fo tema: Vidensarbejde

Transkript

1 fo tema: Vidensarbejde FO/fremtidsorientering # Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Projektarbejdet skal ikke styres Fra vidensarbejder til vidensentreprenør Skal kvinder redde verdensøkonomien?

2

3

4 Kære læser Vid og sans Vidensarbejde. Hvad er det? Hvad er det ikke? Er det arbejde med hjernen eller skal hjertet også være med? Og hvad med de andre sanser, vi er begavet med: Syns-, lugte-, høre- og smagssansen? Foregår vidensarbejde på en kontorstol eller foregår det også i mejetærskeren eller med et svejseapparat? Er servicearbejde vidensarbejde? Min morfar, der i dag er 90 år, har været landmand hele sit liv, og selvom han har arbejdet fysisk meget hårdere, end jeg nogensinde kommer til, så har han også altid haft brug for viden for at udføre sit arbejde. Meget af det har ikke været viden, han har læst sig til, men derimod viden, han enten har fået overleveret af andre, eller viden fra erfaringer, han selv har gjort sig med jorden, såsæden, vejret, dyrene, maskinerne og hans omhyggelighed, glæde og temperament. Han har altid sat en ære i, at alt og alle på gårdene havde det godt, og at det hele samtidig så godt ud. En køkkenhave på flere hundrede kvadratmeter havde han også: Med grøntsager til hele vintre og de smukkeste studenternelliker, latyrus og andre stauder det hele uden ukrudt, altid luget og revet, og med de flotteste gulerødder i snorlige rækker. Hele sit arbejdsliv har han både skullet vide og sanse, og han har arbejdet hårdt og godt med begge dele. Mavefornemmelsen Vi kender den alle sammen: Mavefornemmelsen. Den kan være god, dårlig, sur, boblende eller noget helt femte. Nogle gange handler vi efter den, og andre gange gør vi ikke. Som regel bruger vi den ikke i hvert fald ikke offentligt som argument for beslutninger og handlinger i vores arbejds- og erhvervsliv. Mange steder er der slet ikke plads til denne afart af den sjette sans, selvom vi personligt slet ikke kan undvære den. Vi er opdraget og udlært med korsbånd og stjerner til at være mentalt rationelle, og resten af os må vi holde for os selv. Mavefornemmelsen, intuitionen og fingerspidsfornemmelsen har deres plads backstage. Derfor er fremtidsforskning også en underlig størrelse, fordi den åbent vedkender sig at bestå af lige dele viden, almindelig sund fornuft og fantasi. Uanset, om vi vil være ved det eller ej - og jeg fornemmer, at flere og flere gerne vil være ved det og/eller aktivt lære at bruge flere intelligenser og sanser - så kan vi slet ikke lade være med at bruge både hjernen og hjertet og hele molevitten, også når vi er på arbejde. Men vi får nok alligevel den største del af vores løn for at lægge hjernen i de rigtige folder. Måske er den sjette sans den allervigtigste i fremtidens vidensarbejde? Den sjette sans er måske den, der kan kombinere alle vores sanser, intelligenser og evner? Og måske er der faktisk mere både mening og business i at mestre det i en på mange måder usikker fremtid? Nødvendighed, mod og samarbejde Vidensarbejdet og vidensøkonomien kommer mere og mere til at handle om, hvordan vi bruger den viden, vi allerede har. Vi ved så meget, og i morgen ved vi endnu mere. Noget af det, vi vidste i går, gælder ikke længere i morgen. Vi kan aldrig være sikre på, at vi ved det nyeste. Nogle gange tror vi det, men det viser sig, at tanken allerede er tænkt et andet sted i verden eller at eksperimentet allerede er udført. Hvis vi siger, at vidensarbejde i fremtiden først og fremmest handler om vid og sans, hvad skal der så til for, at vi kan praktisere det? I dette FO kan du læse nogle bud på det spørgsmål, og flere af dem fokuserer på nødvendigheden og modet til at tænke, handle og samarbejde på nye måder. For det første har erhvervslivet og verdensøkonomien brug for flere kvinder på magtfulde positioner. Der er i hvert fald meget, der tyder på, at det vil være rigtig god forretningssans. Læs Benja Stig Fagerlands artikel Skal kvinder redde verdensøkonomien? Måske er den sjette sans den allervigtigste i fremtidens vidensarbejde? For det andet skal projektarbejdet ikke styres. Det er jo helt absurd, at vi tager alle de vigtige beslutninger om et projekts udførelse på det tidspunkt i projektfasen, hvor vi ved allermindst om det. Læs Anita Macs artikel. For det tredje går vi fra at være vidensarbejdere til at være vidensentreprenører, og det kræver noget ganske andet af os, end vi er vant til. Læs Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Cartons artikel. Du kan også læse om, hvorfor viden ikke skaber vækst, hvorfor for meget information eller viden ikke 4 fo#

5 nødvendigvis er af det gode, og hvorfor blandt andet tværfaglighed er en afgørende del af en innovativ universitetskultur i fremtiden og meget mere. Til sans og samling! Der er forskel på viden og vid. Måske skal vidensarbejde slet ikke hedde vidensarbejde, men visdomsarbejde? Uanset er der i hvert fald ingen grund til at gå fra vid og sans. Hvis vi skal gå nogen steder, så er det nærmere til sans og samling! Og når vi så sidder der og er samlet på arbejdspladsen, i projektteamet, i M/K-bestyrelsen hvorfor så ikke benytte os af alle de sanser, vi har fået ind med babymosen? Hvordan smager det her stykke arbejde? Hvordan føles det her produkt? Hvordan kan vi høre, om vi gør en forskel? Hvordan kan vi se, om det giver mening? Står vi inde for det også på længere sigt? God sanse- og arbejdslyst! Gitte Larsen, redaktør # FO online. På fo-online.dk kan du altid finde det nyeste og de tidligere udgaver af magasinet, og til hvert magasin er der ekstra materiale. Kom med bag om magasinet, se flere billeder, få flere artikler og skriv kommentarer i bloggen. # blink. Med verdens nuværende tilstand er det farligt at blinke på et øjeblik kan et land gå ned, den globale opvarmning kan accelerere og din pension kan tabe 20 procent i værdi. Verden kan forandre sig, mens du blinker og derfor har vi valgt at kalde vores magasin blink. Sådan står der på første side i det nye magasin, som MediaCom udgiver i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning og Nxt. Læs mere på blink.mediacom.com fo#

6 6 fo#

7 indhold tema: vidensarbejde Vid og sans af Gitte larsen...4 Skal kvinder redde verdensøkonomien? Af Benja Stig Fagerland...9 Finanskrisen har allerede talt sit tydelige sprog og vist, at antallet af kvinder i virksomheders ledelse har stor betydning for aktiekursernes udsving. Derfor kan finanskrisen medføre en kulturrevolution, som fremover favoriserer kvindelige ledere, konstaterer den franske professor Michel Ferrary. Også andre europæiske og amerikanske forskere, som har fulgt den finansielle krise på tæt hold, peger på betydningen af diversitet i ledelse. Flere ledelseseksperter spørger nu, om det er kvinderne, som skal redde den kapitalistiske verdensøkonomi? Fra vidensarbejder til vidensentreprenør...19 Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton. Fremtiden tilhører vidensentreprenøren, som er væsensforskellig fra den vidensarbejder, vi kender i dag. Læs om, hvem vidensentreprenøren er, og hvorfor udviklingen i arbejdet og økonomien går i den retning. Projektarbejdet skal ikke styres Af Anita Mac...25 De traditionelle metoder til at styre projekter foreskriver, at man fra starten definerer og afgrænser projektets mål og succeskriterier for at reducere usikkerheder og komme sikkert og hurtigt i mål. En nyere model, nemlig den mere komplekse zonemodel, foreskriver, at man giver god plads til de udforskende og kreative aspekter af projektarbejdet for at finde de unikke løsninger, inden man begynder at styre et projekt. Få inspiration til at udvikle projektorganiseringen i din virksomhed. Vidensmedarbejderen - en kilde til innovation Af Oliver Bernhard Pedersen...31 Medarbejderdreven innovation er en god måde at udnytte den enorme mængde af viden, der ligger gemt i din virksomheds medarbejdere. Få seks tip til, hvordan det kan blive en succes i din virksomhed.. Spørge Jørgen 2.0 Johan Peter Paludans kommentar...37 Giv mig info, men ikke for meget Af Nikolaj Henum...38 Intern kommunikation er et indsatsområde af meget stor betydning for virksomhedens succes. Hvad du som medarbejdere ved, og hvad du ikke ved om virksomheden er afgørende for både din arbejdsindsats og dit tilknytningsforhold til din arbejdsplads. Læs om den balancegang, en god intern kommunikation kræver, og om hvor ansvaret for opgaven bedst placeres. Viden skaber ikke vækst Af Peter Khallash Bengtsen...41 Viden skaber ikke vækst uden de rette kompetencer. Derfor vil der ske både små og store forandringer for fremtidens vidensarbejdere. Vidensarbejdet vil brede sig til flere brancher og stille nye krav til en større del af den globale arbejdsstyrke. Få indblik i de tendenser, der kommer i fokus, når den globale vidensarbejdsstyrke og dens videnskompetencer udvikles i det kommende årti. Det innovative universitet Af Evan Selinger...45 Ambitionen for Rochester Institute of Technology, et college i Rochester, New York, er at være så innovativt, at kandidaterne er i stand til at få succes ud over mellemlederniveau. To af universitetets professorer, fra henholdsvis design og filosofi, underviste for nylig et eksperimenterende hold med fokus på, hvordan man skaber et miljø, der inspirerer vidensarbejdere til at samarbejde om innovative projekter. Læs filosoffens beskrivelse af eksperimentet og de 10 idéer, som de studerende fik, og som kan blive en del af det nye banebrydende Student Innovation Center. Det globale vidensarbejde mod Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton A joined up world er det positive scenarie for det globale vidensarbejde i fremtiden, men det er kun én mulighed. I det andet scenarie taber vestlige vidensarbejdere terræn til de nye økonomier. Læs de to scenarier for, hvordan det globale vidensarbejde kan udvikle sig frem mod Den impotente organisation eller: Hvor er de kreative? Essay af Morten Grønborg...55 En snowboarder i fuld fart ned over pisterne. Solen reflekteres i de hvirvlende skyer af sne. Der er blå himmel for oven, og et snedækket bjerglandskab anes i baggrunden. Det er personlig udfoldelse for fuld udblæsning. Frihed. Monstrenes magt Af Adam Morgan...59 Vi har glemt meget af det vi lærte i litteraturtimerne i skolen, men noget af det, vi helt sikkert husker er, hvordan man opbygger en god fortælling: Der skal være en helt, en konflikt og for det meste et monster. Hvordan ser dit monster ud? I dette FO har du mødt...62 FO artikeloversigt...64 FO/fremtidsorientering udgives af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) Nørre Farimagsgade 65, 1364 København K. Tlf , cifs@cifs.dk, og Redaktør: Gitte Larsen (ansv.), gil@cifs.dk Sekretariat og korrektur: Ellen Mauri, ema@cifs.dk oversættelse til dansk: Ellen Mauri og Charlotte Valentiner Art direction, illustration og layout: Stine Skøtt Olsen, nxt, nxtbrand.dk foto: Ulrik Jantzen, Das Büro, TAK TIL: Instituttet for Fremtidsforsknings medarbejdere Abonnement 2009: DKK excl. moms, inkl. to trykte eksemplar og online adgang. Udkommer 6 gange om året. Oplag: 4500 ex., heraf 1000 på engelsk ISSN: Tryk: ATM Arktryk Medlem af Dansk Fagpresse. Artiklernes holdninger er forfatternes egne. Gengivelse af tekst tilladt med kildeangivelse. Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) er en uafhængig vidensvirksomhed grundlagt i 1970 af tidligere OECDgeneralsekretær og professor Thorkil Kristensen. CIFS analyserer tendenser, der former fremtiden lokalt og internationalt. CIFS giver både fremtiden og nutiden perspektiv, og vi fortæller gerne om det. CIFS er organiseret som en forening med pt.100 medlemmer. fo#

8

9 Af Benja Stig Fagerland Skal kvinder redde verdensøkonomien? Finanskrisen har allerede talt sit tydelige sprog og vist, at antallet af kvinder i virksomheders ledelse har stor betydning for aktiekursernes udsving. Derfor kan finanskrisen medføre en kulturrevolution, som fremover favoriserer kvindelige ledere, konstaterer den franske professor Michel Ferrary. Også andre europæiske og amerikanske forskere, som har fulgt den finansielle krise på tæt hold, peger på betydningen af diversitet i ledelse. Flere ledelseseksperter spørger nu, om det er kvinderne, som skal redde den kapitalistiske verdensøkonomi? Hvorfor kan en kvinde ikke ligne en mand?, sang Henry Higgins i My Fair Lady. Fremtidige generationer og mine tre døtre vil helt sikkert vende den om og spørge: Hvorfor kan en mand ikke være mere som et kvinde? Køn er en forretningsmæssig problemstilling og ikke et kvindespørgsmål, og for et års tid siden introducerede The Economist begrebet womenomics. Det er en betegnelse for den næste økonomiske revolution, som i korte træk går ud på, at det bliver kvinderne, der kommer til at redde verdensøkonomiens fremtid. På Island ansætter de i stor stil kvinder i bankerne for ganske enkelt at rydde op. Der er nemlig brug for nye kompetencer og nye perspektiver på, hvad en virksomhed er, og hvordan den skal ledes. Jeg fristes til at sige: Så kommer vaskekonerne og rydder op efter den store fest, mens alle vi andre sidder udmattede med buldrende tømmermænd og dårlig smag i munden! Kvinder og økonomisk levedygtighed Aldrig før har der været så stor fokus på den økonomiske betydning af kvinder. Vores værd som forbrugere, medarbejdere og ledere er ved at blive anerkendt som et udtryk for sundhed, modenhed og økonomisk levedygtighed. Kvinder får en central betydning for, hvordan vi skal løse de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet i de kommende år: En aldrende arbejdsstyrke, faldende fødselstal og mangel på arbejdskraft. Lande og virksomheder har et stærkt ønske om at give kvinder muligheden for at bruge deres potentiale. Vi har endnu ikke erobret de mægtigste positioner, selvom vi fylder mere i erhvervslivet og i verdensøkonomien end nogensinde før. Kvinder står for 80 procent af forbrugsvareindkøbene, i Canada starter kvinder 70 procent af alle virksomheder, i dag er der flere kvindelige millionærer mellem 18 og 44 år end mandlige, kvinder tjener 40 procent af verdens BNP og i England forventes kvinder at eje 60 procent af al personlig formue i Kvinder udgør også det meste af talentmassen: 60 procent af de universitetsuddannede i EU og Nordamerika er kvinder. Europa kunne vinde 13 procents vækst i BNP alene ved at mindske uligheden mellem kønnene, og virksomheder med flere kvinder i topledelsen vil gøre det bedre end dem med færre. Desuden viser et helt nyt amerikansk studie, at kvindelige topledere gør det lige så godt som deres mandlige kolleger, og at kvinderne faktisk tjener mere. Forskere fo#

10 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland Kvinder betaler regningen for finansfesten Tammy Wynette sang: Sometimes it s hard to be a woman, og ironisk nok kommer jeg også til at tænke på, at hun skrev Stand by your man. Give him two arms to cling to and something warm to come to. De to sange er lige så modsætningsfyldte, som kvinders rolle er i dag, og som den regning mange kvinder kommer til at betale for finanskrisen. Samtidig med, at flere kvinder nu giver krisen to arme at støtte sig til og noget varmt at komme hjem til, så løber der en iskold vind rundt om rigtig mange kvinved Tepper School of Business ved Pittsburgh s Carnegie Mellon University har fulgt karrieresporene og lønudviklingen blandt mere end ledere over 14 år, og ifølge management-issues tjente kvindelige topledere cirka dollars mere om året end mænd på samme alder med samme uddannelsesbaggrund og arbejdserfaring. Kvinderne er den mest kraftfulde motor for vækst Enhver, der ikke bor alene på et norsk forblæst fjeld, ved, at hele verden er midt i en større finansiel krise den værste siden den store depression i 1930 erne. Pressen, økonomerne, bankerne og regeringerne bliver ved med at minde os om det. Større finansielle institutioner har allerede tabt pusten i presset og er gået i gang med en stor kur for at opnå en sundere, slankere og stærkere organisation. Andre er blevet reddet eller nationaliseret. Børserne i hele verden har haft en nedgang fra 30 til 60 procent siden januar, og kreditmarkeder er stadig trængte, selv efter hundredvis af millioner (vælg hvilken som helst valuta) er blevet kastet i armene på dem af desperate regeringer og centralbanker. Finanskrisen medfører en kulturrevolution, og der er ingen tvivl om, at den nuværende økonomiske situation favoriserer kvindelige ledere. Michel Ferrary, professor i ledelse og HR ved Handelshøjskolen i Nice, CERAM Business School, samt leder af et institut, som studerer kvinders betydning i erhvervslivet, har set på sammenhængene mellem andelen af kvinder i ledelsen og aktiekurserne i 40 børsnoterede franske selskaber. Konklusionen er, at jo flere kvinder, der er i en ledelse, jo mindre er tabene. Undersøgelsen Women Matter. Gender diversity a corporate performance driver (2007) peger i samme retning, og den konkluderer, at mange kvinder i toppen giver bedre resultater på bundlinjen. Bag undersøgelsen står det internationale konsulentfirma McKinsey, i samarbejde med Women s Forum for the Economy & Society, der er blevet kåret som et af de fem bedste fora i verden af Financial Times. De har udvalgt 89 virksomheder i det europæiske børsindex EuroStoxx, som har haft en børskapitalisering på over syv milliarder kroner. Derefter har de sammenholdt andelen af kvinder i ledelsen med virksomhedernes resultater mellem 2003 og 2005, og ligesom i Michel Ferrarys undersøgelse ser der ud til at være en sammenhæng. Virksomheder med flere kvinder i direktionen og bestyrelsen har et gennemsnitligt afkast af ejenkapitalen på 11,4 procent mod 10,3 procent i hele gruppen. I de virksomheder, hvor kvinder befinder sig på toplederniveau, er overskuddet vokset med 11,1 procent mod 5,8 procent i gruppen som helhed, og hvad angår børskapitaliseringen er tallene henholdsvis 64 og 47 procent. Undersøgelsen giver solid statistisk dokumentation for, at virksomheder med en høj andel af kvinder i de ledende organer også har de bedste resultater. Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en årsagssammenhæng, men det er et faktuelt fotografi af virkeligheden, som kun kan tale for øget kønsdiversitet. De norske mandlige ledere er enige. I forbindelse med Female Future-projektet, som jeg initierede for NHO (Norges svar på DI, red.), gennemførte vi en bredt anlagt undersøgelse, hvor toplederne i alle NHO s børsnoterede virksomheder deltog. Undersøgelsen, som vi præsenterede på NHO s konference Hvor ligger hun(d)en begravet? viste, at ledere i NHO s børsnoterede virksomheder ser værdien af mangfoldighed, men oplevede en mangel på kvindelige kandidater til ledende stillinger. 61 procent af de adspurgte ledere er enten helt enige eller til dels enige i, at kvinder i ledelsen vil bidrage til bedre effektivitet og kvalitet i virksomheden. Desuden viste undersøgelsen, at 84 procent af virksomhederne er positive over for at inkludere flere kvinder i ledelse og bestyrelser, hvis bare de kan få fat i kvalificerede kvinder. Der er altid mange faktorer, som spiller ind, når aktiekurserne svinger, men ifølge Ferrary kunne 42 procent af udsvingene i aktiekurserne forklares med antallet af kvinder i ledelsen. Selv om de undersøgelser, vi har nu, er forsigtige med konklusionerne, siger Ferrary, at én mulig årsag til resultaterne er, at mænd er mere risikovillige end kvinder. McKinsey er altså ligesom Michel Ferrary forsigtig med at drage forhastede konklusioner og gå fra den statistiske sammenhæng til en årsagssammenhæng. Hvis den franske professor alligevel skal give et bud på, hvorfor virksomheder med flere kvinder i ledelsen har klaret sig bedre igennem finansstormen, lyder det sådan her: Det kan for eksempel skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig adfærd i forhold til at løbe en risiko, hvor mænd er mere risikovillige og kvinder mere forsigtige. Hvis ledelsen er notorisk overoptimistisk og satser på 40 procent vækst i omsætningen, træffer den andre beslutninger, end hvis den har en mere realistisk vurdering af fremtidsperspektiverne. I tilfælde af børskrak, præmierer investorerne de virksomheder, som har haft en mere forsigtig investeringspolitik, siger Michel Ferrary. 10 fo#

11 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland ders ben. Det viser sig nemlig, at det er kvinder, som rammes hårdest af finanskrisen. De mange milliarder dollars, som den amerikanske regering har besluttet at poste i den finansielle redningsplan, der skal forhindre USA s økonomi i at kollapse, skal selvsagt hentes andre steder. Ifølge Joan Entmacher, der er økonomisk ekspert hos the National Women s Law Center, vil staten kompensere for den enorme udgift på 700 milliarder dollars ved at skære ned på de statslige programmer for folk med lav indkomst. Flertallet af disse er kvinder. Eksperterne peger desuden på, at både udgifterne til krigen i Irak og skattelettelserne i 2001 og 2003 fik politikerne til at skære ned på de sundhedsprogrammer, der især benyttes af fattige farvede kvinder. På trods af denne officielle statistik forholder ingen statslige økonomer sig til det, som kritikerne kalder feminisering af fattigdommen. Ved en konference, der for nylig blev afholdt i New York om fattigdom blandt storbykvinder, var ingen i tvivl om, at krisen på Wall Street vil forværre kvindernes i forvejen fortvivlede situation. Ifølge rapporten Den økonomiske status for kvinder i staten New York, udgivet af New York Women s Foundation, har storbyens kvinder højere risiko for at ende i fattigdom i dag, end de havde i Ifølge organisationens egne tal lever 25 procent af de kvinder i New York, der har en afrikanskamerikansk eller såkaldt indiansk baggrund, i fattigdom. Det tilsvarende tal for hvide kvinder er ti procent. Ana Oliveira, leder af New York Women s Foundation, mener, at der efter alt at dømme vil forsvinde tre job i servicesektoren for hvert job, der forsvinder på Wall Street i de kommende uger og måneder. Til Women s e-news siger hun: Servicesektoren er stærkt domineret af lavt betalte jobs for kvinder. Når der sker en indskrænkning i den økonomi, mister især lavt betalte arbejdere deres job, og det rammer i ekstrem høj grad kvinder. Linda Basch, der er leder af The National Council for Research on Women in New York, peger i Modkraft. dk fra oktober 2008 også på, at kvinder er særligt udsatte i økonomiske nedgangstider, fordi de har langt større risiko for at blive arbejdsløse end mænd. Kvinder tjener nemlig generelt mindre, har færre bonusordninger og arbejder mere på deltid. Desuden har de mindre opsparinger og mindre pensioner end mænd. Den politiske kritik af den statslige hjælpepakke peger bl.a. på, at almindelige mennesker og altså især kvinder glemmes til fordel for den finansielle sektor. Af samme grund bør politikerne være særligt opmærksomme på situationen for farvede kvinder i forbindelse med den økonomiske redningsplan, påpeger Ana Oliveira. Har mænd skabt finanskrisen? Det er svært at undslippe den kendsgerning, at næsten alle beslutningstagerne i denne krise er mænd. Alle dem, der har fået en saftig bonus og samtidig kørt deres virksomheder og organisationer ud i en økonomisk ruin, var og er mænd. Fannie Mae og Freddie Mac blev ledet af mænd, da de gik over gevind og gav lån til mennesker med lav indkomst til mennesker med store drømme, som ikke vidste bedre. AIG i USA, Northern Rock i England og HypoBank i Tyskland alle var de ledet af mænd. Chefen for Federal Reserve i USA, som indtil for nylig mente, at vi kunne have tillid til, at bankerne ville regulere sig selv, selvom de handlede stadigt mere komplekse derivater, var en mand. Mange spørger i dag sig selv, om vi kunne have undgået omfanget af den nuværende krise, hvis der havde været flere kvinder i toppen i de finansielle virksomheder. Desværre kommer vi aldrig til at vide det med sikkerhed, men det er da et par tanker værd, synes jeg. Island er et fascinerende casestudy i overmodig finansiel adfærd. Banker i dette lille smukke land gik på et årti amok med deres langtidsudlån, og det gav dem en samlet gæld mange gange større end landets BNP. Da bankerne gik amok, sov alle lovgiverne (igen, alle mænd) på deres poster, og Davíð Oddsson, lederen af den islandske centralbank (en mand, selvfølgelig) anses for at have forværret krisen med sine beslutninger og bemærkninger. Han var en politiker, og ikke en økonom, som var forfremmet til denne lederposition efter, at han vel at mærke var pensioneret. Nu har den islandske regering ansat kvinder i ledelsen i bankerne med den særlige opgave at ændre kultur og få ryddet op. Elin Sigfusdottir og Birna Einarsdottir har begge overtaget de nationaliserede banker, dvs. henholdsvis New Landisbank og New Glitnir, og det er et forsøg fra den islandske regering på at trække en streg over fortiden og starte forfra. Mange giver den macho-kulturelle og uansvarlige risikovillighed skylden for Islands finansielle nedsmeltning, og den vil ikke længere blive tolereret. De problemer, som ramte Island, menes i stor udstrækning at være skabt af aggressive unge og knapt så unge mænd, som var sultne efter generøse og kortsigtede bonusplaner, og som gik efter at indløse deres virksomheders balancer med en utrolig overdreven udenlandsk gæld. Denne risikovillige adfærd, der førte bankerne og hele landet direkte ud over kanten, er nu ved at blive ændret i kraft af de nye kvindelige ledere, der vil sikre en mere konservativ og forsigtig långivning. Et eksempel på kvinders økonomiske forsigtighed, findes i den berømte Grameen Bank, der blev oprettet i Bangladesh i 1983, og som gav långivere mikrolån. Banken oplevede meget hurtigt at få flest kvinder som kunder (97 procent i dag), fordi kvinder investerede de små beløb, de modtog, og derefter tilbagebetalte deres lån til tiden. Mænd, derimod, brugte ofte nogle af de lånte penge på sig selv og kunne derfor ikke betale lånet tilbage. fo#

12 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland En Harvard-undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Evolution og Human Behavior i november 2008 viste, at mænd med et højere niveau af testosteron tog større risiko end dem med lavere niveauer i placeringen af finansielle indsatser. Andre undersøgelser har vist, at mandlige investorer oftere taber penge, end de kvindelige investorer gør, og hvad værre er: Mange mænd tror stadig, at de er bedre investorer end kvinder. En af årsagerne til den fortsatte forskel i mænds og kvinders løn er det faktum, at kvinder ikke forhandler løn så aggressivt, som mænd gør. Mænd tager flere risici og kræver mere i løn for at gøre det, mens kvinder forfølger deres karriere mere beskedent og snarere med organisationens ve og vel i tankerne end et egoistisk håb om en stor bonus ved årets udgang. Testosteron kan også gøre dig spontan, sensations- og faresøgende og i ekstreme tilfælde euforisk eller direkte manisk. Dr. John Coates, forfatteren af Cambridge forskningsundersøgelse og tidligere erhvervsdrivende, udtalte, at en stigning af testosteron og kortisol (et stres hormon ) får personen til udøve større villighed til at tage risiko. For meget testosteron er altså ikke en god ting, og jeg er enig Dunkley: Problemet med finansiering er, at der er for meget frådede individualisme og ikke nok kvindelighed. Sorry, drenge: Dette er fodbold og ikke synkronsvømning! Midt i det økonomiske kaos sker en udvikling, som vil få konsekvenser for, hvor sunde fremtidens virksomheder bliver. En koalition af førende forretningsmænd (igen, som ordet også siger: mænd), bestyrelsesformænd (igen mænd) og ledere af 17 globale virksomheder (alle sammen mænd) har talt med én stemme om det presserende behov for at få flere kvindelige og talentfulde ledere i erhvervslivet. Disse modige og fremtidsorienterede mænd, der bl.a. omfatter formænd for BP, Anglo American og Tesco, skrev et åbent brev i Daily Telegraph i London om, hvorfor det er vigtigt at fremskynde det iskolde tempo, som kvinders andel i engelske bestyrelser udvikler sig med. Disse 17 mænd mener, at vi er nødt til at sikre, at vi mobiliserer og inkluderer de bedste talenter, som er til rådighed, hvilket er vigtigere end nogensinde i det aktuelle økonomiske klima. Forretningsledere har udtalt sig om behovet for indsatsen mod klimaændringer og fattigdom, og nu er det tid til at gøre det samme på køn! Sådan sagde de. Det er første gang, siden den tidligere norske erhvervsminister, A. Gabrielsen, præsenterede lovgivningen om 40 procents kvotering til fordel for kvinder i norske bestyrelser. I dag betyder det, at Norge er det land i verden med flest kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Med den modige koalition er mandlige erhvervsledere altså gået sammen om at fremsætte en offentlig opfordring til at ændre på spørgsmålet om kønnenes ligestil- ling. Det er et velkomment og også meget tiltrængt initiativ, som helt sikkert vil spille en rolle for en ligeværdig kønsfordeling, når et globalt, sikrere og sundere finansielt system skal opbygges. I Norge har der sneget sig en politisk korrekt vind rundt i erhvervslivet de sidste år. En vind på jagt efter dygtige kvinder. En vind, som kan blæse en uforvarende kvinde ind i bestyrelseslokalet, før hun ved et ord af det. Derinde sidder en gruppe mandlige civiløkonomer på 50+, som ikke fik deres kammerat med på holdet. De smiler, men rundt om mundvigene øjnes et lille hånligt og ironisk drag: Vi valgte ikke dig, fordi du var bedst, men fordi vi skulle have en kvinde med. Vi har simpelthen kvotet dig! (jeg kan høre dem tænke det, hvis de altså ikke ligefrem siger det). Det er nu seks år, siden den tidligere norske erhvervsminister Gabrielsens kolde vind blæste ind ad døren i de norske bestyrelser og delte Norge i en ja- og en nej-lejr til kvotering. Den panik og kulde, der opstod, er nu afløst af en varm lettelse. I stedet for at skulle trækkes med kompetencer, der er sat ind på en kvoteordning, har bestyrelserne nemlig skilt sig af med de mindst skarpe (mandlige) ledere og i stedet fået top kvalificerede og top motiverede (kvindelige) talenter ind. Spanien har nu vedtaget en lignende lov, og virksomhederne skal inden for de næste syv år give fire ud af 10 bestyrelsesposter til kvinder. I Tyskland går kansler Angela Merkels centrum-højre-regering i samme retning, og det første skridt bliver et frivilligt charter, som forpligter til ligestilling. I Holland sikres den samme forpligtelse til at sætte kvinder i toppen, og det er ikke kun i erhvervslivet, at barriererne bliver stormet af kvinder. I det ellers så traditionelle Spanien har den socialistiske premierminister, Zapatero, fanget den nationale stemning og afsløret et nyt kabinet med flere kvindelige end mandlige ministre, herunder en højgravid forsvarsminister. Undersøgelser viser, at kvinder er mere forsigtige med risikable investeringer og handel end mænd, og at kvinder producerer bedre langsigtede resultater. Fx viser Hedge Fund Research s Diversity Index, at hedge funds ledet af kvinder (som udgør et lille mindretal af det samlede antal) gør det meget bedre end gennemsnittet med hensyn til det årlige afkast og er samtidig konsekvente over tid. Lamia Walker, vicedirektør i Center for Women i Business tror ikke, det handler om kvindernes manglende risikovilje. Derimod er hun overbevist om, at mænd og kvinder griber til forskellige ledelsesredskaber fra værktøjskassen, og at det kan være med til at skabe mere effektive organisationer og flere forskellige bundlinjeresultater. Både McKinsey-undersøgelsen og forskning foretaget af den amerikanske psykolog Alice Eagly viser, at kvinder har en mere varieret lederstil og benytter sig af et bredere udvalg af lederredskaber end mænd. Kvindelige ledere vil typisk pege på ledelsesmetoder som 12 fo#

13 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland fx gruppebeslutninger og gensidig inspiration, mens mandlige ledere typisk vil pege på beslutningstagning på egen hånd samt kommando og kontrol. Et bredere udvalg af ledelsesmetoder kan medvirke til større fleksibilitet, som igen betyder, at virksomhederne har lettere ved at tilpasse sig en ny situation, siger Lamia Walker. Langsigtet værdiskabelse er det, vi er nødt til at fokusere på, og vi har også brug for en mere solid økonomisk forvaltning. Forskning fra Library House sidste år fandt, at 600 venture-backed virksomheder i hele Europa, som repræsenterede det lille mindretal, der drives af kvindelige ledere, alle producerede højere indtægter i gennemsnit og samtidig brugte mindre kapital. En anden undersøgelsen fra Creditsafe viser, at en specialist i kreditoplysninger har fundet frem til, at virksomheder, som er ledet af kvinder samt de virksomheder med både mænd og kvinder i bestyrelserne, betalte leverandørernes fakturaer hurtigere og var hurtigere til at indkassere penge, end de mandlige ledere. Som prikken over i et havde de kvindeligt ledede virksomheder også et bedre cash flow. Var der nogle, som sagde: Ja tak, begge dele!? Alt dette og meget mere peger på de positive virkninger for organisationer og virksomheder, hvor der er mere balance mellem kønnene. Brooke Harrington, forfatter til Pop Finance, undersøgte, hvor effektive investeringsklubber med kun mænd, kun kvinder eller klubber med begge køn var. De væsentligste out performers var de blandede klubber, og Harrington konstaterede desuden, at mænd udvalgte arbejdsrelaterede aktier, mens kvinder udvalgte forbrugsaktier. Det betød, at blandede klubber havde mere diverse porteføljer. Det giver mening, synes jeg, og det gør det, fordi det ikke er synkronsvømning, men fodbold, vi skal dyrke og spille. Kvinder rydder op i kreditkortbetalinger uden dækning Hvordan kan en mere feminin tilgang til erhvervslivet undgå katastrofe? Med den finansielle krises klare konsekvenser har mange allerede bemærket, at en mere feminin tilgang til erhvervslivet kan være afgørende for at undgå fremtidige kriser. Flere lande henter nu kvinder ind til at rydde op i det rod, som mænd har forladt de finansielle organisationer i. Nadereh Chamlou, seniorrådgiver i Verdensbanken, sagde: Den nuværende krise giver os mulighed for at indsætte køn til omskrivning af reglerne. Vi har brug for nye folk ved bordet - folk, som ikke er forbundet med fortiden. Tanken om, at kvinder er fornuftige og samarbejdsbaserede, og mænd er konkurrencedygtige og aggressive, har været med os lige siden, Fred Flintstone kastede Wilma over sine skuldre. Nogle mener, at kvinder er mere følelsesmæssigt intelligente, og mænd mindre tilsluttede. I The business case (Palgrave, 2005), citerer Peninah Thomson og Jacey Graham en anonym britisk CEO, som fortalte dem, at [kvinder, red.] er der mindre ego rundt om, mindre positionering. Vi er alle menneskelige børn. Drenge er drenge. Kvinder bringer ro og objektivitet ikke hele tiden, men generelt er kvinder roligere, og de er mindre aggressive i forhold til at positionere sig. Denne holdning er udbredt i de øverste lag af nogle virksomheder, og Niall FitzGerald, næstformand for Thomson Reuters, siger sådan her: Der er en feminin tilgang til ledelse, hvilket naturligvis ikke er begrænset til kvinder. Det handler om at være intuitiv og rationel. Det handler om multiopgaver og en følsomhed over for folks behov og følelser samt at være en generøs lytter. Faktisk hævder FitzGerald, at hvis en organisation ønsker at omdanne sig selv og dens ledere, er organisationen nødt til at kunne inspirere, hvilket han kun anser for muligt, hvis man tilslutter sig følelsesmæssigt med dine followers, viser selvbevidsthed og åbenhed, integritet og ægthed. Hvilke konklusioner kan vi drage, når det gælder mænd og kvinders forskellige holdninger til risikovillighed og til det at drive forretning i almindelighed? Collette Dunkley, CEO for ligestilling mellem intelligenseksperter XandY Communications, siger: Problemet med finansiering er, at der er for meget driftig individualisme og ikke nok kvindelighed. Nicola Horlick, CEO for Bramdean Asset Management, siger: Kvinder har en helt anden tilgang til livet. De er mere samarbejdsvillige og bringer flere personer ind, når vigtige beslutninger skal foretages. Det kan derved tage lidt længere tid at få beslutningen gennemført, men til gengæld er beslutningen ordentlig gennemtænkt, før den besluttes. Jeg er absolut ikke i tvivl om, at verden ville have set helt anderledes ud, hvis kvinder havde haft den opgave. Teorien om, at kvinder kunne have haft en dæmpende virkning på finanskrisen, er klarlagt i en fransk undersøgelse, som hedder Er kvinder modgift? Den er offentliggjort i oktober af den franske Business School CERAM og viser, at virksomheder i CAC40 (det franske Dow Jones eller FTSE indekser) med flere kvinder i ledelsen har været mere modstandsdygtige over for den finansielle krise. Rapportens forfatter, professor Michel Ferrary, har konstateret, at jo færre kvindelige ledere en virksomhed har, jo større har faldet i aktiekursen været siden januar Ferrary skriver, at feminiseringen af ledelsen synes at være en beskyttelse mod finansiel krise. I øjeblikket må det finansielle marked tage mindre risiko og lave mere stabil forretning. Han citerer den franske bank BNP Paribas, hvor 39 procent af lederne er kvinder, og aktierne var faldet 20 procent siden begyndelsen af året. Sammenlign dette til Crédit Agricole, der er den største detailbankvirksomhedsgruppe i Frankrig, hvis aktiekurs er faldet med 50 procent: Kun 16 procent af dens ledere er kvinder. fo#

14 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland The change we need Kvinder er det 21. århundredes forandringsagenter. Gennem Female Future-projektet har halvdelen af de 600 deltagende kvinder fået tilbud om bestyrelsesposter. Jeg er med andre ord enig med Kjell Erik Oie, Norges statssekretær i Ligestillingsministeriet, når han siger: Der er ingen vej tilbage og vi har indset, at det er godt for erhvervslivet. Et fejlagtigt fokus er årsagen til, at den nuværende tilgang til køn ikke har fungeret. Det er de økonomiske argumenter, som vi skal have fat på. Tiden er inde til et nyt perspektiv i erkendelse af, at kvinder både er lige og forskellige. Der er et stort og uudnyttet potentiale til rådighed for de virksomheder, der virkelig forstår, hvad der motiverer kvinder på den globale arbejds- og markedsplads. Kvinders talenter vil styrke erhvervslivets præstationer og redde os ud af finanskrisen. Flere kvindelige ledere i erhvervslivet og alle andre steder vil kræve, at virksomhedsledere og politikere har et vedholdende mod og engagement. Kvinder er mere kreditstærke som kunder, og de er mere forsigtige som investorer og forvaltere. Derfor er det også fristende at sige, at hvis flere kvinder havde haft ledelsesansvaret i bankerne i hele verden, ville vi ikke være i det rod, vi er i nu. Center for Women in Business har forsket i sammenhængen mellem kvindelige ledere og innovation i vidensbaserede virksomheder, og her er konklusionen, at det ikke så meget er en overvægt af kvinder, men tilstedeværelsen af forskellige profiler (og derved kompetencer og talent, mener jeg) i ledelsen, der skaber betingelserne for innovation. En virksomhed med 100 procent kvindelige ledere er ikke mere innovativ end en virksomhed med 100 procent mandlige ledere. Det, der skaber resultaterne, er forskelligheden. Jo flere forskellige erfaringer og indfaldsvinkler, et lederteam kan trække på, jo bedre og mere effektivt er det. Kønsdiversiteten er en af akserne, men ikke nødvendigvis den eneste, ifølge Lamia Walker. Finanskrisen er en interessant illustration af, at diversitet i ledelsen tilsyneladende skaber fleksibilitet og mere effektive beslutningsprocesser, mener hun. Flere og flere kvinder i ledelsen betragtes allerede i dag af Norge, Frankrig, Island og Spanien som vejen frem. Så når rengøringskonen er færdig med Nilfisken, kunne vores virksomheder og organisationer måske være parate til at modtage flere af hendes søstre med åbne arme? Hvis vi ikke ønsker en gentagelse af den finansielle katastrofe, vi oplever nu, må svaret være et rungende: Yes! og med Obama-tilføjelsen it s the change we need. Kilder: Succes Punktet, Hemmeligheden bag kvinders succes, af Peter Horn & Benja Stig Fagerland, Schultz Forlag, okt Lykkelige Norden - og hvad skal vi så med Norden i fremtiden? Balanser med balansen, Benja Stig Fagerland, Nordisk Råds/Nordisk Ministerråds årbog, The sunday times magazin, 8.juni Times Online, 23.okt.2008 ; article ece. The Guardian: guardian_pdf.pdf, mars Female Future rapporten, com, 2003, NHO. TalentTuning, NHO undersøgelsen; Hvor ligger hun(den) begravet (i norske bestyrelser), Female Future rapporten, nov. 2002, NHO. Stanford, Women in business. The Economist, 12 April The Economist, 19 April The Management Today ; Let women tame the macho excess, 01-Dec-08. Kvinfo., Forum/ , Skal kvinder redde kapitalismen? Birgitte Pedersen. Center for Women in Business, Er kvinder modgift?, offentliggjort i okt. 2008, CERAM. Why women meen business, 2007, Avivah Wittenberg-Cox And Alison Maitland. Handelshøyskolen i Nice, CERAM Business School. Center for Women ved London School of Economics. Creditsafe. Harvard undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Evolution og Human Behavior (november 2008). Michel Ferrary, professor i ledelse og Human Resource ved Handeslhøyskolen i Nice, CERAM Business School, Undersøgelsen «Women Matter, Gender diversity a corporate performance driver» fra McKinsey, nov Den Hedge Fund Research Diversity Index, 2008.»Economists Fear Bailout Could Tighten Squeeze on Women«, 26.sep. 2008, Allison Stevens Hington Bureau Chief, womensenews. Lessons from the financial crash, women-omics, ANNE HORNUNG-SOUKUP, FOUNDING PARTNER,AXIA INVESTMENTS SA, women-omics, des 2008.»Crisis Likely to Deepen Women s Poverty in New York«, 25.aug.2008, womensenews. New York Women s Foundation. Modkraft.dk, 17.okt The WOMEN-omics Special Report on the Credit Crunch. Til gavn for bundlinjen, udarbejdet i 2005 for ligestillingsministeren af økonomerne Nina Smith og Mette Verner m.fl. Advancing Women Leaders: The Connection Between Women Board Directors and Women Corporate Officers, foretaget af det amerikanske institut Catalyst. Djøfbladet: Mangfoldighed er god forretning, okt. 2008, af Benja Stig Fagerland. Management-issues., 11. Aug.2009, jan Benja Stig Fagerland har efter sin indsats i Female Future-projektet fået status som guru i emnet kvinder og ledelse i internationale erhvervsfora. Hun er ekspert i Womenomics - sammenhængen mellem kvinder, marked og økonomi og interviewes ofte til nationale og internationale medier, herunder Sunday Times Magazine, The Guardian og Der Spiegel. Benja er desuden bidragsyder til en række bøger om ledelse, bestyrelsesarbejde og netværk, og hun er senest medforfatter til Nordisk Ministerråds Årsbog 2007 og Suksesspunktet- hemmeligheden bag kvinders succes (2008) sammen med Peter Horn. Hun er fast skribent for bl.a. Karrieremagasinet CV/Aller og for womenomics.com. Benja har modtaget en lang række nationale og internationale priser for sit arbejde, bl.a. er hun kåret som Årets Samfundsbygger og Årets Pioner i Norge. Hun er listet i Dagens Næringsliv og økonomisk rapport som lovende kommende topleder, og blev senest nomineret til Alt for damernes Kvindepris. Hun er administrerende direktør i TalentTuning og associeret medarbejder ved Instituttet for Fremtidsforskning. bsf@cifs.dk 14 fo#

15

16

17

18

19 Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton Fra vidensarbejder til vidensentreprenør Fremtiden tilhører vidensentreprenøren, som er væsensforskellig fra den vidensarbejder, vi kender i dag. Læs om, hvem vidensentreprenøren er, og hvorfor udviklingen i arbejdet og økonomien går i den retning. vidensentreprenøren I tråd med The Billion Minds Foundation ( har den socialt ansvarlige vidensentreprenør disse genkendelige karakteristika: # Regelbryder: Udfordrer vanetænkning og er kritisk. # Ildsjæl: Arbejder for en sag og er god til at mobilisere midler, som fører til forandring. # Innovatør: Modsat traditionelle virksomheder, som pga. finansielle risici eller usikker profit ofte undgår sociale problematikker eller risikofyldte forretningsområder, er vidensentreprenøren særligt drevet af en sag og søger mod områder, hvor den sociale forbedring eller påvirkning vil være størst. # Livslang læring: Tillærer sig konstant nye, værdiorienterede erfaringer og kompetencer for at være konkurrencedygtig i den globale vidensbaserede økonomi. # Kooperativt mindset: Indgår i dynamisk og engageret samarbejde med andre, er nysgerrig, fordomsfri, ydmyg over for andre og nye perspektiver og orienteret mod at skabe værdi for alle i gruppen. Formår at facilitere produktive samarbejdsprocesser i mangfoldige teams. Det bliver tydeligere som tiden går, at selve idéen om, hvad et arbejde er, er ved at undergå en radikal forandring. Særlig i organisationer, hvor videnstunge aktiviteter bliver udført. Vidensarbejdet er under konstant forandring, og det betyder øgede krav i forhold til læring og udvikling. Hvad der er ny og interessant viden i dag, er ofte forkert, forældet eller næsten værre: bare almindelig sund fornuft i morgen. Samtidig bliver mere og mere vidensarbejde automatiseret eller outsourcet til lande, hvor du enten kan få lavet det samme til en billigere penge eller til et område, som netop har specialiseret sig inden for en helt bestemt niche eller branche. Derfor bliver du som vidensarbejder nødt til at tænke og agere anderledes for at bevare din værdi i fremtidens vidensintensive organisationer. Lige meget om du har tænkt dig at opstarte egen virksomhed og være entreprenør, skal du begynde at betragte sig selv som en vidensentreprenør, dvs. som leder af din egen vidensbaserede mikrovirksomhed. I fremtiden vil alt, hvad der er stort, langsomt bevæge sig ud af historien. Det sker delvist, fordi de underliggende antagelser, som gav os stordriftsfordele og drog os ud i masseproduktionens paradigme, langsomt er ved at vise sine utilstrækkeligheder. Masseproduktionens paradigme er ikke længere hegemonisk, men suppleres af andre paradigmer, hvor mindre, mere lokale og bæredygtige produktionsmidler og metoder er i centrum. Videnssamfundet vil ikke længere være polariseret i en traditionel arbejdstager og arbejdsgiver-organisering, men i langt højere grad domineres af individualister, som vil indgå i en mere ligeværdig relation med hinanden. Resultatet bliver en mere glokal, individdrevet og social ansvarlig udvikling med nye former for netværksdrevne organisationer og også mere komplekse organisationer, end vi kender i dag. Vi ser allerede denne trend i form af den nye entreprenør: vidensentreprenøren. Denne bemærkelsesværdige person finder uopdaget og uudnyttet viden og værdi, organiserer den på nye måder og gør brug af den til at dække forskellige behov. Målet er at levere det bedste og mest bæredygtige udbytte til samfundet, værdimæssige interessenter og samtidig generere nok profit til at opretholde processen i en kontinuerlig foranderlig verden. Den nye vidensentreprenør ønsker også at balancere socialt ansvar og bæredygtighed med ønsket om vækst og altså dermed udnytte det bedste fra begge verdener. fo#

20 Fra vidensarbejder til vidensentreprenør - Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton Goddag til vidensentreprenøren Vidensentreprenøren forkaster vores traditionelle syn på arbejde. Vi er ikke længere lønarbejdere, som sælger vores arbejdskraft. I stedet skal vi mere og mere betragte os som en lille virksomhed med flere formål. Ud over en indtjening skal vidensentreprenøren også sikre sig konstant vidensudvikling og personlig relationsopbygning, have fokus på ressourceplanlægning og have det sociale projekt og personlige engagement for øje i enhver forretningsmæssig sammenhæng. Vidensentreprenøren skal derfor i langt højere grad betragte sig selv som en, der har et ærinde. Der er fire principper for fremtidens vidensentreprenør, og de er lederskab, organisering, læring og teknologi. #1. Lederskab: Først og fremmest skal du have en personlig business-model for i højere grad at kunne tage kontrol over din skæbne og fremtid. Det kræver lederskab, hvor du hele tiden er orienteret mod strategiske muligheder for derved at kunne kapitalisere på dem. Det handler om at skabe værdi og modtage ny værdi. Den værdi, du modtager, skal være tilstrækkelig til både at kunne opretholde dit liv og samtidig muliggøre din udvikling og livslange læring. Lige som alle mulige andre virksomheder, bør du derfor investere en del af din indkomst i personlig udvikling (R&D). #2. Organisering: Du skal organisere dine arbejdsprocesser og netværk med andre, så det kan forøge værdien af dit arbejde. Skab mikro-netværk bestående af små effektive teams med andre med samme vision og interesse, der hurtigt kan respondere på muligheder, der eksisterer i omverdenen. Derfor bliver du nødt til at fokusere på at vedligeholde og udvikle dine personlige relationer (CRM). At tænke som en entreprenør betyder, at du har behov for at ressourceplanlægge for at organisere dit personlige værdiinventar som viden, kompetencer, finanser, relationer, værktøjer etc. #4. Teknologi: Gør brug af de teknologiske og online værktøjer, som er tilgængelige. Du kan optimere dine personlige processer ved at se på, hvor effektiv du er med din tid, din brug af og teknologi og ved at se på, hvordan du måler din personlige produktivitet etc. Mange professionelle vidensarbejdere bruger værdifuld arbejdstid på at bekymre sig om at miste deres job til outsourcing og automatisering i stedet for at overveje nye veje og muligheder for at optimere kvaliteten og værdien af deres arbejde. Vidensentreprenøren fokuserer på opgaven og udfordringerne frem for at bruge tid på at beskæftige sig med de eventuelle negative følelser og problemer, der er forbundet med arbejdet. En verden i netværk Vidensentreprenørskab, netværksdannelse og socialt ansvarlige investeringer er vejen frem mod en bæredygtig vidensøkonomi. Det kræver et sammenarbejdende engagement med de mest driftige og innovative ledere, forretningsdrivende, regeringer, universiteter, institutioner og investeringer verden over. Og hos dig. Som vidensentreprenør kan du være med til at skabe de sidste nye gennembrud ved at tilegne dig, dele, udvikle og bruge viden til fordel for samfundet. At være vidensentreprenør kræver et nyt tankesæt og en ny tilgang til vidensarbejde: Det kræver mere af den enkelte vidensentreprenør, som dermed også har et større ansvar, men det virker da også mere spændende end bare at være en vidensarbejder! Eller hvad synes du? Kilder: Martyn Newman: Emotional capitalist, The New Leader, John Wiley &sons Ltd, Lynda Gratton: Hot Spots: Why Some Teams, Workplaces, and Organisations Buzz with Energy - and Others Don t, Berrett- Koehler Publisher, Inc, Art Murray: Goodbye, knowledge worker hello, knowledge entrepreneur. (The Future of the Future), HighBeam Research, 6. January Sally Khallash Bengtsen er cand.scient.pol. og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. skb@cifs.dk Julie Kronstrøm Carton er cand.mag. i pædagogik og kommunikation og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. juk@cifs.dk #3. Læring: Du skal være i en konstant lærings- og udviklingssituation og formå at drage læring og udbytte af dine omgivelser, dvs. både personer og situationer. Samtidig skal du være en kilde til læring for andre og opsøge andre, som kan hjælpe dig med at vokse på samme måde. Du må aldrig holde op med at lære, innovere, vækste og skabe værdi. Vidensentreprenøren søger at drage værdifuld læring, hvis denne støder ind i et problem, i stedet for at bruge energi på at ærgre sig over det, som ikke virkede. Og så selvfølgelig bruge denne viden og læring næste gang et lignende problem opstår. Du skal altså være god til at navigere i et omskifteligt klima og respondere konstruktivt på udfordringer og potentielle kriser og drage læring af disse. 20 fo#