Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 1 Arno Victor Nielsens indlæg på konference om UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINIER, afholdt af DASYS, Århus Universitet på Herlev Hospital, sept Efter næsten to dage her på konferencen er jeg blevet nogle vrangforestillinger kvit. Jeg led engang af den vildfarelse, at der da ingen ben er i at udøve sygeplejegerningen. Det kan enhver da, hvis man er udstyret med et omsorgsgen. Nu er jeg blevet klogere. Der er mange ben i sygeplejen, nemlig de flueben man skal sætte i tjeklisten, som ifølge kritikerne stjæler opmærksomheden fra patienten. Når man har fulgt de kliniske retningslinier, har man god samvittighed. Den bedste måde at holde sin samvittighed ren på er jo at undlade at bruge den. Jeg er ikke modstander af kritiske retningslinier, for når man hører at det vrimler med afghanske og afrikanske læger uden eksamenspapirer på de danske hospitaler, kan man da kun håbe, at de i det mindste følger manualen. Man kan selvfølgelig undre sig over at alt andet end lægernes kvalifikationer skal kontrolleres. Overbegrebet for denne konference er jo begrebet kontrol. Som I har bemærket, så har oplægsholderne skullet fremsige trosbekendelsen til Vibeke Krøll, før de kunne gå i gang med deres oplæg. Hvorfor vil du arbejde med EBP? Det er jeg sluppet for, men jeg vil da ikke stå tilbage for alle de andre, så her er min trosbekendelse om Kliniske retningslinier. Videnssamfundet kan selvfølgelig ikke acceptere uvidenhed, og ej heller at viden ligger ubrugt hen. Vi helbreder syge, rehabiliterer kriminelle, underviser børn, passer børn, træner sportsfolk, gør rent osv., og det har vi nogen til at gøre for os, læger, sygeplejersker, lærere, trænere, pædagoger, rengøringsassistenter. Nogen gør det godt, andre gør det mindre godt, og atter andre er helt umulige. Vi har at gøre med praksisser, som man oplæres i og indøves i. Nogen har virkelig taget, som vi siger. De har talent for det, hos andre er det lige til øllet. Vi har alle på vores krop erfaret det i skolen og på de videre uddannelser. Der var gode lærere og dårlige lærere. Det var som med vejret, alle talte om det, men ingen kunne gøre noget ved det. Havde man en god lærer, var man bare heldig. Men det er ikke længere acceptabelt, at lade fru Fortuna regere. Vi vil vide, hvorfor eller snarere hvordan nogen bliver god til deres arbejde, og så skal denne viden dokumenteres og implementeres. Der skal forskes i måden de bedste gør det på. Vi vil have vished, evidens, og så skal det være standarden på området. Man overlader ikke længere noget til tilfældigheden. Og tilfældighedens fjende nummer et er videnskaben. EBP/S(evidensbaseret praksis/sygepleje) er ikke et isoleret fænomen. Overalt skal der handles evidensbaseret. Der skal forskes i, hvad der virker, og så skal det være retningslinien. Så spilder man ikke tid og ressourcer på det virkningsløse. Når evidensbaseret praksis vinder indpas, møder det selvfølgelig modstand.

2 2 For tiden er modstanden mest højlydt i den pædagogiske verden. Lærernes metodefrihed er jo næsten nedfældet i grundloven, mener vi, så nu raser kampen her. Men den er tabt på forhånd. Uddannelsen til lærer, pædagog, sygeplejerske, politibetjent løftes op. Nu finder den sted på professionshøjskoler, også kaldet university College, og uddannelsen ligestilles med en bachelor, så kandidaterne bare kan fortsætte videre frem og få status af videnskabsmænd/forskere, akademikere. Vi taler om et paradigmeskifte eller ligefrem om evidensbevægelsen, og I er dens stormtropper med Preben som jeres Obersturmbannführer. Når jeg lytter til Vibeke og Preben fra CKR (Center for Kliniske Retningslinier), vrimler det med metaforer, som stammer fra bevægelsen. Vi er på vej, vi er på en rejse, og modstanden kaldes barrierer, altså noget man kører ind i. I skelner mellem interne og eksterne barrierer, dvs. noget som skal ryddes af vejen. I taler ikke om modvilje, om modstand, om modsatte opfattelser, end ikke om dogmer og myter, selv om én gjorde i dag. I er optaget af, hvordan I får udbredt det glade budskab, EBP-evangeliet. Der skal plantes mindst en fra bevægelsen på alle afdelinger, og så skal I ind på grunduddannelsen og have fat i de ubefæstede sjæle. Der bliver virkelig holdt kontrol med jer. Der skal altid være to til stede. Vejlederen, Yrsa, chefideologen, rykker prompte ud fra Centeret for at overvåge de sygeplejersker, der udfærdiger kliniske retningslinier. Og man kan kun få lov til at arbejde med KR, hvis man har en kandidatgrad eller en Master. Og over det hele troner Det videnskabelige Råd, Vogternes Råd. Som det blev sagt, så er vi endnu i en fase, hvor sproget ikke er blevet lagt fast endnu. Nu fødes en diskurs, et fagsprog. Det er spændende at følge, hvorledes en videnskab, sygeplejevidenskaben fødes. Der skal være opbakning fra politikere og sygehusledelser. Der skal være videnskabelige institutioner, duelighedstegn og incitamenter, og der skal skabes en jargon, en diskurs, en kode. Videnskab er at lyve i flok, hvis man er mange nok - der taler samme sprog. Bakterier findes ikke - læs selv Bruno Latours bog om Pasteur - og det gør heller ikke tyngdekraften: "Newton har ikke "opdaget" en lov, der længe har været holdt hemmelig som løsningen på en rebus, men han har udført en skaberakt. Han har grundlagt et menneskeligt sprog, der samtidig kunne udtrykke æblets fald i en græsplæne, og solens gang mellem stjernerne,"(saint-exupery: Blæsten, sandet og stjernerne, 1939). Det interessante er jo, at bevægelsen kommer udefra og ovenfra. I taler om integration af KR i professionsuddannelserne. I er altså indvandrere. I stammer som alt muligt andet fra USA, Canada, England. EBP skyldes ikke et oprør fra gulvet, fra fodfolket. Det er heller ikke patientforeningerne, som nu kræver effektiv behandling. Lea havde fundet nogle formuleringer i uddannelsesbekendtgørelsen, som hun mente kunne skaffe EBR ind på grunduddannelsen. Uddannelsen skal nemlig tilgodese Udviklingen af professionen. Ja, men jeres kritikere vil måske sige, at EBP er ensbetydende med afviklingen af professionen.

3 3 Det er kernen i det meste af kritikken af EBP, at den gør sygeplejersker til små læger, indordner og underordner jer i lægens rationalitetsform, rationalitetstype, EBM (evidensbaseret medicin). Lægekunsten er jo blevet til lægevidenskab i og med EBM. Sygeplejen er bare en light udgave, og dermed er sygeplejerskerne for altid rangeret lavere end læger. Plejearbejdet kan i dag overlades til den nye underklasse: social- og sundhedsassistenterne. Opgaveglidning kalder man den glidebane, som betyder at sygeplejersker bliver mini-læger og sundhedsassistenter bliver minisygeplejersker. Normalt glider man kun nedad, men her trodser man tyngdeloven og glider opad. Derfor er alle tilfredse. Sygeplejerskerne skal i stedet overtage mere og mere af lægernes arbejde, f.eks at endoskopere, undervise patienter og pårørende og hinanden, kvalitetssikre, arrangere livsstilskurser som led i forebyggelse, modernisere organisationen efter de seneste public management- og public policyprincipper Betegnelsen sygeplejerske er vel allerede ved at være forældet. Evidensbaseret sygepleje (modsat erfaringsbaseret), mener nogle jo er en contradictio in adjecto (en selvmodsigelse) i stil med evidensbaseret kærlighed. Engang havde lægen og sygeplejersken samme slags viden, nemlig praktisk viden, praktisk kundskab, praksisviden, men så skilte lægen sig ud med påstanden om at lægegerningen anvendte teoretisk, videnskabelig viden. Lægekunsten blev til lægevidenskab. Mens sygeplejersker stod for omsorgsrationalitet, en blød rationalitetsform. Nu forenes de igen i EBM, EBP, EBS. De forenes under ordet Evidens. Henrik Vulff er vel den evidensbaserede medicins ypperstepræst herhjemme. Han skelner mellem rationalistisk medicin og empirisk medicin. Rationalisten vil forstå en sygdom til bunds og ud af den forståelse uddrage en behandling. Empiristen interesser sig kun for, hvordan sygdommen jages på flugt. Han er på jagt efter effektive behandlingsformer, kontrollerede kliniske behandlingsforsøg, RCT. Årsagen interesser ikke en empiriker. Kun virkningen. Randomiserede forsøg kan give os vished, evidens for at behandlingen virker. Det er en meget mærkelig brug af evidensbegrebet. Evidens, det indlysende sande, det åbenbarede sande, det selvindlysende sande, det uomgængeligt sande, er jo filosofiens pendant til teologiens tale om åbenbaringen. Intuitiv væsensskuen er evidens i den fænomenologiske filosofi. Indsigt i en sygdoms natur, væsen kan pludselig åbne ens øjne for sagen. Det er evidens. Intuitivt indser jeg, hvad sygdommen er, og hvad der må gøres mod den. Jeg indser måske så også, at der ikke er så meget at gøre. Den evidens, som påberåbes på baggrund af kontrollerede forsøg, refererer ikke til min oplevelse af klarhed, men til metoden fluer kan ikke tage fejl. Jo, det kan de faktisk. Det viser historien om mavesårsbakterien H-Pylori. Takket være en rengøringsassistent, som ikke fulgte retningslinierne, blev bakterien opdaget. EBM går ud på at afprøve en masse

4 4 medikamenter. Den kerer sig ikke om den dybere indsigt i sygdommen eller alnaturen. Man skelner i filosofien mellem rigtighed og sandhed, vished og sandhed. Det rigtige er, som ordet siger, det som retter sig ind efter. Vi kan godt få vished, men det bliver på bekostning af sandhed. Det vi kan sige med vished, er et resultat af en metode. Metoden har ført os frem til resultatet. Hvis vi vil kontrollere validiteten af resultatet, må vi kontrollere metoden, og dem der udfører den. Har de de rigtige duelighedstegn? Vi kan ikke sige, at resultatet svarer til virkeligheden. Vi kan kun sige, at det helt sikkert skyldes metoden. Vi kender problemet fra IQ-tests. Det vi måler er testen, ikke menneskers intelligens. Masser af åbenlyst højt og alsidigt begavede mennesker risikerer at blive målt til at være sinker. Det er ikke mærkeligt, at EBM er velset af medicinalindustrien. Viagra virker mod impotens. Hvad rager det mig, hvad impotensen skyldes, om den er psykisk eller biologisk betinget. Bare pillen virker. Effekten er alt, årsagen intet. Engang var hospitaler steder, hvor man fik pleje. Så blev det steder hvor man blev behandlet. I dag er hospitaler medicinalindustriens udviklingsafdeling. Man kan sige, at man på den måde ikke kommer sygdommen til livs, men kun dens symptomer. Jeg er da ligeglad. Livet er for kort til at interessere sig for sandheden om min sygdom. Jeg skal fungere her og nu. Jeg får min identitet fra mit arbejde, min karriere. Det er lidt egoistisk, for så skal mine efterkommere måske også trækkes med sygdommen. Set fra organismens side er kræft noget værre djævelskab, set fra den enkelte celles synspunkt er kræft liv - i begyndelsen var celledelingen. Set fra artens synspunkt er kræft en gave. Den rammer hovedsageligt ældre mennesker, som arten ikke har glæde af mere. Der er ingen sandhed, kun perspektiver. Kritikken af EBP findes i rigt mål. Jeg har fundet artikler, masterafhandlinger, specialer, hele bøger på nettet, frit tilgængelige, som fremfører den samme kritik. Sygeplejen instrumentaliseres. En norsk sygeplejerske, Kari Martinsen, er både magister i filosofi og dr. phil. i historie, og med det generalieblad er hendes kritik forudsigelig: pladderhumanisme. Sygeplejens særlige vidensform, som er førnævnte praksisviden, er en personbundet viden, som aldrig kan synliggøres, en tavs viden, en handlingsviden til forskel fra afspejlingsviden, påstandsviden, og til forskel fra ren kunnen. Den kan ikke erstattes af lægens kløgtige dumhed. Jeg er fuld af beundring over det intellektuelle offer, mange læger yder i specialiseringens tjeneste. Hvis man er tilstrækkelig stor fagidiot, kan man opnå professortitlen. Man kan blive læge ved at læse bøger. Men sygeplejersken er en vidende kunnen, som man skal indøves i. Hvad der gør en sygeplejerske rigtig god, kan ikke siges, det kan vises. Man gør hende kunsten efter. Helt enkelt: sygeplejersker skal gerne eje sund fornuft. Den

5 5 vil næsten være et handicap for en forsker. I omgangen med den syge, kan man løbe ind i problemer, som man løser ved at bruge en viden, man ikke vidste, at man havde. Man gør jo sine erfaringer og de lagres. Nogen har en viden, de søger et problem til. Andre får et problem, de finder en viden til, en viden, de ikke vidste, at de havde, før problemet, krævede en løsning. Det er den vidensart, som nu skal erstattes med manualer. Sygeplejersken berøves dømmekraft og situationsfornemmelse og skal bare følge opskrifter, regler. Hun reduceres til en som bare skal sætte flueben ud for en masse punkter i et skema. Så er hun på den sikre side. Madkøen i går skyldtes manglende dømmekraft, og at personalet ikke havde fået erstattet den manglende dømmekraft med logistiske retningslinier. Jeg vil gerne undgå den faldgrube, at fremstille tilstanden i dag som et forfald i forhold til en gylden, men nu svunden tidsalder, hvor behandling og pleje var grundig, patientefokuseret, omsorgsfuld. Det er snarere sådan, at den seneste trend, udvikling, kaster nyt lys på tidligere faser. Nu er det åbenlyst, at behandlingen af syge er underlagt effektivitetskriterier og en økonomisk, samfundsøkonomisk styring. Value for money. Kræmmermentaliteten breder sig. Kritikken af kliniske retningslinier skal ikke bestå i at fremmane et alternativ. Kritikken skal være immanent. Man skal undersøge, om EBS holder, hvad den lover. Slipper vi virkelig for en masse virkningsløse behandlinger, eller får vi tværtimod en masse nye behandlinger med tvivlsom evidens. Jeg ser i gårsdagens aviser, at mange bliver opereret uden grund. Det skulle skyldes private sundhedsforsikringer. Man kunne udvide anklagen til at mange bliver behandlet uden grund. Jeg vil gerne ride en gammel kæphest. Vi ved jo, at tiden læger alle sår. Vi ved at strejken i 2008 gjorde ventelisterne uendeligt lange, og mange nåede at blive deres sygdom kvit, inden de nåede frem til hospitalet. Mange behandlinger og megen pleje kan påberåbe sig evidens. Men er det overhovedet evident, at lade sig indlægge på et sygehus? Er det evident at lade sig behandle? Vi helbreder halsbetændelse, lungebetændelse, influenza med antibiotika og tamiflu. Hvad er rationalet i det? At vi hurtigt overvinder den svækkelse, som disse sygdomme medfører. Er det evident, at gøre det på den måde? Influenza kommer man sig over på fra fire til syv døgn. Tamiflu kan forkorte den periode. Men tamiflu kan måske også gøre dig rablende skør. I Japan har man konstateret selvmord blandt børn og unge forårsaget af tamiflu. Penicillin, antibiotika får os hurtigt på benene, men det skader også vores immunforsvar. Vi tager antibiotika, fordi vi gerne vil være selvberoende, selvhjulpne. Samtidig svækker det vores immunforsvar, som er en konstruktion, der netop skal bekræfte os i den forestilling, at vi er vores egen læge. Hvad betyder opfindelsen af immunforsvaret for vores opfattelse af sygdom? Hvornår opfandt man immunforsvaret? Det er i hvert fald et temmelig nyt begreb. Hvis jeg bliver syg, er det fordi mit immunforsvar ikke er godt nok.

6 6 Jeg skal sørge for at passe mit immunforsvar. Mange mennesker arbejder hårdt på deres immunforsvar. Sygdomsårsagerne er dermed flyttet ind i kroppen og blevet min private sag. Det er ikke forkert, men det er tidstypisk. Er det evident at betragte sygdom på den måde? Ikke spor. Det er bare tidstypisk. Jeg er ikke maskinstormer, men jeg lytter når nogen ytrer tvivl om værdien af vaccinationeprogrammer. Alternativet til indgreb i min krop, vil være indgreb i mine omgivelser: ren vand, ren luft, bedre kost, mindre stress. Især i udviklingslandene satser man ensidigt på tekniske løsninger. Uddannelse af flere læger, bygning af flere hospitaler og uddeling af mere og mere medicin. I stedet for at sætte ind med grundlæggende og helhedsorienterede sanitære reformer som fremskaffelse af rent drikkevand og ordentlige toilet- og boligforhold, god og rigelig næring. Hvad er evidensen i tekniske løsninger fremfor at ændre de grundliggende livsvilkår? Jeg ser næsten kun samfundsøkonomiske fordele på kort sigt. I Ugeskrift for Læger fra 2009 læser jeg følgende: Hver dag er i alt personer på det danske arbejdsmarked sygemeldte. Sygefraværet medfører omkostninger for samfundet i form af lønindkomstab for borgerne, produktionstab for virksomhederne og udgifter til sygedagpenge for den offentlige sektor. Vi ved også, at langvarigt sygefravær øger den enkelte borgers risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det gør de allerede nævnte omkostninger endnu højere og vil også indebære en belastning for de forsikringsselskaber, der f.eks. medfinansierer den samlede pensionsbetaling ved førtidspensionering. Netop derfor er der grund til også i et økonomisk perspektiv at se på måder til at reducere det langvarige sygefravær. Vi har afskaffet sygdommen og erstattet den af sygefravær. Sygdom er negation af arbejde, sygdom er tab, intetgørelse. Vi har taget sygdommen fra befolkningen. Jeg vil påstå at staten har frataget os en hel række gøremål og væremåder, som befinder sig i gråzonen mellem at være rask og syg, og som tidligere gjorde livet værd at leve. Før industrialismen satte sit præg på vores sygdomsopfattelse, var sygdom en væremåde, en livsform. Tidligere brugte de velstillede mange timer og mange penge på deres psykiske og somatiske velbefindende. Den russiske adel lagde sig på briksen i Wien hos Sigmund Freud. Ikke fordi de var skøre eller depressive. De var bare ekstremt selvoptagne. De ville gerne lære sig selv at kende. Når man nu har sig selv, så kan man da lige så godt studere fænomenet. Der var engang noget der hed kurrejser og kurbade. I Gustav Wieds romaner skal hovedpersonerne altid på kurophold i Bøhmen. Thomas Manns roman Troldfjeldet eller Trolddomsbjerget udspiller sig på et kursted. I dag regnes det for sygt, hvis man lægger sig syg. Flugten ind i sygdommen har især kvinder benyttet sig af. Sygerollen var det bedste værn mod en umedgørlig omverden. De tidlige romantikere mente jo, at den, der lever sine længsler ud bliver ramt af sygdom. Sygdom var et adelsmærke. Talenter og genier kan få dårlige nerver, men ikke de sorgløse, letvægterne de ansvarsløse og arbejdssky gratister, skrev en svensk læge ved tallets begyndelse. Som I ved: tiden læger alle sår. Og man kan derfor med rette spørge:

7 7 hvad har vi egentlig hospitaler til? Hospitaler helbreder ikke. De fremskynder bare helbredelsen. Det handler udelukkende om at få os på benene så hurtigt som muligt, for at vi kan komme på arbejde. Hvis vi nu ikke levede i et arbejdssamfund, hvordan ville vore sygehuse så se ud? Det er måske et dumt spørgsmål, da sygehusene er et produkt af arbejdssamfundet. Der eksisterede først hospitaler, helbredende hospitaler, sent i industrialismens tidsalder. De syge skulle på benene i en fart. Videnssamfundets hospitaler bliver ganske forskellige fra industrialismens hospitaler, og sygdomsbegrebet vil også gå fra et biologisk, mono-kausalt sygdomsbegreb til et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb. I vidensøkonomien er man ikke fit for fight bare fordi man kan stå på benene. Man skal også være psykisk rede til at tage fat. Sygepleje er at udforske patientens oplevelse af at være syg, konsekvensen i forhold til dagliglivets aktiviteter og hvorledes sundhed for den svært syge kan styrkes. Det blev sagt ved indvielsen af Center for Kliniske Retningslinjer i Den reduktionistiske biomedicin, der opfatter kroppen som en maskine og sygdom som en maskinfejl og lægen som en maskinreparatør, skal nu have veget pladsen for et nyt paradigme, som tillader alternative behandlingsformer, som der er evidens for, f.eks. meditation mod åndenød, hvis man er lungepatient, og massage mod angst. Før man opdagede bakterier og virus, gik helbredelse ud på at få sygdommen ud af kroppen. Den forkølede udskilte pus gennem næsen, den lungesyge ophostede slim og blod og den mavesyge havde opkastninger og diarré. Man opfattede disse udtømninger som helbredende. Ideen om sygdom som en renselsesproces havde på det tidspunkt præget europæisk medicin i to tusind år og knæsat de udtømmende lægemidler i terapien. Sådan ser vi ikke mere på sygdom og helbredelse, for det er samfundsøkonomisk uforsvarligt. Sygdom er noget som skal overstås i en fart. Vi har mistet retten til at være syge. Jeg siger udtrykkeligt ikke at blive syg. Det har jeg ikke spor lyst til, men skulle uheldet være ude, vil jeg mene, at det er en menneskeret at være syg. I må godt helbrede mig, men I må ikke tage min sygdom fra mig. Vi har i dag hørt om kliniske retningslinier for smertebehandling af børn. Igen spørger jeg: er det evident at bekæmpe smerte for enhver pris? Reduktion af smerte, ja helst total smerteløshed regnes jo for et fremskridt. Samtidig vælter folk ind på SM-klubberne, og en masse ekstremsport handler ikke om andet end at påføre sig og udholde stor smerte. Det er en underlæggende præmis i vestlig humanisme og videnskab, at smerten kan besejres gennem fornuften, og det giver sig de mest forskelligartede udslag fra afskaffelsen af tortur til narkosen og forsikringsvæsenet. Engang fandt man det ansvarsforflygtigende at ville forsikre sig. I dag er det den, som ikke forsikrer sig, som anses for ansvarsløs. Patientforsikring! Nej, det skal vi ikke tale om. Det er påfaldende så ofte man hører og læser, at patienten skal i centrum.

8 8 Patientens ve og vel er det primære. Evidenstrekanten postulerer en balance mellem patientens ønsker og præferencer, klinikerens ekspertise og den dokumenterede viden. Patient, evidens og sygeplejerske - det er treenigheden i jeres religion. Men standardbehandling er og bliver massefabrikation. Hvad var det Henry Ford sagde til sine kunder om Ford-t en: I kan få den lige i den farve I vil, bare den bliver sort. Det skurrer i mine ører, når man taler om patientpræferencer, for ingen foretrækker vel at være patient. Det er ligesom frit sygehusvalg. De fleste ville vel helst være fri for at komme på sygehuset. Patienten er blevet til et behandlingsforløb. Man har reelt afskaffet patienten og erstattet ham eller hende med det mere abstrakte begreb patientforløb? Patienter skal ikke plejes. De skal føres igennem et behandlingsforløb. Den gamle modsætning mellem sygeseng og laboratorium gælder ikke mere. I dag er sygesengen flyttet ind i laboratoriet. Engang var hospitaler steder, hvor man kun fik pleje. Så blev det steder, hvor man også blev behandlet. I dag er hospitaler steder, hvor man producerer patientforløb. Det behandlende sygehus er ensbetydende med Klinikkens fødsel, jf. Michel Foucaults bog med samme titel. I dag står vi overfor klinikkens død. Tendensen går mod en flugt fra sygesengen. Ja, til en afskaffelse af sygesengen som sådan. De syge er kun på sygehuset som led i et behandlingsforløb. Sengen er en forlængelse af operationsbordet. Det kompenserer man så for med en kontaktsygeplejerske. Den første rigtige kliniker herhjemme var Lægen Ole Bang, Herman Bangs farfar. Han var stor - Big Bang! I 1820rne etablerede han undervisning ved sygesengen, kaldet»klinisk«undervisning. De medicinstuderende skulle se patienter i stedet for at læse latinske lærebøger. Den tids sygdomsbegreb var mere orienteret omkring de symptomer, som lægen kunne få fortalt og iagttage ved sygesengen. Der var ingen laboratorieprøver, som konkurrerede med lægens kliniske arbejde. Omkring 1840 blev klinikeren Bang overtrumfet af statistikeren Carl Emil Fenger. En ny generation af læger trådte i karakter. De havde dannet deres egen medicinske forening, som forbød medicinske professorer at være medlemmer, og foreningen var i 1839 med til at skabe Ugeskrift for Læger. Fenger skrev i det fire måneder gamle Ugeskrift for Læger om»den numeriske Methode«. Han mente, at lægevidenskaben var»100 Aar bagud«i forhold til naturvidenskaberne og argumenterede for, at danske læger skulle begynde at tælle og lave statistik. Hensynet til den individuelle patient måtte vige for det statistisk normale:»det individuelle er Alt, hvad der ligger uden for Reglerne og ikke omfattes af disse, og er derfor ved sin Bestaaen Videnskabens værste Fjende; det udøver samme Indflydelse paa Medicinen, som en Planet, der ikke bevægede sig efter Tyngdens Love, vilde udøve paa Physiken.«Lægekunstens gradvise forvandling til lægevidenskab og evidensbaseret sygepleje og digitaliseringen af sygehusene vil jo med tiden føre til det patientløse og lægeløse hospital. Man forestiller sig faktisk at en fuldt udbygget EPJ (elektroniske patientjournaler) kan overtage en stor del af

9 9 arbejdet. Den vil revolutionere det kliniske arbejde. Måske helt afskaffe klinikken som begreb. Men klinikken har ikke hele tiden været der. Den dukkede først frem i slutningen af 1700-tallet. Og hvad vil der ske ved at den forsvandt? Alt det klinikken står for, pleje, omsorg, behandling, forebyggelse, diagnose, de konkrete erfaringer, man har gjort med patienter, arbejdsgange, vil maskinen negligere til fordel for standardsvar, til fordel for optimale løsninger. Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden vil få det lægeløse hospital. Får man det dårligt, går man ind på nettet og udfylder et skema med oplysninger om hvor og hvordan det gør ondt - anamnese hedder det vist. Så modtager jeg en diagnose og besked om, at min medicin ligger klar på det nærmeste apotek. Eller også får jeg besked på at møde frem på et hospital eller et hospice, hvor man allerede venter mig. Det interessante ved et patientforløb er ikke om patienten dør eller overlever, men om forløbet kaster viden af sig, som kan indføres i EPJ, så næste patientforløb bliver endnu bedre og sikrere, endnu mere effektivt. Hvert eneste patientforløb bør kaste viden af sig, bør opfattes som en ressource i kampen om at blive bedre og bedre. Hvert patientforløb skal forstærke organisationens immunforsvar mod fejl i det hele taget. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling handler ikke om at gøre behandlingen af den enkelte patient bedre. Det handler ikke om at forbedre den enkelte patients overlevelseschancer, men om at gøre organisationen bedre, dvs. mere effektiv. Det er lige meget om patienten dør, bare operationen lykkes. Det handler om kvalitet og sikkerhed. Ingen vil give afkald på kvalitet. En gammel filosof kan fortælle os, at Kategorien kvalitet er vanskeligere end alle øvrige kategorier, da den lettere end de andre lader sig bruge på alt. (Aristoteles) Hvad truer kvaliteten? Hvem truer kvaliteten? Ofte hører vi folk beklage at kvantitet har erstattet kvalitet. Men der er vel også en kvalitet, at man kan få meget for lidt. Så er der ordet sikring eller sikkerhed. Hvorfor begærer vi sikkerhed? Hvad er prisen for sikkerhed? Sikker sex har da en pris. Det som kendetegner virkeligheden er jo, at den er foranderlig, uforudsigelig. Lad os derfor fornægte virkeligheden. Sikkerhed kan opnås, men ofte på bekostning af virkeligheden. Det jeg kan sige med sikkerhed om virkeligheden er måske ikke meget og måske ikke særlig interessant. Vi ved at sikre investeringer giver små afkast. En læge kan fortælle mig, at der findes behandlinger, som med sikkerhed virker. De bevirker bare ikke noget særligt. Og så kan han foreslå mig at tage chancen. Pia Christmas Møller fortæller, at hun fik sådan et tilbud mod sin ryglidelse. Hun gamblede og vandt. Den værste fjende, som I ved, er sikkerhed siger Shakespeare i»macbeth«. Ordet sikkerhed kan jo ikke skjule sin latinske oprindelse - securus, jf. Securitas. Ordet er altså sammensat af se, som betyder uden, og cura, som betyder bekymring. Se-cura vil altså sige uden bekymring, bekymringsløs, frygtløs. Ordets latinske original afslører altså, at det positive begreb sikkerhed kun er negativt bestemt, altså som fravær af bekymring. En cand.

10 cur er en sygeplejerske som ikke længere bekymret sig (cura) om sine patienter. Hun er optaget af at følge de kliniske retningslinier. 10

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden Problemer i sex og samliv opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt 9 Kærligheden er en kunst At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Rollespil om udviklingen af p-pillen I det følgende er der et forslag til et rollespil om udviklingen af p-pillen, hvor I får mulighed for at leve jer ind i 3 af de ægte historiske

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere