HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Skoleudvalgets møde den 8. oktober 2008, Kl på Sønderkærskolen i personalerummet

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Skoleudvalgets møde den 8. oktober 2008, Kl på Sønderkærskolen i personalerummet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Møde med Sønderkærskolen... 1 Pkt.nr Meddelelser Pkt.nr Kontraktstyring - mål PPR og PC... 2 Pkt.nr Kontraktstyring - Mål fritidshjem og klubber... 4 Pkt.nr Ændringsforslag til ændringer af skoledistrikter i Hvidovre Kommune... 9 Pkt.nr Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på specialundervisningsområdet Pkt.nr En indsats der skal styrke den positive udvikling i Avedøre Stationsby Pkt.nr Eventuelt... 17

3 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 1 Pkt.nr. 1 Møde med Sønderkærskolen Sønderkærskolen ønsker at drøfte den fremtidige skolestruktur herunder Sønderkærskolens fremtid. Politisk beslutning: Bilag: Pkt.nr. 2 Meddelelser Politisk beslutning: Bilag: Brev fra Undervisningsministeriet om indberetning af grundskolestatistik (SKU den 8. oktober 2008 pkt )

4 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 2 Pkt.nr. 3 Kontraktstyring - mål PPR og PC Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at drøfte oplæg til faglige mål for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Pædagogisk Center 2. at godkende oplæg til faglige mål for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Pædagogisk Center Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2008, punkt 17, blev der givet tilslutning til, at Kontraktstyring fortsætter efter de hidtidige principper med enkelte justeringer. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der kan fastsættes toårige mål med årlig opfølgning. Dialog på alle niveauer er en vigtig del af Kontraktstyring i Hvidovre Kommune. Dialogen mellem de berørte parter i hver enkelt institution sikres via Kontraktgruppens helt centrale rolle i udformningen af mål og ved inddragelse af brugere og medarbejdere. Dialogen er den nøgle og den forstyrrelse, der giver forandring og skaber læring. Selvejende institutioner Når selvejende institutioner udpeges som kontraktstyrede virksomheder, sker dette under forudsætning af, at der udformes et tillæg til eksisterende driftsoverenskomstaftaler mellem Kommunalbestyrelsen og den selvejende virksomhed. De politiske udmeldinger Den årlige målformulering indledes med, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse udmelder politiske målsætninger/indsatsområder til de kontraktstyrede virksomheder. De politiske udmeldinger er udgangspunkt for virksomhedernes arbejde med mål.

5 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 3 For skoler gælder, at afleveringstidspunktet ændres, således at det kommer til at passe til et skoleår. Mål for skoleåret 2008/09 er allerede vedtaget og arbejdet påbegyndt. Disse mål sættes sammen med økonomiafsnittet i lighed med samtlige øvrige virksomheder, når budgettet er vedtaget. Skolerne afleverer mål på baggrund af nye politiske udmeldinger næste gang i maj På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2008 blev de politiske udmeldinger besluttet: Pædagogisk Center Initiering af pædagogik i anvendelsen af IT og medier i skolen. Pædagogisk Center skal understøtte og komme med tiltag, der fokuserer på pædagogik i anvendelsen af IT og medier en indsats, der fokuserer på, hvordan IT og medier kan bidrage til en bedre undervisning samt hvordan de pædagogiske IT-vejledere bedst medvirker i denne proces, når teknik og drift udgør en mindre del af deres opgave. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Nye opgaver Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har fået mange nye opgaver i 2007 og Derfor er udmeldingen til PPR at sætte mål for de største/vigtigste opgaver, som PPR kan se, der skal ydes en væsentlig indsats omkring i Formuleringen af mål Dialogen er alt afgørende, og det er derfor vigtigt, at der efter de politiske udmeldinger er plads og rum til den interne dialog i virksomhederne, der former de enkelte virksomheders egne mål. Med udgangspunkt i de politiske udmeldinger har virksomhederne udarbejdet forslag til konkrete mål og målemetoder for Medarbejdere og brugere har været inddraget i udformningen af målene. Der er taget stilling til udtalelserne ved færdiggørelsen af forslag til mål og målemetoder. Som bilag vedlægges inddragelsesskema, der beskriver på hvilken måde, brugere og medarbejdere har været inddraget. Efter behandling i fagudvalget indgår mål og målemetoder i kontrakterne, som behandles i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i november Høringssvar fra lokaludvalg og brugerbestyrelser, eller brugerråd, indgår som bilag ved behandlingen. 1. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning a. Læringsmiljø og pædagogisk analyse (LP modellen) b. Sprogvurdering c. Opdatering af specialiserede funktionsområder 2. Pædagogisk Center a. Initiering af pædagogik i anvendelsen af IT og medier i skolen b. Fokus på naturfag c. Evaluering d. Den interkulturelle dimension i undervisningen e. Anerkendende kultur på Pædagogisk Center Skemaer med forslag til virksomhedernes mål og skema om inddragelse af brugere og medarbejdere er beliggende i undermappe under Skoleudvalgets møde den på o-drev. Økonomiske konsekvenser:

6 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 4 - Personalemæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag - Pkt.nr. 4 Kontraktstyring - Mål fritidshjem og klubber Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at drøfte oplæg til faglige mål for samtlige fritidshjem og klubber 2. at godkende oplæg til faglige mål for samtlige fritidshjem og klubber Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2008, punkt 17 blev der givet tilslutning til, at Kontraktstyring fortsætter efter de hidtidige principper, med enkelte justeringer.

7 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 5 Kommunalbestyrelsen besluttede, at der kan fastsættes toårige mål med årlig opfølgning. Dialog på alle niveauer er en vigtig del af Kontraktstyring i Hvidovre Kommune. Dialogen mellem de berørte parter i hver enkelt institution sikres via Kontraktgruppens helt centrale rolle i udformningen af mål og ved inddragelse af brugere og medarbejdere. Dialogen er den nøgle og den forstyrrelse, der giver forandring og skaber læring. Selvejende institutioner Når selvejende institutioner udpeges som kontraktstyrede virksomheder, sker dette under forudsætning af, at der udformes et tillæg til eksisterende driftsoverenskomstaftale mellem Kommunalbestyrelsen og den selvejende virksomhed. De politiske udmeldinger Den årlige målformulering indledes med, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse udmelder politiske målsætninger/indsatsområder til de kontraktstyrede virksomheder. De politiske udmeldinger er udgangspunkt for virksomhedernes arbejde med mål. På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2008, punkt 18, blev de politiske udmeldinger besluttet: Det enkelte barn i fokus metoder og effekt Fritidshjem og klubber har i flere år haft en indarbejdet praksis omkring dokumentation af det enkelte barn fx i form af skemaer, opmærksomhedsfelter, kammeratskabsrelationer m.m. Opgaven denne gang retter sig mod effekten hvad kommer der ud af indsatserne, når man fokuserer på observerer og dokumenterer pædagogisk praksis? Bliver det til en bedre indsats for børnene, bliver det bedre grupper, kommer der den effekt som var forventet osv.? Liste T stiller ændringsforslag at formuleringen der med udgangspunkt i det enkelte barn sættes fokus på barnets hele fritidsliv indgår som en del af kontraktmålet. Herfor stemte liste T, grupperne A, V, liste H og gruppe F. Imod grupperne C og O. Formuleringen af mål Dialogen er altafgørende. Det er derfor vigtigt, at der efter de politiske udmeldinger er plads og rum til den interne dialog i virksomhederne, der former de enkelte virksomheders egne mål. Med udgangspunkt i de politiske udmeldinger har virksomhederne udarbejdet forslag til konkrete mål og målemetoder for Medarbejdere og brugere har været inddraget i udformningen af målene. Der er taget stilling til udtalelserne ved færdiggørelsen af forslag til mål og målemetoder. Som bilag vedlægges inddragelsesskema, der beskriver på hvilken måde, brugere og medarbejdere har været inddraget. Efter behandling i fagudvalget indgår mål og målemetoder i kontrakterne, som behandles i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i november Høringssvar fra lokaludvalg og brugerbestyrelser eller brugerråd indgår som bilag ved behandlingen. 1. Fritidshjemmet Alléen a. Metoder og effekt Effekten af dokumentation og evalueringsmetoder b. Barnets hele fritidsliv - Det enkelte barns hele fritidsliv c. Børn og kultur

8 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 6 2. Fritidshjemmet Atlantic a. Metoder og effekt Dokumentation farvegrupperne på Atlantics fritidshjem b, Barnets hele fritidsliv - Fritidsliv overgang fra klub c. Oprettelse af et børneråd på fritidshjemmet 3. Bavnevangens Fritidshjem a. Metoder og effekt Effekten af dokumentation af pædagogisk praksis b. Barnets hele fritidsliv - Fokus på 3. klassernes hele fritidsliv c. Brobygning med børnehaverne 4. Fritidshjemmet Bjerget a. Metoder og effekt Dokumentation b. Barnets hele fritidsliv - Fokus på hele barnets fritidsliv c. Iagttagelse og fortælling 5. Bredalsparkens Fritidscenter a. Metoder og effekt Effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv - Fokus på barnets hele fritidsliv c. Samarbejde med fritidshjem og klubafsnit i vores nærmiljø 6. Danalunds Ungdomshus a. Metoder og effekt Effekten af dokumentation b. Barnets hele fritidsliv det hele fritidsliv Projektledelse 7. Byggeren Hvidovregade a. Metoder og effekt Dokumentation af om dokumentation virker b. Barnets hele fritidsliv - Fokus på 3. klassernes hele fritidsliv c. Udemiljø projekt minihytter 8. Fritidshjemmet Dansborg a. Metoder og effekt Evalueringskultur b. Barnets hele fritidsliv - Barnets hele fritidsliv c. Børnebeskrivelser og handleplaner 9. Fritidshjemmet Egevolden a. Metoder og effekt dokumentation b. Barnets hele fritidsliv barnets hele fritidsliv c. Sundhed 10. Fritidscenteret Enghøj a. Metoder og effekt Evaluering af dokumentation b. Barnets hele fritidsliv - Fokus på barnets hele fritidsliv c. Sammenlægning af Grævlingen og F.C.Enghøj 11. Fritidshjemmet Engstrand a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fokus på barnets hele fritidsliv c. Børneudsmykningskunst 12. Femagervejens Fritidscenter a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fokus på 3. klassernes hele fritidsliv

9 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 7 c. Kommunikation og information via nyhedsbrev. 13. Fritidshjemmet Holmegården a. Metoder og effekt effekt og udbytte af dokumentationsarbejdet b. Barnets hele fritidsliv - fokus på 3. klassernes hele fritidsliv c. Børnehjælpere 14. Fritidshjemmet Immerkær a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv - fokus på 3. klassernes hele fritidsliv c. Børnemiljø 15. Køgevejens Ungdomshus a. Metoder og effekt dokumentation og evalueringskultur b. Barnets hele fritidsliv det hele fritidsliv c. Samarbejde med omkringliggende fritidshjem 16. Fritidshjemmet Langhøj a. Metoder og effekt fokus på dokumentation b. Barnets hele fritidsliv barnets hele fritidsliv c. Pædagogisk 17. Fritidshjemmet Lejerbo a. Metoder og effekt effekt af dokumentation b. Barnets hele fritidsliv barnets hele fritidsliv c. Sammenhæng skole / fritidshjem d. Inklusion 18. Fritidshjemmet Præstemosen a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fokus på 3. klassernes hele fritidsliv c. Procedure for visitation af specialklassebørn til fritidshjemmet Præstemosen 19. Byggelegepladsen Regnbuen a. Metoder og effekt udbyttet og effekten af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fokus på barnets hele fritidsliv c. Oplevelser og fysisk aktivitet 20. Fritidshjemmet Rosenhøj a. Metoder og effekt effekt af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv barnets hele fritidsliv i Rosenhøj c. Integration af bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen 21. Fritidshjemmet Ræven a. Metoder og effekt effekt af dokumentation b. Barnets hele fritidsliv barnets hele fritidsliv c. Overgang fra børnehave til fritidshjem 22. Fritidshjemmet Simonshøj a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fokus på barnets hele fritidsliv c. Fokus på vores årlige teaterprojekt

10 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side Fritidshjemmet Stien a. Metoder og effekt evaluering og dokumentationsmetoder b. Barnets hele fritidsliv fokus på det enkelte barns hele fritidsliv c. Projekt lektiehjælp på fritidshjemmet Stien 24. Fritidshjemmet Strandhøjen a. Metoder og effekt dokumentation og effekt af det pædagogiske arbejde b. Barnets hele fritidsliv fokus på barnets hele fritidsliv c. konflikthåndtering 25. Fritidshjemmet Toftemosen a. Metoder og effekt effekt af dokumentation i pædagogisk arbejde b. Barnets hele fritidsliv 3. klasse overgang til klub/andet c. Børn og kultur 26. Fritidshjemmet Trankebar a. Metoder og effekt effekten af dokumentation af pædagogisk arbejde 2009 b. Barnets hele fritidsliv fokus på hele barnets fritidsliv 2009 c. Legepladskultur på legepladsen 27. Fritidshjemmet Tusindfryd a. Metoder og effekt dokumentation b. Barnets hele fritidsliv fritidsliv c. Sproget 28. Fritidshjemmet Ærtebjerg a. Metoder og effekt fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation b. Fritidsklubben fokus på effekten og udbyttet af arbejdet med dokumentation c. Barnets hele fritidsliv fokus på barnets hele fritidsliv d. Fritidsklubben fokus på barnets hele fritidsliv e. Dyrehold Skemaer med forslag til virksomhedernes mål og skema om inddragelse af brugere og medarbejdere er beliggende i undermappe under Skoleudvalgets møde den på o-drev. Forvaltningens kommentarer. I løbet af 2008 er Frihedens Fritidshjem sammenlagt med Fritidshjemmet Engstrand. Fritidshjemmet Grævlingen er lagt sammen med Fritidscenteret Enghøj. Forslag om sammenlægning af Klub 510 med Køgevejens Ungdomshus er under politisk behandling, og klubben fremtid besluttes politisk på Kommunalbestyrelsens møde den 30. september Derfor fremsendes der ikke mål for 2009 fra Frihedens Fritidshjem, Fritidshjemmet Grævlingen og Klub 510. Danalunds Ungdomshus har i lighed med alle andre fritidshjem og klubber afleveret mål og inddragelsesskema for Generelt er der igen i år store forskelle i kvaliteten i udarbejdelsen af målene. Nogle institutioner har haft rigtig godt fat i indhold og systematik og andre har i større eller mindre grad haft brug for råd og vejledning i processen. Den uddannelsesmæssige indsats de sidste år, hvor pædagogerne har været på diplom uddannelse af en varighed på 6 uger har haft en positiv effekt, men der skal forsat arbejdes med kvaliteten i skriftligheden når der udarbejdes mål i fritidshjem og klubber. Økonomiske konsekvenser:

11 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 9 - Personalemæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag - Pkt.nr. 5 Ændringsforslag til ændringer af skoledistrikter i Hvidovre Kommune Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at de forelagte ændringsforslag drøftes 2. at der på baggrund af de tre ændringsforslag, vedtages ændring af skoledistrikterne i Hvidovre Kommune Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Skoleudvalgets møde den 24. september 2008, vedtog udvalget, at der skulle udarbejdes tre beregninger til at kvalificere vedtagelsen af ændringer i skoledistrikterne i Hvidovre Kommune.

12 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 10 De tre ændringsforslag er: 1. alle 11 skoler er mindst tosporede 2. Sønderkærskolen lukkes og de resterende 10 skoler er mindst tosporede 3. Sønderkærskolen, Enghøjskolen og Engstrandskolen bliver etsporede skoler og resten af skolerne mindst tosporede skoler Indenfor rammerne af de tre modeller tages der mest muligt hensyn til den geografiske struktur. Beregningerne fremsendes til Kommunalbestyrelsens medlemmer, så snart de foreligger. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Forslag til ændring af skoledistrikter (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) fremsendes særskilt til Kommunalbestyrelsens medlemmer Pkt.nr. 6 Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på specialundervisningsområdet Indstilling: Skole- og Kulturforvaltning indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at drøfte aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet 2. at aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet godkendes

13 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side at samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde godkendes Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet. Baggrund Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for tilbuddene på specialundervisningsområdet. I den forbindelse kan der være behov for en tværkommunal koordinering og samarbejde. Det skyldes bl.a., at de enkelte kommuner ikke alene er i stand til at tilvejebringe nogle af de mere specialiserede tilbud, men må fordele opgaverne imellem sig. I Kommune Kontakt Rådet (KKR) i Hovedstadens regi er der udarbejdet en samarbejdsaftale, som fremlægges til godkendelse i alle kommunerne i regionen. Samarbejdsaftalen skal afløse hensigtserklæringerne, som blev indgået mellem kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Disse hensigtserklæringer udløber med udgangen af Denne mødesag omhandler både aftalen om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet og samarbejdsaftalen for det mellemkommunale specialundervisningsområde. Aftalen om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet er tillige fremlagt som mødesag på socialudvalgets møde d. 8. september Forvaltningen giver besked om den politiske behandling i kommunen til KKR i Hovedstaden vedrørende såvel social- som specialundervisningsområdet. Samarbejdsaftalens sammenhæng med rammeaftalen Formålet med en samarbejdsaftale i KKR regi er ikke at erstatte rammeaftalen mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Samarbejdsaftalen er tænkt som et flerårigt politisk strategisk grundlag, mens rammeaftalen er et etårigt planlægningsværktøj, der regulerer drift og forsyning med institutionstilbud. Samarbejdsaftalen skal sikre en koordinering af fælleskommunale interesser, som ikke umiddelbart er omfattet af rammeaftalerne. Kommunernes strategier Forud for samarbejdsaftalen bad KKR hver enkelt kommune i regionen om en redegørelse for kommunens strategier for udbud og efterspørgsel indenfor social- og specialundervisningsområdet. Hvidovre Kommunes redegørelse blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 26. februar Redegørelserne fra kommunerne i Region Hovedstaden viser, at kommunerne kun i mindre grad forventer at ændre udbud, efterspørgsel og tilbudsstruktur i de kommende år. Der er to områder, hvor kommunernes redegørelser peger på behov for tiltag. Det drejer sig om gennemsigtighed i udviklingen i kapaciteten, samt at sikre fremdrift i den faglige udvikling. Derfor har man i samarbejdsaftalen også forsøgt at sikre udviklingen på disse to områder.

14 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 12 I forhold til 20 stk. 2, Specialskoler eller specialafdelinger på folkeskoler overtaget fra amtet, gælder det at hovedparten af Kommunerne i Region Hovedstaden både driver tilbud og køber pladser eksternt til børn indenfor målgrupper, hvor kommunen ikke har eget tilbud. Det vægtes højt, at tilbuddet har en høj faglighed, samt at der er geografisk nærhed. Når kommunerne køber pladser, sker det for en stor del af kommunerne hos en af de netværkskommuner, som kommunen samarbejder med eller i et tilbud, kommunerne har et forudgående kendskab til. Enkelte kommuner oplever en stigning i antallet af børn/unge i de målgrupper, der har behov for et 20 stk. 2 tilbud samt, at der er sket prisstigninger på området. Generelt forventer kommunerne, at den nuværende praksis fortsætter. Flere af kommunerne ønsker en større koordinering i forhold til antallet af pladser fordelt på de forskellige målgrupper enten koordineret gennem mindre netværkssamarbejde eller med alle kommuner i Region Hovedstaden. Der er dog en tendens til, at samarbejde med geografisk nære kommuner foretrækkes i et samarbejde og ved koordinering. I forhold til specialklubtilbud ønsker kommunerne generelt at fastholde nuværende praksis. Generelt prioriteres også, at eleverne skal kunne tilbydes fritidstilbud i tilknytning til deres specialundervisningstilbud. De ændringer, der omtales, består stort set i, at kommunerne tilpasser egne klubtilbud, eller antal pladser med støtte i egne normalklubber, efter efterspørgslen. Principper i samarbejdsaftalen I samarbejdsaftalen er der 10 principper. 7 af disse principper var vedlagt som bilag, da kommunalbestyrelsen godkendte forvaltningens redegørelse til KKR den 26. februar Disse 7 principper drejer sig bl.a. om, at kommunerne skal samarbejde om økonomi, forsyning og kvalitet på tværs af kommunegrænserne. Principperne er: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt og den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m., som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud, drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR regi). At det drøftes i KKR regi, hvilke områder/tilbud der skal samarbejdes om. At indgåelse af forsyningsaftaler el. lign. mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Der er i samarbejdsaftalen tilføjet to principper, som har til hensyn at sikre tilpasning af kapaciteten gennem gennemsigtighed i kommunernes beslutninger om større ændringer i udbud eller efterspørgsel: Kommunerne forpligter sig derfor til at orientere de direkte berørte kommuner, samt de øvrige kommuner via KKR, ved væsentlige ændringer i kommunens udbud eller efterspørgsel. Orienteringen skal ske, når blot en enkelt anden kommune er berørt af ændringerne, og forpligtelsen gælder både udbyder- og brugerkommuner. Som udgangspunkt skal orienteringen ske et år før den forventede større ændring. For at sikre et grundlag for udbydernes investeringer i f.eks. renovering og ombygning af institutioner, kan der bilateralt mellem udbyder- og brugerkommuner indgås aftaler om brug af et antal pladser på enkeltinstitutioner i en afgrænset periode.

15 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 13 Endelig er i samarbejdsaftalen tilføjet et princip, som drejer sig om at sikre fremdrift i kvalitetsudviklingen i tilbuddene: KKR har anbefalet, at der arbejdes videre med en model for det strategiske samarbejde, som sikrer en fælles faglig udvikling, med solid forankring i kommunerne. I det videre arbejde skal der ske en nærmere afklaring af samarbejdet herunder de konkrete behov, opgaver, organisering og finansiering. Forvaltningen vurderer, at de 10 principper udgør et brugbart udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde i regionen. Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde Baggrund: Den nuværende aftale vedr. specialundervisning omfatter skoleåret 2008/09 og visitationen koordineres derfor efter de vedtagne retningslinjer, der omfatter den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). KKR foreslår KFS nedlagt pr. 31. juli 2009, men af hensyn til det samfundsøkonomiske aspekt vægtes der imidlertid fortsat et samarbejde. Derfor har KKR anbefalet, at der oprettes en mindre fælles enhed (1,5 årsværk), der skal varetage opgaven, der ligger ud over den enkelte kommunes/netværkets visitation, og som skal sikre at særlige kompetencer på handicapområderne fastholdes som en fælles forpligtelse. Som det fremgår, sker samarbejdet fortsat med udgangspunkt i netværkene, men med mindre justeringer. Samarbejdet foregår i netværk ud fra følgende forudsætninger: At det samfundsøkonomiske aspekt vægtes, så der ikke bygges nyt i en kommune, medens en anden kommune står med ledige pladser. At der sker en tilslutning til definitionen/præciseringen af begrebet forsyningsforpligtelse, så denne kan opfyldes i egen kommune eller netværk af kommuner. At der tages højde for bevarelse af de nødvendige særlige ekspertiser. At der indgår drøftelse af de særlige institutioner, som f.eks. Ordblindeinstituttet, og at visitationen er i samklang med øvrige tiltag. Den nuværende netværksdannelse fastholdes som udgangspunkt efter 1. august 2009, ud fra de erfaringer, der er indhentet i perioden. Den fælles enhed skal indeholde: Redegørelser og sammenfatning Koordination af visitationen fælles for og på tværs af netværkene Overblik vedr. specialundervisningstilbud Formidling Den fælles enhed placeres i Høje-Tåstrup Kommune med 1,5 årsværk. Høje-Tåstrup Kommune støttes i arbejdet med en styregruppe sammensat af en repræsentant for netværkene og embedsmandsudvalget for børn og kultur. Til dækning af driften af den fælles enhed, opkræver Høje-Tåstrup Kommune et bidrag hos de deltagende kommuner. Finansieringen sker via betaling pr årig i hver kommune. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: -

16 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 14 Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Efter hensigtserklæringen Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Efter hensigtserklæringen Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet Bilag (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Samarbejdsaftale for det mellemkommunale specialundervisningsområde Bilag (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Høringssvar fra Hvidovre Handicapråd (omdeles på mødet) Pkt.nr. 7 En indsats der skal styrke den positive udvikling i Avedøre Stationsby Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at udvalget drøfter og godkender Helhedsplanen for projektet Fritid med indhold tryghed for alle 2. at udvalget drøfter og godkender samarbejdsaftalen mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune Politisk beslutning: Sagsfremstilling:

17 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 15 KAB har på vegne af Avedøre Boligselskab søgt Landsbyggefonden om tilskud til et kriminalitetsforebyggende projekt i forhold til børn og unge i Avedøre Stationsby. Avedøre Boligselskab besluttede at tage initiativ til et forstærket samarbejde med Hvidovre Kommune, fritidsinstitutioner i lokalområdet og lokale foreninger om en forebyggende indsats for især udsatte børn og unge. Formålet er at trække især de mange unge med indvandrerbaggrund væk fra gaden og ind i organiserede fritidstilbud. Integrationsministeriet har tidligere bevilget støtte til projekt Kick Off; et to-årigt projekt i , hvor man afprøvede ideen. Der er tale om et 4-årigt udviklingsprojekt, der skal udvikle og forankre metoder og værktøjer, som man har haft positive erfaringer med under Kick Off. Erfaringerne fra Kick Off viste, at der opnås de bedste resultater ved at bygge på de eksisterende lokale fundamenter og udvikle og/eller revitalisere disse. Projektet vil være bygget op om et bredt og helhedsorienteret samarbejde i området med en opsøgende medarbejder som centralt omdrejningspunkt, bistået af et korps af lokale unge Fritidsguider. Landsbyggefonden har efterfølgende i brev af 13. maj 2008 bedt om en uddybning af projektets indhold, arbejdsmetode og økonomi. Herunder en præcisering af mål, succeskriterier og milepæle. Landsbyggefonden præciserer, at succeskriterierne gøres målbare. Landsbyggefonden giver udtryk for, at de generelt kan støtte tankerne om en børn/ungeindsats i Avedøre Stationsby, som beskrevet i den foreløbige helhedsplan, og vil kunne give tilsagn til en endelig helhedsplan tilrettet efter ovenstående anvisninger. Der er på den baggrund i samarbejde med Hvidovre Kommune udarbejdet en endelig helhedsplan for den tværfaglige indsats, der skal styrke børn og unges deltagelse i aktive fritidsaktiviteter og derved øge tryghed og trivsel for alle beboere i Avedøre Stationsby; Det nye projekt Fritid med indhold tryghed for alle er en udvidelse i forhold til projekt Kick off : Forældrearbejdet Indslusning generelt Indarbejdelse af arbejdsmetoden Af de to målgrupper, som er beskrevet i projektet, skal den første på ca. 300 foreningsløse forstås bredt i forhold til stationsbyens unge. Det er en af de bærende ideer, at medinddrage medarbejderne fra de kommunale institutioner, også i arbejdet med forældrene. Projektet indeholder også mulighed for, at der kan skabes specielle fritidsaktiviteter til de unge undervejs. Målet med projektet er at gøre indsatsen selvbærende, forankret i et samarbejde mellem boligselskabet og de øvrige aktører i lokalområdet. KAB har søgt Landsbyggefonden om kr. Det samlede beløb for gennemførelse af projektet er kr., hvoraf de kr. skal være lokal medfinansiering. Møde med KAB; tredeling af beløbet mellem Avedøre Boligselskab, Socialforvaltningen og Skoleforvaltningen.

18 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 16 Idet projektet er planlagt for en 4 års periode ( til ) svarer den årlige medfinansiering til ,50 kr., hvilket svarer til kr. årligt ved en 3 deling. Økonomiske konsekvenser: Budget og finansiering: I alt Heraf Medfinansiering Opsøgende medarbejder Fritidsguider Indslusningsaktiviteter Forældrearbejde Projektledelse og adm. Formidling konference Evaluering I alt Budgettet for projektet er samlet i perioden på kr. Landsbyggefonden ansøges om et beløb på , mens den samlede lokale medfinansiering fra Avedøre boligselskab og Hvidovre Kommune udgør kr. Medfinansiering: Der er mellem Social- og Sundhedsforvaltningen, Skole- og Kulturforvaltningen og Avedøre Boligselskab indgået aftale om, at de tre parter bidrager med hver en tredjedel af den samlede med finansiering, som i projektperioden udgør kr. Idet projektet er planlagt for en 4 års periode svarer den årlige medfinansiering til ,50 kr., hvilket igen svarer til kr. årligt pr. part ved en 3 deling. Avedøre Boligselskab finansierer sin andel via selskabets dispositionsfond. For Skole- og Kulturforvaltningens vedkommende vil de kr. blive finansieret ved at lægge timer fra projektlederen i projektet. Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag:

19 Skoleudvalget 8. oktober 2008 Side 17 Projektbeskrivelse: Helhedsplan for Fritid med indhold tryghed for alle (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Samarbejdsaftale mellem Avedøre Boligselskab og Hvidovre Kommune (SKU den 8. oktober 2008 pkt ) Pkt.nr. 8 Eventuelt Politisk beslutning: Bilag: - Carsten Jelund (sign) Erik Pedersen (sign)

20

21

22 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Sagsbehandler: Jens Charpentier Ændringsforslag til ændring af skoledistrikter Bilag til mødesag til behandling på møde den 8. oktober /jcp Der blev på møde den 24. september 2008 i Skoleudvalget fremsat tre forslag, der ønskedes beregnet. Forslagene var en beregning af konsekvenserne af, at: Fastholde 11 tosporede skoler Fastholde tre etsporede skoler, hvor de resterende skulle være mindst tosporede Lukke Sønderkærskolen På de følgende sider vises forslag til nye distriktsgrænser samt tallene for, hvor mange børn, der med hvert forslag ville blive indskrevet i børnehaveklasserne ifølge prognosen. Der er også bedt om tallene for, hvor mange elever, der bor i de enkelte distrikter over tre år, tallene er: Antal elever i den undervisningspligtige alder i hvert distrikt pr Fødselsår Skole/-år 2008/ / /2011 Avedøre Dansborg Enghøj Engstrand Frydenhøj Gungehus Holmegård Langhøj Præstemosen Risbjerg Sønderkær I alt

23 Fastholdelse af 11 tosporede skoler

24 Antal elever startende i børnehaveklasse på Avedøre skole Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Dansborgskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Enghøjskolen Antal elever Årstal

25 Antal elever startende i børnehaveklasse på Engstrandskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Frydenhøjskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Gungehusskolen Antal elever Årstal

26 Antal elever startende i børnehaveklasse på Holmegårdsskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Langhøjskolen Atal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Præstemoseskolen Antal elever Årstal

27 Antal elever startende i børnehaveklasse på Risbjergskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Sønderkærskolen Antal elever Årstal

28 Fastholde tre etsporede skoler, hvor de resterende skoler er mindst tosporede

29 Antal elever startende i børnehaveklasse på Avedøre skole Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Dansborgskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Enghøjskolen Antal elever Årstal

30 Antal elever startende i børnehaveklasse på Engstrandskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Frydenhøjskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Gungehusskolen Antal elever Årstal

31 Antal elever startende i børnehaveklasse på Holmegårdsskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Langhøjskolen Atal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Præstemoseskolen Antal elever Årstal

32 Antal elever startende i børnehaveklasse på Risbjergskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Sønderkærskolen Antal elever Årstal

33 Lukning af Sønderkær Bemærk, at selve skolen (Sønderkær) stadig er på kortet for illustrationens skyld, den tæller ikke med i tallene.

34 Antal elever startende i børnehaveklasse på Avedøre skole Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Dansborgskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Enghøjskolen Antal elever Årstal

35 Antal elever startende i børnehaveklasse på Engstrandskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Frydenhøjskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Gungehusskolen Antal elever Årstal

36 Antal elever startende i børnehaveklasse på Holmegårdsskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Langhøjskolen Atal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Præstemoseskolen Antal elever Årstal

37 Antal elever startende i børnehaveklasse på Risbjergskolen Antal elever Årstal Antal elever startende i børnehaveklasse på Sønderkærskolen Antal elever Årstal

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83