I am smart. Optikeren. rodenstock Colormatic IQ sun - intelligente solbriller.

Transkript

1 Danmarks Optikerforening marts Optikeren I am smart. rodenstock Colormatic IQ sun - intelligente solbriller. Farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse. all-inclusive pakke til sommeren! Opfarvning: 55-90%

2 ZEISS Kontaktlinser Hver gang brillerne er i vejen. CONTACT DAY 1 EASY WEAR ZEISS Kontaktlinser Ferie til dine øjne. We make it visible. Wöhlk Contactlinsen GmbH Bürgermeister-Schade-Straße D Schönkirchen shop.woehlk.com woehlk.com

3

4 indhold Opti Redaktøren anbefaler Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner Optikerhøjskolen hjælper med 3.G-opgave om øjet Det er altafgørende, at brillen bliver endelig tilrettet(!) Skabt til at præstere bedre LED-belysning er fremtiden Tårer og tårefilm - historisk belyst Ung pige med læseproblemer OPTI 2015 Nye materialer på Opti Optiker på jagt efter specialiteter Piller klarer tørre øjne Kend reglerne når du sælger kosttilskud Intelligente solbriller 28 Optikeren Ung pige med læseproblemer REDAKTION: Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf Fax optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Tlf bjh@optikerforeningen.dk ANNONCEBESTILLING: Morten Gammelmark Sales Manager Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: Morten Gammelmark Danmarks Optikerforening Langebrogade København K Tlf.: mg@optikerforeningen.dk LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: Datagraf Communications St. Kongensgade 72, 1264 København K. Tlf

5 144984_OPTIKEREN_02_2015_MTL.indd 1 06/02/ Det er afgørende at brillen bliver endelig tilrettet 13 Nu husker jeg at have piller nok med, når jeg er ude at rejse redaktøren anbefaler Sundhedsforsikring Tag følelsen ud af beslutningen European Council of Optometry and Optics Ny Viden om Zinkabsorption og AREDS 2 studiet Bedre software tak! Kom til KEA karrieredag Nyt fra branchen Nyt om produkter Kursur Kalender Optikeren I am smart. rodenstock Colormatic IQ sun - intelligente solbriller. Farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse. all-inclusive pakke til sommeren! Opfarvning: 55-90% Danmarks Optikerforening marts KOM TIL KEA KARRIEREDAG FORSIDEN Tilbyd dine kunder de perfekte solbriller til alle lysforhold. Rodenstock ColorMatic IQ Sun: Intelligente, farveskiftende solbriller med maksimal UV-beskyttelse. All-inclusive pakke til sommeren. Opfarvning: 55-90% Se mere her: Opfordring til at markedsføre faglige ydelser Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis optikerfaget i fremtiden vil lægge endnu mere vægt på at markedsføre sundhedsfaglige ydelser, skriver Nadine Kjeldsen i sin afsluttende case på tredje semester på professionsbachelorstudiet i optometri på Københavns Erhvervsakademi. Årsagen til udtalelsen kan du læse om i casen Ung pige med læseproblemer. Her beskriver Nadine, hvordan en 14-årig pige igennem en årrække havde været igennem adskillige undersøgelser hos læsepædagog og psykolog for at finde grunden til hendes læsevanskeligheder. Først da de ikke kunne finde en forklaring på hendes læseproblemer, blev hun anbefalet at få sit syn undersøgt. I november 2014 kom pigen til synsundersøgelse på Synscentralen i Vordingborg, og her blev det konstateret, at hun er meget langsynet, og nu er der bedring på vej. Sandsynligvis har sundhedsplejersken netop ikke opdaget problemer med synet, fordi pigen er langsynet, og forældrene har oplevet, at skolen tog hånd om problemerne ved at sende pigen både til læsepædagog og psykolog. Hændelsesforløbet taler sit tydelige sprog om, hvilke udfordringer faget har med at få fortalt andre faggrupper og samfundet om de kvaliteter og faglige kompetencer, optometristerne besidder. Det ville have været til stor gavn for pigen her, hvis hun havde mødt en optometrist straks, da der blev konstateret hovedpine og læseproblemer. Bjarne Hansen, Redaktør

6 FORSKNING Fra ord til handling: Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner Alle sten blev vendt, da Synoptik-Fonden sidste år samlede landets førende fagfolk til at debattere, om systemet, der skal undersøge danske børns syn, er godt nok. I denne måned er to udviklingsprojekter blevet klar til at dykke ned i problemet. AF THOMAS ALBRECHSEN, NEXTWORK A/S FOTO PETER KOCK JENSEN For et lille år siden udkom Synoptik-Fonden med rapporten Børn og Unges Syn: Blinde vinkler i vores viden om forholdet mellem syn og læring. Et debatoplæg til de forskellige faggrupper, der til dagligt har med vores børn og deres syn at gøre. Pointen var at diskutere mistanken om, at en stor gruppe børn til dagligt går i skole med synsproblemer, som systemet omkring dem ikke har opdaget. Ofte bliver sådanne diskussioner netop ved snakken. Men hvem skal gøre noget ved det? Hvem skal tage tid ud af kalenderen? Hvor skal pengene findes? Men ikke denne gang. På Synoptik-Fondens konference i november dannedes en arbejdsom skrivegruppe, og over to seminarer i foråret fik den tværfaglige gruppe på 12 fagpersoner udviklet forskningsprojekter, der skal grave sig længere ned i problemet. I sensommeren kunne Synoptik-Fonden give grønt lys til to projekter, som nu er i gang med arbejdet. En referencegruppe på 12 fagpersoner har over foråret arbejdet på at definere udviklings- og forskningsprojekter, der kan give mere viden om, hvorvidt danske børn i dag går rundt med uopdagede synsproblemer og hvilke udfordringer, det kan give dem. En sikker start på læsningen På Øjenafdelingen på Roskilde Hospital, vil ph.d. Lisbeth Sandfelt og optometristerne Hanne Weihrauch og Gitte Tubæk undersøge, om alternative screeningsmetoder kan være med til at forhindre, at børn starter i skolen med øjenproblemer, der kan give dem udfordringer, når de skal lære at læse. Projektet er netop blevet godkendt af Videnskabsetisk Komite og vil begynde med de første pilotundersøgelser i efteråret Vores projekt har fokus på kvaliteten af synsscreeningen. Vi undersøger om vi kan forbedre den nuværende screening, så vi sikrer, at børnenes betingelser for læring er 6»

7 Affordable Innovation Kontaktlinsen med enestående sundhed og komfort, daglig bekvemmelighed, der tilbyder både mulighed for sfæriske, toriske og multifokale korrektioner: Verdens eneste familie af endagskontaktlinser af silikonehydrogel, clariti 1day family. For yderligere oplysninger og gratis prøvelinser kontakt: T: E: W: sauflon.dk

8 FORSKNING» Forskningsprojekter om uopdagede synsproblemer på skinner Allerede på Dansk optometri og kontaktlinsekonference 20. november 2013 kunne Marianne Maagaard og Ivan Nisted fortæller om uopdagede synsproblemer bl.a. langsynet og konvergensinsufficiens hos skolebørn i Randers. Nu skal de sammen med ledende overlæge på Øjenklinikken, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen, bl.a. undersøge hvordan de problemer opdages tidligere. så optimale som muligt, i hvert fald synsmæssigt, når de starter i skolen. Vi inviterer derfor førskolebørn til at deltage dels i en synsscreening, der kommer til at foregå i børnehaverne, dels en øjenundersøgelse på Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus. Øjenundersøgelsen skal give os svar på om screeningsresultaterne er troværdige. Desuden kan vi følge op på de børn, som vi finder ud af har brug for behandling, fortæller Lisbeth Sandfelt. Synoptik-Fonden har i den forbindelse været behjælpelig med økonomisk støtte til dels screeningsudstyr og nyt funduskamera og dels til løn til optometristerne, der gennemfører undersøgelserne. Øjenafdelingen på Roskilde Hospital bidrager med lokaler og øvrigt udstyr, der er nødvendigt for at undersøge børnene grundigt. Synsproblemer i skolen I Randers vil to lektorer fra Optikerhøjskolen, Ivan Nisted og Marianne Maagaard, samarbejde med ledende overlæge på Øjenafdelingen, Ålborg Universitetshospital, Kirsten Baggesen. Trioen vil forsøge at blive klogere på, hvornår nogle af de synsproblemer, som man i dag ikke undersøger for i sundhedsundersøgelserne, kan give børn og unge problemer i forbindelse med læsning. Det gælder bl.a. skjult langsynethed og konvergensinsufficiens. Vi har tidligere med Synoptik-Fondens støtte kunnet dokumentere, at en betydelig andel af danske skolebørn har uopdaget langsynethed eller konvergensinsufficiens, fortæller Marianne Maagaard. Vi er meget glade for, at vi nu, med Synoptik-Fondens støtte, får mulighed for at kunne undersøge, om man med en mindre tilføjelse til de undersøgelser sundhedsplejerskerne allerede foretager, vil kunne opdage disse børn og behandle dem, så de ikke behøver at leve med øjengener, som potentielt kan forstyrre deres skolearbejde. Værdifuld viden Professor i oftalmologi og øjenpatologi, Jan Ulrik Prause, fra Synoptik-Fondens bestyrelse har været med til at sætte Projekt Børn og Unges Syn i søen. Han mener, at de to forskningsprojekter kan være med til at skaffe meget værdifuld viden: En betragtelig del af danske børn og unge klager over deres syn, og vi ved stadig ikke hvorfor. F.eks ved vi ikke om det, de klager over, er mindre synsnedsættelser, samsynsgener, eller ikke erkendte grader af langsynethed. Vi ved ikke, om der er tale om en reel påvirkning af deres læseevne. Men nu afsøger de to projekter de vigtigste årsager. Ånder alt fred og ro, er vi jo bare glade. Finder vi ud af, at der er reelle problemer, kan vi på sigt forhåbentlig hjælpe nogle børn, hvis synsproblemer i dag smutter igennem netmaskerne, når vi undersøger dem, forklarer han. Vil du følge med? Hvis du mener, at dine kollegaer også bør følge med i resultaterne af forsknings- og udviklingsprojekterne i Projekt Børn og Unges syn, så send en mail til thomas@nextwork.as så sender vi løbende opdateringer cirka en gang i kvartalet. 8

9 DERFOR kan kunder opleve en kontaktlinse, der ikke kan mærkes 1** UNIK GRADUERET VANDINDHOLD ULTRABLØD HYDROFIL OVERFLADEGEL SILIKONE- HYDROGEL- KERNE DAILIES TOTAL1 kontaktlinser har en ultrablød overflade, næsten lige så blød som hornhindens epitelceller. 2-4 Den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold >80% 33% >80% ~0.01 MPa Tværsnit af kontaktlinse UNIK GRADUERET VANDINDHOLD Overfladen og kernen har forskelligt vandindhold 5 Større gradueret vandindhold LANGVARIG GLIDEEFFEKT Hydrofil overfladegel nærmer sig 100% vand i den yderste overflade 2 Overflade-modulus LAV OVERFLADE-MODULUS Modulus på ~0,01 MPa i den yderste overflade 2,6 Lad dine kunder opleve forskellen med DAILIES TOTAL1 kontaktlinser i dag. *Dk/t = -3.00D. **Baseret på kontaktlinsebrugere, der var enige i udsagnet: Jeg kan bruge disse linser komfortabelt hele dagen lang. Baseret på in vitro-måling af ubrugte linser. Referencer: 1. In a clinical study with 80 subjects; Alcon data on file, Angelini TE, Nixon RM, Dunn AC, Uruena JM, Pruitt J, Sawyer WG. Invest Oph & Vis Sci. 2013;54:E-Abstract Angelini T. Hydrogel surface viscoelasticity and mesh-size characterized with microrheology. ARVO, Dunn AC, Urena JM, Huo Y, et al. Lubricity of surface hydrogel layers. Tribology Letters. 2013;49(2): Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Cont Lens Anterior Eye. 2012;35(Supp1):e Thekveli S, Bauman E. Comparison of the surface morphology of daily disposable silicone hydrogel contact lenses via atomic force microscopy. Contact Lens and Anterior Eye. 2013;36(S2):e30. Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed Novartis AG PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE

10 INDHOLD FORSKNING OPTIKERHØJSKOLEN HJÆLPER MED 3.G- OPGAVE OM ØJET 19-årige Christiane Nørkjær Svendsen blander fysik og biologi i sit 3.g-studieretningsprojekt. Hun får hjælp til sit fokus på øjet og synsmålinger af optometristerne fra Optikerhøjskolen Erhvervsakademi Dania. AF ANNE-METTE GYLDENLØV, JOURNALIST, KOMMUNIKATION & MARKETING, ERHVERVSAKADEMI DANIA FOTO: DANIA Hvorfor er der to streger ved den ene linje af bogstaver og kun en ved den anden? Spørgsmålet kommer fra 19-årige Christiane Nørkjær Svendsen til de to optometriststuderende Anders Sørensen og Thomas Kristiansen. Skiftevis er de ved at lave synsprøver på hinanden. Dels for at øve sig til at de skal ud i det virkelige liv, og dels for at vise Christiane Nørkjær Svendsen, hvordan en synsprøve foregår. Det er nok for at kunne skelne dem fra hinanden, men faktisk så ved jeg det ikke. Det har jeg aldrig tænkt over før, griner Thomas Kristiansen. Mere viden gør det mere interessant Observationen er en del af det feltarbejde, som Christiane Nørkjær Svendsen fra Vestrup ved Aars laver til sit store 3.g-studieretningsprojekt (SRP) Mens andre til denne opgave vælger at begrave sig i bøger, har Christiane Nørkjær Svendsen valgt en anderledes taktik. Hun skriver opgave i fagene biologi og fysisk, hvor hun fokuserer på øjet, og hvordan man måler på det. Et usædvanligt projekt til SRP, hvor ideen opstod sammen med biologilæreren. Jeg ville gerne lave projekt om en af de fem sanser. Når det skulle kombineres med fysisk, var det oplagt at arbejde med øjet. Ved at overvære synsprøverne kan jeg se, hvordan det rent praktisk fungerer, da jeg ikke selv bruger briller og aldrig har oplevet en synsprøve før, forklarer Christiane Nørkjær Svendsen, der går i 3.x på Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars. Fra biologi er jeg vant til, at man kan tage prøver, skærer og rører ved materialet, men med øjet er man jo nødt til at gøre noget andet. Det er rigtig spændende og udfordrende at arbejde med øjet. Det er som om, at det kun er blevet mere interessant, jo mere jeg finder ud af, og jeg ved, at min biologilærer allerede glæder sig til at læse min opgave. Så må jeg jo se, om jeg kan leve op til hans og mine egne ambitioner, smiler hun. Optikerne hjælper gerne Biologilæren kendte godt til optometristerne i Randers og hjalp med at skabe kontakten. På Erhvervsakademi Dania er underviser Ulla Bak glad for at kunne hjælpe. Vi vil rigtig gerne hjælpe eleverne på ungdomsuddannelserne med deres SRP-opgaver med den relevante viden til deres projekter om øjnene og synet. Christianes projekt er ambitiøst og interessant, 10

11 samtidig med at hun er meget nysgerrig. Det bliver spændende at se hendes projekt, når det er helt færdig, siger Ulla Bak. Til spørgsmålet om Christiane efter studenterhuen kommer til at være fast gæst på Minervavejs optikeruddannelse, griner hun og siger: Ha ha, jeg ved ikke, om jeg vil være optiker, men jeg vil gerne arbejde med sundhed, biologi og teknik. Det er et spændende område, og til min opgave er det dejligt anderledes. SRP-opgaven blev afleveret inden jul og skulle fylde sider. Mange studieretningsprojekter i 3.g foregår ved et skrivebord med masser af bøger. Men ikke for Christiane Nørkjær Svendsen, der har valgt at undersøge, hvordan man måler på øjet. Og hvem er bedre til at hjælpe med det end optometristerne fra Optikerhøjskolen Erhvervsakademi Dania? 11

12 Henrik Lindberg, LINDBERG arbejder for, at der kommer fokus på den endelige tilretning af brillen. Kvalitet i den sidste tilretning er en forudsætning for, at kunden får den oplevelse, der er planlagt fra producenten. AF BJARNE HANSEN FOTO: LINDBERG Stort udvalg af næsepuder sikrer optimale tilretningsmuligheder. Anatomisk tilretning bag øret. Rigtig pasform giver et flot udseende, et godt udsyn og komfort. 12

13 HÅNDVÆRK Specialværktøj til tilretning. HENRIK LINDBERG, LINDBERG: DET ER ALTAFGØRENDE, AT BRILLEN BLIVER ENDELIG TILRETTET(!) Det vigtigste ved et salg er det, der ligger efter salget. Det var essensen af et foredrag om innovation i den enkelte optikbutik, OPTIKERENs udsendte netop havde overværet i Opti Campus på Opti Det var samtidig stikordet til CEO Henrik Lindberg, LINDBERG til entusiastisk at tale kvalitet i tilretning af briller. Den professionelle optiker retter brillen til, når kunden har besluttet, hvilken det skal være. Vi producenter kan lave lige så flotte og perfekte briller, vi vil og kan, optikeren kan lave den perfekte synsundersøgelse og anbefale de bedste glas, men hvis ikke det følges op i tilretning af stel og montering af glas falder det hele til jorden. Jeg er sikker på, at jeg taler på vegne af alle de producenter, der udvikler og kæler for produktet, når jeg siger det, siger en engageret Henrik Lindberg og fortsætter: Brillen skal selvfølgelig vælges i den rigtige størrelse, og så skal den tilpasses til ansigtet, inden der tages mål til glassene. Vi ser alt for ofte, at næsepuderne ved afhentningen ikke bliver justeret og brillen vinklet, så glassene sidder rigtigt i forhold til øjet. Dermed er alle de kvaliteter, stelproducenten har arbejdet med og perfektioneret, væk. Henrik Lindberg har en baggrund som arkitekt og er passioneret omkring godt design og håndværk i alle afskygninger. Det nyder alle Lindberg-kunder godt af, men Henrik er overbevist om, at alle brilleproducenter er afhængig af den sidste finish ude i butikkerne, for at produkterne kommer til deres ret. Som en naturlig følge af den kvalitet, LINDBERG leverer, får alle kunder på Lindbergs stand udleveret handsker, når de skal røre varerne. Det lægger op til at kunden skal føle kvaliteten og samtidig sikrer det, at produkterne fremtræder rene og nypudsede. Den ide kunne måske føres helt ud til optikbutikkerne. Tilretning i butikken Brilletilretningen er med til at vise den dygtige optikers ekspertise. Tilretningen skal foretages med det specialværktøj, der er lavet til formålet. Det nytter ikke at bruge den samme fibertang til det hele, og tilretningen skal selvfølgelig foregå i bukken, siger Henrik. Kunden er på den måde i centrum, og optikeren kan tale stille og roligt og forklare, hvad der skal justeres. Den oplevelse står i skærende kontrast til den uro kunden oplever der, hvor optikeren går frem og tilbage til værkstedet og måske endda samtidig taler med kolleger om noget helt andet. Håndværkskunnen er et must Henrik Lindberg taler med vægt, når han siger, at jo mere selve uddannelsen fjerner sig fra håndværket, jo vigtigere er det, at optikerne er bevidste om at lære det ude i butikkerne. Vi lægger rigtig meget håndværk i vores briller, og vi sikrer, at medarbejderne ser godt nok til at udføre det. Jeg tror faktisk, der er mere håndværk i fremstillingsprocessen af stel, end mange optikere forstiller sig. Hvis det ikke følges op ude ved kunden, tror jeg nethandlen tager over på sigt. En lækker brille kan hurtigt miste sit eksklusive udseende, hvis den er tilpasset forkert, slutter Henrik Lindberg. 13

14 SPORT SKABT TIL AT PRÆSTERE BEDRE Hoya har kombineret sol- og sportsbriller så sportsfolkene får optimalt syn, beskyttelse mod sol og sikkerhed på samme tid. AF PETRICK DE KONING OVERSAT AF: GLOBAL SCANDINAVIA AB Sportsbriller har i de senere år været inde i en rivende udvikling. De byder på markante fordele sammenlignet med normale (sol)briller. De beskytter øjnene mod snavs, stænk, støv, blæst, kulde og skadelige UV-stråler. De sænker risikoen for alvorlige skader p.g.a. squash-bolde eller stenslag, og med de kontrastforstærkende toningsfarver, kurvede brillestel og -glas optimeres sportspræstationen. Glas med styrke i kurvede sportsbrillestel øger den perifere oplevelse, samtidig med at det ser godt ud, og det ergonomiske design bidrager til at optimere sportspræstationen. 14

15 De kurvede brillestel beskytter mod stråling fra siderne (ultraviolet og synligt lys), og de maksimerer samtidig den perifere bevidsthed. Sportssynsforskeren Geraint Griffiths, MSc, MCOptom udtaler: Moderne stel- og linseteknologi har gjort det muligt at implementere innovationer med udgangspunkt i den nye viden om syn og sportspræstationer. Hvilke krav stilles der til sportsglas? De såkaldte wrap -sportsstel har mange fordele: De kurvede brillestel beskytter mod stråling fra siderne (ultraviolet og synligt lys), og de maksimerer samtidig den perifere bevidsthed. De fysiologiske fordele ved et stel, der følger ansigtets konturer, stiller særlige krav til glassenes design. Styrken i glas med høj basiskurve skal omregnes for at reducere uønsket prismatisk virkning samt styrkeændringer. Sportsfolk skal være i stand til at se tydeligt, have god kontrast og et forvrængningsfrit syn i alle synsretninger. Hvilke udfordringer er der i design af glas til kurvede stel? Standardglas passer ikke til kurvede stel. Glas med høj basiskurve og en brat stigende kurve forårsager perifer forvrængning og binokulær fejltilpasning, med mindre deres styrke genkalkuleres. Dette er særlig vigtigt i sportsgrene med hurtigt spil, da det visuelle system styres af den perifere retina. I sportsgrene som tennis og squash vil en bold, når den bevæger sig for hurtigt til at kunne følges fovealt, blive fulgt i et statisk øje ved hjælp af den perifere retina. Computergenererede freeform-glasfremstillingsteknikker giver mulighed for at fremstille glas med minimeret forvrængning i alle dele af glasset. Dette har medført en revolution inden for glasdesign, og alle brillebrugere begynder nu at drage fordel af dette.» 15

16 SPORT Hoya sportsglas Hoya Sportive Trueform glas med høj kurvatur giver sportsfolk:» SKABT TIL AT PRÆSTERE BEDRE Enkeltstyrke og multifokale glasdesigns Forbedret binokulær synspræstation via Binocular Eye Model Optimeret frontoverflade til glas med høj kurvatur Freeform-bagsideoverflade optimerer placeringen af brilleglasset foran øjet. Optimeret til stel med høje basiskurver med Hoyas unikke prismekompensationsteknologi Høje basiskurver er tilgængelige til matchning af stellets kurvatur Diameter op til 95 mm der passer til alle stel Den visuelle præstation kan forbedres ved: Hi-Vision LongLife UV Control antireflekterende, modstandsdygtige over for ridser, vand- smuds- og støvafvisende og med 100% UV-beskyttelse både på for- og bagside af glassene. Hoya Special Sphere kontrastforstærkende farvetoning giver optimalt syn Hoya Mirror giver supplerende blændingsreduktion ved udøvelse af ekstremsport i sne og på vand. Optometrister og optikere skal nu opmåle den præcise placering af stellet på brugerens ansigt, da dette er forskelligt fra person til person. Dette indebærer opmåling af hvert øjes afstand fra næsebroen, afstanden mellem overfladen på glassets bagside og hornhindens toppunktsafstand, højden af hvert øje, stellets hældning, og hvorledes kurven er omkring ansigtet. Dette mål er kendt som den dihedrale vinkel, ansigtsform-vinkel (face form angle) eller den horisontale hældning. Hvilken rolle spiller det binokulære syn i sport? Den måde, som øjnene koordinerer eller arbejder sammen på, er vigtig inden for alle områder af livet, men i sport er det af afgørende betydning. Nøglen til forståelse af den interokulære koordination er omfanget af øjets dominans. Forskning har f.eks. påvist, at et dominant højre øje ved lerdueskydning bedømmer positionen af målet i relation til skytten, og det ikke-dominante øje er essentielt, når afstanden til målet skal vurderes. Det er vigtigt for optometrister og optikere at være opmærksomme på dette og inkorporere dette i deres rådgivning om brilleglas. Det kan udgøre forskellen mellem at vinde eller tabe: Et fejlkast eller fremragende spil. Hvordan påvirker kontrastforstærkende toningsfarver præstationen? Forskning har påvist, at farvepræferencen er særegne for hver individuel person, og denne skal måles, før der fastsættes en toning. Farvetoningen skal ved udendørssport tage højde for den sportsgren, der udøves, samt kontrastforstærkning, type og placering af lamper og lysarmaturer og sollysets styrke og retning. Filterets mætningsgrad og nuance fastslås ved farvepræferencetesten og den grad af lysfølsomhed, som atleten udviser. Hvor vigtigt er selve glasmaterialet? Beskyttelse mod skader og stråling har altid haft førsteprioritet i sport. Fremkomsten af kurvede stel har udgjort et stort fremskridt inden for dette område. Glassene skal kunne modstå påvirkning og have gode ultraviolette absorberende egenskaber. Hoyas PNX-materiale, der er udviklet af Trivex, opfylder begge krav. Det er et tyndt, let og alligevel robust materiale, der også er velegnet til freeform-teknologien. Coatings, der øger lysgennemstrømningen, bidrager til komfort, reducerer blænding, slid og ridser og er endvidere vand-, olie- og støvafvisende. Takket være den effektive Hoya Hi-Vision LongLife 100% UV kontrol-coating (for- og bagside), garanteres atleter en sikker og uhindret sportspræstation. 16

17

18 INDRETNING LED BELYSNING ER FREMTIDEN Med den nyeste LED-belysning er det muligt at skabe et levende butiksmiljø, der på samme tid giver den rigtige farvegengivelse og en inspirerende kundeoplevelse. AF BJARNE HANSEN EN STOR DEL af alle de købsbeslutninger forbrugere træffer, er drevet af følelser. Og fordi lys og følelser er tæt forbundet, er det vigtigt, at de lysmæssige forhold i butikken er optimale, siger Phillip Mills, ON THE SPOT, og fortsætter: Om kunden i en købssituation vælger til eller fra, er i høj grad bestemt af det visuelle udtryk. Ser produktet ikke tiltalende ud, bliver købet måske valgt fra og lagt hos konkurrenten. Phillip Mills er designchef i firmaet ON THE SPOT, der i de sidste 20 år har beskæftiget sig med belysningsprojekter, som skaber positive oplevelser ved hjælp af lys, skygger, farver, atmosfære og rummelighed. Siden 2012 har firmaet specialiseret sig i innovative LED retail-løsninger. 01 Vi arbejder med LED-løsninger i butiksområder, hvor kunder er i konstant bevægelse eller opholder sig i kortere tid af gangen. De belysningsarmaturer, vi arbejder med, er valgt ud fra deres funktionelle, energieffektive og designmæssige kvaliteter. Rummet bør altid være i centrum, så det bliver en positiv og inspirerende oplevelse for kunden, siger Phillip med overbevisning i stemmen. 18

19 01 KOLDT + VARMT LYS FREM- HÆVER BÅDE CYKLERNES METALDEL OG DET FARVE- DE STEL. 02 DESIGNCHEF PHILLIP MILLS, ON THE SPOT. 03 KOLDT LYS FREMHÆVER TEKSTILERNE SOM JEANS' BLÅ FARVE. 04 VARMT LYS FREMHÆVER TEKSTILER MED VARME FARVER Ifølge Phillip kan man med den rette belysning guide kunderne til lige netop det butiksområde, som indretningseksperten ønsker, skal være i fokus. Og med de nyeste LED løsninger lever belysningen til fulde op til de krav, som et butiksmiljø stiller til farvegengivelse. LED belysning er også stærkt medvirkerne til at reducere energiforbruget samt mindske vedligeholdelse og driftsomkostninger på grund af den lange holdbarhed. Derudover udvikler LED ingen strålevarme, hvilket gavner indeklimaet betydeligt både for kunder og butikspersonale. Fordelene ved LED belysning er, at kundeoplevelsen bliver styrket. I dag har vi mulighed for at rette et koldt lys ved modbrillestel og solbrilleglas, og et varmere lys ved spejle og demo-områder. Det betyder, at farverne på produkterne gengives præcist samtidig med at kunden altid fremstår med varm farve i huden. Butikken opleves som kundevenlig, fordi den på samme tid virker levende og kontrastfyldt, slutter Phillip Mills.» 19

20 Der er alligevel ikke noget om diabetisk retinopati i fjernsynet Så vi bruger weekenden den 14. og 15. marts, hvor vi har sammensat vores helt eget program fyldt med alt det nye fra optikbranchen

21 VIDEREUDDANNELSE Er du som os mere interesseret i at kunne rådgive dine kunder om fx det seneste nye inden for behandling af AMD, eller hvorledes man bedst kontrollerer synet ifm diabetes? Og ikke nær så interesseret i om vi skal sælge 2-3 eller måske 4 par briller for 795,-, samt hvordan man efterfølgende sælger op, for at få det hele til at løbe rundt. Så kontakt adm. direktør Tom Skovbon på eller ts@nytsyn.dk, og hør mere om vores faglige konference. NYT SYN DANMARK A/S Tlf ts@nytsyn.dk nytsyn.dk

22 HISTORIE 01 TÅRER OG TÅREFILM - HISTORISK BELYST Trods de mange fremskridt indenfor dacryologien er det tørre øje fortsat et stort problem i dag. Artiklen giver et interessant indblik i, hvordan tørre øjne til alle tider har været et område med meget fokus på. AF MOGENS NORN Vi lever i en tid, hvor der hurtigt sker de mest utrolige videnskabelige fremskridt. Jeg tænker på grå stær operation, kontaktlinser (CL), behandling af AMD osv. I min tid er der dog ikke kommet de helt store fremskridt i forståelsen og behandlingen af det tørre øje. Går vi 3500 år tilbage i tiden, kan man i papyrus Ebers erfare, at tårerne kommer fra hjertet, senere mener man fra hjernen! Galén ( e. Kr.) og hans samtidige mente, at sygdom skyldes ubalance mellem de 4 legemsvæsker: Blod, sort galde, grøn (gul) galde og slim, herunder også tårer. Galén var græsk læge, medicinsk og farmaceutisk autoritet, der prægede lægekunsten helt op til 1500 tallet. Tårepunkterne blev allerede beskrevet af Galén. Han mente, at tårerne produceres af to kirtler, nemlig en kirtel medialt, som nok har været carunclen, som vi i dag ved, svarer til menneskets rudiment af det tredje øjenlåg. 22 Den kaldte Galén fejlagtigt glandula lacrimalis. Desuden beskrev han en glandula innominata opad temporalt, altså den, vi i dag ved, er den rigtige tårekirtel. Den er lokaliseret modsat tårepunkterne, altså afløbet, så vi får befugtet hele arealet under øjenlågsåbningen. Vi kan sagtens kritisere Galén og de andre foregangsmænd, men vi bør være taknemmelige og erkende, at de græske og latinske videnskabsmænd grundlagde vor kultur. I 1574 beskrev Giovanni B. C. Leone de fraførende tårekanaler i indre øjenkrog. I 1660 beskrev danskeren Niels Steensen som den første i verden tårekirtlen og dens udførselsgange. Han sonderede de små punkter i øvre omslagsfold lateralt ind i selve kirtlen med vildsvinehår på får og kalve; ikke på mennesker. Niels Steensen fastslog, at tårerne dannes i den innominate kirtel, ikke i carunclen. Samme år beskrev han ductus parotis, ørespytkirtlens udførselsgang. Steensen beviste, at hjertet er en muskel. Steensen ( ) var kongelig anatom ved Universitetet, han holdt forelæsninger i Theatrum Anatomicum, der lå nær Københavns Domkirke. Steensen konverterede fra protestant til katolik, blev katolsk biskop over Nordtyskland i 1675, hvor de fleste var protestanter og han endte som en fattig munk. Nu vidste man, at de psykiske tårer kom fra Steensens tårekirtel. Først fra 1900 tallet erkendte man, at den basale tåreproduktion også kom fra Steensens tårekirtel. Oftalmohistorie er interessant. S. Ry Andersen anvendte sit otium til grundige studier af dette emne og han har udgivet en bog og artikel om antikken (1) og det gamle Ægypten (2). Ry beretter blandt andet, at man i det gamle Ægypten anvendte salve (collyria) i øjet, dog oftest kun på øjenlågene. Sidstnævnte dokumenterer Ry med smukke billeder fra den tid. Salven blev brugt som kosmetik, men også magisk og som behand-