat for naturligt dagslys. 13

15 Behovsdrevne segmenter Når det drejer sig om at segmentere befolkningen ud fra deres behov for og forbrug af sundhedsydelser, kan der segmenteres på et væld af kriterier som køn, på sygdomme og risikofaktorer. For dog at drage nytte af de segmenter der udarbejdes, er det essentielt at de defineres på en måde, så de kan anvendes og reelt bidrager i arbejdet med f.eks. udvikling af strategi, services, ydelser eller kommunikation. Da markedsanalysen Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter blev udarbejdet i december 2011, blev der udarbejdet 4 segmenter af LHBS med direkte tilknytning til Danske Fysioterapeuters arbejde, på baggrund af den erfaring og viden LHBS besidder, efter mange års arbejde med segmenter. De mest udslagsgivende behovsdrevne segmenter var og er: Behovet for forbedring af helbred. Motiv: Bedre ydeevne JEG VIRKER BEDRE Behovet for forebyggelse af sygdom. Motiv: Undgå sygdom JEG VIRKER Behovet for behandling af sygdom. Motiv: Sygdom væk JEG VIRKER (RIMELIGT) Behovet for genopbygning af helbred. Motiv: Rask igen JEG VIRKER (IGEN) De fire segmenter var og er dem, der bedst kan etableres, når det gælder forbrug og behov på det private sundhedsmarked. Det vil derfor også være dem - de tidligere udarbejdede segmenter - som der leveres en opdatering på i dette indstik. Den fulde kvalitative og erfaringsbaserede beskrivelse af segmenterne findes i den oprindelige markedsanalyse, hvor der i dette indstik er fokuseret på at give en vurdering af, hvor store segmenterne er i 2015 set i forhold til markedsanalysen fra Der vil dog være et kort uddrag af den kvalitative og erfaringsbaserede beskrivelse ved hvert af de fire segmenter. 14

16 Forbedringssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det er forbrugere, for hvem det at forbedre og optimere deres helbred opfattes så vigtigt, at det er noget de bruger både energi, tid og penge på. Vi har her at gøre med forbrugere, som stiller store krav og har store forventninger til tilværelsen, som gør, at de hæver barren i deres forventninger til tilværelsen ved at optimere deres helbred og præstationsevne i tilværelsen generelt. Det er derfor også mennesker, der er karakteriseret ved at have et vist økonomisk, fysisk og mentalt overskud, da der skal overskud til at fokusere på en yderligere optimering 23. Hvor stort er segmentet? Forbedringssegmentet består fortsat af de ca. 1 mio. danskere 24, der er sunde og raske og dyrker regelmæssig motion, som det også var situationen i markedsanalysen fra De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at der er færre som ikke har langvarige sygdomme. Dette udlignes dog af, at flere dyrker motion. Da vi de seneste 5 år har oplevet en beholdningstilvækst blandt personer 18+ år på 2%, så peger pilen opad når det gælder udviklingen i segmentets størrelse, men da der ligger skøn til grundlag, så giver det ikke mening at snakke om en reel segmentforøgelse. 23 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Udgangspunktet er 2010 estimatet som var baseret på KRAM, 2009, hvor vi ved at 57%, blandt personer 18+ år, vurderer, at de har et virkelig godt/godt selvvurderet helbred og ikke har langvarige sygdomme og fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 fra Sundhedsstyrelsen at 28% af personer 16+ år, dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Vi antog at 50% flere blandt de 57% dyrker motion hvilket gav 24% (57%x28%x1,5) ud af de 4,4 mio. voksne danskere. Kombinationen mellem selvvurderet helbred og langvarige sygdomme er ikke tilgængeligt, men når vi ser på udviklingen i Den Nationale Sundhedsprofil 2013 kan vi konstatere at andelen der ikke har en langvarig sygdom er 65% (index 97), 85% (index 100) vurderer at de har et godt/virkelig godt selvvurderet helbred samt at 29% dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet (index 102). Samlet set svarer dette til en forventet uændret udvikling. Segmentet oplever principielt en mindre fremgang på 2% grundet befolkningstilvækst, men da estimatet er antagelsesbaseret ligger det i usikkerheden. 15

17 Forebyggelsessegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det er forbrugere, for hvem det at undgå at blive syge opleves som så relevant og vigtigt, at det fører til konkret handling og adfærdsændringer. Dette kan være forbrugere, som af forskellige årsager befinder sig i risikozonen for at blive syge (overvægtige, rygere, inaktive, mennesker med en lidelse med forhøjet risiko for tilstødende skavanker m.fl.), eller mennesker, der ikke oplever at kunne undværes (forældre til mindre børn) og som derfor vil gøre hvad de kan for at forebygge sygdom. Det kan i sidste instans også bare være mennesker, som ønsker at være på den sikre side og forebygge eventuelle sygdomme og skavanker 25. Seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser imidlertid, at der er færre som ikke har langvarige sygdomme og færre som har et dårligt selvvurderet helbred 28. Med andre ord forventes det, at der procentmæssigt er færre i segmentet. Indregnes befolkningstilvæksten så skønnes det, at det nu svarer til personer i Vi estimerer at ca. halvdelen 29 ønsker at forbedre deres aktuelle helbred. Det skønnes dermed, at forebyggelsessegmentet består af personer mod tidligere svarende til et fald på 8%. Hvor stort er segmentet? Som tidligere stammer segmentstørrelsen ud fra selvvurderet helbred blandt personer som ikke er syge endnu. Da der ikke findes statistikker der indeholder valide oplysninger om, hvorvidt evt. adfærd udelukkende skyldes ønsket om at forebygge sygdom, vil vurderingen af hvor mange, der er i dette segment, igen være baseret på den samme metode som i den tidligere markedsanalyse. Den tidligere segmentstørrelse var baseret på at 11% 26 vurderede at de ikke havde et godt selvvurderet helbred 27 og ikke havde langvarige sygdomme. Dette svarede til personer i De opdaterede informationer omkring kombinationen mellem selvvurderet helbred og langvarige sygdomme er dog ikke tilgængelige. 25 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s KRAM, Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. 28 I Den Nationale Sundhedsprofil 2013 kan vi konstatere at andelen der ikke har en langvarig sygdom faldet til index 98 og at færre (index 97) vurderer at de har et dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. 29 Estimat baseret på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen der viser at 51% af personer med et usundt kostmønster ønsker at spise mere sundt. I 2010 var andelen 54%. 16

18 Behandlingssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Består af forbrugere, som har fået konstateret en lidelse eller sygdom, som de behandles for. Dette kan være alt fra et dårligt knæ til en livstruende sygdom. Fælles for dem alle er, at målet er at få så virksom behandling som muligt og komme til at fungere lige så godt som før 30. Hvor stort er segmentet? Behandlingssegmentet består af voksne personer mod i Heraf modtager fysioterapi eller kiropraktik med offentlig ydelse. Der er desuden medregnet , som er en estimeret andel af personer, der har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. 30 Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Tal fra Danmarks Statistik, 2013 som er fremskrevet ud fra seneste års vækst. Medregnet er Modtagere af Fysioterapi 51 (100%), Modtagere af Fysioterapi 62 (100%), Modtagere af Kiropraktik 53 (50%) og Modtagere af Kiropraktik 64 (50%). Kiropraktik er nedjusteret (ved skøn). Reduktionen skyldes en forventning om at nogle personer har modtaget flere behandlinger. 32 Landspatientregistreret, Der er genoptræningsplaner og 2011 skøn fra Danske Fysioterapeuter vurderer at behovet er dobbelt så stort dvs. i alt tal ( genoptræningsplaner) er beregnet via en årlig fremskrivning på 3% baseret på udviklingen fra 1. kvt til 1. kvt Vi inkluderer 25% (skøn) af dette samlede antal i behandlingssegmentet, idet vi finder det rimeligt at opjustere idet ikke alle disse bliver henvist til fysioterapi eller får kiropraktisk behandling. 17

19 Genopbygningssegmentet Uddrag af beskrivelse af segmentet Det vil sige forbrugere, som har været igennem et behandlingsforløb og som nu skal genopbygges til at kunne fungere lige så godt som før hvis det er muligt. I dette segment har vi naturligvis de hofteopererede ældre og de knæopererede træningsfreaks, men vi har i stigende grad med mennesker at gøre, som har modtaget behandling og som ønsker at forcere tempoet i deres recovery ved at købe genopbygningsforløb 33. Hvor stort er segmentet? Grundlæggende består det nuværende genopbygningssegment af næsten det samme antal personer som beskrevet i Behandlingssegmentet. For at præcisere det, fjernes kronikere imidlertid og der medtages en større andel af de personer, som har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. Udgangspunktet er de personer, som har modtaget fysioterapi med offentlig ydelse opjusteret med halvdelen af dem, der har modtaget kiropraktik. Det er 5% flere end i 2010, hvor antallet var Heri er der ikke medtaget personer, som har modtaget vederlagsfri fysioterapi el. kiropraktik og som pr. definition er kronikere. Dertil tillægges som er den andel af personer, der har modtaget eller har behov for genoptræningsplaner. Dermed estimeres genopbygningssegmentet til personer, hvilket er en stigning på 10% ift Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser for Danske Fysioterapeuter 2011, s Tal fra Danmarks Statistik, 2013 som er fremskrevet ud fra seneste års vækst. Medregnet er Modtagere af Fysioterapi 51 (100%) samt Modtagere af Kiropraktik 53 (50%). Modtagere af Fysioterapi 62 og Kiropraktik 64 er altså ikke medregnet. Kiropraktik er nedjusteret (ved skøn) grundet en forventning om at nogle personer har modtaget flere behandlinger. 35 Landspatientregistreret, Der er genoptræningsplaner og 2011 skøn fra Danske Fysioterapeuter vurderer at behovet er dobbelt så stort dvs. i alt tal ( har modtaget genoptræningsplan) er beregnet via en årlig fremskrivning på 3% baseret på udviklingen fra 1. kvt til 1. kvt Vi inkluderer 50% (skøn) af dette samlede antal i behandlingssegmentet, idet vi finder det rimeligt at opjustere idet ikke alle disse bliver henvist til fysioterapi eller får kiropraktisk behandling. 18

20 Afsluttende bemærkninger Afslutningsvis er de nye tal og tendenser blevet tilføjet i den model, som ligeledes blev udarbejdet til markedsanalysen fra Tilføjelserne ses i boksene med lys blå farve i modellen nedenfor. 19

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår. Topdanmark Sundhedssikring giver blandt andet:

Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår. Topdanmark Sundhedssikring giver blandt andet: Sundhedssikring God behandling, når du har allermest brug for det Sundhedsforsikring - til både børn og voksne Markedets bedste Sundhedssikring hjælper dig til behandling hurtigst muligt, når behovet opstår.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser

Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser Health for sale Efterspørgselsorienteret analyse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser For Danske Fysioterapeuter December 2011 Lighthouse Cph A/S 2011 for Danske Fysioterapeuter Indhold Introduktion...

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Se eksperternes top 3: Det her er det ALLERBEDSTE du kan gøre for dit helbred

Se eksperternes top 3: Det her er det ALLERBEDSTE du kan gøre for dit helbred Se eksperternes top 3: Det her er det ALLERBEDSTE du kan gøre for dit helbred Få gode råd til din sundhed af 5 eksperter inden for 5 områder. Psykologen, lægen, diætisten, træneren og den alternative behandler

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Generelt om sundhedsforsikringen Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere