Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 1 Arno Victor Nielsens indlæg på konference om UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINIER, afholdt af DASYS, Århus Universitet på Herlev Hospital, sept Efter næsten to dage her på konferencen er jeg blevet nogle vrangforestillinger kvit. Jeg led engang af den vildfarelse, at der da ingen ben er i at udøve sygeplejegerningen. Det kan enhver da, hvis man er udstyret med et omsorgsgen. Nu er jeg blevet klogere. Der er mange ben i sygeplejen, nemlig de flueben man skal sætte i tjeklisten, som ifølge kritikerne stjæler opmærksomheden fra patienten. Når man har fulgt de kliniske retningslinier, har man god samvittighed. Den bedste måde at holde sin samvittighed ren på er jo at undlade at bruge den. Jeg er ikke modstander af kritiske retningslinier, for når man hører at det vrimler med afghanske og afrikanske læger uden eksamenspapirer på de danske hospitaler, kan man da kun håbe, at de i det mindste følger manualen. Man kan selvfølgelig undre sig over at alt andet end lægernes kvalifikationer skal kontrolleres. Overbegrebet for denne konference er jo begrebet kontrol. Som I har bemærket, så har oplægsholderne skullet fremsige trosbekendelsen til Vibeke Krøll, før de kunne gå i gang med deres oplæg. Hvorfor vil du arbejde med EBP? Det er jeg sluppet for, men jeg vil da ikke stå tilbage for alle de andre, så her er min trosbekendelse om Kliniske retningslinier. Videnssamfundet kan selvfølgelig ikke acceptere uvidenhed, og ej heller at viden ligger ubrugt hen. Vi helbreder syge, rehabiliterer kriminelle, underviser børn, passer børn, træner sportsfolk, gør rent osv., og det har vi nogen til at gøre for os, læger, sygeplejersker, lærere, trænere, pædagoger, rengøringsassistenter. Nogen gør det godt, andre gør det mindre godt, og atter andre er helt umulige. Vi har at gøre med praksisser, som man oplæres i og indøves i. Nogen har virkelig taget, som vi siger. De har talent for det, hos andre er det lige til øllet. Vi har alle på vores krop erfaret det i skolen og på de videre uddannelser. Der var gode lærere og dårlige lærere. Det var som med vejret, alle talte om det, men ingen kunne gøre noget ved det. Havde man en god lærer, var man bare heldig. Men det er ikke længere acceptabelt, at lade fru Fortuna regere. Vi vil vide, hvorfor eller snarere hvordan nogen bliver god til deres arbejde, og så skal denne viden dokumenteres og implementeres. Der skal forskes i måden de bedste gør det på. Vi vil have vished, evidens, og så skal det være standarden på området. Man overlader ikke længere noget til tilfældigheden. Og tilfældighedens fjende nummer et er videnskaben. EBP/S(evidensbaseret praksis/sygepleje) er ikke et isoleret fænomen. Overalt skal der handles evidensbaseret. Der skal forskes i, hvad der virker, og så skal det være retningslinien. Så spilder man ikke tid og ressourcer på det virkningsløse. Når evidensbaseret praksis vinder indpas, møder det selvfølgelig modstand.

2 2 For tiden er modstanden mest højlydt i den pædagogiske verden. Lærernes metodefrihed er jo næsten nedfældet i grundloven, mener vi, så nu raser kampen her. Men den er tabt på forhånd. Uddannelsen til lærer, pædagog, sygeplejerske, politibetjent løftes op. Nu finder den sted på professionshøjskoler, også kaldet university College, og uddannelsen ligestilles med en bachelor, så kandidaterne bare kan fortsætte videre frem og få status af videnskabsmænd/forskere, akademikere. Vi taler om et paradigmeskifte eller ligefrem om evidensbevægelsen, og I er dens stormtropper med Preben som jeres Obersturmbannführer. Når jeg lytter til Vibeke og Preben fra CKR (Center for Kliniske Retningslinier), vrimler det med metaforer, som stammer fra bevægelsen. Vi er på vej, vi er på en rejse, og modstanden kaldes barrierer, altså noget man kører ind i. I skelner mellem interne og eksterne barrierer, dvs. noget som skal ryddes af vejen. I taler ikke om modvilje, om modstand, om modsatte opfattelser, end ikke om dogmer og myter, selv om én gjorde i dag. I er optaget af, hvordan I får udbredt det glade budskab, EBP-evangeliet. Der skal plantes mindst en fra bevægelsen på alle afdelinger, og så skal I ind på grunduddannelsen og have fat i de ubefæstede sjæle. Der bliver virkelig holdt kontrol med jer. Der skal altid være to til stede. Vejlederen, Yrsa, chefideologen, rykker prompte ud fra Centeret for at overvåge de sygeplejersker, der udfærdiger kliniske retningslinier. Og man kan kun få lov til at arbejde med KR, hvis man har en kandidatgrad eller en Master. Og over det hele troner Det videnskabelige Råd, Vogternes Råd. Som det blev sagt, så er vi endnu i en fase, hvor sproget ikke er blevet lagt fast endnu. Nu fødes en diskurs, et fagsprog. Det er spændende at følge, hvorledes en videnskab, sygeplejevidenskaben fødes. Der skal være opbakning fra politikere og sygehusledelser. Der skal være videnskabelige institutioner, duelighedstegn og incitamenter, og der skal skabes en jargon, en diskurs, en kode. Videnskab er at lyve i flok, hvis man er mange nok - der taler samme sprog. Bakterier findes ikke - læs selv Bruno Latours bog om Pasteur - og det gør heller ikke tyngdekraften: "Newton har ikke "opdaget" en lov, der længe har været holdt hemmelig som løsningen på en rebus, men han har udført en skaberakt. Han har grundlagt et menneskeligt sprog, der samtidig kunne udtrykke æblets fald i en græsplæne, og solens gang mellem stjernerne,"(saint-exupery: Blæsten, sandet og stjernerne, 1939). Det interessante er jo, at bevægelsen kommer udefra og ovenfra. I taler om integration af KR i professionsuddannelserne. I er altså indvandrere. I stammer som alt muligt andet fra USA, Canada, England. EBP skyldes ikke et oprør fra gulvet, fra fodfolket. Det er heller ikke patientforeningerne, som nu kræver effektiv behandling. Lea havde fundet nogle formuleringer i uddannelsesbekendtgørelsen, som hun mente kunne skaffe EBR ind på grunduddannelsen. Uddannelsen skal nemlig tilgodese Udviklingen af professionen. Ja, men jeres kritikere vil måske sige, at EBP er ensbetydende med afviklingen af professionen.

3 3 Det er kernen i det meste af kritikken af EBP, at den gør sygeplejersker til små læger, indordner og underordner jer i lægens rationalitetsform, rationalitetstype, EBM (evidensbaseret medicin). Lægekunsten er jo blevet til lægevidenskab i og med EBM. Sygeplejen er bare en light udgave, og dermed er sygeplejerskerne for altid rangeret lavere end læger. Plejearbejdet kan i dag overlades til den nye underklasse: social- og sundhedsassistenterne. Opgaveglidning kalder man den glidebane, som betyder at sygeplejersker bliver mini-læger og sundhedsassistenter bliver minisygeplejersker. Normalt glider man kun nedad, men her trodser man tyngdeloven og glider opad. Derfor er alle tilfredse. Sygeplejerskerne skal i stedet overtage mere og mere af lægernes arbejde, f.eks at endoskopere, undervise patienter og pårørende og hinanden, kvalitetssikre, arrangere livsstilskurser som led i forebyggelse, modernisere organisationen efter de seneste public management- og public policyprincipper Betegnelsen sygeplejerske er vel allerede ved at være forældet. Evidensbaseret sygepleje (modsat erfaringsbaseret), mener nogle jo er en contradictio in adjecto (en selvmodsigelse) i stil med evidensbaseret kærlighed. Engang havde lægen og sygeplejersken samme slags viden, nemlig praktisk viden, praktisk kundskab, praksisviden, men så skilte lægen sig ud med påstanden om at lægegerningen anvendte teoretisk, videnskabelig viden. Lægekunsten blev til lægevidenskab. Mens sygeplejersker stod for omsorgsrationalitet, en blød rationalitetsform. Nu forenes de igen i EBM, EBP, EBS. De forenes under ordet Evidens. Henrik Vulff er vel den evidensbaserede medicins ypperstepræst herhjemme. Han skelner mellem rationalistisk medicin og empirisk medicin. Rationalisten vil forstå en sygdom til bunds og ud af den forståelse uddrage en behandling. Empiristen interesser sig kun for, hvordan sygdommen jages på flugt. Han er på jagt efter effektive behandlingsformer, kontrollerede kliniske behandlingsforsøg, RCT. Årsagen interesser ikke en empiriker. Kun virkningen. Randomiserede forsøg kan give os vished, evidens for at behandlingen virker. Det er en meget mærkelig brug af evidensbegrebet. Evidens, det indlysende sande, det åbenbarede sande, det selvindlysende sande, det uomgængeligt sande, er jo filosofiens pendant til teologiens tale om åbenbaringen. Intuitiv væsensskuen er evidens i den fænomenologiske filosofi. Indsigt i en sygdoms natur, væsen kan pludselig åbne ens øjne for sagen. Det er evidens. Intuitivt indser jeg, hvad sygdommen er, og hvad der må gøres mod den. Jeg indser måske så også, at der ikke er så meget at gøre. Den evidens, som påberåbes på baggrund af kontrollerede forsøg, refererer ikke til min oplevelse af klarhed, men til metoden fluer kan ikke tage fejl. Jo, det kan de faktisk. Det viser historien om mavesårsbakterien H-Pylori. Takket være en rengøringsassistent, som ikke fulgte retningslinierne, blev bakterien opdaget. EBM går ud på at afprøve en masse

4 4 medikamenter. Den kerer sig ikke om den dybere indsigt i sygdommen eller alnaturen. Man skelner i filosofien mellem rigtighed og sandhed, vished og sandhed. Det rigtige er, som ordet siger, det som retter sig ind efter. Vi kan godt få vished, men det bliver på bekostning af sandhed. Det vi kan sige med vished, er et resultat af en metode. Metoden har ført os frem til resultatet. Hvis vi vil kontrollere validiteten af resultatet, må vi kontrollere metoden, og dem der udfører den. Har de de rigtige duelighedstegn? Vi kan ikke sige, at resultatet svarer til virkeligheden. Vi kan kun sige, at det helt sikkert skyldes metoden. Vi kender problemet fra IQ-tests. Det vi måler er testen, ikke menneskers intelligens. Masser af åbenlyst højt og alsidigt begavede mennesker risikerer at blive målt til at være sinker. Det er ikke mærkeligt, at EBM er velset af medicinalindustrien. Viagra virker mod impotens. Hvad rager det mig, hvad impotensen skyldes, om den er psykisk eller biologisk betinget. Bare pillen virker. Effekten er alt, årsagen intet. Engang var hospitaler steder, hvor man fik pleje. Så blev det steder hvor man blev behandlet. I dag er hospitaler medicinalindustriens udviklingsafdeling. Man kan sige, at man på den måde ikke kommer sygdommen til livs, men kun dens symptomer. Jeg er da ligeglad. Livet er for kort til at interessere sig for sandheden om min sygdom. Jeg skal fungere her og nu. Jeg får min identitet fra mit arbejde, min karriere. Det er lidt egoistisk, for så skal mine efterkommere måske også trækkes med sygdommen. Set fra organismens side er kræft noget værre djævelskab, set fra den enkelte celles synspunkt er kræft liv - i begyndelsen var celledelingen. Set fra artens synspunkt er kræft en gave. Den rammer hovedsageligt ældre mennesker, som arten ikke har glæde af mere. Der er ingen sandhed, kun perspektiver. Kritikken af EBP findes i rigt mål. Jeg har fundet artikler, masterafhandlinger, specialer, hele bøger på nettet, frit tilgængelige, som fremfører den samme kritik. Sygeplejen instrumentaliseres. En norsk sygeplejerske, Kari Martinsen, er både magister i filosofi og dr. phil. i historie, og med det generalieblad er hendes kritik forudsigelig: pladderhumanisme. Sygeplejens særlige vidensform, som er førnævnte praksisviden, er en personbundet viden, som aldrig kan synliggøres, en tavs viden, en handlingsviden til forskel fra afspejlingsviden, påstandsviden, og til forskel fra ren kunnen. Den kan ikke erstattes af lægens kløgtige dumhed. Jeg er fuld af beundring over det intellektuelle offer, mange læger yder i specialiseringens tjeneste. Hvis man er tilstrækkelig stor fagidiot, kan man opnå professortitlen. Man kan blive læge ved at læse bøger. Men sygeplejersken er en vidende kunnen, som man skal indøves i. Hvad der gør en sygeplejerske rigtig god, kan ikke siges, det kan vises. Man gør hende kunsten efter. Helt enkelt: sygeplejersker skal gerne eje sund fornuft. Den

5 5 vil næsten være et handicap for en forsker. I omgangen med den syge, kan man løbe ind i problemer, som man løser ved at bruge en viden, man ikke vidste, at man havde. Man gør jo sine erfaringer og de lagres. Nogen har en viden, de søger et problem til. Andre får et problem, de finder en viden til, en viden, de ikke vidste, at de havde, før problemet, krævede en løsning. Det er den vidensart, som nu skal erstattes med manualer. Sygeplejersken berøves dømmekraft og situationsfornemmelse og skal bare følge opskrifter, regler. Hun reduceres til en som bare skal sætte flueben ud for en masse punkter i et skema. Så er hun på den sikre side. Madkøen i går skyldtes manglende dømmekraft, og at personalet ikke havde fået erstattet den manglende dømmekraft med logistiske retningslinier. Jeg vil gerne undgå den faldgrube, at fremstille tilstanden i dag som et forfald i forhold til en gylden, men nu svunden tidsalder, hvor behandling og pleje var grundig, patientefokuseret, omsorgsfuld. Det er snarere sådan, at den seneste trend, udvikling, kaster nyt lys på tidligere faser. Nu er det åbenlyst, at behandlingen af syge er underlagt effektivitetskriterier og en økonomisk, samfundsøkonomisk styring. Value for money. Kræmmermentaliteten breder sig. Kritikken af kliniske retningslinier skal ikke bestå i at fremmane et alternativ. Kritikken skal være immanent. Man skal undersøge, om EBS holder, hvad den lover. Slipper vi virkelig for en masse virkningsløse behandlinger, eller får vi tværtimod en masse nye behandlinger med tvivlsom evidens. Jeg ser i gårsdagens aviser, at mange bliver opereret uden grund. Det skulle skyldes private sundhedsforsikringer. Man kunne udvide anklagen til at mange bliver behandlet uden grund. Jeg vil gerne ride en gammel kæphest. Vi ved jo, at tiden læger alle sår. Vi ved at strejken i 2008 gjorde ventelisterne uendeligt lange, og mange nåede at blive deres sygdom kvit, inden de nåede frem til hospitalet. Mange behandlinger og megen pleje kan påberåbe sig evidens. Men er det overhovedet evident, at lade sig indlægge på et sygehus? Er det evident at lade sig behandle? Vi helbreder halsbetændelse, lungebetændelse, influenza med antibiotika og tamiflu. Hvad er rationalet i det? At vi hurtigt overvinder den svækkelse, som disse sygdomme medfører. Er det evident, at gøre det på den måde? Influenza kommer man sig over på fra fire til syv døgn. Tamiflu kan forkorte den periode. Men tamiflu kan måske også gøre dig rablende skør. I Japan har man konstateret selvmord blandt børn og unge forårsaget af tamiflu. Penicillin, antibiotika får os hurtigt på benene, men det skader også vores immunforsvar. Vi tager antibiotika, fordi vi gerne vil være selvberoende, selvhjulpne. Samtidig svækker det vores immunforsvar, som er en konstruktion, der netop skal bekræfte os i den forestilling, at vi er vores egen læge. Hvad betyder opfindelsen af immunforsvaret for vores opfattelse af sygdom? Hvornår opfandt man immunforsvaret? Det er i hvert fald et temmelig nyt begreb. Hvis jeg bliver syg, er det fordi mit immunforsvar ikke er godt nok.

6 6 Jeg skal sørge for at passe mit immunforsvar. Mange mennesker arbejder hårdt på deres immunforsvar. Sygdomsårsagerne er dermed flyttet ind i kroppen og blevet min private sag. Det er ikke forkert, men det er tidstypisk. Er det evident at betragte sygdom på den måde? Ikke spor. Det er bare tidstypisk. Jeg er ikke maskinstormer, men jeg lytter når nogen ytrer tvivl om værdien af vaccinationeprogrammer. Alternativet til indgreb i min krop, vil være indgreb i mine omgivelser: ren vand, ren luft, bedre kost, mindre stress. Især i udviklingslandene satser man ensidigt på tekniske løsninger. Uddannelse af flere læger, bygning af flere hospitaler og uddeling af mere og mere medicin. I stedet for at sætte ind med grundlæggende og helhedsorienterede sanitære reformer som fremskaffelse af rent drikkevand og ordentlige toilet- og boligforhold, god og rigelig næring. Hvad er evidensen i tekniske løsninger fremfor at ændre de grundliggende livsvilkår? Jeg ser næsten kun samfundsøkonomiske fordele på kort sigt. I Ugeskrift for Læger fra 2009 læser jeg følgende: Hver dag er i alt personer på det danske arbejdsmarked sygemeldte. Sygefraværet medfører omkostninger for samfundet i form af lønindkomstab for borgerne, produktionstab for virksomhederne og udgifter til sygedagpenge for den offentlige sektor. Vi ved også, at langvarigt sygefravær øger den enkelte borgers risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det gør de allerede nævnte omkostninger endnu højere og vil også indebære en belastning for de forsikringsselskaber, der f.eks. medfinansierer den samlede pensionsbetaling ved førtidspensionering. Netop derfor er der grund til også i et økonomisk perspektiv at se på måder til at reducere det langvarige sygefravær. Vi har afskaffet sygdommen og erstattet den af sygefravær. Sygdom er negation af arbejde, sygdom er tab, intetgørelse. Vi har taget sygdommen fra befolkningen. Jeg vil påstå at staten har frataget os en hel række gøremål og væremåder, som befinder sig i gråzonen mellem at være rask og syg, og som tidligere gjorde livet værd at leve. Før industrialismen satte sit præg på vores sygdomsopfattelse, var sygdom en væremåde, en livsform. Tidligere brugte de velstillede mange timer og mange penge på deres psykiske og somatiske velbefindende. Den russiske adel lagde sig på briksen i Wien hos Sigmund Freud. Ikke fordi de var skøre eller depressive. De var bare ekstremt selvoptagne. De ville gerne lære sig selv at kende. Når man nu har sig selv, så kan man da lige så godt studere fænomenet. Der var engang noget der hed kurrejser og kurbade. I Gustav Wieds romaner skal hovedpersonerne altid på kurophold i Bøhmen. Thomas Manns roman Troldfjeldet eller Trolddomsbjerget udspiller sig på et kursted. I dag regnes det for sygt, hvis man lægger sig syg. Flugten ind i sygdommen har især kvinder benyttet sig af. Sygerollen var det bedste værn mod en umedgørlig omverden. De tidlige romantikere mente jo, at den, der lever sine længsler ud bliver ramt af sygdom. Sygdom var et adelsmærke. Talenter og genier kan få dårlige nerver, men ikke de sorgløse, letvægterne de ansvarsløse og arbejdssky gratister, skrev en svensk læge ved tallets begyndelse. Som I ved: tiden læger alle sår. Og man kan derfor med rette spørge:

7 7 hvad har vi egentlig hospitaler til? Hospitaler helbreder ikke. De fremskynder bare helbredelsen. Det handler udelukkende om at få os på benene så hurtigt som muligt, for at vi kan komme på arbejde. Hvis vi nu ikke levede i et arbejdssamfund, hvordan ville vore sygehuse så se ud? Det er måske et dumt spørgsmål, da sygehusene er et produkt af arbejdssamfundet. Der eksisterede først hospitaler, helbredende hospitaler, sent i industrialismens tidsalder. De syge skulle på benene i en fart. Videnssamfundets hospitaler bliver ganske forskellige fra industrialismens hospitaler, og sygdomsbegrebet vil også gå fra et biologisk, mono-kausalt sygdomsbegreb til et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb. I vidensøkonomien er man ikke fit for fight bare fordi man kan stå på benene. Man skal også være psykisk rede til at tage fat. Sygepleje er at udforske patientens oplevelse af at være syg, konsekvensen i forhold til dagliglivets aktiviteter og hvorledes sundhed for den svært syge kan styrkes. Det blev sagt ved indvielsen af Center for Kliniske Retningslinjer i Den reduktionistiske biomedicin, der opfatter kroppen som en maskine og sygdom som en maskinfejl og lægen som en maskinreparatør, skal nu have veget pladsen for et nyt paradigme, som tillader alternative behandlingsformer, som der er evidens for, f.eks. meditation mod åndenød, hvis man er lungepatient, og massage mod angst. Før man opdagede bakterier og virus, gik helbredelse ud på at få sygdommen ud af kroppen. Den forkølede udskilte pus gennem næsen, den lungesyge ophostede slim og blod og den mavesyge havde opkastninger og diarré. Man opfattede disse udtømninger som helbredende. Ideen om sygdom som en renselsesproces havde på det tidspunkt præget europæisk medicin i to tusind år og knæsat de udtømmende lægemidler i terapien. Sådan ser vi ikke mere på sygdom og helbredelse, for det er samfundsøkonomisk uforsvarligt. Sygdom er noget som skal overstås i en fart. Vi har mistet retten til at være syge. Jeg siger udtrykkeligt ikke at blive syg. Det har jeg ikke spor lyst til, men skulle uheldet være ude, vil jeg mene, at det er en menneskeret at være syg. I må godt helbrede mig, men I må ikke tage min sygdom fra mig. Vi har i dag hørt om kliniske retningslinier for smertebehandling af børn. Igen spørger jeg: er det evident at bekæmpe smerte for enhver pris? Reduktion af smerte, ja helst total smerteløshed regnes jo for et fremskridt. Samtidig vælter folk ind på SM-klubberne, og en masse ekstremsport handler ikke om andet end at påføre sig og udholde stor smerte. Det er en underlæggende præmis i vestlig humanisme og videnskab, at smerten kan besejres gennem fornuften, og det giver sig de mest forskelligartede udslag fra afskaffelsen af tortur til narkosen og forsikringsvæsenet. Engang fandt man det ansvarsforflygtigende at ville forsikre sig. I dag er det den, som ikke forsikrer sig, som anses for ansvarsløs. Patientforsikring! Nej, det skal vi ikke tale om. Det er påfaldende så ofte man hører og læser, at patienten skal i centrum.

8 8 Patientens ve og vel er det primære. Evidenstrekanten postulerer en balance mellem patientens ønsker og præferencer, klinikerens ekspertise og den dokumenterede viden. Patient, evidens og sygeplejerske - det er treenigheden i jeres religion. Men standardbehandling er og bliver massefabrikation. Hvad var det Henry Ford sagde til sine kunder om Ford-t en: I kan få den lige i den farve I vil, bare den bliver sort. Det skurrer i mine ører, når man taler om patientpræferencer, for ingen foretrækker vel at være patient. Det er ligesom frit sygehusvalg. De fleste ville vel helst være fri for at komme på sygehuset. Patienten er blevet til et behandlingsforløb. Man har reelt afskaffet patienten og erstattet ham eller hende med det mere abstrakte begreb patientforløb? Patienter skal ikke plejes. De skal føres igennem et behandlingsforløb. Den gamle modsætning mellem sygeseng og laboratorium gælder ikke mere. I dag er sygesengen flyttet ind i laboratoriet. Engang var hospitaler steder, hvor man kun fik pleje. Så blev det steder, hvor man også blev behandlet. I dag er hospitaler steder, hvor man producerer patientforløb. Det behandlende sygehus er ensbetydende med Klinikkens fødsel, jf. Michel Foucaults bog med samme titel. I dag står vi overfor klinikkens død. Tendensen går mod en flugt fra sygesengen. Ja, til en afskaffelse af sygesengen som sådan. De syge er kun på sygehuset som led i et behandlingsforløb. Sengen er en forlængelse af operationsbordet. Det kompenserer man så for med en kontaktsygeplejerske. Den første rigtige kliniker herhjemme var Lægen Ole Bang, Herman Bangs farfar. Han var stor - Big Bang! I 1820rne etablerede han undervisning ved sygesengen, kaldet»klinisk«undervisning. De medicinstuderende skulle se patienter i stedet for at læse latinske lærebøger. Den tids sygdomsbegreb var mere orienteret omkring de symptomer, som lægen kunne få fortalt og iagttage ved sygesengen. Der var ingen laboratorieprøver, som konkurrerede med lægens kliniske arbejde. Omkring 1840 blev klinikeren Bang overtrumfet af statistikeren Carl Emil Fenger. En ny generation af læger trådte i karakter. De havde dannet deres egen medicinske forening, som forbød medicinske professorer at være medlemmer, og foreningen var i 1839 med til at skabe Ugeskrift for Læger. Fenger skrev i det fire måneder gamle Ugeskrift for Læger om»den numeriske Methode«. Han mente, at lægevidenskaben var»100 Aar bagud«i forhold til naturvidenskaberne og argumenterede for, at danske læger skulle begynde at tælle og lave statistik. Hensynet til den individuelle patient måtte vige for det statistisk normale:»det individuelle er Alt, hvad der ligger uden for Reglerne og ikke omfattes af disse, og er derfor ved sin Bestaaen Videnskabens værste Fjende; det udøver samme Indflydelse paa Medicinen, som en Planet, der ikke bevægede sig efter Tyngdens Love, vilde udøve paa Physiken.«Lægekunstens gradvise forvandling til lægevidenskab og evidensbaseret sygepleje og digitaliseringen af sygehusene vil jo med tiden føre til det patientløse og lægeløse hospital. Man forestiller sig faktisk at en fuldt udbygget EPJ (elektroniske patientjournaler) kan overtage en stor del af

9 9 arbejdet. Den vil revolutionere det kliniske arbejde. Måske helt afskaffe klinikken som begreb. Men klinikken har ikke hele tiden været der. Den dukkede først frem i slutningen af 1700-tallet. Og hvad vil der ske ved at den forsvandt? Alt det klinikken står for, pleje, omsorg, behandling, forebyggelse, diagnose, de konkrete erfaringer, man har gjort med patienter, arbejdsgange, vil maskinen negligere til fordel for standardsvar, til fordel for optimale løsninger. Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden vil få det lægeløse hospital. Får man det dårligt, går man ind på nettet og udfylder et skema med oplysninger om hvor og hvordan det gør ondt - anamnese hedder det vist. Så modtager jeg en diagnose og besked om, at min medicin ligger klar på det nærmeste apotek. Eller også får jeg besked på at møde frem på et hospital eller et hospice, hvor man allerede venter mig. Det interessante ved et patientforløb er ikke om patienten dør eller overlever, men om forløbet kaster viden af sig, som kan indføres i EPJ, så næste patientforløb bliver endnu bedre og sikrere, endnu mere effektivt. Hvert eneste patientforløb bør kaste viden af sig, bør opfattes som en ressource i kampen om at blive bedre og bedre. Hvert patientforløb skal forstærke organisationens immunforsvar mod fejl i det hele taget. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling handler ikke om at gøre behandlingen af den enkelte patient bedre. Det handler ikke om at forbedre den enkelte patients overlevelseschancer, men om at gøre organisationen bedre, dvs. mere effektiv. Det er lige meget om patienten dør, bare operationen lykkes. Det handler om kvalitet og sikkerhed. Ingen vil give afkald på kvalitet. En gammel filosof kan fortælle os, at Kategorien kvalitet er vanskeligere end alle øvrige kategorier, da den lettere end de andre lader sig bruge på alt. (Aristoteles) Hvad truer kvaliteten? Hvem truer kvaliteten? Ofte hører vi folk beklage at kvantitet har erstattet kvalitet. Men der er vel også en kvalitet, at man kan få meget for lidt. Så er der ordet sikring eller sikkerhed. Hvorfor begærer vi sikkerhed? Hvad er prisen for sikkerhed? Sikker sex har da en pris. Det som kendetegner virkeligheden er jo, at den er foranderlig, uforudsigelig. Lad os derfor fornægte virkeligheden. Sikkerhed kan opnås, men ofte på bekostning af virkeligheden. Det jeg kan sige med sikkerhed om virkeligheden er måske ikke meget og måske ikke særlig interessant. Vi ved at sikre investeringer giver små afkast. En læge kan fortælle mig, at der findes behandlinger, som med sikkerhed virker. De bevirker bare ikke noget særligt. Og så kan han foreslå mig at tage chancen. Pia Christmas Møller fortæller, at hun fik sådan et tilbud mod sin ryglidelse. Hun gamblede og vandt. Den værste fjende, som I ved, er sikkerhed siger Shakespeare i»macbeth«. Ordet sikkerhed kan jo ikke skjule sin latinske oprindelse - securus, jf. Securitas. Ordet er altså sammensat af se, som betyder uden, og cura, som betyder bekymring. Se-cura vil altså sige uden bekymring, bekymringsløs, frygtløs. Ordets latinske original afslører altså, at det positive begreb sikkerhed kun er negativt bestemt, altså som fravær af bekymring. En cand.

10 cur er en sygeplejerske som ikke længere bekymret sig (cura) om sine patienter. Hun er optaget af at følge de kliniske retningslinier. 10

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Sundhed: Det handler også om mig

Sundhed: Det handler også om mig x x Sporets navn Mål og formål Sundhed: Det handler også om mig Formålet er at få dybere indsigt i de ting der handler om os selv og vores velbefindende, både i de små hverdagsting, men også i en overordnet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere