fo tema: Vidensarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fo012009 tema: Vidensarbejde"

Transkript

1 fo tema: Vidensarbejde FO/fremtidsorientering # Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Projektarbejdet skal ikke styres Fra vidensarbejder til vidensentreprenør Skal kvinder redde verdensøkonomien?

2

3

4 Kære læser Vid og sans Vidensarbejde. Hvad er det? Hvad er det ikke? Er det arbejde med hjernen eller skal hjertet også være med? Og hvad med de andre sanser, vi er begavet med: Syns-, lugte-, høre- og smagssansen? Foregår vidensarbejde på en kontorstol eller foregår det også i mejetærskeren eller med et svejseapparat? Er servicearbejde vidensarbejde? Min morfar, der i dag er 90 år, har været landmand hele sit liv, og selvom han har arbejdet fysisk meget hårdere, end jeg nogensinde kommer til, så har han også altid haft brug for viden for at udføre sit arbejde. Meget af det har ikke været viden, han har læst sig til, men derimod viden, han enten har fået overleveret af andre, eller viden fra erfaringer, han selv har gjort sig med jorden, såsæden, vejret, dyrene, maskinerne og hans omhyggelighed, glæde og temperament. Han har altid sat en ære i, at alt og alle på gårdene havde det godt, og at det hele samtidig så godt ud. En køkkenhave på flere hundrede kvadratmeter havde han også: Med grøntsager til hele vintre og de smukkeste studenternelliker, latyrus og andre stauder det hele uden ukrudt, altid luget og revet, og med de flotteste gulerødder i snorlige rækker. Hele sit arbejdsliv har han både skullet vide og sanse, og han har arbejdet hårdt og godt med begge dele. Mavefornemmelsen Vi kender den alle sammen: Mavefornemmelsen. Den kan være god, dårlig, sur, boblende eller noget helt femte. Nogle gange handler vi efter den, og andre gange gør vi ikke. Som regel bruger vi den ikke i hvert fald ikke offentligt som argument for beslutninger og handlinger i vores arbejds- og erhvervsliv. Mange steder er der slet ikke plads til denne afart af den sjette sans, selvom vi personligt slet ikke kan undvære den. Vi er opdraget og udlært med korsbånd og stjerner til at være mentalt rationelle, og resten af os må vi holde for os selv. Mavefornemmelsen, intuitionen og fingerspidsfornemmelsen har deres plads backstage. Derfor er fremtidsforskning også en underlig størrelse, fordi den åbent vedkender sig at bestå af lige dele viden, almindelig sund fornuft og fantasi. Uanset, om vi vil være ved det eller ej - og jeg fornemmer, at flere og flere gerne vil være ved det og/eller aktivt lære at bruge flere intelligenser og sanser - så kan vi slet ikke lade være med at bruge både hjernen og hjertet og hele molevitten, også når vi er på arbejde. Men vi får nok alligevel den største del af vores løn for at lægge hjernen i de rigtige folder. Måske er den sjette sans den allervigtigste i fremtidens vidensarbejde? Den sjette sans er måske den, der kan kombinere alle vores sanser, intelligenser og evner? Og måske er der faktisk mere både mening og business i at mestre det i en på mange måder usikker fremtid? Nødvendighed, mod og samarbejde Vidensarbejdet og vidensøkonomien kommer mere og mere til at handle om, hvordan vi bruger den viden, vi allerede har. Vi ved så meget, og i morgen ved vi endnu mere. Noget af det, vi vidste i går, gælder ikke længere i morgen. Vi kan aldrig være sikre på, at vi ved det nyeste. Nogle gange tror vi det, men det viser sig, at tanken allerede er tænkt et andet sted i verden eller at eksperimentet allerede er udført. Hvis vi siger, at vidensarbejde i fremtiden først og fremmest handler om vid og sans, hvad skal der så til for, at vi kan praktisere det? I dette FO kan du læse nogle bud på det spørgsmål, og flere af dem fokuserer på nødvendigheden og modet til at tænke, handle og samarbejde på nye måder. For det første har erhvervslivet og verdensøkonomien brug for flere kvinder på magtfulde positioner. Der er i hvert fald meget, der tyder på, at det vil være rigtig god forretningssans. Læs Benja Stig Fagerlands artikel Skal kvinder redde verdensøkonomien? Måske er den sjette sans den allervigtigste i fremtidens vidensarbejde? For det andet skal projektarbejdet ikke styres. Det er jo helt absurd, at vi tager alle de vigtige beslutninger om et projekts udførelse på det tidspunkt i projektfasen, hvor vi ved allermindst om det. Læs Anita Macs artikel. For det tredje går vi fra at være vidensarbejdere til at være vidensentreprenører, og det kræver noget ganske andet af os, end vi er vant til. Læs Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Cartons artikel. Du kan også læse om, hvorfor viden ikke skaber vækst, hvorfor for meget information eller viden ikke 4 fo#

5 nødvendigvis er af det gode, og hvorfor blandt andet tværfaglighed er en afgørende del af en innovativ universitetskultur i fremtiden og meget mere. Til sans og samling! Der er forskel på viden og vid. Måske skal vidensarbejde slet ikke hedde vidensarbejde, men visdomsarbejde? Uanset er der i hvert fald ingen grund til at gå fra vid og sans. Hvis vi skal gå nogen steder, så er det nærmere til sans og samling! Og når vi så sidder der og er samlet på arbejdspladsen, i projektteamet, i M/K-bestyrelsen hvorfor så ikke benytte os af alle de sanser, vi har fået ind med babymosen? Hvordan smager det her stykke arbejde? Hvordan føles det her produkt? Hvordan kan vi høre, om vi gør en forskel? Hvordan kan vi se, om det giver mening? Står vi inde for det også på længere sigt? God sanse- og arbejdslyst! Gitte Larsen, redaktør # FO online. På fo-online.dk kan du altid finde det nyeste og de tidligere udgaver af magasinet, og til hvert magasin er der ekstra materiale. Kom med bag om magasinet, se flere billeder, få flere artikler og skriv kommentarer i bloggen. # blink. Med verdens nuværende tilstand er det farligt at blinke på et øjeblik kan et land gå ned, den globale opvarmning kan accelerere og din pension kan tabe 20 procent i værdi. Verden kan forandre sig, mens du blinker og derfor har vi valgt at kalde vores magasin blink. Sådan står der på første side i det nye magasin, som MediaCom udgiver i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning og Nxt. Læs mere på blink.mediacom.com fo#

6 6 fo#

7 indhold tema: vidensarbejde Vid og sans af Gitte larsen...4 Skal kvinder redde verdensøkonomien? Af Benja Stig Fagerland...9 Finanskrisen har allerede talt sit tydelige sprog og vist, at antallet af kvinder i virksomheders ledelse har stor betydning for aktiekursernes udsving. Derfor kan finanskrisen medføre en kulturrevolution, som fremover favoriserer kvindelige ledere, konstaterer den franske professor Michel Ferrary. Også andre europæiske og amerikanske forskere, som har fulgt den finansielle krise på tæt hold, peger på betydningen af diversitet i ledelse. Flere ledelseseksperter spørger nu, om det er kvinderne, som skal redde den kapitalistiske verdensøkonomi? Fra vidensarbejder til vidensentreprenør...19 Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton. Fremtiden tilhører vidensentreprenøren, som er væsensforskellig fra den vidensarbejder, vi kender i dag. Læs om, hvem vidensentreprenøren er, og hvorfor udviklingen i arbejdet og økonomien går i den retning. Projektarbejdet skal ikke styres Af Anita Mac...25 De traditionelle metoder til at styre projekter foreskriver, at man fra starten definerer og afgrænser projektets mål og succeskriterier for at reducere usikkerheder og komme sikkert og hurtigt i mål. En nyere model, nemlig den mere komplekse zonemodel, foreskriver, at man giver god plads til de udforskende og kreative aspekter af projektarbejdet for at finde de unikke løsninger, inden man begynder at styre et projekt. Få inspiration til at udvikle projektorganiseringen i din virksomhed. Vidensmedarbejderen - en kilde til innovation Af Oliver Bernhard Pedersen...31 Medarbejderdreven innovation er en god måde at udnytte den enorme mængde af viden, der ligger gemt i din virksomheds medarbejdere. Få seks tip til, hvordan det kan blive en succes i din virksomhed.. Spørge Jørgen 2.0 Johan Peter Paludans kommentar...37 Giv mig info, men ikke for meget Af Nikolaj Henum...38 Intern kommunikation er et indsatsområde af meget stor betydning for virksomhedens succes. Hvad du som medarbejdere ved, og hvad du ikke ved om virksomheden er afgørende for både din arbejdsindsats og dit tilknytningsforhold til din arbejdsplads. Læs om den balancegang, en god intern kommunikation kræver, og om hvor ansvaret for opgaven bedst placeres. Viden skaber ikke vækst Af Peter Khallash Bengtsen...41 Viden skaber ikke vækst uden de rette kompetencer. Derfor vil der ske både små og store forandringer for fremtidens vidensarbejdere. Vidensarbejdet vil brede sig til flere brancher og stille nye krav til en større del af den globale arbejdsstyrke. Få indblik i de tendenser, der kommer i fokus, når den globale vidensarbejdsstyrke og dens videnskompetencer udvikles i det kommende årti. Det innovative universitet Af Evan Selinger...45 Ambitionen for Rochester Institute of Technology, et college i Rochester, New York, er at være så innovativt, at kandidaterne er i stand til at få succes ud over mellemlederniveau. To af universitetets professorer, fra henholdsvis design og filosofi, underviste for nylig et eksperimenterende hold med fokus på, hvordan man skaber et miljø, der inspirerer vidensarbejdere til at samarbejde om innovative projekter. Læs filosoffens beskrivelse af eksperimentet og de 10 idéer, som de studerende fik, og som kan blive en del af det nye banebrydende Student Innovation Center. Det globale vidensarbejde mod Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton A joined up world er det positive scenarie for det globale vidensarbejde i fremtiden, men det er kun én mulighed. I det andet scenarie taber vestlige vidensarbejdere terræn til de nye økonomier. Læs de to scenarier for, hvordan det globale vidensarbejde kan udvikle sig frem mod Den impotente organisation eller: Hvor er de kreative? Essay af Morten Grønborg...55 En snowboarder i fuld fart ned over pisterne. Solen reflekteres i de hvirvlende skyer af sne. Der er blå himmel for oven, og et snedækket bjerglandskab anes i baggrunden. Det er personlig udfoldelse for fuld udblæsning. Frihed. Monstrenes magt Af Adam Morgan...59 Vi har glemt meget af det vi lærte i litteraturtimerne i skolen, men noget af det, vi helt sikkert husker er, hvordan man opbygger en god fortælling: Der skal være en helt, en konflikt og for det meste et monster. Hvordan ser dit monster ud? I dette FO har du mødt...62 FO artikeloversigt...64 FO/fremtidsorientering udgives af Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) Nørre Farimagsgade 65, 1364 København K. Tlf , og Redaktør: Gitte Larsen (ansv.), Sekretariat og korrektur: Ellen Mauri, oversættelse til dansk: Ellen Mauri og Charlotte Valentiner Art direction, illustration og layout: Stine Skøtt Olsen, nxt, nxtbrand.dk foto: Ulrik Jantzen, Das Büro, TAK TIL: Instituttet for Fremtidsforsknings medarbejdere Abonnement 2009: DKK excl. moms, inkl. to trykte eksemplar og online adgang. Udkommer 6 gange om året. Oplag: 4500 ex., heraf 1000 på engelsk ISSN: Tryk: ATM Arktryk Medlem af Dansk Fagpresse. Artiklernes holdninger er forfatternes egne. Gengivelse af tekst tilladt med kildeangivelse. Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) / Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS) er en uafhængig vidensvirksomhed grundlagt i 1970 af tidligere OECDgeneralsekretær og professor Thorkil Kristensen. CIFS analyserer tendenser, der former fremtiden lokalt og internationalt. CIFS giver både fremtiden og nutiden perspektiv, og vi fortæller gerne om det. CIFS er organiseret som en forening med pt.100 medlemmer. fo#

8

9 Af Benja Stig Fagerland Skal kvinder redde verdensøkonomien? Finanskrisen har allerede talt sit tydelige sprog og vist, at antallet af kvinder i virksomheders ledelse har stor betydning for aktiekursernes udsving. Derfor kan finanskrisen medføre en kulturrevolution, som fremover favoriserer kvindelige ledere, konstaterer den franske professor Michel Ferrary. Også andre europæiske og amerikanske forskere, som har fulgt den finansielle krise på tæt hold, peger på betydningen af diversitet i ledelse. Flere ledelseseksperter spørger nu, om det er kvinderne, som skal redde den kapitalistiske verdensøkonomi? Hvorfor kan en kvinde ikke ligne en mand?, sang Henry Higgins i My Fair Lady. Fremtidige generationer og mine tre døtre vil helt sikkert vende den om og spørge: Hvorfor kan en mand ikke være mere som et kvinde? Køn er en forretningsmæssig problemstilling og ikke et kvindespørgsmål, og for et års tid siden introducerede The Economist begrebet womenomics. Det er en betegnelse for den næste økonomiske revolution, som i korte træk går ud på, at det bliver kvinderne, der kommer til at redde verdensøkonomiens fremtid. På Island ansætter de i stor stil kvinder i bankerne for ganske enkelt at rydde op. Der er nemlig brug for nye kompetencer og nye perspektiver på, hvad en virksomhed er, og hvordan den skal ledes. Jeg fristes til at sige: Så kommer vaskekonerne og rydder op efter den store fest, mens alle vi andre sidder udmattede med buldrende tømmermænd og dårlig smag i munden! Kvinder og økonomisk levedygtighed Aldrig før har der været så stor fokus på den økonomiske betydning af kvinder. Vores værd som forbrugere, medarbejdere og ledere er ved at blive anerkendt som et udtryk for sundhed, modenhed og økonomisk levedygtighed. Kvinder får en central betydning for, hvordan vi skal løse de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet i de kommende år: En aldrende arbejdsstyrke, faldende fødselstal og mangel på arbejdskraft. Lande og virksomheder har et stærkt ønske om at give kvinder muligheden for at bruge deres potentiale. Vi har endnu ikke erobret de mægtigste positioner, selvom vi fylder mere i erhvervslivet og i verdensøkonomien end nogensinde før. Kvinder står for 80 procent af forbrugsvareindkøbene, i Canada starter kvinder 70 procent af alle virksomheder, i dag er der flere kvindelige millionærer mellem 18 og 44 år end mandlige, kvinder tjener 40 procent af verdens BNP og i England forventes kvinder at eje 60 procent af al personlig formue i Kvinder udgør også det meste af talentmassen: 60 procent af de universitetsuddannede i EU og Nordamerika er kvinder. Europa kunne vinde 13 procents vækst i BNP alene ved at mindske uligheden mellem kønnene, og virksomheder med flere kvinder i topledelsen vil gøre det bedre end dem med færre. Desuden viser et helt nyt amerikansk studie, at kvindelige topledere gør det lige så godt som deres mandlige kolleger, og at kvinderne faktisk tjener mere. Forskere fo#

10 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland Kvinder betaler regningen for finansfesten Tammy Wynette sang: Sometimes it s hard to be a woman, og ironisk nok kommer jeg også til at tænke på, at hun skrev Stand by your man. Give him two arms to cling to and something warm to come to. De to sange er lige så modsætningsfyldte, som kvinders rolle er i dag, og som den regning mange kvinder kommer til at betale for finanskrisen. Samtidig med, at flere kvinder nu giver krisen to arme at støtte sig til og noget varmt at komme hjem til, så løber der en iskold vind rundt om rigtig mange kvinved Tepper School of Business ved Pittsburgh s Carnegie Mellon University har fulgt karrieresporene og lønudviklingen blandt mere end ledere over 14 år, og ifølge management-issues tjente kvindelige topledere cirka dollars mere om året end mænd på samme alder med samme uddannelsesbaggrund og arbejdserfaring. Kvinderne er den mest kraftfulde motor for vækst Enhver, der ikke bor alene på et norsk forblæst fjeld, ved, at hele verden er midt i en større finansiel krise den værste siden den store depression i 1930 erne. Pressen, økonomerne, bankerne og regeringerne bliver ved med at minde os om det. Større finansielle institutioner har allerede tabt pusten i presset og er gået i gang med en stor kur for at opnå en sundere, slankere og stærkere organisation. Andre er blevet reddet eller nationaliseret. Børserne i hele verden har haft en nedgang fra 30 til 60 procent siden januar, og kreditmarkeder er stadig trængte, selv efter hundredvis af millioner (vælg hvilken som helst valuta) er blevet kastet i armene på dem af desperate regeringer og centralbanker. Finanskrisen medfører en kulturrevolution, og der er ingen tvivl om, at den nuværende økonomiske situation favoriserer kvindelige ledere. Michel Ferrary, professor i ledelse og HR ved Handelshøjskolen i Nice, CERAM Business School, samt leder af et institut, som studerer kvinders betydning i erhvervslivet, har set på sammenhængene mellem andelen af kvinder i ledelsen og aktiekurserne i 40 børsnoterede franske selskaber. Konklusionen er, at jo flere kvinder, der er i en ledelse, jo mindre er tabene. Undersøgelsen Women Matter. Gender diversity a corporate performance driver (2007) peger i samme retning, og den konkluderer, at mange kvinder i toppen giver bedre resultater på bundlinjen. Bag undersøgelsen står det internationale konsulentfirma McKinsey, i samarbejde med Women s Forum for the Economy & Society, der er blevet kåret som et af de fem bedste fora i verden af Financial Times. De har udvalgt 89 virksomheder i det europæiske børsindex EuroStoxx, som har haft en børskapitalisering på over syv milliarder kroner. Derefter har de sammenholdt andelen af kvinder i ledelsen med virksomhedernes resultater mellem 2003 og 2005, og ligesom i Michel Ferrarys undersøgelse ser der ud til at være en sammenhæng. Virksomheder med flere kvinder i direktionen og bestyrelsen har et gennemsnitligt afkast af ejenkapitalen på 11,4 procent mod 10,3 procent i hele gruppen. I de virksomheder, hvor kvinder befinder sig på toplederniveau, er overskuddet vokset med 11,1 procent mod 5,8 procent i gruppen som helhed, og hvad angår børskapitaliseringen er tallene henholdsvis 64 og 47 procent. Undersøgelsen giver solid statistisk dokumentation for, at virksomheder med en høj andel af kvinder i de ledende organer også har de bedste resultater. Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en årsagssammenhæng, men det er et faktuelt fotografi af virkeligheden, som kun kan tale for øget kønsdiversitet. De norske mandlige ledere er enige. I forbindelse med Female Future-projektet, som jeg initierede for NHO (Norges svar på DI, red.), gennemførte vi en bredt anlagt undersøgelse, hvor toplederne i alle NHO s børsnoterede virksomheder deltog. Undersøgelsen, som vi præsenterede på NHO s konference Hvor ligger hun(d)en begravet? viste, at ledere i NHO s børsnoterede virksomheder ser værdien af mangfoldighed, men oplevede en mangel på kvindelige kandidater til ledende stillinger. 61 procent af de adspurgte ledere er enten helt enige eller til dels enige i, at kvinder i ledelsen vil bidrage til bedre effektivitet og kvalitet i virksomheden. Desuden viste undersøgelsen, at 84 procent af virksomhederne er positive over for at inkludere flere kvinder i ledelse og bestyrelser, hvis bare de kan få fat i kvalificerede kvinder. Der er altid mange faktorer, som spiller ind, når aktiekurserne svinger, men ifølge Ferrary kunne 42 procent af udsvingene i aktiekurserne forklares med antallet af kvinder i ledelsen. Selv om de undersøgelser, vi har nu, er forsigtige med konklusionerne, siger Ferrary, at én mulig årsag til resultaterne er, at mænd er mere risikovillige end kvinder. McKinsey er altså ligesom Michel Ferrary forsigtig med at drage forhastede konklusioner og gå fra den statistiske sammenhæng til en årsagssammenhæng. Hvis den franske professor alligevel skal give et bud på, hvorfor virksomheder med flere kvinder i ledelsen har klaret sig bedre igennem finansstormen, lyder det sådan her: Det kan for eksempel skyldes, at mænd og kvinder har en forskellig adfærd i forhold til at løbe en risiko, hvor mænd er mere risikovillige og kvinder mere forsigtige. Hvis ledelsen er notorisk overoptimistisk og satser på 40 procent vækst i omsætningen, træffer den andre beslutninger, end hvis den har en mere realistisk vurdering af fremtidsperspektiverne. I tilfælde af børskrak, præmierer investorerne de virksomheder, som har haft en mere forsigtig investeringspolitik, siger Michel Ferrary. 10 fo#

11 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland ders ben. Det viser sig nemlig, at det er kvinder, som rammes hårdest af finanskrisen. De mange milliarder dollars, som den amerikanske regering har besluttet at poste i den finansielle redningsplan, der skal forhindre USA s økonomi i at kollapse, skal selvsagt hentes andre steder. Ifølge Joan Entmacher, der er økonomisk ekspert hos the National Women s Law Center, vil staten kompensere for den enorme udgift på 700 milliarder dollars ved at skære ned på de statslige programmer for folk med lav indkomst. Flertallet af disse er kvinder. Eksperterne peger desuden på, at både udgifterne til krigen i Irak og skattelettelserne i 2001 og 2003 fik politikerne til at skære ned på de sundhedsprogrammer, der især benyttes af fattige farvede kvinder. På trods af denne officielle statistik forholder ingen statslige økonomer sig til det, som kritikerne kalder feminisering af fattigdommen. Ved en konference, der for nylig blev afholdt i New York om fattigdom blandt storbykvinder, var ingen i tvivl om, at krisen på Wall Street vil forværre kvindernes i forvejen fortvivlede situation. Ifølge rapporten Den økonomiske status for kvinder i staten New York, udgivet af New York Women s Foundation, har storbyens kvinder højere risiko for at ende i fattigdom i dag, end de havde i Ifølge organisationens egne tal lever 25 procent af de kvinder i New York, der har en afrikanskamerikansk eller såkaldt indiansk baggrund, i fattigdom. Det tilsvarende tal for hvide kvinder er ti procent. Ana Oliveira, leder af New York Women s Foundation, mener, at der efter alt at dømme vil forsvinde tre job i servicesektoren for hvert job, der forsvinder på Wall Street i de kommende uger og måneder. Til Women s e-news siger hun: Servicesektoren er stærkt domineret af lavt betalte jobs for kvinder. Når der sker en indskrænkning i den økonomi, mister især lavt betalte arbejdere deres job, og det rammer i ekstrem høj grad kvinder. Linda Basch, der er leder af The National Council for Research on Women in New York, peger i Modkraft. dk fra oktober 2008 også på, at kvinder er særligt udsatte i økonomiske nedgangstider, fordi de har langt større risiko for at blive arbejdsløse end mænd. Kvinder tjener nemlig generelt mindre, har færre bonusordninger og arbejder mere på deltid. Desuden har de mindre opsparinger og mindre pensioner end mænd. Den politiske kritik af den statslige hjælpepakke peger bl.a. på, at almindelige mennesker og altså især kvinder glemmes til fordel for den finansielle sektor. Af samme grund bør politikerne være særligt opmærksomme på situationen for farvede kvinder i forbindelse med den økonomiske redningsplan, påpeger Ana Oliveira. Har mænd skabt finanskrisen? Det er svært at undslippe den kendsgerning, at næsten alle beslutningstagerne i denne krise er mænd. Alle dem, der har fået en saftig bonus og samtidig kørt deres virksomheder og organisationer ud i en økonomisk ruin, var og er mænd. Fannie Mae og Freddie Mac blev ledet af mænd, da de gik over gevind og gav lån til mennesker med lav indkomst til mennesker med store drømme, som ikke vidste bedre. AIG i USA, Northern Rock i England og HypoBank i Tyskland alle var de ledet af mænd. Chefen for Federal Reserve i USA, som indtil for nylig mente, at vi kunne have tillid til, at bankerne ville regulere sig selv, selvom de handlede stadigt mere komplekse derivater, var en mand. Mange spørger i dag sig selv, om vi kunne have undgået omfanget af den nuværende krise, hvis der havde været flere kvinder i toppen i de finansielle virksomheder. Desværre kommer vi aldrig til at vide det med sikkerhed, men det er da et par tanker værd, synes jeg. Island er et fascinerende casestudy i overmodig finansiel adfærd. Banker i dette lille smukke land gik på et årti amok med deres langtidsudlån, og det gav dem en samlet gæld mange gange større end landets BNP. Da bankerne gik amok, sov alle lovgiverne (igen, alle mænd) på deres poster, og Davíð Oddsson, lederen af den islandske centralbank (en mand, selvfølgelig) anses for at have forværret krisen med sine beslutninger og bemærkninger. Han var en politiker, og ikke en økonom, som var forfremmet til denne lederposition efter, at han vel at mærke var pensioneret. Nu har den islandske regering ansat kvinder i ledelsen i bankerne med den særlige opgave at ændre kultur og få ryddet op. Elin Sigfusdottir og Birna Einarsdottir har begge overtaget de nationaliserede banker, dvs. henholdsvis New Landisbank og New Glitnir, og det er et forsøg fra den islandske regering på at trække en streg over fortiden og starte forfra. Mange giver den macho-kulturelle og uansvarlige risikovillighed skylden for Islands finansielle nedsmeltning, og den vil ikke længere blive tolereret. De problemer, som ramte Island, menes i stor udstrækning at være skabt af aggressive unge og knapt så unge mænd, som var sultne efter generøse og kortsigtede bonusplaner, og som gik efter at indløse deres virksomheders balancer med en utrolig overdreven udenlandsk gæld. Denne risikovillige adfærd, der førte bankerne og hele landet direkte ud over kanten, er nu ved at blive ændret i kraft af de nye kvindelige ledere, der vil sikre en mere konservativ og forsigtig långivning. Et eksempel på kvinders økonomiske forsigtighed, findes i den berømte Grameen Bank, der blev oprettet i Bangladesh i 1983, og som gav långivere mikrolån. Banken oplevede meget hurtigt at få flest kvinder som kunder (97 procent i dag), fordi kvinder investerede de små beløb, de modtog, og derefter tilbagebetalte deres lån til tiden. Mænd, derimod, brugte ofte nogle af de lånte penge på sig selv og kunne derfor ikke betale lånet tilbage. fo#

12 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland En Harvard-undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Evolution og Human Behavior i november 2008 viste, at mænd med et højere niveau af testosteron tog større risiko end dem med lavere niveauer i placeringen af finansielle indsatser. Andre undersøgelser har vist, at mandlige investorer oftere taber penge, end de kvindelige investorer gør, og hvad værre er: Mange mænd tror stadig, at de er bedre investorer end kvinder. En af årsagerne til den fortsatte forskel i mænds og kvinders løn er det faktum, at kvinder ikke forhandler løn så aggressivt, som mænd gør. Mænd tager flere risici og kræver mere i løn for at gøre det, mens kvinder forfølger deres karriere mere beskedent og snarere med organisationens ve og vel i tankerne end et egoistisk håb om en stor bonus ved årets udgang. Testosteron kan også gøre dig spontan, sensations- og faresøgende og i ekstreme tilfælde euforisk eller direkte manisk. Dr. John Coates, forfatteren af Cambridge forskningsundersøgelse og tidligere erhvervsdrivende, udtalte, at en stigning af testosteron og kortisol (et stres hormon ) får personen til udøve større villighed til at tage risiko. For meget testosteron er altså ikke en god ting, og jeg er enig Dunkley: Problemet med finansiering er, at der er for meget frådede individualisme og ikke nok kvindelighed. Sorry, drenge: Dette er fodbold og ikke synkronsvømning! Midt i det økonomiske kaos sker en udvikling, som vil få konsekvenser for, hvor sunde fremtidens virksomheder bliver. En koalition af førende forretningsmænd (igen, som ordet også siger: mænd), bestyrelsesformænd (igen mænd) og ledere af 17 globale virksomheder (alle sammen mænd) har talt med én stemme om det presserende behov for at få flere kvindelige og talentfulde ledere i erhvervslivet. Disse modige og fremtidsorienterede mænd, der bl.a. omfatter formænd for BP, Anglo American og Tesco, skrev et åbent brev i Daily Telegraph i London om, hvorfor det er vigtigt at fremskynde det iskolde tempo, som kvinders andel i engelske bestyrelser udvikler sig med. Disse 17 mænd mener, at vi er nødt til at sikre, at vi mobiliserer og inkluderer de bedste talenter, som er til rådighed, hvilket er vigtigere end nogensinde i det aktuelle økonomiske klima. Forretningsledere har udtalt sig om behovet for indsatsen mod klimaændringer og fattigdom, og nu er det tid til at gøre det samme på køn! Sådan sagde de. Det er første gang, siden den tidligere norske erhvervsminister, A. Gabrielsen, præsenterede lovgivningen om 40 procents kvotering til fordel for kvinder i norske bestyrelser. I dag betyder det, at Norge er det land i verden med flest kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Med den modige koalition er mandlige erhvervsledere altså gået sammen om at fremsætte en offentlig opfordring til at ændre på spørgsmålet om kønnenes ligestil- ling. Det er et velkomment og også meget tiltrængt initiativ, som helt sikkert vil spille en rolle for en ligeværdig kønsfordeling, når et globalt, sikrere og sundere finansielt system skal opbygges. I Norge har der sneget sig en politisk korrekt vind rundt i erhvervslivet de sidste år. En vind på jagt efter dygtige kvinder. En vind, som kan blæse en uforvarende kvinde ind i bestyrelseslokalet, før hun ved et ord af det. Derinde sidder en gruppe mandlige civiløkonomer på 50+, som ikke fik deres kammerat med på holdet. De smiler, men rundt om mundvigene øjnes et lille hånligt og ironisk drag: Vi valgte ikke dig, fordi du var bedst, men fordi vi skulle have en kvinde med. Vi har simpelthen kvotet dig! (jeg kan høre dem tænke det, hvis de altså ikke ligefrem siger det). Det er nu seks år, siden den tidligere norske erhvervsminister Gabrielsens kolde vind blæste ind ad døren i de norske bestyrelser og delte Norge i en ja- og en nej-lejr til kvotering. Den panik og kulde, der opstod, er nu afløst af en varm lettelse. I stedet for at skulle trækkes med kompetencer, der er sat ind på en kvoteordning, har bestyrelserne nemlig skilt sig af med de mindst skarpe (mandlige) ledere og i stedet fået top kvalificerede og top motiverede (kvindelige) talenter ind. Spanien har nu vedtaget en lignende lov, og virksomhederne skal inden for de næste syv år give fire ud af 10 bestyrelsesposter til kvinder. I Tyskland går kansler Angela Merkels centrum-højre-regering i samme retning, og det første skridt bliver et frivilligt charter, som forpligter til ligestilling. I Holland sikres den samme forpligtelse til at sætte kvinder i toppen, og det er ikke kun i erhvervslivet, at barriererne bliver stormet af kvinder. I det ellers så traditionelle Spanien har den socialistiske premierminister, Zapatero, fanget den nationale stemning og afsløret et nyt kabinet med flere kvindelige end mandlige ministre, herunder en højgravid forsvarsminister. Undersøgelser viser, at kvinder er mere forsigtige med risikable investeringer og handel end mænd, og at kvinder producerer bedre langsigtede resultater. Fx viser Hedge Fund Research s Diversity Index, at hedge funds ledet af kvinder (som udgør et lille mindretal af det samlede antal) gør det meget bedre end gennemsnittet med hensyn til det årlige afkast og er samtidig konsekvente over tid. Lamia Walker, vicedirektør i Center for Women i Business tror ikke, det handler om kvindernes manglende risikovilje. Derimod er hun overbevist om, at mænd og kvinder griber til forskellige ledelsesredskaber fra værktøjskassen, og at det kan være med til at skabe mere effektive organisationer og flere forskellige bundlinjeresultater. Både McKinsey-undersøgelsen og forskning foretaget af den amerikanske psykolog Alice Eagly viser, at kvinder har en mere varieret lederstil og benytter sig af et bredere udvalg af lederredskaber end mænd. Kvindelige ledere vil typisk pege på ledelsesmetoder som 12 fo#

13 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland fx gruppebeslutninger og gensidig inspiration, mens mandlige ledere typisk vil pege på beslutningstagning på egen hånd samt kommando og kontrol. Et bredere udvalg af ledelsesmetoder kan medvirke til større fleksibilitet, som igen betyder, at virksomhederne har lettere ved at tilpasse sig en ny situation, siger Lamia Walker. Langsigtet værdiskabelse er det, vi er nødt til at fokusere på, og vi har også brug for en mere solid økonomisk forvaltning. Forskning fra Library House sidste år fandt, at 600 venture-backed virksomheder i hele Europa, som repræsenterede det lille mindretal, der drives af kvindelige ledere, alle producerede højere indtægter i gennemsnit og samtidig brugte mindre kapital. En anden undersøgelsen fra Creditsafe viser, at en specialist i kreditoplysninger har fundet frem til, at virksomheder, som er ledet af kvinder samt de virksomheder med både mænd og kvinder i bestyrelserne, betalte leverandørernes fakturaer hurtigere og var hurtigere til at indkassere penge, end de mandlige ledere. Som prikken over i et havde de kvindeligt ledede virksomheder også et bedre cash flow. Var der nogle, som sagde: Ja tak, begge dele!? Alt dette og meget mere peger på de positive virkninger for organisationer og virksomheder, hvor der er mere balance mellem kønnene. Brooke Harrington, forfatter til Pop Finance, undersøgte, hvor effektive investeringsklubber med kun mænd, kun kvinder eller klubber med begge køn var. De væsentligste out performers var de blandede klubber, og Harrington konstaterede desuden, at mænd udvalgte arbejdsrelaterede aktier, mens kvinder udvalgte forbrugsaktier. Det betød, at blandede klubber havde mere diverse porteføljer. Det giver mening, synes jeg, og det gør det, fordi det ikke er synkronsvømning, men fodbold, vi skal dyrke og spille. Kvinder rydder op i kreditkortbetalinger uden dækning Hvordan kan en mere feminin tilgang til erhvervslivet undgå katastrofe? Med den finansielle krises klare konsekvenser har mange allerede bemærket, at en mere feminin tilgang til erhvervslivet kan være afgørende for at undgå fremtidige kriser. Flere lande henter nu kvinder ind til at rydde op i det rod, som mænd har forladt de finansielle organisationer i. Nadereh Chamlou, seniorrådgiver i Verdensbanken, sagde: Den nuværende krise giver os mulighed for at indsætte køn til omskrivning af reglerne. Vi har brug for nye folk ved bordet - folk, som ikke er forbundet med fortiden. Tanken om, at kvinder er fornuftige og samarbejdsbaserede, og mænd er konkurrencedygtige og aggressive, har været med os lige siden, Fred Flintstone kastede Wilma over sine skuldre. Nogle mener, at kvinder er mere følelsesmæssigt intelligente, og mænd mindre tilsluttede. I The business case (Palgrave, 2005), citerer Peninah Thomson og Jacey Graham en anonym britisk CEO, som fortalte dem, at [kvinder, red.] er der mindre ego rundt om, mindre positionering. Vi er alle menneskelige børn. Drenge er drenge. Kvinder bringer ro og objektivitet ikke hele tiden, men generelt er kvinder roligere, og de er mindre aggressive i forhold til at positionere sig. Denne holdning er udbredt i de øverste lag af nogle virksomheder, og Niall FitzGerald, næstformand for Thomson Reuters, siger sådan her: Der er en feminin tilgang til ledelse, hvilket naturligvis ikke er begrænset til kvinder. Det handler om at være intuitiv og rationel. Det handler om multiopgaver og en følsomhed over for folks behov og følelser samt at være en generøs lytter. Faktisk hævder FitzGerald, at hvis en organisation ønsker at omdanne sig selv og dens ledere, er organisationen nødt til at kunne inspirere, hvilket han kun anser for muligt, hvis man tilslutter sig følelsesmæssigt med dine followers, viser selvbevidsthed og åbenhed, integritet og ægthed. Hvilke konklusioner kan vi drage, når det gælder mænd og kvinders forskellige holdninger til risikovillighed og til det at drive forretning i almindelighed? Collette Dunkley, CEO for ligestilling mellem intelligenseksperter XandY Communications, siger: Problemet med finansiering er, at der er for meget driftig individualisme og ikke nok kvindelighed. Nicola Horlick, CEO for Bramdean Asset Management, siger: Kvinder har en helt anden tilgang til livet. De er mere samarbejdsvillige og bringer flere personer ind, når vigtige beslutninger skal foretages. Det kan derved tage lidt længere tid at få beslutningen gennemført, men til gengæld er beslutningen ordentlig gennemtænkt, før den besluttes. Jeg er absolut ikke i tvivl om, at verden ville have set helt anderledes ud, hvis kvinder havde haft den opgave. Teorien om, at kvinder kunne have haft en dæmpende virkning på finanskrisen, er klarlagt i en fransk undersøgelse, som hedder Er kvinder modgift? Den er offentliggjort i oktober af den franske Business School CERAM og viser, at virksomheder i CAC40 (det franske Dow Jones eller FTSE indekser) med flere kvinder i ledelsen har været mere modstandsdygtige over for den finansielle krise. Rapportens forfatter, professor Michel Ferrary, har konstateret, at jo færre kvindelige ledere en virksomhed har, jo større har faldet i aktiekursen været siden januar Ferrary skriver, at feminiseringen af ledelsen synes at være en beskyttelse mod finansiel krise. I øjeblikket må det finansielle marked tage mindre risiko og lave mere stabil forretning. Han citerer den franske bank BNP Paribas, hvor 39 procent af lederne er kvinder, og aktierne var faldet 20 procent siden begyndelsen af året. Sammenlign dette til Crédit Agricole, der er den største detailbankvirksomhedsgruppe i Frankrig, hvis aktiekurs er faldet med 50 procent: Kun 16 procent af dens ledere er kvinder. fo#

14 Skal kvinder redde verdensøkonomien? - Af Benja Stig Fagerland The change we need Kvinder er det 21. århundredes forandringsagenter. Gennem Female Future-projektet har halvdelen af de 600 deltagende kvinder fået tilbud om bestyrelsesposter. Jeg er med andre ord enig med Kjell Erik Oie, Norges statssekretær i Ligestillingsministeriet, når han siger: Der er ingen vej tilbage og vi har indset, at det er godt for erhvervslivet. Et fejlagtigt fokus er årsagen til, at den nuværende tilgang til køn ikke har fungeret. Det er de økonomiske argumenter, som vi skal have fat på. Tiden er inde til et nyt perspektiv i erkendelse af, at kvinder både er lige og forskellige. Der er et stort og uudnyttet potentiale til rådighed for de virksomheder, der virkelig forstår, hvad der motiverer kvinder på den globale arbejds- og markedsplads. Kvinders talenter vil styrke erhvervslivets præstationer og redde os ud af finanskrisen. Flere kvindelige ledere i erhvervslivet og alle andre steder vil kræve, at virksomhedsledere og politikere har et vedholdende mod og engagement. Kvinder er mere kreditstærke som kunder, og de er mere forsigtige som investorer og forvaltere. Derfor er det også fristende at sige, at hvis flere kvinder havde haft ledelsesansvaret i bankerne i hele verden, ville vi ikke være i det rod, vi er i nu. Center for Women in Business har forsket i sammenhængen mellem kvindelige ledere og innovation i vidensbaserede virksomheder, og her er konklusionen, at det ikke så meget er en overvægt af kvinder, men tilstedeværelsen af forskellige profiler (og derved kompetencer og talent, mener jeg) i ledelsen, der skaber betingelserne for innovation. En virksomhed med 100 procent kvindelige ledere er ikke mere innovativ end en virksomhed med 100 procent mandlige ledere. Det, der skaber resultaterne, er forskelligheden. Jo flere forskellige erfaringer og indfaldsvinkler, et lederteam kan trække på, jo bedre og mere effektivt er det. Kønsdiversiteten er en af akserne, men ikke nødvendigvis den eneste, ifølge Lamia Walker. Finanskrisen er en interessant illustration af, at diversitet i ledelsen tilsyneladende skaber fleksibilitet og mere effektive beslutningsprocesser, mener hun. Flere og flere kvinder i ledelsen betragtes allerede i dag af Norge, Frankrig, Island og Spanien som vejen frem. Så når rengøringskonen er færdig med Nilfisken, kunne vores virksomheder og organisationer måske være parate til at modtage flere af hendes søstre med åbne arme? Hvis vi ikke ønsker en gentagelse af den finansielle katastrofe, vi oplever nu, må svaret være et rungende: Yes! og med Obama-tilføjelsen it s the change we need. Kilder: Succes Punktet, Hemmeligheden bag kvinders succes, af Peter Horn & Benja Stig Fagerland, Schultz Forlag, okt Lykkelige Norden - og hvad skal vi så med Norden i fremtiden? Balanser med balansen, Benja Stig Fagerland, Nordisk Råds/Nordisk Ministerråds årbog, The sunday times magazin, 8.juni Times Online, 23.okt.2008 ; article ece. The Guardian: guardian_pdf.pdf, mars Female Future rapporten, com, 2003, NHO. TalentTuning, NHO undersøgelsen; Hvor ligger hun(den) begravet (i norske bestyrelser), Female Future rapporten, nov. 2002, NHO. Stanford, Women in business. The Economist, 12 April The Economist, 19 April The Management Today ; Let women tame the macho excess, 01-Dec-08. Kvinfo., Forum/ , Skal kvinder redde kapitalismen? Birgitte Pedersen. Center for Women in Business, Er kvinder modgift?, offentliggjort i okt. 2008, CERAM. Why women meen business, 2007, Avivah Wittenberg-Cox And Alison Maitland. Handelshøyskolen i Nice, CERAM Business School. Center for Women ved London School of Economics. Creditsafe. Harvard undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Evolution og Human Behavior (november 2008). Michel Ferrary, professor i ledelse og Human Resource ved Handeslhøyskolen i Nice, CERAM Business School, Undersøgelsen «Women Matter, Gender diversity a corporate performance driver» fra McKinsey, nov Den Hedge Fund Research Diversity Index, 2008.»Economists Fear Bailout Could Tighten Squeeze on Women«, 26.sep. 2008, Allison Stevens Hington Bureau Chief, womensenews. Lessons from the financial crash, women-omics, ANNE HORNUNG-SOUKUP, FOUNDING PARTNER,AXIA INVESTMENTS SA, women-omics, des 2008.»Crisis Likely to Deepen Women s Poverty in New York«, 25.aug.2008, womensenews. New York Women s Foundation. Modkraft.dk, 17.okt The WOMEN-omics Special Report on the Credit Crunch. Til gavn for bundlinjen, udarbejdet i 2005 for ligestillingsministeren af økonomerne Nina Smith og Mette Verner m.fl. Advancing Women Leaders: The Connection Between Women Board Directors and Women Corporate Officers, foretaget af det amerikanske institut Catalyst. Djøfbladet: Mangfoldighed er god forretning, okt. 2008, af Benja Stig Fagerland. Management-issues., 11. Aug.2009, jan Benja Stig Fagerland har efter sin indsats i Female Future-projektet fået status som guru i emnet kvinder og ledelse i internationale erhvervsfora. Hun er ekspert i Womenomics - sammenhængen mellem kvinder, marked og økonomi og interviewes ofte til nationale og internationale medier, herunder Sunday Times Magazine, The Guardian og Der Spiegel. Benja er desuden bidragsyder til en række bøger om ledelse, bestyrelsesarbejde og netværk, og hun er senest medforfatter til Nordisk Ministerråds Årsbog 2007 og Suksesspunktet- hemmeligheden bag kvinders succes (2008) sammen med Peter Horn. Hun er fast skribent for bl.a. Karrieremagasinet CV/Aller og for womenomics.com. Benja har modtaget en lang række nationale og internationale priser for sit arbejde, bl.a. er hun kåret som Årets Samfundsbygger og Årets Pioner i Norge. Hun er listet i Dagens Næringsliv og økonomisk rapport som lovende kommende topleder, og blev senest nomineret til Alt for damernes Kvindepris. Hun er administrerende direktør i TalentTuning og associeret medarbejder ved Instituttet for Fremtidsforskning. 14 fo#

15

16

17

18

19 Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton Fra vidensarbejder til vidensentreprenør Fremtiden tilhører vidensentreprenøren, som er væsensforskellig fra den vidensarbejder, vi kender i dag. Læs om, hvem vidensentreprenøren er, og hvorfor udviklingen i arbejdet og økonomien går i den retning. vidensentreprenøren I tråd med The Billion Minds Foundation (www.billionmindsfoundation.org) har den socialt ansvarlige vidensentreprenør disse genkendelige karakteristika: # Regelbryder: Udfordrer vanetænkning og er kritisk. # Ildsjæl: Arbejder for en sag og er god til at mobilisere midler, som fører til forandring. # Innovatør: Modsat traditionelle virksomheder, som pga. finansielle risici eller usikker profit ofte undgår sociale problematikker eller risikofyldte forretningsområder, er vidensentreprenøren særligt drevet af en sag og søger mod områder, hvor den sociale forbedring eller påvirkning vil være størst. # Livslang læring: Tillærer sig konstant nye, værdiorienterede erfaringer og kompetencer for at være konkurrencedygtig i den globale vidensbaserede økonomi. # Kooperativt mindset: Indgår i dynamisk og engageret samarbejde med andre, er nysgerrig, fordomsfri, ydmyg over for andre og nye perspektiver og orienteret mod at skabe værdi for alle i gruppen. Formår at facilitere produktive samarbejdsprocesser i mangfoldige teams. Det bliver tydeligere som tiden går, at selve idéen om, hvad et arbejde er, er ved at undergå en radikal forandring. Særlig i organisationer, hvor videnstunge aktiviteter bliver udført. Vidensarbejdet er under konstant forandring, og det betyder øgede krav i forhold til læring og udvikling. Hvad der er ny og interessant viden i dag, er ofte forkert, forældet eller næsten værre: bare almindelig sund fornuft i morgen. Samtidig bliver mere og mere vidensarbejde automatiseret eller outsourcet til lande, hvor du enten kan få lavet det samme til en billigere penge eller til et område, som netop har specialiseret sig inden for en helt bestemt niche eller branche. Derfor bliver du som vidensarbejder nødt til at tænke og agere anderledes for at bevare din værdi i fremtidens vidensintensive organisationer. Lige meget om du har tænkt dig at opstarte egen virksomhed og være entreprenør, skal du begynde at betragte sig selv som en vidensentreprenør, dvs. som leder af din egen vidensbaserede mikrovirksomhed. I fremtiden vil alt, hvad der er stort, langsomt bevæge sig ud af historien. Det sker delvist, fordi de underliggende antagelser, som gav os stordriftsfordele og drog os ud i masseproduktionens paradigme, langsomt er ved at vise sine utilstrækkeligheder. Masseproduktionens paradigme er ikke længere hegemonisk, men suppleres af andre paradigmer, hvor mindre, mere lokale og bæredygtige produktionsmidler og metoder er i centrum. Videnssamfundet vil ikke længere være polariseret i en traditionel arbejdstager og arbejdsgiver-organisering, men i langt højere grad domineres af individualister, som vil indgå i en mere ligeværdig relation med hinanden. Resultatet bliver en mere glokal, individdrevet og social ansvarlig udvikling med nye former for netværksdrevne organisationer og også mere komplekse organisationer, end vi kender i dag. Vi ser allerede denne trend i form af den nye entreprenør: vidensentreprenøren. Denne bemærkelsesværdige person finder uopdaget og uudnyttet viden og værdi, organiserer den på nye måder og gør brug af den til at dække forskellige behov. Målet er at levere det bedste og mest bæredygtige udbytte til samfundet, værdimæssige interessenter og samtidig generere nok profit til at opretholde processen i en kontinuerlig foranderlig verden. Den nye vidensentreprenør ønsker også at balancere socialt ansvar og bæredygtighed med ønsket om vækst og altså dermed udnytte det bedste fra begge verdener. fo#

20 Fra vidensarbejder til vidensentreprenør - Af Sally Khallash Bengtsen og Julie Kronstrøm Carton Goddag til vidensentreprenøren Vidensentreprenøren forkaster vores traditionelle syn på arbejde. Vi er ikke længere lønarbejdere, som sælger vores arbejdskraft. I stedet skal vi mere og mere betragte os som en lille virksomhed med flere formål. Ud over en indtjening skal vidensentreprenøren også sikre sig konstant vidensudvikling og personlig relationsopbygning, have fokus på ressourceplanlægning og have det sociale projekt og personlige engagement for øje i enhver forretningsmæssig sammenhæng. Vidensentreprenøren skal derfor i langt højere grad betragte sig selv som en, der har et ærinde. Der er fire principper for fremtidens vidensentreprenør, og de er lederskab, organisering, læring og teknologi. #1. Lederskab: Først og fremmest skal du have en personlig business-model for i højere grad at kunne tage kontrol over din skæbne og fremtid. Det kræver lederskab, hvor du hele tiden er orienteret mod strategiske muligheder for derved at kunne kapitalisere på dem. Det handler om at skabe værdi og modtage ny værdi. Den værdi, du modtager, skal være tilstrækkelig til både at kunne opretholde dit liv og samtidig muliggøre din udvikling og livslange læring. Lige som alle mulige andre virksomheder, bør du derfor investere en del af din indkomst i personlig udvikling (R&D). #2. Organisering: Du skal organisere dine arbejdsprocesser og netværk med andre, så det kan forøge værdien af dit arbejde. Skab mikro-netværk bestående af små effektive teams med andre med samme vision og interesse, der hurtigt kan respondere på muligheder, der eksisterer i omverdenen. Derfor bliver du nødt til at fokusere på at vedligeholde og udvikle dine personlige relationer (CRM). At tænke som en entreprenør betyder, at du har behov for at ressourceplanlægge for at organisere dit personlige værdiinventar som viden, kompetencer, finanser, relationer, værktøjer etc. #4. Teknologi: Gør brug af de teknologiske og online værktøjer, som er tilgængelige. Du kan optimere dine personlige processer ved at se på, hvor effektiv du er med din tid, din brug af og teknologi og ved at se på, hvordan du måler din personlige produktivitet etc. Mange professionelle vidensarbejdere bruger værdifuld arbejdstid på at bekymre sig om at miste deres job til outsourcing og automatisering i stedet for at overveje nye veje og muligheder for at optimere kvaliteten og værdien af deres arbejde. Vidensentreprenøren fokuserer på opgaven og udfordringerne frem for at bruge tid på at beskæftige sig med de eventuelle negative følelser og problemer, der er forbundet med arbejdet. En verden i netværk Vidensentreprenørskab, netværksdannelse og socialt ansvarlige investeringer er vejen frem mod en bæredygtig vidensøkonomi. Det kræver et sammenarbejdende engagement med de mest driftige og innovative ledere, forretningsdrivende, regeringer, universiteter, institutioner og investeringer verden over. Og hos dig. Som vidensentreprenør kan du være med til at skabe de sidste nye gennembrud ved at tilegne dig, dele, udvikle og bruge viden til fordel for samfundet. At være vidensentreprenør kræver et nyt tankesæt og en ny tilgang til vidensarbejde: Det kræver mere af den enkelte vidensentreprenør, som dermed også har et større ansvar, men det virker da også mere spændende end bare at være en vidensarbejder! Eller hvad synes du? Kilder: Martyn Newman: Emotional capitalist, The New Leader, John Wiley &sons Ltd, Lynda Gratton: Hot Spots: Why Some Teams, Workplaces, and Organisations Buzz with Energy - and Others Don t, Berrett- Koehler Publisher, Inc, Art Murray: Goodbye, knowledge worker hello, knowledge entrepreneur. (The Future of the Future), HighBeam Research, 6. January Sally Khallash Bengtsen er cand.scient.pol. og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. Julie Kronstrøm Carton er cand.mag. i pædagogik og kommunikation og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning. #3. Læring: Du skal være i en konstant lærings- og udviklingssituation og formå at drage læring og udbytte af dine omgivelser, dvs. både personer og situationer. Samtidig skal du være en kilde til læring for andre og opsøge andre, som kan hjælpe dig med at vokse på samme måde. Du må aldrig holde op med at lære, innovere, vækste og skabe værdi. Vidensentreprenøren søger at drage værdifuld læring, hvis denne støder ind i et problem, i stedet for at bruge energi på at ærgre sig over det, som ikke virkede. Og så selvfølgelig bruge denne viden og læring næste gang et lignende problem opstår. Du skal altså være god til at navigere i et omskifteligt klima og respondere konstruktivt på udfordringer og potentielle kriser og drage læring af disse. 20 fo#

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI

Bolette Christensen. Væksthus Hovedstadsregionen. 17. apr. 09. Forandringsledelse i vækstvirksomheder. Direktør Bolette Christensen DI Forandringsledelse i vækstvirksomheder Direktør Bolette DI Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 virksomheder. DI arbejder for at

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Lever du en andens liv?

Lever du en andens liv? Lever du en andens liv? Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 De fleste mennesker jagter anerkendelsen i arbejdslivet, men kun de færreste opnår den. Vores virksomheder og organisationer har endnu ikke belønningssystemer,

Læs mere

Velkommen. Kvinder bliver motor for økonomisk vækst. Nyhedsbrev 2010 3. I DETTE NUMMER

Velkommen. Kvinder bliver motor for økonomisk vækst. Nyhedsbrev 2010 3. I DETTE NUMMER Nyhedsbrev 2010 3. as I DETTE NUMMER - Kvinder bliver motor for vækst 1 - Uden rekrutteringsstrategi taber du 3 - Kvinder starter firma i svære brancher 6-12 lande foran Danmark 7 Kvinder bliver motor

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Vestnordisk Konference af kvindelige parlamentsmedlemmer Reykjavik, 7. juni 2010 Gunvør Balle, Sendikvinna Føroya Sammenfatning Fakta om ligestilling Nøgletal over

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Auriga som investering

Auriga som investering Auriga som investering Medlemsarrangement Dansk Aktionærforening Nordjylland 26. maj 2014 V/ Lene Faurskov, Manager, Investor Relations Helping you grow Udsagn om fremtidige forhold Denne præsentation

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Økonomidirektøren: Fra forundring til forandring

Økonomidirektøren: Fra forundring til forandring Økonomidirektøren: Fra forundring til forandring Invitation til konference om CFO ens nye rolle Tirsdag den 17. marts 2009, kl. 9.00 14.00 Charlottehaven, København Biografier Mikael Frederiksen, CFO,

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Talentfaktoren Nye veje til vækst

Talentfaktoren Nye veje til vækst Talentfaktoren Nye veje til vækst V Af Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen Marts 2012 Hvad er talent? http://www.youtube.com/watch?v=9lm2rcbjbj0 Klassiske forståelser af talent -Ekstraordinære præstationer

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere